Det Centrale Handicaprd rsberetning 1994 ASCII / tekst udgave --- Bemrkninger specielt vedrrende ASCII udgaven Dette dokument indeholder ASCII udgaven af Det Centrale Handicaprds rsberetning 1994. For at den skal vre tilgngelig for programmer med syntetisk tale, er der sket en redigering i forhold til den originale version, der er blevet trykt: Der er ingen grafik, og ingen sidenumre. Starten p alle kapitler markeres med tre bindestreger "---". --- Indhold Forord De frste 15 r - et godt afst til fremtiden FN's standardregler - Et st regler om ligebehandling af handicappede De nordiske modeller - Forskellige midler - forskellige ml ndring af ombudsmandsloven - en styrkelse af handicappedes retsgaranti Informationssamfundet r 2000 Forskning for handicappede Plads til handicappede i kommunalpolitik Byggeri for handicappede A-kassen er lukket for personer i 50/50-ordningen Nye initiativer og sektoransvar p undervisningsomrdet Massemediernes informationsdatabaser Mobiltelefoner og stj i hre apparater Europardets rammekonvention om biomedicinsk etik Nyt om ligebehandlingscenteret Dagsordenspunkter Det Centrale Handicaprd Medlemmer --- Forord Af: Palle Simonsen Det Centrale Handicaprd kan se tilbage p 1994 som et r, hvor mange skibe blev sat i sen. Et r bret af en meget stor positivitet omkring Rdets arbejde og et r, hvor en rkke grundlggende forudstninger for lovende resultater blev lagt p plads. 1994 blev ret, hvor Socialministeriet udsendte FN's Standardregler i dansk oversttelse. Og hvor socialminister Karen Jespersen ved offentliggrelsen gav Handicaprdet 100.000 kr. til sttte af Rdets videre udbredelse af reglerne. At standardreglerne nu foreligger p dansk betyder for Rdet, at vi i det daglige arbejde, ved henvendelser til ministre og ved hringssvar over lovforslag kan henvise til den standardregel, der omhandler det konkrete emne. Standardreglerne er ikke som mange internationale dokumenter vanskeligt tilgngelige, men tvrtimod enkle at g til og direkte praktisk anvendelige. Socialministerens check til Rdet opfatter vi samtidig som en fornem psknnelse af Rdets arbejde og en anerkendelse af det smidige samarbejde mellem myndigheder og handicaporganisationer, som sker i Rdets regi. 1994 blev tillige ret, hvor anden del af Rdets totrinsraket ser ud til at komme p plads. Frste trin var Folketingsbeslutningen om ligestilling og ligebehandling af handicappede med andre borgere og etablering af et Center for Ligebehandling af Handi- cappede. Det andet trin var en anmodning til Folketingets Ombudsmand om at flge udviklingen i ligebehandlingen af handicappede. Bde betnkningen og lovforslaget om ombudsmandsloven, foreslr en udvidelse af ombudsmandens kompetence p det kommunale omrde, og der henvises i begge tilflde til, at ligebehandling af handicappede ligger i en s naturlig forlngelse af ombudsmandens kerneopgaver, at eventuelle betnkeligheder ved udvidelse af ombudsmandens kompetence br vige. Rdet er overordentlig tilfreds med, at det s kraftigt understreges, at ombudsmanden har en forpligtelse i forhold til handicappede. 1994 blev ogs ret, hvor Rdet fik lejlighed til endnu engang at understrege sin vilje til at arbejde p tvrs af sektorerne gennem gode og udbytterige besg af ikke blot socialministeren, davrende minister Yvonne Herlv Andersen, men ogs af undervis ningsminister Ole Vig Jensen. Det var frste gang, Rdet havde besg af en minister, som ikke var socialminister. Ogs arbejdsministeren er nu inviteret til Rdsmde. Endelig blev 1994 ret, hvor samspillet mellem Ligebehandlingscentret og Rdet tog sin form og viste sin styrke. Center for Ligebehandling af Handicappede prsenterede Rdet for sin frste rsberetning over udviklingen i ligebehandlingen af handicappede. Med beretningen har Rdet fet yderligere et kvalificeret og konkret materiale at arbejde ud fra. Med de mange nye og interessante initiativer er grunden lagt til et travlt, men spndende 1995, som vi har lov til at forvente os store resultater af. --- De frste 15 r - et godt afst til fremtiden Lidt forhistorie Af: Svend Jensen, nstformand i Det Centrale Handicaprd I frste halvdel af dette rhundrede var det danske samfund prget af en meget langsom udvikling. Det administrative system bar stadig prg af enevldens "vi alene vide" tankegang. Det nye reprsentative demokrati havde fortsat behov for at understrege, at "folkets krne mnd" var valgt til at styre og trffe beslutningerne p folkets vegne. Der var derfor kun i meget beskedent omfang plads til andre former for indflydelse p samfundsudviklingen Vilkrene under den tyske besttelse af Danmark skabte i brede befolkningskredse forventninger om, at vi, nr krigen var vundet, skulle skabe et nyt og meget mere demokratisk og bent samfund. Som bekendt blev mange uhyre skuffede over udviklingen efter krigens afslutning, men selvom fremskridt og forandring mske nok gik langsomt, s skete der ndringer, der betd begyndende oplsning af de gamle stivnede systemer. Nye lovgivninger Disse tendenser kan blandt andet aflses i de nye lovgivninger, der i halvtredserne blev gennemfrt p en rkke handicapomrder. Her var der ikke kun tale om en teknisk gennemgang og modernisering af lovgivningen, men ogs om at brugerindflydelsen for frste gang blev statueret ved oprettelse af nvn og rd, hvor brugernes egne organisationer fik sde og indflydelse p den videre udvikling. Denne brugerindflydelse viste sig hurtigt at f en vsentlig betydning for en positiv udvikling af samfundets tilbud til handicappede. Brugerne fr medbestemmelse Da decentraliseringen af det danske samfund tog fart op gennem halvfjerdserne, var alle derfor ogs enige om, at brugerindflydelsen skulle fastholdes, ja, skulle udbygges. Det frste lille skridt fremad blev taget i forbindelse med udformningen af de administrative vejledninger knyttet til den nye bistandslov. Her blev det ppeget, at kommuner kunne nedstte sociale forbrugerrd, der kunne vre vejledende for kommunalbestyr elsen ved fastlggelse af kommunens socialpolitik. Da man derefter gik i gang med sidste fase af socialreformen, nemlig udlgningen af den statslige srforsorg til amter og kommuner, var det helt naturligt at sge en ny lsning p brugerindflydelsen, nu h vor de statslige rd og nvn ville forsvinde. Resultatet af mange overvejelser og forhandlinger blev etablering af amtslige brugerrd og nedsttelsen af Det Centrale Handicaprd samt etablering af brugerreprsentation i Socialstyrelsens styrelsesrd. Socialstyrelsen og dermed styrelsesrdet er forlngst forsvundet, men Det Centrale Handicaprd lever og har det godt. Hvad blev det s til Grundlaget for virksomheden blev lagt ned i en bekendtgrelse med dertil hrende forretningsorden for Rdet. Bekendtgrelsen beskrev bl.a. Rdets sammenstning. Det var her srlig interessant, at der blev paritet mellem reprsentanterne for handicaporganisationerne og offentlige myndigheder, og at Rdets formand blev hentet udefra. Til forstrkning af Rdets faglighed blev der tilknyttet en rkke srligt sagkyndige fra forskellige sektorer - dog uden stemmeret. Denne sammenstning af Rdet gav naturligvis en meget stor bredde i viden og erfaring omkring handicappolitik, men det betd ungtelig ogs, at holdninger og synspunkter kunne ligge ganske langt fra hinanden. Forholdet var jo det, at man mdte med holdninger og indstillinger fra hver sit bagland, og det var ikke bare sdan, at reprsentanterne fra handicaporganisationerne mdte med n holdning, nej, man kom mske med noget flles, men s sandelig ogs med noget forskelligt, og tilsvarende var det jo for reprsentanterne for offentlige myndigheder. Sammenhold og fllesskab Det frst forndne var at skabe sammenhold og fllesskab i denne forskelligartede flok, og det lykkedes ganske hurtigt - hurtigere end forventet. Allerede i 1980 lykkedes det, at samle Rdet i enighed om en udtalelse, der klart vendte sig mod et regeringsindgreb til ugunst for handicappede. Det drejede sig om ndringsforslag til bistandslovens  48 og 58. Rdet udtalte enstemmigt: "I den bekendtgrelse, hvorefter dette Rd er nedsat, plgges det bl.a. Rdet at flge og vurdere vilkrene i samfundet for personer med handicap". Rdet har nu haft lejlighed til, at vurdere de foreliggende planer vedrrende ndret praksis for tildeling af hjlpemidler og motorkretjer, hvorefter modtagere af disse ydelser fremover skal betale en del af ydelserne afhngig af den enkeltes sociale in dkomst samt de nye regler om hjlp til familier med hjemmeboende brn med handicap. Det Centrale Handicaprd er af den opfattelse, at samfundet i videst muligt omfang br kompensere for virkningerne af handicap, idet man herved ikke alene hjlper den enkelte til at overvinde sit handicap, men herudover forebygger eventuelle yderligere sk ader med gede samfundsmssige udgifter som konsekvens. Det Centrale Handicaprd rder derfor socialministeren til at overveje mulighederne for at vende tilbage til de hidtidige principper i bistandslovens  48 og 58. Denne udtalelse var ikke alene et udtryk for flles fodslag i Rdet, men ogs en klar og prcis melding om, at Rdet nskede, at samfundet skulle fastholde kompensationsprincippet. Bedre forhold for handicappede Allerede i 1981 demonstrerede Rdet, at man var i stand til at arbejde frem mod mlet - et samfund for alle - p et overordnet plan, selvom man sejlede i minefyldt farvand. 1981 var FN's internationale handicapr, og denne begivenhed forlb i ben konflik t mellem regeringen og handicaporganisationerne. Denne strid forhindrede ikke et godt og meningsfyldt samarbejde i Rdet. Dette kom bl.a. til udtryk ved behandlingen af et forslag om indfrelse af srlige identitetskort for handicappede fremsat af Tyskland. Disse kort skulle give adgang til en rkke srordninger, der kunne lette tilvrelsen for handicappede. Rdet afviste et sdant kort bl.a. med flgende begrundelse: "at indfrelse af srlige kort og pberbelse af disse utvivlsomt vil virke delggende p bestrbelserne for en naturlig integration af invaliderede i befolkningen i almindelighed". Rdet slog alts her fast, at grundlaget for handicappolitikken mtte vre kravet om ligebehandling i et samfund for alle. Srforsorgen ud til amter og kommuner Overfrslen af den statslige srforsorg til amter og kommuner betd en kraftig synliggrelse af en lang rkke problemer p handicapomrdet, og igennem firserne frte dette til adskillige folketingsdebatter om handicappedes forhold. Det blev her i flere sammenhnge gang p gang understreget af et enigt Folketing, at handicapsprgsml skulle lses der, hvor de opstr - eller sagt p en anden mde, Folketinget understregede, at handicappolitik skulle fres p grundlag af sektoransvarli ghedsprincippet. Debatterne og udtalelserne fra Det Centrale Handicaprd bidrog i ikke ringe grad til fastlggelsen at dette princip. Afslutningsvis skal her s nvnes Rdets arbejde omkring ligebehandling af handicappede. Som nvnt foran var det et synspunkt, som hurtigt kom ind i Rdets arbejde. Rdet var derfor holdningsmssigt vel forberedt, da prsident Bush gennemfrte sin lov om forbud mod diskriminering af handicappede. Et center bliver til Rdets overvejelser frte som bekendt til oprettelse af Center for Ligebehandling af Handicappede. De her nvnte eksempler fra Rdets omfattende virksomhed demonstrerede en rkke principielle holdninger p det handicappolitiske felt, men herudover har Rd et naturligvis beskftiget sig med en lang rkke praktiske og dagligdags problemer. S langt s godt, men hvad nu? Hvad gr vi nu? Med opbakning fra Folketinget omkring kompenserende ydelser, sektoransvarlighed og ligebehandling, har vi s ikke net mlet for 15 rs bestrbelser? Er der i det hele taget mere at foretage? Det er der - meget mere, s meget, at Rdet nppe bliver uden opgaver i de frste mange r. Hvordan kan det nu vre, at det er sdan? Skyldes det manglende forstelse, viden, ressourcer eller nr alt kommer til alt manglende politisk vilje? Der er nppe nogen tvivl om, at de nvnte 4 rsager spiller en rolle, og det m Rdet s forsge at gre noget ved. Manglende forstelse for handicappede Manglende forstelse kan ogs udtrykkes som manglende eller negativ holdning til handicappede. Det er heldigvis ikke almindeligt at mde negative holdninger, men det sker, jfr. problemer med oprettelse af bofllesskaber for udviklingshmmede og sindsliden de. I disse situationer er der formentlig bde tale om ukendskab til handicappet og dets virkninger, men der er givetvis ogs tale om, at man fler sig get for nr f.eks. p det konomiske omrde. Det er jo heller ikke et ukendt fnomen, at arbejdsmarkedet str afvisende over for at beskftige handicappede. "Nr der er s mange arbejdslse, br handicappede blive hjemme og tage deres pension". Der kan remses mange andre situationer op, men lad det vre godt med disse to typiske eksempler. Det Centrale Handicaprd m se det som en af sine vigtigste opgaver at gre noget ved sdanne holdninger, og det gres frst og fremmest ved at g ls p nste punkt i opregningen, nemlig manglende viden. I de nu forlbne frste 15 r af Rdets levetid m det erkendes, at Rdet har haft et meget tget image og har haft en lav profil i offentligheden, ja, Rdet har vel nsten vret usynligt, bortset fra de allernrmeste partnere i den offentlige forvaltning. Dette forhold m ndres radikalt. Mere plads i medierne Rdet m tilrettelgge en aktiv strategi med henblik p at skaffe sig renlyd i massemedierne. Denne strategi m tage sit udgangspunkt i bekendtgrelsen om Rdets virksomhed, hvori det bl.a. hedder: "Det phviler Handicaprdet at flge og vurdere vilkrene i samfundet for personer med handicap, herunder p det forebyggende omrde". Ifald Rdet lever op til denne forpligtelse og vel at mrke fortller offentligheden herom gennem konkrete initiativer, vil det tid efter anden vre muligt at sl igennem med slagordet om et samfund for alle. Hvad s med den politiske vilje? Er den da ikke til stede i rigt ml. Har politikerne ikke oprettet Rdet og Ligebehandlingscentret, vedtager man ikke igen og igen princippet om sektoransvarlighed? Jo, vist manifesterer den politiske vilje sig i positive handlinger, og det er der naturligvis al mulig grund til at glde sig over, men alligevel, det er nu som om der mangler noget. Det der mangler er frst og fremmest ressourcer og helt konkrete politi ske handlinger p en lang rkke omrder. Meget sm kr for Rdet For det frste m Det Centrale Handicaprd forsge at leve op til sine opgaver med et sekretariat af helt uacceptabelt beskedent omfang. Et plg om at flge samfundsudviklingen kan naturligvis ikke efterkommes, nr de ndvendige