HandicapRd Information no. 2/96 Juli 1996 Indholdsfortegnelse: Ny ombudsmandslov Arbejdsseminar om anti-diskrimination Frit valg og brugerbetaling Rdet ser p Centrets beretning Reform af frtidspensionerne Serviceudvalget barsler med nye forslag Byggelovgivningens handicapkrav Ingen hjlp til studieophold Handicappede br sidde i komiteerne ndsvage er udviklingshmmede Det tvrministerielle Udvalg Svar p brev om 50/50 ordningen Leder udpeget til sknejobcentret Udredning om hjerneskader Tekstning af TV-udsendelser Punkter p sidste Rdsmde Bilag udsendt siden sidst Rdet fr sagkundskab i forskning Ny Ombudsmandslov Folketinget vedtog en ny lov om Folketingets Ombudsmand den 31. maj. Udgangspunktet for loven er Betnkningen fra 1994 om en ny Ombudsmandslov. Den nye lov indebrer at Ombudsmanden fra 1. januar 1997 fr kompetence til at g ind og vurdere alle dele af den offentlige forvaltning. Det giver borgerne en udvidet mulighed for at klage over en kommunal afgrelse. Det krves nemlig ikke lngere, at der kan klages til en statslig myndighed over en kommunal afgrelse. En af grundene til ndring af loven er, at siden Ombudsmandsinstitutionens start er det kommunale forvaltningsomrde vokset kraftigt, og denne decentralisering skal ikke medfre en forringet retsstilling for den enkelte borger. Ombudsmandens behandling af klager over kommunale sager skal dog ske med respekt for det kommunale selvstyre. Det vil sige dels den kommunale budgetmagt, og dels at det er kommunen, der inden for lovgivningens grnser fordeler kommunens ressourcer. Det betyder, at Ombudsmanden kan komme til at trffe afgrelser, der kan variere fra kommune til kommune. Det har vret overvejet om de domstolslignende nvn skulle vre omfattet af Ombudsmandens kompetence, men det endte med at Folketinget for hvert enkelt domstolslignende nvn i den enkelte lov skal beslutte, om Ombudsmanden har kompetence i forhold til netop dette nvn. Under behandlingen i Folketinget kom der i vrigt en ny bestemmelse ind i loven. Den handler om, at betegnelsen Ombudsmand kun m benyttes af andre institutioner, hvis Folketinget har besluttet det ved lov. I forbindelse med Rdets drftelser om den amerikanske rettighedslovgivning for mennesker med handicap - den skaldte ADA- lovgivning - contra den danske strategi med "de gode viljer", indgik et nske om overvgning af ligebehandling af handicappede ved Ombudsmanden og sammenhngende hermed en udvidelse af Ombudsmandens kompetence til hele det kommunale omrde. Rdet skrev i 1993 om dette nske til Folketingets prsidium, som havde nedsat udvalget, der afgav betnkning i 1994. Ligestilling af handicappede omtales da ogs i lovforslagets bemrkninger som en af Ombudsmandens opgaver. Med Ligebehandlingscentret og Ombudsmandens udvidede kompetence p det kommunale omrde har Rdet fet de nskede instrumenter til at holde je med, om de gode viljer i praksis frer til ligestilling for handicappede. Arbejdsseminar om anti-diskrimination I forbindelse med EU's regeringskonference om ndring af unionstraktaten bliver det i jeblikket overvejet at indfre en bred anti-diskriminationsbestemmelse, der bl.a. skal omfatte mennesker med handicap. Det Centrale Handicard har nedsat en arbejdsgruppe, der skal undersge dette forslag nrmere. Det blev hurtigt klart for arbejdsgruppen, at der er tale om en ganske indviklet problemstilling, og arbejdsgruppen valgte derfor at tilrettelgge et seminar, hvor reprsentanter fra den danske regering, fra Kommissionen og fra handicaporganisationerne blev inviteret til at komme