rsberetning 1996 Det Centrale Handicaprd Bredgade 25, Opg. F, 4.sal 1260 Kbenhavn K Telefon: 33 11 10 44 Telefax: 33 11 10 82 Skrivetelefon: 33 11 10 81 E-mail: dch@dch.dk Det Centrale Handicaprds rsberetning er ogs udgivet p lydbnd og p diskette. Redaktion: Mogens Wiederholt (ansvarshavende) Lene Kann-Rasmussen Morten Kidal (layout) Forsidefoto: John Petersson (DK), der vandt 4 medaljer ved Paralympics 1996. Fotograf: Preben B. Sborg, SportsFoto Tryk: Levison Digital Center Oplag: 1.800 ISBN-nr: 87-985790-2-9 ISSN.nr: 1395-4660 Februar 1997 Indholdsfortegnelse 4 Forord af Palle Simonsen 6 Mainstreaming - ny trend i den internationale handicappolitik? 11 FNs Standardregler i praksis - internationalt, nationalt og lokalt 19 Ministerier reagerer p tilgngelighedsproblem 23 Beskftigelse p srlige vilkr 25 Socialforskningsinstituttet undersger handicappedes vilkr 28 Fr socialministeren travlt i 97? 31 Voksne handicappede p brneinstitutioner 33 Manglende sektoransvar i ministeriernes uddannelser 35 Efter- og videreuddannelse til handicappede 36 Ungdomsuddannelse til psykisk udviklingshmmede 37 Tekstning af TV for dve og hrehmmede 38 Udkast til IT-handlingsplan p handicapomrdet 39 Srtaksering af krsel med lifttaxi 39 Gennemgang af de individuelle krselsordninger 40 Dagsordenspunkter i 1996 44 Handicaprdets medlemmer og srligt sagkyndige i 1996 Forord af Palle Simonsen, formand for Det Centrale Handicaprd Nr vi ser tilbage p arbejdet i 1996, er der grund til at tro p, at vi er kommet nrmere et samfund for alle. Et samfund hvor handicappede har lige vilkr med alle andre. I arbejdet frem mod dette langsigtede ml har Rdet satset p den danske model: dialog og samarbejde. Der har i 1996 vret mange positive eksempler p, at denne strategi frer til handling og konkrete resultater. Befolkningen bakker op om indsatsen og stter sjldent sprgsmlstegn ved ndvendigheden af, at handicappede skal have hjlp og sttte. Forslagene fra Boligministeriets tvrministerielle udvalg og Kulturministeri- ets udvalg om handicappede og kulturen er eksempler p, at dialog omsttes til handling i form af konkrete initiativer. Dialog bliver til handlingsplaner og forhbentlig til konomiske prioriteringer, der vil forbedre forholdene i samfundet for mennesker med handicap. Vi har ogs i det forlbne r i samarbejde med Social- og Arbejds-ministerierne arbejdet med holdningsbearbejdning, bde ved vores pjece om FNs Standardregler: Fra Regler til Handling og med pjecen Focus p ressourcerne. Holdningspvirkning er ndvendig, hvis vi skal hbe p, at dialog frer til ndringer. Men holdningspvirkning er kun en ndvendig, ikke en tilstrkkelig forudstning for at n et samfund for alle. Vi har brug for konkrete handlinger, der fjerner barrierer for handicappedes deltagelse i samfundslivet, og skal gerne have inddraget svel den offentlige som den private sektor. Mlet er, at handicappede fr lige muligheder for at komme omkring i sam- fundet, for at g i gang med den uddannelse, de er optaget p, for at g til den lge, de selv har valgt, eller for at komme i arbejde, for nu at tage nogle eksempler fra rets arbejde. Rdet har i 1996 anbefalet regeringen under Regeringskonferencen om revision af EU-Traktaten at arbejde for tilslutning til en politisk og moralsk forpligtende tilkendegivelse om at leve op til FNs Standardregler om Lige muligheder for Handicappede. Vi foreslog samtidig, at man i EU-regi fik et rdgivende organ i handicapsprgsml, som Kommissionen var forpligtet til at hre. Ogs her pegede vi alts p den danske model og foreslog etablering af et Europisk Centralt Handicaprd. Det er Rdets opfattelse, at et Europisk Centralt Handicaprd kan blive et redskab, som kan bringe handicapaspektet ind i EUs beslutningsproces tilstrkkelig tidligt. P lngere sigt vil denne nye mde at tnke p skabe holdningsndringer i systemet. Handicappedes behov vil sledes tilgodeses, allerede nr der tages beslutninger om den brede samfundsudvikling, og det er det, der skal til. Mainstreaming - ny trend i den internationale handicappolitik? Iagttagere af den handicappolitiske debat vil have registreret, at der gennem den seneste tid hyppigere og hyppigere er dukket et nyt trend-ord op i debatten: mainstreaming. Iflge Gyldendals rde ordbog betyder mainstream slet og ret hovedstrm. Den aktive form mainstreaming betyder m.a.o. at gre noget til en del af hoved- strmmen. Begrebet er sledes udtryk for nsket om at gre det usdvanlige til en del af det sdvanlige. Det er modpolen til at segregere og henvise det fremmedartede til egne srlige reservater. Det er interessant at beskftige sig med begrebet mainstreaming, dels fordi det netop udtrykker den tankegang, som liger til grund for Det Centrale Handicaprds indstilling vedrrende antidiskriminationslovgivning, som beskrives i den nste artikel. Dels p grund af det tidspunkt, hvor begrebet dukker op i debatten. Ja til de brede boulevarder Begrebet indfinder sig i debatten p et tidspunkt, hvor vi i vrigt, inden for den internationale handicapbevgelse ser en tendens, som peger i modsat retning af mainstreaming. Denne tendens fokuserer p regelfastsatte rettigheder specielt for handicappede: antidiskriminationslovgivning etc. Alts en strmning som - ganske vist med positivt fortegn - gr i retning mod en ny udskillelse. Eller for nu at stte det p spidsen: en positiv segregering. Positiv eller ej, s er der tale om en ny-segregering, og den danske handicap- bevgelse og Det Centrale Handicaprd har da ogs af samme grund lagt distance til denne nye srrettighedstendens i den europiske handicapdiskussion. Fra dansk side har synspunktet vret klart: Det almindelige skal gres s bredt og fleksibelt, at det kan rumme det sregne som en naturlig og integreret del af det almindelige. Handicappede vil frdes ad de brede boulevarder - ikke henvises til sidegader og blindgyder. Begrebet mainstreaming er med andre ord et indlg i den lbende debat om for- skellige minoritetsgruppers strategier for at opn fuld deltagelse. Mainstreaming - alternativ til rettighedsstrategi Ordet mainstreaming stammer oprindeligt fra 1960ernes diskussion i USA om integration af handicappede elever i det almindelige skolesystem. Men relanceringen af begrebet skyldes den amerikanske kvindebevgelse og de sorte amerikaneres borgerrettigheds-bevgelser. Som reaktion p og i frustration over at de hidtidige bestrbelser ikke har frt til de nskede resultater, genbruges begrebet nu som udtryk for en strategisk nyorientering i opposition til den hidtidige rettighedsorienterede strategi. USA er, p trods af de strke borgerrettighedsbevgelser, fortsat et strkt raceopdelt samfund, og der er ikke opnet ligestilling mellem mnd og kvinder. Forestillingen om det amerikanske samfund som en stor smeltedigel, hvor etniske grupper smeltes sammen til t folk, er en illusion, som Clinton fornylig understregede i sin tiltrdelsestale. Det vil naturligvis vre forkert at konstatere, at borgerrettigheds-strategien er slet fejl, men det m samtidig konstateres, at strategien ikke har frt til den ligestilling, som var mlet. At det nskede ml ikke er net, hnger sammen med en indbygget selvmodsigelse i selve strategien. Lidt firkantet kan man sige, at rettighedsstrategien forsger at bekmpe n form for segregering ved hjlp af en anden form for segregering. Man kunne kalde det vaccinationsprincippet: med ondt skal ondt fordrives. Men problemet er bare - som man af og til ser med vaccinationer - at det, der var tnkt som en forsvarsmekanisme, vender sig mod patienten selv. Ved at etablere srlige rettigheder til bestemte befolkningsgrupper, fastholdt man reservattnkningen. I stedet for at mindske klften mellem forskellige be- folkningsgrupper, formaliserede man forskellen. I stedet for at befordre fore- stillingen om t folk, etablerede man en rettighedskrig, hvor minoriteterne blev forskanset bag et pallisadevrk af srlige rettigheder. En konstruktion som nr sit hjdepunkt, da den amerikanske Hjesteret definerer et amerikansk statsborgerskab som retten til at have rettigheder. Dialog eller skyttegravskrig Konsekvensen af denne logik er, at MINE individuelle rettigheder bliver det centrale, uden hensyntagen til eller tanke p fllesskabet og uden forstelse for, hvad der tjener helheden bedst. Man opgiver konsensustnkningen og dialogen til fordel for en ekstremt individualistisk vej. Udviklingen befordrede en adfrd, som mske nok skaber en indbyrdes sam- hrighed med den rettighedsgruppe, man tilhrer, men ikke nogen samhrighed eller dialog med fllesskabet. Man har fet etableret et stammesamfund, som frer en skyttegravskrig, hvor den ene rettighedsstamme slr den anden stamme i hovedet med sine rettigheder. Og