ressourcer ikke er til stede. Rdet m derfor stte energisk ind p at sge de ndvendige ressourcer tilvejebragt. Den manglende politiske vilje omkring Rdets virksomhed kan illustreres gennem de store, ind imellem uovervindelige vanskeligheder, Rdet mder rundt i centraladministrationen, nr det forsges sikret, at Rdet i tide underrettes om nye politiske initiati ver. Til trods for Rdets 15-rige eksistens er der stadig adskillige ministerier, der tilsyneladende ikke kender til Rdet, og der er sgar ministerier, der afviser at samarbejde med Rdet. Rdet str alts i en situation, hvor arbejdet omkring interessevaretagelsen for personer med handicap er mere ptrngende end nogensinde fr, og hvor Rdet samtidig m kmpe for rimelige arbejdsvilkr. Ved siden af alt dette udvikler der sig s helt nye og komplicerede arbejdsomrder for Rdets fremtidige indsats, nemlig udviklingen i det stadig mere omfattende samarbejde inden for EU. Det m helt klart erkendes, at dette store og mere betydningsfulde omrde ikke kan lftes af Rdet med dets nuvrende ressourcer. Da det jo imidlertid er et udbredt nske i den danske befolkning og i det politiske system, at den danske velfrdsmodel skal prge fremtiden i EU, m de samme politikere drage konsekvensen heraf. Godt fllesskab Nr Rdet skal vurderes nu efter forlbet af de frste 14 r, er der et forhold, som navnlig springer i jnene - det er den samhrighed og det fllesskab, som prger Rdet. Det kan uden videre konstateres, at de tre rdsformnd hver p sin mde har bidrag et til, at dette gode forhold har udviklet sig. Det vil vre ndvendigt at fastholde denne stil ogs fremover, hvis Rdet skal blive i stand til at lse sine opgaver. Formnd og sekretariatsledere i de frste 15 r Rdets frste formand blev fhv. arbejdsminister Erling Dinesen, der varetog opgaven fra 1980 og til sin dd i september 1986. Sekretariatschef N.E. Bank Mikkelsen skrev i sin nekrolog bl.a.: "I en samtale med ham nogle f dage fr han dde, talte vi om denne store og brede politiske velvilje p handicapomrdet, men han tilfjede, at der ofte er en lang vej fra de smukke ord til de forndne beslutninger og de ndvendige bevillinger". Han gjor de sit til at f denne afstand forkortet. Rdets nste formand blev i tiden frem til 1.1.1990 fhv. indenrigs- og socialminister Jacob Srensen. Jacob Srensen ledede Rdets arbejde ud fra sin store politiske erfaring, der rakte over hele feltet tilbage til de gamle sognerd, de nye storkommuner, amtsrd, Folketing og ministergerningen. Jacob Srensen var alts i stand til at anskue sagerne fra mange forskellige vinkler, hvilket selvsagt betd en srdeles grundig og effektiv sagsbehandling. Han var imidlertid ogs i stand til at samle de mange spredte hensyn i en beslutning, der frst og fremmest opfyldte Rdets samlede forml, bedring af vilkrene for personer med handicap. Palle Simonsen bliver formand I 1990 aflstes Jacob Srensen p formandsposten af fhv. social- og finansminister Palle Simonsen, der er direktr for ATP, og i den forbindelse i sit daglige arbejde til stadighed m have fingeren p pulsen inden for det socialpolitiske og konomiske omr de, og nr hertil kommer, at Palle Simonsen igennem en lang rrkke p fremtrdende vis beskftigede sig med socialpolitik i Folketinget, ja, s er forudstningen for udvikling og dynamik i Rdets fremtidige arbejde til stede. Klar besked om handicappolitik Rdets frste sekretariatschef blev fhv. forsorgschef Niels Erik Bank Mikkelsen. BM, som vi kaldte ham i daglig tale, var beskftiget i den sociale sektor hele arbejdslivet igennem, og s brugte han de sidste r af livet til at betjene Rdet, og hvilken betjening. Dette nye Rd blev belrt om, hvad redelig handicappolitik var for noget, hvad der l i begreberne integration og normalisering, og mske navnlig, hvad der ikke l i disse begreber. Forud for udlgningen af srforsorgen holdt BM en tale ved et stort mde i Aalborghallen. De njagtige formuleringer huskes ikke, men meningen er ikke glemt. Der gik mange sre rygter om, hvad der nu skulle ske den 1. januar 1980, og BM sagde i den forbindelse, at man ikke skulle vente, at alle handicappede skulle flytte nytrsnat - tvrtimod. Nytrsnat ville samfundet komme til handicappede og omslutte dem som ligeberettigede medlemmer af fllesskabet. Det var BM's drm, og det var den han arbejdede s ihrdigt for gennem hele sit voksenliv. Efter N.E. Bank Mikkelsens dd overtog handicapchef Margit Jespersen sekretariatschefens stol. Margit Jespersen arbejdede meget udadvendt bde nationalt og internationalt for at udbrede kendskabet til Rdets arbejde og baggrund. Med etableringen af Center for Ligebehandling af Handicappede blev det ndvendigt at omlgge sekretariatet. verste leder blev herefter centerleder Mogens Wiederholt, mens sekretariatets daglige ledelse varetages af Lene Kann-Rasmussen. --- FN's standardregler - Et st regler om ligebehandling af handicappede I slutningen af 1993 vedtog FN p sin 48. samling Standardreglerne om lige muligheder for handicappede. Reglerne markerer den forelbige slutsten i FN's debat om, hvordan mlstningen og strategien for Verdenshandlingsprogrammet for handicappede fra 1982, kan omsttes til konkret handling. Standardreglerne er ikke en bindende lovgivning, men vejledende retningslinier. Reglerne udtrykker de underskrivende staters flles opfattelse af god praksis p handicapomrdet, og dokumentet er derved bde politisk og moralsk forpligtende for medunderskriverne. Reglerne er udarbejdet af en ad hoc-arbejdsgruppe, der blev nedsat af FN-kommissionen for Social Udvikling. Arbejdsgruppen bestod af regeringseksperter, men i kommissoriet var det prciseret, at reglerne skulle udarbejdes i nrt samarbejde med bl.a. organisationer af mennesker med handicap. Ml for reglerne Reglerne stter som ml, at handicappede personer skal behandles lige i forhold til ikke handicappede medborgere. For at sikre dette stter reglerne fokus p en rkke omrder som adgangsforhold, uddannelse, beskftigelse, konomisk og social sikkerhed, familieliv mv.. Indenfor disse omrder giver reglerne konkrete svar og lsninger p en rkke af de problemer, som kan st i vejen for reel ligebehandling. 22 regler om indsats og handlinger Standardreglerne er, mlt med FN's alen, et relativt handy dokument, men ikke desto mindre stadig et noget omfattende papir, som rummer 22 konkrete og prcise regler for god praksis. I regel 1-4 prciseres forudstningerne for lige muligheder: Handicappedes kendskab til egne rettigheder og eksisterende sttteforanstaltninger, adgang til relevant lgebehandling og mulighed for revalidering. Reglerne 5-12 omhandler konkrete omrder, hvor regeringerne br stte ind for at fremme handicappedes ligebehandling i samfundet, og hvordan disse initiativer omsttes til virkelighed. I disse 8 regler opstilles der sledes en standard for bedre fysisk tilgngelighed, handicappedes adgang til information og kommunikation, og det understreges, at handicappede skal sikres lige adgang til uddannelse og lnnet arbejde. Det sls ligeledes fast, at handicappede, som p grund af erhvervsevnesvigt ikke er i stand til at skabe sig et forsrgelsesgrundlag gennem arbejde, har krav p social sikring via et offentligt forsrgelsesgrundlag. Om familieliv hedder det, at handicappede skal sikres retten til et sdant bl.a. gennem relevant rdgivning og ndvendige sttteforanstaltninger. Handicappedes ret til et seksualliv skal garanteres, ligesom det sls fast, at handicappede skal have lige ad gang til at udve sin religion og deltage i kulturelle og sportslige aktiviteter. Planlgning og gennemfrelse Gennemfrelse er overskriften for reglerne fra 13 til 22. Disse regler handler om oplysning og forskning, strategi, planlgning, lovgivning og konomi. Eller sagt p en anden mde: De fortller, hvad regeringerne kan gre p det overordnede plan for at si kre og forbedre handicappedes levevilkr. Det skal f.eks. anerkendes, at forskning og formidling p handicapomrdet er vigtig, og at viden om handicappedes levevilkr er vsentligt for at kunne stte ind de rigtige steder. Handicapaspektet skal naturligvi s indg i landenes strategier og planlgninger i alle tilflde, hvor det er relevant. Heri ligger, at handicappedes behov skal vre en del af den generelle planlgning og ikke behandles isoleret, dvs. at sektoransvarligheden er en del af strategien. Lovgrundlaget og konomi Staterne har ansvaret for at skabe det lovgrundlag, der skal sikre ligebehandlingen. Samtidigt skal staterne stte handicappede i stand til at udve deres rettigheder p lige fod med andre borgere i forhold til sprgsml som menneskerettigheder, civile og politiske rettigheder. I forhold til den konomiske politik hedder det i reglerne, at de forskellige regeringer br inkludere handicapsprgsmlet i budgetterne p alle niveauer i samfundet, og at de enkelte lande har det konomiske ansvar for gennemfrelsen af deres besluttede handicaptiltag. Reglerne foreslr ligeledes, at de enkelte regeringer opretter et overordnet koordinationsudvalg, som f.eks. Det Centrale Handicaprd, hvor mennesker med handicap br have betydelig indflydelse. Indflydelsen indenfor det politiske liv skal ikke blot sikres og styrkes ved at handicappede danner deres egne strke organisationer, men ogs ved at disse organisationers medlemmer bliver hrt, respekteret og reprsenteret i alle samfundets vrige politiske institutioner. Uddannelse p tvrs af grnser De tre sidste regler i denne gruppe med den flles overskrift gennemfrelse, handler om uddannelse af personale indenfor planlgnings- og serviceomrderne, lbende evaluering af de handicapprogrammer de forskellige regeringer stter i gang samt om internationalt samarbejde imellem I-og U-lande. Overvgning Standardreglerne har som nvnt karakter af vejledende retningslinier. De er ikke juridisk bindende, men dog politisk og moralsk forpligtende. For at holde fast i denne forpligtelse indfrer dokumentet en overvgningsmekanisme, der har til forml at fremme Standardreglernes gennemfrelse. Overvgningen skal udfres af en skaldt Srlig Rapportr udnvnt af FN-kommissionen for Social Udvikling. Rapportren skal, i samarbejde med et internationalt ekspertpanel bestende af reprsentanter fra de internationale handicaporganisationer, formulere en rkke sprgsml til de enkelte lande og f oplyst, hvilke initiativer og planer det enkelte land har udarbejdet vedrrende Standardreglernes opfyldelse. Derudover skal Rapportren undersge hvilke problemer, reglernes gennemfrelse rejser. Det forudsttes, at den Srlige Rapportr gr i dialog med den enkelte regering og udfrer en rdgivende funktion, samt at handicaporganisationerne ogs inddrages. Rapportren skal lbende afgive rapporter om sine erfaringer. Svensk rapportr Bengt Lindqvist, tidligere vicesocialminister i Sverige, er udpeget som den frste Srlig Rapportr. Som nyudnvnt Rapportr talte han p FN's 49. Generalforsamling i efterret 1994 og gav udtryk for, at han snarest muligt vil kontakte alle FN's medlemslande og anmode om forelbige svar. Han vil herunder henlede opmrksomheden p Standardreglerne og hre, om de er oversat, og hvilke planer man har med arbejdet for gennemfrelse af Standardreglerne. I Standardreglerne er der endvidere lagt op til, at medlemslandene p det nationale plan skal inddrage de nationale koordinationsudvalg - som f.eks. det Centrale Handicaprd - i arbejdet med gennemfrelsen, samt at medlemslandene p regionalt plan, - f.eks. i EU eller Nordisk Rd kan udpege rdgivere, som kan bist landene i regionen med at gennemfre reglerne. Standardreglerne i Danmark Standardreglerne er blevet oversat af Socialministeriet, der prsenterede den officielle oversttelse p en pressekonference i december 1994. Ved den lejlighed fik Det Centrale Handicaprd samtidig overrakt en check p kr. 100.000 til en oplysningskampagne om reglerne. Det Centrale Handicaprd planlgger at anvende socialministerens check dels til en informationspjece, som i populr form skal sprede kendskabet til standardreglerne til en meget stor kreds, dels til en strre konference, som skal prsentere standardreglerne overfor beslutningstagere i kommuner, amter og centraladministration. Derudover er Standardreglerne, p baggrund af deres relativt store detaljeringsgrad, velegnede til at inddrage i konkrete sager, hvor mennesker med handicap stder p problemer. Det Centrale Handicaprd har ved flere lejligheder kunnet pege p Standardreg lerne som inspiration for de ansvarlige myndigheder til lsning af problemer for mennesker med handicap. Stemmer med dansk handicappolitik Intentionerne og tankegangen i standardreglerne ligger p langt de fleste omrder i fin forlngelse af tankegangen i dansk handicappolitik. Det betyder ikke, at Danmark uden videre lever op til alle mlstninger i reglerne, men slgtskabet mellem tankegan gen i reglerne og dansk handicappolitik gr reglerne s meget desto mere anvendelige - ogs i det konkrete danske arbejde for at fremme ligebehandlingen mellem handicappede og ikke handicappede. Derfor betragter Det Centrale Handicaprd det som en vigtig del af sit arbejde, at bidrage til virkeliggrelsen af intentionerne i standardreglerne. --- De nordiske modeller - Forskellige midler - forskellige ml? Gennem en rrkke har der vret afholdt uformelle mder mellem de nordiske handicaprd p sekretariatsniveau. Mderne har vret orienterende med det forml at holde hinanden gensidig ajour med temaer og erfaringer fra de nationale rds arbejde. Ikke mindst i lyset af, at der i de seneste r har tegnet sig et billede, hvor de nordiske lande tilsyneladende vil flge forskellige strategier i handicappolitikken, har det vret et nske, at der blev etableret en tttere kontakt mellem formandskaberne i de nordiske rd. Behovet for et sdan tttere samarbejde vil formentlig ikke blive mindre af, at flertallet af de nordiske lande nu er medlem af Den Europiske Union, mens kun to lande str udenfor. Valget af forskellige strategier og den ndrede stilling i forhold til EU ger behovet for konsultationer og evt. koordination. P initiativ af det Norske Handicaprd (Rdet for Funksjonshemmede) blev der i september 1994 afholdt et sdan frste mde i Oslo. Naturligt nok var hovedtemaet for mdet en prsentation af de strategier, de forskellige lande har valgt og betydningen heraf for handicaprdene. SVERIGE I Sverige har man pr. 1. juli 1994 fet en Handicapombudsmand. Som ombudsmand er udpeget Inger Claesson Wstberg. Ombudsmandsinstitutionen fr, udover 8 ansatte, en udstrakt mulighed for at anstte konsulenter til srlige opgaver. Budgettet for 1994 er p 8.3 mio. S.kr., hvoraf de 2 mio. er