Det Centrale Handicaprd Handicaprd Information no. 2 juli 1995 11Arbejdsministeren p besg i Rdet. En veloplagt arbejdsminister besgte Rdet p mdet i juni og gik i dialog med Rdets medlemmer og sagkyndige. Meget var man enige om. Der er behov for at f handicappede placeret p det normale arbejdsmarked, og tidspunktet er velvalgt. Beskftigelsen er p vej op, og virksomhederne er ved at f jnene op for deres sociale ansvar. Endelig har vi nu de sociale kapitler i overenskomster, som omfatter ca. halvdelen af alle lnmodtagere. Arbejdsminister Jytte Andersen opfordrede til, at realiseringen af de sociale kapitler kommer p dagsordenen i samarbejdsudvalget p hver eneste arbejdsplads. Arbejdsministeren og Rdets medlemmer kunne hurtigt blive enige om, at fllesseminaret i maj havde vret en succes, og at der var brug for at fortstte diskussionen med inddragelse af arbejdsmarkedets parter. Jytte Andersen var parat til at gentage succes'en. Iflge en undersgelse fra Socialforskningsinstituttet er det offentlige mere tilbageholdende med at beskftige handicappede end det private arbejdsmarked. Der er derfor behov for, at ikke alene private virksomheder, men nok s meget de offentlige arbejdsgivere formulerer en personalepolitik, der giver plads til mennesker med handicap. Og det glder ikke blot centraladministrationen, men nok s meget amterne og kommunerne, hvor det virkelig store antal job findes. Derimod var der ingen tilnrmelser, da diskussionen drejede ind p at normalisere forholdene for ansatte p 50/50-ordningen. Arbejdsministeren str stadig fast p, at den form for ansttelse ikke berettiger til optagelse i en A-kasse og ret til dagpenge, og dermed er der heller ingen mulighed for efterln, overgangsydelse og orlov til uddannelse eller sabbat. Jytte Andersen fortalte p mdet, at hun havde bedt Sknejobudvalget om at undersge mulighederne for en mere fleksibel ordning end 50/50-ordningen og 1/3-ordningen. Det kunne vre andre mlgrupper, andre tidsbegrnsninger, nedtrapning eller udfasning af ordningen. Rdet var enig i, at der er behov for en mere fleksibel og individuel udformning af 50/50-ordningen og anfrte som et vsentligt argument, at mennesker p tilskudsjob har tilknytning til arbejdsmarkedet p bestemte betingelser. Derfor br handicappede ogs p samme betingelser kunne opn tilknytning til en A-kasse. Meningen med at anstte handicappede p forskellige tilskudsordninger er netop at lade handicappede yde efter evne og f en ln, der passer til deres indsats. Helt afgrende er det imidlertid, at 50/50-ansatte har arbejdsindtgten som eneste forsrgelsesgrundlag, da de jo hverken fr bistandshjlp eller pension ved siden af, s de er srdeles ringe stillet, hvis de gr hen og bliver arbejdslse. Jytte Andersen og Rdet kunne ikke blive uenige om, at det vil vre en god id at begynde med at se p dn gruppe handicappede, som allerede i dag er tilknyttet arbejdsmarkedet, og som af en eller anden grund mister noget af deres arbejdsevne. Rdet nsker at starte med denne gruppe. F.eks. ved at der tilbydes arbejdspladsen konomisk sttte, sledes at arbejdsstedet kan indrettes, s det passer til den gamle medarbejders nye behov. Ogs Sknejobudvalget begynder med denne gruppe. Arbejdsminister Jytte Andersen opfordrede i det hele taget til, at man gik i dialog med Sknejobudvalget og kom med synspunkter og ideer til udvalget. Rdet pegede p, at der ikke er tilbud om specialpdagogisk bistand til handicappede p AMU-centrene. Der mangler ganske simpelt en hjemmel hertil, sledes som man har det p en del felter i Undervisningsministeriets regler. Endelig lovede arbejdsminister Jytte Andersen at kigge nrmere p muligheden for at plgge det offentlige - p alle tre niveauer - at orientere Arbejdsformidlingen om et job, samtidig med at man annoncerer. Det er Ombudsmandens undersgelse, som igen har gjort denne overvejelse ndvendig. Flles initiativ om handicap og arbejde Det Centrale Handicaprd og Socialministeriet har de seneste mneder drftet et flles initiativ om handicappede og