slagmarken er henlagt til domstolene. Til forsvar for den amerikanske rettighedslovgivning p handicap-omrdet (ADA-lovgivningen) er det blevet fremfrt, at mange amerikanske handicappede oplever, at de med ADA-lovgivningen har fet deres vrdighed tilbage. Det er givetvis bde rigtigt og meget forsteligt. I et samfund, hvor vrdighed og samfundsmssig accept netop er forbundet med det at vre tilknyttet en rettighedsgruppe - ja hvor statsborgerskabet ligefrem defineres som retten til rettigheder, er det naturligvis identitetsgivende at blive defineret som en gruppe med srlige rettigheder. Men det er langt fra ensbetydende med, at der skabes resultater, at der skabes dialog, som fr myndigheder og enkeltpersoner til at ndre adfrd. Og det er frst og fremmest langt fra ensbetydende med, at modellen vil have nogen som helst effekt - heller ikke som identitetsskaber - i mere homogene samfund som de europiske og skandinaviske, hvor lejrtnkningen er mindre udprget end i USA. Det er baggrunden for, at bde danske handicaporganisationer og danske myndigheder har forholdt sig meget tvende over for den nye rettighedstrend, som hjemsger USA og store dele af Europa. Fra dansk side er det igen og igen blevet understreget, at mainstream-lsninger skal foretrkkes frem for srordninger og special-lsninger. Handicappedes ligebehandlingsproblemer lses ikke ved tilbagevenden til tidligere tiders srbehandling. Derfor kan den nye interesse for begrebet mainstream kun opfattes som en strre forstelse for den position, som i en rrkke har vret den danske. En erkendelse af at rettighedsstrategien ikke er tilstrkkelig, fordi den alt for let blot frer til tomme, symbolske rettigheder uden folkelig og politisk forankring. Interessen for mainstreamlsningen er udtryk for en spirende erkendelse af, at handicapsprgsml ikke frst og fremmest er juridiske sprgsml, men langt mere komplekse politiske sprgsml, som m vre underlagt den almindelige politiske proces. Mainstreaming i praksis Begrebet mainstream er naturligvis ikke blot del af en overordnet strategisk diskussion om midler i handicappolitikken. Begrebet har ogs en helt hndgribelig og praktisk betydning. Som praktisk guideline m begrebet mainstreaming betyde, at vi i endnu strre omfang end i dag indtnker de srlige behov i det almindelige. Vi bygger stadig srlige handicap- og ldreboliger. Vi burde i stedet bruge mere energi og flere ressourcer p at sikre, at det ordinre byggeri lever op til de standarder, som er ndvendige, for at vi fortsat kan bo der. Bde hvis vi fr et handicap, og nr vi bliver ldre. Vi etablerer alternative offentlige transportsystemer for handicappede, men forsmmer tilgngeligheden til den almindelige kollektive trafik. Vi producerer stadig i vid udstrkning srlige produkter alene med det forml at kunne betjene andre produkter. Apparater til at bne lg eller mlkekartoner. Albyler, P-piller og valium forhandles i fuldstndig ens emballage, s man m opfinde sindrige mrkningsordninger for, at blinde og svagtsynede kan kende pakningerne fra hinanden. Og ikke nok med det, vi opfinder sgar srlige tilkaldeanlg, s vi kan kalde apotekeren ud p gaden for at ekspedere os, i stedet for at bygge en rampe s vi kan komme ind til apotekeren. Lykkeligvis ser vi dog ogs eksempler p, at mainstreamtankegangen vinder indpas. Det har vi frst og fremmest set i forbindelse med Boligministeriets indsats i Det tvrministerielle udvalg om tilgngelighed. Her er der blevet udfoldet ganske betydelige bestrbelser p at f integreret handicapperspektivet i de almindelige bygnings-normer og i de standarder, byggeri selvflgelig skal overholde. Tilsvarende har vi set en IT-handlingsplan for handicappedes brug af informationsteknologi. I IT-handlingsplanen er fokus netop langt p at gre den generelle borgerrettede IT-anvendelse tilgngelig for handicappede - ikke ved at etablere parallelle alternativer, men gennem tilpasning og modifikation af de generelle lsninger. Men der er stadig lang vej at g, fr filosofien om t samfund for alle er en realitet. Hvis den tankegang, som ligger i begrebet mainstreaming, i hjere grad fik lov til at styre vores adfrd, s ville vi kunne reducere behovet for speciallsninger i vsentlig grad. Det ville ikke alene fremme ligestillingen mellem handicappede og ikke-handicappede, det ville ogs frigre ressourcer til en mere effektiv indsats der, hvor en srlig indsats er uundgelig. I dag sparer vi p femrerne, men lader dalerne rulle. FNs Standardregler i praksis - internationalt, nationalt og lokalt Den internationale, moderne handicappolitik fik i 1993 et vrdifuldt redskab i form af FNs Standardregler om Lige muligheder for Handicappede. Standardreglerne er ikke bindende p samme mde som en international konvention, men de forpligter regeringerne politisk og moralsk. Regeringerne br leve op til Standardreglernes normer, der skal sikre, at piger og drenge, mnd og kvinder med handicap har de samme rettigheder og forpligtelser som andre borgere i deres samfund. Det Centrale Handicaprd har set mange eksempler p, hvordan Standardreglerne inspirerer og frer til handling. Rdet er sikker p, at reglerne p lngere sigt vil blive til international sdvaneret, efterhnden som flere og flere lande anvender dem som rettesnor for handicappolitikken. Rdet har ogs selv haft glde af Standardreglerne som ledetrd i handi- capdebatten og handicappolitikken svel internationalt som nationalt og lokalt. Standardreglerne internationalt Rdet har specielt i to tilflde brugt Standardreglerne som inspiration p internationalt plan. I det frste tilflde benyttede Rdet Standardreglerne i forbindelse med arbejdet op til ndringerne af EU-Traktaten. ndringerne skulle overvejes og forhandles i lbet af 1996-97 ved Regerings-konferencen. Da formlet er at ndre Traktaten, kan de endelige beslutninger herom alene trffes i enighed af EU-landene i deres egenskab af suverne stater. nskerne om at f et forbud i selve Traktaten mod diskrimination af handicappede kom isr fra den europiske handicapverden. Allerede i 1993 havde de Handicappedes Parlament foreslet et diskriminationsforbud indsat, nr Traktaten skulle revideres. nskerne fra handicapverdenen rettede sig isr mod et diskriminationsforbud i selve Traktatens artikel 6, hvor det ville vre bindende. Hverken EU-regler eller nationale regler m stride mod sdan en be- stemmelse. Ved krnkelse vil der sledes vre grundlag for at anlgge retssa- ger bde nationalt og ved EU-domstolen. Der vil ogs blive hjemmel i Traktaten til at faststte EU-regler med dette forml. EU-Kommissionen havde i sin Hvidbog fra 1994 om europisk arbejdsmarkeds- og socialpolitik ligeledes foreslet, at et diskriminationsforbud i Traktaten blev overvejet. Temaet indgik desuden i det forberedende rammeoplg til Re- gerings-konferencen. Den danske regering havde derimod i sit forhandlingsgrundlag indskrnket sig til at ville overveje, om EU-borgernes grundlggende rettigheder burde indskrives i Traktatens indledning (pramblen). Denne binder ikke p samme mde som regler i selve Traktaten. Det Centrale Handicaprd nskede at f indflydelse p den danske regerings holdning til forbudsnsket ved Regeringskonferencen. Rdet nedsatte derfor en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde et oplg til Rdets anbefalinger til regeringen. Arbejdsgruppen holdt i juni et seminar med indlgsholdere fra ind- og udland. Seminarets deltagere reprsenterede svel handicapverdenen som offentlige instanser. P septembermdet drftede Rdet s emnet ud fra arbejdsgruppens oplg. Allerede i 1993 tog Rdet afstand fra antidiskriminationslovgivning og tog i stedet initiativ til, at Folketingsbeslutningen om lige muligheder for handicappede blev gennemfrt. Rdet nsker stadig ikke srlove for handicap- pede og nsker heller ikke, at dansk handicappolitik styres fra Bruxelles. Ej heller skal handicappolitik fres i retssale, Rdet foretrak fortsat dialogens vej. Rdets forslag til regeringen I et brev til Regeringen ved Statsminister Poul Nyrup Rasmussen om forbedring af forholdene i EU for mennesker med handicap anbefaler Rdet derfor i stedet regeringen flgende strategi: I Traktatens indledning indsttes en politisk forpligtende tilkendegivelse, der opfordrer EU til at leve op til FNs Standardregler om Lige muligheder for Handicappede. Adressaten for denne pligt er svel de af Traktaten omfattede lande som EUs administration. For at f handicapsynsvinklen grundigt belyst m der i EU vre et hringsorgan med bred ekspertise. Rdet foreslr derfor i tt sammenhng med henvisningen til Standardreglerne, at der i selve Traktaten indsttes en bestemmelse om et hringsberettiget Europisk Handicaprd. Dette br, efter modellen fra