reserveret til afvikling af det svenske handicaprd (Statens Handikapprd). Det rlige budget forventes fremover at vre i strrelsesordenen 6.5 mio.S.kr.. Ombudsmanden har udover de nvnte S.kr. 8.3 mio. fet yderlige re 3 mio.S.kr. fra Almena Arvsfondet til oplysning om FN's Standardregler. Beslutningen om etablering af en Handicapombudsmand har med andre ord frt til afvikling af Statens Handikapprd. De funktioner, som tidligere er blevet varetaget af Rdet, overfres delvist til ombudsmanden, men der sker samtidig en betydelig omlgning af arbejdet. Tyngden flyttes fra rdgivning og retten til at udtale sig i forhold til de centrale myndigheder til i hjere grad at vre kontrol, dokumentation og information, ligesom der er sket en betydelig opprioritering af det internationale arbejde. Overvge og dokumentere Handicapombudsmanden har frst og fremmest til opgave generelt at overvge og dokumentere samfundsudviklingen, som den tegner sig for mennesker med handicap. Herunder undersge om de handicappolitiske mlstninger opfyldes, modvirke diskrimination og udve en alment rdgivende og meningsdannende funktion. Denne opgaveformulering ligger noget fra, hvad vi i Danmark forstr ved en traditionel ombudsmandsfunktion. Almindeligvis har en ombudsmand kompetence til, efter konkrete henvendelser fra borgerne, at efterprve om formelle og materielle regler er overholdt. Ingen sager ved domstolen En sdan kompetence har den svenske Handicapombudsmand ikke. Ved forberedelsen af Riksdagsbeslutningen var der forslag fremme om at give ombudsmanden kompetence til at fre sager ved domstolene p en rkke udvalgte omrder, bl.a. arbejdsmarkedsomrdet. Tanken var, at omrderne samtidig skulle forsynes med sanktionerede regler, der sikrede handicappede menneskers rettigheder. Regeringen fandt imidlertid ikke, at tiden var inde til dette skridt. Handicapombudsmanden er derfor ikke procesfrende. Diskussionen herom er imidlertid ikke afsluttet, og det er ombudsmandsinstitutionens egen vurdering, at en sdan procesret fortsat kan komme p tale. I debatten om etableringen af ombudsmandsinstitutionen har isr to temaer vret fremherskende. For det frste har diskussionen for procesfrende contra ikke-procesfrende vret strk. Forelbig med det nvnte resultat, at ombudsmanden ikke er procesfrende. For det andet har der vret strk kritik af, at handicaporganisationerne har mistet den direkte indflydelse de havde i Statens Handicaprd. Ombudsmanden har ganske vist et konsultativt rd, som hun kan rdfre sig med, men rdet er alene konsultativt, og alle medlemmer er personligt udpeget af regeringen. To nye love Med til billedet af udviklingen i Sverige hrer ogs, at der pr. 1. januar 1994 trdte to nye handicaplove i kraft. Den generelle - Lagen om std och service till vissa funktionshindrade - (LSS) og den specifikke - Lagen om assistanseerstning - (LASS) som udmnter den vigtigste bestemmelse i LSS, nemlig en meget vidtgende bestemmelse om ret til personlig assistance. Karakteristisk for de to love er, at der er tale om rettighedslove i modstning til rammelove. Begge love er sledes tilrettelagt, s de principielt er nemme at kontrollere ud fra en traditionel ombudsmandsfunktion. Lovgivningen er indrettet p evt. at kunne kontrolleres af en Handicapombudsmand med procesret. Det konomiske loft er ubegrnset At der er tale om rettighedslove indebrer ogs, at det konomiske loft for lovgivningen i princippet er ubegrnset. Ikke mindst loven om personlig assistance forventes at blive srdeles dyr. Der er i 1994 afsat 2.4 mia.S.kr. til ordningen. Heraf kommer de 1.7 mia.S.kr. fra en reduktion af bloktilskuddet i kommunerne, som med LASS-loven er fritaget fra nogle udgifter. Loven forventes at betyde en strre eftersprgsel svarende til 700 mio.S.kr. Beregningsgrundlaget er ca. 7000 bevillinger pr. r med i gennemsnit 40 timers personlig assistance pr. uge. De sager, som var frdigbehandlet pr. 31. oktober 1994 viste imidlertid, at timetallet i gennemsnit l p 72 timer pr. uge. Det hje antal bevilge de assistancetimer, har fet Socialministeriet og Forsikringskassen, som administrerer udbetalingerne til at advare mod en ukontrolleret udgiftudvikling, men der har ikke vret tilsvarende politiske reaktioner. Personer, som har behov for mindre end 20 timers personlig assistance, fr den personlige assistance betalt af kommunen. Udgiften hertil ligger udover de nvnte 2.4 mia.S.kr. DANMARK I Danmark fik vi, som det nok vil vre de fleste bekendt, i april 1993 en folketingsbeslutning der fastslog ligestilling og princippet om ligebehandling som grundlaget for dansk handicappolitik. Som nyt element i handicappolitikken blev der med folketings beslutningen samtidig besluttet at etablere et Center for Ligebehandling af Handicappede. I overensstemmelse med dansk tradition p handicapomrdet er Centret ikke en myndighed med myndighedsbefjelser. Centret skal primrt virke gennem dialog, dokumentation, information og vidensformidling. Ved netop at understrege det dialogiske er Centret eksponent for princippet om "de gode viljer" - et princip, som har vret brende i dansk handicappolitik i rtier. Af samme grund foreslog Det Centrale Handicaprd Folketinget netop en centermodel som et bevidst fravalg af en srrettighedsmodel, som den amerikanske lovgivning om antidiskrimination, eller en ombudsmandsmodel, som den man har valgt i Sverige. Tt forbindelse I modstning til Sverige, hvor man har nedlagt Statens Handicaprd, sigter den administrative sammenkdning af Centeret og Rdet mod et meget tt samarbejde mellem Ligebehandlingscenteret og Det Centrale Handicaprd. Centerets primre opgave er information og dokumentation, mens det er Det Centrale Handicaprd der tager de ndvendige politiske initiativer p baggrund af Centrets dokumentationsarbejde. Der er sledes tale om en klar arbejdsdeling mellem Rdet og Centeret. Centeret m derfor ses som en styrkelse af Rdets mulighed for at spille en aktiv rolle i den handicappolitiske udvikling, samtidig med at Rdet har en betydelig indflydelse p, hvordan det ligebehandlingsprincip, som Rdet selv var med til at formulere gennem Folketingshenstillingen og etableringen af Centret, overvges og udvikler sig. Det Centrale Handicaprd blev netop etableret i 1980 for at sikre brugerne fortsat strk indflydelse p den statslige handicappolitik. Den tradition er viderefrt i Centeret, hvis bestyrelse i lighed med Rdet er paritetisk sammensat af bruger- og myndighedsreprsentanter. NORGE I Norge har man ingen aktuelle planer om en gennemgribende omstrukturering af den statslige strategi for gennemfrelsen af handicappolitikken. Norge er, ligesom Danmark, ikke indstillet p at indfre hverken srlovgivning eller en ombudsmand p handicapomrdet. Siden 1990 har man i Norge arbejdet mlrettet med handicappolitikken ved hjlp af regeringsbesluttede handlingsplaner for handicapomrdet. Den frste handlingsplan lb fra 1990 til 1993, og der er vedtaget en ny handlingsplan for rene 1994 til 1997. Hand lingsplanerne bestr bde af overordnede mlstninger og konkrete tiltag. Det er det norske rds - Rdet for Funksjonshemmede - vurdering, at handlingsplanerne har frt til betydelige resultater og en meget mlrettet og systematisk indsats p handicapomrdet. Statssekretrrdet Et af de elementer for 1994-97-handlingsplanen, som isr fremhves er, at der er blevet etableret et fast mdeforum mellem statssekretrerne fra 7 ministerier. Statssekretrerne er en mellemting mellem viceministre og departementschefer, som er politisk udnvnte. Den koordinering og samordning af indsatsen, som er blevet et resultat af disse mder, betragtes som et stort fremskridt. Endelig skal det nvnes, at det norske handicaprd har ansgt om midler til etablering af en - "Enhet for dokumentation og kommunikation om funksjonshemmede". Enheden er tnkt placeret som en del af det norske handicaprd og skal have til forml at vre det sted, hvor hvem som helst kan henvende sig med et hvilket som helst sprgsml om handicap/handicappede og enten f svar p sit sprgsml eller blive henvist til rette instans. Formlsbeskrivelsen for enheden minder p en rkke punkter om funktionsgrundlaget for det danske Ligebehandlingscenter, men den norske model lgger mindre vgt p overvgning og betydelig mere vgt p egen forskning, ligesom det et tanken, at enheden skal koordinere og initiere forskning udfrt af andre. Det foresls at centeret fr 3 fuldtidsstillinger. FINLAND I Finland hedder det centrale handicaprd det Riksomfattande Handikapprdet. Mlt i forhold til den svenske og norske udvikling er det betydeligt vanskeligere at f et klart billede af udviklingen i Finland. Der synes at vre betydelig usikkerhed om rdet s fremtid, uden der eksisterer formulerede planer for, hvad der muligvist skal sttes i stedet. Det finske rd er, i lighed med det danske, rdgivende overfor regering og myndigheder i alle handicapsprgsml. En central del af rdets arbejde bestr derfor i udarbejdelse af hringssvar og almindelig overvgning af udviklingen p handicapomrdet. Det finske rd adskiller sig vsentligt fra de vrige nordiske rd/ombudsmand ved at vre en formaliseret overbygning p en meget omfattende decentral struktur. Der findes sledes mere end 200 lokale handicaprd som det nationale rd rdgiver. Rdgivningen bestr i at give informationer til de lokale rd, i behandling af klager og sende klager videre fra de lokale rd. Forskellige veje i Norden Gennemgangen af de forskellige initiativer i de enkelte lande viser tydeligt, at der er tale om forskellige nationale strategier. I diskussionen af disse forskellige udviklingstendenser har der vret en tendens til at ville gre op, hvilken model der er den bedste. En mere frugtbar angrebsvinkel ville vre et forsg p at se de forskellige udviklingstendenser, som afspejlinger af reelle forskelligheder i de enkelte landes administrative og politiske kultur. Man kan ikke forvente, at en og samme model er det rigtige svar i s forskellige administrative kulturer, som den grundlggende meget decentral struktur i Finland, en strk centralistisk kultur som den svenske og en grundtvigiansk oplysningskultur som den danske. Ligebehandling som ml Sporer man en vis frustration over at de nordiske lande nu flger forskellige veje i handicappolitikken, s skal en del af forklaringen givetvis sges i, at vi hidtil har gjort os falske forestillinger om, hvor ens de nordiske lande egentlig er. De nordiske lande er ikke ens, og forskelligheden afspejler sig bl.a i forskellige strategier p handicapomrdet. Hvad der derimod er vigtigt at holde fast i er, at ligheden mellem de nordiske lande er s stor, at mlstningen for handicappolitikken fortsat er den samme. Det er pfaldende s synkront, udviklingen er foreget i forhold til at f formuleret ligebehandl ngsprincippet som mlstning. Mlet om ligebehandling indgr i bde de norske handlingsplaner, kommissoriet for den svenske ombudsmand og naturligvis i det danske Ligebehandlingscenterets grundlag. Det er tydeligt at strategien er forskellig fra land til land, men det er lige s tydeligt, at mlstningen er den samme. At tale om n nordisk model p handicapomrdet er derfor et tvivlsomt projekt, men det giver fortsat god mening at tale om flles nordiske vrdier og et flles nordisk ml. --- ndringer af ombudsmandsloven - en styrkelse af handicappedes retsgaranti Da srforsorgen i 1980 blev udlagt fra staten til amter og kommuner, blev strstedelen af handicapomrdet undtaget fra ombudsmandens kontrol. Herved bortfaldt en vsentlig garanti for retssikkerheden for personer med handicap. Ombudsmandens opgave er, at holde je med, at gldende ret og god forvaltningsskik overholdes, og er dermed borgerens mulighed for at kontrollere myndighederne. Ombudsmandens mulighed for at kigge kommunerne i kortene, har siden 1961 vret meget begrnset udfra respekten for det ko mmunale selvstyre. Andre tider Strukturerne har ndret sig meget i den offentlige sektor i den forlbne tid. Siden 1961 er der sket en kraftig vkst i de kommunale og amtskommunale opgaver, og mens der i 1961 var en meget bred adgang for borgerne til at klage over kommunale afgrelser til statslige myndigheder, s har der i de senere r vret en tendens til at begrnse sdanne muligheder. Den strke decentralicering har medfrt en betydelig frygt for, at retssikkerheden er blevet svkket for mennesker med handicap. Det har derfor lnge vret et strkt nske blandt handicaporganisationerne og andre aktrer p handicapomrdet, at f det kommunale omrde inddraget under ombudsmandens kompetence. Ingen amerikanske forhold i Danmark I 1991 begyndte Det Centrale Handicaprdet at overveje, om den amerikanske The Americans with Disabilities Act fra 1990 ville vre egnet til at overfre til danske forhold. Americans with Disabilities Act beskriver detaljeret, hvordan man skal behandle handicappede i mange af livets forhold, under trussel om straf f.eks. i form af bde. Rdet fandt, at denne vej ikke - i hvert fald ikke i frste omgang - er farbar her i landet. I Danmark foretrkker vi at g frivillighedens vej. Rdet nskede en politisk tilkendegivelse af princippet om ligebehandling af handicappede, suppleret med dels etablering af Center for ligebehandling af handicappede og dels en srlig forpligtelse for ombudsmanden til at holde je med ligebehandling af handicappede. I september 1992 opfordrede Det Centrale Handicaprd statsministeren, til at fremstte forslag til en sdan folketingsbeslutning om ligebehandling af handicappede med andre borgere. Brev til Folketingets Prsidium Samtidig skrev Rdet til Folketingets Prsidium, der i 1991 havde nedsat et sagkyndigt udvalg til revision af ombudsmandsloven. Rdet opfordrede til, at Folketingets ombudsmands kompetence ogs bliver udvidet til at omfatte det kommunale omrde. Baggrunden var, at mange beslutninger af betydning for handicappede ved udlgningen af srforsorgen, var overfrt til de kommunale myndigheder. April 1993 vedtog et enigt Folketing dels loven om ligestilling og ligebehandling af handicappede. Det resulterede i oprettelse af et Center for Ligebehandling, dels i en anmodning fra Folketinget til ombudsmanden om at flge udviklingen i ligebehandlinge n og meddele ptale, hvor dette er muligt inden for ombudsmandens kompetence. Ombudsmandens kompetence Ombudsmandsudvalget afgav betnkning i maj 1994. I betnkningen indgik ogs et udkast til lovforslag om ndringer af ombudsloven. Udvalget foreslog i betnkningen, at de fleste af de begrnsninger, som ombudsmanden hidtil har haft i forhold til det kommunale omrde, blev ophvet. Det sls dog fast, at