Undersøgelse af medborgerskab

Det Centrale Handicapråd har undersøgt, hvordan det står til med tilliden til myndighederne, valgdeltagelsen og brugerindflydelsen. DCH har kort og godt taget temperaturen på medborgerskabet for mennesker med handicap.

Logo for konferencen om medborgerskab.

43 procent af mennesker med psykiske handicap og 37 procent med fysisk handicap har ringe eller slet ingen tillid til, at deres egne eller deres pårørendes sager bliver behandlet korrekt. Mange mener heller ikke, at myndighederne har tillid til, at de selv lever op til deres forpligtelser. Det viser en undersøgelse, som Epinion har foretaget for Det Centrale Handicapråd op til rådets konference om medborgerskab for mennesker med handicap den 13. maj.

Undersøgelsen fokuserer på forskellige aspekter af medborgerskab for mennesker med handicap. Blandt andet valgdeltagelse, brugerindflydelse og retssikkerhed.

Bliver hverken informeret eller inddraget

Undersøgelsen viser, at borgerne vurderer kommunerne lavt på flere parametre, der har betydning for retssikkerheden. Op mod halvdelen af de adspurgte med handicap mener, at kommunens kommunikation om rettigheder og pligter er ringe eller helt fraværende og 47 procent med handicap mener, at kommunerne kun inddrager dem i ringe grad eller slet ikke i behandlingen af personlige sager.

Det Centrale Handicapråd mener, at det er et problem, som kræver, at flere arbejder sammen. Formand Tue Byskov Bøtkjær udtalte sig til Berlingskes Nyhedsbureau i forbindelse med offentliggørelsen af resultaterne:

»Der bør være en kæmpe alarmklokke, der ringer, når man ser de her tal, som er udtryk for en stor tillidskløft mellem handicappede og myndighederne. Hvis man skal finde frem til en rigtig løsning i en konkret sag, så kræver det et vist mål af tillid mellem parterne,« sagde formanden til Berlingskes Nyhedsbureau.

Formand for Danske Handicaporganisationer og medlem af rådet, Stig Langvad, mente, at forklaringerne på mistilliden skal findes flere steder.

»Det handler blandt andet om stor udskiftning blandt sagsbehandlere, så noget af kontinuiteten går af fløjten. Det handler også om, at mange politikere bruger en negativ retorik og taler forventningerne ned, også selv om lovgivningen ikke er ændret væsentligt,« sagde Stig Langvad til Berlingskes Nyhedsbureau og efterlyste større tillid til mennesker med handicap fra kommunernes side.

Søren P. Rasmussen (V), borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune, medlem af KL’s social- og sundhedsudvalg og medlem af Det Centrale Handicapråd var enig i behovet for bedre dialog:

»Men det er jo ikke sådan, at vores sagsbehandlere møder på arbejde med det formål at gøre livet surt for de handicappede. De gør det så godt de kan, inden for de regler der er. Der er nogle regler, vi skal følge, og det gør vi. Jeg er enig i behovet for en bedre dialog mellem de handicappede og kommunerne, der kan skabe en større tillid. Men vi kan ikke give alle borgere ret i det, de gerne vil,« sagde Søren P. Rasmussen.

Charter kan være løsning

På konferencen præsenterede rådet et nyt charter for brugerindflydelse (Link til Charter), som opfordrer underskriverne til at sikre, at borgerne bliver hørt, inddraget og får reel indflydelse på deres sag. Det Centrale Handicapråd håber, at mange vil underskrive og være med til at sikre en bedre brugerinddragelse. Find charter på www.dch.dk/sites/default/files/Charter_web_1.pdf

Mange med handicap stemmer

Mens undersøgelsen viste ringe tillid mellem mennesker med handicap og myndighederne, var tallene for valgdeltagelsen anderledes positive. Undersøgelsen viste, at ressourcestærke mennesker med handicap stemmer mindst lige så ofte, som mennesker uden handicap. Men faktum er, at den demokratiske debat stadig er utilgængelig for en stor gruppe mennesker med handicap, som ikke kan læse eller stemme på egen hånd. Her kan løsningen være bedre valgteknologi, som for eksempel overlæg på stemmesedlen og mulighed for at få læst stemmesedlen højt. Løsninger, som DCH arbejder for at fremme. I forbindelse med konferencen udgav Det Centrale Handicapråd en pjece om medborgerskab for mennesker med handicap. Her kan man læse om brugerinddragelse, adgang til demokrati og retssikkerhed. Find pjecen på www.dch.dk/sites/default/files/Pjece_medborgerskab_final_tilg.pdf

Hovedpointer fra undersøgelserne

Mistillid

• 43 procent af mennesker med psykiske handicap og 37 procent med fysisk handicap har ringe eller slet ingen tillid til, at deres egne eller deres pårørendes sager bliver behandlet korrekt 
• Mange mener heller ikke, at myndighederne har tillid til, at de selv lever op til deres forpligtelser. (23 procent med fysisk handicap/30 procent med psykisk handicap)
• Op mod halvdelen af de adspurgte med handicap mener, at kommunens kommunikation om rettigheder og pligter er ringe eller helt fraværende (54 procent af både fysisk og psykisk handicappede)
• 47 procent af de adspurgte med handicap mener, at kommunerne i ringe grad eller slet ikke inddrager dem i behandlingen af personlige sager.

Kilde: Epinion for Det Centrale Handicapråd

Brugerinddragelse

• 50 procent af mennesker med fysisk handicap og 40 procent med psykisk handicap vurderer, at kommunen kun inddrager dem eller deres pårørende i ringe grad eller slet ikke i deres egne sager. 

Kilde: Epinion for Det Centrale Handicapråd

Valgdeltagelse

• 90 procent med fysisk handicap stemmer altid til valg til Folketinget. Det gælder 85 procent med psykisk handicap og 90 procent uden handicap.
• 71 procent med fysisk handicap stemmer altid til valg til Europa-Parlamentet. Det gælder 60 procent med psykisk handicap og 69 procent uden handicap.
• 85 procent med fysisk handicap stemmer altid til ved kommunalvalg. Det gælder 73 procent med psykisk handicap og 81 procent uden handicap.

Kilde: Epinion for Det Centrale Handicapråd

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er gennemført med Epinions Danmarkspanel i april måned. 1.663 deltog i undersøgelsen. Heriblandt 599 deltagere med handicap.

Torsdag, 23 maj, 2013