Det Centrale Handicaprd, ligeligt sammensttes af reprsentanter for alle Generaldirektoraterne og reprsentanter for de europiske handicaporganisa- tioner. Det Europiske Handicaprd skal have en formand med gennemslagskraft, og til Rdet knyttes et uafhngigt sekretariat. Med denne lsning kan landene fortsat vlge den handicappolitik, der passer bedst til deres land, hvad enten man nu nationalt foretrkker et forbud mod diskrimination eller dialog mellem organisationer og myndigheder. Og den europiske handicappolitik bliver demokratiseret, ben, helhedsorienteret og sektoransvarlig. Statsministeren svarede i slutningen af november, at Rdets anbefalinger var blevet lst med interesse i regeringen, og lovede, at Rdets synspunkter ville indg i regeringens videre overvejelser. En ny handicappolitik for det Europiske Fllesskab Det andet tilflde, hvor Rdet har haft glde af at benytte Standardreglerne som ledetrd for sit internationale arbejde, var i planlgningen af en ny handicappolitik for det Europiske Fllesskab. Den tidligere omtalte arbejds- gruppes overvejelser dannede grundlag for, at Rdet besvarede en hring fra Socialministeriet over meddelelse fra EU-Kommissionen og Ministerrdets udkast til resolution. Hring svel som resolution handlede om en mulig europisk handicappolitik inden for den allerede gldende EU-Traktat. I papirerne understreges det, at selvom resolutionen er udtryk for sttte til FNs officielle Standardregler om Lige muligheder for personer med handicap, er hensigten ikke ordret at gentage indholdet i disse regler. Det er heller ikke en gentagelse af de forpligtelser, medlemsstaterne allerede har indget inden for FN-systemet. Tilsvarende indgr Standardreglerne i udkastet til Rdsresolution p lige fod med henvisning til en rkke andre internationale dokumenter. I sit hringssvar fandt Handicaprdet, at dokumenterne var et stort fremskridt i retning af lige muligheder for handicappede. Dog savnedes et princip om handicapkompensation: mennesker med handicap br kompenseres for den ulempe, der er forbundet med handicappet og for de merudgifter, deres handicap pfrer dem. Handicaprdet nskede desuden, at retningslinjerne blev gjort lidt mere forpligtende. Rdet foreslog derfor, som i brevet til regeringen, at der i pramblen til EU-Traktaten kom en bestemmelse, der forpligter svel de af Traktaten omfattede lande som administrationen i EU til at leve op til FNs Standardregler. Med henblik p at styrke brugerinddragelsen i forhold til de fremlagte dokumenter foreslog Handicaprdet en Traktatbestemmelse om et hrings-berettiget europisk Handicaprd, sledes som ovenfor beskrevet. Resolutionen blev vedtaget i Ministerrdet i december, uden man fandt anledning til at flge Handicaprdets forslag. Standardreglerne nationalt Det Centrale Handicaprd fik fra starten en tt tilknytning til Standr- dreglerne. Socialministeren udpegede Rdet til nationalt koordinationsudvalg efter Standardregel nr. 17. Rdet skal, som nationalt samlingspunkt, koordi- nere indsatsen omkring Standard-reglerne og modtog derfor konomisk sttte af Socialministeren i 1994 til udbredelse af kendskabet til Standardreglerne i Danmark. Rdet har efterflgende udsendt Standardreglerne til alle landets borgmestre og amtsborgmestre, ligesom Rdet bredt har distribueret en folkepjece om Standardreglerne i 25.000 eksemplarer. Endelig har Rdet udformet pjecen Fra Regler til Handling, der i 95 blev udsendt til beslutningstagere p hjt niveau. I Rdets arbejde bruges Standardreglerne bestandig. Vi henviser ofte til den relevante bestemmelse i reglerne i Rdets hringssvar over betnkninger eller lovforslag og i andre henvendelser til myndighederne. Den Srlige Rapportrs sprgeskema I perioden 1995-97 har FN en srlig rapportr, Bengt Lindqvist, til internationalt at overvge gennemfrelsen af Standardreglerne. I en henvendelse til landenes regeringer bad Bengt Lindqvist om at f besvaret et sprgeskema, der koncentrerede sig om flgende indsatsomrder: lovgivning, koordinering af indsatsen, handicaporganisationer, tilgngelighed, uddannelse og beskftigelse. Socialministeriet opfordrede Det Centrale Handicaprd til at udarbejde forslag til besvarelse af sprgeskemaet. Og Socialministeriet sendte Rdets besvarelse fra marts 1996 til FNs Srlige rapportr med oplysning om, at ministeriet henholdt sig til Rdets svar. Forskningsministeren brugte Standardreglerne Tre ministre har taget Standardreglerne til sig ved at lade den eller de relevante Standardregler vre norm for udvalgsarbejdet inden for deres omrde. Det frste initiativ blev taget af forskningsministeren, der i 1995 fremlagde regeringens handlingsplan for informationssamfundet r 2000: Fra vision til handling. Redegrelsen stillede en srlig handlingsplan for handicappedes brug af informationsteknologi i udsigt. Forskningsministeriet udsendte derfor i august 1996 handlingsplanen for handicappedes IT-brug: Frihed til at vlge. Handlingsplanen refererer til Standardregel nr. 5 om adgang til oplysning og kommunikation. Planen fastslr, at producenter af nye produkter ikke er tilstrkkeligt opmrksomme p handicappedes srlige behov. En del af de pro- blemer, handicappede mder ved anvendelse af teknologien, kunne forebygges i udviklingsprocessen, sfremt handicappede inddrages heri. Planen gr ud fra, at handicappede ikke bare skal have frihed til at vlge mellem forskellige hjlpemidler, men at de skal have frihed til at vlge mellem de alternativer, som alle andre borgere i Danmark har. Handlingsplanen foreslr bl.a., at den IT-politiske handlingsplan analyseres for handicappedes muligheder for at drage nytte af dens forslag. Der ivrksttes i samarbejde med IT-branchen og hjlpemiddelbranchen pilotaktivi- teter for at gre standardproduk-terne tilgngelige ogs for handicappede. Muligheder og mangler ved kortteknologien belyses for at vurdere, om for- skellige brugerbehov kan tilgodeses (nrmer oplysninger s. 38). Boligministeren p banen Boligministeren var den nste, der spillede ud, ved i 1995 at nedstte Det tvrministerielle udvalg for mennesker med handicap. Udvalget fik til opgave at udarbejde en handlingsplan for tilgnge-lighed til de fysiske omgivelser i overensstemmelse med Standardregel 5. Udvalget skulle ogs pege p passende overgangsperioder for opnelse af generel tilgngelighed. Boligministeriet har formandsposten, og udvalget bestr desuden af reprsentanter for Social-, Sundheds-, Kultur-, Forsknings-, Milj- og Energi-, Undervisnings- samt Trafikministerierne. Udvalget nskede en tt dialog med brugerne og har afholdt en rkke brugerpanelmder, hvor brugerorganisationerne, Center for Ligebehandling af Handicappede og Det Centrale Handicaprd har haft lejlighed til at drfte udvalgets oplg og komme med forslag. Udvalgets ml er p kort sigt at stoppe for tilgangen af nye ikke-tilgngelige bygninger og anlg. P lngere sigt rettes indsatsen mod de eksisterende bygninger og anlg, og udvalget foreslr ligeledes en rkke initiativer p de forskellige ministeromrder. Udvalget nsker samtidig, at kommuner og amter inddrages, s mlstningerne ogs kan virkeliggres regionalt og lokalt. Udvalget har peget p, at Det Centrale Handicaprd og Center for Ligebehandling af Handicappede som en slags tovholder skulle redegre for udviklingen i deres rlige beretninger. I starten af 1997 udsender udvalget sin betnkning til hring, bl.a. hos Det Centrale Handicaprd (nrmere oplysninger s. 20). Og s var det kulturministerens tur I starten af 1996 nedsatte kulturministeren en arbejdsgruppe, der skulle undersge mulighederne for at lette adgangen til kulturen for mennesker med handicap og udarbejde en handlingsplan. Dansk Handicap Forbunds formand Karen Madsen blev arbejdsgruppens formand. Gruppens arbejde har taget udgangspunkt i Standardregel 5a om adgang til de fysiske omgivelser og regel 5b om adgang til oplysning og kommunikation. Ved en konference i november 1996 blev en lang rkke aktrer p handicap- og kulturomrdet opfordret til at kommentere arbejdsgruppens udkast til betnkning. Det Centrale Handicaprd pegede i sit hringssvar p, at udkastet tager udgangspunkt i regel 5 om tilgngelighed, hvilket er positivt, men det ville have vret naturligt, hvis arbejdsgruppen desuden direkte havde forholdt sig til Standardregel 10, der omhandler kultur, og til Standardregel 11 om fritid og sport. Arbejdsgruppens betnkning forventes afleveret i marts 1997. Standardreglerne lokalt At Standardreglerne ogs har effekt p lokalt niveau, er Kolding ommune et fremragende eksempel p. Her tog kommunaldirektren med borgmesterens og byrdets opbakning initiativ til at lave en handlingsplan for Kolding Kommune efter FNs Standardregler om Lige muligheder for