med indlg p arbejdsseminaret. Formlet var at f prciseret og diskuteret problemstillingen. Isr er det vanskeligt p forhnd at vurdere konsekvenserne af eventuelle traktatndringer bde i EU-systemet og i det enkelte medlemsland. Det vil i den forbindelse have meget stor betydning, hvor i Traktaten ndringerne placeres, og hvilken ordlyd de i givet fald vil f. P seminaret blev der bl.a. gjort rede for, hvilke konkrete ndringer af Traktaten man kan forestille sig. Der tegner sig bl.a. flgende muligheder: 1.Et juridisk bindende forbud imod diskrimination direkte nvnt i Traktaten (art. 6). 2.En juridisk bindende tilfjelse i Traktaten om, at EU- myndighederne fuldt og helt skal tilgodese handicappedes srlige behov, nr der udarbejdes EU-regler. 3.En politisk bindende hensigtserklring om ikke-diskrimination i Traktatens forord. Frstnvnte anses for ret vidtgende, og formentlig ogs mindre realistisk. Den danske regering arbejder indtil videre udfra et mandat, der svarer til forslaget nvnt under punkt 3. Seminaret var meget frugtbart, og arbejdsgruppen er nu godt rustet til at udarbejde et oplg til Rdsmdet i september, hvor Rdet vil gre sin endelige stilling op. Frit valg og brugerbetaling Folketinget vedtog den 31. maj en ndring af reglerne om tildeling af hjlpemidler efter Bistandslovens  58. ndringen indebrer, at kommunerne som hidtil kan indg leverandraftaler om leverance af hjlpemidler, men som noget nyt skal kommunerne inddrage reprsentanter for brugerne i udarbejdelsen af de licitationsbetingelser der glder for udbudet nr det glder krav til f.eks. kvalitet og forsyningssikkerhed. Den store nyskabelse ved lovndringen er, at brugerne ikke er bundet til at vlge det hjlpemiddel, som er omfattet af leverandraftalen, men frit kan vlge sin leverandr, nr det drejer sig om kropsbrne hjlpemidler. Det vil sige proteser, stomihjlpemidler, ortopdisk fodtj og visse former for synshjlpemidler. Fremover vil brugeren frit kunne vlge af kbe disse hjlpemidler hos en selvvalgt leverandr og fr s refunderet et belb svarende til den pris, som kommunen iflge sin leverandraftale kunne levere hjlpemidlet til. Har man indkbt et hjlpemiddel til en hjere pris end den kommunen har forhandlet sig frem til i sin leverandraftale, s vil man ikke f denne merpris dkket - den vil man i s fald selv skulle afholde. Er der ikke indget leverandraftale for et givet hjlpemiddel, vil brugeren f refunderet det fulde belb. Tilhngere af lovndringen fremhver det frie leverandrvalg som en positiv nyskabelse, hvorimod kritikere af lovforslaget ppeger, at der nu er bnet for brugerbetaling p hjlpemiddelomrdet. Kritikerne peger desuden p de problemer som vil opst, nr det skal afgres om den ydelse kommunen har indget leverandraftale om er identisk med den ydelse brugeren har kbt hos sin leverandr. Det ligger i den meget individuelle karakter af mange af de ydelser, som er omfattet af bestemmelsen om frit leverandrvalg, at de kan vre vanskelige at sammenligne. Derfor rummer lovndringen et potentielt meget stort konfliktomrde mellem borgeren og kommunen. Rdet ser p Ligebehandlingscentrets beretning Da Det Centrale Handicaprd behandlede Ligebehandlingscentrets beretning for 1995 p sit mde i december, besluttede Rdet, at man ville afvente regeringens handicappolitiske redegrelse til Folketinget, fr man ville flge op p Centrets beretning. Regeringen har i maj afgivet sin redegrelse til Folketinget, og Rdet har derfor p sit juni-mde drftet opflgningen p beretningen fra Ligebehandlingscentret. Der var p Rdsmdet bred