Beretning 1997 Kolofon Det Centrale Handicaprd Bredgade 25, opg. F, 4. sal 1260 Kbenhavn K Telefon: 33 11 10 44 Teksttelefon: 33 11 10 81 Telefax: 33 11 10 82 Hjemmeside: www.dch.dk E-mail: dch@dch.dk Det Centrale Handicaprds rsberetning udgives ogs p lydbnd og p diskette. Redaktion: Mogens Wiederholt (ansvarshavende), Lene Kann-Rasmussen og Morten Kidal (layout) Fotos: Fotogruppen 2. maj: Lars Bahl forside, Nana Reimers s. 9, Kissen Mller Hansen s. 12 & s. 42, Henrik Saxgren s. 20, Leif Gabrielsen s. 23, Lars Sfstrm s. 30.Andre fotografer: Peter Schlter s. 4, Peter Bak Rasmussen s. 35. Tryk: Scanprint. Oplag: 1.800 ISBN-nr: 87-985790-4-5. ISSN.nr: 1395-4660 Marts 1998 Forord af Palle Simonsen, formand for Det Centrale Handicaprd Beretningen om Det Centrale Handicaprds arbejde i 1997 har mange enkelthistorier om en vellykket indsats fra Rdets side. Lad mig njes med at nvne flgende fire gode eksempler: Arbejdsministerens lovforslag om kompensation til handicappede i erhverv. Boligministerens handlingsplan for han-dicappedes adgang til det fysiske milj. Samarbejdet med Socialministeriet om en pjece om fleksjob som led i Socialministeriets kampagne om virksomhedernes sociale ansvar. Og forskningsministerens initiativer for ogs at gre informationsteknologien tilgngelig for handicappede. Godt samarbejde om ligebehandling Beretningen viser ogs, at folketingsbeslutningen om ligebehandling af handicappede fra 1993 har haft effekt. Rdet arbejdede dengang med en tretrinsraket: For det frste blev Center for Ligebehandling af Handicappede p Rdets foranledning etableret i nr tilknytning til Rdet. Centret skulle bde nationalt og internationalt indsamle, initiere og formidle ndvendig information og ekspertise. For det andet anmodede Folketinget Ombudsmanden om at flge udviklingen i ligebehandlingen af handicappede, og for det tredje nskede Rdet at f en rlig handicappolitisk debat i Folketingssalen ud fra Rdets fremsendelse af Centrets rsberetning. Samarbejdet med Centret fungerer over al forventning. Rdets arbejde er bde kvalitativt og kvantitativt blevet styrket ved samarbejdet med Center for Ligebehandling af Handicappede. Der samarbejdes tt, og initiativerne kommer fra begge sider. Rdet tager ofte sager op, som Centret har fundet frem til, hvor der er brug for politisk aktion. Et eksempel herp er sagen om handicappedes mulighed for at adoptere og de tidsubestemte retsflger, som beskrevet i artiklen p side 23. Tilsvarende kan Rdet opfordre Centret til at udarbejde en analyse eller et oplg til Rdet. Det er f.eks. tilfldet med oplgget til sektoransvar for handicappedes studier p de videregende uddannelser, som Rdet har sendt til undervisningsministeren. Folketingets Ombudsmand har ogs taget udfordringen op, og ved at den kommunale sektor nu ogs er omfattet af hans indseende, ligger der en srlig retssikkerhed i, at ogs Ombudsmanden flger med i handicappedes forhold. Behov for handicappolitisk debat Hvad vi hidtil har savnet, er derimod den rlige debat om handicappolitikken i Folketingssalen. En sdan debat ville gre politikere og offentligheden endnu mere opmrksom p de omrder, hvor der fortsat ikke er lige muligheder for handicappede. Vi kan ikke acceptere, at 2/3 af landets tandlge-, lge- og andre helseklinikker er utilgngelige for handicappede. Vi kan ikke acceptere, at voksne bor p dgninstitutioner, de er beregnet for brn. En kvalificeret rlig handicappolitisk debat i Folketingssalen er, hvad vi har brug for. Og det er lige prcis, hvad Rdet nsker sig som fdselsdagsgave i anledning af 5 rs jubilet for Folketingsbeslutningen fra april 1993 om ligebehandling af handicappede. Boligministeren i gul frertrje - gode muligheder for get tilgngelighed I maj 1997 prsenterede boligministeren ved en konference i Kbenhavn en handlingsplan med 46 forslag om handicappedes adgang til det fysiske milj. Handlingsplanen bygger p Boligministeriets tvrministerielle udvalgs betnkning, der i starten af 1997 blev sendt til hring. P konferencen sagde Handicaprdets formand Palle Simonsen i sit indlg, at handlingsplanens forslag ville gre Danmark til et foregangsland, hvis de blev frt ud i livet. Rdets hringssvar Rdsformanden kom i sit indlg ind p Rdets hringssvar over betnkningen fra det tvrministerielle udvalg. Handicaprdet ppegede her, at betnkningens mange indsatsomrder helt givet ville fre til en vsentlig forbedring af handicappedes muligheder for at leve et liv med lige muligheder, i overensstemmelse med FNs Standardregel nr. 5a om tilgngeligheden til de fysiske omgivelser. Rdet fandt det positivt, at Staten gr i spidsen, men vurderede det som helt afgrende, at amter og kommuner fr en central placering i det videre arbejde. Der er ligeledes brug for information til offentligheden, hvis man skal skabe holdningsndringer. Rdet var tilfreds med bestrbelserne for at stte en stopper for nyt ikke-tilgngeligt byggeri og anlg, men mente, at der var behov for en srlig indsats for ogs at gre det eksisterende byggeri tilgngeligt. Rdet fandt, at tilgngeligheden til helseklinikkerne, til undervisningsinstitutioner og til trafikmidler har en srlig hj prioritet, da de lader meget tilbage at nske. Efter Rdets opfattelse skal der ogs foreg undervisning af studerende p arkitekt- og ingeniruddannelserne i tilgngelighed for handicappede. Rdet foreslog, at opflgningen af udvalgets forslag sker i form af en samlet handlingsplan for alle ministeromrder med prioritering af indsats-omrderne, med faste terminer for indsatsen og med finansiering heraf. Rdet foreslog, at dette gres ved at afstte en central pulje, hvorfra de enkelte sektorer kan sge. Rdet nskede desuden, at indsatsen p det statslige omrde skulle dkke alle ministeromrder, og ikke kun de 8-10 ministerier der deltog i udvalgsarbejdet. Boligministeriets handlingsplan blev positivt modtaget. Desvrre mdte kun f amtslige og kommunale reprsentanter op til konferencen, hvilket var skuffende. Boligministeren opfordrede konferencedeltagerne til at gre, hvad de kunne for at give sagen en central placering. Korrespondancen med statsministeren Rdet tog udfordringen op og skrev til statsministeren, at det var afgrende, at der blev taget et tvrgende initiativ p hjt politisk niveau for planens gennemfrelse. Og Rdet pegede ogs i dette brev p ndvendigheden af en prioriteret handlingsplan for alle ministeromrder, ogs omfattende eksisterende byggeri, og en central pulje til gennemfrelsen. Statsministeren mente dog ikke, at det var ndvendigt at tage et initiativ selv, da han ans handlingsplanens ml som retningsgivende for de ministerier, der ikke var med i planerne. nsket om en central pulje og om srlige initiativer til at rde bod p de utilfredsstillende adgangsforhold til svel sundhedsklinikker som folkeskoler henviste ministeren til den brede handicappolitiske debat i Folketinget, som social- og boligministrene i efterret 97 ville tage initiativ til. Denne brede handicappolitiske debat i Folketinget skulle tage udgangspunkt dels i boligministerens handlingsplan for fysisk tilgngelighed, dels i regeringens redegrelse om den handicappolitiske udvikling med udgangspunkt i Beretningen over 1996 fra Center for Ligebehadling af Handicappede. Statsministeren forventede, skrev han, at denne debat ville synliggre et samfundsomrde, som vi anstndigvis m tage konkret stilling til, bde konomisk og planlgningsmssigt. Handicappolitisk debat udskudt til 98 Nu skete der s beklageligvis det, at ikke alene blev den handicappolitiske debat udskudt fra november 1997 til marts 1998, men Finansloven for 98 indeholdt heller ikke nogen puljer eller andre remrkede belb til gennemfrelse af boligministerens handlingsplan. Af Socialministeriets satsreguleringspulje blev der dog afsat 2 mio. kr. om ret i 1998-2000 til opflgning af handlingsplanens forslag. Disse midler vil frst og fremmest skulle anvendes til udvikling af handlingsplaner for tilgngelighed i udvalgte forsgskommuner. Ros til boligministeren og hans embedsmnd Boligministeren og hans embedsmnd skal roses for deres opflgning af handlingsplanen. Boligministeren skrev i juli til alle borgmestre og amtsborgmestre og opfordrede dem til at udarbejde lokale handlingsplaner og tage andre initiativer til forbedring af tilgngeligheden for handicappede i lokalsamfundet. Boligministeren skrev i december til samtlige ministre og mindede om, at Statsministeren i november p ministermdet havde understreget vigtigheden af ministeriernes indsats for at ge tilgngeligheden for handicappede, specielt i ministeriernes hovedsder. Boligministeren anmoder p denne baggrund sine kolleger om at vre opmrksomme p problemstillingen, sledes at der konkret tages stilling til, hvordan tilgngeligheden kan forbedres i eksisterende bygninger. Slots- og Ejendomsstyrelsen vil i lbet af 98 henvende sig til alle ministerier for at drfte, hvorledes tilgngeligheden kan forbedres i ministerierne. Det oplyses herefter, at Slots- og Ejendomsstyrelsen som noget nyt fr mulighed for at yde ln op til en ramme p 20 mio. kr.. Disse ln kan sges af de vrige ministerier til forbedring af tilgngeligheden i Statens kontorejendomme. Boligministeren afslutter brevet med en opfordring til, at tilgngeligheden for handicappede til nybyggeri, strre ombygninger og indgelse af nye lejeml br sikres. Den lovede ndring af byggeloven blev fremsat af boligministeren og vedtaget fr jul. Sledes har De Samvirkende Invalideorganisationer og medlemsorganisationer heraf nu fet ret til at klage over kommunalbestyrelsens afgrelser efter byggeloven om handicapforhold. En undersgelse fra 1993 viste, at Bygningsreglementets handicapkrav blev overtrdt i 13% af bygge-sagerne, og at kommunerne dispenserede i 20% af sagerne. Handicaporganisationernes klageret kan hjlpe med til at fastholde handicapkravene i de konkrete byggesager. Der er nedsat et standardiseringudvalg, med PTUs formand Holger Kallehauge som formand. Udvalget skal udarbejde en tilgngelighedsstandard, som gres bindende gennem den gldende lovgivning, og der er afsat midler til arbejdet. Der er ligeledes afsat penge fra Boligministeriets forsgspulje til igangstning af en eksempelsamling med arkitektonisk og designmssigt gode lsninger p tilgngelighed. Det tvrministerielle udvalg fortstter som flgegruppe til handlingsplanen. Efter opfordring fra boligministeren har 4-5 kommuner meldt sig som interesserede i at vre foregangsfigurer i forhold til det lokale niveau. Boligministeriet vil afholde rlige opflgningsmder for ministerier, handicaporganisationer og andre rdgivende organer. Efter 5 r vil der blive holdt en konference, hvor man vil lave en samlet evaluering p handlingsplanen. Slots- og Ejendomsstyrelsen har i sin resultatkontrakt med Finansministeriet fet 6 mio. kr. i 1998 til forbedring af tilgngeligheden i Statens bygninger, ud over de 20 mio. kr., der som allerede nvnt kan lnes. De af Boligministeriets initiativer, som retter sig mod amter og kommuner, har ligget stille under kommunalvalgene, men vil blive igangsat frst i 98. Kommer de andre ministerier p banen? Der er sledes allerede taget en lang rkke initiativer fra Boligministeriets side.Sprgsmlet er s, om de andre ministerier flger trop. Boligministeren har ved sin henvendelse til de vrige ministre fet oplyst, at der er bevilget 8 mio. kr. fra satsreguleringspuljen i 1998 til arbejdsministeren til en forbedring af adgangen til AMU-centrene og de kurser, der afholdes der. Men