ombudsmanden fortsat skal respektere det kommunale selvstyre. Dvs. ombudsmanden skal i sit arbejde tage hensyn til, at det er kommunalbestyrelsen, som fastlgger de kommunale budgetter og dermed det kommunale serviceniveau. I de tilflde, hvor en beslutning bygger p et lovligt skn fra kommunen, skal ombudsmanden sledes respektere den lokalpolitiske priotering, som ligger til grund for dette skn. Udvalget foreslr desuden en rkke udvidelse af ombudsmandens opgaver, hvoraf den ene er ligestilling og ligebehandling af handicappede. Udvalget henviser hermed til folketingsbeslutningen af 2. april 1993 og anfrer, at selvom det generelt set ikke er ud en betnkeligheder at udvide ombudsmandens opgaver ud over kerneomrdet, s ligger bl.a. ligebehandling af handicappede i den grad i forlngelse af ombudsmandens kerneopgaver, at betnkelighederne br vige. Ombudsmanden og klageorganerne Der har aldrig hersket tvivl om, at ombudsmanden ikke har kompetence overfor de egentlige domstole. Derimod har der i praksis vret tvivl om ombudsmandens kompetence overfor en rkke skaldt domstolslignende nvn, som f.eks de sociale ankenvn, og Den sociale ankestyrelse. Ombudsmanden har hidtil anset sig kompetent over for disse organer, men i udvalgets betnkning foresls det, at Folketinget tager stilling til fra nvn til nvn om hvorvidt ombudsmanden skal have denne kompetence. Det vil i realiteten betyde, at Folketinget kan beslutte, at ombudsmandens kompetence i forhold til disse nvn, skal indskrnkes i forhold til i dag. Betnkning afsted til Rdet Folketingets formand sendte betnkningen til hring hos Det Centrale Handicaprd. Rdet tog betnkningen op til diskussion p et mde i september, og i sit hringssvar udtrykte Rdet generel stor tilfredshed. Rdet udtrykte tilfredshed med udvidelsen af opgaverne til specielt at flge udviklingen i ligebehandling af handicappede og med udvidelse af kompetencen p det kommunale omrde. Rdet har de strste forventninger til den nye ombudsmandslov og har med glde noteret sig den positive holdning til folke tingsbeslutningen om ligestilling og ligebehandling af handicappede med andre borgere, der fremgr af hele betnkningen. Rdet bifaldt ogs, at det er en del af god forvaltningsskik, at forvaltningen optrder med srlig hensynsfuldhed over for netop handicappede. Rdet svarer Men netop i forbindelse med de overnvnte diskussioner om ombudsmandens kompetence over for domstolslignende nvn udtaler Rdet, at det m tillgges afgrende vgt, at ombudsmandens omrde fortsat omhandler Den Sociale Ankestyrelse, de sociale ankenvn og andre nvn, der har betydning for handicappedes retsstilling. Efter den gldende lov plgges det ombudsmanden at meddele Folketinget og vedkommende minister, hvis han blev opmrksom p mangler ved gldende love eller administrative bestemmelser. Men i lovforslaget begrnses denne opgave til alene at glde i srlige tilflde, og det finder Rdet bekymrende og upkrvet. Lovforslag blev fremsat Den 1. december 1994 blev der fremsat forslag til lov om Folketingets Ombudsmand, som bygger p betnkningens overvejelser. Mens udvidelsen af ombudsmandens kompetence til det kommunale omrde findes i lovforslaget, fremgr udvidelsen af opgaverne med ligebehandling af handicappede alene af lovforslagets bemrkninger. Hvis lovforslaget vedtages med de nvnte forbedringer, s er Rdets plan gennemfrt: Frst Folketingets vedtagelse af folketingsbeslutningen og derefter udvidelsen af ombudsmandens opgaver p omrder, der er af afgrende betydning for mennesker med handicap. Totrinsraketten har net sit ml. --- Informationssamfundet r 2000 I forret 1994 nedsatte regeringen et to-mandsudvalg bestende af folketingsmedlem Lone Dybkjr og stiftamtmand Sren Christensen. Udvalget fik til opgave at udarbejde en rapport, som kunne danne baggrund for en styrket indsats p det informationsteknologiske omrde. Rapporten blev offentliggjort i efterret 1994. Det Centrale Handicaprd har hilst rapporten velkommen, bl.a. fordi rapporten anerkender og stter fokus p handicappedes problemer og muligheder i informationssamfundet. I hovedrapporten anbefaler udvalget sledes, at regeringen udarbejder en handlingsplan for, hvordan handicappede vil kunne stttes og integreres i samfundet ved brug af informationsteknologi og elektronisk kommunikation. Derudover at Danmark tager initiativ til, at handicapsynsvinklen inddrages i EU's informationspolitik. Baggrunden for udvalgets anbefalinger uddybes i et mere omfattende bilag til rapporten, udarbejdet af Center for Ligebehandling af Handicappede. Et hringssvar Rapporten har sidst p ret vret sendt til hring i en bred kreds, herunder Det Centrale Handicaprd. Nedenstende er en let redigeret version af Rdets hringssvar: "Mennesker, vi i daglig tale kalder handicappede, er mennesker, som enten er fdt med eller p et eller andet tidspunkt i deres liv har erhvervet en funktionsnedsttelse. Handicappede mennesker mangler eller har nedsat anvendelse af nogle af de funktioner, som flertallet af os har. Det kan vre synet, talen, hrelsen, manglende mobilitet, nedsat intellektuel funktion eller kombinationer af disse m.m." Det givne er funktionsnedsttelsen. Men i hvilken grad, en funktionsnedsttelse resulterer i et handicap, afhnger helt af situationen. Et handicap kan derfor kort beskrives som den klft, der som flge af en funktionsnedsttelse, opstr mellem individets kunnen og samfundets krav. Bro over klft Den samfundsmssige indsats for mennesker med handicap bestr derfor i at bygge bro over denne klft, s den enkeltes funktionsnedsttelse bliver s lidt handicappet som overhovedet muligt. Dette brobygningsarbejde m ndvendigvis tage sit udgangspunkt p begge sider af klften, dvs. bde i form af en individuel kompensation for den enkeltes funktionsnedsttelse og en tilpasning af det omgivende samfund. Man kan afhjlpe den enkelte persons individuelle funktionsnedsttelse ved hjlp af kompenserende foranstaltninger. Det kan vre tekniske hjlpemidler, eller det kan vre personlig assistance i form af en hjlper. Men man kan ogs vlge at ndre og tilpasse samfundets indretning, s de situationer, hvor det er ndvendigt at ndre p den enkelte person, bliver s f som muligt. Selv mindre tilpasninger af omgivelserne bevirker, at den gruppe, som har behov for speciallsninger og individuelt kompenserende lsninger, reduceres betydeligt. Flere elektroniske hjlpemidler I en situation, hvor samfundet str overfor en s massiv forandring som den, vi som konsekvens af informationsteknologien vil opleve over de kommende r, er det derfor helt afgrende for den fortsatte integration af mennesker med handicap, at teknologien tilpasses mennesker - ikke omvendt. Informationsteknologien skal bruges til at bygge broer, ikke til at bygge barrierer. Informationsteknologien har over de seneste ti r revolutioneret vores arbejdsmilj, og i lbet af de nste ti r vil vi opleve en endnu voldsommere anvendelse af informationteknologiske lsninger i en lang rkke produkter og servicefunktioner, hvis tilgngelighed er helt afgrende for samfundets tilgngelighed som sdan. Det vil f.eks. dreje sig om et stort udbud af nye telekommunikationstjenester, tele-banking, tele-shopping, penge- og billetautomater, elektroniske ksystemer, computerbaserede informationssystemer, kredit- og debitkort med tilhrende terminaler. Udviklingen kan pvirkes Benytter vi chancen p dette relativt tidlige stadium i udviklingen, vil udviklingen kunne pvirkes, s brugen af disse nye teknologier bliver en styrkelse af handicappedes mulighed for samfundsmssig deltagelse. Forpasser vi chancen, risikerer vi derimod, at informationsteknologien kommer til at fungere ekskluderende. Med til billedet hrer ogs, at informationsteknologiskelsninger, som tager vidtgende hensyn til handicappede og andre funktionshmmede mennesker, ikke gr produkterne besvrlige eller uegnede for ikke-handicappede. Tvrtimod vil lsninger, som tager hensyn til den ultimative bruger, vre gode lsninger for alle. Og det vil alt andet lige fremme produkters og tjenesters fodfste og accept p markedet. Konkurrence I en situation, hvor de fleste producenter behersker teknologien, bliver brugervenlighed og brugergrnseflader det afgrende konkurrenceparameter. Netop denne type rsonnementer er baggrunden for, at de fderale myndigheder i USA - i fuld overensstemmelse med IT-industrien - stiller krav om, at alt kontorautomatiseringsudstyr skal kunne betjenes af eller gres betjenbart af handicappede mennesker. Fdt handicapegnet Det er vigtigt at vre opmrksom p, at der ud fra et samfundskonomisk synspunkt nppe er tvivl om, at det er fordelagtigt at sikre sig, at flest mulige funktioner og ydelser er s tilgngelige som muligt fra starten. Speciallsninger er dyre bde at fremstille og dyre at hndtere i de bevilligende og opflgende systemer. Det vil vre en generel samfundsmssig gevinst, at handicappedes tilgngelighedsproblemer lses i planlgningsfasen - ikke gennem efterflgende kompensatoriske speciallsninger. Ogs p dette omrde glder, at forebyggelse er bedre og billigere end helbredelse. Det offentliges og brugernes ekspertise Rapporten Info-samfundet r 2000 foreslr, at der udarbejdes en handlingsplan for handicappedes IT-brug. I den forbindelse er det vigtigt at understrege to forhold. For det frste deler Det Centrale Handicaprd den opfattelse, at en handlingsplan kan vre et nyttigt og effektivt middel til at opn synlige resultater p dette omrde. Der er netop behov for en prioriteret, systematisk og koordineret indsats, som ud fra en klar mlstning om at skabe konkrete forbedringer i tilgngeligheden tager fat p de grundlggende problemer. For det andet er det vigtigt at understrege, at den infrastruktur, som er ndvendig for at kunne realisere en omfattende handlingsplan p IT- og handicapomrdet, er til stede. Gennem en rrkke er der opbygget en ganske massiv viden om og erfaring med de problemstillinger, som handicappedes brug af IT rejser. Det glder det faglige milj, bl.a. centreret om Hjlpemiddelinstituttet, som er amternes ressourcecenter p dette omrde, men det glder ogs brugerorganisationerne, som over en rrkke har opbygget en ganske betydelig ekspertise p det informationsteknologiske omrde. International fundering Netop samspillet mellem den offentlige ekspertise og brugerekspertisen m betragtes som en meget vigtig forudstning for en gunstig realisering af en kommende handlingsplan. Samtidig er det danske milj p bde den offentlige side og p brugerside kendetegnet ved en meget solid international fundering, dels gennem en rkke europiske samarbejdsprojekter p det informationsteknologiske omrde og gennem europiske brugerorganisationer, dels gennem nordisk samarbejde. Internationalt samarbejde og koordination er afgrende for succes p dette omrde. Indholdet i en handlingsplan Det er vigtigt, at handlingsplanen kommer til at rumme bde konkrete initiativer, der p kort sigt vil kunne lse nogle af de allerede kendte tilgngelighedsproblemer, og en langsigtet strategi, der kan sikre den basale tilgngelighed til kommende generat ioner af informationsteknologiske-produkter og service. I relation til den langsigtede strategi er det isr vigtigt at pege p handicapsynspunktets reprsentation i standardiseringsarbejdet, at der udarbejdes retningslinjer, som prciserer brugerkravene til nye informationsteknologiske-produkter- og service, funktionalitet og endelig at, der sker en styrkelse af forskningen som sikrer, at den ndvendige viden om brugerkrav og udformningen af brugergrnseflader er til stede. Det er helt afgrende at f igangsat en proces, som kan sikre det informationsteknologiske omrdes fremtidige tilgngelighed for mennesker med handicap. Konkrete aktiviteter Af konkrete indsatsomrder skal nvnes behovet for en bredt anvendelig dansk syntetisk tale og et effektivt system til genkendelse af tale. Desuden skal der udarbejdes en dansk version af det hollandske hurtigskrivningstastatur til bl.a. direkte tekstning af TV-programmer og et effektivt informationssystem, som kan varsle og informere handicappede i tilflde af nd- og katastrofesituationer. Og i det hele taget en bevidst satsning p get anvendelse af informationsteknologi i bestrbelsen p at ge beskf tigelsen blandt handicappede. En styrket indsats p disse grundlggende omrder vil i sig selv ge samfundets tilgngelighed, men de er frst og fremmest forudstninger for, at et antal informationsteknologiske produkter -og service kan gres bredt tilgngelige for en rkke handicapgrupper. Brugerkort og fjernundervisning Endelig skal det understreges, at en handlingsplan for handicappedes informationsteknologiske brug ogs m g p tvrs af de vrige aktiviteter og initiativer, som ivrksttes p baggrund af rapporten. De vrige omrder, som omfattes af rapportens anbefalinger, rummer ogs et handicapperspektiv. Borgerkortet, fjernundervisning, IT-anvendelse i folkeskolen, bibliotekernes brug af IT, elektroniske massemedier etc. bliver ogs virkelighed for mennesker med handicap. Planlgningsfacen Det er derfor af helt afgrende betydning for samfundets tilgngelighed som sdan, at ogs disse omrder reflekteres ud fra en handicapsynsvinkel. De nvnte omrder reprsenterer netop nogle af de brugerrettede vkstomrder, hvor IT-anvendelsen vil blive synligt strre i de kommende r. Omrder som, hvis de bliver rigtigt tilrettelagt fra starten, vil vre et meget betydeligt aktiv i bestrbelsen p at fremme integrationsprocessen ved hjlp af informationsteknologien. Den grundlggende tanke, om at handicapperspektivet bliver placeret allerede i planlgningsfasen, m derfor fremmes mest muligt p alle disse omrder. Det er vigtigt, at handicapperspektivet ikke isoleres i sit eget lille omrde. Netop den meget brede samfundsmssige anvendelse af disse nye teknologier ndvendiggr, at handicapperspektivet integreres som en del af alle de initiativer, som ivrksttes i kraft af rapporten. Det gr som en rd trd gennem rapporten, at det offentlige via en offensiv informationsteknologisk-strategi kan vre lokomotiv for en effektiv anvendelse af informationsteknologien. Det glder ogs for s vidt angr handicapperspektivet. Gennem en mlrettet og offensiv strategi i bl.a. sin indkbspolitik vil det offentlige kunne pvirke markedet for informationsteknologiske produkter i retning af strre tilgngelighed for mennesker med handicap. --- Forskning for handicappede Allerede i 1992 afholdt Socialministeriet og Det Centrale Handicaprd et seminar, hvor formlet var at angive og diskutere nogle retningslinjer for forskningen indenfor handicapomrdet. I april 1994 