HandicapR�d 1, januar 1998

Kolofon

HandicapR�d udgives af 

Det Centrale Handicapr�d, Bredgade 25, Sankt Ann� Passage, opg.F,4. 1260
K�benhavn K. Telefon: 33 11 10 44, Teksttelefon: 33 11 10 81, Telefax: 33
11 10 82. 

Hjemmeside: http://www.dch.dkE-post: dch@dch.dk. 

HandicapR�d udkommer 4 gange om �ret og udgives ogs� p� diskette og
lydb�nd. 

Redaktion: Lene Kann-Rasmussen, Mogens Wiederholt (ansv.) og Morten Kidal
(layout). 

Tryk: Levison Digital Center. Oplag 1.000. ISSN 1385-8062. 

Gengivelse af teksten er tilladt med tydelig kildeangivelse 

Indholdsfortegnelse

Kolofon 
Nye muligheder for handicappede 
- Fors�g med isbryderordning
- Fors�g med personlig assistance
- Andre tiltag
Sektoransvar p� undervisningsomr�det 
- Centrets model
- Projektarbejde i ministeriet
Den nye psykiatrilov 
- dets h�ringssvar
Folketingsdebat udskudt 
Sk�nejobudvalgets anbefalinger 
- dan skal det g�res
Udviklingsh�mmede og uddannelse 
- Unders�gelsens form�l og resultater
- Unders�gelsens mangler
Information til Tiden 
Rapport�r p� bes�g 
K�rselsordninger til debat 
Redeg�relse om hjerneskade 
D�vblinde 
Samarbejde med Ombudsmanden 
Specialundervisning for voksne 
Beretning fra Center for Ligebehandling 
Siden sidst 
- Klageadgang til byggeri
- Tilskud til kulturen
- Prisopgave
Brevveksling mellem R�det og myndighederne 
H�ringssvar fra R�det 
Notater og andet sagsmateriale 
Andre bilag 
Dagsorden for R�dsm�de 

Nye muligheder for handicappede p� arbejdsmarkedet

Arbejdsministeriets, R�dets og Ligebehandlingscentrets samarbejde om nye
tiltag, der kan styrke og stimulere handicappede personers mulighed for
besk�ftigelse, b�rer nu frugt. Arbejdsminister Jytte Andersen har i
december fremsat forslag til lov om kompensation til handicappede i
erhverv. 

Hensigten med loven er dels at forbedre handicappedes muligheder p�
arbejdsmarkedet via nye ordninger, dels at samle de mange eksisterende
s�rlove og s�rbestemmelser om handicappedes adgang til arbejdsmarkedet.
Lovens to mest perspektivrige nyskabelser er fors�get med en
isbryderordning og fors�get med personlig assistance til handicappede under
efter- og videreuddannelse. 

Fors�g med isbryderordning

En af de barrierer, der m�der handicappede jobans�gere, er at de efter
uddannelse kun sj�ldent har erhvervserfaring. De f�rreste har haft kr�fter
til eller mulighed for at finde et egnet erhvervsarbejde ved siden af
studierne. Fors�get med en isbryderordning g�r det muligt for handicappede
at blive ansat i en praktikperiode, hvor arbejdsgiveren modtager et
l�ntilskud. Lignende isbryderordninger eksisterer allerede for akademikere
og indvandrere. 

Fors�g med personlig assistance

Hvis handicappede skal kunne kvalificere sig l�bende via efter- og
videreuddannelse, p� lige fod med andre arbejdstagere, er det n�dvendigt at
yde personlig assistance, eksempelvis i form af tolke- eller
sekret�rbistand. Med lovforslagets fors�gsordning bliver dette nu en
realitet for besk�ftigede handicappede, der udenfor normal arbejdstid
�nsker at deltage i almindelig efter- og videreuddannelse. Ordningen g�lder
ogs� arbejdstagere, der �nsker orlov til uddannelse, samt
dagpengeberettigede ledige. 

Andre tiltag

Hjemlen til at udstede regler om fortrinsadgang bliver overf�rt fra
bistandsloven til den nye lov, der er sm� justeringer af lov om personlig
assistance til handicappede i erhverv, og endelig er det besluttet, at de
Regionale Arbejdsmarkedsr�d mindst en gang om �ret sammen med
repr�sentanter for De Samvirkende Invalideorganisationer skal se n�rmere p�
den arbejdsmarkedspolitiske situation for personer med handicap. 

