Boligministeren p besg i Rdet Ministeren fik en varm velkomst af Rdet. Kontakten med Boligministeriet har vret meget positiv, og med boligministerens tvrministerielle udvalg om tilgngelighed kan Rdet konstatere at her er det frste eksempel p en minister, der i et udvalgsarbejde tager udgangspunkt i FN's Standardregler om lige muligheder for handicappede. Ministeren redegjorde for Boligministeriets lovforslag om plejeboliger, hvor ministeriet har lyttet til bl.a. Handicaprdets indvendinger. Ministeriet har sledes udvidet amtskommunernes muligheder for at bygge plejeboliger til mennesker med vidtgende handicap til ogs at omfatte ombygning af eksisterende institutioner. Samtidig fortalte boligminister Ole Lvig Simonsen, at ministeriet har forhjet statstilskuddet til 100 mio. kr. for at give amterne en hndsrkning til at modernisere boligerne for denne gruppe, men ministeren understregede samtidig, at det fortsat er amternes opgave at sikre det ndvendige antal plejehjemspladser til handicappede. Behovet for at skaffe tidssvarende boliger til gruppen er ptrngende, og som undersgelsen fra Statens Byggeforskningsinstitut viser, er boligstandarden p institutioner for handicappede vsentligt under den standard vi i dag forstr ved en tidssvarende bolig. Undersgelsen blev omtalt i forrige nummer af HandicapRd. Tvrministerielt udvalg om tilgngelighed Regeringen har taget konsekvensen af den manglende tilgngelighed for fysisk handicappede til f.eks. helseklinikkerne og bedt Boligministeriet om at nedstte et udvalg, der skal kulegrave tilgngelighedsproblemerne. I udvalget kommer der til at sidde reprsentanter fra Social-, Sundheds-, Kultur-, Forsknings-, Milj og Energiministeriet og Trafikministeriet. Kontorchef i Bygge- og Boligstyrelsen Ella Blousgaard bliver formand for udvalget, og arbejdet skal vre frdigt senest den 1. oktober 1996. Udvalget skal arbejde tt sammen med Det centrale Handicaprd, Center for Ligebehandling af Handicappede og relevante handicaporganisationer, ligesom srligt sagkyndige kan indbydes til at deltage i udvalgets mder. Udvalget skal udarbejde en handlingsplan om tilgngeligheden i det danske samfund, som lever op til FN's Standardregel nr. 5. Handlingsplanen skal vre ledsaget af konomiske konsekvensvurderinger. Udvalget skal kortlgge regelsttene p omrdet, men ogs nje vurdere barrierer for tilgngelighed og p denne baggrund undersge behovet for indgreb. Der kan blive behov for ndrede regler, men ogs for incitamenter og navnlig holdningsndringer for at skabe forstelse for vigtigheden af disse regler. Boligministeren omtalte ved sit besg i Rdet to sager, der fr hjeste prioritet i udvalget. Det er den manglende adgang til helseklinikker, og kommunernes dispensationer fra Bygningsreglementet. Allerede i januar 1996 regner man med at have en undersgelse af praksis i kommunerne parat, som udvalget kan tage fat p. Boligministeriet er s vidt vides det frste ressortministerium, der bruger FN's Standardregler som udgangspunkt for sit arbejde. Ligebehandlingscentret offentliggr sin rsberetning Det centrale Handicaprd havde Ligebehandlingscentrets beretning for 1995 til drftelse. Centrets beretning er i r koncentreret om to hovedtemaer, nemlig handicappedes adgang til arbejdsmarkedet og handicappedes muligheder i uddannelsessystemet. Derudover behandler beretningen fysisk tilgngelighed, informationstilgngelighed og handicappede institutionsbeboeres vilkr. Det centrale Handicaprd fremsender i overensstemmelse med Centrets vedtgter beretningen til socialministeren, som skal give Folketinget en redegrelse p baggrund af Centrets beretning. Rdet vil overveje hvilke initiativer Centrets beretning giver anledning til, nr ministerens redegrelse foreligger. Ligebehandlingscentrets beretning kan fs ved henvendelse til Center for Ligebehandling af Handicappede, Bredgade 25, Sankt Ann Passage, opg., F. 4. sal, 1260 Kbenhavn K. Stadig ingen lsning p dagpengeproblemet i 50/50-stillinger Arbejdsministeriets og Socialministeriets flles sknejobudvalg har den 23. november 1995 offentliggjort sin 2. delrapport om sknejob til ledige med nedsat erhvervsevne. Den anden rapport handler om sknejob til ledige med nedsat erhvervsevne, men rapporten er ogs en opflgning p de sprgsml af generel og principiel betydning for