Handicappede. Handlingsplanen er frdig ved rsskiftet og skal s til politisk beslutning. Kolding Kommune startede med at gennemg samtlige forvaltningsgrene med tilhrende institutioner. En strategiplan med forslag til en prioriteret tids- og handleplan samt konomiplan for svel kommunen som helhed som de enkelte indsatsomrder var nste tiltag. Med dette flotte og ambitise initiativ har Kolding taget frertrjen p. Rdet regner med, at initiativet vil blive til inspiration for bde amter og kommuner. Kolding Kommunes initiativ viser ogs, at det ikke er nok at udpege felter, hvor der skal ske noget. Hvis tingene skal ndres, s m der indg bde handleplaner, tidsplaner og sidst men ikke mindst: konomiplaner. Det glder bde p lokalt plan, p landsplan og p det internationale plan. Ministerier reagerer p tilgngelighedsproblem Et af de problemer, som Det Centrale Handicaprd gennem rene har tillagt stor vgt, er den manglende tilgngelighed til information, bygninger, transport- midler etc. Det Centrale Handicaprds fokusering p den manglende tilgngelig- hed, bl.a. til landets helseklinikker, var medvirkende til, at regeringen p ministerrdsmdet i oktober 1995 nedsatte et tvrministerielt udvalg. Det tvrministerielle udvalg Udvalgets opgave er at udarbejde en handlingsplan for tilgngelighed til de fysiske omgivelser (se s. 16 for oplysninger om udvalgets sammenstning). Udvalget har afholdt 4 brugerpanelmder, hvor reprsentanter fra handicaporganisationerne, Det Centrale Handicaprd samt Center for Ligebehandling af Handicappede har deltaget. Udvalget har i januar 1997 sendt betnkningen om handicaptilgngelighed til det fysiske milj til hring. Det Centrale Handicaprd har over for Det tvrministerielle udvalg lagt vgt p, at tilgngelighed til de fysiske omgivelser opfattes bredt, sledes at man bde tilgodeser bevgelseshandicappede, synshandicappede, hrehandicappede og udviklingshmmede i udvalgets arbejde. Rdet har ligeledes foreslet, at tilgngeligheden til helseklinikker, uddannelsesinstitutioner og kollektiv trafik fr meget hj prioritet. Hvor er problemerne? Udvalget har gennemfrt en sektorstatus for de enkelte ministeromrder. Ved gennemgangen af denne har man forsgt at definere handicapbegrebet bredt, sdan som Rdet har nsket. Konklusionen er, at der for bevgelseshmmede isr er problemer med den niveaufri adgang og toiletforhold. For blinde og dve findes der stort set ingen byggerier i den undersgte gruppe med ledelinier/piktogrammer og kun i ringe omfang byggerier med teleslynge. Udvalget har ogs gennemfrt en kortlgning af den gldende lovgivning, der retter sig mod handicaptilgngelighed. Kortlgningen viser, at der ved nybyg- geri, tilbygnin-ger og vsentlige ombygninger kun skal sm forbedringer til for at opn generel tilgngelighed for alle. Hvis man skal n mlet i den allerede eksisterende bygningsmasse, vil der imidlertid vre behov for ny lovgivning eller andre srlige initiativer. Hvis man ser p tilgngelighed til offentlige transportmidler, knytter denne sig primrt til en fornyelse af transport-materiellet. Strategi for fremtiden Der opereres i betnkningen med en kortsigtet strategi frem til r 2002 og en langsigtet strategi for perioden 2002 -2007. For at stoppe tilgangen af nyt ikke-tilgngeligt byggeri og anlg m.v. br der p kort sigt ske en opstram- ning af gldende regler, og hndhvelsen m effektiviseres. Holdningsbearbejd- ningen og informations- og undervisningsindsatsen br ligeledes opprioriteres. P lngere sigt skal indsatsen rettes imod det eksisterende byggeri og anlg m.v. Udvalget har forsgt at beregne, hvad forslagene kommer til at koste. Flertallet af de kortsigtede forslag kan gennemfres uden strre konomiske udgifter i den indledende fase. Men det er udvalgets vurdering, at der p lngere sigt kan blive tale om endog meget store belb, og at de langsigtede ml kun kan opns ved tilfrelse af nye konomiske ressourcer til omrdet. Ministeriernes initiativer I betnkningen opridses de enkelte ministeriers initiativer for at fremme tilgngeligheden. De fleste initiativer falder inden for Boligministeriets omrde, og de er klart og prcist formuleret. Inden for andre ministerier som f.eks. Socialministeriet og Sundhedsministeriet er initiativerne mere lst formuleret og afhngig af den videre dialog. Det betyder blandt andet, at sprgsmlet om den fysiske adgang til helseklinikkerne, som Rdet har nsket fr hj prioritet, ikke umiddelbart synes lst. Det tvrministerielle udvalg mener, at det offentlige br g forrest i indsatsen for at opn fuld tilgngelighed, og at kommuner og amter ogs skal inddrages i arbejdet. En meget vigtig forudstning for, at udvalgets forslag kan fres ud i livet, er, at der sikres en effektiv opflgning af betnkningens forslag. Boligministeriet vil derfor tae initiativ til, at der afholdes en eller flere konferencer, hvor betnkningens forslag drftes med handicaporganisationerne og lands-, kommunale- og amtskommunale politikere og myndigheder. Boligministeriet vil ligeledes tage initiativ til svel rlige opflgningsmder mellem de involverede parter som en samlet evaluering af de opnede resultater efter en 5 rig periode. Endelig fremgr det af betnkningen, at man forestiller sig, at Det Centrale Handicaprd eller Center for Ligebehandling af Handicappede i deres rlige beretninger kan redegre for udviklingen p omrdet. Kulturministeriets H-plan Ogs Kulturministeriet har i 1996 sat fokus p tilgngelighed i overensstemmelse med regel nr. 5 i FNs Standardregler. Arbejdsgruppen har til opgave at udarbejde en betnkning om handicappedes muligheder for at nyde godt af eksisterende kulturtilbud og for selv at vre aktivt udvende. Betnkningen skal indeholde en prioriteret handlingsplan, der fastlgger, hvad der kan ns p 3 r (kort sigt), og hvad der br sigtes mod at n p 10 r (langt sigt). Arbejdsgruppen har koncentreret sit arbejde om fire omrder: 1. Adgang til kulturen for mennesker med udviklingshmning 2. Adgang til kulturen for psykisk syge 3. Adgang til information inden for kulturen for mennesker med handicap 4. Adgang til de fysiske omgivelser inden for Kulturministeriets omrde for mennesker med handicap samt, hvorledes reglerne for handicappedes adgang til de fysiske omgivelser indpasses i Kulturministeriets uddannelser. Det Centrale Handicaprd har deltaget i en hring, som arbejdsgruppen indkaldte til i november 1996. Rdet kan med glde konstatere, at betnkningen tager fat p mange af de problemfelter, som Rdet har fundet vigtige. Bl.a. vil Kulturministeriet tage initiativ til, at Radio og TV forpligtes til at gre deres udsendelser tilgngelige, dels ved tegnsprogstolkning og tekstning af programmerne, dels ved udgivelse af programmateriale, der er tilgngeligt for mennesker med kommunikationshandicap. Og Kulturministeriets undervisningsinstitutioner, der bl.a. omfatter arkitektskolerne, skal for- pligtes til at informere om handicappedes behov i deres uddannelsestilbud. Udvalgets endelige betnkning forventes at foreligge omkring marts 97. Beskftigelse p srlige vilkr Det Centrale Handicaprd har ret igennem fulgt debatten om sknejob og beskftigelse p srlige vilkr ganske tt. Rdet er naturligvis primrt optagt af initiativer, som kan styrke handicappedes beskftigelse p ordinre vilkr. Det var bl.a. den bestrbelse, som l til grund for Rdets engagement i Social- og Arbejdsministeriets kampagne i forret 1996. I kampagnen indgik bl.a. folderen Fokus p ressourcerne - handicappede i arbejde, som Rdet udarbejdede i samarbejde med Socialministeriet. At centralperspektivet er, at handicappede nsker beskftigelse p helt almindelige ansttelsesvilkr, ndrer imidlertid ikke ved, at en betydelig gruppe handicappede fr og vil kunne f en chance p arbejdsmarkedet gennem job p srlige vilkr. Rdet har derfor ogs hilst initiativet til Udviklingscentret for job p srlige vilkr velkommen, og Poul Erik Pedersen, formand for Centrets bestyrelse, har gstet Rdet. Fokus p sknejob er skrpet Med den meget aktuelle debat om en reform af frtidspensions-systemet er der tilmed kommet yderligere fokus p sknejob. I reformplanerne er der lagt op til, at personer under 50 r kun i yderst begrnset omfang skal tilkendes frtidspension. I stedet skal der tilbydes aktivering og beskftigelse i sknejob. Rdet har naturligvis stor sympati for aktiveringslinien. Bde ud fra en konomisk og frst og fremmest en menneskelig betragtning er muligheden for aktiv deltagelse i arbejdslivet og ens egen forsrgelse at foretrkke. Men Rdet har ogs gjort bekymrede indvendinger mod den megen fokusering p sknejob. Uligebehandling fortstter Rdet har sledes peget p den uligebehandling, som ansatte i regelbaserede sknejob (50/50 ordningen) udsttes for: Ingen mulighed for at