Beklageligvis overf�res kompetencen til bevilling af arbejdsredskaber og
arbejdspladsindretning ikke fra Socialministeriet tl Arbejdsministeriet.
Man kan h�be, dette vil ske ved en senere lejlighed, s� princippet om
sektoransvar gennemf�res. 

Sektoransvar p� undervisningsomr�det

Gennem flere �r har Det Centrale Handicapr�d v�ret med til at l�gge pres p�
Undervisningsministeriet for at f� gennemf�rt princippet om sektoransvar p�
hele ministeriets omr�de. Sektoransvar er som bekendt ensbetydende med, at
den sektor i samfundet, der tilbyder og finansierer en bestemt ydelse, ogs�
har ansvaret for at levere og finansiere denne ydelse til mennesker med
funktionsneds�ttelser. Desv�rre har uddannelsessektoren kun i begr�nset
omfang levet op til sit sektoransvar. 

Centrets model

R�det har bedt Center for Ligebehandling om at freml�gge en model for,
hvordan sektoransvaret kan realiseres p� de videreg�ende uddannelser.
Modellen, som R�det har sendt til Undervisningsministeriet, er udarbejdet i
samarbejde med Handicappede Studerende og Kandidater, De Samvirkende
Invalideorganisationer og DSI-Ungdom, og dens centrale forslag er: 

*   en fors�rgelsesmodel der varetages af SU-styrelsen efter de almindelige
regler, men som yder kompensation til handicappede studerende, der ikke kan
p�tage sig studiearbejde. 
*   ansvaret for handicapkompenserende foranstaltninger og
specialp�dagogisk bistand overf�res til den enkelte uddannelsesinstitution,
og der oprettes en central pulje, hvorfra der kan s�ges.
*   til hver uddannelsesinstitution tilknyttes en handicapstudievejleder,
som tilbyder r�dgivning og vejledning til handicappede studerende.
Projektarbejde i ministeriet

Efter R�dets henvendelse har Undervisningsministeriet er startet et
projektarbejde p� tv�rs af ministeriets afdelinger for at finde l�sninger
p� handicappede studerendes problemer. Et af form�lene med projektarbejdet
er s�ledes under en eller anden form at indf�re
sektoransvarlighedsprincippet p� de videreg�ende uddannelser. Fuldm�gtig
Solveig Boesen er ministeriets kontaktperson, og projektarbejdet forventes
afsluttet i l�bet af 1998.  

Den nye psykiatrilov

�ndringerne til loven om frihedsber�velse og anden tvang i psykiatrien,
retsplejeloven og straffeloven blev fremsat af justitsministeren den
14.november 1997. De v�sentligste nyheder er: 

*   Pr�cisering af m�ls�tning om god psykiatrisk sygehusstandard. Der er
desv�rre ikke tale om en definition af de egentlige indholdsm�ssige og
kvalitative patientrettigheder, men derimod af hvilke omr�der, der
omfattes, s�som bygninger, senge- og personalenormering, mulighed for
udend�rs ophold m.m.
*   Opbl�dning af udskrivningsaftaler, s� der nu sondres mellem aftaler
indg�et med samtykke, og koordinationsplaner fastlagt uden den udskrevnes
samtykke. Det er pr�ciseret, at ordningen ikke giver mulighed for at
anvende tvang uden for de psykiatriske afdelinger.
*   Patientklagen�vnene bliver f�rste klageinstans for klager over bl.a.
tvangsindl�ggelse og tvangsbehandling, og n�vnene p�l�gges at afl�gge �rlig
rapport
*   For at g�re statistikkerne over tvangsanvendelsen mere p�lidelige
bemyndiges Sundhedsministeriet til at fastl�gge regler om, at
indberetninger om tvangsanvendelse skal indeholde oplysninger om patienters
identitet.
*   Forslag om lovhjemmel til at fasts�tte regler om udgangstilladelse til
personer, der efter en strafferetslig kendelse skal opholde sig p� en
psykiatrisk afdeling eller i institutioner inden for det sociale omr�de.
I bem�rkningerne til lovforslaget l�gges der op til en unders�gelse af
muligheden for at etablere medicinfri afdelinger, og det fremg�r, at
Justitsministeriet er indstillet p� at unders�ge lovens effekt via et
uafh�ngigt forskningsinstitut. 