etablering af sknejob, som blev formuleret i udvalgets frste rapport. Set i relation til Det centrale Handicaprds hidtidige initiativer i sknejobdiskussionen, s pkalder isr udvalgets betragtninger over 50/50- ordningen sig srlig interesse. Og netop vilkrene i 50/50-ordningen spiller den helt centrale rolle i rapporten. I forlngelse af sknejobudvalgets 1. delrapport blev der nedsat et embedsmandsudvalg under Finansministeriet, som skulle se p muligheden for at sikre personer i 50/50-job individuelle forsrgelsesrettigheder ved tilbagetrkning eller ledighed. Embedsmandsudvalget konstaterer/foreslr: - at amterne i henhold til bistandslovens  91 har en lovbunden forpligtelse til at skaffe personer, der af psykiske eller fysiske rsager ikke er istand til at fastholde eller opn normal beskftigelse i det almindelige erhvervsliv, beskftigelse p beskyttede virksomheder eller ved anden erhvervsmssig foranstaltning. P den baggrund finder embedsmandsudvalget ikke, at der eksisterer et reelt ledighedsproblem for ansatte i 50/50- stillinger, som kan berettige en srlig forsrgelsesordning. - at der etableres en tilbagetrkningsordning for ansatte i 50/50- stillinger. Ordningen skal "erstatte" efterln for grupper, som har haft en forventning om at kunne g p efterln nr de fylder 60 r. Derfor stilles der krav om lang tilknytning til det ordinre arbejdsmarked og lang A-kasse anciennitet. Den foreslede model betyder, at ansatte i 50/50-stillinger, som ikke har en betydelig A- kasseanciennitet og ikke har haft beskftigelse p ordinre vilkr, aldrig vil komme i betragtning til den foreslede tilbagetrkningsordning. Tilbagetrkningsordningen vil sledes ikke omfatte mange af de personer, som i dag er ansat i 50/50-stillinger. Sknejobudvalget er delt i sin stillingtagen til embedsmandsudvalgets indstilling. Det centrale Handicaprd besluttede at henvende sig til arbejdsministeren og socialministeren. Af Rdets henvendelse fremgr det, at Rdet ikke kan tilslutte sig embedsmandsudvalgets konklusioner vedrrende forsikringsforholdene og tilbagetrdelsesordningen i 50/50-ordningen. Efter Rdets opfattelse eksisterer der et reelt behov for en sikringsordning uanset om amterne mtte have en forpligtelse til at skaffe en ny 50/50-stilling til personer, som enten afskediges eller opsiger deres stilling. Selv om amterne er forpligtet til at anvise en ny 50/50-stilling, s vil der uvgerligt forekomme ganske betydelige ventetider - og dermed lange ledighedsperioder - hvor den pgldende ikke vil have andet forsrgelsesgrundlag end kontanthjlp. Embedsmandsudvalgets konklusion har baggrund i en teoretisk idealsituation, som slet ikke svarer til de faktiske forhold. Rdet understreger endvidere, at visitation til en 50/50-stilling i praksis er en helt almindelig ansttelsesprocedure for s vidt angr matchningen af de kvalifikationer den pgldende stilling forudstter og de kvalifikationer, den pgldende person har. Den proces kan af helt forstelige og acceptable grunde tage tid. Rdet gr endvidere opmrksom p, at de initiativer, der for jeblikket ivrksttes for at styrke etableringen af sknejob - som vil udvide mlgruppen til ordningen ganske betydeligt - vil fre til get eftersprgsel efter stillinger, som kan besttes p 50/50-basis. Det vil fre til yderligere ventetider og dermed yderligere og lngere ledighedsperioder mellem to 50/50-stillinger. Rdet fastholder derfor at der skal knyttes dagpengeret til 50/50-ordningen - eventuelt sledes at A-kasserne refunderes det belb der svarer til tilskudsandelen. Rdet konstaterer med tilfredshed, at embedsmandsudvalget kommer med forslag til etablering af en efterlnslignende ordning for ansatte i 50/50-stillinger. Men Rdet m samtidig konstatere, at den foreslede ordning bygger p en rkke betingelser, som ikke forekommer rimelige, nr man tager de vilkr, som hidtil har vret gldende i 50/50-ordningen i betragtning. Langt den overvejende del af de personer, som i dag er omfattet af 50/50-ordningen, vil formentlig ikke kunne leve op til kravet om en lang forudgende tilknytning til det ordinre arbejdsmarked, ligesom kravet om en meget omfattende A-kasse anciennitet kun vil kunne opfyldes af de frreste. Ansttelse i en 50/50- stilling kan som bekendt ikke danne baggrund for optagelse i en A-kasse. Rdet kan ikke godtage kravet om