Sundhedsministeriet og Sygesikringens forhandlingsudvalg m have lst problemerne med den manglende adgang for handicappede til 2/3 af landets helseklinikker. Det er svrt at acceptere, at handicappede ikke kan komme ind til praktiserende lger, speciallger, tandlger, psykologer m.m. Undervisningsministeriet og kommunerne m finde en lsning p det faktum, at under halvdelen (40%) af folkeskolerne er tilgngelige for mennesker i krestol - efter kommunernes egen vurdering. Center for Ligebehandling af Handicappede finder i deres undersgelse frem til, at s f som 2,3% af folkeskolerne er fuldt ud tilgngelige for mennesker i krestol. Og selvom der p Trafikministeriets omrde gres meget for at gre tog og busser, fly og frger samt stationer og terminaler handicaptilgngelige, er der stadig langt igen, fr handicappede har mulighed for at benytte trafikmidlerne p lige vilkr med andre trafikanter. Efter Rdets mening m det vre et ptrngende problem for Kultur-ministeriet og Undervisningsministeriet, at man kan have afsluttet sin uddannelse som henholdsvis arkitekt eller ingenir uden at have kendskab til, hvilke srlige krav der skal vre tilgodeset, for at handicappede kan benytte bygninger og anlg. Dette forhold m de nvnte ministerier f lst. Kulturministerens handlingsplan En arbejdsgruppe, nedsat af kulturministeren, afleverede i marts sin betnkning Handicappedes adgang til kulturen". Betnkningen foreslr, at kulturministeren i samarbejde med ministeriets institutioner, rd, nvn m.m. samt handicaporganisationerne skal udarbejde en handlingsplan for de nste ti rs indsats for at skabe strre tilgngelighed for handicappede til kulturomrdet, dels p kort sigt (3 r), dels p lang sigt (10 r). Arbejdsgruppens forslag tager udgangspunkt i: Standardregel 5a om adgang til de fysiske omgivelser, Standardregel 5b om adgang til oplysning og kommunikation, Standardregel 10 om kultur og Standardregel 11 om fritid og sport. Arbejdsgruppens forslag er samlet i et udkast til handlingsplan, som indeholder 2 forslag til forbedring af det fysiske milj, 8 forslag til bedre information til handicappede og 2 forslag, der tilgodeser uddannelsesomrdet. De nvnte forslag er de kortsigtede elementer, hvorimod de nste 7 er langsigtede. Kulturministeren lovede straks 5 mio. kr. af Tipsmidlerne til forbedringer af ministeriets kulturinstitutioner, s handicappede bedre kan f glde af kulturtilbuddene. Belbet blev fordelt kort fr jul, og bruges til handicaplifte, PCere med syntetisk tale for blinde, indretning af to lsesalspladser for blinde og svagtseende lnere p Det Kongelige Bibliotek samt bedre forhold for handicappede p Statens Museum for Kunsts brnemuseum. I 1998 forventes yderligere 5 mio. kr. afsat til informations- og formidlingsinitiativer p kulturomrdet til etablering af handicaptilgngelighed p Kulturministeriets statsinstitutioner. Kulturministeriet arbejder stadig p handlingsplanen, som man regner med at kunne prsentere i forret 98. Rdet venter Og nu afventer vi s den handicappolitiske debat i Folketinget, der blev udsat til 98. Vi venter p kulturministerens handlingsplan. Boligministerens initiativer er for lngst i gang, men vi venter fortsat p konkrete ndringer fra de andre ministerier. Det bliver meget spndende at se, hvor langt man er kommet i de vrige ministerier, for slet ikke at tale om kommuner og amter, nr det frste rlige opflgningsmde afholdes i september 1998. Fra bistand til aktiv service - nye love signalerer holdningsskift Folketinget vedtog i forret 1997 en rkke love og lovndringer, som skal sende den nuvrende bistandslov p pension. Bistandsloven erstattes af tre nye love, som (for strstedelens vedkommende) trder i kraft den 1. juli 1998. De tre love er: Lov om retssikkerhed og administration, lov om social service og lov om aktiv socialpolitik. Dertil kommer en rkke konsekvensrettelser af pensionslovgivningen. Men den egentlige pensionsreform, som har rumlet gennem nogen tid, er ikke med i denne omgang. Selv om det for lngst er slet fast, at handicappolitik ikke er socialpolitik, s er socialpolitik selvflgelig handicappolitik. Og den nye sociallovgivning vil i et ikke uvsentligt omfang pvirke handicappedes liv - ogs p en anden mde end den nuvrende bistandslov. Der har vre brugt en del krudt p at diskutere, hvorvidt de tre nye love er en socialreform eller ej. Realiteten er vel, at der er tale om s f strre principielle ndringer, at det er at skyde over mlet at tale om en egentlig reform. Strstedelen af de tre nye love er genbrug af gamle bestemmelser enten fra bistandsloven eller fra andre love. S det er vel i virkeligheden mere rimeligt at tale om en ny ramme for socialpolitikken. Forbedring eller tilbageskridt Hvis man meget kort og generelt skal gre op, hvorvidt de nye sociallove er et fremskridt eller et tilbageskridt for ligebehandlingen af handicappede, s m man helt overordnet sige, at de tre nye love i alt vsentligt enten er neutrale eller udtryk for nogle f vsentlige og flere mindre, men positive fremskridt. P negativsiden er det vrste vel i virkeligheden, at en rkke erkendte ligebehandlingsproblemer, som bl.a. Rdet har peget p, ikke er ndret, men viderefres i den nye lovgivning. Her tnkes f.eks. p den begrnsede mulighed for at tage hjlpemidler og revalideringsydelse med til udlandet, de utilstrkkelige regler om arbejdsredskaber og arbejdspladsndringer og s det vel nok mest markante ligebehandlingsproblem, som gr igennem hele lovkomplekset, nemlig aldersgrnsen p 67 r. Der er som nvnt tale om en ny ramme for sociallovgivningen, og der er tale om en lovgivning, som endnu ikke er trdt i kraft. Derfor er der endnu ikke udviklet en praksis p baggrund af lovgivningen, og erfaringerne med bistands-loven viser jo, at den faktiske kommunale praksis er helt afgrende for, hvordan loven kommer til at virke. Lovgivningen rummer imidlertid en rkke interessante sproglige signaler og moderniseringer, som en kommende praksis m forholde sig til. Der tales sledes ikke lngere om en bistandslov, men i stedet tales der om social service og aktiv socialpolitik. Sprogligt er der tale om en modernisering, som lgger distance til det formynderiske og pacificerende, som blev to af de kodeord, der knyttede sig til bistandsloven. En sproglig modernisering, som yderligere ses i, at der heller ikke lngere tales om klienter eller brugere - men slet og ret om borgeren. Ikke mindst i den nye administrations- og retssikkerhedslov ser man en afspejling af en generel udviklingstendens i tiden, hvor fokus er p at beskytte borgernes retssikkerhed og p at opstille srlige retsgarantier i forhold til sagsbehand-lingen. Retssikkerhedsloven I lov om retssikkerhed og administra-tion p det sociale omrde samles reglerne om, hvordan amter, kommuner og statslige myndigheder skal behandle sager inden for hele det sociale omrde. Det er positivt, at reglerne om administration og retssikkerhed samles. Det fremmer alt andet lige gennemskueligheden i den enkelte borgers rettigheder og pligter - og dermed i sig selv retssikkerheden. P positivsiden er flgende vrd at bemrke sig: * klageadgangen udvides * information til borgerne betones * mulighed for frit valg af sagsbehandler * der sttes en rkke tidsfrister p sagsbehandlingen * der faststtes regler om, at sagsbehandlingen skal tilrettelgges, s borgeren kan medvirke ved sagens behandling. Loven om retssikkerhed og administration er overordnet udtryk for, at lovgivningen er p vej vk fra det behandlersynspunkt, som bistandsloven hviler p, til fordel for en mere buger- og procesorienteret synsvinkel. Men man skal selvflgelig vre helt p det rene med, at administrationsloven ikke i sig selv giver et hjere socialt beskyttelsesniveau. En af de vsentligste administrative ndringer er, at der gennemfres en forenkling af klagesystemet, s De Sociale Nvn bliver frste klageinstans i sager vedrrende svel kommunernes som amternes afgrelser. Som flge heraf nedlgges revaliderings- og pensionsnvnene, men De Sociale Nvns afgrelser kan fortsat pklages til Den Sociale Ankestyrelse, hvis sagerne har principiel karakter. Det er i sig selv et fremskridt, at klagesystemet forenkles, slnge det sker uden en samtidig forringelse af klageadgangen. Og der er ikke noget i den nye administrationslov, som formelt set forringer klagemulighederne. Der, hvor der kan vre grund til bekymring, er i forhold til den ekspertise, der kommer til at ligge i De Sociale Nvn. Man m frygte, at disse nvn fr meget svrt ved at bevare den ekspertviden, man har haft i mere specialiserede organer som f.eks. pensions- og revalideringsnvn. Endelig findes hjemlen til Handicap-rdet nu i retssikkerhedsloven, og den placering er Rdet godt tilfreds med. Serviceloven Den anden af de tre nye love er lov om social service. Her samles reglerne om rdgivning, sttte og almene serviceydelser, herunder sttte til behov, der flger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Loven viderefrer i stort omfang gldende bestemmelser fra bistandsloven. Men visse steder er der sket afgrende ndringer, bl.a. med hensyn til ledsageordningen, der isoleret set nok er et af de enkeltelementer i loven, som fremmer ligebehandlingen mest. Men ledsageordningen er bestemt ikke uden sknhedspletter. For det frste kan ledsageordningen ikke viderefres efter det fyldte 67. r. For det andet har man ikke gjort den til et retskrav for unge mellem 16-18. Den traditionelt meget aktive aldersgruppe har alts ikke - i modstning til voksne over 18 r - krav p af f ledsager, men er afhngig af et skn, som anlgges af den enkelte kommune. Fremover forpligtes amter/kommuner til at tilbyde en handleplan for indsatsen til de svrest handicappede. I den individuelle handleplan kan der ske en bedre koordinering med de forskellige led i indsatsen. Med serviceloven ophves det traditionelle institutionsbegreb i bistands-loven, bl.a.  96- og  112-begrebet. Herved fortsttes den linie, der har vret fulgt gennem de seneste r med f.eks. pensionsudbetalingsreformen og bestrbelsen p i videst muligt omfang at skabe boliger uden for de traditionelle institutioner, navnlig bofllesskaber og beskyttede boliger. Udgangspunktet er, at "institutions"beboeren skal have et botilbud, som ligger s tt p egen bolig som muligt. Derfor adskilles bolig og anden hjlp i s vid udstrkning, det lader sig gre. Der tages herefter srskilt stilling til sprgsml om individuel pleje, sttte og behandling. Der vil ikke lngere vre tale om, at man automatisk modtager et bestemt institutionstilbud, s der skal fremover trffes administrative afgrelser i forhold til tilbuddets enkelte dele. Generelt er der uden tvivl tale om en forbedring i forhold til nu, idet brugeren sikres strre grad af individuel tilpasning af plejen. Men samtidig stiller individualiseringen strre krav til brugerens evne til at indg som part i sagsbehandlingen vedrrende plejen m.v.. Det rejser givetvis en rkke nye problemstillinger i forhold til de svageste brugere, som stiller store krav til bde vejledning og personale. Den gruppe af institutions"-beboere, som er under vrgeml, vil, s vidt man kan vurdere, st svagere i dag end tidligere, hvis der ikke kommer nogle ret skrappe regler for, hvad personalet er forpligtet til. Ophvelsen af institutionsbegrebet er ogs med til at synliggre en af de andre, mere markante tendenser i de nye sociallove - nemlig en generelt strre retsliggrelse. Denne opstr i og med, at en rkke service- og omsorgstilbud, som