Indholdsfortegnelse 1) Forord. 2) Handicappede og retssikkerhed. 3) Fokus p tilgngelighed. 4) Handicappede og arbejdsmarkedet. 5) Undervisningsministeriets omrde. 6) Diskussion om etik i sundhedsvsnet. 7) Handicappede i kommunalpolitik. 8) Plejeboliger og klagerd. 9) Udvalg i Socialministeriet. 10) Socialministeriets gave til Handicaprdet 11) Amtsrdsforeningens rapport 12) Handicapforskning 13) Ligebehandlingen halter i de individuelle krselsordninger 14) For f danske TV-programmer tekstes 15) Rdet mder Helios toppen 16) Ny bekendtgrelse Forord af Palle Simonsen For Handicaprdet blev 1995 p paradoksal vis ret, hvor Danmarks satsning p de gode viljer frem for srlovgivning for alvor viste sig at bre frugt - og hvor de gode viljer frem for srlovgivning fra international side bliver udsat for et kraftigt stigende pres. At g i dialog med beslutningstagerne, at pvirke med oplysning om facts, at anvise farbare veje har i alle rene vret Rdets strategi. Der har vret perioder, hvor strategien havde svrere ved at fre til resultater, men med 1995 kan vi se tilbage p et r, hvor der kom gang i dialogen. Rdet og Arbejdsministeriet holdt i maj et seminar om Handicappede og Arbejdsmarkedet, hvor der kom en meget positiv dialog i gang p baggrund af srdeles informative indlg fra foredragsholderne. Arbejdsminister Jytte Andersen besgte siden Rdet, hvor der blev lejlighed til en god og ben diskussion. En rkke undersgelser har i rets lb pvist meget kritisable forhold for handicappede. Statens Byggeforskningsinstitut pviste en boligstandard p dgninstitutioner, der ligger vsentligt under den boligstandard, vi ellers kan acceptere i dag. En undersgelse foretaget af Sygesikringens Forhandlingsudvalg om adgangsforhold til lge-, tandlge-, fysioterapi-, fodterapi-, psykologi- og kiropraktorklinikker viste, at 2/3 af de klinikker, som var omfattet af undersgelsen, ikke kunne benyttes af mennesker med handicap. Center for Ligebehandling af Handicappede pviste ved en undersgelse, at over halvdelen af landets folkeskoler ikke var tilgngelige for mennesker i krestol. Med undersgelserne i hnden har Rdet kunnet f en dialog i gang med de ansvarlige myndigheder, og et resultat, som Rdet knytter endog meget store forventninger til, er Boligministeriets tvrministielle udvalg om fysisk tilgngelighed. Udvalget skal udarbejde en handlingsplan om tilgngelighed for handicappede, som lever op til FN's Standardregel nummer 5. Rdet finder det meget positivt, at vi her har en minister, der aktivt inddrager Standardreglerne i arbejdet. Boligminister Ole Lvig Simonsen oplyste, da han besgte Rdet i efterret, at forbedring af adgangsforholdene til helseklinikker og kommunernes dispensationer fra handicapkravene i bygningsreglementet fr meget hj prioritet i udvalget. Vi ser disse og mange andre tiltag fra myndighedernes side som en effekt af Rdets nske om at satse p dialog og samarbejde, og Rdet har den forhbning, at bestrbelserne vil resultere i, at Regeringen fremlgger en samlet dansk handicappolitik. Men nu arbejdes der p europisk plan meget kraftigt for ved den kommende revision af EU-traktaten at f indfjet en bestemmelse om forbud mod diskrimination af handicappede. Det er nsket, at artikel 6 i Traktaten fr et forbud mod enhver form for diskrimination begrundet i nationalitet, race, kn, handicap, seksuel orientering eller religion. Det bliver en udfordring for arbejdet i Rdet i 1996 at forholde sig til bestrbelserne p at f en s hndfast bestemmelse ind i Traktaten, samtidig med at vi fortsat her i landet satser p de gode viljer frem for srlovgivning. Handicappede og retssikkerhed Som borgere i Danmark er vi alle strkt afhngige af de offentlige myndigheder og institutioner: Det er Staten, amterne eller kommunerne, der har ansvaret for lovgivningen, for forvaltningen af skoler og sygehuse, veje og cykelstier, vuggestuer og plejehjem, skatter og afgifter, ja for alt mellem himmel og jord. Med afhngigheden af det offentlige flger tit bekymringen for, om vi fr de ydelser, vi har krav p, og vel ogs, men i mindre grad, om vi opfylder de krav, der stilles til os. Bekymringen udtrykkes ofte i et nske om retssikkerhed: Vi vil vide, hvordan vi str, og vi vil have de ydelser, vi har ret til. Men hvad er retssikkerhed egentlig, og har vi mere eller mindre retssikkerhed nu end for en generation siden? Hvad er retssikkerhed? Retssikkerhed er et relativt begreb, som orienterer sig op ad menneskerettighederne. Begrebet fik stor betydning i forrige rhundredes liberale retsstat, som en beskyttelse af borgerne mod den "onde stat". Senere, og isr da vi fik velfrdsstaten, "den gode stat", fandt mange, at behovet for retssikkerhed var vigende, det offentlige og borgeren var medspillere og nskede begge det bedst mulige for borgeren. Siden kom de konomiske stramninger og samtidig en ndret opfattelse af forholdet mellem borger og stat. Der tales nu bent om, at man ikke lngere skal "nasse" p systemet, der krves kontrol med modtagerne af ydelser, man vil have noget for noget. S nu fremfrer borgerne igen med stigende vgt kravet om retssikkerhed: Man vil kunne beskytte sig mod det offentlige og mod dem, der som ansatte i det offentlige ikke lngere betragtes som rdgivere og vejledere, men som modstandere. Borgernes rettigheder og pligter Vi har retssikkerhed, hvis samfundet sikrer, at borgerne fr de rettigheder, de har krav p, og ikke bliver plagt andre pligter end dem, der er lovhjemmel til. En sdan retssikkerhed opns ved: *at indholdet af alle afgrelser er rigtige, det vil sige retter sig efter loven og overholder princippet om lighed for loven og andre grundlggende forvaltningsprincipper. *at regler og love er forudsigelige, s borgerne kan indrette sig efter dem og forudse konsekvenserne af deres handlinger eller situation. *at reglerne om sagsbehandling er overholdt, dels i forhold til sagens afgrelse og dels om der er mulighed for at efterprve eller anke en afgrelse. Retssikkerhed og ankeadgang Der sttes ofte lighedstegn mellem retssikkerhed og ankeadgang, men det er at gre begrebet for snvert. At der er ankeadgang er kun et af mange midler til at skabe retssikkerhed. Men hvis der i forvaltningen ikke er vilje til at trffe den indholdsmssigt rigtige afgrelse, - eller hvis sagsbehandleren ganske enkelt ikke kender reglerne til bunds, - ja, s vil en person, der er prisgivet det offentlige system, opleve et ptrngende behov for, at en anden instans ser p sagen med friske jne - og mske ud fra en bredere viden/erfaring. S er det ikke tilstrkkeligt, at de formelle krav til sagsbehandlingen er overholdt. Og derfor bliver kravet om ankemuligheder ofte gjort synonymt med retssikkerhed. Desto mere lovbunden en afgrelse er, desto lettere er det at planlgge sine handlinger og efterprve, om man har fet det, man har krav p. Og omvendt glder det, at jo bredere rammer der gives det offentlige for et skn, jo svrere er det at vide, hvad man har krav p. Det er tilsvarende klart, at i jo hjere grad det drejer sig om fuldt lovbundne forvaltningsafgrelser, jo lettere er det for Ombudsmanden eller en klageinstans at prve, om gldende ret er overholdt. Og jo lngere vi bevger os over mod sknsmssige afgrelser og vage elastiske rammer, desto svrere bliver det at afprve en afgrelses rigtighed. Nr det offentlige agerer, kan det ske bde ved anvendelse af regler, for eksempel lovgivning, og i form af faktiske handlinger. Man kan for eksempel opfylde lovens betingelser for at f en ydelse, og skal s have den stillet til rdighed. Eller man indlgges p sygehuset for at f en ndvendig operation. Retssikkerheden m principielt omfatte begge former for myndighedsudvelse, omend det er lettere at vurdere retssikkerheden i forhold til regler end til handlinger. Samspil mellem borgere og myndigheder Kvaliteten i samspillet mellem borgere og myndigheder bygger p andet og mere end retssikkerhed. Der er behov for en rimelig effektivitet og produktivitet i forvaltningen, det har vi bde som brugere af systemet og som skatteborgere en interesse i. Det er vsentligt, at borgere behandles venligt, hensynsfuldt og hjlpsomt af myndighederne. Respekten for den enkelte skal st i centrum. Borgeren skal vide, at han eller hun har medindflydelse. Der er efterhnden en del bestemmelser, som sikrer borgerne en sdan, ligesom mange offentlige myndigheder p eget initiativ afholder hringer, holder borgermder eller p anden vis sger at f en dialog i gang med brugerne af systemet. Og endelig er der behov for, at administrationen sker p en mde, s der skabes tillid fremfor mistillid til den offentlige sektor. Retssikkerheden kommer ind som t af disse krav, der af mange betragtes som ligevrdige administrative vrdier, og de her nvnte behov kan ideelt set udmrket forenes med kravet om retssikkerhed. Handicappedes srlige afhngighed For at kunne leve et normalt liv med valgfrihed og lige muligheder m den handicappede kunne stole p, at han eller hun fr de ydelser, de iflge reglerne har ret til, og at de kun plgges sdanne forpligtelser, som der er lovhjemmel til at plgge dem. Retssikkerhed har strre betydning for handicappede, fordi de ofte i srlig grad er afhngige af ydelser fra det offentlige. Desuden er der, udover de regler der glder for alle borgere, srregler, som alene glder for handicappede: Regelsttet, der omfatter denne gruppe borgere, er alts mere omfattende end for andre. I og med at det er srregler, er der tale om bestemmelser, som ikke anvendes srlig ofte i det offentlige kontor. Det er ikke altid let for den sagsbehandler, der sidder med de store "mainstream"- lsninger, at huske p de srlige behov hos handicappede, som gr, at lsningen skal have et drej i den ene eller anden retning. Og sagsbehandleren er heller ikke altid klar over, hvor han/hun kan henvende sig for at f de ndvendige oplysninger. Psykisk handicappede er srlig srbare Handicappede med psykiske lidelser har et srligt beskyttelsesbehov: "Nogen" skal srge for, at de fr de rettigheder, de skal have: skolegang, rdgivning og vejledning, omsorg og behandling etc. Det m sikres, at de ikke lider overlast. Skal denne "nogen" vre forldrene eller en beskikket