lang forudgende anciennitet p det ordinre arbejdsmarked. Arbejde i en 50/50-stilling br i denne henseende sidestilles fuldt og helt med arbejde p det ordinre arbejdsmarked. Rdet foreslr derfor, at der for det frste bnes mulighed for, at ansttelse i en 50/50- stilling kan danne grundlag for optagelse i en A-kasse. Og for det andet, at der indfjes en overgangsbestemmelse, s nuvrende ansatte i 50/50-stillinger, som aldrig har haft chancen for at leve op til kravet om A- kasseanciennitet, fr den chance og dermed fr samme mulighed, som nye brugere af ordningen for at benytte den foreslede tilbagetrkningsordning. Alt andet vil vre en helt urimelig forskelsbehandling af de mennesker, som i en rrkke har arbejdet i 50/50- stillinger. Endelig peger Rdet p, at problemet med 50/50-ansattes adgang til uddannelsesorlov ikke er berrt af hverken embedsmandsudvalget eller sknejobudvalget. Rdet ser gerne, at ansatte i 50/50-stillinger fr samme mulighed for at viderekvalificere sig p arbejdsmarkedet, som andre har gennem orlovsordningen. Tekstning af TV-programmer Danske Dves Landsforbund og Landsforeningen for Bedre Hrelse har i mange r vret meget utilfredse med omfanget af tekstning af dansksprogede programmer p de to TV-stationer DRTV og TV2. Det glder bde TTV (tekst-TV), og s den almindelige TH - tekstet for hrehmmede. I forbindelse med en revision af lov om radio og fjernsynsvirksomhed fra december 1993, blev det i bemrkningerne til lovndringen anfrt, at det er mlet, at der i lbet af en 8-rs periode opns en vsentlig forgelse af antallet af tekstede programmer. Dette fandt Rdet var en urimelig lang tidshorisont. P opfordring fra Rdet bad kulturminister Jytte Hilden de to TV-stationer om en udtalelse om mulighederne for en hurtigere forgelse af andelen af tekstede udsendelser end de 8 r, som oprindeligt var forudsat. TV-stationerne svarede, at de allerede i vidt omfang havde gjort, hvad der var teknisk og konomisk muligt og oplyste samtidig om omfanget af TH og TTV p rsbasis. Danske Dves Landsforbund udtrykte skepsis over for de oplysninger, som de to TV- stationer kom med. Derfor lavede Landsforbundets medieudvalg en undersgelse, som viste, at der var meget stor forskel p det antal timer TV-stationerne oplyste, at de havde tekstet, og s det medieudvalget kunne konstatere ved at flge alle TV-programmer p de to stationer i 10 dage til hver station. Undersgelsen viste, at der faktisk kun blev tekstet ca. halvt s meget som TV-stationerne havde oplyst. P denne baggrund har Rdet sendt medieudvalgets undersgelse til kulturministerens orientering i det hb, at hun igen vil drfte problemet med TV-stationerne. Rdets nske er fortsat, at tekstning af danske udsendelser, herunder ikke mindst nyhedsudsendelserne, bliver betydeligt bedre i lbet af vsentlig kortere tid end de 8 r. Specialpdagogisk sttte p de videregende uddannelser I juni 1994 satte Undervisningsministeriet en undersgelse i gang for at finde ud af, hvor mange handicappede studerende, der er p de videregende uddannelser. Det drejer sig om bde de mellemlange og lange videregende uddannelser. Undersgelsen er endnu ikke blevet offentliggjort. Man har sgt at finde antallet af handicappede studerende ved at undersge, hvor mange der modtager bruttorevalideringshjlp efter Bistandslovens  43, stk. 1, der handler om hjlp til personer med nedsat erhvervsevne i gang med en uddannelse eller erhvervsmssig optrning. Undersgelsen, der omfatter 5 rgange, fandt frem til 300 handicappede studerende fordelt med 220 p de mellemlange og 80 p de lange videregende uddannelser. Undersgelsen viser umiddelbart, at der ikke er ret mange handicappede studerende p de videregende uddannelser. rsagerne hertil er undersgelsen ikke get ind i. Foreningen af handicappede studerende og kandidater samt DSI-U har adskillige gange gjort Undervisningsministeriet opmrksom p den dobbelte optagelsesprocedure, som handicappede studerende skal igennem. Udover at skulle opfylde de formelle optagelseskriterier skal hjemkommunen ogs godkende den konkrete uddannelse for at ville bevillige bruttorevalideringsydelse og eventuelle hjlpemidler. Ydermere m handicappede studerende sls med mange problemer under studiet med at f bevilliget handicapkompenserende hjlpemidler og f de ndvendige dispensationer i forbindelse