Giv e-valg en fair chance

Formand for Det Centrale Handicapråd, Tue Byskov Bøtkjær holdt oplæg på kommunaludvalgets høring om e-valg på Christiansborg 13. marts. Her kan du læse hans tale.

Tak for invitationen til denne høring. Det Centrale Handicapråd er jo regeringens og folketingets rådgiver i handicapspørgsmål, og jeg er glad for denne lejlighed til at rådgive om spørgsmålet om e-valg.

Det har været tankevækkende at følge debatten om e-valg – både her i tinget og udenfor. Fordi debatten på mange måder sammenfatter den erfaring, jeg har gjort, siden jeg for godt to år siden blev bedt om at være formand for Det Centrale Handicapråd.

Ingen ond vilje

Min erfaring er, at den store udfordring for mennesker med handicap bestemt ikke er ond vilje i omverdenen. Det er heller ikke for eksempel nedskæringer i kommunerne. Det er derimod, at mennesker med handicaps grundlæggende ret til at deltage i samfundslivet på linje med alle andre, bliver overset og negligeret over en bred kamp af både offentlige og private aktører. Man tænker simpelt hen ikke over, at samfundet er mangfoldigt, og løsningerne skal virke for så mange som muligt – og helst for alle.

Standarder og regler, der skal sikre mennesker med handicap adgang til fællesskabet, bliver brudt hver dag – for eksempel i byggeriet og på offentlige hjemmesider. Ofte af simpel uvidenhed og mangel på opmærksomhed. Ikke en gang regeringsgrundlaget foreligger i en form, der overholder standarderne for tilgængelighed, så blinde og ordblinde kan have optimal adgang til det. Så er det svært at føle sig inkluderet.

 

Demokrati er en grundlæggende rettighed

Men i dag snakker vi ikke om et dokument på en hjemmeside. Eller højden på en kantsten. Eller bredden på en toiletdør.

Vi snakker om en af vores mest grundlæggende rettigheder. Rettigheden til at deltage i demokratiet på lige fod med alle andre. Vi snakker helt specifikt om en teknologi, som kan udbrede den ret til mennesker, som ikke har den i dag på grund af den teknologiske løsning, som hedder papir og blyant. En ret, som også er solidt forankret i handicapkonventionen, som Danmark har tiltrådt.

Under 1. behandlingen af forslaget om forsøg med e-valg var der stor forskel på interessen for, hvad det betyder for mennesker med handicap. Flere af dem, der talte imod forslaget var dog villige til at se på andre tiltag, der kunne tilgodese handicappede. Særlige måder, de kunne stemme på, for eksempel.

Jeg vil gerne kvittere for intentionen. Ingen ond vilje her, er jeg sikker på. Men måske også her lidt uvidenhed.

Begrænsning i teknologien

Sagen er, at der faktisk er udfoldet en del overvejelser og anstrengelser for, at mennesker med handicap kan stemme på så ligeværdig en måde som muligt. Problemstillingen er bestemt ikke ny for hverken ministeriet eller kommunerne. Og de arbejder med det.

Men der er bare en begrænsning. Skal man stemme selv, skal man kunne læse stemmesedlen og selv være i stand til at sætte et kryds med en blyant ud for den kandidat eller det parti, man ønsker at stemme på. Det er en begrænsning, der ligger i teknologien, ikke i den gode vilje hos dem, der afvikler valg.

Stemmehemmeligheden går fløjten

Folk, der ikke selv kan stemme, skal have en valgtilforordnet med ind i stemmeboksen. Man må gerne selv vælge en hjælper til rent praktisk at sætte krydset, men så skal den valgtilforordnede overvåge, at alt går rigtigt til. I praksis skal man sige højt, hvilket parti eller kandidat, man vil stemme på. En oplysning, der går til den valgtilforordnede – og til de andre, der måtte stå i naboboksene eller uden for gardinet. Det er sådan, vi skaber sikkerhed i processen med nutidens teknologi.

Det er ikke værdigt at skulle igennem en særlig procedure, når man skal stemme. Og det er selvfølgelig stærkt problematisk, når den løsning betyder, at man ikke har samme valghemmelighed som andre. Og det er der ingen snuptagsløsninger på. Det bliver for eksempel ikke bedre af, at man laver en teknologisk løsning særligt for folk med handicap, som producerer en stemmeseddel, som ser anderledes ud end dem, der er krydset af med blyant.

Vi kan lære af andres fejl

Jeg forstår udmærket, at mange er bekymrede ved tanken om at skifte teknologi. Det er afgørende vigtigt, at valghandlingen fungerer. Men tekniske udfordringer er til for at løses. De må ikke stå i vejen for det højere mål om at udvikle og udbrede demokratiet.

Jeg ved også godt, at der nogle steder i udlandet er lavet nogle løsninger, som har været problematiske. Men det skal vi kun være taknemmelige for. Det er skønt at kunne lære af andres fejl, så vi ikke behøver bruge tid og kræfter på at begå dem alle sammen selv. Men frygten for fejl må ikke bremse udviklingen. Det gælder for demokratiet som for så meget andet. Og ville det ikke være flot, hvis vi kunne udvikle den løsning, som andre kunne bruge?

Jeg synes, det er fint, at vi ikke bare springer ud på dybt vand. Det er jo ikke internetafstemning, vi taler om. Valgdagen bliver stadig den samme med turen til valgstedet, hvor man er sammen om at udøve sin stemmeret. Det er udelukkende at have en anden mekanisme valgstedet for at vælge sit parti eller kandidat og få stemmerne talt op. Og så er det altså foreløbig kun et forsøg. Et forsøg, som det vel at mærke er kommunerne selv, der har ønsket.

Demokratiet skal udvikles

Vi skal ikke sløse med demokratiet. Det er det for vigtigt til. Men det er også for vigtigt til at lade stå stille.

Vi skal udvikle demokratiet. Og det gør vi. I går i Albertslund startede ministerens personlige repræsentant, Marianne Thyrring, sin rundtur i det lokale Danmark, hvor hun tager temperaturen på den demokratiske deltagelse - blandt andet hos de unge. Fordi det er vigtigt, at de unge deltager i demokratiet. I dag synes jeg, vi skal vise, at deltagelsen i demokratiet er lige så vigtig for både unge og gamle, der har et handicap.

Derfor er mit råd til folketinget: Giv e-valg en fair chance. Lad os få nogle forsøg og blive klogere. Af respekt for mennesker med handicap. Men først og fremmest af respekt for vores demokrati.

Tak for ordet.

 

 

Onsdag, 13 februar, 2013