vrge eller personalet, der hvor de bor, eller bankrdgiveren eller en advokat? Retssikkerheden for psykisk udviklingshmmede er betinget af, at "nogen" varetager deres interesser. Mennesker med handicap er alts en gruppe, som i srlig grad er afhngig af, om det offentlige system trffer rigtige afgrelser. Det er vigtigt, at systemet arbejder i respekt for den enkelte. Og det er afgrende, at forvaltningens afgrelser er forudsigelige og ensartede. De m kunne g ud fra, at sagsbehandlingsreglerne er fulgt. Nr der ofte fra handicaporganisationernes side fokuseres p retssikkerhed, er det derfor ikke overraskende. For den, der lever i et afhngighedsforhold af det offentlige, er det afgrende, at det offentlige lever op til disse enkle retssikkerhedsprincipper. Er retssikkerheden truet eller (forslag)Bekymring for retssikkerheden Blandt handicappede er der i jeblikket stigende bekymring for retssikkerheden. Det er ikke s underligt, for i den seneste tid har vi set eksempler p, at mennesker med handicap m hyre en advokat til at tale deres sag over for myndighederne, fr de fr de ydelser, de er berettigede til. Eller de har mttet henvende sig til en instans, de anser for neutral, for at f sttte til at f deres sag igennem i forvaltningen. Vi har set tilflde, hvor kommuner trkker sagsbehandlingen af en ansgning om en ydelse s lnge ud, at kommunen kommer over i et nyt budgetr, hvor der er bedre rd, selvom den handicappede uden diskussion hele tiden har vret berettiget til ydelsen. Problemet eksisterer ikke kun i Danmark. Fra de vrige nordiske lande har vi erfaret, at retsafgrelser, der giver handicappede ret, ikke efterleves af kommunerne, at handicappede ikke fr den klagevejledning, de har ret til, at kommunerne giver afslag selv p lovbundne ydelser. Der kan vre mange rsager til de stigende problemer for handicappede, konomiske problemer for forvaltningen er ikke den eneste. Decentraliseringen de sidste 25 r I de seneste 25 r har opgavefordelingen i det offentlige vret igennem en kraftig decentralisering, hvor amts- og kommunalforvaltningens vgt i den offentlige sektor er vokset kraftigt. Samtidig med at opgaverne blev lagt ud til kommunerne og amterne, opbyggede man et klagesystem, der skulle give befolkningen mulighed for at klage/anke over afgrelser, der blev truffet decentralt. Der er siden sket en lovgivningsmssig begrnsning i adgangen til at klage over den kommunale forvaltning. Dette er sket svel i respekt for det kommunale selvstyre som for at afbureaukratisere, men ogs fordi det har vret fremfrt, at en ankeinstans ikke kunne vurdere visse af forvaltningens afgrelser, for eksempel udmlingen af hjemmehjlp. En del af de nye bestemmelser, som glder for amter og kommuner, er rammelovgivning, ligesom der i et vist omfang er tale om sknsmssige bestemmelser. Begge dele et udtryk for accept af det lokale selvstyre og nsket om i et vist omfang at lade lsningerne afhnge af lokale forhold. Men rammelovgivning og sknsmssige bestemmelser er ikke den form for lovgivning, som giver borgeren strst retssikkerhed. Og sknsmssige afgrelser kan et ankesystem ikke efterprve nr s grundigt som en afgrelse, der hviler p klare retsregler. Nogle tror, at skn slet ikke kan efterprves, men s galt str det dog ikke til. Et ulovligt eller benbart urimeligt skn bde kan og skal efterprves. Samtidig har vi efter en lang konomisk opgangsperiode oplevet konomiske stramninger i de offentlige budgetter. Det kan ikke blot forklares ved, at der er frre penge til rdighed. Det skyldes ogs, at der kommer nye opgaver til: Store broprojekter og komplicerede organtransplantationer er eksempler p nytilkomne ressourcekrvende offentlige opgaver. Nr retssikkerheden halter Et frisk eksempel p respekten for det kommunale selvstyre, og hvad denne respekt kan komme til at betyde i retning af en indskrnkning af bl.a. handicappedes retssikkerhed, er lovforslaget om Folketingets Ombudsmand. Der har lnge vret strke nsker om at udvide Ombudsmandens kompetence til at dkke hele det kommunale omrde. Forvaltningen af reglerne om sttte til mennesker med handicap er udlagt til amter og kommuner, s en mulighed for, at Ombudsmanden kan efterprve de kommunale afgrelser, har lnge vret strkt efterspurgt. Men der gres ogs i dette lovforslag knfald for det kommunale selvstyre. Forholdet mellem Ombudsmanden og amter og kommuner beskrives sdan, at Ombudsmanden vil trkke sig i to tilflde. Han vil respektere kommunalbestyrelsens budgetmagt og lgge til grund, at det er kommunalbestyrelsen, der inden for gldende rets rammer fordeler kommunens ressourcer. Og i sknsmssige afgrelser m han respektere den lokalpolitiske afvejning inden for gldende rets rammer, og den deraf flgende mulighed for forskellighed mellem kommunerne. Behov for mere retssikkerhed for handicappede Kan det vre rigtigt, at der skal kunne vre lokale forskelle, s en handicappet i den ene kommune kan f en paragraf 48-hjlperordning, mens en handicappet i en anden kommune, der opfylder de selvsamme betingelser, ikke kan f en sdan ordning? Og kan det vre rigtigt, at den handicappede, der fik afslag, s m flytte til den imdekommende kommune for at f sin hjlperordning? Skal en scleroseramt kvinde virkelig ikke have mulighed for at anfgte det antal timer hjemmehjlp hun fr, selvom hun kan konstatere, at det er helt utilstrkkeligt til at dkke hendes behov? - Og kan det vre acceptabelt, at forldre kan f afslag p at f deres bevghandicappede datter ind p den lokale folkeskole? Og kan vi vre bekendt at orientere p en mde og i en form, s handicappede borgere ikke er i stand til at gre sig bekendt med gldende regler? Kommer hring over lokalplanforslag ud p bnd eller diskette til blinde og svagtseende? Findes der en udgave af skralderegulativet i letlselig form og med instruktive illustrationer, som den psykisk udviklingshmmede kan forst? Er der skrivetelefon p Rdhuset, s dve kan ringe til og blive ringet op fra Rdhuset? Er alle danske TV-programmer tilgngelige for hrehandicappede ved at de, der nsker det, kan f udsendelsen tekstet ved Tekst-TV eller ved tegnsprogstolkning? Og foreligger OBS- udsendelserne med vsentlig information til offentligheden samtidig i en form, der er tilgngelig for hrehandicappede? Lige muligheder for alle borgere Det nytter ikke bare at henvise til respekten for det kommunale selvstyre, for lighedsgrundstningen m respekteres ikke blot af de centrale myndigheder, men ogs af kommunerne. Handicappede skal p alle omrder i samfundet have lige muligheder med andre borgere. Det flger bde af princippet om lighed for loven, som vi stter hjt i Danmark, af FN's Standardregler om Lige muligheder for Handicappede, og af folketingsbeslutning B 43 af 2. april 1993 om ligestilling og ligebehandling af handicappede med andre borgere. Hvis vi vil leve op til retssikkerhedskravene, m politikere og embedsmnd i stat, amter og kommuner gre sig klart, at nr de arbejder med lsninger, der omfatter alle borgere, s skal handicappedes srlige behov tnkes ind, helst s tidligt som muligt, s lsningen ogs tilgodeser disses behov. Herved lever man op til lighedsprincipperne. Handicappede m kmpe hrdere for samme rettigheder Handicappede nsker som andre borgere den ydelse, de har ret til, s hurtigt som muligt. Det vil normalt ske, hvis sagsbehandleren trffer den rigtige afgrelse inden for en rimelig frist og under overholdelse af de formelle krav til sagsbehandlingen. Men der er nu ptrngende vidnesbyrd om, at handicappede ofte m kmpe lnge mod det offentlige, fr de fr den ydelse, de hele tiden har vret berettiget til. Og det ser ud til, at handicappede kan f afslag p ydelser, til trods for at det offentlige er klar over,- eller i hvert fald i lbet af sagsbehandlingen bliver klar over, - at han/hun har ret til ydelsen. Nr det er tilfldet, er der ikke lngere sikkerhed for, at borgerne fr de rettigheder, de har krav p. Afgrelsen er ikke rigtig, den handicappede kan ikke forudse, hvad der vil ske og kan derfor ikke indrette sin tilvrelse derp. Og reglerne om sagsbehandlingen er ikke fulgt. Der er kort sagt ikke lngere tale om retssikkerhed. Hvis vi er kommet dertil, at borgeren og det offentlige ikke lngere betragter hinanden som medspillere, men som modstandere, m kravet om mere retssikkerhed ndvendigvis dukke op med fornyet styrke. Og hvis den instans, der behandler sagen, med vilje trffer en gal afgrelse, eller bevidst trkker den rigtige i langdrag, ja s vil kravet om get retssikkerhed blive svrt at overhre. Fokus p tilgngelighed " De enkelte lande br anerkende, at tilgngelighed er altafgrende for opnelsen af lige muligheder i alle omrder af samfundet. De enkelte lande br for mennesker med handicap af enhver art (a) indfre handlingsprogrammer med henblik p at gre de fysiske omgivelser tilgngelige og (b) trffe foranstaltninger til at srge for adgang til oplysning og kommunikation" Standardregel nr. 5 Nr personer, som har den handicappedes blik p verden, vender hjem fra rejser i udlandet og i srdeleshed fra rejser i USA, s vender de ofte tilbage med den erfaring, at tilgngelighedsforholdene i Danmark ikke str ml med standarden i andre vestlige lande: "I USA er der altid et handicaptoilet i nrheden", hedder det. At det forholder sig sdan er uomgngeligt. USA er formentlig et af de lande i verden, hvor de fysiske tilgngelighedsforhold for krestolsbrugere er bedst udbyggede. Det bliver ogs ofte sagt at det er ADA's skyld. Lad det nu ligge, at det faktisk ikke er ADA, men en langt ldre lovgivning, der kan tage ren for USA's tilgngelighed. Alt andet lige, s har USA en lovgivning p tilgngelighedsomrdet, som vi ikke har i Danmark. Hvorvidt det rent faktisk er denne lovgivning, som gr forskellen eller ej, skal vre usagt. USA's srlige historie For at forst de forskellige forhold i Danmark og USA, og for den sags skyld ogs i en rkke europiske lande, er det vigtigt at forst forskellen p de overordnede handicappolitiske udviklinger og prioriteringer, som er foreget i de to lande. Amerikanske soldaters direkte engagement i krigshandlinger har betydet, at USA har fet en meget stor gruppe unge svrt bevgelseshandicappede og krestolsbrugere. Denne