hidtil hr ligget i selve institutionstilbuddet, nu gres til individuelle afgrelser. Og der er nppe heller tvivl om, at det vil fre til en get brug af tilbuddene. Erfaringen viser, at ndringer af denne type som regel betyder, at flere fr lov til at benytte tilbuddene. Aktiv socialpolitik Den 3. og sidste af hovedlovene er lov om aktiv socialpolitik. I denne lov findes reglerne om forsrgelse, herunder reglerne om aktivering, revalidering og fleksjob. Med vedtagelsen af lov om aktiv socialpolitik gennemfres der ganske betydelige ndringer i de regler, der danner baggrund for etablering af det, der i dag hedder beskyttede enkeltpladser eller sknejob med lntilskud (bistandslovens  91). Med aktiveringsloven fr vi en bde sproglig og faktisk udmntning i sociallovgivningen af den aktiveringslinie, som er gennemfrt p en rkke andre lovgivningsomrder gennem de seneste r. Fra 1. januar 1998 er den gamle 50/50 ordning erstattet af fleksjob, og fra den 1. juli 1998 vil 1/3 ordningen efterflgende hedde sknejob. Fleksjob og sknejob er med andre ord nye betegnelser for to forskellige former for job p srlige vilkr, rettet mod hver sin mlgruppe: Fleksjob er job med lntilskud til personer, som ikke modtager frtidspension, mens sknejob henvender sig til personer, som modtager frtidspension. Samtidig er der med virkning fra 1. oktober 1997 indfrt en skaldt seniorydelse. Seniorydelsen er en efterlnslignende ordning, som giver ansatte i fleksjob mulighed for at trkke sig ud af arbejdsmarkedet fra det fyldte 60. r. Se artiklen Isbrydere og personlig assistance" p s. 19 for en nrmere beskrivelse af fleksjob og seniorydelse. Den 1. juli 1998 erstattes de nuvrende 1/3 stillinger af sknejob. Sknejob er som hidtil et tilbud, som kan gives til personer, der er tilkendt frtidspension. Der ndres i realiteten kun ganske lidt i reglerne, nr de nye sknejob trder i kraft, og den vigtigste ndring er, at arbejdsgiveren fremover skal betale en del af lnnen. I dag fr arbejdsgiveren udbetalt 1/3 af den overenskomstmssige mindsteln p omrdet som lntilskud, svarende til den mindsteln, som den ansatte skal have udbetalt. Fremover vil arbejdsgiveren kun f et lntilskud p halvdelen af den ln, den ansatte fr - dog maksimalt 1/6 af den overenskomstmssige mindsteln. Finansieringen af tilskuddet ndres ogs, s udgiften til tilskuddet fremover deles mellem staten og kommunen. Staten overtager dermed amternes hidtidige finansieringsforpligtelse. Ulemper ved fleks- og sknejob Ud fra en handicapsynsvinkel er det vigtigt at f sat skub i udviklingen af fleks- og sknejob, fordi det giver handicappede, som ellers ikke vil f en chance p arbejdsmarkedet, en ny mulighed. Set i det store perspektiv er de omtalte regler derfor et fremskridt. Men p en rkke punkter lever de stadig ikke op til ligebehandlingsprincippet. Det er positivt, at der indfres en ledighedsydelse, s den person, der bliver ledig efter et fleksjob, sikres et forsrgelsesgrundlag. Det er forsteligt, at strrelsen af ledighedsydelsen begrnses til den lediges hidtidige indtgt. Men det er ikke rimeligt, at ledighedsydelsen fastfryses p maksimalt 82% af hjeste dagpengesats - ogs i de situationer, hvor personens indkomst i fleksjobbet er s hj, at vedkommende efter de almindelige dagpengeberegningsregler ville vre berettiget til hjeste dagpenge. Selv om der ikke er tale om den nskede normalisering i forhold til dagpengesystemet, er der dog tale om et forsg p at afhjlpe forsrgelsesproblemet i tilflde af ledighed fra et fleksjob. Det har vret kritiseret, at ledighedsydelsen kun kan oppebres i tre mneder, dvs. i en vsentligt kortere periode end dagpengeperioden i A-kasse-systemet. Udgangspunktet er imidlertid, at den, der bliver ledig efter et fleksjob, har et retskrav p umiddelbart at blive tilbudt et nyt fleksjob. Tremneders-grnsen er derfor ikke umiddelbart parallelliserbar med dagpengeperoden. Der er snarere tale om en tidsfrist for den kommunale sagsbehandling. Hvorvidt tre-mnedersgrnsen er et problem, vil vre helt afhngig af, i hvilket omfang kommunerne er i stand til at leve op til den lediges retskrav p et nyt fleksjob. Til gengld forekommer det urimeligt, at ledighedsydelsen kun kan udbetales til "uforskyldt" ledige. Personer, som selv vlger at g fra et fleksjob, br ogs kunne f ledighedsydelse - evt. med en karensperiode i lighed med den, der findes i dagpengesystemet. Det er ligeledes positivt, at arbejdsministeren har gennemfrt reglerne om seniorydelse. Med forslaget indfries et lnge nret nske om, at ansatte i 50/50 stillinger (og fleksjob) fr adgang til en efterlnslignende ordning, men som omtalt i artiklen Isbrydere og personlig assistance" er der bl.a. problemer forbundet med forudstningerne for at komme i betragtning til seniorydelsen. Strategien kan vise sig risikabel Den aktive socialpolitiks aktiveringslinie er, svel ud fra en konomisk, som en menneskelig betragtning, positiv. Men den rummer ogs en rkke farer, som det er meget vigtigt at vre opmrksom p, nr lovgivningen begynder at sl igennem: * Risikerer vi at skubbe personer ud i ledighed for at skaffe andre ind i sknejob? * Risikerer vi at f en masse mennesker ansat i job med lntilskud, som ved hjlp af andre og mere nuancerede strategier kunne have fet job p ordinre vilkr? * Hvad med det forebyggende arbejde og den generelle indsats for et forbedret arbejdsmilj? * Risikerer vi, at arbejdsmiljet bliver hrdere for dem, der er p det ordinre arbejdsmarked, fordi ndehullerne gres til sknejob? * Risikerer vi, at handicappede ansat i ordinre stillinger, presses ud i lntilskudsjob? * Og hvad med indsatsen for at revalidere, genoptrne og omskole, s man kan vende tilbage til ordinr beskftigelse? Den massive tilskudspolitik er ikke nogen ufarlig vej at betrde. Og sprgsmlet er om de fine ord om forebyggelse, tidlig indsats og helhedsorientering, som bestemt ogs er en del af de nye love, kan konkurrere med de meget kontante incitamenter, der er indbygget i tilskudspolitikken? Det internationale arbejde - nye broer fra kyst til kyst Amsterdamtraktaten endte med at indeholde en bestemmelse om bekmpelse af forskelsbehandling af bl.a. mennesker med handicap. Den traktat, som i juni 1997 blev politisk vedtaget, siger sledes i artikel 6A: "Uden at det berrer denne Traktats vrige bestemmelser og inden for rammerne af de befjelser, som Traktaten tillgger Fllesskabet, kan Rdet med enstemmighed p forslag af Kommissionen og efter hring af EuropaParlamentet trffe hensigtsmssige foranstaltninger til at bekmpe forskelsbehandling p grund af kn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering". Det blev alts ikke det betingelseslse diskriminationsforbud, som nogle europiske handicappolitikere havde nsket. Men med 6 A vil der fremover - ved at flge proceduren i bestemmelsen - kunne faststtes bindende regler til bekmpelse af forskelsbehandling, men det krver alts enstemmighed. Der kan faststtes svel forordninger, som har direkte gyldighed i medlemslandene, som direktiver, hvor der ikke alene skal en EU-retsakt til, men ogs en national implementering, fr den fr national gyldighed. Som bestemmelsen er udformet, kan der nu faststtes regler, der bekmper forskelsbehandling af handicappede inden for Traktatens omrde, f.eks. p arbejdsmarkedet. Ved samme lejlighed blev der indsat en ny erklring om handicappede til slutakten. Her str: "Konferencen er enig i, at Fllesskabets institutioner i forbindelse med udarbejdelsen af foranstaltninger i henhold til artikel 100 A skal tage hensyn til handicappedes behov." 100 A er den centrale bestemmlse for harmoniseringsregler til skabelsen af EUs indre marked. Erklringen til slutakten er alene en politisk forpligtende tilkendegivelse om, at EU-institutionerne skal tage handicappedes behov i betragtning, allerede mens de udfrdiger regler til gennemfrelse af det indre marked. Men muligvis kunne erklringen f strre praktisk betydning end 6A ved at blive brugt som lftestang i indtnkningen af handicappedes behov i den fase, hvor EU-institutionerne er ved at udarbejde regler m.v. Handicapbehov Der arbejdes fortsat i EU p at give de nationale parkeringskort for handicappede et ensartet udseende og sikre gensidig anerkendelse af parkeringskortene. I hringssvaret til EF-specialudvalget vedr. arbejdsmarkedet og sociale forhold fandt Rdet fortsat, at den gensidige anerkendelse af parkeringskortet er det vsentlige. Udformningen er kun et middel, ikke et ml for bestrbelserne for at gre parkering lettere for handicappede. Der skal derfor snarere gres en indsats for etablering af et passende antal parkeringspladser, reserveret for handicappede, samt information for svel handicappede som andre trafikanter om reglerne. Endelig anbefaler Rdet, at initiativet udbredes til hele Europa, ikke blot til EU-omrdet. Standardreglerne Handicaprdet er jo udpeget til Nationalt koordinationsudvalg for FNs Standardregler om Lige muligheder for Handicappede. Standardreglerne er fortsat det internationale regelst, som Rdet oftest benytter i det daglige arbejde og henviser til ved henvendelser til ministrene. I 1997 er der ikke kommet nye sprgeskemaer til Danmark fra den Srlige Rapportr for Standardreglerne Bengt Lindqvist, sdan som det var tilfldet i 1996. Til gengld har Rdet haft mulighed for at mde Bengt Lindqvist i februar 1998, hvor han bl.a. berettede om det internationale arbejde med overvgning af Standardreglerne. Rdet orienterede desuden Bengt Lindqvist om sit eget, regeringens og handicaporganisationernes arbejde med Standardreglerne i Danmark. Et program, der skal sttte implementeringen af Standardreglerne med det ml at forbedre livskvaliteten for handicappede i udviklingslande i Afrika og Asien, stttes i de frste to r konomisk af DANIDA. Programmet gennemfres af IDF, the International Disability Foundation i Genve, og midlet er at opbygge strke handicaporganisationer. Programmet er startet i Zimbabwe, Lesotho, Kenya og Uganda, senere kommer turen til Filippinerne, Cambodja, Vietnam og Nepal. Isbrydere og personlig assistance Det Centrale Handicaprd har gennem rene beskftiget sig meget med emnet handicappede og arbejdsmarkedet. Rdets udgangspunkt er, at handicappede skal beskftiges p det ordinre arbejdsmarked, og kun sfremt dette ikke er muligt, skal fokus rettes mod det srlige arbejdsmarked. Lov om kompensation til handicappede i erhverv Det var derfor med overordentlig stor glde, at Rdet modtog arbejdsministerens lovforslag om kompensation til handicappede i erhverv mv., hvis forml netop er at ge muligheden for handicappedes integration p det ordinre arbejdsmarked. Med lovforslaget samles de forskellige bestemmelser om kompensation til handicappede i erhverv i n lov. Det vil sige, at hjemlen til at udstede regler om fortrinsadgang flyttes fra bistandsloven til den nye samlede lov. Det er ikke i strre omfang ptnkt at ndre ved reglerne om fortrins-adgang, som senest blev ndret i juli 1997. Da blev handicappede ansgeres fortrinsret sikret ved, at den handicappede ansger fik ret til en personlig samtale med arbejdsgiveren eller den bevillingsudstedende myndighed. Den offentlige arbejdsgiver er endvidere forpligtet til at give den handicappede ansger fortrinsadgang til den ledige stilling, sfremt vedkommende efter arbejdsgiverens vurdering er lige s kvalificeret eller nsten lige s kvalificeret som de vrige ansgere. Ved tildeling af bevilling til taxikrsel kan den offentlige myndighed