HandicapRd nr.1 1997 HandicapRd udgives af Det Centrale Handicaprd.Bredgade 25, Sankt Ann Passage, opg.F 4.sal, 1260 Kbenhavn K. Tlf: 33 11 10 44. Telefax 33 11 10 82. Skrivetelefon: 33 11 10 81. E-mail: dch@dch.dk HandicapRd udkommer 4 gange om ret og fs ogs p diskette og lydbnd. Ansvarshavende redaktrer: Sekretariatschef Mogens Wiederholt i samarbejde med sekretariatsleder Lene Kann-Rasmussen. Layout og redaktion: Informationsmedarbejder Morten Kidal. Gengivelse af teksten er tilladt med tydelig kildeangivelse. Indholdsfortegnelse. Voksne handicappede p institutioner for brn og unge. 1 Socialministeren besger Rdet. 2 Adgangen til kulturen forbedres. 2 Endnu en gldelig nyhed. 2 EU-midler til forskning. 2 Center for Ligebehandling udgiver rsberetning. 3 Specialkonsulenters arbejde foresls overfrt til amtskommunerne. 3 Nye regler om beskyttet beskftigelse. 3 Ny lov om almene boliger. 4 Handicappede og kulturen. 4 Status over sknejob. 5 Socialministeriets udvalg om retssikkerhed. 5 Sundhedsstyrelsens udspil om behandling af traumatiske hjerneskader. 6 Voksne handicappedes vilkr p boligomrdet undersges. 7 Plejeboliger til handicappede. 7 Standardregler og Regeringskonference. 8 Siden sidst. 8 Bilag udsendt siden sidst. 8 Punkter p sidste rdsmde. 12 Pensionsudbetaling afvises P trods af tidligere udspil har Socialministeren nu meddelt, at reglerne om udbetaling af social pension til de 18-20 rige p institutioner for brn og unge ikke ndres. Socialministeriets afdelingschef Grethe Buss fremfrte p Rdets mde, at en pensionsudbetaling til voksne beboere p institutioner for brn og unge vil skabe ligebehandlingsproblemer. Alle m stilles ens, nr de har samme bopl.Nr 18-20 rige undtagelsesvis fr forlnget deres ophold p institutioner for brn og unge, er det begrundet i, at resultatet af behandlingsindsatsen ikke er net. Derfor er det ikke aktuelt at flytte dem til institutioner for voksne, hvor de ville vre berettiget til pensionsudbetaling, argumenterer Socialministeriet. Ministerens afgrelse er ikke acceptabel. Rdet kan ikke affinde sig med, at problemet sges lst p denne mde. I lbet af debatten p mdet spurgte amtsborgmester Sren Eriksen bl.a., om ministeriets afgrelse var begrundet i konomiske betragtninger. Dette bengtede Grethe Buss. Det blev ogs bengtet, at ministeren direkte har lovet, at hun ville ndre bekendtgrelsen. Svend Jensen, formand for Dansk Blindesamfund, stillede sprgsmlstegn ved den juridiske holdbarhed af ministeriets argumenter. Palle Simonsen konkluderede, at ministeriet m kontaktes, da Rdet str uforstende overfor argumentationen. Rdet har skrevet til ministeren og anmodet hende om at overveje problemet igen. Voksne handicappede p institutioner for brn og unge Center for Ligebehandling af Handicappede gennemfrte bde i 1995 og 1996 en undersgelse, der viste, at der bor alt for mange handicappede personer over 18 r p brneinstitutioner. Antallet blev ikke reduceret mellem de to undersgelser p trods af Amtsrdsforeningens henvendelser til amternes socialudvalg. Antallet var 143 personer i bde 1995 og 1996. Forldre modstandere af flytning. Amtsrdsforeningen har i november 1996 oplyst, at amterne arbejder p at nedbringe antallet, og at en del af problemet skyldes at forldre til voksne handicappede modstter sig flytning til botilbud for voksne. De nsker, at personkredsen omkring den handicappede bevares, og at botilbuddet gives inden for bestemte geografiske omrder. Disse nsker har amterne vanskeligt ved at indfrie, hvorfor den voksne bliver boende. Socialministeren besger Rdet Socialminister Karen Jespersen var meget positiv over for Centrets og Rdets arbejde, da hun deltog i Rdets decembermde.Hun gav udtryk for, at alle har megen glde af Centrets indsats, og var indstillet p at gre Centrets rlige Beretning mere synlig i det politiske arbejde.Hun kunne fortlle, at Ministerrdet i december 96 har tiltrdt udkastet til resolution om lige muligheder for handicappede. Man havde fra dansk side foreslet en srlig rapportr til p EU-niveau at holde je med overholdelsen af handicappedes lige muligheder i Europa. Men der havde ejendommeligt nok ikke vret tilslutning til dette forslag.Om Socialforskningsinstituttets undersgelse af handicappedes vilkr, som vi har ventet p, kunne ministeren meddele, at den nu forventes offentliggjort i marts 1997.Ved den efterflgende drftelse udtrykte flere medlemmer af Rdet bekymring for, om lovforslaget til en Servicelov kan dkke de allersvagestes behov. Da institutionsbegrebet forsvinder, og reglerne bliver mere smidige, kan man frygte, at beskyttelsen af de svageste svkkes. Karen Jespersen var enig i, at en tiltrngt modernisering af reglerne ikke m g ud over trygheden. Tolkebistand til dve drftes igen. Knud Sndergaard, direktr i Danske Dves