gruppe krigsveteraner har vret og er srdeles indflydelsesrige bde som politisk lobby i forhold til myndighederne og internt i handicaporganisationerne. Organisationen Veterans Administration er en meget central magtfaktor i amerikansk handicappolitik. Denne udvikling kombineret med, at USA aldrig - i modstning til Danmark - har haft et udbygget offentligt institutionstilbud er resulteret i, at tilgngelighedsproblemer p et meget tidligt tidspunkt har haft hjeste prioriteret i amerikansk handicappolitik. Velfrd til alle danskere med handicap Den danske handicaphistorie adskiller sig derved p vsentlige punkter fra den amerikanske handicappolitiske udvikling. For det frste har vi aldrig haft en tilsvarende strk lobby af krigsvetaraner og for det andet har den danske institutionspolitik vret med til at "skjule" tilgngelighedsproblemet. Der har i stedet vret en klar tendens til at social sikring og indkomstbevarelse, har vret betydelig hjere prioriteret i dansk handicappolitik. For danske organisationer har det spillet en helt anderledes central rolle at sikre, at handicappede fik deres forholdsmssige andel i den velstandsstigning, som samfundet som helhed oplevede op gennem 60'erne og 70'erne. Og det lykkedes. I modstning til mange andre lande - og helt bestemt i forhold til for eksempel USA og England - s udgr handicappede i Danmark ikke et notorisk proletariat. Nr det angr indkomstsikring og et rimeligt forsrgelsesgrundlag, er danske handicappede vsentligt bedre stillet end handicappede i de fleste andre vestlige lande. Hertil kommer, at denne velstandsudvikling ikke blot er kommet nogle f "fine" handicappede tilgode. Den strke centrale organisering i n samlet paraplyorganisation har bidraget til, at andelen i velstandsudviklingen er kommet et meget bredt spektrum af handicappede til gode. Det er ikke tilfldet i USA. Der er en verden til forskel mellem at vre krestolsbruger i et pnt kvarter i Washington og udviklingshmmet i Bronx. Tilgngelighed p dagsaktuel dagsorden Det betyder naturligvis ikke, at problematikken om tilgngelighed har vret fravrende i dansk handicappolitik. Flere organisationer har ydet et stort arbejde p tilgngelighedsomrdet, men problemer med tilgngelighed er frst for alvor kommet p den politiske dagsorden, nu hvor flgerne af udflytningen fra institutionerne slr igennem. Dette for at understrege helheden i og baggrunden for den situation, vi aktuelt befinder os i - en baggrund, som det ogs er vigtigt at have med sig, nr man sammenligner lande imellem. Indsigt i denne sammenhng kan mske forklare, men bestemt ikke bortforklare behovet for en srlig indsats p tilgngelighedsomrdet. Udover de resultater den tidligere nvnte prioritering af indkomstgrundlaget har frt til for danske handicappede, s er det ogs rigtigt, at problemer med tilgngelighed er kommet til at st i skyggen. Det centrale Handicaprd tilfreds med udvalg Det centrale Handicaprd har derfor med meget stor tilfredshed fulgt etableringen af regeringens tvrministerielle udvalg om tilgngelighed og ikke mindst gldet sig over den direkte reference til Standardregel nr. 5. Hvor omfattende og til tider grotesk tilgngelighedsproblemet kan vre, illustreres ganske prcist af en af de sager, Det centrale Handicaprd har beskftiget sig med i det forgangne r: Adgangsforholdene til landets helseklinikker. Det vil sige praktiserende lger, speciallger, tandlger, privatpraktiserende fysioterapeuter og psykologer m.v. En undersgelse foranlediget af Sundhedsministeriet viser, at over 2/3 af de undersgte helseklinikker ikke er tilgngelige for svrt bevgelseshmmede og krestolsbrugere. Det betyder, at der i en rkke amter overhovedet ikke findes tilgngelige lgekonsultationer, speciallgekonsultationer, fodterapeuter etc. Centret undersgte adgang til folkeskolerne Tilsvarende har en undersgelse gennemfrt af Center for Ligebehandling af Handicappede vist, at det ser meget drligt ud med tilgngeligheden til landets folkeskoler. I flge de kommunale skolemyndigheders egne oplysninger er kun 45% af folkeskolerne tilgngelige i krestol - og kun 5% af disse skoler lever op til Centrets norm for tilgngelighed. Undersgelsen viser ogs, at 24 kommuner overhovedet ingen skoler har, som forvaltningen betragter som krestolstilgngelige. Den manglende tilgngelighed kan vre en vsentlig rsag til, at kun 20% af de elever i den undervisningspligtige alder, som bruger krestol, gr i den almindelige folkeskole. 80% af eleverne modtager med andre ord undervisning andre steder - formentlig p de amtskommunale specialskoler. Drlige boliger for voksne handicappede Endelig har Statens Byggeforskningsinstitut i 1995 offentliggjort en undersgelse af boligstandarden i vores institutioner for voksne handicappede. Undersgelsen viser en standard, der ligger langt under, hvad vi i dag godtager som en acceptabel boligstandard: Mange bor stadig p to- eller flersengsstuer, nsten 80% af boligerne har ikke eget toilet, mere end 1/4 af vrelserne er under 15 m2 og kun 30% af vrelserne er tilgngelige i krestol. Boligministeren har - i plejeboligloven - givet amterne en konomisk hndsrkning til at f lst en del af dette problem. Men det er fortsat amterne, der som ansvarlig myndighed p omrdet m tage fat p denne ptrngende opgave. Desvrre foreligger der ikke tilsvarende kortlgninger af almindelige boligers handicapegnethed. Men det er indiskutabelt, at handicappedes boligvalg er langt fra at vre lige s frit som andre borgeres. Disse observationer viser, at der er behov for, at der gres en ekstraordinr indsats p tilgngelighedsomrdet, hvis vi vil sikre den fremtidige bygningsmasses handicaptilgngelighed. Et skridt frem med det nye bygningsreglement Det nye bygningsreglement er et skridt p vejen, men det er langt fra tilstrkkeligt. Det er naturligvis positivt, at der nu stilles en rkke skrappere krav til parkeringsarealer, handicaptoiletter i offentligt tilgngelige bygninger og et minimum af handicapegnede hotelvrelser ved nybyggeri af hoteller. Men, selv med disse forbedringer og med en skrpet kurs overfor kommunernes dispensationspraksis, m man konstatere, at bygningsreglementet ikke forhindrer, at der ogs i fremtiden vil blive bygget utilgngeligt byggeri. Tilgngelighed er mange ting Der er grund til at understrege, at tilgngelighed ikke blot er et sprgsml om adgangs- og toiletforhold for krestolsbrugere. Tilgngelighedsproblematikken er langt bredere og omfatter mange forskellige handicapgrupper, ligesom tilgngelighedsproblematikken har fet nye dimensioner i lyset af den teknologiske udvikling. Tilgngelighed drejer sig sledes om informationstilgngelighed for mange handicapgrupper og det drejer sig for eksempel om orienterings- og belysningsforholdene for blinde og svagsynede, tekstning og tolkning for dve, akustiske forhold og brug af teleslynge for hrehmmede, overskuelighed og brug af for eksempel piktogrammer i forbindelse med skiltning af hensyn til udviklingshmmede etc. Disse aspekter af tilgngelighedsdiskussionen har om muligt vret endnu lavere prioriteret end for eksempel adgangsforholdene for krestolsbrugere. Med den stigende anvendelse af nye informationsteknologier er ikke mindst de tilgngelighedsproblemstillinger, som ikke knytter sig snvert til fysiske barrierer, blevet yderligere accentueret, fordi vi dels har fet nye lsningsmuligheder til rdighed, dels har anvendelsen af informationsteknologiske produkter og services skabt nye tilgngelighedsproblemer. Derfor peger regel nr. 5 i FN's Standardregler for lige muligheder, som omhandler tilgngelighed, netop p bde barrierer i de fysiske omgivelser og barrierer i forhold til information og kommunikation. Udvalget og den femte Standardregel Regeringens tvrministerielle udvalg, der skal udarbejde en handlingsplan om tilgngelighed for handicappede, der lever op til FN's Standardregel nr. 5, har indskrnket sit kommissorium til den del af reglen, som omhandler de fysiske omgivelser. En sdan afgrnsning kan vre rimelig, hvis blot de eksempler, som er nvnt overfor p tilgngelighedsproblemer for syns-, hre- og forstelseshandicappede opfattes som relateret til de fysiske omgivelser. De "rene" informationsteknologiske problemstillinger br derimod rettelig lses via regeringens IT- handlingsplan. I kommissoriet for det tvrministerielle udvalg bliver der peget p behovet for, at der udarbejdes en rkke handlingsplaner. Planerne skal opstille mlstninger for tilgngelighed for udvalgte og centrale omrde, som for eksempel helseklinikker, undervisningsinstitutioner, boliger, kollektiv transport m.v. Ideen med handlingsplaner er et udtryk for omfanget og tyngden af de problemer, der skal lses. Bde af tidsmssige og konomiske rsager er det urealistisk at forestille sig dramatiske ndringer i den fysiske tilgngelighed fra den ene dag til den anden. Der er tale om et langt sejt trk, men jo fr dette trk sttes ind, jo fr vil resultaterne kunne registreres. Vigtigt med grundig information Den relativt lange tidshorisont betyder, at der ikke m slkkes p informationsindsatsen. Det er vigtigt, at holdninger og viden om, hvordan hensigtsmssige lsninger etableres, pvirkes og udbygges. Boligministeriet har blandt andet gennem udgivelse af en bde underholdende og illustrativ video om (manglen p) tilgngelighed og sttte til skriftlig information om bygningsreglementets handicapkrav, bidraget til dette oplysningsarbejde. Men der er fortsat langt tilbage, fr et utilgngeligt fysisk milj betragtes som diskriminerende p niveau med andre former for diskrimination. Hvis en restauratr satte et skilt p dren: Ingen adgang for indvandrere, s vil det helt selvflgeligt udlse et ramaskrig. Ingen vil vre i tvivl om det diskriminerende i den handling. Hvorfor udlser det ikke et tilsvarende ramaskrig, nr der er seks hje trin op til dren, som betyder, at krestolsbrugeren ikke kan komme ind, eller nr handlende gr fortovene til et livsfarligt forhindringslb for blinde ved at placere standere og reklameskilte i gangarealet. Det er ubegribeligt. Der er i sandhed behov for, at der sttes fokus p tilgngeligheden. Tilgngelighed til informationsteknologi. Regeringen offentliggjorde i