HandicapRd information 1/96, april 1996 Indholdsfortegnelse: Rdet nsker de individuelle krselsordninger undersgt Rdet besvarer sprgeskema om Standardreglerne Informationskampagne om handicappede og arbejdsmarkedet Udvalg p tvrs af ministerierne H-plan for kulturen Udkast til IT-handlingsplan p handicapomrdet nsker om EU-FORBUD mod diskrimination af handicappede Patientrettigheder Voksne handicappede p brneinstitutioner fr ikke pension NYT om Handicappedes medvirken i arbejdslivet - et forskningsprogram Punkter p sidste Rdsmde Bilag udsendt siden sidst Rdet har netop sendt sin 16. beretning p gaden Nyhedsbrevet er udgivet af Det Centrale Handicaprd, Bredgade 25, Sankt Ann Passage, Opgang F, 4.sal, 1260 Kbenhavn K, tlf: 3311 1044 skrivetelefon: 3311 1081 fax 3311 1082. Handicaprd udkommer 4 gange om ret og fs ogs p diskette og lydbnd. Ansvarshavende redaktrer: Sekretariatschef Mogens Wiederholt i samarbejde med sekretariatsleder Lene Kann-Rasmussen. Lay-out: Informationsmedarbejder Eva de Lichtenberg Tryk Kruses Offset s Oplag:1.000 s ISSN 1385-8062 Gengivelse af teksten er tilladt med tydelig kildeangivelse Rdet har netop sendt sin 16. beretning p gaden Rdet nsker de individuelle krselsordninger undersgt Det centrale Handicaprd har bedt trafikminister Jan Trjborg nedstte en tvrgende arbejdsgruppe, som skal gennemanalysere de individuelle krselsordninger. Baggrunden for Rdets henvendelse er, at Center for Ligebehandling af Handicappede i sin beretning for 1994 pegede p en rkke ligebehandlingsproblemer i ordningen. Centret fandt sledes ikke, at de gldende takseringsbestemmelser og "tilmeldingsgebyret" er i overensstemmelse med ligebehandlingsprincippet. Centret pegede ligeledes p det problematiske i, at det oprindelige minimumstal for antallet af ture i ordningen har udviklet sig til et maksimum, ligesom Centret kritiserer de meget begrnsede muligheder for at bruge krselsordningen som tilslutningskrsel, dvs. muligheden for at blive afhentet ved tog, hvis man rejser med tog fra f.eks. Sjlland til Jylland. Centret pegede ogs p, at den persongruppe, som i dag kan benytte ordningen, kun er en del af den gruppe, som rent faktisk ikke kan benytte anden kollektiv transport som flge af deres handicap. Centret peger derfor p behovet for, at brugergruppen udvides. Rdet henvendte sig allerede i maj 1995 til trafikministeren med nsket om en analyse af krselsordningerne. Ministeren bad imidlertid Rdet have tlmodighed, til han havde haft lejlighed til at hre HT og trafikselskaberne om deres vurdering af, hvordan ordningerne fungerer i de enkelte regioner. Til Rdets martsmde forel s ministeriets redegrelse p baggrund af indberetningerne fra de regionale trafikselskaber og HT. Der var i Rdet enighed om, at redegrelsen giver en fyldig og grundig dokumentation af ordningen. Men Rdet var ligeledes enige om, at ministeriets redegrelse ikke imdegr den kritik, Centret har rettet mod ordningerne. Rdet besluttede derfor at opfordre trafikministeren til at etablere en tvrgende arbejdsgruppe, som skal gennemanalysere de individuelle krselsordninger. Rdet besvarer sprgeskema om Standardreglerne. Den internationale overvgning af FN's Standardregler om Lige muligheder for handicappede er lagt i hnderne p Srlige Rapportr Bengt Lindqvist, tidl. svensk vice-socialminister. Bengt Lindqvist sendte i november 1994 sit frste sprgeskema til regeringerne. Sprgsmlene gik dengang p, hvad regeringerne havde gjort for at gre Standardreglerne kendt, hvordan man ville anvende dem, og om man nskede hjlp til at informere om reglerne. Det andet sprgeskema, som Bengt Lindqvist i december 1995 har udsendt til svel landenes regeringer som til handicaporganisationerne, er langt mere omfattende. Det bestr af 33 sprgsml, der koncentrerer sig om landets handicappolitik, om lovgivning, tilgngelighed, handicaporganisationer samt koordinering af indsatsen. Det centrale