Landsforbund, gjorde ministeren opmrksom p, at Sundhedsministeren, med henvisning til pengemangel, har afslet at yde tolkebistand til dve og hrehmmede ved lgebesg. Tolkebistand ved lgebesg er en helt ndvendig kompensation for handicappet, og man kan ikke blive ved med at betragte det som et socialpolitisk problem. Socialministeren var enig i denne betragtning, og lovede at drfte problemet med sin kollega i Sundhedsministeriet (se ogs Siden sidst s.8).Socialministeren har meddelt,at manglen p egnede institutioner ikke kan begrunde institutionsophold til det 20. r og har inviteret formanden for Amtsrdsforeningen og borgmestrene for de to hovedstadskommuner til en drftelse af problemerne d.29. januar.Amtsborgmester Sren Eriksen oplyste p Rdets mde, at amterne her vil prsentere et nyt materiale, der meget gerne skulle vise, at amterne har lst problemet. Adgangen til kulturen forbedres. Med ndringerne i ophavsretsloven, der trdte i kraft d.1. januar 1997, er handicappedes adgang til litterre og musikalske vrker blevet forbedret. Uden tilladelse fra ophavsmndene har det hidtil udelukkende vret lovligt at kopiere vrker p diskette, og distribuere fra ekstern database eller via elektronisk kopiering til gavn for synshandicappede.Ophavsretsloven forskelsbehandlede med andre ord mellem den handicappede, der p grund af bevgel-seshmning har begrnset adgang til eksempelvis litterre vrker, og s den synshandicappede, ved at forhindre en generel gengivelse og spredning af vrker. Loven begrnsede sledes den nye digitale tekniks potentiale i ligebehandlingsjemed.Dette forhold er nu ndret ved en undtagelse i loven, s alle personer, der grundet handicap er ude af stand til at lse en tekst, har lige adgang til elektronikkens hjlp. Rdet er meget tilfreds med lovndringen. ...endnu en gldelig nyhed! Fra d.16.12.1996 har skrivetelefonens Formidlingscentral haft dgnbent alle ugens 7 dage. Samtidig indfres der almindelige takster for alle opkald fra almindelige telefoner til skrivetelefoner. Dermed er minutprisen blevet vsentligt lavere. S der er ingen undskyldning for ikke at ringe fra en almindelig telefon til en skrivetelefon via Formidlingscentralen! EU midler til forskning Med ansgningsfrist den 15. april 1997 uddeler Europa Kommisionen via TIDE-programmet omkring 13 millioner ECU til forskning og udvikling af teknologi til handicappede og ldre. TIDE str for Telma-tics for the Integration of Disabled and Elderly people.Der er mulighed for at f yderligere oplysninger og ansgningsskemaer hos EuroCenter (tlf: 43 50 49 47) og Hjlpemiddelinstituttet (tlf: 43 99 33 22). Center for Ligebehandling af Handicappede udgiver rsberetning. Udviklingen i ligebehandling mellem handicappede og ikke-handicappede i 1996 belyses af rsberetningen fra Center for ligebehandling af Handicappede. I beretningen lgges der vgt p handicappedes retssikkerhed, arbejdsmarkeds- og uddannelsesforhold samt tilgngeligheden til det fysiske milj, informationsteknologi og information. Den manglende retssikkerhed. En analyse af et strre antal straffelovsovertrdelser med udviklingshmmede som overtrdere afslrer et ligebehandlingsproblem. I modstning til andre lovovertrdere idmmes udviklingshmmede tidsubestemte sanktioner. Med andre ord retter sanktions-systemet sig mod en bestemt befolkningsgruppe, ikke mod en bestemt type lovovertrdelse. Centret har ikke kunnet finde vgtige argumenter som begrundelse for forskelsbehandlingen.Handicappedes mulighed for at adoptere udgr et andet ligebehandlingsproblem. Et 20 r gammelt regelgrundlag stiller handicappede uforholdsmssigt drligt i sammenligning med ikke-handicappede. Centrets opgrelse over antallet af beskyttede enkeltpladser viser, at stigningstakten er stagneret, og at der forekommer betydelige regionale variationer. Den manglende dagpengeret og politisk/konomisk tilbageholdenhed anses af Centret som en vsentlig rsag til stagnationen.Rdets formand konkluderer, at Centret har skrevet en virkelig god beretning, og Socialministeren har lovet at sge at f svar fra de andre ministre inden Rdets martsmde, hvor Rdets kommende initiativer s kan drftes. Fri og lige adgang til information? Handicapperspektivet inddrages, nr det offentlige fornyer sin informationsvirksomhed. Sledes har forskningsministeren udpeget centerleder Mogens Wiederholt til et nyoprettet udvalg, der skal forberede fornyelsen af den offentlige informationspolitik. Udvalget, der har Knud Heinesen som formand, skal bl.a. formulere et st grundlggende ml og strategier for den offentlige information. Betnkningen, der skal vre frdig i juni 1997, skal ligeledes beskrive borgernes krav, behov og holdninger til information fra det offentlige. Specialkonsulenters arbejde foresls overfrt til amtskommunerne Dansk Blindesamfunds formand, Svend