forret 1995 sin Informationsteknologiske handlingsplan "Fra vision til handling". Handlingsplanen er den konkrete opflgning p Dybkjr/Christensen-rapporten om "Informationssamfundet r 2000", som kom i efterret 1994. Rdet konstaterede med tilfredshed, at Forskningsministeriet har fulgt anbefalingen fra Dybkjr/Christensen-udvalget og medtaget en selvstndig handlingsplan for handicappedes anvendelse af informationsteknologi. Det var oprindelig Rdets forventning, at der allerede i 1995 ville blive udarbejdet en egentlig handlingsplan med angivelse af, hvilke initiativer der skal ivrksttes som konsekvens af planen. Det er imidlertid ikke sket. I lbet af 1995 er der holdt en rkke mder og en enkelt work-shop, hvor blandt andet Rdet, Ligebehandlingscentret og handicaporganisationerne har haft lejlighed til at prsentere deres nsker og synspunkter p en IT- handlingsplan for handicappede. Vigtigt med handlingsplan Det er Rdets synspunkt, at en handlingsplan for handicappedes anvendelse af informationsteknologi skal bruges til at f s stor indflydelse som muligt p de vrige initiativer, som ivrksttes inden for den samlede handlingsplan "Fra vision til handling". Rdet og Ligebehandlingscentret har specielt peget p den store fokusering p netvrk, som er gennemgende i regeringens handlingsplan: folkeskole-net, forsknings-net, bent samfunds-net, service-net, kultur-net, etc. Hvis ikke handicappede sikres lige og fri adgang til disse net, risikerer vi, at integrationsprocessen nulstilles. Om fje r vil det vre umuligt at vre folkeskoleelev, at studere ved de videregende uddannelser, at benytte folkebibliotekerne og i det hele taget at opsge informationer, hvis man ikke behersker og kan benytte de EDB-netvrk med tilhrende terminaler, som benyttes disse steder. Det er derfor vigtigere, at en handlingsplan sikrer, at handicappede fr adgang til disse net, end at der ivrksttes et antal spektakulre projekter, som udvikler nye hjteknologiske hjlpemidler til handicappede. Det sidste m lses ad andre kanaler. Borgerkortet Parallelt med diskussionen om IT-handlingsplanen, krer der en selvstndig diskussion om det specielle element i IT-anvendelsen, som drejer sig om borgerkortet. Indenrigsministeriets CPR-kontor har sledes prsenteret et omfattende og ambitist forslag til et elektronisk borgerkort. Forslaget har i februar 1995 vret til hring i Det centrale Handicaprd. Rdet har i den forbindelse peget p de mange positive anvendelsesmuligheder, der ligger i den ny kortteknologi. Kortteknologien giver mulighed for at individualisere den mde, terminalerne fungerer p. Det vil for eksempel vre muligt at forsyne kortet med oplysninger om, at pengeautomaten skal opfre sig p en bestemt mde, nr den mder netop dette kort. Kortet kan for eksempel fortlle automaten, at den skal lse teksten hjt, at teksten skal forstrres, at advarselslyde skal erstattes med advarselsblink, at 15 forskellige valgmuligheder skal reduceres til 2 valgmuligheder etc. Rdet har ogs peget p, at det skaldte kontaktfri kort er at foretrkke. Det kontaktfri kort indeholder en radiomodtager og -sender. Det betyder, at kortet ikke skal fres fysisk igennem en smal sprkke p en kortlser. Informationerne i kortet overfres kontaktfrit fra kortet til kortlseren via radiosignaler. De problemer, for eksempel blinde og personer med ukontrollerede bevgelser har med anvendelse af almindelige plastickort, vil dermed kunne minimeres. Indenrigsministeriets borgerkortprojekt er efterflgende blevet reduceret betydeligt i ambitionsniveau. Det er i dag usikkert, hvilken form borgerkortprojektet realiseres i. Handicappede og arbejdsmarkedet Rockwool-fonden offentliggjorde i december 1995 rapporten "Hvad driver vrket". Rapporten undersger sammenhngen mellem strrelsen p de offentlige forsrgelsesydelser og den enkeltes motivation til at forsrge sig selv gennem arbejde. Undersgelsen viser, stik imod hvad den teoretiske arbejdsmarkedsforskning har hvdet i revis, at folk i vidt omfang tager arbejde - ogs selv om det ikke kan "betale sig". Hele 18% af arbejdsstyrken er beskftiget i job, hvor lnnen er s lav, at de vil f samme eller strre konomisk udbytte af ikke at arbejde. Men de vlger alts arbejdet p trods. En sdan undersgelse viser bedre end mange flotte ord, hvor vigtigt arbejde er for os. Undersgelsens ngletal understttes yderligere af, at selve lnnen figurerer meget lavt p hit-listen, nr man sprger folk, hvorfor de gerne vil have arbejde. Gode kollegaer, selvvrd etc. spiller en langt strre rolle for de fleste. Velfrd og arbejde hnger sammen, men ikke i kraft af lnnen. Overarbejdslshed blandt handicappede Derfor er handicappedes adgang til arbejdsmarkedet fortsat et af de mest centrale ligebehandlingstemaer, vi har. Vi har langtfra net ligebehandlingsmlet, det demonstreres tydeligt af to andre nye undersgelser, nemlig Danske Dves Landsforbunds og Dansk Blindesamfunds analyser af beskftigelsessituationen blandt de to organisationers medlemmer. Undersgelserne viser en ganske betydelig overarbejdslshed blandt medlemmerne. 30% af Danske Dves Landsforbunds medlemmer i den erhvervsaktive alder er ledige, tilsvarende er godt 37% i den erhvervsaktive alder fra Dansk Blindesamfund ledige. Arbejdsministeren i dialog med Rdet P den baggrund er det desto mere positivt, at det netop i 1995 er lykkedes at f etableret en konstruktiv dialog med arbejdsministeren og Arbejdsministeriet om handicappedes adgang til arbejdsmarkedet. Arbejdsministeren har i marts mned gstet Det centrale Handicaprd og i maj mned kunne arbejdsministeren og Det centrale Handicaprd byde velkommen til det frste fllesseminar om handicappede og arbejdsmarkedet. Det er Rdets opfattelse, at denne dialog har frt til en strre forstelse og lydhrhed over for de problemer og synspunkter, som Rdet, Ligebehandlingscentret og handicaporganisationerne har fremfrt om handicappedes adgang til arbejdsmarkedet. Det er en stor glde for Rdet at se Arbejdsministeriets hurtige reaktion p nskerne om en forbedring af Lov om personlig assistance til handicappede i erhverv. Allerede i april trdte en rkke ndringer af loven i kraft, som betyder, at loven om personlig assistance i dag er et af de vigtigste instrumenter vi har til fremme af handicappedes lige adgang til arbejdsmarkedet. Dialogen mellem ministeriet og Rdet resulterede ogs i, at Arbejdsministeriet og Rdet i samarbejde producerede en OBS-udsendelse, som informerer om Lov om personlig assistance til handicappede i erhverv. Fortrinscirkulret Den positive linie er ogs fulgt op i forbindelse med Ombudsmandens kritik af offentlige myndigheders brug af fortrinscirkulret. Ombudsmandens undersgelse blev offentliggjort i maj 1995. Den konstaterer, at offentlige myndigheders kendskab og dermed brug af fortrinscirkulret lader meget tilbage at nske. P den baggrund har Arbejdsministeriet og Arbejdsmarkedsstyrelsen - i samarbejde med Center for Ligebehandling af Handicappede - udarbejdet en omfattende informationskampagne om fortrinscirkulret og andre arbejdsmarkedspolitiske instrumenter. Kampagnen forventes at lbe af stabelen i marts 1996. Krav om hensyn til handicappede elever Det centrale Handicaprd har over for Arbejdsministeriet fremfrt et nske om strre sektoransvarlighed p arbejdsmarkedsuddannelserne. Handicappede som nsker at flge uddannelserne ved landets AMU-centre er henvist til at sge sttte til for eksempel hjlpemidler via det sociale system, ligesom de fysiske tilgngelighedsforhold, studieordninger og eksamensregler i alt for lille mlestok er indrettet efter de behov, handicappede kursister har. Desvrre har ministeriet ikke vret villig til at tage alvorligt fat om dette problem. Men ved en revision af regelgrundlaget for arbejdsmarkedsuddannelserne, som blev vedtaget af Folketinget i december 1995, har man dog i bemrkningerne til lovforslagene peget p ndvendigheden af at tage hensyn til handicappede elever. Det er naturligvis et positivt signal, men heller ikke mere. Der er behov for langt mere manifeste initiativer, hvis handicappede skal sikres lige adgang til arbejdsmarkedsuddannelserne - og dermed sikres adgang til en meget vigtig brik i spillet om efter- og videreuddannelse. Sociale kapitler og sknejobs Endelig har en vsentlig del af diskussionen om handicappedes adgang til arbejdsmarkedet vret fokuseret i debatten om sociale kapitler og sknejob. Det centrale Handicaprd har med stor interesse fulgt arbejdet i Sknejobudvalget og i srdeleshed diskussionen om vilkrene for ansatte i 50/50- ordningen. Rdet har peget p det problem, at ordningen ikke giver ret til dagpenge og som flge deraf heller ikke ret til efterln og uddannelsesorlov. Det centrale Handicaprd noterede sig derfor med srlig tilfredshed, at Sknejobudvalget i sin frste rapport slog fast, at den manglende dagpengeret i 50/50-ordningen er et reelt problem, som br lses. Tilsvarende stor var skuffelsen derfor, da Rdet mtte konstatere, at problemet ikke var lst, da Sknejobudvalget offentliggjorde sin anden rapport. Rdet har derfor umiddelbart efter nytr skrevet til arbejds- og socialministeren for endnu engang at argumentere til fordel for dagpengeretten i 50/50-ordningen. I forlngelse af sknejobdebatten er det ligeledes vrd at notere sig, at socialministeren har gennemfrt en ndring af bistandslovens paragraf 91 om de beskyttede enkeltpladser, s der bnes mulighed for forsg med 50/50-ordningen, som foreslet af sknejobudvalget. Der vil ligeledes tidligt i 1996 blive etableret et Udviklingscenter for job p srlige vilkr, som fr til opgave at flge og stimulere udviklingen af sknejob. Rdet vil flge disse initiativer nje i 1996. I Centrets beretning for 1995 vil interesserede kunne finde en omfattende gennemgang af svel sknejobdiskussionen, som en gennemgang af andre strukturelle barrierer for handicappedes lige adgang til arbejdsmarkedet. Uddannelse - et vigtigt tema for Rdet Handicappedes adgang til uddannelse er og har i mange r vret et meget centralt tema i Handicaprdets arbejde. Det har det vret, fordi uddannelse i sig selv er livskvalitet, fordi graden af handicappedes adgang til uddannelsessystemet er en lakmusprve for