Handicaprd er af regeringen udpeget til nationalt koordinationsudvalg, jfr. Standardregel nr. 17, og er af Socialministeriet blevet anmodet om at udarbejde et forslag til besvarelse af sprgeskemaet. Handicaprdet konstaterer, at sprgsmlene ofte er vanskelige at besvare med et ja eller et nej, at der er behov for at uddybe, men Rdet har af hensyn til den Srlige Rapportrs muligheder for at anvende besvarelsen begrnset kommentarerne mest muligt. Det generelle indtryk er, at Danmark p mange omrder har givet handicappede lige muligheder med andre borgere, men problemet er, at det ikke er gennemfrt overalt. Informationskampagne om handicappede og arbejdsmarkedet Arbejdsministeriet, Socialministeriet, Det centrale Handicaprd og Center for Ligebehandling af Handicappede har i samarbejde ssat en omfattende informationskampagne for at styrke handicappedes muligheder p arbejdsmarkedet. Kampagnen er finansieret af de to ministerier. Arbejdsministeriets initiativ skal ses dels p baggrund af den kritik, Ombudsmanden har fremsat af offentlige myndigheders brug af fortrinscirkulret, dels som den forelbige kulmination p den betydelige interesse Arbejdsministeriet gennem de seneste r har vist for handicappedes beskftigelsesmuligheder. For Socialministeriets vedkommende er der tale om en udbygning p den brede kampagne om virksomhedernes sociale engagement. Inden for rammerne af dette brede initiativ har ministeriet i samarbejde med Det centrale Handicaprd nsket at stte srlig fokus p handicappedes muligheder p arbejdsmarkedet. Derfor har Socialministeriet og Det centrale Handicaprd udgivet en informationspjece, som gennem en rkke interviews med handicappede, som er i beskftigelse, viser, at det r muligt at f arbejde som handicappet. Pjecen henvender sig til svel offentlige som private arbejdsgivere. Et andet initiativ i informationskampagnen er at Arbejdsministeriet i samarbejde med Center for Ligebehandling af Handicappede har udgivet en avis til offentlige arbejdsgivere, som hovedsageligt fokuserer p fortrinscirkulret og lov om personlig assistance. Men ogs andre stttemuligheder som 50/50- og 1/3-ordningerne bliver omtalt i avisen. Arbejdsministeriet har desuden udsendt to OBS-udsendelser. n om fortrinscirkulret og n om lov om personlig assistance til handicappede i erhverv, og i lbet af forret vil Center for Ligebehandling af Handicappedes seks pjecer om arbejdsmarkedsordninger for handicappede indg som indstik i 10 handicaporganisationers medlemsblade. Indstikket finansieres af Socialministeriet og Arbejdsministeriet. Endelig udarbejdes der en informationsvideo, som arbejdsformidlingernes handicapkonsulenter kan bruge i deres informationsarbejde. De fleste initiativer er blevet sat i vrk i lbet af marts mned. Samtidig med ivrksttelsen af informationskampagnen har Arbejdsministeriet i vrigt meddelt, at det igangvrende forsg med handicapkonsulenter i AF-regionerne bliver gjort permanent. Alle de nvnte pjecer kan fs ved henvendelse til Det centrale Handicaprds sekretariat. Udvalg p tvrs af ministerierne Vedtagelsen af Standardreglerne har p mange omrder vret med til at stte skub i udviklingen for bedre tilgngelighed for handicappede. I oktober 1995 vedtog regeringen sledes at nedstte et tvrministerielt udvalg, som skal udarbejde en handlingsplan om tilgngelighed. Udvalget tager udgangspunkt i Standardregel nr. 5 om tilgngelighed. Udvalget skal arbejde tt sammen med Det centrale Handicaprd, Center for Ligebehandling af Handicappede og relevante handicaporganisationer. Udvalgets arbejde skal vre afsluttet senest 1. oktober 1996. Udvalget holdt et brugerpanelmde den 14. marts 1995, hvor bl.a. udvalgets samarbejdspartnere deltog. Der var en livlig diskussion p mdet, hvor man bl.a. kom ind p sprgsml som: Hvordan skabes en flles definition af fysisk tilgngelighed ? Skal der indfres mere lovgivning p omrdet ? Skal sanktionsmulighederne skrpes ? Skal der sttes ind med en massiv holdningsbearbejdning ? Skal der indfres konomiske tilskud til tilgngeligt byggeri ? Hvordan sikrer vi, at der i uddannelsen af ingenirer og arkitekter indfres obligatorisk undervisning i, hvad kravene er til tilgngeligt byggeri ? Hvordan sikrer vi, at adgangsforholdene til helseklinikkerne forbedres ? Fr brugerpanelmdet indsendte Det centrale Handicaprd sit bud p, hvordan udvalget skal prioritere arbejdsopgaverne. Rdet har foreslet udvalget, at tilgngeligheden til helseklinikker, til uddannelsesinstitutioner og til den kollektive trafik fr hj prioritet i udvalgsarbejdet. Endelig har Rdet i sin henvendelse gjort opmrksom p, at det er vigtigt, at man definerer tilgngelighed bredt. De tilgngelighedsproblemer, som udvalget skal arbejde med, br omfatte tilgngelighedsproblemer for bde bevgelseshandicappede, synshandicappede, hrehandicappede og udviklingshmmede. Det vil sige, at fysisk tilgngelighed ikke kun er et sprgsml om adgangs- og toiletforhold for krestolsbrugere. Tilgngelighed gr meget bredere, idet det f.eks. ogs omfatter orienterings- og belysningsforhold for blinde og svagsynede, brug af teleslynge for hrehmmede og brug af piktogrammer ved skiltning af hensyn til lsesvage og udviklingshmmede. I maj eller juni vil brugerpanelet blive indkaldt til et midtvejsmde, og i september vil panelet blive indkaldt til et afsluttende mde med udvalget. H-plan for kulturen I januar 1996 nedsatte kulturministeren en arbejdsgruppe, som skal udarbejde en skaldt H-Plan for kulturen. Arbejdsgruppens opgave er at undersge handicappedes muligheder for dels at nyde godt af de eksisterende kulturtilbud, dels for selv aktivt at udfolde sig p det kunstneriske omrde. Arbejdsgruppens formand er Karen Madsen, der er landsformand i Dansk Handicap Forbund og medlem af Handicaprdet. Gruppen skal ivrkstte et udredningsarbejde og udarbejde en handlingsplan. Handlingsplanen skal vre prioriteret og skal skelne mellem, hvad der kan ns p 3 r, og hvad der br sigtes mod at n p 10 r. Arbejdsgruppen skal til brug for sit arbejde indkalde til en hring med forskere samt berrte personer og organisationer. Udkast til IT-handlingsplan p handicapomrdet Forskningsministeriet har offentliggjort sit udkast til IT- handlingsplan p handicapomrdet. Udkastet blev offentliggjort i forbindelse med et seminar om handlingsplanen den 1. marts 1996. Handlingsplanen er opbygget over fem politikker, som hver isr opflges af et eller flere konkrete initiativer. De fem politikomrder omfatter bl.a.: tilgngelighed til offentlige informationer og tjenester, tilgngelig elektronisk kommunikation mellem borgere og offentlige myndigheder, distancearbejde, satsning p universelt design, udnyttelse af IT-produkternes fleksibilitet og sikring af relevante parallelsystemer, dr hvor de almindelige systemer ikke kan gres tilgngelige for handicappede. Inden for disse politikomrder foresls der en rkke konkrete aktiviteter, bl.a. et "handicaptjek" p alle de aktiviteter, regeringen ivrkstter inden for den samlede IT-handlingsplan, udvikling af dansk syntetisk tale, lsning af handicappedes problemer med grafiske brugerflader, IT-anvendelse til integration af handicappede p arbejdsmarkedet, initiativer for at sikre tilgngelighed til standardprodukter, bedre udnyttelse af kortteknologien og en modernisering af skrivetelefonen. Som nvnt blev handlingsplanen drftet p et seminar, som forskningsministeren havde inviteret til den 1. marts. Handlingsplanen blev godt modtaget som et udmrket udgangspunkt for det videre arbejde. Ministeriet fik isr ros for at have valgt den rigtige tilgang til problemstillingen. Fokus i handlingsplanen er lagt p sikring af handicappedes adgang til de generelle informationsteknologiske services og produkter, som introduceres i samfundet. Begreber som tilgngelighed, standardisering og universelt design er derfor nglebegreber i