blev '92 seminaret fulgt op af endnu et seminar, efter at Socialministeriet i marts 1994 havde udsendt en oversigt over de behov for forskning, der er indenfor handicapomrdet. P 1994 seminaret deltog forskere og forskellige handicaporganisationer, og forsamlingen konstaterede, at der er et stort behov for bedre formidling og praktisk anvendelse af resultaterne fra forskningen. Der er fortsat behov for at danne et forskernetvrk p handicapomrdet og for at f andre grupper end Socialministeriet til at stte midler af til handicapforskning. Derudover blev det nvnt p seminaret, at der er strkt brug for at prioritere bde en international og en tvrfaglig indsats p omrdet. Handlingsplan mangler Hvad der endnu savnes er en egentlig handlingsplan for handicapforskning, hvor handicapforskning anskues helhedsorienteret og ikke sektoropdelt. For at det sidste forml kan tilgodeses, m forskningsrdene arbejde sammen om forskning p handicapomrdet, sledes som det tidligere er sket, og der er brug for et initiativ hertil fra forskningsministerens side. Forskningsprojekter er sat i gang Socialministeriets udviklingskontor remrkede i 1992 over en 3-rig periode 3 mio.kr. af kontorets forskningsmidler til forskning p handicapomrdet. Af disse midler er 1.8 mio.kr. anvendt til ivrksttelse af en generel undersgelse af handicappedes levevilkr. Undersgelsen bliver udarbejdet af Socialforskningsinstituttet. Der er nedsat en stttegruppe, hvori Det Centrale Handicaprd er reprsenteret med tre personer. Undersgelsen har haft visse startvanskeligheder, som hovedsageligt har relateret sig til undersgelsens handicapbegreb og metodiske problemer i forbindelse med udvlgelse af den personkreds, som skal omfattes af undersgelsen, dvs. hvilken reprsentation de mindre handicapgrupper vil f i undersgelsen. Det ser ud, som om problemerne har fundet en tilfredsstillende lsning. Undersgelsen er nu blevet sat igang. Socialforskningsinstituttet har i slutningen af 1994 pbegyndt screeningsdelen af undersgelsen, hvor man gennemfrer ca. 15.000 telefonopkald til tilfldigt udvalgte mennesker i Danmark. P grundlag af disse opringninger vil instituttet ramme et antal personer med handicap, som efterflgende vil blive interviewet i en sprgeskemaundersgelse. Nyt center i lborg P Aalborg Universitet startede Center for Sanse-Motorisk Interaktion i efterret 1993 sin virksomhed med professor Thomas Sinkjr som centerleder. P centeret forskes i neurale hjlpemidler med det forml at udvikle neurale proteser til styring af en lammet legemsdel, f.eks. en hnd eller et ben. Nervesignaler fra de naturlige sensorer i huden anvendes til at styre de lammede muskler. Mlet er at sikre et mere selvstndigt og uafhngigt liv for den handicappede. Centret forsker ogs i motorisk kontrol og har tillige smerteforskning p programmet. Arbejde trods handicap Socialforskningsintituttets undersgelse - Arbejde trods handicap, Revalideringens muligheder fra 1950'erne til i dag - som er stttet af Socialministeriet med 500.000 kr., er ved at vre afsluttet og vil formentlig blive offentliggjort i begyndelsen af 1995. Undersgelsens hypotese koncentrerede sig om at belyse de forhindringer, der eksisterer, nr en handicappet person skal deltage i en helt almindelig arbejdssituation, og hvad man kan gre for at fjerne disse. Arbejdet med rapporten er i dag blevet drejet lidt og kommer mere til at beskrive og vurdere det sociale system, mens forhold og forhindringer p arbejdsmarkedet inddrages i mindre omfang. Det planlgges i en senere undersgelse at interviewe ca. 1600 personer med bde et synligt og et usynligt handicap. Herved vil man kunne konstatere effekten i form af faktisk beskftigelse og afdkke barriererne, som de tager sig ud for den enkelte handicappede. Rapporten falder i 3 dele, hvoraf den frste giver en vurdering af det danske system p baggrund af de erfaringer, der siden 50'erne er gjort, baseret p litteraturstudier og interviews. Anden del beskriver systemet, som det fungerer i henholdsvis lborg- og rhusomrdet. I tredje del beskrives udenlandske erfaringer, baseret p en konference afholdt i maj 94 i Kbenhavn. Handicap, arkitektur, design og uddannelse P Arkitektskolen i rhus - AAA - arbejder lektor Poul stergaard med projektet - Handicap Arkitektur Design og Uddannelse. Formlet med projektet er at udforme undervisningsmaterialer om handicapvenlige boliger, hvor der fokuceres p bde den indvendige og udvendige indretning. Projektet udspringer af Det Centrale Handicaprds henvendelse til AAA, der ppegede behovet for forskning, som kan afhjlpe handicap, og af handicaporganisationernes dokumentation af nybyggeriets manglende tilgngelighed for menne sker med handicap. Mlet med projektet er, at bevidstgre nye generationer af ingenirer og arkitekter om, hvordan funktionshmning kan kompenseres gennem handicapvenlig tilpasning i projekteringsfasen. Projektets tese er: Ved at bearbejde det specielle kan, det gres almindeligt at vre anderledes. Anden handicapforskning Til Socialministeriets og Handicaprdets forskningsseminar i april 1994 havde Socialforskningsinstituttet udarbejdet en oversigt over knap 100 projekter inden for handicapforskning. Projekterne fordeler sig p bde det samfundsvidenskabelige, pdagogiskp sykologiske, teknologiske, arkitektoniske og medicinske omrde. Blandt de samfundsvidenskabelige projekter handler nogle om administrative strukturer, mens andre retter sig mod personer eller grupper. Ogs enkelte projekter om holdninger til handicappede og handicaphistorie indgr i denne gruppe. De pdagogisk-psykologiske projekter tematiserer psykologiske og sociale flger af handicap, og p pdagogiske metoder og strategier for afhjlpning af hovedsageligt cognitive og kommunikative handicap. I denne gruppe af forskningsprojekter finder vi ogs projekter om etiske aspekter i forbindelse med fosterdiagnostik og genterapi. P omrdet, teknologiske projekter, er Hjlpemiddelinstituttet dominerende med en lang rkke projekter om bl.a. bevghjlpemidler og kommunikation. De medicinske forskningsprojekter dkker, udover hvad der allerede er nvnt om Centret p Aalborg Universitet, en rkke projekter p Kennedy-instituttet. 56 mill. kr. til et nyt forsknings- og udviklingescenter Erhvervsministeriet har med virkning fra 1995 afsat 14 mio. kr. om ret i en 4-rig periode til et forsknings- og udviklingscenter p hjlpemiddel- og rehabiliteringsomrdet. Centeret skal stimulere produktudviklingen af hjlpemidler til ldre og handicappede i den danske hjlpemiddelindustri gennem en styrkelse af forskning og udvikling p hjlpemiddel-og rehabiliteringsomrdet. Ud fra et samfundskonomisk perspektiv vil forbedrede hjlpemidler og hjlpemiddelkoncepter lette funktionshmmedes evne til at klare sig i hverdagen og ge deres integration i samfunds- og arbejdslivet og der med lette presset p de sociale udgifter til institutioner, rehabilitering og hjlpepersonale m.v.. Fra et erhvervspolitisk perspektiv vil en get udviklingsindsats styrke produktudviklingen i virksomhederne. Mellem to stole Baggrunden for etableringen af centeret er at den hjlpemiddelrelateret forskning falder udenfor de traditionelle forskningsomrder, da den befinder sig i et krydsfeltet mellem samfundsvidenskab, lgevidenskab og teknisk videnskab. Mlet er derfor at skabe et tvrfagligt milj, som udnytter den viden, der findes i offentlige institutioner, p brugersiden og i eksisterende forskningsmiljer m.m. Forsknings- og Udviklingscentret opbygges som et murstenslst center, hvor de konkrete forsknings- og udviklingsaktiviteter finder sted i forskellige forskningsmiljer, men koordineret via et centralt fagligt og administrativt sekretariat i tilknytning til Hjlpemiddelinstituttet. Driften vil udover finanslovsbevillingen sges dkket via EU's forsknings- og udviklingsprogrammer, private fonde samt kommuner og amter. Erhvervsministeriets initiativ er formentlig det mest omfattende forskningsinitiativ p handicapomrdet, der nogen sinde er taget i Danmark. Korrespondance til forskningsministeriet I forbindelse med drftelserne af finansloven i efterret 1994, henvendte Handicaprdet sig til forskningsministeren for endnu engang at gre opmrksom p behovet for forskning p handicapomrdet. Forskningsministeren svarede, at handicapteknologi, som tidligere havde indget i ministeriets finanslovsforslag for 1995, igen var udget, da omrdet nu i stedet tilgodeses af Erhvervsministeriet. Forskningsministeriet havde herefter besluttet at koncentrere indsatsen om etableringen af et tvrfagligt ldreforskningsprogram, der selvflgelig vil komme handicapomrdet til gode i det omfang, forskningsresultaterne for de ldre ogs kan vre til gavn for handicappede. Der er afsat 20 mio. kr. rligt i 5 r til forskning i, hvad der socialt, psykologisk og biologisk sker, nr et menneske bliver gammelt. Forskningsministeren afslutter brevet med et lfte om i det nye r, at overveje behovet for en eventuel styrkelse og bedre koordinering af handicapforskningen i Danmark. Fra det ene ministerium til det andet Rdet fandt det naturligvis gldeligt, at der nu i Erhvervsministeriets regi blev etableret forskning p hjlpemiddelomrdet, men fandt det naturligvis ikke srlig tilfredsstillende, at konsekvensen blev, at Forskningsministeriet inddrog sin bevilling til handicapforskningen. Rdet har derfor efterflgende gjort Forskningsministeriet opmrksom p, at hjlpemiddelforskningen kun er en del af det samlede forskningsbehov. Der er fortsat et stort udkket forskningsbehov p de mindre hardware orienterede omrd er som f.eks holdninger til handicappede, integrationsbarrierrer og nytnkning p arbejdsmarkedet. Kontakt til forskningsrdene Rdet er naturligvis meget glad for forskningsministerens lfte om at ville overveje behovet for en eventuel styrkelse og bedre koordinering af handicapforskningen i Danmark, og har derfor tilbudt at indg i en dialog om forskningspolitikken p handicapom rdet. Det er fortsat Rdets ambition at kunne medvirke til, at der etableres en sammenhngende og koordinerende handicapforskning i Danmark. Vi m imidlertid konstatere, at vi med forskningsministerens henvisning til forskningsrdene er tilbage ved udgangspunkt et fra midten af 80'erne. Der sker imidlertid hele tiden en bevgelse - ogs i forskningsrdenes opfattelse af grnserne for deres forskningsomrder. Den generelle forstelse for ndvendigheden af tvrfagligheden er i dag tydelig strre end da der sidst blev forsgt skabt en forskningstradition p handicapomrdet via forskningsrdene. Handicaprdet vil derfor fortstte bestrbelserne p at f etableret en sammenhngende, tvrgende og helhedsorienteret strategi for handicapforskingen. --- Plads til handicappede i kommunalpolitik I et demokrati burde man forvente, at befolkningens sammenstning i forhold til alder, knsfordeling og tilknytning til erhvervslivet ogs er genspejlet i byrdene og Folketinget. Det er ikke tilfldet herhjemme. Bde i Folketinget og byrdene er der reprsenteret flest mnd og personer, der er offentlige ansatte. Dette er en af rsagerne til, at Indenrigsministeriet i december 1993 nedsatte et udvalg, der bl.a. skulle undersge kommunalpolitikernes arbejdsvilkr og komme med forslag, der kan udjvne skv hederne. Udvalget var sammensat af reprsentanter fra de politiske partier, de kommunale parter, arbejdsmarkedets organisationer og fra Indenrigsministeriet. Udvalget afsluttede sit arbejde den 15. august 1994 med udgivelsen af Kommunalpolitikernes arbejdsvilkr, Betnkning nr. 1271/1994. Glde hos Rdet Udvalget henvendte sig til Det Centrale Handicaprd, De Samvirkende Invalideorganisationer og Center for Ligebehandling af Handicappede for at modtage et kvalificeret svar, om der i betnkningen kan indarbejdes nogle bestemmelser, der kan forbedre og sikre de handicappedes deltagelse og varetagelse af kommunale hverv. I forbindelse med Det Centrale Handicaprds hringssvar, har Rdet udtrykt tilfredshed og glde over, at handicapsprgsmlet indgik i udvalgets kommissorium. Rdet har i vrigt foreslet udvalget at se p lov nr. 928 af 17. december 1991 om personlig assistance til handicappede i erhverv, idet en tilsvarende ordning ville kunne forbedre handicappedes muligheder for at varetage kommunale hverv. Rdet har ligeledes anbefalet, at De Samvirkende Invalideorganisationer inddrages i udvalgets arbejde. Ved en senere henvendelse har Rdet anbefalet, at der i lighed med krav om niveaufri adgang til mdelokaler ogs sttes krav om teleslynge. Betnkningens indhold Det fremgr af betnkningen, at handicappede skal have samme ret til at deltage i kommunalpolitik som andre borgere. Iflge udvalget er det vigtigt, at mange forskellige grupper af borgere er reprsenteret i byrdene for at opn en brede i sammenstningen. Udfra denne betragtning er det naturligvis ogs vigtigt, at handicappede sikres mulighed for at deltage i kommunalpolitiske handlinger. Det fremgr af betnkningen, at ligestilling af handicappede med ikke-handicappede kun kan ske ved, at der tages individuelle hensyn, som lser de specielle problemer, som handicappede kan have i forbindelse med kommunale hverv. Sekretrhjlp og anden hjlp I henhold til lovgivningen br det vre obligatorisk at godtgre udgifterne til hjlpemidler og srlig sekretrhjlp til den fysisk handicappede, sledes at han eller hun i videst muligt omfang kan sidestilles med alle andre kommunalpolitikere. Det kan f. eks. nvnes at blinde og andre personer, der ikke kan lse almindelig skrift, br sikres en anden og lige s tilfredsstillende adgang til information via godtgrelse af udgifter til lydbnd, punktskrift eller bistand til oplsning. For hrehandicappede kan der vre tale om godtgrelse af udgifter til tolkebistand. Kommunalpolitik for handicappede Betnkningen forudser, at der i nogle tilflde kan opst tvivl om, hvilke ndvendige udgifter byrdet vil eller skal g ind og dkke for at kunne sikre handicappedes deltagelse i kommunalpolitik. Udvalget mener derfor, at der br indrmmes kommunalbestyrelsen et vist skn med hensyn til arten og omfanget af ovenstende ydelser. Endelig pointerer udvalget, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at der br vre adgang til elevatorer og handicapvenlige toiletter for krestolsbrugere i tilknytning til mdefaciliteterne. Udvalget siger ligeledes, at der br vre en bestemmelse i lovgivningen, der handler om vederlag til kommunalpolitikere. Det bliver foreslet, at der ikke m ske modregning i overfrselsindkomsterne af vederlaget. Dette stter ikke handicappede i en srs tilling, da bestemmelsen jo glder for alle. Men