R�dets h�ringssvar

R�det har p� sit decemberm�de dr�ftet lovforslaget og vil bl.a. p�pege
f�lgende i sit endelige h�ringssvar:

*   Sindslidende uds�ttes stadig for en s�rlovgivning, der bl.a. er i
modstrid med princippet om sektoransvar. Omr�det burde administreres af
Sundhedsministeriet.
*   Patientklagen�vnets kompentence burde udvides til ogs� at omfatte et
generelt tilsyn med institutionerne og begr�nsningen af n�vnets kompetence
vedr�rende tvangsmedicinering burde fjernes
*   Indikation af "farlighed" kan stadig danne grundlag for
tvangsindl�ggelse og tvangsbehandling
*   Der er stadig ikke mulighed for, at patienten kan f� beskikket advokat
i forbindelse med Patientklagen�vnets behandling af sager om
frihedsber�velse, eller at patientr�dgiveren kan f� fuld aktindsigt. R�det
savner ogs� regler om erstatning for uberettiget frihedsber�velse.  
Folketingsdebat udskudt

R�det havde regnet med p� decemberm�det at diskutere perspektiverne i den
l�nge ventede handicappolitiske debat i Folketinget. Desv�rre er debatten,
der foreg�r p� baggrund af Boligministeriets handlingsplan for tilg�ngeligt
byggeri og Socialministeriets redeg�relse ud fa Ligebehandlingscentrets
beretning, blevet udskudt. Efter planen skulle den have v�re afholdt i
november 1997. Ella Blousgaard (Boligministeriet) oplyser, at det har v�ret
umuligt at afslutte forhandlingerne med Finansminsteriet om finansieringen
af forslagene i handlingsplanen fra Det Tv�rministerielle Udvalg. Debatten
er udskudt til februar 1998.

Sk�nejobudvalgets anbefalinger 

Regeringens Sk�nejobudvalg II har netop afgivet sin 2. og sidste
redeg�relse til regeringen om etableringen af sk�nejob. Rapportens
gennemgang af omr�det viser, at der er mange gode initiativer til fremme af
erhvervsh�mmedes besk�ftigelsesmuligheder, og at problemstillingen har stor
bev�genhed p� s�vel statsligt, amtskommunalt og kommunalt niveau, som hos
arbejdsmarkedets parter. Men rapporten viser ogs�, at antallet af sk�nejob
ikke har n�et det omfang, man kunne �nske. Der er lang vej til m�ltallet
40.000 i �r 2005, n�r antallet af regelbaserede sk�nejob i 1996 kun n�ede
op p� 7.000. 

S�dan skal det g�res

Hvis v�kstraten skal stige, anbefaler Udvalget: 

*   Udvikling af nye modeller og samarbejdsformer som sikrer balancen
mellem virksomhedernes og kommunernes forventninger til hinanden
*   En forst�rket og m�lrettet informationsindsats og holdningsbearbejdning
*   Udvikling af strategier for arbejdsfastholdelse
*   Bevarelse af principperne om frivillighed og aftaler i stedet for
kvoteordninger eller andre former for tvang
*   Ans�ttelse i sk�nejob b�r stadig v�re et tilbud, ikke en erstatning for
revalidering
*   Opg�relser over antal sk�nejob b�r tage h�jde for, at der findes andre
former for sk�nejob end de regelbaserede, der i dag er de eneste, der kan
t�lles 
Udviklingsh�mmede og uddannelse

Hovedparten af de intellektuelt d�rligst stillede unge f�r en uddannelse
eller et arbejde efter de forlader folkeskolen. Det viser
Undervisningsministeriets kortl�gning af uddannelsestilbuddet. Det har
gennem l�ngere tid v�ret det Centrale Handicapr�ds �nske, at omr�det blev
unders�gt, da man kan frygte, at der ikke er tilstr�kkelige tilbud til de
svagest stillede inden for ungdomsuddannelsesomr�det. 