handlingsplanen. Samtidig lgger planen op til initiativer p nogle f meget specifikke omrder, som er af helt afgrende betydning for at sikre den generelle tilgngelighed. De kritiske rster mod planen gik p, at den indeholder for f konkrete initiativer, at tidsplanen er for ls, og der mangler en konomisk ramme. Endelig blev det nvnt, at handlingsplanen overs det internationale perspektiv. IT-udviklingen foregr kun i begrnset omfang i Danmark. Det er derfor ndvendigt, at der satses mlrettet p international standardisering. Ministeriet fik i vrigt ros for den benhed og vilje til dialog, som ministeriet har udvist i forbindelse med tilblivelsen af handlingsplanen. nsker om EU-FORBUD mod diskrimination af handicappede Mens vi i det danske samfund satser p dialog og samarbejde, nr vi strber mod lige muligheder for handicappede, har handicappede i en del andre lande srlovgivning verst p nskesedlen. Der har sledes i de senere r vret strke nsker i den europiske handicapverden om at f indsat et forbud mod diskrimination p grund af handicap i EU-Traktaten ved en kommende traktatrevision. Bde EU-Kommissionen og EU-Parlamentet synes at vre med p ideen, og emnet er da ogs p dagsordenen ved den kommende regeringskonference. Fortalerne for at indfre en paragraf i EU-Traktaten mod diskriminering af handicappede konstaterer, at handicappedes srlige behov overses i EU-direktiverne. Hvis behovene overhovedet tilgodeses i direktiverne, sker det frst i sidste jeblik, og kun nr handicaporganisationerne har presset kraftigt p. Fortalerne vurderer, at den nskede bestemmelse i EU-Traktaten vil f til flge, at handicappedes srlige behov indgr integreret i forberedelsen af direktiverne. Har man en antidiskriminationsbestemmelse i Traktaten, tilgodeses handicappedes srlige behov, nr man harmoniserer reglerne om f.eks. krekort, busser, elevatorer og mnter. I lande som Tyskland og Storbritannien er der antidiskriminationsregler i den nationale lovgivning. I Danmark er der derimod ingen nsker om en srlovgivning om handicappede. Handicappede bliver omfattet af de bestemmelser, der glder for hele Danmarks befolkning. Er det ndvendigt med en srlig hjemmel til at dkke handicappedes behov for at give dem samme muligheder som andre borgere, s hrer denne hjemmel til i den lovgivning, der i vrigt regulerer dette omrde, og ikke i en srlovgivning, der kun omfatter handicappede. De Samvirkende Invalideorganisationer er imidlertid klar over, at der isr i Sydeuropa kan vre brug for en antidiskriminationsbestemmelse som et redskab til i disse lande at f gennemfrt lige muligheder for handicappede. Derfor har De Samvirkende Invalideorganisationer udarbejdet en lighedsgrundstning, der henviser til menneskerettighederne. Den plgger den, der gr forskel p basis af handicap, bevisbyrden for, at forskelsbehandlingen er sagligt velbegrundet og ikke i strid med Lighedsgrundstningen. DSI har opfordret statsministeren til at overveje Lighedsgrundstningen som den danske regerings forslag til den kommende revision af traktaten. Det centrale Handicaprd har besluttet at nedstte en arbejdsgruppe, der nrmere skal vurdere fordele og ulemper ved at f et forbud i EU-Traktaten mod diskrimination af handicappede. P baggrund af arbejdsgruppens overvejelser vil Rdet p sit junimde tage en drftelse af problemerne. Patientrettigheder Rdet har afgivet hringssvar vedrrende sundhedsministerens lovforslag om patientrettigheder. Lovforslaget koncentrerer sig om patientens ret til at modtage information om helbredsforhold og til selv at bestemme forlbet af behandlingen. Rdet kunne have nsket sig, at loven ogs havde forholdt sig til sundhedsrettigheder, ssom retten til gratis behandling og behandling indenfor visse tidsfrister. Herudover har Rdet peget p to andre problemomrder. Den nye lov vil komme til at glde for personer, der modtager undersgelse, behandling eller pleje af en sundhedsperson. Rdet mener, at