enighed om, at regeringens redegrelse bekrfter, at der er sat aktiviteter i gang p en lang rkke af de omrder, som Centret peger p i sin beretning. P baggrund af Center for Ligebehandling af Handicappedes beretning besluttede Rdet at der p nuvrende tidspunkt kun er behov for at tage initiativer p fire omrder: - Rdet vil henvende sig til arbejdsministeren med et nske om en opstramning af bekendtgrelsen og cirkulret om handicappedes fortrinsadgang til visse offentligt regulerede stillinger. Forrets megen fokus p netop fortrinsadgangen har tydeliggjort en rkke problemer med udformningen og fortolkningen af bekendtgrelse og cirkulre. Der er derfor behov for en opstramning af regelsttet, som klarlgger de nuvrende fortolkningsproblemer, Arbejdsformidlingens forpligtelser og fokuserer p den handicappedes krav p en jobsamtale. Endelig br det indskrpes, at offentlige myndigheder skal indberette ledige stillinger til AF, s AF-systemet har mulighed for at varetages sin opgave i henhold til bekendtgrelse og cirkulre. - En henvendelse om sektoransvarlighedsprincippet til de ministerier uden for Undervisningsministeriet, som er ansvarlige for uddannelser. En rkke ministerier uden for Undervisningsministeriet er ansvarlige for at tilrettelgge og udbyde uddannelser. Desvrre er bevidstheden og kendskabet til behovet for specialpdagogisk bistand ofte meget begrnset i de ansvarlige ministerier. Rdet vil derfor tage kontakt til disse ministerier for at komme i dialog om en effektuering af sektoransvarlighedsprincippet ogs p de uddannelser som hrer hjemme i disse ministerier. -En henvendelse til arbejds- og undervisningsministrene med nske om, at der etableres en forsgsordning med personlig assistance til handicappede under efter- og videreuddannelse. -Endelig bad Rdet Centret om at udarbejde en model for, hvordan en praktikordning, som kan sikre handicappede arbejdspladserfaring, kan se ud. Det er af flere ppeget, at handicappede ofte kan have vanskeligt ved at skaffe sig arbejdspladserfaring - f.eks. gennem erhvervsarbejde parallelt med en uddannelse - fordi studierne lgger beslag p alle ressourcer. Derfor vil det for mange vre relevant med en praktikmulighed efter endt uddannelse. Regeringens redegrelse om udviklingen i handicappolitikken kan fs ved henvendelse til Det Centrale Handicaprd. Redegrelsen vil i vrigt blive trykt som bilag til Center for Ligebehandlings nyhedsbrev Lighedstegn nr. 3/96, som udkommer i begyndelsen af september. Reform af frtidspensionerne Med baggrund i aftalen om fordelingen af midlerne i satsreguleringspuljen for 1995 aftalte regeringen, Det Konservative Folkeparti, Venstre og Socialistisk Folkeparti, at der skulle nedsttes et Frtidspensionsudvalg II. Udvalget skulle bl.a. komme med forslag til en forenkling af frtidspensionssystemet og overveje muligheden af at erstatte det nuvrende erhvervsevnetabskriterium med et funktionsevnekriterium. Frtidspensionsudvalg II har i maj mned offentliggjort sin 2. rapport om tildelingsregler og forenkling. Rapportens mest vidtgende forslag er, at det nuvrende erhvervsevnekriterium erstattes med et nyt funktionsevnekriterium. Med introduktionen af funktionsevnekriteriet nsker man at introducere et vsentligt mere dynamisk begreb, som bygger p en samlet helhedsvurdering af personens muligheder p arbejdsmarkedet. Med funktionsevnebegrebet lgges der sledes op til, at der i hjere grad skal lgges vgt p de positive og fremadrettede muligheder frem for en fokusering p det jeblikkelige erhvervsevnetab man har lidt som