dog undlade at tildele bevilling til taxikrsel til en handicappet ansger, hvis ansgeren ikke opylder Trafikministeriets regler om taxikrsel. Det er endvidere prciseret i bekendtgrelsen, at den handicappede ansger, sfremt der gives afslag p den sgte stilling/bevilling, skal have et skriftlig afslag med en begrundelse. Som noget nyt fremgr det af bekendtgrelsen, at arbejdsgiveren har pligt til at give Arbejdsformidlingen en skriftlig redegrelse for, hvorfor den handicappede ansger ikke nskes ansat. Denne skriftlige redegrelse danner grundlag for den videre forhandling med Arbejdsformidlingen, der skal udarbejde et skriftligt referat heraf. Lov om personlig assistance til handicappede i erhverv indarbejdes ogs i det nye lovforslag. Her er der ikke tale om strre ndringer i forhold til den gldende lov om personlig assistance, der senest blev ndret i april 1995. De ndringer, der er stillet forslag om, f.eks. muligheden for at anvende den personlige assistent i forbindelse med arbejdet som tillidsreprsentant, er alene med til at forbedre og prcisere ordningen. Rdets mrkesager Nyt i lovforslaget er en af Rdets mrkesager, nemlig muligheden for at f personlig assistance under efter- og videreuddannelse. Den skaldte isbryderordning for handicappede er ligeledes ny. Ordningen betyder, at det nu er muligt for frdiguddannede at komme i praktik i en virksomhed i 6 - 9 mneder, hvor arbejdsgiveren modtager et lntilskud. Praktikordningen bygger p en id, som Rdet har foreslet Arbejdsministeriet p baggrund af et notat udarbejdet af Center for Ligebehandling af Handicappede. Bde isbryderordningen og den personlige assistance til handicappede under efter- og videreuddannelse er iflge lovforslaget forsgsordninger, der skal begynde d. 1. juni 1998 og fortstte til udgangen af 1999. Rdet er yderst tilfreds med disse to forbedringer. Lovforslaget har desvrre ikke gjort det muligt at f overflyttet kompetencen til bevilling af arbejdsredskaber og arbejdspladsindretning fra Socialministeriet til Arbejdsministeriet, selvom det ville vre en gennemfrelse af princippet om sektoransvar. Lovforslaget viderefrer dog og kan eventuelt udvide AF-konsulenternes mulighed for straksanskaffelser" af hjlpemidler, ved hjlp af satspuljemidler. Der er ligeledes en bestemmelse om, at de Regionale Arbejdsmarkedsrd sammen med reprsentanter fra De Samvirkende Invalideorganisationer mindst en gang om ret skal se nrmere p den arbejds-markedspolitiske situation for personer med handicap. Seniorydelse Rdet har tidligere vret meget kritisk over for uligebehandlingen af ansatte i regelbaserede sknejob (den tidligere 50/50 ordning). Her tnkes p den manglende mulighed for at optjene dagpenge, og hvad det medfrer af manglende muligheder for at modtage arbejdslshedsunderstttelse, efterln etc. Det var derfor gldeligt, at arbejdsministeren i januar 1997 fremsatte lovforslaget om seniorydelse, der er en efterlnslignende ordning. Med vedtagelsen af lovforslaget blev det fra d. 1. oktober 1997 muligt for personer ansat i en 50/50 ordning at modtage seniorydelse. Desvrre er denne mulighed kun ben for personer, der, indtil de fylder 50 r, har vret ansat p det ordinre arbejdsmarked. Det betyder, at strsteparten af gruppen af handicappede, som hidtil har benyttet 50/50 ordningen, ikke har mulighed for at benytte ordningen fordi de har forladt det ordinre arbejdsmarked lnge fr det 50. r. At det er arbejdsministeren, der fremsatte lovforslaget, er en understregning af sektoransvarlighedsprincippet, idet den almindelige efterlns-ordning ogs administreres af Arbejdsministeriet. Fleksjob Rdet, Ligebehandlingscentret og Dansk Handicapforbund var blandt kritikerne af de omtalte problemer ved 50/50 ordningen, og bl.a. som konsekvens heraf fremsatte socialministeren i maj 1997 forslag til Lov om ndring af lov om social bistand og lov om dagpenge ved sygdom eller fdsel (Regler om fleksjob m.v.). Lovforslaget blev vedtaget og trdte i kraft d. 1. januar 1998. Rdet har ikke haft lovforslaget til hring. Fleksjob erstatter 50/50 stilliger, men det er fortsat kommunen, der er ansvarlig for at oprette fleksjob til personer med varige begrnsninger i arbejds-evnen, der ikke modtager social pension, og som ikke kan opn eller fastholde beskftigelse p normale vilkr p arbejdsmarkedet. Amtsrdet kan, nr det er arbejdsgiver, eller hvis det aftales med kommunalbestyrelsen, ogs oprette fleksjob. Nyt i forhold til 50/50 ordningen er, at tilskudsprocenten differentieres i forhold til arbejdsevnen. Arbejdsgiveren modtager sledes et lntilskud p 1/3, 1/2 eller 2/3 af lnnen, dog maximalt 1/3, 1/2 eller 2/3 af den lokale mindste overenskomstmssige timeln p det aktuelle ansttelsesomrde, eller af den ln der sdvanligvis glder for tilsvarende arbejde. Ledighedsydelsen er ogs ny, og der er tale om en dagpengelignende ydelse, der kan gives til personer, der har vret ansat i et fleksjob i 12 sammenhngende mneder. Ydelsen kan udbetales i en periode p sammenlagt 3 mneder inden for 24 mneder. Kommunalbestyrelsen eller amtsrdet har pligt til at give tilbud om fleksjob p fuld tid, medmindre den ansatte foretrkker deltids-ansttelse. Som et led i Socialministeriets kampagne Det angr os alle - om virksomhedernes sociale medansvar" har Det Centrale Handicaprd og Socialministe-riet udgivet pjecen Fleksjob", der i februar mned 1998 er distribueret i mere end 50.000 eksemplarer. Det er ligeledes nyt, at sygedagpengeloven ndres, hvorved kommunen afholder udgiften til sygedagpenge til personer, der er ansat i et fleksjob, fra den ansattes frste hele fravrsdag. For offentlige arbejdsgivere glder dette dog kun 8 uger. Samtidig er der indfrt en bestemmelse i bistandsloven, der bner mulighed for at yde hjlp til mindre arbejdspladsindretninger og hjlp til arbejdsredskaber, fra nu af uden hensyn til ansgerens eller gtefllens indtgts- og formueforhold. Rdet ser positivt p indfrelsen af fleksjob og hber, at de nye bestemmelser kan vre med til at give plads til handicappede p arbejdsmarkedet. Dog kan man med muligheden for gradueringen af tilskudsprocenten frygte, at en gruppe af handicappede, der allerede er p arbejdsmarkedet p ordinre vilkr, kan blive henvist til et fleksjob. Mere nyt om arbejdsmarkedet I november 1997 kom Sknejobudvalg IIs anden og sidste redegrelse til regeringen om etablering af sknejob p arbejdsmarkedet. Redegrelsen gennemgr de undersgelser, der siger noget om erhvervshmmedes beskftigelsessitua-tion, samt de initiativer der er taget. Redegrelsen tegner generelt et positivt billede, selvom udviklingen i antallet af sknejob gr langsomt. Redegrelsen afspejler ligeledes en fortsat uenighed om balancegangen mellem de aftale-baserede og de regelbaserede sknejob. Udviklingscenter for beskftigelse p srlige vilkr udpegede i begyndelsen af 1997 Rdet til at deltage i Udviklingscentrets Kontaktforum. Rdet anser denne plads for vigtig, idet den giver mulighed for at vre med til at prge den kommende udvikling. Center for Ligebehandling af Handicappede ppegede i beretningen for 1996, at der er en del problemer i forholdet mellem bistandslovens bestemmelser om tabt arbejdsfortjeneste og Arbejdsministeriets regelst om arbejdslshedsdagpenge og feriepenge. Som opflgning p beretningen har Rdet i 1997 rettet henvendelse til arbejdsministeren og socialministeren. Arbejdsministeren svarede, at hun er opmrksom p, at der kan opst problemer med at opfylde beskftigelseskravet. Men ministeren vurderer, at vedtagelsen af lov nr. 377 af 10. juni 1997 har lst problemet. Denne lov giver mulighed for at forlnge perioden, inden for hvilken beskftigelseskravet skal vre opfyldt, med op til sammenlagt 2 r. Socialministeren svarede p Rdets henvendelse, at der er nedsat en arbejdsgruppe, bestende af embedsmnd fra Socialministeriet og Arbejds-ministeriet, der skal se nrmere p problemstillingen. Denne gruppe holdt sit frste mde i maj 1997, men der r endnu ikke kommet noget konkret ud af dette arbejde. Endelig har Center for Ligebehandling af Handicappede i beretningen for 1997 dokumenteret, at mange handicappede lnmodtagere har problemer med at opn en arbejdsmarkedspension p lige vilkr med andre lnmodtagere. For at komme videre med denne problemstilling, har Rdet forelbig rettet henven-delse til Rdet for dansk forsikring og pension, der er en sammenlgning af Assurandr-Societetet og Arbejdsmarkedspensionsrdet. Interesse for adoption og tidsubestemte retsflger Center for Ligebehandling af Handicappede foretog i 1996 en undersgelse, der dokumenterede, at handicappede adoptionsansgere s godt som altid fr afslag p deres ansgning. Afslagene gives med baggrund i en snver fokusering p handicap som sygdom og en forestilling om, at mennesker med handicap ikke er i stand til at passe, pleje og opdrage et barn p normale vilkr. Adoptionsudvalget, der blev nedsat af justitsministeren i oktober 1995, har i sin betnkning fra sommeren 1997 ikke foreslet en modernisering af reglerne for handicappede adoptionsansgere. Det Centrale Handicaprd har p baggrund af Centrets redegrelse og adoptionsudvalgets betnkning haft en positiv drftelse med justitsministeren samt efterflgende dialog med Justitsministeriet, og i december 1997 fremsatte justitsministeren forslag til lov om ndring af adoptionsloven. Det fremgr af bemrkningerne til lovforslaget, at der br ske en lempelse af praksis, sledes at personer med handicap i hjere grad end i dag, efter en individuel vurdering af deres evne til at tage sig af et barn, kan godkendes som adoptanter. Heri ligger en bning for handicappede til at blive godkendt som adoptanter. Tidsubestemte retsflger Ved samme mde med justitsministeren blev bestemmelserne i straffeloven om tidsubestemte retsflger til udviklingshmmede lovovertrdere drftet. Ligebehandlingscentret gennemfrte i 1995-1996 en undersgelse om brugen af tidsubestemte retsflger over for psykisk udviklingshmmede lovovertrdere, der bl.a. pviste, at tidsubestemtheden bevirker, at varigheden af de retsflger, udviklingshmmede idmmes, langt overstiger den straf, ikke-udviklingshmmede idmmes for tilsvarende lovovertrdelser. Varetgtsfngsling og -surrogat bliver langt hyppigere anvendt over for udviklingshmmede lovovertrdere end over for ikke-udviklingshmmede. Justitsministeren har p baggrund af Rdets ppegning af problemet henstillet til Straffelovrdet at tage problemstillingen op. Ny psykiatrilov Justitsministeren fremsatte den 14. november 1997 forslag til ndringer til loven om frihedsbervelse og anden tvang i psykiatrien, retsplejeloven og straffeloven. Blandt de positive nyskabelser, der fremkom i forbindelse med lovforslaget, skal flgende fremhves: * Forslaget om forsg med oprettelse af medicinfri afdelinger. * Den uafhngige undersgelse af lovens virkning, som justitsministeren skal redegre for i folketingsret 2005-06. * Mlstningen om god psykiatrisk sygehusstandard. * Patientklagenvnene bliver frste klageinstans. Ydermere er der sket en opbldning af udskrivningsaftaler, s der nu sondres mellem aftaler indget med samtykke, og koordinationsplaner fastlagt uden den udskrevnes samtykke. Srlovgivning for sindslidende Der er dog ogs punkter i ndringslovforslaget, som Rdet finder kritisable: Sindslidende udsttes stadig for en srlovgivning, der strider mod princippet om sektoransvarlighed. Patientklagenvnets kompetence burde udvides til ogs at omfatte et generelt tilsyn med institutionerne, og begrnsningen i nvnets kompetence