denne afgrnsning kan give problemer i forbindelse med de institutioner, der drives efter bistandslovens regler, hvor det daglige plejearbejde bde udfres af sundhedspersonale og af pdagogisk personale. Nr patienten "mangler evnen til at handle fornuftsmssigt", overtager nrmeste prrende retten til at f information og til at bestemme over behandlingen. Det er for svidt en udmrket ordning, men der er problemer med den nrmere afgrnsning af, hvornr patienten er "ufornuftig". Lovforslaget indeholder stort set ingen vejledning. Der lgges herved op til, at afgrelsen trffes efter et frit skn fra lgens eller sundhedspersonens side. Det er efter Rdets opfattelse betnkeligt ud fra et retssikkerhedsmssigt synspunkt. Der er tale om en s indgribende beslutning for den enkelte, at der m faststtes rimeligt klare medicinske og juridiske kriterier for, hvornr en person kan fratages retten til selv at bestemme over "liv og dd", hvilket det jo rent faktisk kan dreje sig om. Efter planen vil lovforslaget blive fremsat i lbet af forret, og der skal nok blive trngsel p Folketingets talerstol og i avisernes sundhedsspalter. Voksne handicappede p brneinstitutioner fr ikke pension Voksne handicappede, der bor p institutioner for brn og unge, oprettet efter bistandslovens paragraf 96, fr ikke som andre voksne handicappede over 18 r udbetalt deres pension. Dette problem blev omtalt i sidste nummer af HandicapRd. Til trods for at Amtsrdsforeningen allerede i oktober 1995 bad socialministeren om at overveje reglerne for pensionsudbetaling, er reglerne endnu undrede. Det burde vre sledes, at der ogs udbetales pension til handicappede, som bor p paragraf 96- institutioner, og som er mellem 18-20 r. Rdet har derfor nu henvendt sig til socialministeren og bedt ministeren srge for, at der snarest muligt bliver taget initiativ til at f ndret reglerne, s voksne, der bor p en paragraf 96-institution, kan f deres pension udbetalt. NYT om Handicappedes medvirken i arbejdslivet - et forskningsprogram "Handicappedes medvirken i arbejdslivet" indgr som en del af det tvrfaglige forskningsprogram - MENNESKELIGE RESSOURCER I ARBEJDSLIVET. Projektet blev ssat i december 95, men desvrre med en meget kort tilmeldingsfrist. Efter kritik af den korte ansgningsfrist, fra bl.a. De Samvirkende Invalideorganisationer, har forskningsministeren siden nsket fornyet indkaldelse af ansgninger for at give forskere, der ikke havde reageret i frste omgang, lejlighed til at udarbejde og indsende ansgning. Programmet er derfor nu genopslet, og tilmeldingsfristen er den 15. april 1996 kl. 12. Ansgningsskema og ansgningsskema p diskette med idoplg kan rekvireres i Forskningsrdene hos Lise Dahl tlf. 3392 9943 eller Vibeke Maar tlf. 3392 9917. Sprgsml vedr. programmet i vrigt kan rettes til Kristian Boye Petersen i Forskningsrdene, tlf. 3392 9903. Det centrale Handicaprd er sammen med Center for Ligebehandling af Handicappede og De Samvirkende Invalideorganisationer i jeblikket ved at undersge mulighederne for at sikre relevante ansgninger til den del af programmet, som handler om handicappede og arbejdsmarkedet. Punkter p sidste Rdsmde Det centrale Handicaprds beretning for 1995. Informationstilgngelighed for handicappede. 3 Rapporter fra Socialministeriets udvalg. "Et liv p egne prmisser" - udviklingshmmedes livskvalitet. Hring over lovforslag om patientrettigheder. Information om handicappedes muligheder p arbejdsmarkedet. Tilsynsrdet i Vejle Amts afgrelse om ulovligheden af forhjet takst for taxakrsel med krestolsbrugere. Satsreguleringspuljen 1996. Sundhedsstyrelsens vejledning om specialeplanlgning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvsenet. Boligministerens tvrministerielle udvalg om fysisk tilgngelighed. Forslag om forbud i EU-Traktaten mod diskrimination p grund af bl.a. handicap. Hring om besvarelse af sprgeskema fra FN's Srlige Rapportr om gennemfrelsen