Jensen, er udpeget som Rdets reprsentant i amtsrdsforenin-gens arbejdsgruppe om organiseringen af den fremtidige amtskommunale rdgivning p socialomrdet.De statslige specialkonsulenters opgaver overfres efter Socialministeriets lovforslag om Bistandslovens serviceydelser til amtskommunerne. Amtsrdsforeningens sekretariat har skitseret tre modeller for, hvordan amtskommunerne kan lse denne opgave, og arbejdsgruppen skal pege p fordele og ulemper ved disse. I model 1 lses alle rdgivningsopgaver i de enkelte amter. Model 2 spreder opgaverne, s nogle lses i samarbejde mellem flere amter eller af lands- og landsdelsdkkende institutioner. Model 3 svarer til model 2, men tilfjer et rdgivende organ til at sikre koordinering, udvikling og prioritering af flles opgaver. Gruppen, der har direktr Niels Hjbjerg fra Ringkbing Amt som formand, forventes at afslutte sit arbejde senest d.15.marts. Nye regler om beskyttet beskftigelse Rdet er blevet hrt i forbindelse med Socialministerens forslag til ndringer i Bistandslovens 91-95. Rdet ppeger, at det er utilfredsstillende, at loven ikke lser problemerne med den manglende dagpengeret for ansatte i 50/50 stillinger. Lovforslaget har ved Folketingets frstebehandling og i socialudvalget mdt en tilsvarende kritik. Loven blev vedtaget i december og trdte i kraft 1. januar 1997. I den nye lov er ansvarsfordelingen mellem amt, kommune og stat vedrrende de individuelt beskyttede arbejdspladser (1/3 og 50/50 ordningerne) ndret. Hvor det tidligere var amtet, bliver det nu kommunerne, der skal visitere og tilbyde arbejdspladser, der ikke har amtet som arbejdsgiver. Staten overtager amtets del af finansieringen. Man har med loven nsket en tydeliggrelse af borgerens retsstilling. I fremtiden vil regler om arbejdsvederlag og befordringsgodtgrelse fremg af en bekendtgrelse med hjemmel i loven. Socialministeriet har har d.16.12.1996 udsendt en skrivelse til amter og kommuner, hvori lovgivningen grundigt gennemgs.Ministeriets undersgelse vedrrende forsrgelsesproblemet ved ledighed mellem ansttelse i to 50/50 stillinger analyseres nrmere i Center for Ligebehandling af Handicappedes rsberetning 1996. Ny lov om almene boliger. Med den nye lov om almene boliger, der trdte i kraft d.1. januar 1997, er omrdet for offentligt stttet boligbyggeri blevet forenklet. Loven indfrer n stttet lejeboligtype - den almene bolig - som erstatter almennyttige boliger, ungdomsboliger, ldreboliger og lette kollektivboliger. De amtskommunale og kommunale ldreboliger omdannes til almene ldreboliger. De almene boliger opdeles for fremtiden i almene famlieboliger, almene ungdomsboliger og almene ldreboliger. Almene ldreboliger opdeles igen i boliger beregnet for ldre, for personer med handicap og i plejeboliger, hvortil der er knyttet omsorgs- og servicefunktioner med tilhrende personale. Loven giver strre fleksibilitet. De almene boliger kan udlejes til forskellige persongrupper afhngigt af boligbehovet, og der kan bygges lejligheder, der overstiger 110 m2-begrnsningen. Disse almene familielejligheder kan udlejes til husstande med mindst 4 medlemmer, hvoraf mindst n er handicappet, og kan desuden i srlige tilflde udlejes til andre grupper. Anvisningsretten til de almene ldreboliger er undret, og rollefordelingen mellem amter og kommune er ligeledes defineret som i den gamle lov om boliger for ldre og personer med handicap. Handicappede og kulturen Kulturministeriets Handicapudvalg nrmer sig frdiggrelsen af udredningsarbejdet om handicappedes adgang til kulturlivets tilbud og til selvstndig deltagelse i kulturelle aktiviteter. Udvalgets handlingsplan afleveres til Kulturministeren d.28.februar 1997 og vil udover udredningen indeholde forslag til initiativer p omrdet. Kulturministeren vil afstte konomiske midler til disse initiativer. I forbindelse med udvalgets arbejde arrangerede Kulturministeriet en hring p Egmonthjskolen d.18. og 19. november. Her prsenterede H-udvalget en rkke anbefalinger, der skal forbedre handicappedes adgang til kulturen: - Kulturministeriets institutioner skal gres tilgngelige, og personalet skal yde kvalificeret hjlp. Informationsmateriale br indeholde handicapsymboler og vre tilgngeligt for alle handicapgrupper. - Kulturministeriet br kun yde sttte til byggeri, der indfrier krav om handicapegnethed, og skal medvirke til at ge kendskabet til FN's Standardregler om tilgngelighed. - Der udarbejdes praksisvejledning om ledsagerordning til sindslidende ved deltagelse i kulturlivet. - Der udarbejdes vejledninger om, hvordan pdagogisk personale kan tilegne sig bred kulturel baggrund til glde for personer med handicap. I dette arbejde br kunstnere deltage aktivt. - Alle nye designere og arkitekter skal kende tilgngelighedsproblematikken Idrtsverdenen gres bevidst om