i sager om tvangsmedicinering burde fjernes. Endvidere burde der vre mulighed for, at patienten kan f beskikket advokat i forbindelse med nvnets behandling af sager om frihedsbervelse og aktindsigt. Indikation af farlighed" kan desvrre stadig danne grundlag for tvangsindlggelse og tvangsbehandling. Disseforhold har Rdet ptalt i forbindelse med sit hringssvar. Voksne p brneinstitutioner, revalidering i udlandet og fleksjob P opfordring fra Det Centrale Handicaprd har Center for Ligebehandling af Handicappede i lbet af 1997 foretaget en ny undersgelse af antallet af voksne handicappede p brneinstitutionerne, de skaldte  96-institutioner. Tilbud til voksne savnes P baggrund af de tidligere undersgelser i 1995 og 1996, som afslrede, at der p brneinstitutionerne befandt sig alt for mange handicappede personer over 18 r, udsendte socialministeren i juni 1997 en prcisering af den gldende vejledning vedrrende personkredsen p brneinstitutionerne. Undersgelsen viste, at i alt 96 pladser er blevet konverteret til voksenpladser. Det vil sige, at 96 institutionspladser, der tidligere var defineret som brnepladser, nu har ndret navn til voksenpladser. Disse handicappede personer over 18 r befinder sig dog stadig p samme brneinstitution som hidtil. Konverteringerne lser sledes ikke det reelle problem, men afspejler tvrtimod manglen p relevante voksentilbud til handicappede. Undersgelsen viste desuden, at der i dag fortsat er 62 voksne handicappede p almindelige brnepladser p institutioner. Revalideringsydelser med til udlandet Rdet har flere gange ppeget over for Socialministeriet, at der ligger et vsentligt ligebehandlingsproblem i de eksisterende revalideringsregler for de handicappede, der under en videregende uddannelse nsker at studere i udlandet. Problemet har navnlig vret, at kommunerne har vret meget restriktive i deres fortolkning af, hvilke muligheder der er i revalideringsreglerne. Ombudsmanden traf imidlertid i 1997 en vigtig principiel afgrelse om, at der ikke eksisterer nogen tidsmssig begrnsning for, hvor lnge man kan medtage revalideringsydelsen til udlandet. En kommune ngtede at yde revalidering under et 2-rigt studieophold i udlandet med henvisning til, at der hjst var hjemmel til et 6 mneders ophold. Dette afviste Ombudsmanden, og handicappede, der nsker at studere i udlandet, har med denne afgrelse fet et god og klar melding om mulighederne i de gldende revalideringsregler. De nye revalideringsregler i lov om aktiv socialpolitik, der trder i kraft den 1. juli 1998, viderefrer den fortolkning, som Ombudsmanden nu har lagt. I bemrkningerne til loven anfres, at et studieophold typisk kan vare et til to semestre, men lngere studieophold i udlandet er ikke p forhnd udelukket. Opflgning p bistandslovens aflsere Et stort antal nye bekendtgrelser og vejledninger er p vej som opflgning p de nye sociale love, der aflser bistandsloven den 1. juli 1998. Handicapkontoret udsteder 3 store handicapvejledninger med tilhrende bekendtgrelser, nemlig en for voksne med handicap, en for brn og unge med handicap og en vejledning om hjlpemidler, biler, boligindretning mv.. Som noget nyt indeholder vejledningerne en udmrket gennemgang af udviklingen og nogle vigtige principper i dansk handicappolitik. Der henvises f.eks. til FNs Standardregler om lige muligheder, og der henvises ogs til Folketingsbeslutning B 43 om ligebehandling af handicappede. Vejledningerne har sledes mulighed for at blive et godt redskab for den aktive og engagerede sagsbehandler. Desuden kan nvnes, at der er udstedt nye vejledninger om svagtstillede grupper, herunder sindslidende, om tilbud til ldre, herunder demente, og om fleksjob mv.. Rdets henvendelse til socialministeren Det Centrale Handicaprd har p baggrund af Center for Ligebehandling af Handicappedes beretning for 1997 henvendt sig til socialministeren vedrrende to alvorlige problemer om henholdsvis arbejdsmiljloven og arbejdsskade-loven i relation til handicappede. I relation til arbejdsmiljloven ppeger Centret, at der hverken i social- eller arbejdslovgivningen findes hjemmel til at opfylde de handicapbetingede krav til indretning af arbejdspladsen, f.eks. handicaptoiletter, srige flugtveje mv., som mtte stilles til en virksomhed i medfr af arbejdsmiljloven. Udgiften m sledes i dag dkkes af arbejdsgiveren. I relation til arbejdsskadeloven ppeger Centret, at en stor gruppe af handicappede, der ikke bruger institutionerne under bistandsloven som led i dgnophold, men alene ved dagophold i f.eks. beskyttet beskftigelse, ikke er omfattet af arbejdsskadeloven. Handicappede, der har dgnophold p disse institutioner, er omfattet af arbejdsskadeloven, og der er derfor ikke nogen begrundelse for at holde gruppen af dagbrugere uden for lovens anvendelsesomrde. Informationskampagnen om fleksjob Regeringens mlstning om et rummeligt arbejdsmarked og etableringen af 40.000 fleksjob bliver nu ogs fulgt op gennem et samarbejde mellem Social-ministeriet og Det Centrale Handicaprd. En informationskampagne, der bl.a. bestr af en ny pjece om fleksjob og annoncering i radioen, skal stte fokus p omrdet. Der er derfor grund til at forvente, at interessen for beskftigelse p srlige vilkr ges, og at handicappedes adgang til arbejdsmarkedet derved forbedres. Rapporten om psykisk handicappedes retssikkerhed Som flge af den usikkerhed, der opstod i klvandet p vedtagelsen af de nye bistandslove, nedsatte socialministeren et udvalg, der skulle kigge nrmere p udviklingshmmedes, dementes, sindslidendes og hjerneskadedes retssikkerhed. Udvalget har netop fremlagt deres afsluttende rapport. Rapporten indeholder en grundig gennemgang af mange af de forskellige retlige problemer, som opstr, nr brugeren er psykisk udviklingshmmet. Det ppeges blandt andet, at der i dag foregr magtanvendelse p institutioner, bofllesskaber og plejehjem, hvor der slet ikke er lovhjemmel hertil. Resultatet bliver, at man foreslr at udvide omrdet i stedet for at overveje en indsats for at bekmpe den nuvrende ulovlige magtanvendelse, s en udvidelse af magtanvendelsesomrdet kunne forhindres. Der m forventes at blive en omfattende debat p dette omrde i 1998. De Sociale Danmarkskort Som en positiv nyskabelse er handicappede kommet p de Sociale Danmarks-kort i r. Socialministeriets publikation Sociale Tendenser 1997" omhandler sledes ogs handicappedes forhold i Danmark, bl.a. fordelingen af beskyttede enkeltpladser. Rdet opfordrede p sit mde i december 1996 ministeren til at indtnke handicappedes forhold i publikationen, og dette vandt alts positivt gehr. Ny bekendtgrelse og forretningsorden for Rdet Det Centrale Handicaprd har fet en ny placering i lov om retssikkerhed og administration p det sociale omrde, hvor det tidligere var den sociale styrelseslov, der indeholdt bestemmelser og hjemmel for Rdet, herunder dets bekendtgrelse og forretningsorden. Fra socialforskning til informationsteknologi Socialforskningsinstituttet udgav i maj 1997 resultaterne af en stort anlagt undersgelse af handicappedes levevilkr, foretaget i lbet af 1995 og 1996. Undersgelsen blev til p baggrund af nsker om handicapforskning fra bl.a. Socialministeriet og Det Centrale Handicaprd i 1992-93. Socialforsknings-instituttets direktr Jrgen Sndergaard prsenterede undersgelsen p Rdsmdet i marts 1997. Undersgelsens ml er at give et indblik i, hvad en reduceret funktionsevne betyder for folks liv, herunder bl.a. for relationen til arbejdsmarkedet, for sociale og private forhold samt for adgangen til uddannelse. Undersgelsens resultater Ud af 10.000 tilfldigt udvalgte har ca. 25% angivet, at de har en funktionshmning. Undersgelsens resultater bygger p interviews af disse ca. 2.500 personer. Heraf udgr de svrt funktionshmmede, vi i daglig tale omtaler som handicappede, 553 personer. Flertallet lever et aktivt liv, svel p arbejdsmarkedet som uden for. Funktionsevnetabet nedstter dog generelt muligheden for at f beskftigelse, men godt 40% af de handicappede, mod 70% af befolkningen som helhed, er i beskf-tigelse. Mange efterlyser kortere arbejdstid og srre accept af sygdomsfravr, samt mere handicapvenlig indretning af arbejdspladserne. Tilgngeligheden ppeges som et vsentligt problem for de svrest funktionshmmede, og det er ligeledes denne gruppe, der har det svrest socialt. Den kommunale sagsbehandling er udsat for den hrdeste generelle kritik. Der klages bl.a. over mangelfuld vejledning, manglende oplysning om rettigheder, manglende ekspertise og manglende vilje til at betale handicappedes udgifter til hjemmehjlp, krsel, boligndringer m.m.. Rdsinitiativer til styrkelse af den handicaprelaterede forskning Blandt andet p baggrund af denne undersgelse har Det Centrale Handicaprd udarbejdet et notat med forslag til den fremtidige tematisering af handicaprelateret forskning. Notatet blev via forskningsministeren sendt til det nyoprettede Forskningsforum i august 1997. Rdet foreslog blandt andet, at der skulle oprettes en programkomit for handicaprelateret forskning, og opfordrede til at styrke den forskning, der tager udgangspunkt i det miljrelaterede handicapbegreb. Denne type forskning vil belyse, hvordan samfundet bedst indrettes med henblik p at styrke handicappedes livsudfoldelse. Det glder tilgngelighed til bygninger, sagsbehandling i det offentlige, holdningerne til handicappede m.m.. Rdet pegede p flgende relevante forskningsemner: * Kortlgning af befolkningens viden om og holdninger til handicappede. * Hvordan sikres kvaliteten i den kommunale service? * Forskning i sm handicapgrupper? * Virker planerne om handicappedes integration i egen bolig"? * Hvordan gr det med integration af psykisk syge p arbejdsmarkedet? * Hvilken langtidseffekt har enkeltintegration af handicappede elever? * Vilkrene for familier med handicappede brn. * Anvendelse af tidsubestemte domme for psykisk syge lovovertrdere. Betnkning om offentlig information Forskningsministeriets Udvalg om offentlig Informationspolitik", med tidligere finansminister Knud Heinesen som formand, blev nedsat i efterret 1996 af den davrende forskningsminister. Udvalgets betnkning, som kom i september 1997, fokuserer i hj grad p handicappedes adgang til offentlig information. En af hovedanbefalingerne i ministeriets betnkning om information fra det offentlige er, at offentlig information og kommunikation s vidt muligt br tilrettelgges, s det er alment tilgngeligt. I forlngelse heraf br vsentlig borgerrettet information vre tilgngelig for handicappede, eksempelvis ved at pjecer udgives i bndversion, at offentlige mder tegnsprogstolkes, og at anbefalingerne i standarden for offentlige publikationer p Internet flges. Rdet har i december 1997 i sit hringssvar p betnkningen psknnet handicapperspektivets fremtrdende plads i betnkningen, men Rdet ppeger dog, at dvblinde og udviklingshmmede, der mske har allerstrst behov, ikke tilgodeses i betnkningens anbefalinger. Rdet har i januar 1998 rettet henvendelse til forskningministeren med henblik p at f etableret en lille og hurtigtarbejdende arbejdsgruppe mellem ministeriet, Det Centrale Handicaprd, Ligebehandlingscentret og De Samvirkende Invalideorganisationer, som fr til opgave at komme med konkrete forslag til, hvordan betnkningens anbefalinger fres ud i livet. Handicappedes adgang til informationsteknologi Forskningsministeriet annoncerede i sin IT-politiske handlingsplan "Handling gir forvandling" flere