optjene dagpenge, ingen mulighed for uddan-nelses- og sabbatorlov og begrnset adgang til efterln. Regeringen har ganske vist i januar 97 fremsat forslag til Lov om seniorydel- se, som indebrer en efterlnslignende ordning til nogle ansatte i 50/50 stillinger. Men forslaget lser ikke efterlnsproblemet for de traditionelle brugere af 50/50 ordningen. Adgang til seniorydelse er forbeholdt personer, der nu har et 50/50 job, men som indtil det fyldte halvtredsindstyvende r havde job p almindelige vilkr, og seniorydelsen udgr kun 82% af hjeste dagpengesats i modstning til den rigtige efterln, hvor ydelsen i praksis svarer til hjeste dagpengesats. Rdet har tilsvarende ogs udtrykt bekymring for, at fokuseringen p sknejob vil fre til, at handicappede ansat p ordinre vilkr presses over i ansttelser p srlige vilkr. De forelbige skn over udviklingen i bde aftalebaserede og regelbaserede sknejob tyder dog ikke p, at det sker i strre omfang. Til gengld er der, som Rdet har ppeget, grund til at vre p vagt over for en udvikling, hvor den egentlige og grundige revalideringsindsats erstattes af en kortsigtet aktiveringslogik. Det er vigtigt at understrege, at forudstnngen for at en 50/50 ordning kan komme p tale, er at alle revalideringsmuligheder er udtmte. Rdet har derfor pbegyndt en mere principiel drftelse af revalideringssystemet, som vil blive fortsat i 1997. Socialforskningsinstituttet undersger handicappedes vilkr Socialforskningsinstituttet har i lbet af 1995 og 1996 foretaget en undersgelse af handicappedes levevilkr p baggrund af nsker om handicap- forskning fremfrt af bl.a. Socialministeriet og Det Centrale Handicaprd i 1992-93. Det blev p davrende tidspunkt isr fremhvet, at man nskede en kortlgning af handicappedes vilkr i relation til arbejdsmarkedet. Den sidste store handicap-undersgelse stammer fra 1962 og fokuserede p de fysisk handicappede. Den nye undersgelses resultater offentliggres i marts 1997. Undersgelsen tegner generelt det billede, at handicappede i dagens Danmark oplever, at de har muligheder inden for de fleste omrder. Relativt mange oplever dog, at der ikke er mulighed for at arbejde i det omfang, deres helbred faktisk tillader det. Kontakten med den kommunale sagsbehandling er et andet omrde, hvor relativt mange handicappede iflge undersgelsen oplever problemer. Undersgelsens metode Begrebet funktionshmning forsts i undersgelsen som det, at en funktion (f.eks. at g, se, hre eller forst) er mere eller mindre nedsat. Det svarer til det engelske disability, sledes som det indgr i WHOs klassifikation. WHOs begreb handicap betyder derimod afskring fra konkrete aktivitetsomrder - det vi ogs forbinder med det miljrelaterede handicapbegreb. Her ses handicappet som en modstning mellem samfundets krav og det funktionsniveau, den enkelte er i besiddelse af. Det vi i Danmark forstr ved handicap dkker funktionshmning i en svr grad. Ved hjlp af en forundersgelse er ca. 8.000 tilfldigt udvalgte personer blevet spurgt, om de havde et handicap eller en kronisk sygdom. De ca. 24% (1.871 personer), der svarede bekrftende herp, blev derefter interviewet meget detaljeret om deres funktionshmning. P grundlag af denne undersgelse (som omfattede 1.653 af de 1.871 personer) blev denne gruppe igen inddelt i 3 nsten lige store grupper, nemlig de ubetydeligt, de lettere og de svrt funktionshmmede. Personerne i den sidste gruppe er iflge undersgelsen dem, vi i daglig tale kalder handicappede. Denne gruppe udgr 553 personer eller ca. 8%. Under lsningen af rapporten skal man hele tiden holde sig for je, at en lang rkke af udsagnene om funktionshmmedes vilkr glder alle 3 grupper og ikke kun handicappede i egentlig forstand (de svrt funktionshmmede). Undersgelsen former sig i vidt omfang som sammenligninger af svar fra de 3 grupper. Der er sledes ikke foretaget en parallel undersgelse af de 74% ikke-funktionshmmede, som blev siet fra ved den frste undersgelse. Undersgelsen ppeger, at der med hensyn til afskring fra aktivitetsomrder (handicap i WHO forstand) er tale om en sammenhng med funktionshmning, sledes at jo svrere funktionshmnigen er, desto strre opleves afskringen. Undersgelsens resultater Med hensyn til adgang til arbejdsmarkedet viser undersgelsen, at funktions- hmmede overraskende ofte er i arbejde. Dog sledes at erhvervsfrekvensen er faldende, nr funktionshmningen tager til. Fordelingen p privat (60%) og offentlig (40%) ansttelse for gruppen som helhed svarer til fordelingen for hele befolkningen. Hvis man ser p tallene for hver undergruppe, viser det sig dog, at andelen af offentligt ansatte stiger, nr funktionshmningen tager til. For den gruppe, der omfatter handicappede i egentlig forstand (gruppe 3), er fordelingen 52% privat og 48% offentlig ansttelse. De funktionshmmede, der ikke er i arbejde, er blevet spurgt om, hvad de kunne nske sig opfyldt for at komme i arbejde. Her peger ca. 1/6 af de svrt funktionshmmede p arbejdspladsindretning, hjlpemidler og personlig assistance. Med hensyn til muligheden for hvile, kortere arbejdstid og mere sygefravr nvnes dette af op mod 1/3 af de svrt funktionshmmede. Undersgelsen peger i den forbindelse p, at det ville gavne en del handicap- pede, hvis kendskabet til lovgivningen om arbejdsplads-indretning, personlig assistance m.m. blev mere udbredt. Mange handicappede ville ligeledes kunne have gavn af en ansttelse, der forudstter accept af, at der er tale om en arbejdskraft, der ikke kan belastes s meget, og som ikke er helt s stabil i helbredet som andre. Undersgelsen har ogs kigget p, om selvvrdsflelsen har nogen indflydelse p erhvervsfrekvensen blandt handicappede. Dette synspunkt blev fremhvet ved en undersgelse i starten af 60erne: den psykiske srbarhed hos handicappede kunne svkke deres muligheder p arbejdsmarkedet. Den nye undersgelse konkluderer, at der nok er en sammenhng mellem erhvervsfrekvens og selvtil- lid, men at den er omvendt af den, der blev ppeget i 60erne: det er den manglende berring med arbejdslivet, der er en af rsagerne til lav selvtillid og ikke som tidligere hvdet den lave selvtillid, der er rsagen til den manglende berring med arbejdslivet. Med hensyn til adgangen til uddannelse ppeger undersgelsen, at der nok er flere handicappede, der fr en uddannelse idag end i 1962, men at det er udtryk for en generel tendens i hele populationen, s der i den forstand ikke er sket nogen forskydning. Dog er der siden 1962 sket en strre differenti- ering i, hvilke uddannelsesretninger handicappede vlger. Af andre resultater fra undersgelsen er der grund til at hfte sig ved de handicappedes utilfredshed med sagsbehandlingen i kommunen. Et flertal af dem, der har haft sager med kommunen, er utilfredse med, hvordan de er blevet informeret, og mange mener, at kommunen ikke er villig til at betale for udgifterne til hjemmehjlp, hjlpemidler, boligndringer, krsel m.m. Der klages ogs ofte over, at der mangler koordination, og at kommunen mangler ekspertise. Der er mange andre sprgsml, der tages op i undersgelsen, og Rdet vil se nrmere p, om der er behov for yderligere forskning p udvalgte omrder eller nrmere analyser af de data, der allerede er indsamlet. Fr socialministeren travlt i 97? I 1996 kom Socialministeriet med tre udspil, der ser ud til at resultere i lovforslag i forret 1997 om henholdsvis frtidspension, aktiv socialpolitik og social service. Frtidspension til debat Frtidspensionsudvalg II, hvori De Samvirkende Invalideorgani-sationer var reprsenteret, udsendte i 96 to rapporter. Rdet var specielt interesseret i den anden rapport fra maj 96. Her foresls det gldende kriterie erhvervs- evnetab erstattet med det nye kriterie: funktionsevne. Herved fokuseres der mere positivt og fremadrettet p den enkeltes muligheder p arbejdsmarkedet. Det nye kriterie fremhver, hvad personen kan eller kan bringes til at kunne, mens man hidtil har set p, hvilket tab af erhvervsevne den enkelte har lidt. Desuden vurderes mulighederne for at forenkle frtidspensionen fra 5 former til et par stykker. Det vurderes ligeledes, om det br vre en pligt at tilbyde personer op til 50 r arbejde i stedet for frtidspen-sion. Forudstningen for pensionen er, at pgldende ikke har nogen funktionsevne i erhverv tilbage. En ny lov vil kun komme til at glde kommende pensionister. Rdet har ikke fet rapporterne til hring. Nr der kommer lov-forslag, vil Rdet bl.a. se p, om forslaget indeholder den nskede hjemmel til, at 18-20 rige handicappede, der undtagelsesvis bor p en brneinstitution, kan f deres pension udbetalt. Det er der ikke hjemmel til i dag (se nste artikel for yderligere oplysninger). Det er urimeligt, at pensions-reformens princip