handicappede byrdsmedlemmer, der er frtidspensionister, vil f glde af bestemmelsen. Rdet diskuterer Det Centrale Handicaprd hilser betnkningens sttte til at sikre handicappedes deltagelse i det kommunalpolitiske arbejde meget velkommen. Det blev diskuteret i Rdet, om det virker selvmodsigende, nr udvalget p den ene side anfrer, at handicappedes udgifter ved deltagelse i kommunale hverv br dkkes obligatorisk og derp fremfre, at der m gives kommunalbestyrelsen et vist skn med hensyn til dkning af de ndvendige udgifter. Konklusionen i Rdet blev, at sfremt man i det kommende lovforslag antager, at det er kommunalbestyrelsen, der f.eks. afgr, om alle medlemmer af kommunalbestyrelsen skal have en PC'er stende hjemme, kan Rdet acceptere, at det ogs er kommunalbestyrelsen, der trffer afgrelse om det handicapbetingede udstyr. Udkast til lov Betnkningen har dannet baggrund for udkast til forslag til lov om ndring af de kommunale styrelseslove, som Det Centrale Handicaprd har afgivet hringssvar p i januar 1995. Det Centrale Handicaprd anser lovforslaget i lighed med betnkningen, som et stort og vigtigt fremskridt for handicappedes deltagelse i arbejdet i kommunalbestyrelsen. Med det nye forslag til 16 i lov om kommunernes styrelse er der skabt hjemmel for obligatorisk godtgrelse af dokumenterede udgifter forbundet med fysisk handicappedes varetagelse af kommunalbestyrelsesarbejdet. Forslaget indebrer ligeledes, at de enkelte udgifter udbetales i tilknytning til de enkelte sektorer, hvilket er et skridt i den rigtige retning. Handicappede skal sledes ikke lngere klientgres ved at sge socialforvaltningen om hjlp til hjlpemidler i forbindelse med arbejdet i kommunalbestyrelsen. Information til borgerne I lovforslaget fremsttes der et forslag til en ny  62, hvori der plgges kommunalbestyrelsen en forpligtigelse til at informere kommunens borgere om situationen i kommunen. Det Centrale Handicaprd gr i sit hringssvar ud fra, at forpligtelsen til at informere, bde omfatter kommunens ikke handicappede og handicappede borgere. Dette indebrer at informationerne kan blive modtaget i en udformning, der tilgodeser handicappet, f.eks. i form af lydbnd. Der er med forslaget til ndring af de kommunale styrelseslove, skabt basis for handicappedes deltagelse i det kommunalpolitiske arbejde. Rdet sprger Folketingets Prsidium I forbindelse med Det Centrale Handicaprds gennemgang af betnkningen har Rdet rettet henvendelse til Folketingets Prsidium for at sprge, hvilke konsekvenser betnkningen vil f i Folketinget. Prsidiet har hertil svaret, at der vil blive taget de individuelle hensyn til handicappede medlemmer af Folketinget, som lser de specielle problemer, som de pgldende mtte have i forbindelse med varetagelsen af deres hverv som medlemmer af Folketinget. Folketinget forsger ligeledes til stadighed at forbedre adgangsforholdene og indrette velegnede toiletforhold for handicappede. --- Byggeri for handicappede Nr man taler om integration og ligebehandling af handicappede, er sprgsmlet om fysisk tilgngelighed til byggeri en af de centrale faktorer for, at integrationen og ligebehandlingen kan finde sted. Fysisk tilgngelighed til byggeri er selvflgelig et krav, der er svrt at opfylde, nr der tales om den ldre boligmasse. Derimod er det et realistisk krav til alt nybyggeri og i forbindelse med ombygning af ldre bygninger. En grundlggende forudstning for handicapegnet byggeri er arkitekters og andre planlggeres kendskab til handicappedes behov. Det Centrale Handicaprd har derfor gennem rene foretaget flere henvendelser til Kulturministeriet og Undervisningsministeriet for at f sat gang i undervisningen af handicaptilgngelighed. Det Centrale Handicaprd rettede i oktober 1994 henvendelse til kulturministeren for at f ministeren til at udnytte sin hjemmel til at lovgive om indholdet af uddannelserne og dermed krve obligatorisk undervisning i handicapegnet byggeri p arkitektskolerne. Ministeren har ikke valgt at indfre obligatorisk undervisning, fordi begge arkitektskoler har lovet at integrere undervisning i handicapegnet byggeri i uddannelsen af arkitekter. Krav til byggeri I Danmark har der siden 1977 i Bygningsreglementet vret stillet forskellige krav til byggeriet, der tilgodeser nogle af de krav, der gr et byggeri handicapegnet. I forbindelse med udgivelsen af det nuvrende Bygningsreglement i 1982 blev disse krav skrpet. Som eksempler p handicapkrav kan nvnes, krav om niveaufri adgang til alle enheder i en bygnings stueetage og krav om handicapegnede toiletter i offentlig tilgngelige bygninger og i kontor- og administrationsbygninger. I det kommende Bygningsreglem ent, som Det Centrale Handicaprd har afgivet kommentarer til, formodes det, at handicapkravene bliver yderligere skrpet. Byggerelementet bliver ikke overholdt Der har gennem rene vret problemer med at f Bygningsreglementets regler overholdt. Boligministeren har lbende taget en rkke initiativer for at sikre, at byggelovgivningens handicapkrav bliver overholdt. Senest har boligministeren i perioden 1. september 1992 til 31. august 1993 via et srligt undersgelsesskema fulgt kommunernes praksis med hensyn til overholdelsen af Bygningsreglementets handicapkrav. Resultatet af undersgelse Resultatet af denne undersgelse viser, at der i 13% af byggesagerne blev konstateret overtrdelser af handicapkravene i Bygningsreglementet. Overtrdelserne vedrrer navnlig bestemmelserne om niveaufri adgang til bygningerne samt indretning af handicapegnede toiletter. I nybyggeriet er der isr konstateret problemer med at f handicapegnede toiletter i offentlige bygninger. I 68% af de sager, hvor der er konstateret overtrdelse, har kommunerne krvet ndringer, s handicapkravene overholdes. I ca. 20% af sagerne har kommunerne givet dispensation. Det er Boligministeriets vurdering, at undersgelsens resultat ikke giver grundlag for at foretage administrative stramninger af reglerne for kommunalbestyrelsernes administration af handicapbestemmelserne. Men ministeriet vil fortsat flge omrdet nje, og der vil blive grebet ind, hvis der igen slkkes p administrationen af bestemmelserne. Status over situationen Boligministeriet vil sledes i august 1995 igen indhente en status over de kommunale organisationers overholdelse af byggelovgivningens handicapkrav. P tilsvarende mde vil der lbende blive fulgt op p de indskrpelser, som boligministeren i 1993 og begyndelsen af 1994 har givet de strre bygherrer, ingenirer, entreprenrer og udfrende organisationer til at flge Bygningsreglementet. I 1994 forhandlede Boligministeriet med Kommunernes Landsforening for at f byggelovgivningens handicapkrav overholdt. Der blev taget initiativ til, at handicapkravene nu bliver indfjet i det materiale om standardblanketter med tilhrende vejledninger, som Kommunernes Landsforening udarbejder til kommunerne med henblik p den kommunale byggesagsbehandling. Information om handicapkrav Ligeledes kan nvnes, at Boligministeriet har udarbejdet en samlet fremstilling af Bygningsreglementets handicapkrav. I januar 1994 udsendte ministeriet en video om bygningsreglementets handicapkrav til samtlige borgmestre med henblik p en holdningsbearbejdning og bevidstgrelse af ndvendigheden af, at handicapkravene sikres overholdt i byggesagsbehandlingen. Det Centrale Handicaprd har fulgt Boligministeriets tiltag nje og har senest p dets mde i september 1994 gennemget resultatet af undersgelsen om kommunernes overholdelse af byggelovgivningens handicapkrav. Rdet finder det uheldigt, at s stor en procentdel af kommunerne stadig ikke overholder lovgivningens krav og afventer den nye undersgelse i august 1995. Rdet er dog meget glad for boligministerens initiativer og har givet udtryk for sin psknnelse. Eksempler p overtrdelser I mange tilflde bliver byggelovgivningens regler ikke overholdt. Det vidner de mange henvendelser til Det Centrale Handicaprd ogs om. Af eksempler kan nvnes, at det frie skolevalg i Holbk Kommune ikke eksisterer for krestolsbrugere, da man i denne kommune kun har n skole med et toilet, der er velegnet for krestolsbrugere. Eller at DSB endnu ikke har handicapegnede toiletter p alle stationer, og at der er store problemer med adgangen til fysioterapi- og lgeklinikker. Adgang til helseklinikker I forbindelse med fysioterapi- og lgeklinikker kan det nvnes, at Sundhedsstyrelsen har spurgt Embedslgeinstitutionerne om adgangsforholdene ved landets helseklinikker, til lger, tandlger, speciallger og fysioterapeuter. Resultatet af denne undersgelse er iflge Sundhedsstyrelsen, at adgangsforholdene for handicappede til fysioterapiklinikker, af nyere dato, stort set er tilfredsstillende. Det Centrale Handicaprd har behandlet undersgelsen p sit mde i marts 1994. Her blev det besluttet at rette henvendelse til Sundhedsministeren om fortsat at vre opmrksom p problemet, idet Rdet mener, at der er mange helseklinikker, navnlig af ldre dato, som ikke har tilfredsstillende adgangsforhold. Bedre forhold for fysisk handicappede Sundhedsministeren har efterflgende orienteret Rdet om, at flgende er igangsat for at bedre forholdene for fysisk handicappede. Der er ivrksat en reprsentativ undersgelse med henblik p at f kortlagt adgangsforholdene til konsultationslokaler i den primre sundhedssektor p landsniveau. Desuden er der blevet rettet henvendelse til Sygesikringens Forhandlingsudvalg, hvor man i forbindelse med overenskomstforhandlingerne vil forsge at f indarbejdet en bestemmelse om handicapegnede adgangsforhold i forbindelse med flytninger og nyansttelser. Der er rettet henvendelse til miljministeren med henblik p, at der i lokalplaner og kommuneplaner i strre omfang gives mulighed for at etablere klinikker i stueplan. Boligministeren har modtaget en henvendelse om de skaldte elevatorbestemmelser i forb indelse med, at udkastet til et nyt bygningsreglement kommer til at foreskrive elevator i bygninger p 2 etager eller derover. AF-kontorerne og handicappede Arbejdsministeren har givet udtryk for, at hun er opmrksom p de generelle problemer handicappede, kan have ved besg p landets AF-kontorer. Arbejdsministeren vil derfor bede Arbejdsmarkedsstyrelsen, hvorunder arbejdsformidlingen, om at opfordre AF-regionerne til at vre opmrksomme p de problemer, der mtte vre med adgangsforholdene lokalt p AF-kontorerne, og til at vre opmrksom p problemet i forbindelse med flytning til nye lokaler. Udendrs frden Det Centrale Handicaprd har deltaget i det reprsentative udvalg vedrrende anvisning for handicappedes frden i det ydre milj. Formlet med denne anvisning, der udgives af Dansk Standard, som erstatning for "Udearealer for alle. Anvisning for planlgning og indretning med henblik p handicappedes frden. nr. 4268=DS/R 450:1983 - er, at give de planlggende og projekterende bedre muligheder for at udforme det fysiske milj med henblik p at give handicappede strre uafhngighed, bevgelsesfrihed og sikkerhed. Anvisningen er opdelt i fire hovedkapitler: Generelle funktionskrav, bebyggelsens friarealer, byens parker, pladser, gader og friluftsanlg p landet. Indenfor hvert punkt beskrives forskellige handicapgruppers behov og krav til handicapegnethed, ligesom der gives anvisning p, hvordan disse behov bedst tilgodeses i forbindelse med planlgning og indretning af f.eks. parker. Anvisningen trder i kraft den 15. marts 1995. I en overgangsperiode p 12 mneder fra den 15. marts vil svel frste, som anden udgave vre i kraft. Projekter skal dog udfres efter anden udgave. --- A-kassen er lukket for personer i 50/50-ordningen I forbindelse med arbejdsmarkedsreformens ikrafttrden havde Center for Ligebehandling af Handicappede arbejdet p at f Arbejdsministeriets tilslutning til, at adgangen til optagelse i A-kasse for alle med beskftigelse, naturligvis ogs skal glde handi cappede personer med 50% tilskud til lnnen. Sdan som det er i dag, kan alle personer, der modtager tilskud fra det offentlige til jobtrning og andre ordninger, blive optaget i en A-kasse, men hvis man er handicappet og er ansat i 50/50-ordningen, er A-kassen lukket. Svar fra Arbejdsministeriet Arbejdsministeriets svar kom i slutningen af april 1994 og var afvisende. Til trods for lovens og bemrkningernes ord om, at alle, der kan dokumentere beskftigelse, kan blive optaget i en A-kasse, glder dette efter Arbejdsministeriets opfattelse ikke handicappede med beskftigelse efter 50/50-ordningen. Ministeriet henviste til, at revalideringsforanstaltninger efter bistandsloven som hidtil hverken vil kunne danne grundlag for optagelse eller medregnes i forbindelse med erhvervelse af ret til dagpenge. Undtaget er dog arbejdsoptrning efter bistandslove ns 43, stk. 8, der flger de almindelige regler. Ingen A-kasse, ingen efterln Sagen blev drftet p Det Centrale Handicaprds mde i juni 1994. Handicaprdet besluttede at henvende sig til arbejdsministeren. Rdet henviste i sit brev fra juni 1994 til folketingsbeslutningen om ligebehandling af handicappede og pegede p, at fortolkningen var udtryk for manglende ligebehandling af personer med handicap. Udover at pege p problemet med, at ansttelse i 50/50 ordningen ikke kan danne baggrund for optagelse i en A-kasse, drftede Rdet ogs det mere vidtgende problem, at ansttelse i en 50/50-ordning ikke kan danne baggrund for optjening af dagpengeret. Den manglende mulighed for dagpengeret indebrer samtidig, at man ikke kan g p efterln eller tage uddannelses- og sabbatorlov. Ingen ndring i beslutningen Ministeren fastholdt Arbejdsministeriets holdning og skelner i sit svar i august 1994 mellem de foranstaltninger, som er mntet p beskftigelse p det almindelige arbejdsmarked, og de foranstaltninger, hvor tilskuddet er begrundet i manglende eller sm muligheder for at opn beskftigelse p det almindelige arbejdsmarked, f.eks. 50/50-ordningen. Ministeren henviser til, at 50/50-ansatte heller ikke tidligere har kunnet komme i A-kasse, og ministeren finder, at folketingsbeslutningen ikke kan fre til en ndring af basale principper i arbejdslshedssystemet. Sprger ministeriet igen P Rdets mde i september var der skuffelse over svaret. Man fandt argumentationen i svaret utilstrkkelig og bad i en fornyet henvendelse arbejdsministeren tage sagen op p ny. Det blev i Rdets brev fremhvet, at personer med 50/50-ansttelse faktisk arbejder p det almindelige arbejdsmarked og har denne indtgt som deres eneste forsrgelsesgrundlag. Rdet anfrte tillige, at sondringen mellem stttet arbejde efter Bistandsloven og stttet arbejde efter Arbejdsministeriets