af FN's Standardregler om Lige muligheder for handicappede. Opflgning af sagen om voksne handicappede p paragraf 96- institutioner samt problemet med manglende udbetaling af pension. Trafikministeriets undersgelse af individuelle krselsordninger. Undervisningsministeriets undersgelse af virkningen af ptegning p prvebeviser i folkeskolen. Bilag udsendt siden sidst Det centrale Handicaprd har siden sidste nummer af HandicapRd udsendt flgende bilag. Brevveksling mellem Rdet og myndighederne -Svar til Handicaprdet fra Tilsynsrdet for Vejle Amt af 22. december 1995 om ulovligheden ved opkrvning af et ekstragebyr af krestolsbrugere, der krer i taxa med lift. -Det centrale Handicaprds brev den 3. januar 1996 til socialminister Karen Jespersen om Sknejobudvalgets anden delrapport og Det centrale Handicaprds brev den 3. januar 1996 til arbejdsminister Jytte Andersen om samme emne. -Arbejdsministerens og socialministerens svar af 12. marts 1996 p Det centrale Handicaprds brev af 3. januar 1996 om Sknejobudvalg II og 50/50-stillinger. -Det centrale Handicaprds brev den 15. januar 1996 til indenrigsminister Birthe Weiss med opfordring til ndring af vejledning om de kommunale styrelseslove. -Indenrigsministerens svar den 27. februar 1996 til Rdet om handicappedes ret til udgiftsgodtgrelse i forbindelse med varetagelsen af kommunale hverv. Indenrigsministeriet har vedlagt kopi af brev til Folketingets Kommunaludvalg om samme emne, den 5. april 1995. -Brev fra kulturministeren af 6. februar 1996 om nedsttelse af en arbejdsgruppe, der skal udarbejde en H-plan for kulturen om handicappedes adgang til kulturen tilligemed kommissorium for arbejdsgruppen. -Det centrale Handicaprds breve af 13. marts 1996 til boligminister Ole Lvig Simonsen og socialminister Karen Jespersen om problemer med etablering af plejeboliger for personer med vidtgende fysiske eller psykiske handicap. Hringssvar fra Rdet -Det centrale Handicaprds hringssvar af 28. december 1995 til Miljministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, om udkast til vejledning om bevarende lokalplanlgning 96. -Det centrale Handicaprds hringssvar den 7. februar 1996 til Socialministeriet om lovforslag om sttte- og kontaktpersoner til sindslidende. -Det centrale Handicaprds hringssvar til Trafikministeriet af 16. februar 1996 vedrrende EU-parkeringskort for handicappede. -Det centrale Handicaprds hringssvar den 27. februar 1996 p Sundhedsministeriets forslag til lov om patientrettigheder. -Socialministeriets hring af den 1. februar 1996 om besvarelse af sprgeskema fra FN's Srlige Rapportr om gennemfrelsen af FN's Standardregler om Lige muligheder for handicappede, Det centrale Handicaprds besvarelse af skemaet, fremsendt til Socialministeriet den 18. marts 1996. Notater& andet sagsmateriale -Satspuljen til handicappede for 1996. -Center for Ligebehandling af Handicappedes notat af 16. februar 1996 om informationstilgngelighed for handicappede. -Undervisningsministeriets notat af 10. september 1995 om fravigelser ved folkeskolens afsluttende prver 1995 for elever med srlige behov og for tosprogede elever. -Det centrale Handicaprds notat om fysisk tilgngelighed af februar 1996, fremsendt til boligministerens tvrministerielle udvalg om fysisk tilgngelighed den 11 marts 1996. -Trafikministeriets redegrelse af februar 1996 for de individuelle krselsordninger for svrt bevgelseshmmede personer. -Forskningsministeriets udkast til handlingsplan for handicappedes IT-brug, den 28. februar 1996. -De Samvirkende Invalideorganisationers forslag af november 1995 til en Lighedsgrundstning i EU-Traktaten med kopi af korrespondance med statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Andre bilag -Lov nr. 1111 af 20. december 1995 om ndring af lov i forbindelse med social bistand. Loven omtaler forhjelse af aldersgrnsen for halv revalideringsydelse og minimumsgrnse for transportudgifter