om at voksne fr deres pension udbetalt uanset boligform, ikke glder for denne gruppe. Aktiv socialpolitik og ny social service? Udvalget om kontanthjlp, aktivering og revalidering m.v. var et internt embedsmandsudvalg uden brugerreprsentation, og udvalgets rapport fra august 1996 indeholder et lovforslag om aktiv social-politik. Rdet fandt i sit hringssvar, at der var tale om gode sammenskrivninger og prciseringer. Rdet kritiserede dog, at handicappede med revalideringsydelse stadig ikke vil kunne tage p studieophold i udlandet p samme vis som deres medstuderende. Rdet fandt desuden, at beskyttet beskftigelse, herunder sknejob, burde overflyttes til Arbejdsministeriet ud fra princippet om sektoransvar. Udvalget om Bistandslovens serviceydelser havde deltagere fra de kommunale organisationer og fra Finansministeriet, men ingen brugerreprsentanter. Udvalgets rapport fra september 96 indeholder et forslag til lov om social service, som dkker tre niveauer: de generelle tilbud til alle borgere med sociale problemer; tilbud til brede grupper, der alene har brug for servicey- delser; og endelig kerneomrdet: Ydelser, der er forbeholdt borgere med alvorlig fysisk, psykisk eller social funktionsnedsttelse eller med alvorlige sociale problemer. Anbefalingerne vedr. hjlpemidler og andre handicapkompenserende ydelser bygger p arbejdet i t udvalg om specielt disse omrder. Dette udvalg, der havde brugerreprsentanter, skulle bl.a. se p sammenhngen mellem Bistandslo- vens regler om merudgifter og boligindretning, p Pensionslovens regler om bistands- og plejetillg samt de personlige tillg. Rdets hringssvar I sit hringssvar gr Rdet ud fra, at ndvendig handicapkompen-sation fortsat skal vre gratis for den handicappede. Det forudstter, at reglerne i forslagets indledning om betaling for modtaget hjlp ikke glder handicap- kompenserende ydelser. Rdet finder ogs i dette forslag et ligebehandlings- problem i forhold til handicappede, der burde have ret til at medtage hjlpemidler m.v. ved arbejds- eller studieophold i udlandet. Rdet finder, at det er en positiv nyskabelse, at forslaget om en merudgiftsy- delse vil erstatte reglerne om merudgifter efter Bistandslovens  48, stk. 4, og Pensionslovens regler om pleje- og bistandstillg, invaliditetsydelse og personlige tillg, der dkker handicapkompenserende ydelser. Rdets holdning er ligeledes positiv over for en permanent ledsageordning, der ogs kommer til at omfatte unge mellem 16 og 18. Det er dog nskeligt, at ordningen for de unge bliver et retskrav og ikke kun en mulighed. Rdet forslr endelig en rkke retssikkerhedsmssige stramninger af forslaget. I lovforslaget understreges amternes specialrdgivning, og statskonsulenterne foresls overflyttet til amterne. Rdet finder det meget uheldigt, at statskonsulenternes uafhngige status herved forsvinder. Amtsrdsforeningen har nedsat en arbejdsgruppe, der skal vurdere den fremtidige organisation og varetagelse af amternes specialrd- givning. Rdet har udpeget Svend Jensen som reprsentant i arbejdsgruppen, hvis arbejde skal afsluttes senest d. 1. marts 1997. Voksne handicappede p brneinstitutioner Et af de temaer, som gentagne gange har vret genstand for drftelse i Rdet, har vret voksne handicappedes ophold p brneinstitu-tioner. Denne persongruppe fr endvidere ikke deres pension udbetalt under ophold p brneinstitution. Amterne driver i henhold til Bistandslovens  96 institutioner for handicappe- de brn og unge. Hovedreglen er, at man kan bo p disse institutioner til det fyldte 18. r. Under srlige omstndigheder kan opholdet forlnges til det fyldte 20. r. Herefter skal amterne i henhold til Bistandslovens  36 stk. 2 tilbyde et nyt relevant botilbud, eksempelvis ophold p en institution for voksne handicappede efter Bistandslovens  112 eller et bofllesskab efter  68. Voksne handicappede over 18 r, som stadig bor p en brne-institution, er ikke omfattet af de almindelige regler om udbetaling af pension. Center for Ligebehandling undersger problemet Center for Ligebehandling af Handicappede gennemfrte i 1995 og i 1996 et rundsprge til samtlige 14 amter og Kbenhavns og Frederiksberg kommuner for at finde ud af omfanget af voksne handicappede p brneinstitutioner. Tallet var i august 1995 143 personer. I august 1996 boede det samme antal voksne stadig p brneinstitution, til trods for at Amtsrdsforeningen i den mellemliggende periode havde indskrpet over for amterne, at problemet skulle lses. Fordelingen af voksne p brneinstitutioner havde imidlertid ndret sig fra 1995 til 1996, sledes at nogle amter helt eller nsten havde fet lst problemet, medens et ftal af amter havde fet endnu flere voksne p brneinstitutioner i lbet af det ene r. Centret bad derfor Det Centrale Handicaprd om at tage sagen op. Amtsrds- foreningen har siden meddelt Det Centrale Handicaprd, at formndene for amternes socialudvalg p et mde i efterret 1996 har oplyst, at amterne arbejder serist p at reducere antallet af voksne handicappede p brneinsti- tutioner. Den Sociale Ankestyrelse har truffet en ejendommelig afgrelse om, at der i Bistandslovens  68 a var hjemmel til at placere en 33-rigudviklingshmmet kvinde p en brneinstitution til et aflastningsophold. Den Sociale An- kestyrelse lagde ved afgrelsen vgt p, at den brneinstitution, hvor kvinden var blevet anbragt p aflastningsophold, var den eneste institution i amtet, som kvindens alder og handicap taget i betragtning kunne anvendes. Det er en beskmmende udvikling, at man finder det lovligt at anbringe voksne handicappede p en brneinstitution, alene fordi amtet ikke har opfyldt sin forpligtelse til at have tilstrkkeligt med vokseninstitutionspladser. Socialministerens holdning Socialministeren har indskrpet over for amterne, at ophold p brnein- stitutioner ikke kan komme p tale for voksne over 18 r, nr institu- tionsopholdet alene er begrundet i vidtgende fysisk eller psykisk handicap. Endvidere har socialministeren haft et mde med formanden for Amtsrds- foreningen og borgmestrene for de to hovedstadskommuner for at drfte problemerne med voksne handicappedes ophold p brneinstitutioner. Endelig har socialministeren i svar p et onsdagssprgsml fra Folketinget meddelt, at mangel p egnede institutionspladser til voksne ikke kan begrunde, at et institutionsophold forlnges ud over det 18. r. Rdet kan med glde konstatere, at der nu flere steder bliver taget alvorligt fat p at f lst problemet. Derimod har socialministeren til Rdets store skuffelse meddelt, at der ikke vil blive bnet op for pensionsudbetalinger til de 18-20 rige, der undtagelsesvis fr forlnget deres ophold p en brnein- stitution. Ministeren havde ellers tidligere vret enig i, at der var tale om et ligebehandlingsproblem, som hun ville lse. Rdet har derfor rettet fornyet henvendelse til socialministeren med et strkt nske om at man ndrer pen- sionsreglerne, s ogs denne gruppe af voksne handicappede kan f udbetalt den pension, de har krav p. Mennesker med handicap skal behandles ens, uanset hvilken boligform, de har. Manglende sektoransvar i ministeriernes uddannelser En konsekvens af det skaldte sektoransvar p undervisnings-omrdet er, at handicappede skal kunne modtage undervisning i de skoler og undervisnings- institutioner, som ivrigt er ansvarlige for udbuddet af undervisning i Danmark. Det betyder videre, at det overordnet er de ministerier, der er ansvarlige for de forskellige uddannelser, som ogs har ansvaret for handicappede studerende. Ministerierne har et ansvar for, at en rkke kompensatoriske foranstaltninger stilles til rdighed for handicappede elever p deres uddannelsesinstitu- tioner. Mange uddannelsesinstitutioner lever ikke op til sektoransvarlighedsprin- cippet, idet de ikke er indstillet p at betale for tegnsprogstolk, sekretrhjlp, fysiske ndringer af bygningerne m.v. Og dette glder ikke kun for de uddannelsesinstitutioner, som henhrer under Undervisningsministeriet. Ansvaret ekspederes videre til Socialministeriet Problemet med hjlp til handicappede studerende sendes i stedet videre til socialsektoren, som s skal tage stilling til, om den ndvendige hjlp kan bevilges via Bistandsloven. Herved fr man et dobbelt optagelsessystem for studerende med handicap, der allerede er optaget p en uddannelse, idet socialforvaltningen ogs skal tage stilling til, om uddannelsen er en del af en relevant erhvervsplan. Det Centrale Handicaprd har gentagne gange siden 1993 korresponderet med Undervisningsministeriet om behovet for specialpdagogisk sttte p de videregende uddannelser. Og Rdet har opfordret til, at bevilling af de forndne hjlpemidler skal ligge i Undervisnings- og de vrige under- visningsansvarlige ministeriers