initiativer, der skal fremme handicappedes adgang til informationsteknologi, og herigennem styrke adgangen til information og arbejdsmarked. Forskningsministeren udskrev efterflgende i september 1997 en konkurrence om universelt design af IT produkter med en prmiesum p 500.000 kr. Konkurrencen vil blive afgjort i lbet af februar 1998. Rdets formand Palle Simonsen er udpeget til dommerkomiteen. Konference om IT rettigheder I fllesskab med Center for Ligebehandling, Teknologirdet, Forbrugerr#det og Det Danske Center for Menneskerettigheder afholdt forskningsministeren i november en konference om rettigheder i IT-samfundet. Her blev der sat fokus p retten til frit at ytre sin mening og retten til at opsge de informationer, man har lyst til. P konferencen blev det blandt andet diskuteret, hvorvidt handi-cappedes lige adgang til informationerne i Cyberspace begrnses, fordi interessen for den grafiske prsentation af hjemmesiderne p World Wide Web i mange tilflde fortrnger andre formidlingshensyn. Standard for netpublikationer Forskningsministeriet udsendte i juni mned den lnge ventede standard for statslige on-line publikationer. I standarden, der kun glder for elektroniske publikationer, og ikke for hjemmesider som sdan, tages der hensyn til bl.a. synshandicappedes behov, sledes at en publikation, der overholder denne standard, vil vre tilgngelig for synshandicappede, nr den udgives p Internet. Det er desvrre ikke altid tilfldet med de publikationer, nogle ministerier og styrelser lgger ud p nettet i forskellige formater, eksempelvis de rent grafikbaserede formater, f.eks. "pdf". I "Handling gir forvandling" fremgr det, at der skal udarbejdes en vejledning i design af hjemmesider, som vil gre hjemmesiderne tilgngelige for synshandicappede, hvis den flges. Denne vejledning skal udarbejdes af Statens Information, som ogs har haft ansvaret for "Netpublikationer". Den imdeses med spnding, og Rdet er af den opfattelse, at det er vigtigt, at der bliver gjort en indsats for at ge opmrksomheden om den manglende informationstilgngelighed for handicappede p mange hjemmesider - bde offentlige og private. Forskningsministeren p besg i Rdet Forskningsministeren besgte Rdet ved septembermdet. Bde som forskningsminister og kulturminister har Jytte Hilden vret opmrksom p handicapaspektet. Mdets centrale sprgsml var IT-handlingsplanen og betnkningen om offentlig information, og Rdet fremlagde sine nsker til prioritering og tematisering af den handicaprelaterede forskning. Forskningsministeren gav udtryk for, at hun vil viderefre den handicappolitiske linie, der blev lagt af hendes forgnger, og udnytte mulighederne for at f handicapperspektivet med fra starten i udviklingen af den nye informationsteknologi. Med hensyn til nskerne til forskningsinitiativer gjorde ministeren opmrksom p, at hun ikke kan trffe beslutning om, hvilke emner Forskningsforum skal beskftige sig med. Rdets brev var blevet givet videre til Forskningsforum, og ministeren gav udtryk for, at hun havde sendt en politisk tilkendegivelse af handicapforskningens hje prioritet med til Forskningsforum. Bekendtgrelse om betalingstelefoner Fra efterret 1992 har der vret drftelser mellem handicaporganisationerne, Hjlpemiddelinstituttet, Ligebehandlingscentret, Det Centrale Handicaprd, TeleDanmark og Telestyrelsen om udformningen af tilgngelighedskrav i forbindelse med en ny bekendtgrelse om opstilling og drift af betalingstelefoner. I forret 1997 lykkedes det Telestyrelsen at f EU-notificeret et udkast til en bekendtgrelse, der indeholder ganske vsentlige krav til tilgngeligheden til betalingstelefoner, som opstilles p offentligt tilgngelige steder. Rdet har i sit hringssvar fra juni 1997 givet udtryk for sin psknnelse af det arbejde, svel departementet som Telestyrelsen har lagt i denne bekendtgrelse, og for sine forhbninger om at det vil lykkes at fastholde tilgngelig-hedskravene i den endelige betnkning. Hring om teleterminaldirektiv Rdet har i juli 1997 afgivet hringssvar vedr. udkast til et nyt EU-direktiv om telekommunikationsudstyr og peger p, at det er positivt, at handicappedes srlige behov i forhold til telekommunikationsudstyr nu anerkendes som et relevant krav i forbindelse med godkendelse af sdant udstyr. Det ppeges dog, at direktivforslaget indebrer, at kontrolinstansen kommer for sent ind i billedet, dvs. frst nr teknologin allerede er p vej ud af markedet igen. Rdet foreslr i stedet, at kontrolinstansen plgges en initiativpligt, s den tidligt i forlbet fr mulighed for at definere, hvilke udstyrstyper og hvilke faciliteter, der vil blive underlagt handicapkravene, herunder hvad der opfattes som vsentlige handicapkrav. Hringssvar om dispensation for skriftlig prver Rdet har i hringssvar fra september 1997 gjort opmrksom p det positive i, at den skriftlige prve i forbindelse med certifikater i maritime radiotjenester og amatrradiosatelittjenesten i srlige tilflde kan afholdes som en mundtlig prve med en praktisk del. Srlige tilflde kan eksempelvis opst, nr personer p grund af blindhed eller ordblindhed skal aflgge en skriftlig prve. Hringssvar om EU-program til fremme af informationssamfundet Rdet har afgivet hringssvar i september 1997 p et forslag om at skabe hjemmel i EU systemet til at afstte midler til at gennemfre projekter i et europisk perspektiv vedrrende informationssamfundet. I hringssvaret gr Rdet opmrksom p, at det skal sikres, at de projekter, der sges gennemfrt, ikke stiller handicappede drligere end andre borgere med hensyn til adgangen til informationssamfundet. I den forbindelse tilbyder Rdet at stille sig til rdighed for det rdgivende udvalg, der skal nedsttes for at vurdere projekterne. Afskaf det dobbelte optagelsessystem Det Centrale Handicaprd har gennem de seneste r over for Undervisnings-ministeriet ppeget de problemer, som handicappede mder, nr de nsker at tage en videregende uddannelse. Manglen p sektoransvarlighed betyder, at handicappede, der allerede er optaget i uddannelsessystemet, ogs skal vurderes af den kommunale socialforvaltning. Her vurderes den handicappedes studievalg ud fra et erhvervssynspunkt: valget skal i socialforvaltningens jne vre realistisk", fordi det er socialforvaltningen, der skal srge for tolk, sekretr og anden handicapkompenserende hjlp under studierne. Handicappede er med andre ord udsat for et dobbelt optagelsessystem. Model for sektoransvar P opfordring fra Rdet har Ligebehandlingscentret nu udarbejdet et forslag, der vil kunne gennemfre sektoransvarlighed p de videregende uddannelser. Forslagets hovedelementer er: * Ansvaret for handicappede studerende overflyttes til undervisningssektoren. * Forsrgelsen overgr til SU-styrelsen. * Uddannelsesinstitutionen bliver ansvarlig for, at de ndvendige handicapkompenserende foranstaltninger stilles til rdighed under studierne. * Der m etableres en central pulje under Undervisningsministeriet til handicapkompenserende foranstaltninger. * Der br sikres kvalificeret rdgivning i form af en handicapvejleder tilknyttet uddannelsesinstitutionerne. En projektgruppe i Undervisningsministeriet skal nu se p gennemfrelsen af sektoransvarlighedsprincippet. Ptegning p prvebeviser En anden af de sager, som Rdet har vret involveret i, er at f afskaffet pteg-ningen p prvebeviser. Dette sker nu endelig for folkeskolens vedkommende, men desvrre med et rs forsinkelse i forhold til de frste lfter fra Undervis-ningsministeriet. ndringen gennemfres frst med virkning fra august 1998. I dag foretages ptegning af prvebeviset, nr prvens form og rammer ndres for at kompensere for et handicap, men da prvens forml og faglige svrhedsgrad fastholdes, er ptegningen p prvebeviset helt overfldig. Problemet vil dog fortsat eksistere inden for HF og gymnasiet. Som konsekvens af de nye regler p folkeskoleomrdet vil ptegningerne p prvebeviserne i gymnasiet og HF forhbentligt falde bort. Ret vil fortsat flge udviklingen p omrdet. Undersgelse af ungdomsuddannelse til udviklingshmmede Undervisningsministeriet har kortlagt, hvad elever med generelle indlrings-vanskeligheder gr i gang med efter folkeskolen. Undersgelsen viser, at stort set alle elever fortstter i enten arbejde eller uddannelse, og at de elever, der har modtaget vidtgende specialundervisning i folkeskolen, oftest fortstter i efterskole, undervisningstilbud efter lov om specialundervisning for voksne, eller i anden - ikke nrmere defineret - uddannelse. Undersgelsen belyser ikke indholdet af et undervisningstilbud efter lov om specialundervisning for voksne eller indholdet af det ikke nrmere definerede uddannelsestilbud. Denne opgave str tilbage, fr behovet for en srlig ungdomsuddannelse for udviklingshmmede kan siges at vre kortlagt. Specialundervisning for voksne og lsekurser En ny bekendtgrelse om specialundervisning for voksne mv. vil indskrnke mulighederne for at klage over amtsrdets afgrelse om tilbud om special-undervisning. P nuvrende tidspunkt er det alene retlige sprgsml, der kan pklages, mens sprgsml om, hvorvidt selve indholdet af specialundervis-ningen er rimeligt, ikke lngere kan efterprves af andre myndigheder. Rdet er utilfreds med denne begrnsning, der svkker handicappedes retssikkerhed, og som i vrigt savner en saglig begrundelse. Den opflgende vejledning om specialundervisning indeholder i vrigt gode henvisninger til FNs Standardregler, men desvrre mangler der en klar beskrivelse eller definition af indholdet og formlet med den hensyntagende undervisning. Dette er en vsentlig mangel, nr det tages i betragtning, at lov om specialundervisning for voksne udgr grundlaget for en stor del af de svageste folkeskoleelevers videre uddannelsesforlb. Skolebestyrelsesmedlemmers udgifter br kompenseres Af den nye bekendtgrelse om vederlggelse af skolebestyrelsesmedlemmer fremgr det, at kommunalbestyrelsen kan yde forldrereprsentanter og deres stedfortrdere kompensation bl.a. for ndvendige udgifter, der er forbundet med fysisk handicappede medlemmers deltagelse i mder mv.. Det fysisk handicappede skolebestyrelsesmedlem har med andre ord ikke krav p at f dkket de omtalte udgifter. Undervisningsministeriet overhrte sledes Rdets hringssvar, hvor det fremhves, at fysisk handicappede medlemmers dokumenterede merudgifter obligatorisk skal dkkes af kommunalbestyrelsen. Dette ville vre i god overensstemmelse med FNs Standardregel nr. 15 om, at de enkelte lande skal srge for, at handicappede er i stand til at udve deres rettigheder, herunder menneskerettigheder, civile og politiske rettigheder, p lige fod med andre borgere. Kulturlfter ved at blive indfriet Som beskrevet i artiklen p side 9 blev Betnkningen fra Kulturministeriets handicaparbejdsgruppe offentliggjort i april 1997, og Rdet afventer nu ministeriets handlingsplan. Rdet har ligeledes afventet, at flere TV-udsendelser ville blive tegnsprogstolket eller tekstet for dve og hrehmmede. Ved sit besg i Rdet i juni lovede kulturministeren, at han ville ppege over for DR og TV2, at udsendelserne skal tekstes bedre for dve og hrehmmede. Det fremgr nu direkte af vedtgterne for TV2, at TV2 skal srge for, at en vsentlig del af de dansksprogede TV-programmer er tekstede eller lignende, s dve og hrehmmede fr alment og bredt udbytte af programmerne". TV2s Public Service-regnskab skal desuden bl.a. indeholde en redegrelse for tekstning eller lignende af programmer af hensyn til dve og hrehmmede". Det er meget positivt, at