Unders�gelsens form�l og resultater

Form�let med ministeriets kortl�gning har v�ret at f� viden om, hvad elever
med generelle indl�ringsvanskeligheder (de der f�r st�tte efter
folkeskolens paragraf 20 stk.1 eller 2) g�r efter folkeskolen.
Unders�gelsens materiale er ca. 40% af de elever, der afsluttede
folkeskolen 1994-96, og facit er bl.a. at: 

*   86% af eleverne med generelle indl�ringsvanskeligheder fortsatte i et
undervisningsforl�b, 11% fortsatte i arbejde, og 3% gjorde ingen af delene
*   I for�ret 1997, da unders�gelsen blev foretaget, deltog 78% stadig i
undervisning, 17% var i arbejde, mens kun 5% var uden arbejde eller
uddannelse
N�r man ser p� fordelingen p� uddannelsesomr�der for de elever, der er i
uddannelse i for�ret 1997, er hovedv�gten (55%) p� efter-, produktions-
eller specialskoler for voksne. Blandt de svageste elever (de der f�r
st�tte efter folkeskolelovens paragraf 20 stk. 2) g�r 36% i folkeskolen til
og med 11.klasse og af disse forts�tter 56% direkte i specialundervisning
for voksne, mens 17% g�r p� efterskole. 

Endelig viser unders�gelsen, at antallet af elever i specialundervisning
falder, som tiden g�r. 3 �r efter, de har forladt folkeskolen var kun 36% i
specialundervisning for voksne, men antallet af elever i arbejde var vokset
fra 4 til 12%. 

Unders�gelsens mangler

Som n�vnt har R�det l�nge �nsket en unders�gelse, men desv�rre er der
centrale sp�rgsm�l, den omtalte unders�gelse ikke belyser ligesom
svarprocenten er s� lav, at kun 40% af gruppen er omfattet. Man f�r heller
ikke oplyst, hvad tilbuddet om specialundervisning for voksne egentlig
best�r af. 

Et andet problem er, at unders�gelsen opererer med forholdsvis store
restgrupper - restgruppen for de svageste elever er s�ledes oppe p� 14-20%,
og her ved man ikke andet, end at de f�r undervisning under en eller anden
form. Center for Ligebehandling af Handicappede vil f�lge omr�det m.h.p. at
uddybe unders�gelsens resultater.  

Information til Tiden

R�det er blevet h�rt i forbindelse med Forskningsministeriets bet�nkning
"Information til tiden" om det offentliges informationspolitik.
Bet�nkningen har givet handicapperspektivet en meget central placering, og
anbefaler bl.a. at offentlig information generelt tilrettel�gges og
formidles ud fra princippet om lige adgang. 

3 ud af 22 hovedanbefalinger sigter direkte p� at styrke handicappedes
adgang til information fra det offentlige. Hovedanbefalingerne suppleres
med en r�kke handicaprelaterede anbefalinger samt mere generelle
anbefalinger om informationstilg�ngelighed og -tilrettel�ggelse, der ogs�
vil g�re den offentlige information mere tilg�ngelig for handicappede
personer. R�det har i sit h�ringssvar p�peget, at ingen anbefalinger
vedr�rer d�vblinde og udviklingsh�mmede, der m�ske har allerst�rst behov. 

Rapport�r p� bes�g

Bengt Lindqvist, der p� vegne af FN overv�ger, hvordan det internationalt
g�r med Standardreglerne om Lige Muligheder for Handicappede, har �nsket at
m�de R�det d.10.februar. Blandt de emner, som skal dr�ftes, er hvilke
initiativer, der kan tages for at fremme kendskabet til og gennemf�relsen
af reglerne. R�det er nationalt koordinationsudvalg for indsatsen
vedr�rende FN's Standardregler. 

K�rselsordninger til debat

Handicapr�det, Ligebehandlingscentret og De Samvirkende
Invalideorganisationer har i Trafikministeriets arbejdsgruppe om de
indviduelle k�rselsordninger p�peget, at amternes og HT's administration af
ordningen ikke lever op til lovens intentioner. Nu er rapporten p�
trapperne, men det bliver ikke en rapport fra et enigt udvalg, idet
Amtsr�dsforeningen forsvarer g�ldende praksis p� omr�det. Rapporten vil
omhandle taksering, d�r-til-d�r-k�rsel, antal ture og aldersgr�nsen, og de
forskellige synspunkter vil blive gennemg�et hver for sig, hvorefter
Trafikministeriet fortolker retstilstanden p� de fire omr�der.
Ligebehandlingscentrets beretning for 1997, der udkommer i slutningen af
januar, indeholder en detaljeret gennemgang af problemstillingen. 