med eksamen. Derudover kan den studerende risikere, at dispensationen bliver ptegnet eksamensbeviset, uanset at dispensationen kun har haft til forml at kompensere pgldende for handicappet. Disse problemer blev der sat fokus p i forbindelse med en konference om handicappede studerende p de videregende uddannelser den 14. oktober 1995 i Landstingssalen p Christiansborg. Handicappede studerende nsker den kommunale bevillingskompetence overflyttet til Undervisningsministeriet, s handicappede studerende, der optages p en uddannelse og dermed har opfyldt de formelle adgangskrav, uden videre br f stillet de hjlpemidler til rdighed, som er ndvendige. Endvidere blev der fremsat nske om, at der p de hjere lreanstalter blev tilknyttet en person, der havde viden om handicappede studerende og kunne yde rdgivning og vejledning til bde de handicappede studerende selv samt til fagpersonalet, i lighed med en ordning man har i Sverige. Indtil videre er der ikke blevet taget konkrete skridt i retning af at forbedre forholdene for handicappede studerende, men undervisningsministeren har p Undervisningsministeriets konference om uddannelse og handicap den 7. december 1995 lovet at gennemdrfte sagen grundigt med brugerne, og herunder navnlig DSI's ungdomsorganisation. Undervisningsministeren har udtrykt velvilje overfor at ligestille handicappede studerende med ikke- handicappede studerende. Handicappede fr en plads i klagerdet. Fredag den 15. december vedtog Folketinget socialministerens lovforslag om ldre- og klagerd, hvis funktion som bekendt er at vre vejledende i sprgsml, der knytter sig til hjemmehjlpsomrdet og ldrepolitikken i en kommune. Der har vret mange protester mod lovforslaget, heriblandt fra Handicaprdet. Protesterne er kommet, fordi klagerdet ikke fik kompetence til at omgre kommunens beslutninger om hjemmehjlp, og fordi handicappede hjemmehjlpsmodtagere var sikret en plads i ldrerdet, og dermed ikke kunne vlges til klagerdet. Socialministeren lyttede til de kraftige protester over den manglende reprsentation og fremsatte et ndringsforslag. Det vedtagne lovforslag bestemmer nu, at invalideorganisationerne i kommunen har fet ret til direkte at udpege den ene af de 4 brugerreprsentanter i klagerdet. Klagerdet bestr desuden af 2 medlemmer udpeget af og blandt kommunalbestyrelsen. Det fastsls nu i loven, at det medlem, der udpeges af invalideorganisationerne i kommunen, skal modtage social pension og vre under 60 r samt have fast bopl i kommunen. Ved at yngre frtidspensionister med handicap nu har ret til en plads i klagerdet er den meget ttte forbindelse mellem klagerdet og ldrerdet lsnet lidt. Klagerdet har i den vedtagne lov fortsat ikke kompetence til at behandle konkrete klagesager. Med loven, fr kommunens frtidspensionister under 60 r, en chance for at f valgret og valgbarhed til ldrerdet, men kun hvis kommunalbestyrelsen efter drftelse med ldrerdet beslutter det. Voksne handicappede p institutioner for brn Voksne handicappede, der bor p institutioner for brn og unge - de skaldte  96- institutioner - fr ikke, som andre voksne handicappede, udbetalt deres pension. Da den generelle pensionsudbetalingsreform blev gennemfrt pr. 1. januar 1995 blev institutioner for brn og unge ikke omfattet. Personer over 18 r, som bor p disse 96-institutioner er sledes fortsat omfattet af "lommepengeprincippet". P den baggrund har Center for Ligebehandling af Handicappede foretaget en rundsprge til samtlige amter, Frederiksberg og Kbenhavns kommuner for at f klarlagt, hvormange personer over 18 r, der bor p institutioner for brn og unge. Undersgelsen viste, at 143 personer over 18 r bor p dgninstitution for brn og unge, heraf var 53 over 20 r, som er den vre aldersgrnse for, hvorlnge man lovligt kan bo p 96-institution. P baggrund af undersgelsens resultater henvendte Centret sig i september 1995 til Amtsrdsforeningen. Centret bad dels Amtsrdsforeningen sikre, at den ulovlige anbringelse af voksne handicappede p 96- institutionen blev bragt til ophr, og at Amtsrdsforeningen skal medvirke til, at der sker en ligestilling p pensionsomrdet mellem voksne p 96-institutioner og andre voksne handicappede. Amtsrdsforeningen har p baggrund af Centrets henvendelse opfordret amterne til at omdefinere de 96 institutioner