regi, og ikke som idag i Socialministeriets regi. Rdet har givet Center for Ligebehandling af Handicappede til opgave at udarbejde et oplg til en reform af hele undervisnings-omrdet for handicappe- de. Sidste r tog Undervisningsministeriet initiativ til med reprsentanter fra DSI-Us medlemsorganisationer at gennemdrfte handicappede studerendes muligheder for at studere p de videregende uddannelser. Dette initiativ hilste Rdet velkomment. Undervisningsministeriet og reprsentanter fra DSI-U har i det forlbne r afholdt et par mder. Det forelbige resultat af denne mderkke er, at undervisningsministeren og socialministeren er blevet enige om at fremlgge et forslag om ndret kompetence-fordeling. Det er planen, at Undervisningsministeriet skal have en central kompetence til at beslutte, hvilke hjlpemidler en handicappet studerende, der er optaget p en videregende uddannelse, skal have. Men det konomiske ansvar skal fortsat ligge p lokalt plan hos kommunerne. Rdet imdeser forslaget med spnding. Efter- og videreuddannelse til handicappede Som opflgning p Ligebehandlingscentrets beretning for 1995 har Rdet drftet handicappedes adgang til efter- og videreuddannelse. Hvis handicappedes muligheder p arbejdsmarkedet skal fastholdes og udbygges, er det afgrende, at handicappede har samme mulighed for lbende kvalificering som ikke-handicappede. Desvrre betyder den manglende sektoransvarlighed p en rkke uddannelsesomrder - herunder ikke mindst p arbejdsmarkeds- -uddannelserne og hos private udbydere af efter- og videreuddannelse - at handicappede ofte har meget vanskeligt ved at deltage i disse uddannelsestil- bud. Rdet har derfor foreslet svel arbejds- som undervisningsministrene, at der etableres en forsgsordning med personlig assistance til handicappede under efter- og videreuddannelse. Ideen er inspireret af successen fra Lov om personlig assistance til handicappede i erhverv. Arbejdsminister Jytte Andersen har i frste omgang afvist forslaget med henvisning til en rkke allerede ivrksatte initiativer, hvis effekt vi endnu ikke kender endeligt. Undervisningsminister Ole Vig Jensen vil, nr man skal se p erfaringerne med specialpdagogisk bistand p de videregende uddannelser (se foregende artikel) undersge, om voksenuddannelserne i vrigt br justeres. Og ved samme lejlighed lover undervisningsministeren at se p, om der skal laves en forsgsordning med personlig assistance. Ungdomsuddannelser til psykisk udviklingshmmede Iflge FNs Standardregler skal der vre lige uddannelsesmuligheder for handicappede brn, unge og voksne. Rdet er dog i 1996 blevet orienteret om manglen p relevante uddannelsesmuligheder for unge psykisk udviklingshmmede efter grundskolens afslutning. Undervisningsministerens erklrede mlstning for ungdomsuddannelserne er, at alle skal have tilbud om fortsat undervisning efter grundskolen. En rkke henvendelser til Center for Ligebehandling tyder p, at uddannelses- tilbuddet til unge psykisk udviklingshmmede er sporadisk, fra det jeblik undervisningspligten ophrer, og i alt for hj grad bestemt af hvor i landet man bor. Derfor opfordrede Centret i sin beretning for 1995 Undervisningsmini- steriet til, i samarbejde med amterne, at kortlgge ungdomsuddannelsestil- buddene til de intellektuelt drligst fungerende. Kortlgningen skulle ske med henblik p at skabe initiativer, som sikrer denne gruppe et relevant sammenhngende uddannelsestilbud efter endt under- visningspligt. Undervisningsministeriet inviterede, p baggrund af opfordringen og lignende opfordringer bl.a. fra en gruppe ungdomsskoleledere i Kbenhavn, til en rundbordsdrftelse i marts 1996 med reprsentanter fra en rkke interessenter, herunder LEV. P et i vrigt meget positivt mde var der bordet rundt enighed om, at der er behov for at se nrmere p det uddannelsestilbud, som i dag gives til de svrest handicappede. Undervisningsministeriet lovede at tage initiativ til, at der i samarbejde med amterne gennemfres en kortlgning af det tilbud, der gives i dag. Tekstning af TV for dve og hrehmmede I USA har ADA-lovgivningen medfrt, at stort set alle TV-programmer skal tekstes. Alle TV-apparater p 13 tommer eller mere skal iflge loven have indlagt closed caption - dersom man trykker p en srlig knap, giver denne anordning synlig tekst. Stort set alle primetime-programmer, d.v.s. alle nationale direkte nyheds-programmer, populre serier, sportsudsendelser og reklameindslag om aftenen har nu tekst, som kan gres synlig. En af forudstningerne for at kunne tekste direkte udsendelser og programmer, der er frdigproduceret sent i forhold til udsendelsestidspunktet, er brugen af et skaldt intelligent tastatur, ogs kaldet Velotype-tolkning. Med dette tastatur kan skrivetolkenes hastighed, efter oplring i -1 r, bringes s meget i vejret, at der kan skrivetolkes med talehastighed. I Sverige anvendes Velotypetolkning bl.a. til tekstning af direkte TV-udsendelser, og systemet benyttes i USA, England, Frankrig, Tyskland og Finland. En dansk lrebog i Velotypetolkning er frdigudviklet, og det er planen, at der i sommeren 1997 vil vre uddannet personer, der kan skrivetolke med Velotype p dansk. Herefter er der ikke lngere tekniske barrierer for at tolke direkte udsendelser p TV-mediet. Kulturministeren har p baggrund af Rdets henvendelser i 1995 oplyst, at Danmarks Radio vil ge antallet af tekstede udsendelser med 60 timer i 1996 og 100 timer i 1997, samt at TV 2 i 1996 ville ivrkstte tunghretekstning via tekst-TV af i princippet alle frstegangsudsendelser af danske programmer. Udkast til IT-handlingsplan p handicapomrdet Forskningsministeriet offentliggjorde i august en handlingsplan for handicappedes IT-brug med titlen Frihed til at vlge. Den generelle IT-handlingsplan fra 1995 lagde op til en udnyttelse af IT som revali- deringsvrktj gennem udvikling af speciallsninger. Den nye handlingsplan supplerer med initiativer, som skal sikre tilvejebrin- gelsen af lige muligheder for handicappede gennem universelt design, der gr IT tilgngeligt for handicappede i videst muligt omfang. Handlingsplanen munder ud i en rkke konkrete initiativer: - analyse af den generelle IT-handlingsplan for tilgngelighed - udvikling af dansk syntetisk tale og dansk talegenkendelse. Herunder udvikling af vrktjer til brug af talesyntese i forbindelse med grafiske brugergrnseflader - udredningsarbejde vedr. handicappede og fjernabejde - pilotaktiviteter til fremme af det universelle design - belysning af muligheder og mangler ved kortteknologi Samtidig med offentliggrelsen af handlingsplanen blev der taget initiativ til at nedstte en flgegruppe med reprsentanter fra handicaporganisationerne og enkelte reprsentanter for IT-branchen. Flgegruppen holdt sit frste mde i starten af januar 1997, og den vil blive central i implementeringen af de forskellige initiativer. Der kan forventes afrapportering fra de fleste projekter medio 97. Srtaksering af krsel med lifttaxa Det Centrale Handicaprd indbragte i forret 1996 Vejle og en rkke andre kommuner i amtet for Tilsynsrdet i Vejle Amt. Baggrunden var, at Rdet havde konstateret, at de pgldende kommuner tillod taxivognmnd at opkrve et ulovligt gebyr for at betjene krestolsbrugere ved krsel med lifttaxi. Tilsynsrdet afgjorde sagen i overensstemmelse med Rdets klage og plagde de pgldende kommuner at afskaffe gebyret. Desvrre har det efterflgende vist sig, at taxivognmndene har fundet et nyt hul i hyrevognsbekendtgrelsen, som muliggr en lovlig srtaksering af krestolsbrugere. Vejle Kommune - og en rkke andre kommuner landet over - har derfor genindfrt en srtakst for liftvogne. Det Centrale Handicaprd har p den baggrund besluttet at tage sagen op politisk over for Trafikudvalget. Det vil ske i forbindelse med den forestende revision af Lov om Taxikrsel, som kommer til behandling i lbet af forret 1997. Gennemgang af de individuelle krselsordninger P opfordring fra Det Centrale Handicaprd har trafikministeren nedsat en arbejdsgruppe, som har til opgave at gennemg de individuelle krsels- ordninger. Baggrunden for Rdets nske om en gennemgang er den analyse af krselsordningerne, som Ligebehand-lingscentret fremlagde i sin beretning for 1994. Arbejdsgruppen har endnu ikke afsluttet sit arbejde. Dagsordenspunkter 1996 Mde 1, d. 6. marts 1996 Det Centrale Handicaprds Beretning for 1995. Informationstilgngelighed for handicappede. 3 Rapporter fra Socialmini-steriets udvalg: Frtidspensionsudvalg II, 1. rapport vedr. sagsbehandling, visitation og opflgningsplaner. Delrapport om hjlpemidler.Udvalget om hjlpemidler og andre handicap- kompenserende ydelser. 