flge af fysisk eller psykisk invaliditet. Samtidig lgger rapporten op til, at revaliderings- og aktiveringsindsatsen skal styrkes betydeligt over for isr de under 50-rige. Med udgangspunkt i funktionsevnebegrebet skal det gres til normen, at unge og yngre revalideres og aktiveres ved hjlp af f.eks. sknejobs frem for at tilkendes pension. Man indfrer m.a.o. en form for "ret og pligt" i pensionssystemet: en ret til aktivering og en pligt til i hjere grad at bidrage til sin egen forsrgelse. Parallelt hermed lgges der op til, at en rkke forhold, udover de forhold, som rent objektivt pvirker ens arbejdsevne, kan f lov til at spille en mere fremtrdende rolle, nr det vurderes om over 50-rige kan tilkendes frtidspension. Formlet er at gre det lettere for de over 50-rige at f tilkendt pension p andet end helbredsmssige indikationer. Udover disse meget vsentlige overvejelser over tildelingskriteriet kommer udvalget ogs med forslag til en forenkling af frtidspenssionssystemet. Man foreslr sledes de nuvrende fem pensionstyper reduceret til en eller to. Udvalget foreslr ogs, at pensionen reduceres til den rene forsrgelse, mens handicapkompenserende ydelser og personlige handicaprelaterede tillg flyttes ud af pensionstildelingen og over i Bistandsloven. Bde fra handicaporganisationerne og fra en rkke politiske partiers side er der udtrykt tilslutning til grundprincipperne i de forslag udvalget har fremsat. Hvorvidt og hvornr udvalgets overvejelser eventuelt vil fre til en reform af frtidspensionssystemet vil afhnge af de politiske initiativer regering og folketing vil tage p baggrund af rapporten. I forbindelse med offentliggrelsen af rapporten har socialminister Karen Jespersen understreget, at rapportens anbefalinger skal ses i sammenhng med de konklusioner, som udvalget om hjlpemidler og andre handicapkompenserende ydelser nr frem til. Ligesom resultaterne af overvejelserne vedrrende kontanthjlp og revalidering/aktivering ogs m indg i de samlede overvejelser. Frst nr disse forskellige udvalgsarbejder er frdiggjort vil det vre muligt at sige hvilke lovgivningsinitiativer frtidspensionsudvalgets rapport giver anledning til. Rapporten "Frtidspension - Tilkendelsesregler og forenkling" kan fs ved henvendelse til Statens Publikationer, telefon 33 37 92 28. Serviceudvalget barsler med nye forslag Socialministeriet nedsatte for et r siden et udvalg og en arbejdsgruppe, som skulle give den 22-rige Bistandslov et eftersyn. Den interne arbejdsgruppe, som ledes af afdelingschef i Socialministeriet Kirsten Thorball, skulle se nrmere p den aktive sociale indsats ssom kontanthjlp, revalidering og aktivering. Udvalget - det skaldte Serviceudvalg - har afdelingschef i Socialministeriet Grethe Buss som formand. Dette udvalg skulle tage fat p Bistandslovens service- og omsorgsydelser. I Serviceudvalget sidder reprsentanter for Amtsrdsforeningen, Kommunernes Landsforening, Kbenhavns og Frederiksberg kommuner, Finansministeriet, Den Sociale Ankestyrelse og Socialministeriet, mens der ikke er nogle reprsentanter for brugerne. I Serviceudvalget kunne man efter udskillelsen af kontanthjlps- og revalideringsreglerne koncentrere sig om tilbudene til brn, gamle, handicappede og ressourcesvage. Man opdelte disse tilbud i tre niveauer. Det frste niveau er rdgivningen, der retter sig til borgere i al almindelighed. Det andet niveau er velfrdsydelserne, der retter sig til brnefamilier og pensionister, og som ikke er beregnet p at lse alvorligere individuelle problemer. Det tredje niveau er