eller dele af 96-institutioner, hvor der bor voksne handicappede, til institutioner for voksne handicappede, dvs. til institutioner efter bistandslovens 112. En sdan omdefinering lser umiddelbart problemet med pensionsudbetalingen, men det lser naturligvis ikke de pdagogiske problemer, der kan vre forbundet med - fra den ene dag til den anden - at overg fra brneinstitution til vokseninstitution. Amtsrdsforeningen har ligeledes bedt socialministeren om at overveje reglerne for pensionsudbetaling, s der bnes mulighed for, at der kan udbetales pension til de personer, som er mellem 18 og 20 og bor p 96-institution. P rdsmdet blev der udtrykt stor anderkendelse af Amtrdsforeningens hurtige reaktion. Men der blev desuden peget p, at der er rigelig brug for de eksisterende brneinstitutionspladser. En strre konvertering af brneinstitutionspladser til vokseninstitutionspladser vil derfor resultere i mangel p brneinstitutionspladser. Baggrunden for problemet skal formentlig findes i en betydelig mangel p institutionspladser og andre relevante botilbud til voksne med vidtgende psykiske eller fysiske handicap. Boligministeriets lovforslag om konomisk sttte til amtskommunalt byggeri af plejeboliger, som er omtalt p side 1, vil sledes bidrage med en del af lsningen p problemet, men den statslige sttte er langt fra tilstrkkelig. Der er fortsat behov for en betydelig amtskommunal indsats, hvis et tilstrkkeligt antal boliger i en tidssvarende standard skal tilvejebringes inden for en overskuelig fremtid. Tolkeuddannelsen I 1986 blev der oprettet en statsfinansieret forsgsordning med uddannelse af tegnsprogstolke og siden 1989 tillige en uddannelse af mund-hnd-systemet og skrivetolke. Tegnsprogstolkeuddannelsen har i forsgsperioden vret 2-rig og de to andre uddannelser 1-rige, men uddannelserne har hver isr vret for kortvarige og snvre. Derfor blev det i en evalueringsrapport fra juni 1994 anbefalet at forsge at etablere en flles tolkeuddannelse med tegnsprog, mund-hnd- system og taktil kommunikation. Taktil kommunikation er tegnsprogstolkning i hndfladen, som dvblinde bruger. Denne uddannelse skal vare 3 r. Derimod blev det i rapporten anbefalet, at skrivetolkeuddannelsen holdes udskilt som en selvstndig uddannelse. Den "nye" kombinerede tegnsprogs- og mund- hnd-system -tolkeuddannelse begynder med en 1-rig basisuddannelse i tegnsprog, mund- hnd-system og taktil kommunikation. Det udgr frste del. P anden del, der varer 2 r, bliver der undervist i at tolke fra dansk til tegnsprog og fra tegnsprog til dansk. Herudover kan de tolkestuderende specialisere sig i en bestemt variant af tolkeformerne. Hvert r skal der optages 25 tolkestuderende bde i Kbenhavn og rhus. P anden del af uddannelsen skal der kun optages 25 elever om ret, men p skift mellem Kbenhavn og rhus. Der er lagt op til, at de frdiguddannede tolke vil f adgang til at fortstte en forskeruddannelse p Kbenhavns Universitet. Undervisningsministeren har lovet, at uddannelsen starter september 1996. Forundersgelse af befrugtede g Sundhedsministeren har udformet et lovforslag om kunstig befrugtning. Lovforslaget gr i korthed ud p, at tillade at par, hvor enten kvinden eller manden er brer af en arvelig alvorlig sygdom, kan bede om en genetisk undersgelse. Hvis det udtagne og befrugtede g viser sig at kunne udvikle sig til et foster med en alvorlig arvelig sygdom, kan det kommende forldrepar vlge ikke at f sat gget tilbage i livmoderen. Med denne metode kan parret p et senere tidspunkt undg at skulle tage stilling til, om de skal vlge en abort, hvis en fostervandsprve viser, at det ufdte barn er brer af den arvelige sygdom. Rdet har i sit hringssvar skrevet, at det sttter Sundhedsministerens lovforslag, men tilfjer dog, at det er vigtigt at f slet fast, hvornr der er tale om en alvorlig arvelig sygdom. Derfor anbefaler Rdet, at Folketinget fastlgger nogle prcise retningslinjer for, hvornr en sygdom er alvorlig. I lovforslaget er de eneste alvorlige sygdomme, som er nvnt, bldersygdom og muskeldystrofi, hvilket efter Rdets mening ikke giver noget prcist billede af omfanget af de alvorlige sygdomme. Hvis Folketinget skal have de ndvendige oplysninger for at kunne tage stilling, anbefaler Rdet, at det er mennesker med handicap og deres organisationer, der indrages