dette nu fremgr direkte af bekendtgrelsen om vedtgten for TV2, og vi hber, at tilsvarende bestemmelser kommer til at glde for DR. Ministeren lovede ogs at overveje lovgivning om audiovision for blinde af TV2s nyhedsudsendelser, hvis problemet ikke lses p anden vis. Positiv undtagelse i ophavsretsreglerne Opavsretsloven fik ved den seneste ndring en bestemmelse, der er positiv for handicappede. Det drejer sig om en undtagelse fra ophavs-retsreglerne, der giver ret til eksemplarfremstilling, idet man m gengive og sprede eksemplarer af udgivne vrker, nr gengivelsen og de spredte eksemplarer er srligt bestemt til brug for blinde, svagtseende, dve og talelidende samt personer i vrigt, der p grund af handicap er ude af stand til at lse trykt tekst". Herved fr handicappede samme mulighed som andre borgere for at f adgang til litterre og musikalske vrker samt kunst- og filmvrker i en form, der er tilgngelig for dem. Arkitekter undervises stadig ikke i tilgngelighed Handicappedes srlige behov ved indretning af bygninger og anlg er stadig ikke obligatorisk pensum for arkitektstuderende. Det medvirker til, at der fortsat opfres bygninger, hvor handicappede ikke kan frdes, og Rdet har lnge sgt at f sat en stopper for denne praksis. Kulturministeren lovede p junimdet, at han ville drfte dette nske med rektorerne for arkitektskolerne. Lovforslag p sundhedsomrdet Det Centrale Handicaprd har igen i 1997 haft et forslag til lov om patienters retsstilling til hring. Forslaget blev fremsat i Folketinget den 10. december 1997 i en klart forbedret udgave i forhold til det forslag, der var til hring frste gang i 1995. Patienters retsstilling styrkes Lovforslaget samler regler om informeret samtykke, selvbestemmelse i srlige tilflde, aktindsigt, tavshedspligt og videregivelse af helbredsoplysninger. Kravene til den information, der danner grundlag for samtykke til behandling, er skrpet, hvilket er positivt. Men det krver srlig omtanke at sikre de personer, der ikke selv er i stand til at afgive samtykke. Lovforslaget har bestemmelser om, hvordan der i disse tilflde kan afgives stedfortrdende samtykke. Det er tanken, at nrmeste prrende - herunder ogs gode venner - skal kunne trde til og afgive samtykke p personens vegne. Hvis der ikke kan findes nrmeste prrende, skal det behandlende sundhedspersonale kunne inddrage en anden sundhedsperson og i nogle tilflde embedslgen, hvis opgave det s bliver at afgre, om der ud fra personens interesser og behov skal gives samtykke til behandling. Ingen tolkebistand Lovforslaget giver ikke dve, dvblinde og hrehmmede ret til tolkebistand ved lgebesg, p trods af, at der er tale om et problem, Sundhedsministeriet har vret bekendt med lnge. I begyndelsen af 1997 gjorde Rdet den - dengang - nye sundhedsminister opmrksom p problemet og fik at vide, at forstelsen for problemet var til stede - men ikke de konomiske ressourcer til at lse det. P det sidste Rdsmde i 1996 lovede socialministeren at tage kontakt til sundhedsministeren for at finde en lsning. Socialministeren ville dog afvente et notat fra brugerorganisationen om de mange problemomrder med hensyn til at f tolkebistand. Notatet, der udpeger problemerne, er frst udarbejdet og tilsendt ministeren i december 1997. Forhbentlig vil det bidrage til, at der findes en lsning. Tilgngelighed til sundhedsklinikker br forbedres Sundhedsministeriet har yderligere fremsat to lovforslag i 1997, som Rdet har taget stilling til. Rdet har i begge tilflde fokuseret p at f forbedret handicap-tilgngeligheden til sundhedsklinikker. Det frste forslag vedrrte ny lov om reklamering for sundhedsydelser, og det blev vedtaget den 15. maj 1997. Loven indeholder efter Rdets anbefaling bestemmelser, der giver mulighed for, at sundhedspersoner i reklamer for sundhedsydelser kan reklamere med handicapadgangsforhold, handicapindretning af konsultation mv. og handicap-parkeringsplads i tilknytning til konsultation mv.. Det andet lovforslag blev fremsat i december 1997 som ndringsforslag til lov om offentlig sygesikring. Forslagets primre forml er at indfre mulighed for at yde tilskud til udgifter til lgeordinerede ernringsprparater og aggregater, der skal anvendes i den forbindelse. Den del af forslaget hr Rdet tilsluttet sig fuldt ud. Derudover har Rdet - endnu en gang - ppeget, at der ikke er tilstrkkelig handicaptilgngelighed til landets sundhedsklinikker, og at en bestemmelse i sygesikringsloven, der giver mulighed for at faststte krav til indretningen, vil vre et effektivt redskab til at f forbedret tilgngeligheden. Redegrelse om traumatisk hjerneskadede Sundhedsstyrelsens udredningsarbejde om organisering af tilbud til traumatisk hjerneskadede blev afsluttet, og redegrelsen udkom i september 1997. I redegrelsen skelnes mellem personer, der har hjerneskade som flge af en pvirkning ude fra og dem, hvor skaden skyldes en dysfunktion inde i kroppen (apopleksi). Redegrelsen var srlig interessant, idet sundhedsministeren havde henvist til dette udredningsarbejde, da Rdet i 1995 gjorde opmrksom p, at der manglede en tidlig indsats i form af taleundervisning til apopleksi-ramte. Men redegrelsen omtaler desvrre ikke behovet for taleundervisning p et meget tidligt stadie i behandlingen, og der er sledes ikke kommet nyt om, hvordan apopleksiramtes eller andre hjerneskadedes behov for et tidligt tilbud om undervisning skal tilgodeses. Trafik og handicap I 1997 var der rig lejlighed til at samarbejde med Trafikministeriet om konkrete forbedringer p handicapomrdet. Rdet har forsgt, men har ikke haft succes p alle omrder. Ny taxilov Forslag til en ny lov om taxikrsel blev fremsat af trafikministeren i januar 1997, og i den forbindelse henvendte Handicaprdet sig til ministeren i hb om at f ndret lovgivningen p tre omrder. Rdet nskede forbud mod hjere takst for krsel i lifttaxa, et kommunalt tilsyn med Storkbenhavns Taxinvn, og indarbejdelse af bestemmelserne om fortrinsadgang for handicappede til taxibevilling. Lovforslaget blev vedtaget den 6. maj 1997 i en form, der ikke imdekom Rdets anbefalinger. Heller ikke den bekendtgrelse, der blev udstedt i tilknytning til loven, indeholdt forbedringer af retstilstanden p de nvnte punkter. Anbefalinger fra Buslovsudvalget Samarbejdet har antaget en lidt anden form ved Trafikministeriets hringer over Buslovsudvalgets anbefalinger til den fremtidige buslovs bestemmelser, og over Kommissionens forslag til et EU-direktiv om busser. Buslovsudvalget har foreslet, at en fremtidig buslov om almindelig rutekrsel kommer til at indeholde bestemmelser om individuel handicapkrsel, der svarer til de nuvrende bestemmelser i kollektivtrafikloven og HT-loven. Dette forslag har fet Rdets fulde tilslutning. Rdet er ogs meget positivt indstillet i forhold til faststtelse af flles regler i EU for krav til bussers konstruktion, udstyr, sikkerhed og adgangsforhold for handicappede. EU-kommissionens direktivforslag led imidlertid af en rkke alvorlige mangler, srligt vedrrende mulighed for kommunikation mellem freren og passagerer med strkt nedsat syn eller hrelse, og vedrrende sikkerhed og tilgngelighed for passagerer i el-krestol. I den anledning har Rdet efterflgende givet konkret vejledning til Frdselsstyrelsen angende el-krestoles ml og vgt. Administration af de individuelle krselsordninger str for skud Et af de omrder, hvor samarbejdet ogs har haft en konstruktiv karakter, er i den arbejdsgruppe, der i 1996 blev nedsat af trafikministeren p Det Centrale Handicaprds opfordring for at analysere de individuelle krselsordninger. Rdet deltager i arbejdet sammen med Ligebehandlingscentret, De Samvirkende Invalideorganisationer, Amtsrdsforeningen og HT. Arbejdsgruppen er nu net s langt, at der i lbet af forret 1998 vil kunne tages stilling til, p hvilke punkter administrationen af krselsordningerne ikke er i overensstemmelse med lovgrundlaget. Derefter vil gruppen se p, hvilke ndringer der kan gennemfres for at gre ordningerne bedre. I arbejdsgruppen har Det Centrale Handicaprd sammen med Ligebehandlingscentret og DSI kritiseret administrationen af de individuelle krselsordninger p fire punkter - en kritik somTrafikministeret forholder sig til i en forelbig rapport fra arbejdsgruppen. Det fremgr heraf, at ministeriet mener, at personer over 15 r skal kunne visisteres til ordningerne, og at det maksimale antal ture skal regnes for et r ad gangen og dermed ikke m begrnses kvartalsvis. Endelig har Trafikministeriet noteret sig, at taksterne i nogle tilflde er hjere, end det er forudsat i lovgivningen, og at ordningens begrnsning til kun at ang befordring fra kantsten til kantsten kan medfre reelle og vsentlige vanskeligheder for brugerne. Dvblinderapport, specialrdgivning og specialdaginstitutioner Der er ca. 1200 dvblinde mennesker i Danmark, og denne gruppe er overordentlig vanskeligt stillet, bl.a. fordi den kombinerede syns- og hrenedsttelse gensidigt reducerer mulighederne for at udnytte eventuelle syns- og hrerester. Dvblinde kan sledes ikke uden videre drage fordel af tilbud til synshandicappede eller hrehandicappede. Hvordan kan dvblinde hjlpes Rdet har haft Amtsrdsforeningens "Rapport fra arbejdsgruppe om dvblinde" til hring og pegede p vigtigheden af at holde fast i de generelle principper i handicappolitikken om lige muligheder og en tilvrelse s nr det normale som muligt. Rdet tilsluttede sig i vrigt de anbefalinger, som arbejdsgruppen havde fremsat for svel dvblindfdte og dvblindblevne, og Rdet pegede endvidere p behovet for en indsats, isr inden for flgende omrder: * P et s specialiseret omrde og med et s stort behov for kvalificeret og koordineret bistand br der vlges en konomisk model, som sttter valget af den for brugeren bedste lsning.Konsulentordningen br derfor finansieres objektivt. * De ndvendige ressourcer br sttes ind p hurtigst muligt at f etableret et velfungerende og veluddannet tolkekorps. * Alle former for kommunikationssttte tages i betragtning - herunder ogs de muligheder, som nye teknologier kan tilbyde. * Der br sttes massivt ind p at forbedre revaliderings indsatsen overfor dvblinde. * En sikring af koordineringen i forhold til diagnostisering og tildeling af syns- og hrehjlpemidler. * At de amtslige ressourcepersoner deltager i opbygningen af faglige netvrk mellem amter, kommuner, videnscentre, konsulentordninger og institutioner med dvblinde beboere. En srlig opgave for disse netvrk vil best i at udvikle tilbud til de yngre og akut dvblindblevne personer. Desvrre sker der i perioden juni 1997 til januar r 2000 et midlertidigt afbrk i uddannelsen af tegnsprogstolke. I dette tidsrum uddannes der ikke nye tolke, idet man indfrer en ny uddannelse i tegnsprogs- og mundhndsystemtolkning. Herefter vil uddannelsen frdiggre ca. 25 tolke rligt. Selv om Rdet nsker den nye uddannelse af tegnsprogstolke er det strkt beklageligt, at der i den omtalte periode, trods et stort og udkket behov, fortsat ikke kan vre tolke til rdighed eksempelvis ved kontakt med myndighederne, ligesom uddannelsessituationen vanskeliggres ved, at uddannelsessgende med behov for tegnsprogstolkning skal samles p visse uddannelsesinstitutioner. Sammenlgning af specialrdgivning i amterne Nr lov om social service trder i kraft den 1. juli 1998, bliver de statslige konsulentordninger amtskommunale. Amtsrdsforeningen har p baggrund heraf udarbejdet en rapport om den fremtidige organisering og varetagelse af