integrationsprocessen som sdan, og fordi uddannelse - som for alle andre - ogs for handicappede er en vigtig forudstning for succes i livet bde socialt og arbejdsmssigt. Sektoransvarlighed p de videregende uddannelser Et af de temaer, som gentagne gange har vre genstand for drftelse i Rdet, har vret handicappedes muligheder for at studere ved de videregende uddannelser. Det er igen og igen blevet ppeget, at handicappede, der nsker at studere p en videregende uddannelse, reelt underkastes et dobbelt optagelsessystem. Handicappede skal som alle andre opfylde de formelle adgangskrav til uddannelsen. Men for handicappede slutter optagelsesproceduren ikke her, de skal ogs have valget godkendt af den lokale socialforvaltning. Det er nemlig fortsat de enkelte kommunale socialforvaltninger, der har ansvaret for at bevilge hjlpemidler til handicappede studerende, det sker ikke automatisk ved optagelse p en uddannelse. Socialforvaltningen tager i hvert tilflde stilling til, om der er tale om et "relevant revalideringstiltag". Det centrale Handicaprd har siden 1993 brevvekslet med undervisningsministeren om behovet for specialpdagogisk sttte p de videregende uddannelser. Og gentagne gange har Rdet fremsat nske om, at bevilling af hjlpemidler, der er ndvendige for at gennemfre en uddannelse, skal ligge i Undervisningsministeriets regi. Undersgelse om hjlpemidler p de hjere udddannelser Undervisningsministeriet ivrksatte i 1994 en undersgelse om den specialpdagogiske sttte p de videregende uddannelser. Undersgelsen, der endnu ikke er offentliggjort, har forelbig vist, at fordelt p 174 uddannelsessteder har der over en 5 rs periode vret 300 studerende med handicap, der modtog sttte til en videregende uddannelse fra socialforvaltningen efter bistandslovens paragraf 43. Hvis dette meget lave tal er udtryk for blot tilnrmelsesvist strrelsesordenen af handicappede studerende ved de videregende uddannelser, s er der al mulig grund til at sge adgangsvilkrene normaliseret. Det centrale Handicaprd hilser derfor undervisningsministerens initiativ til at gennemdrfte problemstillingen med DSI's ungdomsorganisationer varmt velkommen. Tiden er inde til en seris drftelse af, om ansvaret for hjlpemidler til handicappede studerende kan overflyttes fra det sociale omrde til undervisningsomrdet, hvor det rettelig hrer hjemme. P den mde vil princippet om sektoransvar bliver efterlevet, og p den mde kan det sikres, at handicappede fr adgang til videregende uddannelse p lige fod med andre unge. Rdet ser derfor frem til resultatet af drftelserne mellem Undervisningsministeriet og DSI's ungdomsorganisationer. Ptegning p eksamensbeviser Selv om netop de videregende uddannelser gennem en rrkke har vret "den sorte plet" p Undervisningsministeriets landkort, s er dette omrde ikke det eneste, hvor Det centrale Handicaprd har fundet det ndvendigt at g i rette med Undervisningsministeriet. Rdet har sledes ogs peget p et generelt problem vedrrende uddannelsesinstitutionernes praksis med ptegninger p eksamensbeviserne. Ved langt de fleste uddannelser fremgr det af eksamensbeviset, hvis eleven har fraveget eksamensformen. Det finder Det centrale Handicaprd - og ivrigt ogs handicaporganisationerne - helt uacceptabelt. Ptegninger p eksamensbeviset kan kun godtages, hvis ptegningen er et udtryk for, at eksaminanden ikke har gennemget det samme faglige indhold i eksamen. Derimod kan forlnget tid, brug af hjlper, tegnsprogstolk, lydbnd eller EDB og lignende ptegninger under ingen omstndigheder accepteres. Dette er alene udtryk for, at personen bliver kompenseret for sit handicap for at kunne g til eksamen p lige vilkr med alle andre. Rdet har navnlig vret i kontakt med Undervisningsministeriet om ptegninger ved eksamen i folkeskolen og p gymnasiet, men problemet er generelt. P baggrund af Rdets henvendelse gennemfrte Undervisningsministeriet en undersgelse af prverne i 1995 for at se, hvordan reglerne om ptegning af eksamensbeviser i folkeskolen virker. Undersgelsen viser blandt andet, at elever og forldre er tilbageholdende med at ansge om fravigelser, fordi det medfrer ptegninger p eksamensbeviset. Sprgsmlet om ptegninger p elevernes eksamensbeviser er endnu ikke blevet revurderet, men Rdet venter, at der snart bliver taget stilling til sprgsmlet. Revideret lov om folkeoplysning tilgodeser ikke handicappedes srlige behov Undervisningsomrdet er et meget dynamisk omrde. Kvalifikationskravene i samfundet forandrer sig til stadighed og dermed ndres kravene til uddannelsesudbudet ogs. Regelgrundlaget p undervisningsomrdet er derfor ogs under nsten konstant revision. En af de lovrevisioner handicappede knyttede srlige forventninger til, var revisionen af folkeoplysningsloven. Resultatet af revisionen kom desvrre ikke helt til at st ml med forventningerne. Det er isr utilfredsstillende, at srlige udgifter i forbindelse med undervisning af handicappede, for eksempel ndvendig specialpdagogisk sttte, ikke er dkket af loven om folkeoplysning. Det centrale Handicaprd er blevet hrt. I sit hringssvar beklager Rdet, at handicappedes srlige behov ikke tilgodeses i loven med en klar lovhjemmel. Rdet understreger dog, at det er positivt, at loven om Folkeoplysning fortsat sikrer, at oplysende virksomhed for handicappede har fortrinsret til lokaler, der er srlig egnet hertil. Ungdomsvejledning og brobygningsforlb til ungdomsuddannelserne Et af de generelle problemer, uddannelsessystemet har sloges med i revis, er en tilsyneladende nsten konstant restgruppe p op mod en 1/3 af en rgang, som ikke fr nogen kompetencegivende uddannelse. Der er samtidig grund til at frygte, at handicappede er overreprsenteret i restgruppen. I et forsg p at minimere denne restgruppe fremlagde Undervisningsministeren lovforslag om ungdomsvejledning og brobygningsforlb. Lovforslaget sigter mod at gre overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse lettere for den unge. Forslaget peger netop p ungdomsvejledning og brobygningsforlb til ungdomsuddannelserne som middel til at udvikle unges faglige og personlige kompetence. Samtidig skal det give dem bedre mulighed for at vlge og gennemfre en ungdomsuddannelse. Rdet hilser lovforslaget velkommen som en positiv nyskabelse. Samtidig fremhver Rdet det tilfredsstillende i, at unge kan tilbydes srlig lse-, stave- og skriveundervisning efter loven om specialundervisning til voksne. Rdet beklager derimod, at unge med handicap ikke har krav p specialundervisning og anden specialpdagogisk bistand i forbindelse med ungdomsvejledningen og brobygningsforlbene. Det er Rdets hb, at ministeriet ved en eventuel revision af loven vil stille specialpdagogisk sttte til rdighed i overensstemmelse med princippet om sektoransvar. Tolkeuddannelsen i tegnsprog udvides Efter megen diskussion frem og tilbage ser det nu ud til, at der endelig kommer en ny tolkeuddannelse, som dels forbedrer selve tolkeuddannelsen, dels ger uddannelseskapaciteten p tolkeomrdet. Der er sledes udsigt til, at der endelig kan forventes en reduktion i manglen p tolke. Tolkeuddannelsen i tegnsprog har siden sin start i 1986 vret 2-rig. Uddannelsen bliver nu forlnget til 3 r, og kommer foruden uddannelse i tegnsprog til at indeholde undervisning i mund-hnd-system og taktil kommunikation for dvblinde. Det sidste er en tolkeform, hvor der bliver vist/flt tegn i den dvblindes hndflade. Forlngelsen af uddannelsen og udvidelsen af indholdet skulle gerne resultere i, at de frdiguddannede tolke fr et kvalitativt lft. Undervisningsministeren har lovet, at uddannelsen kan starte med dobbelt optag til september 1996. Det centrale Handicaprd hilser den nye uddannelse velkommen. Taleundervisningen kommer for sent til apopleksiramte P baggrund af flere henvendelser er Rdet kommet til den opfattelse, at der tves med at f sat taleundervisningen igang til apopleksiramte - ogs selv om apopleksiramte i dag kommer hurtigt under lgebehandling. Det centrale Handicaprd har derfor henvendt sig til Sundhedsministeriet for at gre opmrksom p, at apopleksiramte har brug for, at taleundervisning kommer hurtigt igang, og at der er brug for et samarbejde mellem sygehus- og undervisningssektoren. Ministeriet har svaret, at sprgsmlet om taleundervisning vil blive inddraget i et fagligt udredningssarbejde af hele hjerneskadeomrdet, som er sat igang. Diskussion om etik i sundhedsvsnet Der har vret stor aktivitet p det sundhedspolitiske omrde i 1995. Som oplg til en debat om genteknologi og lgelig behandling af mennesker fremlagde Sundhedsministeren i april et debatoplg i form af en redegrelse. Under debatten har Det centrale Handicaprd argumenteret for behovet for et genterapird med reprsentanter for handicaporganisationerne. I forlngelse af debatten har sundhedsministeren udarbejdet 2 vsentlige lovforslag, der har vret til hring i Rdet: * Lovforslag om kunstig befrugtning. Her udstikkes de retlige rammer for behandling med og forskning i kunstig befrugtning. Efter lovforslaget forbydes enhver form for manipulation med arvemassen i forbindelse med kunstig befrugtning. Rdet er meget enige i dette forbud. Lovforslagets store, principielle sprgsml drejer sig om retten til at f foretaget en genetisk undersgelse af det befrugtede g. En genetisk undersgelse kan afslre, om forldrene vil videregive en "alvorlig arvelig sygdom". Rdet mener, at den genetiske undersgelse i visse situationer vil vre en relevant behandling, men at det er af afgrende betydning, at Folketinget faststter prcise rammer for, hvilke sygdomme der skal give adgang til en genetisk undersgelse. Samtidig peger Rdet p behovet for en grundig rdgivning af parret. En rdgivning der blandt andet indeholder oplysninger om handicappede menneskers generelle stilling i samfundet og hvilke stttemuligheder, der i konkrete situationer kan forventes. * Lovforslag om videnskabsetisk komitsystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter. Der er tale om en lovpligtig revision af omrdet med en rkke forslag til nye regler. Efter Rdets opfattelse tager lovforslaget ikke i tilstrkkelig grad hjde for den kritik, der er blevet rejst af patientinformationen