i dette arbejde. Endelig har Rdet peget p, at lovforslaget mangler regler om genetisk rdgivning. Det er vigtigt, at parret bliver orienteret om handicappedes stilling i samfundet, og at samtalen gr ud p at forklare om stttemuligheder og om lidelsens reelle konsekvenser p baggrund af udsagn fra voksne personer, der lever med sygdommen i dagens Danmark. Arkitektskolerne Der sker noget p Danmarks to arkitektskoler for tiden, nr det handler om at forberede de kommende arkitekter til at bygge handicapegnet byggeri. Handicaporganisationerne og Det centrale Handicaprd har i flere tilflde gjort opmrksom p, at arkitektskolerne br gre noget for at undervise deres studerende i handicapegnet byggeri. Rektor for Kunstakademiets Arkitektskole Ebbe Melgaard, som den 10. november 1995 havde et indlg i Berlingske Tidende, forklarer, at Arkitektskolen i Kbenhavn har taget flere initiativer til at undervise arkitektstuderende i handicapegnet byggeri. - I forret blev der afviklet et pilotprojekt - Lige adgang til rum -, et kursus som introducerede til handicapegnet byggeri. Kurset blev en succes og erfaringerne vil blive justeret og indg i de fremtidige studieplaner. Et todages kursus er blevet afholdt p Arkitektskolen i rhus i efterret, hvor Rdet og handicaporganisationerne havde vret med til at planlgge dagen. Der blev vekslet mellem oplg og gruppearbejde. I gruppearbejdet sad handicappede med som konsulenter. "Design uden alder" er et andet projekt, som er under opsejling. Det er planen, at der skal laves en vandreudstilling af de studerende fra arkitektskolen i Kbenhavn. Formlet med udstillingen er at udbrede kendskabet til, hvad handicapegnet byggeri er, og det bliver de studerende selv, der skal komme med ideer og lsningsforslag til projektet. P arkitektskolen i Aarhus er forskningsprojektet Handicap Arkitektur&Design ved at vre frdigt. Resultaterne vil bl.a. blive udgivet p CD-ROM, og materialet vil kunne bruges i information om og undervisning i handicapegnet byggeri. Bistandsloven til eftersyn I Socialministeriet er en rkke udvalg i gang med at se nrmere p Bistandsloven. De frste resultater var ventet omkring rsskiftet, men arbejdet i udvalgene hnger mere eller mindre sammen, og man har derfor mttet vente p hinanden. I frtidspensionsudvalget viderefres overvejelserne fra det frste frtidspensionsudvalg, som afsluttede sit arbejde i 1992. I det nye udvalg, som blev aftalt ved satspuljeforliget for 1995, ser man isr p muligheden af at anvende et funktionsevnekriterium i stedet for erhvervsevnekriteriet. I udvalgsarbejdet skal indg vurderinger af retssikkerheden ved tilkendelse af pensionen. En delrapport fra udvalget med forslag til tilrettelggelse af sagsbehandling, frister for visitation og udarbejdelse af handlingsplaner er p trapperne, men udvalget forventer frst at vre frdigt til forret 1996. Styrelseschef Finn Mortensen fra den Sociale Ankestyrelse er formand, og John Mller reprsenterer De Samvirkende Invalideorganisationer i udvalget. I udvalget om hjlpemidler og handicapkompenserende ydelser er man nsten frdig med hjlpemiddelomrdet, og arbejdsgruppen om synshjlpemidler har forlngst afsluttet sit arbejde. Man mangler s de handicapkompenserende ydelser, som efter Bistandsloven er hjlpemidler, merudgifter ved forsrgelsen af handicappede efter  48, boligndringer m.v., og efter pensionslovgivningens bistands- og plejetillg. Her skal udvalget se p behovet for ndrede principper. Fristen for udvalgsarbejdet var d. 1. januar 1996, men man regner frst med at kunne blive frdige i lbet af forret. Afdelingschef i Socialministeriet Grethe Buss er formand for udvalget, John Mller reprsenterer De Samvirkende Invalideorganisationer, mens Dansk Blindesamfunds formand Svend Jensen reprsenterer Folkepensionistforeningernes og Invalideorganisationernes Kontaktudvalget . Grethe Buss er tillige formand for det udvalg, der skal gennemg Bistandslovens service- og omsorgsydelser. Her er formlet at forenkle reglerne, styrke brugernes indflydelse og tilgodese de svage grupper. Organisationerne har ingen reprsentation i dette udvalg, som skal afslutte arbejdet d. 1. juli 1996 med et oplg, der herefter skal ud til en bredere debat. En intern gruppe i Socialministeriet er samtidig i gang med at se nrmere p Bistandslovens regler