sit ansvar over for grupper af handicappede idrtsudvere. - Ivrksttelse af oplysningskampagne med kring af rets kulturinitiativ p handicapomrdet. - Udarbejdelse af handlingsplan med tidsmssige og konomiske data for tilgngelighedsprojekt. Under hringen blev det foreslet, at Kulturministeriets og Boligministeriets udvalgsarbejde koordineres og, at der i forlngelse af udredningsarbejdet afholdes en regeringskonference. Kommentarer fra hringen og DSI forventes indarbejdet i den endelige betnkning. Status over sknejob I sin frste redegrelse gr regeringens Sknejobudvalg II status over Sknejobudvalg I's anbefalinger og Socialministeriets og organisationernes initiativer vedrrende sknejob til allerede ansatte og ansttelse af erhvershmmede i sknejob. Sknejobudvalget beskriver desuden, hvilke barrierer for etablering af sknejob, det er stdt p, og giver forslag til hvordan disse kan nedbrydes. Blandt de initiativer, regrelsen nvner, kan flgende fremhves: - Lovforslag L28 der ndrer finansieringen af lntilskuddet i 50/50-stillinger. Staten overtager amternes finansieringsdel og styrker sledes myndighedernes konomiske incitament til at etablere sknejob - bistandsloven ndres, s der bliver mulighed for forsg med tilskud i 50/50-stillinger - det undersges om visitationen til de regelbaserede sknejob kan gres mere fleksibel - etablering af et Udviklingscenter for job p srlige vilkr - Socialministeriets undersgelse af forsrgelsesproblemet i forbindelse med ledighed mellem to 50/50-stillinger - undersgelser, informations- og vidensindsamling samt modelprojekter i kampagnen om virksomhedernes sociale engagement - private organisationers informationsinitiativer - kommunale og amtskommunale projekter - amtskommunal rammeaftale mellem de kommunale organisationer og kommunalt ansatte tjenestemnd og overenskomstansatte, som svarer til overenskomsternes sociale kapitler P trods af de mange initiativer konstaterer udvalget, at der ikke er sket en vsentlig stigning i antallet af sknejob, at informationsindsatsen m styrkes og at lnniveau, manglende dagpenge- og efterlnsret udgr barrierer for etablering af yderligere sknejob. Der m derfor skabes flere "gennembrudsprojekter", som kan give konkrete erfaringer, og alle relevante parter m vedst sig viljen til at gre arbejdsmarkedet mere rummeligt gennem konkrete handlinger. Socialministeriets udvalg om retssikkerhed Socialministeren har i et svar til Folketingets Socialudvalg oplyst, at hun har nedsat et udvalg om retssikkerhed for psykisk handicappede. Formlet er at styrke retssikkerheden for personer, som er ude af stand til at handle fornuftsmssigt p grund af psykisk handicap, herunder demente. Det drejer sig isr om de indgreb i disse personers selv-bestemmelse, der sker for at beskytte dem mod risici, som de uden indgreb ville udstte sig for. Udvalget skal se p lovligheden af den praksis, man i dag anvender, f.eks. nr man forhindrer demente i at forlade plejehjemmet. Udvalget skal desuden vurdere, om der er behov for srlige undersgelser, og om der skal lovgivning til for at tilgodese retssikkerheden. Retssikkerhed i bofllesskaber Udvalget vil ogs tage stilling til sprgsmlet om retssikkerheden for udviklingshmmede i bofllesskaber. Dette emne omtales i rapport nr. 269 fra Statens Byggeforskningsinstitut "Institutioner og bostttetilbud for voksne med vidtgende handicap. En pilotundersgelse" (se artiklen om voksne handi-cappedes vilkr p boligomrdet s. 7). Udvalget har holdt 2 mder i 1996 og har reprsentanter for Kommunernes Landsforening, Amtsrdsforeningen, Kbenhavns og Frederiksberg kommuner. Fokepensionistforeningernes og Invalideorganisationernes Kontaktudvalg har tre pladser: John Mller fra De Samvirkende Invalideorganisationer, Ellen Thuesen fra Alzheimerforeningen og Marianne Lundsgaard fra Omsorgsorganisationernes Samrd. Desuden er Bolig-, Justits-, Sundheds- og Socialministeriet reprsenteret. Socialministeriets afdelingschef Grethe Buss er formand for udvalget. Sundhedsstyrelsens udspil om behandling af traumatiske hjerneskader Rdet startede denne sag tilbage i 1994, hvor det overfor den davrende sundhedsminister gjorde opmrksom p behovet for en tidlig indsats med hensyn til taleundervisning til apopleksiramte. Sundhedsministeriet henviste efterflgende til det udredningsarbejde, som skulle startes p hjerneskadeomrdet. I 1995 blev et udvalg vedrrende tilrettelggelsen af behandlingen af traumatisk hjerneskadede nedsat. Rdet har nu modtaget udvalgets udkast til redegrelsen til hring. Udvalgets udkast Udvalgets opgave var at vurdere den nuvrende indsats, at vurdere udenlandske tilbud og anbefale retningslinier for den fremtidige indsats. I udkastet kritiseres den nuvrende indsats bl.a. for manglende gradueringssystemer ved patientvisitation og manglende