regler dels savner lovhjemme l efter arbejdsmarkedsreformen, dels heller ikke holder, da stttet arbejde efter bistandslovens 43, stk. 8 faktisk giver ret til optagelse i A-kasse. Rdet understregede, at det er meget lidt, man beder om, men det er en vigtig og principiel sag. Seminar om handicappede p arbejdsmarkedet Ved et mde mellem arbejdsministeren og Rdets nstformand tilbd arbejdsministeren at tage initiativ til et seminar flles med Det Centrale Handicaprd. Seminaret skal handle om arbejdsmarkedet og personer med handicap, hvor problemet med 50/50-ansattes manglende muligheder for optagelse i A-kasse vil indg. Seminaret skal dkke svel den holdningsmssige som den arbejdsmarkedspolitiske synsvinkel. --- Nye initiativer og sektoransvar p undervisningsomrdet Det Centrale Handicaprd har i det forgangne r haft ganske ttte kontakter til Undervisningsministeriet. Kontakt fordi Rdet lejlighedsvis har fundet anledning til kritisk granskning af ikke mindst Undervisningsministeriets forhold til sektoransvarlig- hedsbegrebet, men frst og fremmest fordi ministeriet i 1994 har taget en rkke nye og srdeles perspektivrige initiativer med vidtrkkende konsekvenser for mennesker med handicap. Besg af Ole Vig Jensen Som allerede nvnt, og som det vil fremg nedenfor, har Rdet ved flere lejligheder fundet det ndvendigt, at gre Undervisningsministeriet opmrksom p sektoransvarlighedsprincippet. Det var derfor med srlig glde, at Rdet kunne byde undervisningsminister Ole Vig Jensen velkommen til Rdets mde i december mned. For det frste, var det frste gang Rdet kunne byde en ikke socialminister velkommen, og for det andet kunne Rdet glde sig over Ole Vig Jensens meget manifeste tilslutning til sektoransvarlighedsprincippet. Eleven skal i centrum Ole Vig Jensen nvnte derudover en rkke initiativer fra ministeriet, som vil f betydning for handicappedes uddannelsessituation og handicappedes adgang til uddannelsessystemet. Ministeren nvnte, at der er givet en redegrelse til Folketinget med en handleplan om uddannelse til alle unge, herunder naturligvis ogs unge med handicap. Ole Vig Jensen understregede ogs, at det som noget nyt, nu er slet fast i folkeskolelovens formlsparagraf, at den enkelte elev str i centrum for undervisningen, at der skal gives den enkelte elev optimale udviklingsmuligheder, og at der skal vre den ndvendige hjlp og andre forudstninger herfor til stede. Undervisningsministeren understregede endvidere, at der ogs er behov for opkvalificering af voksne, bl.a. for at gre dem i stand til at fastholde eller skifte erhverv. I det lys skal bl.a. ndringerne i Folkeoplysningsloven og loven om specialundervisning for voksne ses. Flles tolkeuddannelse Endelig kunne undervisningsministeren oplyse, at man i samarbejde med Dves Center for Totalkommunikation og Kbenhavns Universitet er ved at planlgge en flles tolkeuddannelse til uddannelse af tolke til dve/dvblinde/dvblevne. Man vil i den forbindel se fordoble det rlige indtag af studerende i en tre-rig periode. Ministeren fremhvede desuden, at flytningen af uddannelsen fra Handelshjskolen til Kbenhavns Universitet vil indebre en tttere sammenknytning mellem undervisning og forskning, hvad der gerne skulle resultere i, at uddannelsen og undervisningen fr et kvalitativt lft. Lov om folkeoplysning bliver ndret Udover den direkte dialog med ministeriet, som er etableret gennem ministerens besg i Rdet, s har Rdet i det forgangne r kommenteret en rkke initiativer fra Undervisningsministeriet. I hringssvar over forslaget, til lov om ndring af lov om sttte til folkeoplysning, fandt Rdet det meget positivt, at der ved lovforslaget er sket en forhjelse af beregningsfaktoren af tilskuddet, og en forhjelse af grnsen for tilskud til aflnning af lrere og ledere ved undervisning og studiekredse for deltagere med handicap, ud fra nsket om at forbedre undervisningsvilkrene for handicappede i relation til et konkret emne. Tilsvarende er det derfor positivt, at der, nr elevgrundlaget lokalt er for spinkelt, kan etableres hold p tvrs af kommuner og amter, specielt tilrettelagt med henblik p handicappedes srlige behov. Det kan f.eks dreje sig om srligt sm hold, srligt uddannede undervisere, fysisk tilgngelighed for krestolsbrugere m.v. Det m imidlertid vre mlet at tilrettelgge den brede folkeoplysning, s personer med handicap kan deltage i undervisningen sammen med ikke-handicappede evt. med kompenserende foranstaltninger. Rdet finder det derfor ikke tilfredsstillende, at der i lovforslaget savnes en klar hjemmel til at dkke srlige udgifter i forbindelse med undervisning af handicappede, herunder ndvendig specialpdagogisk bistand. Rdet finder ligeledes, at det klart b urde fremg, at der afsttes midler specielt til uddannelse af undervisere af personer med handicap. Specialundervisning for voksne Forslaget til lov om ndring af lov om specialundervisning, der giver voksne ret til lsekurser, blev af Rdet hilst velkommen som en meget positiv nyskabelse. Lovforslaget dkker et stort behov hos voksne med utilstrkkelige lse-, stave- eller skrivefrdigheder. Rdet fandt det dog meget betnkeligt med den i lovforslaget foreslede bemyndigelse til Undervisningsministeren til at begrnse eller afskre klageadgangen, hvis der herved sker begrnsninger i den retssikkerhedsmssige beskyttelse af den handicappedes krav p kompenserende specialundervisning. Daghjskoler og produktionsskoler Rdet har ved flere tidligere lejligheder gjort opmrksom p, at loven om daghjskoler og produktionsskoler mangler hjemmel til at yde fornden specialpdagogisk bistand. Rdet imdes derfor med spnding ndringsforslaget om daghjskoler og produktionsskoler. ndringsforslaget havde i overensstemmelse med princippet om sektoransvarlighed ganske vist fet indsat en hjemmel til at yde specialpdagogisk bistand, men bestemmelsen var iflge Rdets mening ikke tilfredsstillende, da der alene er tale om en fakultativ adgang, og ikke om en obligatorisk bestemmelse. Dvs. skolerne kan, men skal ikke yde den ndvendige specialpdagogiske bistand. Specialpdagogisk bistand udeladt Produktions- og daghjskolerne indgr i de uddannelser, som kan benyttes ved tilrettelggelse af en Fri Ungdomsuddannelse. Rdet har tidligere udtalt, at man anser de frie ungdomsuddannelser som et positivt fremskridt, som kan f vsentlig betydning for handicappede. Rdet finder det derfor dobbelt beklageligt, at der ikke skabes en klar forpligtigelse til at etablere specialpdagogisk bistand i produktions- og daghjskolerne. Det er Rdets hb, at ministeriet ved den endelige fremsttelse af lovforslaget, tager Rdets bemrkninger til efterretning. Landskursus for strubelse Landsforeningen for Laryngectomerede - strubelse - har gentagende gange bedt Det Centrale Handicaprd om hjlp til lsning af isr Kbenhavns Amts manglende vilje til at optage alle ansgere p det rlige landskursus for strubelse. Undervisningsministeriet har flere gange slet fast, at landskurset r omfattet af bestemmelserne om kompenserende specialundervisning, d.v.s. lov om specialundervisning for voksne, og at der ved udlgningen af srforsorgen til amter og kommuner er overfrt belb til amterne til denne aktivitet. Amtet kan derfor ikke med henvisning til manglende konomi afvise deltagere i landskurset. Det er en meget utilfredsstillende situation for de strubelse, der r efter r m anke disse afslag, fr de fr medhold og s kan deltage i landskurset. Rdet bad derfor medlem af Det Centrale Handicaprd, amtsborgmester Sren Eriksen, der er formand for Amtsrdsforeningens Udvalg for undervisning, social- og arbejdsmarkedsforhold, om at medvirke til en tilfredsstillende lsning. Brevveksling med Kbenhavns Amt Amtsborgmester Sren Eriksen meddelte herefter Det Centrale Handicaprd, efter brevveksling med Kbenhavns Amt, at amtet til ham har oplyst, at rsagen til afslagene p ansgninger om deltagelse i landskursus for laryngectomerede i Kbenhavns Amt er, at amtet selv har et godt undervisningstilbud til strubelse, men amtet er opmrksom p, at landskurset opfylder andre behov end de rent undervisningsmssige, og man har i Kbenhavns Amt derfor fra 1994 skaffet yderligere midler til at bevilge deltagelse i landskurset. Undervisningsministeriet har i vrigt overfor Amtsrdsforeningen oplyst, at alle klager vedrrende afslag fra Kbenhavns amt i 1994 sluttede med, at deltagelse i landskursus blev bevilget. Amtsrdsforeningen gr herefter ud fra, at sagen har fundet en tilfredsstillende lsning. Ptegning af prvebeviser. Det Centrale Handicaprd har endvidere flere gange i lbet af 1994 rettet henvendelse til Undervisningsministeriet og gjort opmrksom p, at Rdet finder det bde urimeligt og helt overfldigt, at fravigelser fra prveformen i folkeskolen og gymnasiet ska l fremg af prvebeviset. Henvendelserne har resulteret i, at Undervisningsministeriet vil gennemfre en undersgelse af fravigelserne ved de kommende prver i 1995 for at se, hvordan reglerne virker, fr man overvejer at ndre dem. Resultaterne af undersgelsen vil foreligge i efterret 1995 og vil indg i en ny vurdering af sagen. Rdets henvendelser har bevirket, at en ny vurdering af sagen er blevet fremskyndet et r. --- Massemediers informationsdatabaser Rdet drftede p mdet i september, lov nr. 430 af 1. juni 1994 om massemediers informationsdatabaser. De nye regler undtager massemediernes informationsdatabaser fra registerlovgivningens restriktive regler om oprettelse af edb-registre med personoplysninger og videregivelse af oplysningerne. I stedet indfres en lempeligere ordning for disse databaser. Loven er frst og fremmest begrundet i hensynet til informationsfrihed og folkeoplysning. Man har fundet, at en informationsdatabase kan betragtes som et medie i sig selv. Derfor br den vre nem at oprette, og databasens oplysninger br vre umiddelbart tilgngelige for offentligheden p linje med traditionelle medier. Ved lovens forberedelse fandtes dette at vre fuldt ud forsvarligt i forhold til beskyttelsen af den enkeltes privatliv, idet offentligheden umiddelbart har adgang til databaserne. Den enkelte kan sledes uden videre gre sig bekendt med oplysningerne i databasen og reagere via straffeloven eller medieansvarsloven, hvis ytringsfrihedens grnser er overskredet. Offentlighedens almindelige adgang til databaserne er derfor en meget vsentlig omstndighed. Efter lovens 6 krves det, at databasen skal vre tilgngelig for enhver. Tilgngelighed for handicappede Det har imidlertid vist sig, at der langt fra er sikkerhed for, at den forudsatte almindelige tilgngelighed bliver en realitet for eksempelvis synshandicappede eller svrt fysisk handicappede, idet der efter Justitsministeriets opfattelse ikke er hjemmel til at plgge den enkelte registeransvarlige srlige foranstaltninger for at sikre tilgngeligheden. P rdsmdet fandt man, at handicappedes adgang til information er meget vsentligt, og at ligestillingen p dette omrde m sikres i den nye lov. Endvidere fandt man, at den manglende tilgngelighed indebrer et betydeligt retssikkerhedstab for en gruppe af handicappede mennesker, idet de ikke har den i loven forudsatte almindelige adgang til at gre sig bekendt med oplysningerne og derved ikke p en naturlig mde kan flge med i, om databaserne indeholder privatlivskrnkende oplysninger. Rdet retter henvendelse Rdet rettede henvendelse til justitsminister Bjrn Westh. I frste omgang med begrnset resultat. Men Rdets sekretariatet har efterflgende givet ministeren en uddybende beskrivelse af de problemer af praktisk karakter, som loven kan tnkes at f for mennesker med handicap, samt en anvisning af mulige lsninger herp. Denne henvendelse er endnu ikke blevet besvaret, men der er grund til at hbe, at denne meget handlingsorienterede beskrivelse kan hjlpe sagen p vej. --- Mobiltelefoner og stj i hreapparater Ministeren for Kommunikation og Turisme nedsatte i forret 1993 en arbejdsgruppe under Telestyrelsen, som skulle kortlgge hrehmmedes problemer omkring forstyrrelser af hreapparater forrsaget af GSM-mobiltelefoner. Det Centrale Handicaprd har deltaget i arbejdsgruppen, som afleverede sin endelige rapport i juni 1994. Arbejdsgruppen fik senere sit kommissorium udvidet, s undersgelsen ogs kunne omfatte Digital European Cordless Telecommunication, som i daglig tale bliver forkortet til DECT. DECT-systemet er et mobilt telefonsystem hovedsageligt beregnet p indendrsbrug. DECT-systemet benytter samme teknologi, som forrsager problemer med GSM-mobiltelefoner og hreapparater. Hreapparater bliver undersgt Arbejdsgruppen har undersgt og mlt 50 typer af hreapparater for deres modstandsdygtighed over for GSM- og DECT-signaler. Det svarer til en markedsdkning p 90% af de hreapparater, som er udleveret i perioden mellem 1991 og 1993. Som hovedresultat p undersgelsen blev det konstateret, at frygten for omfattende tilfldige forstyrrelser forrsaget af andres brug af GSM-mobiltelefoner er ubegrundet. Undersgelsen viser, at 82% af de undersgte hreapparater ikke bliver forstyrret af andres brug af en GS M-mobiltelefon eller DECT-telefoner. Det kritiske punkt m herefter siges at vre hreapparatbrugeres egen brug af GSM-mobiltelefoner og DECT-telefoner. F apparater kan anvendes overfor gsm/dect Undersgelsen viser sledes, at kun 16% af de analyserede hreapparater er tilstrkkelige modstandsdygtige over for GSM-stj til, at de kan anvendes sammen med en mobiltelefon. Tilsvarende vil kun 26% af de undersgte hreapparater kunne benyttes sammen med en DECT-telefon. Nogle hreapparater - i alt 22% - vil kunne benyttes sammen med en GSM-telefon, hvis telefonen bruges p ret modsat hreapparatet. Det forudstter naturligvis, at personen har en brugbar hrelse p dette re. Bedre hreapparater Hreapparatbrugeres lige adgang til anvendelse af GSM- og DECT-telefoner er derfor langt fra sikret. