Resultater fra afstemning til årsmøde

Til vores årsmøde den 3. februar 2015 på Nyborg Strand fik alle deltagere mulighed for at give deres besyv med via elektronisk afstemninger. Der var genrelt stor tilfredshed med dagens afstemninger, og i den samlede evaluering af dagen svarer fire ud af fem deltagere, at afstemningerne fungerede "godt" eller "meget godt".

Med afstemningerne kunne vi se, hvem der deltog i årsmødet, og samtidig kunne deltagerne give deres input til, hvad Det Centrale Handicapråd skal lægge særlig vægt på i arbejdet med at skabe et ligeværdigt demokrati og fremme positive holdninger til mennesker med handicap. 
 

Lidt over en tredjedel af årsmødedeltagerne kommer fra hovedstadsområdet.

Lidt over en tredjedel af deltagerne kom fra hovedstadsområdet, en fjerdedel fra Syddanmark og knap en femtedel fra henholdsvis Midjylland og Sjælland, mens kun få var taget hele vejen fra Nordjylland.
 
Deltagerne var desuden fordelt på cirka 40 procent mænd og 60 procent kvinder. Lidt under halvdelen havde selv et fysisk handicap, mens kun få havde et psykisk.
 

50 procent svarer, at de "i høj grad" er enige i at valglovene skal ændres, så personer under værgemål har mulighed for at stemme på samme vilkår som alle andre.

Under temaet 'demokratisk ligeværd' blev det fremhævet, at ikke alle danskere kan få lov at sætte deres kryds, når der er valg. Personer, der er under værgelovens § 6, er nemlig umyndiggjort og har derfor fået frataget stemmeretten. De fleste af deltagerne til årsmødet synes, at valglovene bør ændres, så også personer med en værge kan deltage i demokratiet. 
 
Andre emner i demokrati-debatten var tilgængelighed og hemmelig afstemning. Her var der blandt årsmødedeltagerne stor opbakning til, at der bliver lavet mere tilgængeligt oplysningsmateriale forud for valg, samt at der bliver udviklet løsninger, så personer med handicap kan afgive stemme på samme måde som personer uden handicap, for eksempel hemmelig afstemning. 
 

to tredjedele vil fortælle deres mor, at deres nye kæreste har et handicap, inden de skal møde hinanden første gang - så hun ikke bliver synderligt overrasket, og ingen bliver pinligt berørte.

Da socialminister Manu Sareen talte til årsmødet benyttet han lejligheden til at stille spørgsmålet: Ville du fortælle din mor, at din nye kæreste har et handicap, før hun skal møde ham for første gang? Her svarede næsten totredjedele, at det ville de selvfølgelig gøre, mens en cirka en tredjedel svarede 'nej', for det har ingen betydning. 

 

De fleste mener, at der er flest fordomme om psykiske handicap i forhold til beskæftigelse.

Sammen med Ankestyrelsens Antidiskriminationsenhed har vi lavet en undersøgelse om holdninger til mennesker med handicap, blandt andet på arbejdesmarkedet. Undersøgelsen viser, at der især hersker fordomme om personer med psykiske handicaps evner til at varetage et job.  
 

Langt de fleste mener, at "branding" af personer med handicap kan flytte holdninger og fordomme.

Sidste del af årsmødet bød på en række konkrete eksempler på, hvordan forskellige personer og initiativer allerede er godt i gang med at flytte holdninger, for eksempel gennem medierepræsentation, inklusion i skolen og opgør med normer. Efterfølgende stemte deltagerne om, hvad de tror, der skal til, for at vi ændrer vores holdninger. "Branding" af personer med handicap vandt stor tilslutning, men også initiativer som inklusion i uddannelsessystemet og ansættelsespolitik i medierne, der fokuserer på ansættelse af personer med handicap var populære. 

 

Her kan du se alle afstemningsresultaterne. 
 

Torsdag, 12 februar, 2015