og det informerede samtykke. I lovforslagets bemrkninger nvnes en rkke initiativer, der vil kunne styrke patientinformationen, herunder at forskeren skal skrive under p, at patientinformationen er foretaget forskriftsmssigt, at en anden end forskeren skal st for informationen, at der udfres stikprvekontroller mv. Rdet finder det uheldigt, at disse synspunkter ikke afspejles i den foreslede lovtekst. Rdet peger ogs p, at mennesker med handicap - eventuelt via deres organisationer - br vre reprsenteret i komiterne, og endelig er det efter Rdets opfattelse et problem, at forsgspersonen ikke har adgang til at se hele forsgsprotokollen. Handicappede i kommunalpolitik Fra 1. januar 1996 er reglerne for vederlag til kommunalpolitikere blevet moderniseret. For handicappede i kommunalpolitik er der sket en vsentlig forbedring. Det er nu i den kommunale styrelseslov prciseret, at kommunalbestyrelsesmedlemmer har ret til f godtgjort dokumenterede, ndvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap. Kommunalbestyrelsemedlemmerne har ogs krav p at f godtgjort befordringsudgifter i forbindelse med mder og udgifter til pasning af syge prrende. Vejledning fra Indenrigsministeriet I Indenrigsministeriets vejledning til de nye regler om de tre typer godtgrelse er det prciseret, hvordan de tre nye typer godtgrelse skal administreres. Det fremgr, at udgifter til befordring og til pasning af syge prrende ikke kan blive efterprvet af kommunalbestyrelsen. Men nr det kommer til de dokumenterede, ndvendige udgifter, som er forbundet med fysisk handicappedes deltagelse i mder, fr piben imidlertid en anden lyd. Frst nvner vejledningen en rkke eksempler p udgifter, der skal godtgres. Det glder udgifter til hjlpemidler og til srlig sekretrbistand. Vejledningen nvner ogs, at blinde og andre personer, der ikke kan lse almindelig skrift, skal sikres en anden og lige s tilfredsstillende adgang til information ved godtgrelse af udgifter til lydbnd, punktskrift eller bistand til oplsning. Og at der for personer med hrehandicap kan vre tale om godtgrelse af udgifter til tolkebistand. Men s anfrer vejledningen, at "i visse tilflde vil det kunne give anledning til tvivl, om en udgift er ndvendig for den fysisk handicappedes muligheder for at deltage p rimelige vilkr i de nvnte mder m.v. Der kan vre tale om, at behovene varierer under hensyn til de lokale forhold. Efter bemrkningerne til bestemmelsen m kommunalbestyrelsen derfor indrmmes et vist skn, navnlig med hensyn til arten og omfanget af ydelserne. Der str endvidere i vejledningen, at "godtgrelse af hjlpemidler m.v. forudstter, at de almindelige muligheder for at f hjlpemidler m.v. efter den sociale lovgivning er udtmt". Protest fra Rdet Rdet har i sine hringssvar protesteret mod begge principper. Det er trist at konstatere, at mens den oprindelige betnkning anfrer, at der er behov for at handicappede i kommunalbestyrelsen bde ud fra ligestillingsgrunde, men ogs fordi handicappede i kommunalbestyrelsen kan bidrage til en mere alsidig belysning af problemstillingerne, s har bde betnkning, lovforslagets bemrkninger og nu vejledningen holdt fast ved disse to uheldige principper. Det ene, at kollegerne i kommunalbestyrelsen fr adgang til at sidde og tage stilling til, om arten og omfanget af den ydelse, deres handicappede kollega har brug for, nu ogs er strengt ndvendig. Tilsvarende befjelser har kollegerne ikke, nr det glder kommunalbestyrelsesmedlemmers godtgrelse for befordring eller udgifter til pasning af syge prrende. Det andet, at man ikke tager sektoransvaret alvorligt: Det kan ikke vre meningen, at handicappede kommunalbestyrelsesmedlemmer frst skal sge om at f deres hjlpemiddel i socialforvaltningen, nr det nu er et hjlpemiddel, som er ndvendigt til kommunalbestyrelsesarbejdet. Det siger sig selv, at hvis kommunalbestyrelsesmedlemmet allerede har et sdant hjlpemiddel til brug i dagligdagen, og det er let at flytte rundt med, ja s er der nppe nogen, der vil betvivle, at s bruges dette hjlpemiddel svel i dagligdagen som ved kommunalbestyrelsesarbejdet. Men er hjlpemidlet pkrvet, fordi pgldende nu bliver kommunalbestyrelsesmedlem, ja s m det flge af princippet om sektoransvar, at hjlpemidlet ydes i henhold til den kommunale styrelseslov, og ikke over Bistandsloven. Rdet gik til indenrigsministeren Rdet har henvendt sig til indenrigsministeren og opfordret til, at vejledningens bestemmelser p de nvnte to punkter bliver taget op til fornyet overvejelse. I henvendelsen henviser Rdet til princippet om sektoransvar, som skiftende regeringer har tilsluttet sig. Plejeboliger og klagerd Frst p ret forld det, at socialministeren og boligministeren forberedte en omfattende indsats p boligomrdet for ldre, kaldet plejehjemspakken. Rdet skrev til de to ministre og anfrte, at der er et tilsvarende renoveringsbehov p institutioner for voksne handicappede, de skaldte paragraf 112- institutioner. Rdet opfordrede ministrene til, at disse institutioner blev inddraget i renoveringsplanerne. Samtidig henviste Rdet til undersgelsen fra Statens Byggeforskningsinstitut, der pviser, at paragraf 112-institutionernes vrelsers standard og strrelse er vsentligt ringere end standarden p plejehjemmene. Boligministeren fremsatte et lovforslag for plejeboligomrdet. Udfra et nske om at skabe de bedst mulige boligforhold for handicappede giver lovforslaget amtskommunerne mulighed for at nybygge og drive ldreboliger for handicappede, det vil sige den gruppe, der hidtil har boet p paragraf 112- institutionerne. Boligministeriet lytter til Rdet Rdet er meget tilfreds med den normalisering, lovforslaget er udtryk for, men gr i sit hringssvar opmrksom p, at med den byggetakt, loven arbejder med, vil det tage mere end 80 r, fr de utidssvarende institutionsboliger for handicappede er erstattet med tidssvarende nybyggeri. Rdet anbefaler derfor, at amtskommunerne, ligesom kommunerne, bde kan nybygge og ombygge boliger. I Boligministeriet lyttede man til dette forslag, der ogs blev fremfrt af Amtsrdsforeningen. Loven om plejeboligreformen blev vedtaget af Folketinget den 14. december med ikrafttrden 1. januar 1996, og der er iflge loven nu mulighed for, at amtskommunerne bde kan opfre ldreboliger til brug for personer med vidtgende fysiske eller psykiske handicap, og ombygge eksisterende institutioner, som er opfrt efter bistandslovens paragraf 112. Amtskommunerne kan ogs lade kommuner, almennyttige boligselskaber, selvejende institutioner og pensionskasser vre bygherre. Da amterne nu ogs kan ombygge, forhjes den belbsramme, som der kan ydes statstilskud til, med 30 millioner kr. til i alt 100 millioner kr., svarende til yderligere 50 ldreboliger, som en hndsrkning til amterne i deres bestrbelser p at forbedre boligtilbuddene til mennesker med handicap. Rdet ser plejeboligreformen som et vsentligt skridt fremad i bestrbelserne p at normalisere forholdene for handicappede, der bor p institution. ldre og klagerd Rdet var ikke nr s tilfreds med socialministerens lovforslag fra maj 1995 om ldre- og klagerd, der var Socialministeriets bidrag til plejehjemspakken. Lovforslaget taler stort set kun om ldre, ldrepolitik og ldreindflydelse, og det virker, som om man har glemt, at tilstrkkelig og kvalificeret hjemmehjlp er en forudstning for, at ogs handicappede kan bo i egen bolig. Baggrunden for forslaget var, at Folketingets Socialudvalg afgav beretning i sommeren 1993, og heri anmodede socialministeren om at nedstte en arbejdsgruppe med brugerreprsentanter, der skulle komme med forslag til minimumsrettigheder og kriterier for ankemulighed for praktisk bistand i hjemmet. Arbejdsgruppen fremkom med tre modeller, hvor brugerreprsentanterne gik ind for en model med et egentligt klageorgan, der skulle kunne afsige bindende kendelser. Regeringen valgte imidlertid i lovforslaget kommunernes model med et klagerd, der ikke kan omgre kommunens beslutninger om hjemmehjlp, og som vlges af og blandt kommunens ldre. Det vil sige, at handicappede pensionister under 60 r holdes udenfor. Lovforslaget ophver ogs kravet om, at hjemmehjlpere skal vre uddannede, sledes at det fremover bliver den enkelte kommunes ansvar, at hjemmehjlperne er kvalificeret til opgaverne. Lovforslaget blev fremsat i maj, men nede ikke at blive frstebehandlet, inden Tinget tog p sommerferie. Socialministeren nskede at bruge sommeren til en bred debat om lovforslaget. Forslaget blev sendt til hring i blandt andet Handicaprdet, inden det blev genfremsat i den nye samling. Rdet henholdt sig i hringssvaret til de forventninger, man havde haft til beretningen fra 1993 og kunne nu konstatere, at retstilstanden med dette lovforslag forblev undret. Rdet anbefalede, hvis regeringen fremsatte lovforslaget i den foreliggende form, at klagerdets sammenstning blev gjort uafhngig af ldrerdet, sdan at alle relevante brugergrupper blev reprsenteret i klagerdet. Lovforslag uden store ndringer Lovforslaget blev alligevel fremsat uden vsentlige ndringer. Handicaporganisationerne kritiserede lovforslaget skarpt, og selv Kommunernes Landsforening lagde op til, at modtagere af hjemmehjlp under 60 r blev reprsenteret i klagerdet. I begyndelsen af december fremsatte socialministeren s et ndringsforslag, hvor handicappede pensionister under 60 r fik ret til en plads i klagerdet. Med denne ndring blev loven vedtaget og trdte i kraft 1. januar 1996. Klagerdet har alts fortsat ingen adgang til at omgre kommunalbestyrelsens afgrelser om hjemmehjlp. Socialministeriet overvejer lovndringer Socialministeriet har i rets lb haft en rkke udvalg siddende, der overvejer ndringer af dels Bistandsloven, dels pensionslovgivningen. Ved forhandlingerne om satspuljen for 1995 aftaltes det, at der skulle nedsttes et udvalg, som skulle se p frtidspensionsreglerne og p de handicapkompenserende regler i Bistandsloven og pensionsloven. Socialministeriet nedsatte derfor dels et frtidspensionsudvalg, der bl. a. skulle overveje, om man helt eller delvist kunne erstatte det gldende funktionsevnekriterie med et erhvervsevnekriterie. Dels nedsattes et udvalg, som skulle se p