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at den teknologiske udvikling over en relativ kort rrkke vil gre hreapparaterne mere modstandsdygtige, s problemet efterhnden vil reduceres. Arbejdsgruppen forventer, at i slutningen af 1994 vil det internationale standardiseringsarbejde resultere i en ny standard for hreapparater, som krver hjere beskyttelsesgrad i apparaterne. Arbejdsgruppen konstaterer, at udviklingen p DECT-omrdet kan f konsekvenser for hreapparatbrugeres beskftigelsessituation. Baggrunden er, at DECT-telefoner vil blive udbredt i indendrsmiljer som f.eks p kontorer og andre arbejdspladser. Hvis der ikke sker ndringer i hreapparaternes modstandskraft eller i den tekniske konstruktion af DECT-telefonerne, vil DECT-systemet kunne f meget negative effekter p hreappartbrugeres beskftigelsessituation. Fokus p problemerne Rapporten fra arbejdsgruppen lser ikke de problemer, som er forbundet med GSM/DECT og hreapparater. Men rapporten giver en grundig belysning af alle involverede problemer og tilbageviser den frygt, som oprindelig l bag etableringen af arbejdsgruppen, nemlig frygten for massive tilfldige forstyrrelser fra andres brug af GSM-telefoner. Samtidig rejste arbejdet i arbejdsgruppen et nyt problem, som vi ikke var opmrksomme p ved arbejdsgruppens etablering, nemlig problemet med DECT-systemet. Bde blandt arbejdsgruppen som helhed og ikke mindst blandt brugerreprsentanterne, blev der konst ateret en strk bekymring over netop udviklingen p DECT-omrdet. Der er i dag meget store forventninger til udbredelsen af DECT-systemet. Det er derfor ikke srlig tilfredsstillende, at de lsninger, som arbejdsgruppen var i stand til at pege p, stort set begrnser sig til et fromt hb om, at den teknologiske udviklin g p hreapparatsiden og telefonsiden vil f problemet til at forsvinde. Synspunkterne ind p et tidligere tidspunkt Denne holdning skyldes ikke manglende vilje til at lse problemet, men en ngtern konstatering af, at de teknologiske og politiske beslutningsprocesser i denne sag er s langt fremskredne, at det i praksis er umuligt at ndre kursen grundlggende. Erfaringerne fra GSM/DECT-sagen understreger derfor betydningen af, at handicappedes interesser bliver reprsenteret p de niveauer i udviklingsprocessen, hvor der er reel mulighed for at f indflydelse. Og det vil i praksis sige i standardiseringsarbejdet. Prisforhjelser p hreapparater Endelig viser sagen ogs, at der er behov for at f princippet om, at den der forurener ogs er ansvarlig for oprydningen, knsat, nr det glder forureningen med elektromagnetisk stj. I realiteten viste det sig, at de eneste tekniske fremkommelige lsninger l p hreapparatsiden. Konsekvensen heraf bliver, at udgiften til afhjlpning af problemet ogs kommer til at ligge p hreapparatsiden. Regningen vil derfor ubeskret blive sendt videre til den, der betaler hreapparatet. I Danmark er det amter og kommuner, mens det i andre lande er den enkelte hrapparatbruger selv. En del af hndelsesforlbet omkring arbejdsgruppen viste tydeligt, at denne udsigt til en prisforhjelse p hreapparater vil kunne f vidtgende konsekvenser for hele bevillingssystemet. Hvad enten det offentlige betaler, eller brugeren selv skal betale, s forekommer det ikke rimeligt, at et banalt stjproblem fr betydning for brugerens adgang til ndvendige hjlpemidler. --- Europardet's rammekonvention om biomedicinsk etik Europardet har udarbejdet et forslag til en konvention om beskyttelse af menneskerettigheder og menneskelig vrdighed i forbindelse med anvendelse af biologi og lgevidenskab. Det brende princip i udkastet er, at beskytte alle menneskers identitet og vrdighed, og uden forskelsbehandling garantere alle respekt for deres integritet og grundlggende frihedsrettigheder. Handicaprdet finder det meget positivt, at der er taget initiativ til at faststte regler som sikrer, det enkelte menneskes identitet og vrdighed skal have forrang frem for interesser, der alene vedrrer samfundet og videnskaben. Udkastet fastslr endvidere, at intet indgreb m foretages uden den berrte persons frie og informerede samtykke. Ingen evne til at samtykke En speciel beskyttelse er foreslet for personer, der mangler evnen til at samtykke. Handicaprdet har i sit hringssvar til Sundhedsministeriet ppeget den undtagelsesbestemmelse der siger, at der under visse betingelser kan foretages indgreb, som ikke har nogen direkte individuel fordel. Det vil sige i forbindelse med medicinsk forskning og fjernelse af gendannet vv til transplantation, selvom der ikke er blevet givet samtykke fra den pgldende person. Ikke klart af udkastet Handicaprdet har ligeledes anfrt, at det ikke kan sttte en tankegang, der tillader den slags indgreb over for psykisk udviklingshmmede og andre, der p grund af et handicap ikke er i stand til at give samtykke til indgrebet. Endvidere er Rdet utilfreds med, at det ikke klart fremgr af udkastet, hvilken instans der skal give tilladelse til indgrebet, og heller ikke under hvilke betingelser dette kan ske. To situationer Der kan i to situationer foretages indgreb p en person, der mangler evnen til at give samtykke, selvom indgrebet ikke er til dennes direkte fordel. Lgevidenskabelig forskning, der vedrrer den gruppe af personer, der ikke kan give samtykke og donation af gendannende vv til brug ved transplantationer til prrende. Lovudvalget har i vrigt foreslet en mere differentieret anvendelse af vrgeml. Handicaprdet finder det vigtigt, at man er opmrksom p konventionens konsekvenser ved vrgeml til enkeltopgaver, ssom stillingtagen til deltagelse i lgevidenskabelig forskning samt fjernelse af gendannende vv til brug ved transplantation. Det br ligeledes fremg af teksten til konventionen, at ethvert indgreb over for personer, der ikke kan give deres eget samtykke, i givet fald m forudstte en konkret vurdering i hvert enkelt tilflde for den enkelte person. Den inhabile person Det br af konventionsteksten klart fremg, at enhver form for afvisning fra den inhabile persons side altid skal respekteres, og at indgrebet i s fald ikke m finde sted. Til sttte for afvisningen af tankegangen findes artikel 7, i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, der bygger p den skaldte Nrenberg Code. Heri forbydes lgevidenskabelige eller andre videnskabelige forsg uden den pgldendes frie samtykke. --- Nyt om Ligebehandlings centret Det er Det Centrale Handicaprd, der indstiller formand og bestyrelse til Center for Ligebehandling af Handicappede, bortset fra medarbejderreprsentanten. Rdet blev nyudpeget for en 4-rig periode med virkning fra 1. januar 1994, og bestyrelsen for Centret skulle ogs nyindstilles af Rdet og beskikkes af Socialministeriet for en 4-rig periode. Formand og bestyrelse blev genvalgt p marts-mdet, idet Sren Eriksen dog frst p septembermdet blev indstillet til, at aflse Else Knudsen som de kommunale organisationers reprsentant. Centrets 8. og sidste medarbejder blev ansat i april 1994. Centeret beretning '94 Centrets beretning for 1994, over udviklingen i ligebehandlingen af mennesker med handicap, blev modtaget meget positivt p Rdets decembermde. Rdet videresendte beretningen til ministrene og de kommunale organisationer d. 8. december, mens den egentlige offentliggrelse skete d. 12. december. Ved en foreprgselsdebat i oktober udtalte socialministeren, at Centrets oplysninger om problemer for handicappede, efter videregivelsen til det Centrale Handicaprd, ville blive en del af grundlaget for den redegrelse om handicappedes vilkr, som Social ministeren vil give Folketinget i forret 1995. Socialministeren indsamler kommentarer til beretningen fra de berrte ministerier. --- Dagsordenspunkter - Handicaprdets mder i 1994 1. mde den 9. marts 1994 * Rdets sammenstning 1. januar 1994 - 31. december 1997. * Manglende adgang til helseklinikker m.v. * Evaluering af HORIZON-programmet i Danmark. * Bekendtgrelse om etablering og drift af kollektive bofllesskaber. Handicapforskning ved Arkitekt- skolen i rhus. * - Det angr os alle - kampagne for virksomhedernes sociale engagement. * Ekstremt tidligt fdt. - Etiske aspekter. * Status over etablering af Center for Ligebehandling af Handicappede. * Udvalg om de sknsmssige bestemmelser i bistandslovens kontanthjlpsafsnit. * Evaluering af Center for Sm Handicapgrupper. * Kulturministeriets forslag til lov om ophavsret. * Telekommunikationsomrdet: - Tekstning af danske TV-programmer - Brugen af offentlige teletjenester - EU-terminaldirektiv. * Handicappede og arbejdsmarkedsreformen: -Hvad betyder arbejdsmarkedsreformen for handicappede? * Sjldne handicap - fremtidig organisation. * Neonatologiens fremtidige organisation. * Boliglovgivningens "handicapkrav". * Valg af bestyrelsesformand og bestyrelse for Center for Ligebehandling af Handicappede. * Afgrnsning mellem DSI, CLH og DCH's sekretariat. * Reprsentation af Det Centrale Handicaprd i EU-specialudvalget for post og telekommunikation. 2. mde den 22. juni 1994 * Besg af socialminister Yvonne Herlv Andersen. * Rdets sammenstning 1. januar 1994 - 31. december 1997. * Lovndringer vedrrende bl.a. tilkendelseskompetencen i frtidspensionssager. Rapport om bistandslovens 48, stk. 4: Om hjlp til voksne med vidtgende fysiske handicap. * Rapport fra arbejdsgruppen om minimumsrettigheder og kriterier for en eventuel ankeadgang for tildeling af hjemmehjlp. * Udvalg til kulegravning af de gldende kontanthjlpsregler. * Seminar om handicapforskning 12.- 13. april 1994. * Rapport om handicappede i U-landsbistanden. * Rapport om blinde og svagsynedes hjlpemiddelforsyning i perioden 1988-1993. Rapport med registrering af adgangsforhold for handicappede i Randers. Handicapkonsulenter i Arbejdsformidlingen. * Manglende adgang til optagelse i arbejdslshedskasse for ansatte i 50/50-stillinger. Bestyrelsen for Center for Ligebehandling af Handicappede. * FN's Standardregler. 3. mde den 14. september 1994 * Det Centrale Handicaprds rsberetning 1993. * Betnkning nr. 1272/1994 om ombudsmandsloven. * Rapporten om GSM/DECT. * Stttegruppe til SFI-undersgelsen af handicappedes vilkr. * Betnkning nr. 1271/1994 om kommunalpolitikernes arbejdsvilkr. * Forsknings- og udviklingscenter p hjlpemiddelomrdet. * Hjesteretsdom om forldremyndighed. * Manglende adgang til optagelse i arbejdslshedskasse for handicappede med stttet arbejde. * Ptegning p eksamensbeviser i folkeskolen. * Justitsministeriets lov af maj 1994 om massemedi- ernes informationsdatabaser. Bestyrelsen for Center for Ligebehandling af Handicappede. * Finanslovsforslag 1995 for Forskningsministeriet: 20 mio.kr. til ldreforskning/handicapteknologi. * Satsreguleringspuljen. * Boligministerens undersgelse af byggelovgivnin- gens handicapkrav. 4. mde den 7. december 1994 * Besg af undervisningsminister Ole Vig Jensen. * DCH's hringssvar p Sundhedsministeriets hring over Europardets udkast til rammekonvention om biomedicinsk etik. * Mde i Oslo mellem de Nordiske Handicaprd den 29.-30. september 1994. * Socialministeriets nedsttelse af arbejdsgruppe vedrrende synshjlpemidler p bistandslovens 58-omrde. * Rapport fra arbejdsgruppe fra Landsforeningen LEV og Dansk Psykiatrisk Selskab om udviklingshmmede med psykiske lidelser. * Handicapforskning - planerne om et Forsknings- og Udviklingscenter p hjlpemiddel- og rehabili- teringsomrdet. * Beretning for 1994 over udviklingen i ligebehand- lingen af mennesker med handicap fra Center for Ligebehandling af Handicappede. --- Det Centrale Handicaprd Iflge Socialministeriets bekendtgrelse nr. 756 af 3. september 1992 om et centralt Handicaprd 2, stk. 3, virker Handicaprdet for en 4-rig periode, svarende til de kommunale rds valgperiode, dog sledes at medlemmerne fungerer, indtil nyt medlem udpeges. Rdets medlemmer og srligt sagkyndige er sledes beskikket for perioden 1. januar 1994 til 31. december 1997 med de enkelte undtagelser, der fremgr efterflgende. Handicaprdets medlemmer og srligt sagkyndige i 1994 Formand Direktr, fhv. social- og finansminister Palle Simonsen ATP-Huset, Kongens Vnge 8, 3400 Hillerd. Personligt medlem Formand for Dansk Blindesamfund, Svend Jensen Nstformand i Det Centrale Handicaprd Thoravej 35, 2400 Kbenhavn NV --- Medlemmer DE SAMVIRKENDE INVALIDEORGANISATIONER Formand for De Samvirkende Invalideorganisationer, John Mller, Klverprisvej 10B, 2650 Hvidovre. Nstformand i Scleroseforeningen, Niels Arthur Hansen, Vordingborggade 6 F, lejl. 51, 2100 Kbenhavn . Formand for Nyreforeningen, Willy Jagd Jensen Valbyvej 20, 2630 Taastrup. Direktr i Danske Dves Landsforbund, Knud Sndergaard, Fensmarkgade 1, Postboks 704, 2200 Kbenhavn N. Grete Gjl, Landsforeningen af Autister/Psykotiske Brns Vel, sterskovvej 36, 8670 Lsby. Nstformand,Gudrun Mrup,Landsforeningen for Laryngectomerede, Engvej 13, 8832 Skals. Formand for Dansk Handicap Forbund, Karen Madsen, Hans Knudsens Plads 1 A, 2100 Kbenhavn . AMTSRDSFORENINGEN Amtsborgmester Sren Eriksen Vestsjllands Amt, Allen 15, 4180 Sor KOMMUNERNES LANDSFORENING Viceborgmester Anny Winther Stvring Kommune, Mastruphj 99, 9530 Stvring KBENHAVNS OG FREDERIKSBERG KOMMUNER Socialudvalgsformand Lilian Nilsson Henrik Ibsens Vej 3, 3.th., 1813 Frederiksberg C SUNDHEDSMINISTERIET Overlge Jrgen Fog, Sundhedsstyrelsen Amaliegade 13, Postboks 2020, 1012 Kbenhavn K UNDERVISNINGSMINISTERIET Undervisningsinspektr Jrgen Hansen Folkeskoleafdelingen, Frederiksholms Kanal 26, 1220 Kbenhavn K KULTURMINISTERIET (vacant) SOCIALMINISTERIET Afdelingschef Grethe Buss Holmens Kanal 22, 1060 Kbenhavn K Srligt Sagkyndig ARBEJDSMINISTERIET Fuldmgtig Lene Vesterbirk, Arbejdsmarkedsstyrelsen Blegdamsvej 56, 2100 Kbenhavn BOLIGMINISTERIET Kontorchef Ella Blousgaard, Bygge- og Boligstyrelsen Stormgade 10, 1470 Kbenhavn K JUSTITSMINISTERIET Fuldmgtig Lars Findsen Lovafdelingen, Slotsholmsgade 10, 1216 Kbenhavn K TRAFIKMINISTERIET Fuldmgtig Jakob Juul Nytorv 11-13, 1450 Kbenhavn K FORSKNINGSMINISTERIET Specialkonsulent Jette Plenge Jakobsen, Telestyrelsen Holsteinsgade 63, 2100 Kbenhavn SEKRETARIAT Sekretariatschef, centerleder Mogens Wiederholt Sekretariatsleder Lene Kann-Rasmussen Inspektr Lise From Oass. Elsebet Bonde Jakobsen SEKRETARIATETS ADRESSE Det Centrale Handicaprd Bredgade 25, Opg. F, 4. sal, 1260 Kbenhavn K Telefon: 33 11 10 44, Fax: 33 11 10 82, Skrivetelefon: 33 11 10 81 VED NYBESKIKKELSEN I 1994 UDTRDTE DE SAMVIRKENDE INVALIDEORGANISATIONER Formand for Danmarks Blderforening, Terkel Andersen Frederiksholms Kanal 3, 1220 Kbenhavn K. AMTSRDSFORENINGEN Amtsrdsmedlem Else Knudsen Uglevnget 1, 5610 Assens KOMMUNERNES LANDSFORENING Socialchef Hanne Lindstrm Allerd Kommune, Rdhuset, Rdhusvej 1, 3450 Allerd KBENHAVNS OG FREDERIKSBERG KOMMUNER Socialudvalgsformand Birgit Fogh-Andersen Carl Feilbergs Vej 16, 2000 Frederiksberg --- Bagside Det Centrale Handicaprd Bredgade 25 Sankt Ann passage Opgang F, 4 sal 1260 Kbenhavn K Fax: 33 11 10 82 Telefon: 33 11 10 44 Skrivetelefon: 33 11 10 81 E-mail: dch@dch.dk Det Centrale Handicaprds rsberetning er udgivet i trykt version og p lydbnd og diskette. Den er ogs tilgngelig p InterNet pr. FTP p ftp- serveren dch.dk i underbiblioteket /pub/dch/dansk. Originalt layout: Eva de Lichtenberg Redigering til ASCII: Jens Bruntt ISBN-nr. 87-601-4752-0