Redeg�relse om Hjerneskade

Sundhedsstyrelsens redeg�relse om behandlingen af traumatiske hjerneskader
og tilgr�nsende lidelser tilgodeser kun i meget begr�nset omfang behovet
for en tidlig indsats med bl.a. taleundervisning af apopleksiramte.
Udredningen foresl�r etablering af 7 specialiserede
neurorehabiliteringshospitaler, men ogs� apopleksiramte vil kunne drage
nytte af elementerne i tilbuddene til gruppen med traumatiske hjerneskader.
Apopleksiramte, der b�de omfatter hjernebl�dning og blodprop i hjernen,
burde efer R�dets opfattelse have ret til en tidlig indsats i form af
taleundervisning allerede p� hospitalet.  

D�vblinde

Amternes indsats over for d�vblinde b�r i fremtiden baseres p� en
to-strenget strategi. Det anbefaler Amtsr�dsforeningen i et brev, hvormed
de fremsender et notat, udarbejdet af de amtslige socialchefer. Strategien
skal dels fokusere p� den kommunale pleje- og omsorgsindsats, samt en
overordnet koordinerende indsats p� amtsligt niveau. Udpegning af
n�glepersoner blandt de personalegrupper som d�vblinde m�der i hverdagen,
er et vigtigt element. 

Ansvaret for efteruddannelse af de ber�rte personalegrupper og
kontaktpersoner skal ligge hos amtslige d�vblindeteams, der ligeledes
koordinerer tildelingen af syns- og h�rehj�lpemidler. Amter, kommuner,
videnscentre, konsulentordninger og institutioner b�r desuden opbygge
faglige netv�rk, der bl.a. skal udvikle tilbud til yngre og akut
d�vblindblevne. 

R�det vil opfordre til, at der ud over de amtslige teams s�rges for en
landsd�kkende central indsats for denne lille gruppe handicappede.
Uddannelse af d�vblinde personer halter i Danmark efter de �vrige nordiske
lande. Svend Jensen henviste p� decemberm�det til Videnscenter for
d�vblindf�dte, der har udarbejdet en inspirerende rapport. Der er behov
for, at Kommunernes Landsforening g�r ind og f�r uddannet de kommunale
kontaktpersoner. 

Det er i�vrigt meget beklageligt, at der i forbindelsemed etablering af en
ny tolkeuddannelse ikke f�rdiguddannes tegnsprogstolke i tre �r. 

Det blev p� R�dets decemberm�de understreget, at undervisningsministeren
b�r behandle problemet med de manglende tolke, og R�det opfordrer til, at
uddannelsen udvides, s� der kan optages flere studerende.  

Samarbejde med Ombudsmanden

I efter�ret 97 blev der p� Ombudsmandens initiativ afholdt m�de mellem
R�det, Ligebehandlingscentret og Ombudsmanden. Anledningen var, at
Ombuds-mandens kompetence inden for det kommunale omr�de er blevet udvidet.
Som konsekvens heraf kan handicaptilg�ngeligheden p�ses ved inspektion af
institutioner. M�det resulterede i en aftale om et fremtidigt samarbejde,
bl.a. via gensidig orientering herunder udveksling af rapporter og lignende
informationsmateriale. R�det ser frem til et godt samspil med Ombudsmanden. 

Specialundervisning for voksne

R�det har modtaget Undervisningsministeriets udkast til vejledning om
specialundervisning for voksne, og vil p�pege to kritisable forhold. For
det f�rste fastholdr udkastet, at klageadgangen til
Undervisningsministeriet begr�nses, s� den kun omfatter retlige sp�rgsm�l,
og dette er en forringelse af handicappedes retssikkerhed. 

For det andet er opfattelsen af begrebet "kompenserende foranstaltninger"
efter R�dets mening for sn�ver. Det er i overensstemmelse med FNs
Standardregler og R�dets syn at prioritere de kompenserende
foranstaltninger h�jt, men kompensationen b�r ikke alene ses som indl�ring
af funktionelle f�rdigheder. Hvis man g�r det, udelukkes personer med
generelle indl�ringsvanskeligheder eller andre former for mentalt handicap
fra at f� hj�lp til eksempelvis at f� h�vet det generelle funktionsniveau.
Vejledningen g�r ikke ind p�, hvorn�r der kan v�re brug for denne form for
hensyntagende undervisning, eller hvad dens indhold eller form�l skal v�re,
og det er naturligvis en mangel. 