2. rapport fra Kontanthjlpsudvalget af 1994. "Et liv p egne prmisser" - udviklingshmmedes livskvalitet. Debatoplg udarbejdet af den amtskommunale socialchefkreds. Hring over lovforslag om patientrettigheder. Information om handicappedes muligheder p arbejdsmarkedet. (Socialmini- steriets og Arbejdsministeriets informationsaktiviteter). Tilsynsrdet i Vejle Amts afgrelse om ulovligheden af forhjet takst for taxakrsel med krestolsbrugere. Satsreguleringspuljen 1996. Sundhedsstyrelsens vejledning vedr. specialeplanlgning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehus-vsenet. Boligministerens tvrministerielle udvalg om fysisk tilgngelighed. Forslag om forbud i EU-Traktaten mod diskrimination p grund af bl.a. handicap. Hring om sprgeskema fra FNs Srlige Rapportr om gennemfrelsen af FNs Standardregler. Opflgning af sagen om voksne handicappede p -96 institutioner samt problemet med manglende udbetaling af pension. Trafikministeriets undersgelse af de individuelle krselsordninger. Undervisningsministeriets undersgelse af virkningen af ptegning p prvebeviser i folkeskolen. Mde 2, d. 13. juni 1996 Ptegning af prvebeviser i folkeskolen. Socialministeriets besvarelse af 2. sprgeskema fra FNs Srlige Rapportr. Pensionsudbetalinger til personer p dgninstitutioner for brn og unge. Orientering ved afdelingschef i Socialministeriet Grethe Buss om: Udvalget om hjlpemidler og andre handicapkompenserende ydelser samt serviceudvalget. Kolding Kommune vil lave handlingsplan for FNs Standard-regler. Ungdomsuddannelse til udviklingshmmede. Tekstning af TV-udsendelser. Nyt om Forsknings- og Udviklingscentret for Hjlpemidler og Rehabilitering. Sundhedsstyrelsens udredning om hjerneskadeomrdet kommer til hring i lbet af sommeren 1996. Regeringens IT-politiske redegrelse. Nyt fra arbejdsgruppen vedr. antidiskriminationsbestemmelse i EU-Traktaten. Rdets opflgning p Ligebehandlingscentrets beretning 1995. Boligministeriets 2. undersgelse af kommunernes dispensationspraksis fra byggelovgivningens handicapkrav. Ankeafgrelse om at handicappede studerende ikke kan medtage revaliderings- hjlp til udlandet. 2. rapport fra Frtidspensions-udvalg II. Mde 3, d. 25. september 1996 Besg af Poul Erik Pedersen, bestyrelsesformand i Udviklingscenter for be- skftigelse p srlige vilkr og vicedirektr i Ledernes Hovedorganisation. Handicap IT-handlingsplanen Frihed til at vlge. CD-ROM om Handicap, arkitektur & design.(Et audiovisuelt projekteringsvrktj om planlgning af fysiske omgivelser, s de er tilgngelige for mennesker med handicap). Trafikministeriets udvalg om de individuelle krselsordninger. Sundhedsstyrelsens nye Vejledning om specialeplanlgning og lands- og landsdelsfunktioner. Erstatter vejledning om lands- og landsdelsfunk-tioner i sygehusvsenet fra 1993. Amtsrdsforeningens hring af 23. maj 1996 over Rapport fra arbejdsgruppen om dvblinde. Sundhedsstyrelsens hring over udkast til redegrelse om Spontan abort eller fdsel? Pensionsudbetaling til voksne handicappede p dgninstitutioner for brn og unge. Psykiatriundersgelsen af august 96 ved Per Nrgaard Poulsen. Formidlingscenter sts undersgelse Handicappedes tilknytning til arbejds- markedet af juli 1996. Nyt fra boligministerens tvrministerielle udvalg. Forslag om forbud i EU-Traktaten mod diskrimination p grund af bl.a. handicap. Boligministeriets 2. undersg-else af kommunernes dispensations praksis fra byggelovgivningens handicapkrav. Rapporter fra Serviceudvalget og fra Udvalget om hjlpemidler og andre handicapkompenserende ydelser. Socialministeriets hring over rapport fra Udvalget om kontant-hjlp, aktivering og revalidering m.v. Ligebehandlingscentrets 2. undersgelse af handicappede voksne p brneinsti- tutioner. Reform af undervisningsomrdet for elever/studerende med handicap - Fra klient til SU-berettiget. Mde 4, d. 19.december 1996 Besg af socialminister Karen Jespersen. Trafikministeriets arbejdsgruppe om de individuelle krselsordninger. Den fremtidige organisation og varetagelse af den amtskommunale special- rdgivning. Kulturministeriets H-udvalg. Udvalg om fornyelse af den offentlige informationspolitik. Menneskelige ressourcer i arbejdslivet. (Forskningsministeriets forsk- ningsprogram). Socialministeriets vurdering af virksomhedspuljens projekter for handicappede. Socialministeriets og Bygge- og Boligstyrelsens rundskrivelse om plejeboliger til handicappede efter ldreboligloven. Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) og Socialt Udviklingscenters (SUS) pilotundersgelse af institutioner og bostttetilbud for voksne med vidtgende handicap. Mde i Kbenhavn mellem de Nordiske Handicaprd den 10.- 11. oktober 1996. Lov om almene boliger. L 28 om ndring af Bistands-loven med nye regler om oprettelse, visitation og finansiering m.v. efter Bistandslovens  91 - 95. Kulturministerens forslag til ndring af Ophavsretsloven. Sknejobudvalg IIs redegrelse til regeringen Etablering af sknejob p arbejdsmarkedet. Det tvrministerielle udvalg om fysisk tilgngelighed. Beretning for 1996 fra Center for Ligebehandling af Handicappede. Voksne handicappede p dgninstitutioner for brn og unge. Pensionsudbetaling til voksne handicappede p dgninstitutioner for brn og unge. Sundhedsstyrelsens udkast til redegrelse: Behandling af traumatiske hjerneskader og tilgrnsende lidelser. Nuvrende og fremtidig organisation. November 1996. Det Centrale Handicaprds medlemmer 1996 Formand: Direktr, fhv. social- og finansminister Palle Simonsen, ATP-Huset, Kongens Vnge 8, 3400 Hillerd Personligt medlem: Formand for Dansk Blindesamfund, Svend Jensen nstformand i Det Centrale Handicaprd, Thoravej 35, 2400 Kbenhavn NV Medlemmer: De Samvirkende Invalideorganisationer: Formand for De Samvirkende In- valideorganisationer, John Mller, Klverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre Nstformand i Scleroseforeningen, Niels Arthur Hansen Vordingborggade 6 F, lejl. 51, 2100 Kbenhavn . Fratrdt med udgangen af 1995. Stedfortrder: Jrgen Lenger, udviklingschef i Muskelsvindfonden, Vrnedamsvej 20, 4. tv., 1619 Kbenhavn V Som efterflger blev Henny Jacobsen, Scleroseforeningen,Nederbyvnget 5 B 6100 Haderslev, Tlf. 74 52 73 29 beskikket den 27. september 1996. Medlem af forretningsudvalget i Nyreforeningen, Willy Jagd Jensen, sterparken 9, 2630 Taastrup Direktr i Danske Dves Landsforbund, Knud Sndergaard, Rantzausgade 60, 1., Postboks 704, 2200 Kbenhavn N Landsforeningen af Autister/Psykotiske Brns Vel, Grete Gjl, sterskovvej 36, 8670 Lsby Nstformand i Landsforeningen for Laryngectomerede Gudrun Mrup, Engvej 13, 8832 Skals Formand for Dansk Handicap Forbund, Karen Madsen, Hans Knudsens Plads 1 A, 2100 Kbenhavn . Fratrdt august 1996. Som efterflger blev Formand for Spastikerforeningen, Henri Holm, Her- lufsholmvej 37, Postboks 1684, 2720 Vanlse beskikket den 14. august 1996. Amtsrdsforeningen Amtsborgmester Sren EriksenVestsjllands Amt, Allen 15,4180 Sor Kommunernes Landsforening Viceborgmester Anny Winther, Stvring Kommune, Mastruphj 99, 9530 StvringTe- lefon: 99 86 86 86, Fax: 98 37 14 34 Kbenhavns og Frederiksbergs Kommuner: Socialudvalgsformand Lilian Nilsson, Henrik Ibsens Vej 3, 3.th., 1813 Frederiksberg C Arbejdsministeriet: Fuldmgtig Elsebeth Foged, Arbejdsministeriet, 4. kontor, Holmens Kanal 20,1060 Kbenhavn K Socialministeriet: Afdelingschef Grethe Buss, Holmens Kanal 22,1060 Kbenhavn K Sundhedsministeriet: Overlge Jrgen Fog, Sundhedsstyrelsen, Amaliegade 13, Postboks 2020, 1012 Kbenhavn K. Fratrdt oktober 1996 Som efterflger blev Fuldmgtig Margit Ulmer, Sundhedsministeriet, Hol- bergsgade 6, 1057 Kbenhavn K, beskikket den 20. januar 1997 Undervisningsministeriet: Undervisningsinspektr Jrgen Hansen, Folkeskoleafdelingen, Frederiksholms Kanal 26 1220 Kbenhavn K Srligt sagkyndige Boligforhold: Kontorchef Ella Blousgaard, Boligministeriet, Bygge- og Boligstyrelsen Stormgade 10, 1470 Kbenhavn K Trafikforhold: Fuldmgtig Jakob Juul, Trafikministeriet,Nytorv 11-13, 1450 Kbenhavn K, Fratrdt september 1996 Som efterflger blev Fuldmgtig Anne-Mette Lyngs, Trafikministeriet, Nytorv 11-13, 1450 Kbenhavn K, beskikket den 20. januar 1997 Forvaltningsret: Fuldmgtig Lars Findsen, Justitsministeriets Lovafdeling, Slotsholmsgade 10, 1216 Kbenhavn K Kultur: Direktr Winnie Vitzansky, Kulturministeriet, Danmarks BlindebibliotekTegl- vrksgade 37, 2100 Kbenhavn Kommunikation: Specialkonsulent Jette Plenge Jakobsen,Telestyrelsen Forskningsministeriet, Holsteinsgade 63, 2100 Kbenhavn Tvrsektorial sagkundskab i forskning: Fuldmgtig Karen Peytz, Forskningsministeriet, Bredgade 43, 1260 Kbenhavn K, Beskikket den 15. juli 1996 Sekretariat: Sekretariatschef Mogens Wiederholt Sekretariatslder Lene Kann-Rasmussen Inspektr Lise From Oass. Elsebet Bonde Jakobsen