retningslinier for den akutte behandling. Koordineringen, systematiseringen og specialiseringen i hospitalsfasen er for ukoordineret. Indsatsen efter hospitalsfasen er sjldent specielt tilpasset personer med flger efter traumatiske hjerneskader. Udvalget anbefaler, at den fremtidige indsats overfor personer, der har pdraget sig hjerneskade, inddeles i tre faser: den akutte traumebehandling, behandling og rehabilitering i hospitalsfasen, og optrning og funktionel rehabilitering efter hospitalsfasen. Blandt udvalgets vrige anbefalinger kan bl.a. nvnes: - forbedring af patientvisitationen via et standardiseret gradueringssystem - landsdkkende koordinering af opbygningen af traumecentre. Centrene br placeres ved sygehuse med neurokirurgiske afdelinger. - oprettelse af enkelte neurorehabiliteringshospitaler efter udenlandsk model. - oprettelse af neurorehabiliteringsenheder til kortvarig rehabilitering af patienter med moderate skader. - oprettelse af amtslige hjerneskadesamrd som koordinerer indsatsen efter hospitalsfasen. Rdet ppeger, at udredningen ikke omfatter apopleksi-omrdet. Rdet er sledes ikke net meget videre med dette problem. Apopleksiforeningen br kommentere udkastet til redegrelsen, og Rdet vil fortsat arbejde p, at taleundervisningen allerede starter i hospitalsfasen. Voksne handicappedes vilkr p boligomrdet undersges En ny pilotundersgelse fra Socialt Udviklingscenter og Statens Byggeforskningsinstitut belyser den aktuelle situation for handicappede personer bosiddende i 112-institutioner eller 68-bofllesskaber. Personkredsen for undersgelsen er primrt voksne med vidtgende handicap - udviklingshmmede og fysisk handicappede- samt sindslidende og socialt udstdte, som i kortere eller lngere tid opholder sig i institutioner, bofllesskaber og bofllesskabslignende forhold. Hvilke regler glder? Undersgelsen viser, at grnsen mellem de to boformer er blevet mindre skarp. Der er s at sige opstet en grzone med boligformer, hvor brugen af regler og sammenstning af beboere gr det vanskeligt at skelne mellem, hvad der er 112-institution og hvad der er 68-bofllesskab. Det kan virke tilfldigt, om de respektive regelst anvendes p den ene eller den anden boform. Som eksempel nvnes, at der er store holdningsforskelle om magtanvendelsesbekendtgrelsen. Det diskuteres sledes, om regler for indberetning, grnser for lovlig magtanvendelse osv. i 112-institutioner er hensigtsmssige i kommunale 68-bofllesskaber. Paradoksalt nok foregr debatten samtidig med, at brugen af selvsamme regler sges begrnset i 112-institutionerne. Denne grzone mellem de to boformer stter fokus p en rkke dilemmaer: hvornr kolliderer mlgruppens behov for hjlp og sttte med dens behov for selvbestemmelse? Hvordan drage omsorg uden at overbeskytte? Giver kollektivets behov plads til individuelle behov? Srlige temaer Undersgelsen fremhver en rkke problemstillinger, der m prioriteres hjt i det fremtidige arbejde. Blandt disse kan nvnes beboernes grad af indflydelse i botilbuddene - er den tilstrkkelig eller kan den udvides? En rkke retlige forhold er uafklarede, herunder bl.a. regler om boligsttte, om pensions-udbetaling til voksne beboere p dgninstitutioner for brn og unge, og om magtanvendelse i bofllesskaber. Manglen p vresteder, revaliderings- og beskftigelsesmuligheder samt fritidstilbud er et andet overordnet problem, der m lses. Det skaber ligeledes problemer, at amternes viden om eftersprgslen efter botilbuddene er varierende. Der er sledes ventelister; der er flaskehalsproblemer ved overgang fra brn og unge- til voksenomrdet, fra voksen- til ldreomrdet og fra sygehusomrdet til botilbuddet. Det videre arbejde Socialministeriets Handicapkontor efterlyser bedre statistiske oplysninger om, hvor mange bofllesskaber, der var kollektive vs. individuelle og om antallet af udviklingshmmede, sindslidende og fysisk handicappede beboere. lborg Universitet har p baggrund af pilotundersgelsen startet et analyseprojekt med sammenligning af botilbud og social udvikling. 6 af pilotundersgelsens temaer vil desuden blive undersgt af Fomidlingscenter st. Undersgelsen Institutioner og bostttetilbud for voksne med vidtgende handicap. En pilotundersgelse kan kbes hos Byggecentrum Boghandel,tlf: 45 76 73 73 Plejeboliger til handicappede Efter Rdets henvendelse til Social- og Boligministrene d.13.marts 1996 synes der nu at vre skabt klarhed omkring problemerne med hjlp til handicappede beboere i amternes plejeboliger. Ministerierne nedsatte en arbejdsgruppe, hvis rundskrivelse i oktober er sendt til kommuner og amtskommuner. Skrivelsen prciserer, at amtskommuner bde kan opfre ldreboliger til brug for handicappede personer og ombygge eksisterende institutioner opfrt efter Bistandslovens 112. Amtskommunerne har i forlngelse af dette