beskftigelse. Initiativet tilrettelgges som en srlig indsats inden for rammerne af kampagnen "Det angr os alle" og vil fra 1996 blive sgt viderefrt i et omfattende satspuljeprojekt. Inden for rammerne af en mindre bevilling for 1995 vil der blive sgt ivrksat initiativer inden for flgende omrder: -Der vil blive udarbejdet en informationspjece til arbejdsgivere og ansttere i offentlige og private virksomheder. -Der vil blive opmuntret til lokale initiativer, som specielt retter sig mod beskftigelse af handicappede via Socialministeriets virksomhedspulje. - Der vil blive taget initiativ til en styrkelse af samarbejdet mellem AF-systemet, kommunerne og virksomhederne. -Det offentlige skal styrke sin ansttelsespolitik over for handicappede med henblik p at beskftige handicappede i almindelige stillinger p normale vilkr. -Det vil blive overvejet, hvordan man kan forbedre tildelingen af arbejdsredskaber og arbejdspladsindretninger over Bistandsloven. -Handicappedes efteruddannelsesmuligheder p bl.a. arbejdsmarkedsuddannelserne vil blive sgt forbedret. En rkke af de nvnte initiativer vil kun kunne realiseres i tt samarbejde med bl.a. Arbejdsministeriet, Amtsrdsforeningen og Kommunernes Landsforening. De omrder, som ikke lader sig realisere inden for rammerne af de midler, der er til rdighed, vil blive sgt realiseret via det nvnte satspuljeprojekt. Rdet har p sit mde i juni tilsluttet sig, at der arbejdes videre med disse punkter. Planen er endnu ikke politisk tiltrdt i Socialministeriet, men det vil formentlig ske over sommeren. Handicappede og helseklinikker Efter opfordring fra Det Centrale Handicaprd og Dansk Handicap Forbund bad davrende sundhedsminister Torben Lund for godt et r siden Sygesikringens Forhandlingsudvalg om at undersge handicappedes adgang til de helseklinikker, som Sygesikringen har overenskomst med, efter at adgangsforholdene til klinikkerne var blevet strkt kritiseret. Resultatet af denne landsdkkende undersgelse foreligger nu. Svarprocenten har vret p 69,4, og det er ikke opmuntrende tal. Det viser sig, at kun 9,9% af i alt 7.897 helseklinikker, som har svaret, kan leve fuldt op til kravene om bde at have handicapegnet indgang og handicaptoilet. Vi ved fortsat intet om de 30,6% af tandlger, lger, psykologer, kiropraktorer, fodterapeuter og fysioterapeutiske klinikker, hvorfra vi mangler svar. Derfor er situationen mske endnu vrre. Nogle klinikker havde handicapegnet toilet, mens adgangsforholdene var uegnede for handicappede, mens andre klinikker havde handicapegnede adgangsforhold, men savnede handicaptoiletter. S meget som 69,5% af klinikkerne havde hverken handicapegnet indgang eller handicaptoilet. Det betyder, at 2/3 af de klinikker, der har medvirket i undersgelsen, ikke er tilgngelige for handicappede. Rdet agter derfor at rette henvendelse til sundhedsministeren med en opfordring til, at der i forbindelse med overenskomstforhandlingerne med Sygesikringens Forhandlingsudvalg bliver rejst krav om, at de utilstrkkelige adgangsforhold for handicappede til helseklinikerne bliver radikalt forbedret inden for en overskuelig fremtid. Et andet problem er, at driften af helseklinikkerne er liberalt erhverv. Planloven, som hrer ind under Miljministeriets omrde, siger, at liberale erhverv normalt kun m benytte frste etage, mens stueplanet er reserveret til almindelige butikker. Rdet vil derfor skrive til miljministeren for at foresl, at han vejleder kommunerne om, at anvendelsesbestemmelsen ogs br tage hensyn til handicappedes adgangsforhold , sledes at helseklinikker kan f lov til ogs at ligge i stueplan. Plejehjemspakken, der ikke blev pakket ud Allerede i februar 1995 henvendte Rdet sig til socialminister Karen Jespersen og boligminister Ole Lvig Simonsen og gjorde opmrksom p, at en evt. kommende plejehjemsreform ogs mtte omfatte 112-institutioner for handicappede. Baggrunden var, at Rdet allerede p det tidspunkt havde en fornemmelse af, at forholdene p netop 112-institutionerne var meget kritisable. Denne