hjlpemiddelomrdet og andre handicapkompenserende ydelser. I det sidste udvalgsarbejde skulle indg overvejelserne fra en allerede nedsat arbejdsgruppe, som overvejede synshjlpemidlerne. Frtidspensionsudvalget afleverer en delrapport om sagsbehandling, visitation og opflgningsplaner frst i 1996 og tager derefter fat p betingelserne for tilkendelse af frtidspension. DSI er reprsenteret i udvalget. Ogs udvalget om de handicapkompenserende ydelser afgiver en delrapport om hjlpemidler, bortset fra invalidebiler, frst i 1996 og tager derp fat p resten af sit kommissorium. DSI er reprsenteret i udvalget. Udover de to nvnte udvalg har Socialministeriet nedsat to udvalg, der skal revurdere Bistandsloven. Det ene, en intern arbejdsgruppe, ser p kontanthjlp, aktivering og revalidering, mens det andet ser p Bistandslovens serviceydelser. I det sidste udvalg vil overvejelserne i udvalget om de handicapkompencerende ydelser blive lagt til grund. DSI er ikke reprsenteret i disse sidstnvnte to udvalg. Det er planen at fremstte forslag til en samlet revision af Bistandsloven til oktober 1996 med ikrafttrden 1. januar 1998. Det bliver nok til to love, en om kontanthjlp og aktivering, og en om service og bistand. Socialministeriets gave til Handicaprdet For at udbrede kendskabet til FN's Standardregler om lige muligheder for handicappede gav Socialminister Karen Jespersen i december 1994 Rdet en gave p 100.000 kr. Herefter udsendte Rdet FN's Standardregler til samtlige landets borgmestre og amtsborgmestre. I marts 1995 udsendte Rdet en lille pjece om Standardreglerne, den skaldte folkeudgave. I pjecen bliver Standardreglerne prsenteret, s beslutningstagere i alle lag af samfundet kan f kendskab til reglerne, sledes at reglerne kan bruges som rettesnor for handicapindsatsen i det daglige arbejde. Pjecen er trykt i 25.000 eksemplarer og udsendt meget bredt til ministerier, amter og kommuner, arbejdsgivere og arbejdstagere og til De Samvirkende Invalideorganisationer. Konference blev til pjece Sammen med pjecen til de offentlige myndigheder planlagde Rdet en konference der skulle finde sted den 10. oktober i Eigtveds Pakhus. I konferencen ville blandt andet FN's Srlige Rapportr Bengt Lindqvist deltage. Desvrre viste der sig at vre for f tilmeldinger, s Rdet valgte at aflyse konferencen. I stedet blev der udarbejdet en pjece med interview med de personer, der skulle have holdt indlg p konferencen. Pjecen blev udsendt medio januar til beslutningstagere p hjt offentligt niveau. Ud over forord af Rdets formand og interviewet med Bengt Lindqvist indeholder pjecen interviews med Socialminister Karen Jespersen, departementschef Henning Olesen, amtsborgmester Sren Eriksen, borgmester Henrik Christiansen samt formand for PTU Holger Kallehauge. Amtsrdsforeningens rapport om lands-og landsdelsdkkende institutioner Amtsrdsforeningen har udgivet en rapport om de 6 lands- og landsdelsdkkende institutioner: -Refsnsskolen, Vestsjllands Amt. -Kolonien Filadelfias sociale rdgivningsfunktion, Vestsjllands Amt. -Fredericiaskolen, Vejle Amt. -Aalborgskolen, Nordjyllands Amt. -Instituttet for Blinde og Svagsynede, Kbenhavns Kommune. -Brneklinikken, Kbenhavns Kommune. I rapporten bliver det diskuteret, om funktionerne p social- og undervisningsomrdet ogs fremover skal lses p lands- eller landsdelsbasis, og om finansieringen skal vre takstfinansiering eller finansiering efter objektive kriterier. Det vil sige om belbet skal flge personen eller ydes med et fast belb pr. r. I sit hringssvar anfrer Rdet, at kernen i problemstillingen er balancen mellem at etablere et tilbud s tt p borgerne som muligt, samtidig med at der fastholdes og udbygges en ekspertise, som sikrer et tilbud p det kvalitativt hjest tnkelige niveau. For visse sm brugergrupper kan det medfre en geografisk afstand til tilbuddet, som m accepteres som prisen for det bedste servicetilbud. I Rdets diskussion blev det fremhvet, at det helt afgrende er kvaliteten, og at det at svrt at sammenligne kvaliteten mellem et amtskommunalt, og et landsdkkende institutionstilbud. Tilbuddene kan se meget forskellige ud, selvom de skal lse samme problem. Handicapforskning Forskningsministeriet havde foreslet Rdet at tage kontakt til forskningsrdene, for at man sammen kunne indkredse mulighederne for en eventuel styrkelse og bedre koordinering af handicapforskningen, idet denne jo ofte gr p tvrs af fagomrderne. Rdet kontaktede derfor forskningsrdenes sekretariat, der videresendte henvendelsen til samtlige forskningsrd med henblik p strategiplanen for 1998-2002. Et 5-rigt, tvrvidenskabeligt forskningsprogram om "Menneskelige ressourcer i arbejdslivet" har "Handicappedes medvirken i arbejdslivet" som et af sine 6 hovedelementer. Der er afsat 55 millioner kroner til hele forskningsprojektet, og man vil koncentrere sig om strre tvrfaglige projekter mellem tekniske, medicinske, humanistiske og samfundsvidenskabelige forskningsmiljer. Socialforskningsinstituttets store undersgelse af handicappedes levevilkr skulle kunne publiceres i 1996, og det er Rdets forventning, at undersgelsen vil give stof og inspiration til en opblomstring af handicapforskning over en bred front. Ligebehandlingen halter i de individuelle krselsordninger HT og trafikselskaberne (amtsrdene) blev i 1992 plagt at etablere individuelle krselsordninger for svrt bevgelseshmmede. Krselsordningerne er et tilbud til personer, der p grund af deres bevgelseshandicap ikke har mulighed for at anvende den almindelige kollektive bustrafik. Center for Ligebehandling af Handicappede har lavet en undersgelse af de individuelle ordninger, der viser, at en rkke bestemmelser i loven og dele af den amtslige administration er i konflikt med principperne om ligebehandling. Rdet har derfor henvendt sig til Trafikministeren og udtrykt nske om, at der bliver nedsat en tvrgende arbejdsgrupppe til at vurdere, om der er behov for ndringer af ordningen for at opfylde principperne om ligebehandling. For at f klarlagt, hvordan krselsordningerne fungerer rundt om i landet, har ministeren sat en hringsrunde i gang blandt HT og de vrige trafikselskaber. P baggrund af hringsrunden vil ministeren overveje at nedstte en arbejdsgruppe, der skal st for en strre undersgelse. Rdet ser frem til dette initiativ. For f danske TV-programmer tekstes Tekstningen af dansk-sprogede TV-programmer p DR og TV-2 er utilfredsstillende. Derfor har Det centrale Handicaprd henvendt sig til kulturministeren for at f de to TV-stationer til at forbedre dve og hrehmmedes muligheder for at flge TV- programmerne. I forbindelse med revisionen af Radio- og TV-loven i 1993 blev TV-stationerne plagt at ge antallet af tekstede programmer vsentligt over en 8-rs periode. Rdet fandt tidshorisonten urimeligt lang. Kulturminister Jytte Hilden har derfor spurgt de to stationer, om det er muligt at ge andelen af tekstede udsendelser hurtigere end de 8 r. TV- stationerne svarede, at de allerede i vidt omfang gr, hvad der er teknisk og konomisk muligt. Samtidig blev omfanget af udsendelser med henholdsvis TH (Tekstet for Hrehmmede) og TTV (Tekst-TV) p rsbasis oplyst. Landsforbundet laver undersgelse Danske Dves Landsforbund var skeptiske over for stationernes oplysninger og har selv lavet en undersgelse. Landsforbundets undersgelse viser, at der er meget stor forskel p det antal timer, TV- stationerne oplyste der blev tekstet, og det Landsforbundet konstaterede ved at flge med i alle TV-programmer over en periode. Det viser sig, at der kun bliver tekstet ca. halvt s meget som stationerne har opgivet. P baggrund af undersgelsen har Rdet endnu en gang henvendt sig til kulturministeren, der er ved at undersge sagen. OBS-udsendelser tekstes ikke altid Oplysninger til Borgerne om Samfundet, ogs kaldt OBS-udsendelser, er oftest ikke tekstede, s hrehmmede kan modtage indholdet. Det har Center for Ligebehandling peget p i sin rsberetning og Rdet har i den anledning henvendt sig til Finansministeren. Finansminister Mogens Lykketoft afviser desvrre at forlange, at alle OBS- udsendelser bliver tekstet. Begrundelsen er, at "kommunikationsvrdien over for normalt hrende svkkes, nr indslagene forsynes med undertekster". Desuden bliver der henvist til, at indslagene genudsendes tekstet, og at der i udsendelserne henvises til tekst-TV, hvor man kan f et kort resume. Rdet er skuffet over svaret og ppeger, at genudsendelserne altid sendes om eftermiddagen, hvor mange ikke er hjemme, og at et resum i tekst-TV langt fra giver den samme information som selve OBS- udsendelsen. Rdet mder Helios-toppen Handicaprdet og Helios-Komiten havde mde den 7. november 1995 i Kbenhavn med kontorchef B. Wehrens og lederen af Heliossekretariatet P. Lamoral fra Europa-Kommissionen. P mdet drftede man Helios- programmets fremtid, planerne for det sociale handlingsprogram, som Kommissionen vedtog den 12. april 1995, anti-diskriminationslovgivning, sektoransvar og FN's Standardregler. Anti-diskriminationslovgivning Der er blandt EU-medlemslandene et flertal for at revidere artikel 6 i Traktaten for den Europiske Union. Det drejer sig om afsnittet om bekmpelse af diskrimination. ndringsforslaget lgger op til at indfre forbud mod diskrimination af handicappede. Rdet mener fortsat, at srlovgivning kan modarbejde integrationsprocessen og ligebehandlingsbestrbelserne, men erkender, at gode viljer ikke overalt i Europa er nok til at f gennemfrt ligestilling p handicapomrdet. Sektoransvar Rdet ppeger, at sektoransvar br effektueres p svel nationalt plan som i Europa-Kommissionen. Sprgsml vedrrende social integration af personer med handicap er i jeblikket samlet i t Generaldirektorat - DGV. Hvert enkelt Generaldirektorat br udforme deres direktiver efter et ligebehandlingsprincip for handicappede. Post-Helios program Det var med tilfredshed, Rdet modtog Kommissionens forsikringer om, at man nsker at fortstte den bevidstgrelse p handicapomrdet, som er resultatet af Helios II-programmet. Rdet vil flge forberedelserne til et Post-Helios program, som bliver af 4-5 rs varighed. I programmet bliver hovedvgten lagt p relationer mellem kommunerne