om kontanthjlp, revalidering og aktivering med det forml, at disse regler udskilles til en selvstndig lov, der skal styrke den aktiverende indsats og den enkeltes ansvar. Forslag til en samlet revision af Bistandsloven fremsttes ca. 1. oktober 1996, formentlig i form af to lovforslag om dels kontanthjlp og aktivering, dels service og bistand, med ikrafttrden 1. januar 1998. Forskning om handicappede i arbejdslivet Rdet har lnge efterlyst mere forskning om handicappede og arbejdsmarkedet. Forskningsrdene har indkaldt til et tvrvidenskabeligt forskningsprogram - Menneskelige ressourcer i arbejdslivet, hvoraf et af de seks hovedelementer er - handicappedes medvirken i arbejdslivet. Den samlede konomiske ramme er 55 mio. kr., og man vil koncentrere sig om strre tvrfaglige projekter mellem tekniske, medicinske, humanistiske og samfundsvidenskabelige forskningsmiljer. Frist for at tilmelde sig var den 14. december 1995. Dataindsamlingen til Socialforskningsinstituttets handicapundersgelse er afsluttet, og man arbejder nu med de indkomne oplysninger. De frste delresultater vil kunne forventes til efterret 1996. De indsamlede data stilles derp til rdighed for de, der mtte vre interesserede i at arbejde videre med dem. Gratis fysioterapi til handicappede Med de nye regler om gratis fysioterapi er det ikke lngere et krav at man skal vre vidtgende fysisk handicappet for at modtage gratis fysioterapi. Det har Sundhedsministeriet bestemt, da ministeriet udsendte den nye bekendtgrelse om tilskud efter sygesikringsloven til fysioterapeutisk behandling. Loven trdte i kraft den 1. oktober 1995 og har vret under forberedelse siden 1991. P trods af denne udvidelse, siger bekendtgrelsen, at det ikke m koste mere med den udvidede hjlp end det gjorde fr. Efter bekendtgrelsens  7 ydes der herefter gratis fysioterapi til personer, der har en medfdt eller arvelig lidelse, erhvervede neurologiske lidelser, fysiske handicap som flge af ulykke, eller nedsat led- eller muskelfunktion p grund af gigtlidelser. Sundhedsstyrelsen har allerede udsendt vejledning og retningslinjer for den gratis hjlp. Sygesikringens Forhandlingsudvalg har desuden udsendt en pjece, som henvender sig direkte til handicappede. Punkter p sidste Rdsmde Overskrifterne var Besg af boligminister Ole Lvig Simonsen Meddelelser og gensidig orientering Siden sidst Det tvrministerielle udvalg om tilgngelighed for mennesker med handicap HELIOS II Rapport fra Undervisningsministeriet om tolkeuddannelsen Nyt om Handicapkampagnen i Kampagnen om virksomhedernes sociale engagement HEART-konferencen Byggeri for alle om undervisning p arkitektskolerne i handicapegnet byggeri Udvalg og undersgelse i Socialministeriet Voksne handicappede p dgninstitutioner for brn og unge Undervisningsministeriets undersgelse af specialpdagogisk sttte til handicappede studerende p de videregende uddannelser Sknejobudvalgets 2. delrapport Center for Ligebehandling af Handicappedes beretning for 1995 Danske Dves Landsforbunds medieudvalgs undersgelse af TV-tekstning Faststtelse af mdedatoer for juni og december 1996 Eventuelt. Oversigt over bilag Det centrale Handicaprd har siden sidste nummer af HandicapRd udsendt flgende bilag: Det centrale Handicaprds hringssvar fra den 15. september 1995 til Socialministeriet om udkast til lov om indfrelse af ldrerd og klagerd. Det centrale Handicaprds hringssvar den 25. september 1995 til Boligministeriet om forslag til nyt bygningsreglement for smhuse. Den 16. november 1995 sendte DET cENTRALE HANDICAPRD sit svar p sundhedsministerens udkast til lovforslag om kunstig befrugtning. Det centrale Handicaprds svar den 24. november 1995 til Undervisningsministeriet om udkast til bekendtgrelse om eksamensordning p erhvervsskolerne m.v. Det centrale hANDICAPRDS hringssvar til Sundhedsministeriet om udkast til lovforslag om ndring af lov om videnskabsetisk komitsystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter. Svaret er afsendt den 27. november 1995. Det centrale Handicaprds svar den 8. december 1995 til Undervisningsministeriet om udkast til bekendtgrelse om statstilskud m.v. til daghjskoler. Det centrale Handicaprds svar den 8. december 1995 til Undervisningsministeriet om udkast til bekendtgrelse om sttte til folkeoplysning. Det centrale