anvisningsret og pligt til at refundere kommunernes nettoudgifter til boligsttte. Hvis personer bebor de amtslige plejeboliger som alternativ til institutionsophold, skal de fortsat modtage praktiske og/eller specialpdagogiske tilbud. Disse tilbud er normalt en kommunal opgave, da de amtslige plejeboliger regnes som egen bolig. Amt og kommune kan dog individuelt aftale rammerne for opgavefordelingen, men en given aftale ndrer ikke udgiftsfordelingen efter Bistandslovens 135, som siger, at udgifter til personer under 67 r deles mellem kommunen og amtskommunen, mens kommunen alene betaler udgifter til personer over 67 r. ldreboliglovens regler aflser Bistandslovens, nr beboeren flytter til plejebolig. Beboeren kan som hovedregel modtage boligsttte og skal ikke yde nogen form for servicebetaling. Standardregler og Regeringskonference. Statsministeren har svaret p Rdets brev (omtalt i Rdets nyhedsbrev nr. 3/96). Rdet frardede i brevet regeringen at arbejde for et forbud i EF-trataten mod diskrimination af handicappede. Med det forml at forbedre forholdene i EU for mennesker med handicap foreslog Rdet en anden strategi: dels en politisk/moralsk henvisning til FNs Standardregler om lige muligheder for handicappede, dels et traktat- fastsat Europisk Handicaprd med hringsret, ligeligt sammensat af reprsentanter for de europiske handicaporganisationer og Generaldirek- toraterne. Statsministeren oplyser, at selvom forslagene om et diskriminationsforbud i Traktaten blev modtaget i en positiv nd, giver drftelserne alligevel anledning til bekymring. Rdets anbefalinger er dog blevet lst med interesse, siger statsministeren og lover, at Rdets synspunkter vil indg i regeringens videre overvejelser. Siden sidst Ingen tolkning ved lgebesg Sundhedsministeren oplyser, at hun ikke kan finansiere tolkning for dve, tunghre og dvblevne ved lgebesg. Dette er, efter Rdets mening, meget utifredsstillende. Rdet har skrevet til Sundhedsministeren om problemet og anfrt, at der er tungtvejende ligebehandlingsgrunde til at der ydes tolkebistand ved besg hos lge, speciallge, tandlge m.m. Svend Auken holder lfte til Rdet Milj- og Energiministeriet har i den nye Vejledning om planloven p alle punkter taget hensyn til Rdets forslag. Der er grund til at psknne, at ministeriet holder, hvad det lover, s det nu bliver muligt at etablere helseklinikker i stueplan. Nye i Rdet Formanden bd det nye medlem Henny Jacobsen fra Scleroseforeningen og den srligt sagkyndige Karen Peytz fra Forskningsministeriet velkommen. Henny Jacobsen efterflger Niels Arthur Hansen. Bilag udsendt siden sidst Brevveksling mellem Rdet og myndighederne - Statsministeren svarer d.27.november p Rdets henvendelse om forbedring af forholdene for handicappede i EU. (Se modstende artikel) - Arbejdsminister Jytte Andersen svarer d.20. december p Rdets henvendelse vedr. forsgsordning med personlig assistance til handicappede under efter- og videreuddannelse (jvf. HandicapRd nr.3.96 s.12). Arbejdsministeren har fuld forstelse for handicappedes srlige behov, men er af den opfattelse, at der allerede i dag er gode muligheder for at tilgodese de srlige behov. Handicapkonsulenterne i Arbejdsformidlingen vil kunne rdgive den enkelte handicappede om de konkrete muligheder. Konsulentordningerne og satspuljen er relativt nye, og ministeren mener, der br foreligge konkrete erfaringer for, hvordan disse virker, fr yderligere forsgsordninger sttes i vrk. - Amtsrdsforeningens notat af 3.oktober 1996 om arbejdsgruppe om den fremtidige organisering af amtskommunal specialrdgivning (se artikel s.3) - Amtsrdsforeningen meddeler d.18.november 1996, at amterne arbejder serist p at nedbringe antallet af voksne p institutioner for brn og unge (se artikel s.1) Hringssvar fra Rdet - Det Centrale Handicaprd har d.10. oktober 1996 udtrykt tilfredshed med, at Sundhedsministeriet, i sit udkast til lovforslag om reklamering for sundhedsydelser, tillader annoncering om handicapadgangsforhold, handicapindretning af konsultation m.v. og handicapparkeringsplads i tilknytning til konsultation m.v. - Det Centrale Handicaprd havde ingen bemrkninger i sit hringssvar d. 24. oktober 1996 til Civilretsdirektoratets udkast til bekendtgrelse om behandlingen af sager om vrgeml og vrger m.v. Rdet havde heller ingen bemrkninger til udkast til bekendtgrelse om vrgeml, som er udarbejdet i medfr af vrgemlsloven, lov nr. 388 af 14. juni 1995. Vrgemlsloven trder i kraft d.1. januar 1997. - I hringssvar d. 1. november 1996 bemrkede Det Centrale Handicaprd flgende til Socialministeriet vedr. henholdsvis rapport fra udvalget om kontanthjlp, aktivering og revalidering og rapport fra udvalget om Bistandslovens serviceydelser m.v., jf. HandicapRd nr. 4 januar 1996 s.11 og HandicapRd nr. 2/96 - juli 1996 