i EU-landene for at finde ud af, om EU (Helios)'s arbejde har fremmet en bedre livskvalitet for handicappede. Mlet er at ge det offentlige bevidsthedsniveau p handicapomrdet. Dansk informationsdag om Helios II P den danske informationsdag om Helios II den 8. november 1995 fremlagde Europa-Kommissionens reprsentanter EU's handicappolitik. I mdet deltog de danske deltagere i Helios II-programmet og Helios- Komiteen sammen med indbudte fra kommuner, amter, Arbejdsformidlingen, organisationer mm. Det blev fastslet, at EU bevger sig videre fra integrationstanken hen mod lige muligheder. En sammenfatning af oplevelser og erfaringer fra 20 danske deltagere fra Helios-grupperne i 1995 blev prsenteret p mdet. Den danske Helios-Komite har samlet bidragene i en rapport. Kommissionen forslr en kvoteordning for handicappede i erhverv, men Rdet foretrkker, at der gres opmrksom p handicappedes arbejdskraft gennem oplysning og information. Inspireret af Helios II initiativet er der nu oprettet mange flere nationale Handicaprd, Handicaporganisationer og lokale brugerrd i EU. Ny bekendtgrelse om Det centrale Handicaprd En ny bekendtgrelse for Det centrale Handicaprd er trdt i kraft den 1. juli 1995. Med den nye bekendtgrelse er sammenstningen af Rdets medlemmer og srligt sagkyndige ndret, og Rdet har fet en ny mlgruppe. Fremover kan alle ministre og Folketinget rdfre sig med Handicaprdet, hvor det tidligere kun var socialministeren. Med ndringen er det slet fast, at handicappolitik er samfundspolitik og dermed tvrsektoriel. Princippet afspejler sig ogs i den ndrede sammenstning af medlemmer og srligt sagkyndige. Arbejdsministeriet fr fremover medlemsstatus i Rdet, og Kulturministeriet og Forskningsministeriet har fet plads som srligt sagkyndige. Funktionsperioden er, af hensyn til de kommunalt udpegede medlemmer, flyttet r, sledes at Handicaprdet fremover virker for en 4-rig periode fra 1. juli i ret efter kommunalvalget. Hele Rdet kan herefter nybeskikkes p n gang efter de kommunale valg. Dagsordenspunkter: Mde nr. 1/1995 den 15. marts 1995. -Det centrale Handicaprds Beretning for 1994. -3 rapporter om handicappede og arbejdsmarkedet: Arbejde trods handicap (Socialforskningsinstituttet), Et rummeligt arbejdsmarked (Formidlingscentret Storkbenhavn) og Ligestilling af handicappede p arbejdsmarkedet (Ligestillingsudvalget i rhus amt). -Lovforslag om udvidelse af ordningen med personlig assistance til handicappede i erhverv. -Adgangsforhold til helseklinikker. -Nye udvalg i Socialministeriet om frtidspension, hjlpemidler og synshjlpemidler: kommissorium, sammenstning, sammenhng og tidsfrister. -Rapport fra NNHs (Nordiska Nmnden fr Handikappfrgor) retssikkerhedsseminar 1994. -Indsatsomrder for Rdet i det kommende r ud fra CLHs beretning. -Forslag til ndring af bekendtgrelse om Det centrale Handicaprd. -Standardreglerne: Dels gennemgang af reglerne, dels orientering om Socialministeriets gave til DCH p 100.000 kr. og anvendelsen heraf. -Valg af bestyrelsesformand for Center for Ligebehandling af Handicappede. Mde nr. 2/1995 den 21. juni 1995 -Besg af arbejdsminister Jytte Andersen. -Fllesseminar med Arbejdsministeriet om Handicappede og Arbejdsmarkedet den 24. maj 1995. -Regeringens informationsteknologi-politiske handlingsplan. -Bygge- og Boligstyrelsens Bygningsreglement. -Amtsrdsforeningens rapport om lands- og landsdelsdkkende institutioner. -Socialministeriets "Sociale Tendenser 95" med De sociale Danmarkskort. -Statens Byggeforskningsinstituts: Boligstandarden i plejehjem og andre institutioner. -Center for universel design. -"Udearealer for alle" - Dansk Standard-Hndbog 105. -Virksomhedernes sociale engagement: Kampagnen i kampagnen:"Det angr os alle". -Undervisningsministeriets undersgelse om specialpdagogisk sttte p de videregende uddannelser. -Adgangsforhold til helseklinikker. Mde nr. 3/1995 den 13. september 1995 -Ny bekendtgrelse nr. 499 af 21. juni 1995 om Det centrale Handicaprd med tilhrende forretningsorden af s.d. -Handicaprdets konference om Standardreglerne den 10. oktober 1995. -Virksomhedernes sociale engagement: Kampagnen i Kampagnen, herunder formandskabets mde med socialministeren den 29. juni 1995. -Orientering om forlbet af temadag den 21. august med initiativer til etablering af sknejob til allerede ansatte, afholdt af Sknejobudvalget. -Orientering om Tilsynsrdet for Nordjyllands Amts afgrelse i en principiel sag om fysisk tilgngelighed til en folkeskole. -Orientering ved Grethe Buss om udvalgene om revision af Bistandsloven. -Besg af direktr for Reva-Randers Ulla Jespersen: Revalideringsinstitutionernes fremtid - hvordan fr vi klienterne ud p arbejdsmarkedet, hvilke ndringer skal der til? -"Plejehjemspakken": Boligministerens lovforslag om revision af loven om boliger for ldre og for personer med handicap m.v. og socialministerens lovforslag om ldrerd og klagerd p hjemmehjlpsomrdet. -Bygge-og Boligstyrelsens forslag til nyt bygningsreglement for smhuse. Mde nr. 4/1995 den 12. december 1995 -Besg af boligminister Ole Lvig Simonsen. -Det tvrministerielle udvalg om tilgngelighed for mennesker med handicap. -Helios II. -Rapport fra Undervisningsministeriets udvalg om tolkeuddannelsen. -Nyt om Handicapkampagnen i Kampagnen om virksomhedernes sociale engagement. -HEART-konferencen. -Byggeri for alle: Undervisning p arkitektskolerne i handicapegnet byggeri. -Udvalg og undersgelse i Socialministeriet. -Voksne handicappede p dgninstitutioner for brn og unge. -Undervisningsministeriets undersgelse af specialpdagogisk sttte til handicappede studerende p de videregende uddannelser. -Sknejobudvalgets 2. delrapport. -Center for Ligebehandling af Handicappedes beretning for 1995. -Danske Dves Landsforbunds medieudvalgs undersgelse af TV-tekstning. Handicaprdets medlemmer og srligt sagkyndige i 1995 Iflge Socialministeriets bekendtgrelse nr. 499 af 21. juni 1995 om et Centralt Handicaprd virker Rdet for en 4-rig periode fra 1. juli i ret efter kommunalvalget, dog sledes at medlemmerne fungerer indtil nyt medlem udpeges. Rdets medlemmer og srligt sagkyndige er sledes beskikket i perioden indtil 30. juni 1998. Formand Direktr, fhv. social- og finansminister, Palle Simonsen ATP-Huset, Kongens Vnge 8, 3400 Hillerd Telefon: 48 20 48 20, Fax: 48 20 48 04 Personligt medlem Nstformand i Det centrale Handicaprd Formand for Dansk Blindesamfund, Svend Jensen Thoravej 35, 2400 Kbenhavn NV Telefon: 31 19 88 44, Fax: 38 33 11 37, Skrivetelefon: 31 19 36 08 Medlemmer De Samvirkende Invalideorganisationer Formand for De Samvirkende Invalideorganisationer, John Mller Klverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre Telefon: 36 75 17 77, Fax: 36 75 14 03 Nstformand i Scleroseforeningen, Niels Arthur Hansen Vordingborggade 6 F, lejl. 51, 2100 Kbenhavn Telefon: 31 42 65 67, Fax: 43 71 00 96 Formand for Nyreforeningen, Willy Jagd Jensen Valbyvej 20, 2630 Taastrup Telefon: 42 52 42 52, Fax: 43 71 00 96 Direktr i Danske Dves Landsforbund, Knud Sndergaard Fensmarkgade 1, Postboks 704, 2200 Kbenhavn N Telefon: 35 36 52 00, Fax: 35 36 01 55 Skrivetelefon: 35 36 09 11 Grete Gjl, Landsforeningen af Autister/Psykotiske Brns Vel sterskovvej 36, 8670 Lsby Telefon: 86 95 17 20 Gudrun Mrup, nstformand, Landsforeningen for Laryngectomerede Engvej 13, 8832 Skals Telefon: 86 69 48 85, Fax: 86 69 49 39 Formand for Dansk Handicap Forbund, Karen Madsen Hans Knudsens Plads 1 A, 2100 Kbenhavn Telefon: 39 29 35 55, Fax: 39 29 39 48 Amtsrdsforeningen: Amtsborgmester Sren Eriksen Vestsjllands Amt, Allen 15, 4180 Sor Telefon: 57 87 20 01, Fax: 57 87 23 99 Kommunernes Landsforening: Viceborgmester Anny Winther Stvring Kommune, Mastruphj 99, 9530 Stvring Telefon: 99 86 86 86, Fax: 98 37 14 34 Kbenhavns og Frederiksberg Kommuner: Socialudvalgsformand Lilian Nilsson Henrik Ibsens Vej 3, 3.th., 1813 Frederiksberg C Telefon: 31 22 91 19 Arbejdsministeriet: Fuldmgtig Elsebeth Foged Arbejdsministeriet, 4. kontor Holmens Kanal 20, 1060 Kbenhavn K Telefon: 33 92 59 05, Fax: 33 12 13 78 Beskikket november 1995, hvor Arbejdsministeriet iflg. Rdets nye bekendtgrelse har fet medlemsstatus. Socialministeriet: Afdelingschef Grethe Buss Holmens Kanal 22, 1060 Kbenhavn K Telefon: 33 92 92 85, Fax: 33 92 93 21 Sundhedsministeriet: Overlge Jrgen Fog Sundhedsstyrelsen Amaliegade 13, Postboks 2020, 1012 Kbenhavn K Telefon: 33 91 16 01, Fax: 33 93 16 36 Undervisningsministeriet: Undervisningsinspektr Jrgen Hansen Folkeskoleafdelingen Frederiksholms Kanal 26, 1220 Kbenhavn K Telefon: 33 92 53 00, Fax: 33 92 53 02 Srligt sagkyndige med sagkundskab vedr. Beskftigelsesforhold: Fungerende. kontorchef Lene Vesterbirk, Arbejdsmarkedsstyrelsen Blegdamsvej 56, 2100 Kbenhavn Telefon: 35 28 81 00, Fax: 35 36 24 11 Udtrdt november 1995, hvor Arbejdsministeriet iflg. Rdets nye bekendtgrelse har fet medlemsstatus. Boligforhold: Kontorchef Ella Blousgaard, Boligministeriet, Bygge- og Boligstyrelsen Stormgade 10, 1470 Kbenhavn K Telefon: 33 92 61 00, Fax: 33 92 61 64 Trafikforhold: Fuldmgtig Jakob Juul Trafikministeriet Nytorv 11 - 13, 1450 Kbenhavn K Telefon: 33 92 33 55, Fax: 33 93 27 80 Fuldmgtig Lars Findsen Justitsministeriets Lovafdeling Slotsholmsgade 10, 1216 Kbenhavn K Telefon: 33 92 33 40, Fax: 33 93 35 10 Kultur: Direktr Winnie Vitzansky, Kulturministeriet, Danmarks Blindebibliotek Teglvrksgade 37, 2100 Kbenhavn Telefon: 39 27 44 44, Fax: 39 27 10 21 Beskikket november 1995, hvor Kulturministeriet iflg. Rdets nye bekendtgrelse har fet status som srligt sagkyndig. Kommunikation: Specialkonsulent Jette Plenge Jakobsen Telestyrelsen, Forskningsministeriet Holsteinsgade 63, 2100 Kbenhavn Telefon: 35 43 03 33, Fax: 35 43 62 33 Tvrsektoriel sagkundskab i forskning: Vakant. Sekretariat: Sekretariatschef Mogens Wiederholt, Center for Ligebehandling af Handicappede Sekretariatsleder for Det centrale Handicaprd Lene Kann-Rasmussen Inspektr Lise From Oass. Elsebet Bonde Jakobsen Sekretariatets adresse: Det centrale Handicaprd Bredgade 25, Opg. F, 4.sal, 1260 Kbenhavn K Telefon: 33 11 10 44, Fax: 33 11 10 82 Skrivetelefon: 33 11 10 81 E-mail: dch@dch.dk.