bange anelse blev desvrre bekrftet, da Statens Byggeforskningsinstitut i marts mned offentliggjorde deres undersgelse af forholdene p bl.a. 112-institutionerne. Da lovforslagene til plejehjemsreformen blev fremsat i Folketinget, var der taget hjde for Rdets forslag om at inddrage 112-institutionerne i lovteksten. Desvrre nede lovforslagene aldrig frem til frste behandling, inden sommerferien lukkede Tinget. Hermed bortfaldt ogs forslaget om indfrsel af ldre- og klagerd. Begge lovforslag er alts bortfaldet og m genfremsttes til efterret i forbindelse med den nye samling. Lovforslaget om plejeboliger bner op for, at ogs amtskommunerne kan opfre nye boliger for handicappede. Dette kan f stor betydning for handicappede, idet netop deres boliger trnger til blive skiftet ud med helt nye bygninger, sdan som det fremgr af Statens Byggeforskningsinstituts undersgelse af 112- institutionerne. Den anden del af plejehjemspakken indeholder bl.a forslag om at indfre ldrerd og Klagerd p hjemmehjlpsomrdet. Rdene fr kun en vejledende funktion over for kommunen i sprgsml, der knytter sig til hjemmehjlpsomrdet og ldrepolitik. Det betyder, at klagerdene ikke kan plgge kommunen at foretage ndringer inden for hjemmehjlpsomrdet. Det udvalg, som bl.a. skulle se p en ankeadgang om hjemmehjlp, havde gerne set, at der var mulighed for at behandle klager fra brugere over hjemmehjlpen. ldrerdet skal have 5 medlemmer, hedder det endvidere i lovudkastet. Alle skal vre bosat i kommunen og vre fyldt 60 r. Kommunen kan bestemme, men kan alts ogs lade vre, at personer, der modtager social pension, men ikke er fyldt 60 r, kan vre medlem af ldrerdet. Klagerdene har ligeledes 5 medlemmer. To af medlemmerne kommer fra kommunalbestyrelsen, mens de sidste 3 kommer fra ldrerdet. Der er alts ingen sikkerhed for, at handicappede fr plads i Klagerdet. John Mller fra DSI opfordrede p Rdsmdet til, at de to lovforslag om plejehjemsreformen, herunder ldrerd og klagerd, bliver taget op p Rdets nste mde i september. Til boligministerens forslag havde John Mller generelt kun ros, men savnede dog, at der i lovforslaget var indlagt en tidsfrist for amternes byggeri. Socialministerens lovforslag lader derimod meget tilbage at nske, udtalte John Mller. IT-handlingsplan for handicappede Sekretariatschef Mogens Wiederholt oplyste p mdet i Rdet, at der har vret afholdt mde med embedsmnd i Forskningsministeriet om den kommende IT-handlingsplan p handicapomrdet. Mdet, der havde deltagelse fra ministeriet, Rdet, DSI og Hjlpemiddelinstituttet, havde karakter af en frste drftelse af nsker til handlingsplanen. P mdet gav Rdet udtryk for, at det var Rdets nske, at en kommende handlingsplan for handicapomrdet tog udgangspunkt i de vrige indsatsomrder, som skitseres i ministeriets IT-redegrelse. Isr blev der peget p behovet for at sikre tilgngelighed til alle de forskellige computer-netvrk, som nvnes i regeringens redegrelse: folkeskolenet, forskningsnet, servicenet etc. Hvis disse net og tilhrende arbejdsstationer ikke gres tilgngelige for handicappede, risikerer vi, at integrationsprocessen stilles i st. Mdet i Forskningsministeriet viste, at ministeriet er meget opsat p, at der gres en indsats p dette omrde, men det var samtidig Mogens Wiederholts vurdering, at et koordineret initiativ fra Rdet, DSI og Hjlpemiddelinstituttet vil styrke muligheden for at opn et konstruktivt resultat. ndring af byggeloven Som omtalt i sidste nummer af Rdets nyhedsbrev har vi netop fet et nyt bygningsreglement. Umiddelbart fr Folketingets sommerferie vedtog Folketinget en ndring af byggeloven, lov nr. 362 af 14. juni 1995. ndringen betyder, at bygningsreglementet nu kan komme til at omfatte alt byggeri - ogs erhvervsbyggeri, hvortil der ikke er offentlig adgang, som kravet er i dag. Det krver en ndring af bygningsreglementet, fr ndringen af byggeloven kan f effekt. Det forhold, at bygningsreglementet er helt nyt, hindrer i sig selv ikke, at der kan udarbejdes et tillg til reglementet. Der