s. 6 og 17: Vedr. forslag til lov om Social service er der efter Rdets opfattelse tale om en lang rkke hensigtsmssige prciseringer og redigeringer af et efterhnden noget uoverskueligt retsomrde, der i vrigt fastholder og viderefrer en rkke vsentlige handicappolitiske principper. Rdet noterede sig ogs nogle nyskabelser, hvoraf de fleste er positive. Rdet havde dog forskellige bemrkninger m.h.t.ligebehandlings- og retssikkerhedsmssige problemer i lovforslaget. Vedr.forslaget til lov om aktiv socialpolitik fandt Rdet ligeledes, at der er tale om gode prciseringer og sammenskrivninger, der fr lovomrdet til at fremst mere overskueligt og sammenhngende. Reglerne i lovforslagets kapitel 7 bygger p Sknejobudvalgets / Embedsmandsudvalgets anbefalinger. Socialministeriet har udskilt dette kapitel til et srskilt lovforslag for at opn en hurtig vedtagelse. Rdet afgav d.17. september 1996 hringssvar over lovforslaget (HandicapRd nr. 2/96 - juli 1996 s.17. Se ogs s.3 dette nr). Ud fra en konsekvent opfattelse af princippet om sektoransvar finder Rdet, at sknejob med lntilskud burde overfres til Arbejdsministeriet, hvilket i vrigt ogs glder beskyttet beskftigelse efter lovforslaget om social service kapitel 15. Rdet fandt, at ogs dette lovforslag, indeholdt ligebehandlings- og retssikkerhedsmssige problemer. - Det Centrale Handicaprd har i brev af 27.november 1996 til Kulturministeriet kommenteret udkast til betnkning om Handicappedes adgang til kulturen (se artikel s.4) Notater og andet sagsmateriale - Tabeloversigt over botilbud til udviklingshmmede fordelt p amter og beboere i  68-bofllesskaber januar 1996. - 2. og afsluttende rapport fra udvalget om hjlpemidler og andre handicapkompenserende ydelser. Socialministeriet, sept.1996. - Referat af De nordiske Handicaprds mde i Kbenhavn d.10.-11.oktober 1996, v.sekretariatsleder Lene Kann Rasmussen. - Kopi af Danske Dves Landsforbunds brev d. 3.oktober 1996 til Sundhedsminister Yvonne Herlv Andersen vedr. tolkebistand til dve og tunghre i forbindelse med lgebesg m.v. - Sundhedsministeriets svar til Danske Dves Landsforbund d.20.november 1996 p DDLs brev af 3.oktober1996 om tolkebistand ved lgebesg (se artikel s.2). - Bygge- og Boligstyrelsens og Socialministeriets brev d.30.oktober 1996 med orientering om, at amterne har fet mulighed for at etablere plejeboliger efter ldreboliglovgivningen (se artikel s.8). - Socialministeriets svar d.26. november 1996 til Folketingets Lovsekretariat vedr. det ndvendige antal pladser p 112-institutioner for voksne handicappede (se artikel s.1). - Socialministeriets brev af 26. november 1996 til formanden for Amtsrdsforeningen med invitation til drftelse af problemerne vedr. etablering af det ndvendige antal 112-pladser (se artikel s.1). - Center for Ligebehandlings notat om 1/3 og 50/50 stillinger i 1995. November 1996. - Fra SBI-rapport nr. 269: Institutioner og bostttetilbd for voksne med vidtgende handicap. En pilotundersgelse (se artikel s.7). - Afsnit 2.5 med Det Tvrministerielle udvalgs forslag til initiativer til handlingsplan fra "Udkast til betnkning om handicaptilgngelighed til det fysiske milj. Det Tvrministerielle Handicapdudvalg". November 1996. - Beretning for 1996 fra Center for Ligebehandling af Handicappede i fotokopi. - Socialministeriets brev af 29. november 1996 til samtlige kommuner vedr. ndringen af regler for bevilling af hjlp til telefon. - Socialministeriets vejledning af 2. december 1996 til kommuner og amtskommuner m.fl. om brugerindflydelse ved indgelse af leverandraftaler p hjlpemiddelomrdet og frit leverandrvalg ved srligt personlige hjlpemidler, jf. lov nr. 497 af 12. juni 1996. Lov nr. 497 af 12. juni 1996 om ndring af lov om social bistand (ndring af reglerne i  58 om sttte til srligt personlige hjlpemidler) er vedlagt. - Socialministeriets brev af 2. december 1996 til kommuner og amtskommuner m.fl. med orientering om ndrede regler i hjlpemiddelbekendtgrelsen som flge af lov nr. 497 af 12. juni 1996. Bekendtgrelse af 28.november 1996 vedlagt. - Statusrapport af 11.december 1996 om Socialministeriets virksomhedspulje. Som bilag er vedlagt en statusoversigt over samtlige projekter, udarbejdet til et projekt seminar d.9. december 1996, samt en kort beskrivelse af hvert projekt, suppleret med projektets status. - Fra Sundhedsstyrelsens udredning om tramautiske hjerneskader, nov. 1996:Oversigt over patientens vej gennem det fremtidige behandlingssystem.Oversigt over organisering af indsatsen efter udskrivelse fra hospital (fase III).udkast til Rdets hringssvar til Sundhedsstyrelsen (se artikel s.6). - Fra: "Vejledning om planloven". Milj & Energiministeriet, Landsplanafdelingen, november 1996: Indholdsfortegnelse samt kap. V, afsnit E, side 94, 95, 96, 98, 99, 100 og 111: lokalplanlgningens form og indhold. Omtale af sitationer, hvor der br tages srlige hensyn til handicappede. - Socialministeriets svar af 12. december 1996 til Folketingets Socialudvalg: endelig rapport om mulighederne for at forbedre behandlingstilbud til hrehmmede forventes i forret 1997. - Socialministeriets svar af 13. december 1996 til Folketingets Lovsekretariat. Ministeren kommenterer problemerne med det mangelfulde regelst vedrrende brg af begrnset magt i kommunale bofllesskaber (se artikel s.7) - For Socialministeriets omrde: udmntning af satsregleringspuljen 1997 og oversigt over det budgetteringsrammebelagte omrde p FL 97. - Undervisningsministeriets brev af 15. november 1996 til alle kommunalbestyrelser m.fl. om bekendtgrelse om sttte til folkeoplysning vedr. regnskabs-og revisonsreglerne, jf. 14a-24. Andre bilag - Arbejdsministeriets pjece: Den danske arbejdsmarkedsmodel og den arbejdsmarkedspolitiske udvikling. Juni 1996. - Nordiska Nmnden fr Handikappfrgor (NNH) erindringsskrivelse af 4.oktober 1996 om ansgningsfristen 1.november 1996 vedr. Stdordningen fr handikapporganisationers nordiska samarbete. - Socialministeriets svar d.16. oktober 1996 til Folketingets Lovsekretariat p sprgsml vedr. ventetider til statens hrecentraler (BL 58). - Dansk Handicap Forbund: Hvor skal jeg henvende mig? - en brugerguide. - Socialministeriets svar til Folketingets Lovsekretariat d.13. november 1996 vedr. lejelovens bestemmelser for beboere p ldrecentre. - UdviklingsCenter for Beskftigelse p srlige vilkr: Prsentationspjece om centret vedlagt pressemeddelelse af 21. oktober 1996. - Det Europiske Agentur for Undervisning og Uddannelse af Handicappede. Pressemeddelelse: Agenturet bner d.19. november 1996. - Bekendtgrelse vedr. ndring af bekendtgrelse om ydelse af hjlpemidler efter Bistandslovens 58 samt orienteringsskrivelse fra Socialministeriet af 5.november 1996 til kommuner og amtskommuner m.fl. med orientering. - Invisible Citizens. Disabled Persons Status in the European Treaties. Nyhedsbrev,okt.1996. - Socialministeriets svar til Folketingets Lovsekretariat d.12. november 1996 vedr. voksne handicappede p 96-institutioner (se artikel s.1). - Redegrelse til regeringen om Etablering af sknejob p arbejdsmarkedet. Arbejds- og Socialministeriet, september/oktober 1996. - Kopi af Socialministerens kommentarer d.4.december 1996 til Folketingets Socialudvalg om behandlings- og undervisningstilbud til personer, der lider af Asbergers syndrom. - Socialministeriets vejledning om Sttte- og kontaktpersonordning for sindslidende. - Socialministeriets pjece: Det angr os alle. Nye veje til arbejdsfastholdelse. - Nordiska Nmnden fr Handikappfrgor: Mjligheter och hinder p arbetsmarknaden. Rapport frn ett nordiskt arbetsseminarium. Hsselby Slott den 23-24 februari 1995 - Nyhedsbrev nr.1, november 1996 vedr. LINK, Forsknings- og udviklingscentret for hjlpemidler og Rehabilitering. - Handlingsplan og ansgningsmaterialer fra F&U. Centret for Hjlpemidler og Rehabilitering, 18.december 1996. Eksemplarer af handlingsplan og ansgningsmateriale kan rekvireres hos F&U Centret, sekretr Annette Normind p tlf: 43 71 26 46, lok.228. Punkter p sidste rdsmde - Besg af Socialminister Karen Jespersen. - Trafikministeriets arbejdsgruppe om de individuelle krselsordninger. - Den fremtidige organisering og varetagelse af den amtskommunale specialrdgivning. - Udkast til betnkning fra Kulturministeriets Handicapudvalg. Forskningsministeriets udvalg om fornyelsen af den offentlige informationspolitik. - Menneskelige ressourcer i arbejdslivet. - Socialministeriets vurdering af virksomhedspuljens projekter for handicappede. - Socialministeriets og Bygge- og Boligstyrelsens rundskrivelse om plejeboliger til handicappede efter ldreboligloven. - Pilotundersgelse af institutioner og bostttetilbud for voksne med vidtgende handicap. - Mde i Kbenhavn mellem de Nordiske Handicaprd d.10.-11. oktober 1996. - Lov om almene boliger. - Lovforslag 28 om ndring af Bistandsloven med nye regler om oprettelse, visitation og finansiering mv. af individuelt beskyttede enkeltpladser efter Bistandslovens 91-95. - Kulturministerens forslag til ndring af ophavsretsloven. Sknejobudvalg II's redegrelse til regeringen "Etablering af sknejob p arbejdsmarkedet". - Boligministeriets tvrministerielle udvalg om fysisk tilgngelighed. - Center for Ligebehandling af Handicappedes beretning 1996. - Valg af medlem til bestyrelsen for Center af Ligebehandling af Handicappede. - Voksne handicappede p dgninstitutioner for brn og unge. - Pensionsudbetaling til voksne handicappede p dgninstitutioner for brn og unge. - Sundhedsstyrelsens udkast til redegrelse:"Behandling af traumatiske hjerneskader og tilgrnsende lidelser. Nuvrende og fremtidig organisation".