samt forsgsbestemmelse med fleksible tilskud til 50/50- og 1/3- ordninger. -Lov nr. 1114 af 20. december 1995 om ndring af lov om social bistand og om social pension. Loven handler om indfrelse af ldrerd og af klagerd p hjemmehjlpsomrdet. -Lov nr. 1065 af 20. december 1995 om plejeboliger m.v., om ndring af lov om boliger for ldre og personer med handicap, lov om individuel boligsttte, lov om leje og lov om boligbyggeri. -Rdets rsberetning 1995. -"Efter bistandsloven?", Et debatoplg udgivet af Amtsrdsforeningen om Amtsrdsforeningens syn p sociale serviceydelser, november 1995. -Likastllning och rttsskerhet fr funktionshindrade - nationella utmaningar i ett globalt perspektiv, Nordiska Nmnden fr Handikappfrgor nr. 9/95. -Et liv p egne prmisser - en vision for udviklingshmmedes livskvalitet, Amtsrdsforeningen, januar 1996. -Socialministeriets Frtidspensionsudvalg IIs frste rapport om sagsbehandling, visitation og opflgningsplaner, januar 1996 -Socialministeriets udvalg om hjlpemidler og andre handicapkompenserende ydelsers delrapport om hjlpemidler, januar 1996. -Socialministeriets Kontanthjlpsudvalgs anden rapport, januar 1996. -Sundhedsstyrelsens udkast til "Vejledning vedrrende specialeplanlgning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvsenet", 1995. Kampagnen om handicappede p arbejdsmarkedet er forelbig udmntet i flgende skriftlige tiltag: Fokus p ressourcerne - Handicappede i arbejde, Det centrale Handicaprd og Socialministeriet marts 1996. Socialministeriets pressemeddelelse til "Fokus p ressourcerne", marts 1996. 6 pjecer om job og handicap, Center for Ligebehandling af Handicappede, 1. februar 1996. Ta' springet - flere handicappede p offentlige arbejdspladser, udgivet af Arbejdsmarkedsstyrelsen i samarbejde med Center for Ligebehandling af Handicappede, marts 1996. Presseklip om handicappede og arbejdsmarkedet, Arbejdsministeriets, Socialministeriets og Det centrale Handicaprds initiativer, marts 1996. Det angr os alle. Vejledning for sttte til modelprojekter under kampagnen virksomhedernes sociale engagement, Socialministeriet 1996, med ansgningsskema. Rdet har netop sendt sin 16. beretning p gaden Der er to centrale sprgsml, som bliver rejst i Det centrale Handicaprds rsberetning, der blev offentliggjort den 15. marts. Det er sprgsmlet om handicappedes retssikkerhed og for den fysiske tilgngelighed for handicappede i Danmark. Det centrale Handicaprd frygter, at flere og flere tilsyneladende oplever det offentlige vejlednings- og rdgivningssystem som modspillere og ikke som medspillere. Denne tendens afspejler sig bl.a. i, at Rdet har set mange eksempler p, at handicappede allierer sig med en advokat eller p anden vis skyder en professionel rdgiver ind mellem sig og systemet. Det er langt fra sikkert, at denne udvikling alene har noget at gre med retssikkerheden, men udviklingen m ses som "en rd lampe", der efter Rdets opfattelse burde f systemet til bremse op og ransage sig selv. Rdet konstaterer ligeledes i sin rsberetning, at en rkke undersgelser har vist, at der er lang vej endnu, fr handicappede har samme adgang til skoler, klinikker, hoteller og andre bygninger som ikke-handicappede medborgere. Beretningen omtaler f.eks. den velkendte undersgelse, som blev foretaget af Sygesikringens Forhandlingsudvalg, om adgangsforhold til lge-, tandlge-, fodterapi-, psykolog- og fysioterapiklinikker. Den viste, at 2/3 af de klinikker, som var omfattet af af undersgelsen, ikke kunne benyttes af mennesker med handicap. I rsberetningens artikel om tilgngelighed bliver rsagerne til problemet med de drlige adgangsforhold i Danmark diskuteret i forhold til den amerikanske ADA-lovgivning. Ud over retssikkerhed og tilgngelighed omhandler rsberetningen f.eks. ogs uddannelse og individuelle krselsordninger. Mangler du at modtage rsberetningen, kan du henvende dig til Rdets sekretariat p telefon 3311 1044.