vil i lbet af efterret blive taget politisk stilling til, hvordan den nye hjemmel skal udmntes. Af Rdsmdet fremgik det ivrigt, at Boligministeriet vil flge den stramme kurs omkring dispensationer fra bygningsreglementets handicapkrav. I august 1995 vil kommunerne endnu engang blive bedt om at meddele, hvor mange dispensationer fra bygningsreglementet, kommunerne har givet. Rdet bad om at blive orienteret, s snart undersgelsen er frdig. Ombudsmanden og fortrinsadgangen I forlngelse af folketingsbeslutningen om ligebehandling af handicappede i forret 1993 besluttede Folketingets Ombudsmand i juni 1993 at ivrkstte en skaldt egen-drift undersgelse af fortrinsbekendtgrelsen. Reglerne giver handicappede en fortrinsstilling ved besttelse af offentlige stillinger. Resultatet af Ombudsmandens undersgelse foreligger nu - og resultatet er desvrre lige s nedslende som frygtet. Ombudsmanden konkluderer, at bekendtgrelsen ofte fejlfortolkes, og at informationsniveauet og kendskabet til reglerne generelt er for drligt. Ombudsmanden udtaler derfor, at der skal ivrksttes en intensiv informationskampagne om reglerne. Ombudsmanden beder desuden om at blive orienteret om evalueringen af handicapkonsulentordningen i AF-regionerne, om hvilke overvejelser ministeriet gr sig om en egentlig indberetningspligt, s offentlige arbejdsgivere forpligter sig til at informere AF-kontorerne om ledige stillinger, og s beder Ombudsmanden endelig om at blive orienteret om, hvilke initiativer Arbejdsministeriet ptnker for at lse de konomiske og strukturelle barrierer, der er forbundet med handicappedes adgang til arbejdsmarkedet. Som det fremgr af omtalen af arbejdsministerens besg i Rdet, s har Jytte Andersen allerede lovet at se p nogle af de problemer, Ombudsmanden peger p. Arbejdsministeriet har desuden efter mdet taget initiativ til en drftelse med Socialministeriet, Center for Ligebehandling af Handicappede og Arbejdsmarkedsstyrelsen af en rkke problemer forbundet med handicappedes adgang til arbejdsmarkedet. Breve om tekstning og krselsordninger P baggrund af Beretningen fra Center for Ligebehandling af Handicappede tog Rdet sprgsmlet om get tekstning af dansksprogede TV-programmer og OBS'er op til debat. I forlngelse heraf skrev Rdet til bde Kultur- og Finansministeriet for at gre opmrksom p den manglende tekstning. Kulturministeren har allerede svaret, at hun har taget kontakt til generaldirektr Christian Nissen i Danmarks Radio og administrerende direktr Jrgen Flindt Pedersen fra TV2. Rdet er utilfreds med, at ministeriet accepterer en 8-rs tidsfrist for get tekstning af dansksprogede TV-udsendelser. Rdet nsker, at denne periode bliver mindre. Ministeren har lovet at vende tilbage, s snart der kommer svar fra de to TV- stationers ledelse. P baggrund af Rdets henvendelse til finansministeren om tekstning af OBS-udsendelserne svarer ministeren, at der ikke er nogen aktuelle planer om at ndre den gldende praksis p omrdet. Ministeren henviser til, at alle OBS-udsendelser bliver genudsendt hver mandag i en tekstet udgave. Ministeren oplyser desuden, at der findes et resum p tekst-TV af Statens Informationstjenestes OBS-udsendelser. Rdet har ligeledes rettet henvendelse til trafikministeren om de individuelle krselsordninger. Rdet skriver, at Center for Ligebehandling af Handicappedes omfattende gennemgang af de individuelle krselsordninger rejser s mange sprgsml, at det br give anledning til drftelse af, om krselsordningerne lever op til intentionerne i ordningerne. Rdet foreslr i brevet, at der bliver nedsat en tvrgende arbejdsgruppe med reprsentanter for alle involverede parter. Trafikministeren har lovet at lave en undersgelse hos HT og trafikselskaberne/amtsrdene. P baggrund heraf vil ministeren s tage stilling til, hvorvidt der er behov for nedsttelse af en tvrgende arbejdsgruppe, som det blev foreslet af Rdet. Arkitektskolen i Aarhus Sekretariatsleder Lene Kann-Rasmussen fra Det Centrale Handicaprd og Niels Arthur Hansen deltog sammen med