Beretning fra Center for Ligebehandling

R�det har modtaget Centrets �rlige beretning til dr�ftelse. Hovedtemaerne
er tilg�ngelighed til information og informationsteknologi, tilg�ngelighed
til det fysiske milj� og handicappedes adgang til arbejdsmarkedet.
Beretningen indeholder desuden en beskrivelse af en model for, hvordan
sektoransvarlighedsprincippet kan t�nkes gennemf�rt p� de videreg�ende
uddannelser, se s. 2. 

Under R�dets dr�ftelse om, hvilke initiativer der er n�dvendige at tage p�
baggrund af beretningen, p�pegede R�dets formand Palle Simonsen, at nogle
emner allerede er taget op, eksempelvis praktikordningen for handicappede
studerende og adoptionsudvalgets bet�nkning. R�det vil f�lge resten af
Centerberetningens emner n�je og tage initiativer, n�r det er passende.
Beretningen offentligg�res i slutningen af januar.  

Siden Sidst

Klageadgang vedr�rende byggeri

Med vedtagelsen af �ndringen af bygeloven d. 29.12. har De Samvirkende
Invalideorganisationer og handicaporganisationerne f�et adgang til at
p�klage kommunalbestyrelsernes afg�relser om dispensation for reglerne om
handicaptilg�ngeligt byggeri. 

Tilskud til kulturen

Handicappedes muligheder p� landets kulturinstitu-tioner skal forbedres via
et kontant tilskud fra Kulturministeriet. Fem millioner kr. er fordelt af
ministeriet, og pengene skal bl.a. bruges til handicaplifte, PC'ere med
syntetetisk tale, indretning af to l�sesalspladser for blinde og
svagtseende l�nere p� Det Kongelige Bibliotek samt bedre forhold for
handicappede p� b�rnemuseet p� Statens Museum for Kunst. 

Prisopgave

R�dets formand Palle Simonsen deltager i bed�mmelsesudvalget vedr�rende
Sahva Fondens Prisopgave. Emnet er "Fysisk handicappede p� arbejdsmarkedet
i det 21.�rhundrede" og fristen for aflevering er 21.oktober 1998. Den
vindende opgave bel�nnes med 100.000 kr. Yderligere oplysninger f�s ved
henvendelse til Sahva Fonden.   

Bilag udsendt siden sidst

Brevveksling mellem R�det og myndighederne

*   R�det kommenterer i brev d.1.10.97 Arbejdsministeriets forslag til lov
om st�tte til handicappede i erhverv (se artikel p� forsiden).
*   Amtsr�dsforeningens svar p� henvendelse om korte �bningstider i
institutioner efter bistandslovens paragraf 95a.
H�ringssvar fra R�det

