Drømmer du om at rapportere fra de Paralympiske Lege 2016?

Billede af pige med Down syndrom, som interviewer.

DR satser stort på dækningen af de Paralympiske Lege 2016. Derfor har DR Sporten allerede et særligt øje for, om der kunne være personer med handicap, som har potentiale til at løfte en opgave som studievært eller reporter! 

Opgaven kræver gode kommunikationsevner, journalistisk forståelse og flair for mundtlig formidling. Viden om sport er en klar fordel og gå-på-mod et must. 

De kvalificerede ansøgere vil blive inviteret til en mini-casting i løbet af juni/juli i DR Sportens VM-studie på Islands Brygge. Her vil de få chancen for at vise deres kvalifikationer, bl.a. ved at læse op fra teleprompter, lave interviews og reportere direkte fra begivenheder. 

Lyder det som noget for dig? Så send en kort beskrivelse af dig selv og fortæl, hvorfor du skal have chancen som studievært eller reporter. Vedhæft gerne et eksempel på en af dine produktioner eller anden dokumentation for din erfaring.

Din beskrivelse sendes til Det Centrale Handicapråd på mail: dch@dch.dk - skriv ”Paralympiske Lege 2016” i emnefeltet. Senest15. juni 2014.

Har du spørgsmål, kontakt:
Thilde Baden Rasmussen, mail: tbr@dch.dk, tlf.: 33 36 73 31

Onsdag, 28 maj, 2014