reprsentanter fra Kulturministeriet, Dansk Handicap Forbund, ergoterapeuter og andre i et mde p Aarhus Arkitektskole den 29. maj 1995 om undervisning i handicapegnet byggeri. Baggrunden er, at bde Det Centrale Handicaprd og Dansk Handicapforbund lnge har nsket, at undervisning i handicapegnet byggeri skal vre et obligatorisk fag p landets arkitektskoler. Mdet i rhus resulterede i et forslag om, at der p denne skole allerede fra begyndelsen af det nye studier i september 1995 skal vre 2 temadage om handicapegnet byggeri i lbet af det frste studier. Meningen er, at de studerende blandt andet p deres egen krop skal mrke de problemer, som handicappede m sls med i deres hverdag. Bde rektor for Aarhus Arkitektskole og skolens undervisningsudvalg er positivt stemt over for forslaget. Plads til handicappede i kommunalpolitik ndringen af de kommunale styrelseslove blev vedtaget den 18. maj 1995. Rdet modtog i sin tid lovforslaget meget positivt og mener i vrigt, at loven er en klar forbedring for handicappedes mulighed for deltagelse i det kommunalpolitiske arbejde. Med de nye regler er vederlagsordningen for alle kommunalpolitikere blevet bedre og enklere. For at sikre, at handicappede medlemmer af kommunalbestyrelsen kan deltage i mder og kurser p lige fod med ikke-handicappede medlemmer, bliver de srlige udgifter, som er forbundet med et fysisk handicap, fremover automatisk dkket p baggrund af en beslutning taget i kommunalbestyrelsen. Ny vrgemlslov Umiddelbart fr Folketinget tog p sommerferie, vedtog tinget en ny lov om vrgemlslov - lov nr. 388 af 14. juni 1995. Den nye vrgemlslov er langt mere smidig end den gldende lov. Efter de nye regler kan vrgemlet begrnses til at ang bestemte konomiske eller personlige forhold, sledes at vekommende selv kan bestemme p andre omrder. Loven trder i kraft den 1. januar 1997. Arbejde trods handicap Socialforskningsinstituttets rapport - Arbejde trods Handicap, arbejdsnotat 1995:2, kan fs ved henvendelse til Socialforskningsinstituttet tlf. 33139811. Rapporten blev omtalt i det frste nyhedsbrev fra Rdet. Den er p 82 sider og koster kr. 25 i ekspeditionsgebyr. Udearealer for alle Dansk Standard udgav den 17. maj 1995 hndbogen om udearealer for alle. De nye anvisninger trder i kraft den 15. april 1995, men vil frst fuldt ud aflse de tidligere bestemmelser fra 15. april 1996. Bygherren kan indtil da kun bygge efter enten det gamle regelst eller det nye. Udearealer for alle - anvisning og indretning med henblik p handicappedes frden, DS-Hndbog 105, 1. udgave, maj 1995 kan fs ved henvendelse til Dansk Standard, tlf. 39770101 eller fax 39770202 og koster kr. 231,25 alt inkl.. Punkterne p sidste Rdsmde Overskrifterne p mdet, som var den 21. juni 1995- Besg af arbejdsminister Jytte Andersen - Formandens indledning - Meddelelser og gensidig orientering - Fllesseminar med Arbejdsministeriet om Handicappede og Arbejdsmarkedet den 24. maj 1995 - Regeringens informationsteknologi- politiske handlingsplan - Bygge- og Boligstyrelsens Bygningsreglement - Amtsrdsforeningens rapport om lands- og landsdelsdkkende institutioner - Socialministeriets "Sociale Tendenser '95" med De sociale Danmarkskort Statens Byggeforskningsinstituts - Boligstandarden i plejehjem og andre institutioner Center for universel design - Udearealer for alle - Dansk Standard - Hndbog 105 Virksomhedernes sociale engagement - Kampagnen i kampagnen - "Det angr os alle" - Adgangsforhold til helseklinikker. Kolofon Handicaprd er udgivet af Det Centrale Handicaprd, Bredgade 25, Sankt Ann Passage, Opgang F, 4.sal, 1260 Kbenhavn K, telefon 3311 1044 - skrivetelefon 3311 1081 - fax 3311 1082. Handicaprd udkommer ogs p lydbnd og diskette. Redaktion: Sekretariatsleder Lene Kann-Rasmussen, inspektr Lise From og informationsmedarbejder Eva de Lichtenberg. Ansvarshavende redaktr: Sekretariatschef Mogens Wiederholt. Lay-out: Informationsmedarbejder Eva de Lichtenberg. Tryk: Kruses Offset Gengivelse af teksten er tilladt med tydelig kildeangivelse