Vigtige rettigheder for mennesker med handicap

Vigtige rettigheder for mennesker med handicap

Af formand for Danske Handicaporganisationer, Stig Langvad, Blekinge Boulevard 2, Taastrup, og formand for Det Centrale Handicapråd, Tue Byskov Bøtkjær, Bredgade 25, København K.

Efteråret lover to gode nyheder fra regeringen for mennesker med handicap. Den ene er den handlingsplan for handicapområdet, som i øjeblikket er ved at være færdig. Vi ser frem til, at der med handlingsplanen bliver sat retning på handicappolitikken med det klare mål, at mennesker med handicap i højere grad kan udfolde sig som en del af fællesskabet på lige fod med deres naboer uden handicap.

Den anden gode nyhed er indfrielsen af regeringens løfte i regeringsgrundlaget om at ratificere tillægsprotokollen til handicapkonventionen. Vi har tilsluttet os selve konventionen og dermed lovet at leve op til dens krav. Men tillægsprotokollen indebærer, at man som borger kan få testet, om det så også er tilfældet i praksis. Det er selvsagt vigtigt, at vi vil stå på mål for de menneskerettigheder, vi tilslutter os. Som de foreløbig 77 andre lande, der allerede har ratificeret protokollen.

Det er ingen hemmelighed, at tidens reformer og tilpasninger i hvert fald indtil videre ikke har udløst stor begejstring eller oplevelse af forbedringer blandt mennesker med handicap. Forskellige undersøgelser viser, at mange oplever, det går den forkerte vej, bekymrende mange savner tillid til, at myndighederne overhovedet behandler dem, som loven foreskriver, og ganske mange får ankeinstansernes ord for, at det ikke er tilfældet.

Dertil kommer de mere generelle udfordringer ved, at mange er ekskluderet fra uddannelse, arbejde og fritidsaktiviteter, fordi samfundet mere generelt ikke er indrettet handicapvenligt. Det skyldes bl.a., at anvendeligheden for mennesker med handicap alt for ofte bliver en eftertanke i stedet for at blive tænkt ind fra starten – med dårlige og ofte dyre løsninger til følge. På trods af, at denne indtænkning er et grundprincip i dansk handicappolitik.

Vores tro på fremtiden bygger på en tillid til, at vore ledere står ved at indrette et samfund for alle. Og her er løftet om at ratificere tillægsprotokollen centralt. At ratificere tillægsprotokollen viser, at vi står på mål for menneskerettighederne også for de borgere, der har et handicap. Derfor vækker det også international undren, at det endnu ikke er sket. Sverige ratificerede for eksempel allerede i 2008.

Regeringen har valgt at nedsætte et udvalg, der skal se bredt på Danmarks tiltræden af en række konventioner og protokoller. Handicapkonventionens tillægsprotokol er taget med i dette arbejde, hvilket er naturligt, for selvfølgelig bør menneskerettigheder ses i en sammenhæng. Men man kan også frygte, at udvalget – der er domineret af embedsmænd fra ministerierne – vil fokusere på de besværligheder, der kan følge af at lade sig kigge i kortene.

Derfor vil vi gerne benytte denne lejlighed til på forhånd at sige tak til regeringen for at stå fast for sine visioner om menneskerettigheder og ratificere tillægsprotokollen til handicapkonventionen. Det bliver et vigtigt fundament for, at vi i fællesskab kan bruge regeringens kommende handlingsplan til at gøre mennesker med handicap til en større del af og ressource for det danske samfund.

Tirsdag, 6 august, 2013