*   R�det har afgivet h�ringssvar over Forskningsministeriets bet�nkning
"Information til Tiden" d. 3.12.97 (se artikel s.4).
*   Sundhedsministeriet svares d. 5.11.97 vedr�rende h�ring over forslag
til �ndring af lov om offentlig sygesikring. R�det udtrykker tilfredshed
med, at det bliver muligt at yde tilskud til ern�ringspr�parater, og
p�peger igen problemerne omkring manglende tilg�ngelighed til
helseklinikker.
*   I R�dets h�ringssvar af 29.10.97 til Sundhedsministeriets forslag til
lov om patienters retsstilling hilses forbedringerne p� omr�det velkommen.
*   H�ringssvar til Arbejdsministeriet vedr�rende forslag til lov om samlet
arbejdsmarkedslovgivning d.14.11.97 (se artikel p� orsiden).
*   R�det opfordrer i svar til �konomiministeriet d.7.11.97 til, at
brugerne inddrages ved forsikringsselskabernes valg af speciall�ger.
*   H�ring over Socialministeriets udkast til vejledning om fleksjob
d.20.11.97. Emnet blev diskuteret p� R�dsm�de 2/1997.
*   I svar til Trafikministeriet vedr. udkast til bekendtg�relse om
taxik�rsel mv. d.21.11.97 kritiseres de ul�ste problemer omkring
ekstragebyr for k�rsel med lifttaxi.
*   I svar til Socialministeriets d.25.1.97 vedr. udkast til vejledning om
klubtilbud m.m. til st�rre b�rn og unge p�peger R�det, at gruppen af
handicappede b�rm og unge vil have s�rlige behov, der b�r kompenseres.
*   R�det foresl�r d.24.11.97 i svar til Forskningsministeriet vedr.
forsyningspligtydelser, at Telestyrelsen b�r p�l�gges ansvar for at
tilgodese handicapaspektet i udvikling af nye tjenester m.m.
*   I svar til Forskningsministeriet d.14.11.97 vedr. udvikling af mobil og
tr�dl�s kommunikation i Europa anbefales det ligeledes, at handicapaspektet
inddrages m.m.
*   I svar vedr. Socialministeriets udkast til vejledning om lov om aktiv
socialpolitik d.15.12.97 kommenterer R�det udf�rligt udkastet.
*   R�det p�peger d. 22.12.97 ligebehandlingsproblemer i svar til
Socialministeriet over udkast til vejledning om sociale tilbud til
handicappede b�rn og unge efter lov om social service. 
Notater og andet sagsmateriale

*   Henvendelse til Amtsr�dsforeningen vedr. Ligebehandlingscentrets
unders�gelse af �bningstiderne p� daginstitutioner for b�rn med vidtg�ende
handicap 29.9.97.
*   Orienteringer om Opgavekommissionen, bilag vedr.: kommissorium (maj
96), opgaver og omr�der (september 97) og Socialministeriets Hvad, Hvor og
Hvorfor (oktober 97).
*   Beretning over forslag til �ndring af lov om frihedsber�velse m.m.
Retsudvalget d.2.10.97.
*   Model vedr. sektoransvar ved videreg�ende uddannelser, Center for
Ligebehandling, 6.11.97.
*   Danske D�ves Landsforbund, notat med omfattende gennemgang af problemer
med tolkeservice for d�ve, sendt til socialminister Karen Jespersen
d.10.12.97.
*   Centrets notat om sektoransvar ved de videreg�ende uddannelser sendt
til Undervisningsministeriet d.19.12.97 (se artikel p� s.2). 
Andre bilag

*   "Behandling af traumatiske hjerneskader og tilgr�nsende lidelser".
Sundhedsstyrelsen, september 97.
*   "Opf�lgning p� D�vblinderapporten" Amtsr�ds-foreningen, oktober 97.
*   Lovprogram fra Statsministerens �bningsredeg�relse i Folketinget,
oktober 1997
*   "Aktuelt fra Socialministeriet", oktober 97
*   "Oversigt over Arbejdsministeriets puljer til st�tte af projekter og
s�rlige initiativer p� arbejdsmarkedsomr�det", juni 97.
*   "Etablering af sk�nejob p� arbejdsmarkedet". Rapport fra Sk�nejobudvalg
II, november 97
*   "Status over udviklingen i Ligebehandling af Handicappede" Beretning
fra Ligebehandlingscentret, december 97.
*   "Ny struktur", Socialministeriet december 97. 
Dagsorden for R�dsm�de december 1997

*   M�de med specialrapport�r Bengt Lindqvist 
*   Sundshedsstyrelsens redeg�relse om behandling af traumatiske
hjerneskader m.m. 
*   Amtsr�dsforeningens opf�lgning p� Rapporten om d�vblinde
*   Anden redeg�relse fra Sk�nejobudvalg II 
*   Ungdomsuddannelse til udviklingsh�mmede 
*   Opgavekommisionen 
*   H�ring over "Information til tiden" 
*   H�ringssvar over Arbejdsministeriets forslag til lov om kompensation
til handicappede i erhverv m.m. 
*   Trafikministeriets arbejdsgruppe om individuelle k�rselsordninger
*   M�de med Folketingets Ombudsmand 
*   H�ring over Undervisningsministeriets udkast til vejledning om
specialundervisning for voksne 
*   Beretning 1997 fra Center for Ligebehandling 
*   Sektoransvar ved de videreg�ende uddannelser 
*   H�ring over Justitsministeriets genfrems�ttelse af psykiatriloven