den amtskommunale specialrdgivning p handicapomrdet. Det Centrale Handicaprd var reprsenteret i arbejdsgruppen ved nstformand Svend Jensen. Rapporten understreger, at der ved fremtidige drftelser br ske en grundig analyse af de forskellige ordninger. P baggrund af rapportens forslag har Amtsrdsforeningen etableret "Vidensenhed for den amtskommunale specialrdgivning p handicapomrdet", og arbejdet forventes at starte i forre 1998. Enhedens opgave er at flge udviklingen af den amtskommunale specialrdgivning og at rdgive om etablering/opprioritering, tilrettelggelse og afvikling/nedprioritering af lands- og landsdelsdkkende specialrdgivningsfunktioner, placering af nye specialrdgivningsopgaver, etablering af forsgsordninger m.v.. Da der nppe vil kunne foreligge en permanent afklaring af de statslige specialkonsulentordningers fremtid pr. 1. juli 1998, vil der blive sgt tilvejebragt en ordning, sledes at specialkonsulentordningerne i en overgangsperiode fortstter som hidtil, men dog med driftsoverenskomst eller anden aftale med det amt, hvor ordningens hovedkontor er placeret. Frst nr det landsdkkende organ har gennemfrt sin analyse, vil de statslige specialkonsulentordningers og de statslige videnscentres fremtidige funktion, organisering og placering blive besluttet. bningstider i specialdaginstitutioner P grundlag af en undersgelse om bningstider i specialdaginstitutioner efter bistandslovens  95a, foretaget af Ligebehandlingscentret, henvendte Rdet sig til Amtsrdsforeningen i september 1997. Undersgelsen viste stor variation i specialdaginstitutionernes bningstider, og der var i overvejende grad tale om bningstider, der l betydeligt under den almindelige bningstid i det kommunale daginstitutionstilbud. Rdets holdning er, at bningstiden p daginstitutionerne har stor indflydelse p forldrenes mulighed for at have et arbejdsliv p lige vilkr med andre forldre, og anmodede derfor Amtsrdsforeningen om at se nrmere p specialdaginstitutionernes bningstider med henblik p en normalisering af forholdene. Amtsrdsforeningen har i sit svar til Rdet anfrt, at henvendelsen har vret drftet p et mde med amtskommunale udvalgsformnd og forvaltningschefer p socialomrdet. P dette mde blev det oplyst, at: * Flere amter har udvidet deres hidtidige bningstid. * Nr transporttiden medregnes, svarer det til bningstiden i kommunale daginstitutioner. * Mange af mdrene er get p deltid. Amtsrdsforeningen har henstillet til amterne, at de ogs fortsat tilstrber fornden fleksibilitet i specialdaginstitutionerne efter bistandslovens  95a. Center for Ligebehandling af Handicappede vil i lbet af sommeren 1998 flge op p 1997-undersgelsen af bningstiderne i specialdaginstitutionerne. Dagsordenspunkter 1997 Mde 1, den 18. marts 1997 * Det Centrale Handicaprds beretning for 1996. * Besg af Socialforskningsinstituttets direktr Jrgen Sndergaard. * Revision af psykiatriloven. * Socialministeriets analyseprojekt til opflgning af pilotundersgelsen af institutioner og bostttetilbud for voksne med vidtgende handicap. * Socialministeriets hring over forslag til lov om aktiv socialpolitik, lov om social service og den sociale administrationslov. * Indsatsomrder p baggrund af Centrets beretning for 1996. * Forslag til lov om taxikrsel m.v.. * Betnkning fra og hringssvar til Boligministeriets tvrministerielle udvalg. * Socialministerens mde den 29. januar 1997 med amterne om voksne p brneinstitutioner. Mde 2, den 17. juni 1997 * Besg af kulturministeren. * Undervisningsministeriets afskaffelse af ptegning p prvebeviser. * Socialministeriets vejledning om voksne handicappede p  96-institutioner. * Nyt om Det Tvrministerielle Udvalg og om H-udvalget. * Sociale Tendenser 1997. * Amtsrdsforeningens arbejdsgruppe om den vidtgende specialrdgivning. * Forskningsministerens IT-politiske redegrelse til Folketinget. * Ombudsmandens afgrelse om retten til at medtage revalideringsydelse til studiebesg i udlandet. * Initiativer fra Rdet for at igangstte samfundsrelateret forskning med handicapfokus. * Beskyttelsen af de svageste, nr dgn-institutionsreglerne forsvinder. * Handicappede og arbejdsmarkedet. Mde 3, den 17. september 1997 * Besg af forskningsministeren. * Amsterdamtraktaten. * Regeringens redegrelse om den handicappolitiske udvikling 1996/97. * Arbejdsministerens initiativ til nlov med reglerne om sttte til handicappede i erhverv. * Nyt fra Trafikministeriets arbejdsgruppes mde den 10. september 1997 om de individuelle krselsordninger. * Nyt fra Kulturministeriet om tekstning og audiovision af TV samt om opflgning af H-udvalgets forslag. * Dansk sttte til implementering af FN`s Standardregler i udviklingslande. * Regeringens IT-politiske handlingsplan 1997/98: "Handling gir forvandling". * Mdet med justitsministeren den 3. september 1997 om Adoptionsudvalgets betnkning og Rdets hringssvar herover, samt om tidsubestemte straffe. * Voksne handicappede p brneinstitutioner, herunder Amtsrdsforeningens oversigt over venteliste til  112, stk. 1 institutioner. * Center for Ligebehandling af Handicappedes undersgelse af bningstiderne i amternes specialdaginstitutioner (bistandslovens  95a). * Rdets bekendtgrelse og forretnings-orden tilpasses lov om retssikkerhed og administration p det sociale omrde. Mde 4, den 10. december 1997 * Mde med Bengt Lindqvist, special-rapportr til overvgning af FNs Standardregler * Sundhedsstyrelsens redegrelse fra august 1997 om behandling af traumatiske hjerneskader og tilgrnsende lidelser. * Amtsrdsforeningens opflgning af 17. november 1997 p Rapporten om dvblinde. * Anden og sidste redegrelse fra Sknejobudvalg II. * Ungdomsuddannelse til udviklingshmmede. * Opgavekommissionen. * Hring over betnkning fra Forskningsministeriets udvalg om offentlig information: "Information til tiden". * Rdets og Centrets hringssvar over Arbejdsministeriets forslag til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.. * Trafikministeriets arbejdsgruppe om de individuelle krselsordninger. * Mde med Ombudsmandens kontor om samarbejde. * Hring fra Undervisningsministeriet om udkast til vejledning om specialundervisning for voksne. * Beretning 1997 fra Center for Ligebehandling af Handicappede og Rdets initiativer. * Sektoransvar ved videregende uddannelser for handicappede studerende. * Hring over Justitsministeriets genfremsttelse af psykiatriloven. Handicaprdets medlemmer og srligt sagkyndige 1997Formand: Direktr, fhv. social- og finansminister, Palle Simonsen ATP-Huset, Kongens Vnge 8, 3400 Hillerd Nstformand: Formand for Dansk Blindesamfund, personligt medlem af Rdet Svend Jensen Dansk Blindesamfund, Thoravej 35, 2400 Kbenhavn NV Medlemmer: De Samvirkende Invalideorganisationer, Formand John Mller De Samvirkende Invalideorganisationer, Klverprisvej 10 B, 2650 HvidovreMedlem af forretningsudvalget i Nyreforeningen Willy Jagd Jensen Nyreforeningen, sterparken 9, 2630 Taastrup Direktr Knud Sndergaard, Danske Dves Landsforbund, Rantzausgade 60, 1. 2200 Kbenhavn N Landsforeningen af Autister/ Psykotiske Brns Vel, Grete Gjl, sterskovvej 36, 8670 Lsby Nstformand i Landsforeningen for Laryngectomerede Gudrun Mrup, Vandvrksvej 5A, 5874 Hesselager Formand Henri Holm, Spastikerforeningen, Herlufsholmsvej 37, 2720 VanlseMedlem af Scleroseforeningen, Henny Jacobsen, Nederbyvnget 5 B, 6100 Haderslev Beskikket d. 2.oktober 1996 Amtsrdsforeningen Amtsborgmester Sren Eriksen,Vestsjllands Amt, Allen 15, 4180 SorKommunernes Landsforening, Borgmester Anny Winther, Stvring Kommune, Hobrovej 88, 9530 StvringKbenhavns og Frederiksbergs Kommuner Socialudvalgsformand Lilian Nilsson Henrik Ibsens Vej 3, 3.th., 1813 Frederiksberg CArbejdsministeriet, Fuldmgtig Elsebeth Foged, Arbejdsministeriet, 4. kontor Holmens Kanal 20, 1060 Kbenhavn KSocialministeriet, Afdelingschef Grethe Buss, Socialministeriet, Holmens Kanal 22, 1060 Kbenhavn K Sundhedsministeriet, Fuldmgtig Margit Ulmer, Sundhedsministeriet, 3. kontor Holbergsgade 6, 1057 Kbenhavn K Fratrdt oktober 1997 Som efterflger blev Kontorchef Peter Bak Mortensen, Sundhedsministeriet beskikket den 10. november 1997 Undervisningsministeriet Undervisningsinspektr Jrgen Hansen, Undervisningsministeriet, Folkeskoleafdelingen Frederiksholms Kanal 26, 1220 Kbenhavn K Srligt sagkyndige Boligforhold, Kontorchef Ella Blousgaard, Boligministeriet, Departementet, Slotsholmsgade 1, 3, 1260 Kbenhavn KTrafikforhold, Fuldmgtig Anne-Mette Lyngs,Trafikministeriet, Nytorv 11-13, 1450 Kbenhavn K. Beskikket den 20. januar 1997. Fratrdt den 10. marts 1997Som efterflger blev Fuldmgtig Ulla Nielsen, Trafikministeriet beskikket den 5. maj 1997 Forvaltningsret, Ministersekretr Lars Findsen Justitsministeriets Lovafdeling Slotsholmsgade 10, 1216 Kbenhavn K Kultur, Direktr Winnie Vitzansky, Danmarks Blindebibliotek, Teglvrksgade 37, 2100 Kbenhavn Kommunikation, Kontorchef Jette Plenge Jakobsen, Telestyrelsen, Forskningsministeriet Holsteinsgade 63, 2100 Kbenhavn Tvrsektorial sagkundskab i forskning, Fuldmgtig Karen Peytz, Forskningsministeriet Bredgade 43, 1260 Kbenhavn K Sekretariat Sekretariatschef Mogens Wiederholt Sekretariatsleder Lene Kann-Rasmussen Inspektr Lise From Oass. Elsebet Bonde Jakobsen Bekendtgrelse om et Centralt Handicaprd Socialministeriets bekendtgrelse nr. 988 af 11. december 1997 I henhold til 87, stk. 2, i lov nr. 453 af 10. juni 1997 om retssikkerhed og administration p det sociale omrde faststtes flgende: 1. Socialministeren nedstter et Centralt Handicaprd, der rdgiver i handicapsprgsml. 2. Rdet bestr af 1 formand og 14 medlemmer, der udpeges af socialministeren. 7 medlemmer udpeges efter indstilling fra De Samvirkende Invalideorganisationer, 1 medlem efter indstilling fra Amtsrdsforeningen, 1 medlem efter indstilling fra Kommunernes Landsforening, 1 medlem efter indstilling fra Kbenhavns og Frederiksberg kommuner, 1 medlem efter indstilling fra Undervisningsministeriet, 1 medlem efter indstilling fra Sundhedsministeriet, 1 medlem efter indstilling fra Arbejdsministeriet og 1 medlem efter indstilling fra Socialministeriet. Stk. 2. Til sttte for Handicaprdets arbejde udpeger socialministeren endvidere srligt sagkyndige med sagkundskab vedrrende boligforhold, trafikforhold, kultur, kommunikation og tvrsektorial sagkundskab i forskning. Stk. 3. Socialministeren kan herudover udpege personlige medlemmer af Rdet. Stk. 4. Handicaprdet virker for en 4-rig periode fra 1. juli i ret efter kommunalvalget, dog sledes, at medlemmerne fungerer, indtil nyt medlem udpeges. 3. Det phviler Handicaprdet at flge og vurdere vilkrene i samfundet for personer med handicap, herunder p det forebyggende omrde. 4. Folketinget og ministrene kan rdfre sig med Handicaprdet i alle anliggender af generel karakter, der har betydning for vilkrene i samfundet for personer med handicap. Stk. 2. Med henblik p at sikre, at rimelige hensyn til personer med handicap tilgodeses i samfundets planlgning, kan centrale offentlige myndigheder rdfre sig med Handicaprdet i anliggender, der berrer levevilkrene for personer med handicap. Stk. 3. Handicaprdet kan selv tage initiativ og fremstte forslag til ndringer p de nvnte omrder. 5. Socialministeren faststter Rdets forretningsorden og stiller den forndne sekretariatsmssige bistand til rdighed. 6. Bekendtgrelsen trder i kraft den 1. juli 1998. Socialministeriet, den 11. december 1997 Karen Jespersen/ Birgit Elvang Socialmin. j.nr. 7.kt.,j.nr. 0610-6