Handicaprds hringssvar fra den 11. december 1995 til Undervisningsministeriet om udkast til bekendtgrelse om lsekurser for voksne. Det centrale Handicaprds hringssvar den 20. december 1995 til Boligministeriet om vejledning om indretning af ldreboliger for fysisk plejekrvende. Lovforslag nr. L 37 til lov om ndring af lov om social bistand og lov om social pension (indfrelse af ldrerd og af klagerd p hjemmehjlpsomrdet m.v.) fremsat af Socialministeren den 11. oktober 1995. Sundhedsministeriets bekendtgrelse nr. 782 af 21. september 1995 om tilskud efter sygesikringsloven til fysioterapeutisk behandling. Sundhedsstyrelsens "Vejledning og retningslinier for fysisk handicappede personers adgang til vederlagsfri fysioterapi" -  7 stk. 2 i bekendtgrelse nr. 782. Sundhedsstyrelsen 1995. Oplysningsmateriale til brugerne om gratis fysioterapi til fysisk handicappede - udarbejdet af Amtsrdsforeningen for Sundhedsministeriet, Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Danske Fysioterapeuter. Status over udviklingen i Ligebehandlingen af Handicappede. Beretning 1995. Center for Ligebehandling af Handicappede. Brev fra Boligministeren den 23. november 1995 med Kommissorium for tvrministerielt udvalg om tilgngelighed for mennesker med handicap. Brev fra Danske Dves Landsforbund den 21. november 1995 om tekstning af TV-udsendelser i DR og TV2. Det centrale Handicaprds brev den 20. december 1995 til kulturminister Jytte Hilden om tekstning af TV-udsendelser. Det centrale Handicaprds henvendelse den 15. september 1995 til Sygesikringens Forhandlingsudvalg om anvendelse af udtrykket "handicapegnet" i stedet for udtrykket "handicapvenligt". Socialministeriets svar til Folketingets Socialudvalg den 22. november 1995 om delrapporten om synshjlpemidler. Orientering om Det Sociale Koordinationsudvalg, september 1995, samt oversigt over kompetencekommuner pr. 12. oktober 1995. Socialministeriet. Orientering fra temadage om handicap p Arkitektskolen i Aarhus den 13. og 14. november 1995, samt Lige adgang til rum - en rapport om menneskesyn og kunstneriske dimensioner. Kursus p Kunstakademiets Arkitektskole forret 1995 af arkitekter maa. Peder Duelund Mortensen og Karen Zahle. Notat af 19. september 1995 om 1. rapport fra sknejobudvalget til Rdsmdet. Notatet er udarbejdet af Det centrale Handicaprds sekretariat. Rapport fra udvalget om sknejobs. Anden delrapport om initiativer for ledige med nedsat erhvervsevne. Arbejdsministeriet og Socialministeriet, november 1995. Referat af den 1. nationale konference om Mennesker med handicap d. 3. oktober 1995 i Helsingr. Det centrale Handicaprds sekretariat. Artikelsamling: Mennesker med handicap. Konference 3. og 5. oktober 1995. Socialministeriet. Final Joint Declaration of the II Meeting of The Heart Study Honorary Council in Madrid, l6-l7 october 1995. Det centrale Handicaprd. Hvor kan jeg henvende mig? - en brugerguide. Huskeliste for indretning af handicaptoilet, udgivet af Dansk Handicap Forbund, 1995. Adressekatalog. Handikapporganisationer i Norden, juni 1995. Nordiska Nmnden fr Handikappfrgor (NNH), Vllingby, Sverige. Avisudklip fra Berlingske Tidende om handicappedes rettigheder. Ny pjece fra Rdet om Standardreglerne Det centrale Handicaprd udgiver i begyndelsen af det nye r endnu en pjece om FN's Standardregler - Fra regler til handling. Journalist Hanne Birgitte Pedersen har interviewet socialminister Karen Jespersen, FN's Srlige Rapportr Bengt Lindqvist, Roskildes borgmester Henrik Christensen, amtsborgmester Sren Eriksen fra Vestsjllands Amt, departementschef Henning Olesen fra Arbejdsministeriet og formand for PTU, landsdommer Holger Kallehauge om, hvordan de ser Standardreglerne omsat fra regler til handling p deres respektive arbejdsomrder. Forordet er skrevet af Rdets formand Palle Simonsen. Pjecen kan anvendes som et nyttigt redskab for andre beslutningstagere, som gerne vil vre med til at omstte regler til praksis. Et regelst, der skal skabe ligestilling i Danmark mellem handicappede og ikke-handicappede borgere. Pjecen bliver udsendt til de, der var inviteret til Det centrale Handicaprds konference om FN's Standardregler den 10. oktober 1995, men for andre interesserede kan pjecen fs ved henvendelse til Det centrale Handicaprd p telefon 3311 1044.