kernegruppen i den sociale indsats. Det vil sige borgere med alvorlige helbredsmssige eller sociale problemer. En gruppe, der hidtil er kommet lidt i klemme p bekostning af tilbud til den vrige befolkning. Serviceudvalget fokuserer p tilbudene til denne svage gruppe med en mere omfattende indsats i form af f.eks. specialrdgivning, personlig bistand, hjlpemidler og botilbud. Blandt udvalgets forslag er en opbldning af institutionstilbudet. I stedet for som i dag at fokusere p institutionstilbudet br der ske en vurdering af, hvilke ydelser der skal stilles til rdighed for hvilke mlgrupper. Institutioner kan fortsat etableres, men da som en sum af de ydelsesformer, som der er behov for. Udvalget afslutter sit arbejde 1. juli, og forslagene kommer ud til en bred hring med henblik p et lovforslag omkring 1. oktober. Byggelovgivningens handicapkrav I perioden 1. september 1992 til 31. august 1993 havde Boligministeriet ivrksat en undersgelse hvor samtlige kommuner blev bedt om at udfylde og indsende et undersgelsesskema pr. byggesag vedrrende handicapkravenes overholdelse. Konklusionen p undersgelsen var, at der fortsat er behov for, at overholdelsen af bygningsreglementets handicapkrav flges nje bde i forhold til kommunernes sagsbehandling og ved indskrpelser over for de projekterende og rdgivendes organisationer. Som et led i Boligministeriets overvgning af kommunernes overholdelse af handicapkravene i byggesager ivrksatte Boligministeriet i august 1995 p ny en undersgelse af de kommunale organisationers overholdelse af byggelovgivningens handicapkrav. I modstning til den landsdkkende undersgelse fra 1993 har Boligministeriet denne gang valgt at foretage undersgelsen som en stikprveundersgelse af 18 reprsentative kommuner. Svarfristen p denne undersgelse var frst i februar 1996. Der mangler stadig svar fra to kommuner, men ud fra de foreliggende 67 byggesager viser det sig, at der ved 13 % af disse sager er overtrdelser af handicapkravene ved selve projekteringen. I 66 % af disse er der af kommunen stillet krav om projektndringer eller efterflgende fysisk faktisk lovliggrelse. I 22 % af sagerne har kommunen givet dispensation fra handicapkravene, i halvdelen af disse er dispensationen dog givet med vilkr. I 22 % af sagerne har kommunen ikke reageret p en overtrdelse af handicapkravene. Hvis man sammenligner med undersgelsen fra 1993, s var der ogs her tale om, at der i 13 % af byggesagerne skete en overtrdelse af handicapkravene. Ud af undersgelsen fra 1993 fremgr det, at man i kommunerne i ca. 20 % af byggesagerne gav dispensation fra et eller flere af handicapkravene. Hvis man ser p, hvilke handicapkrav der giver de strste problemer, s glder det bde for undersgelsen fra 1993 og de forelbige resultater fra den nuvrende undersgelse, at det er sprgsmlet om den niveaufri adgang og toiletforholdene. Boligministeriet forventer, at undersgelsen bliver frdig i lbet af sommeren. Undersgelsen vil bl.a. indg i det tvrministerielle udvalgs arbejde. Ingen hjlp til studieophold Handicappede studerende kan ikke f revalideringsydelse og sttte til handicapkompenserende hjlpemidler ssom tegnsprogstolk, sekretrbistand, tekniske hjlpemidler m.v. med ved lngerevarende studieophold i udlandet. Sttten bliver givet i henhold til bistandslovens  43. Men det glder for alle ydelser efter bistandsloven, at de kun kan gives til personer, der opholder sig p dansk territorium. Derfor kan handicappede studerende, der har fet tilkendt sttte efter bistandslovens  43 i forbindelse med en uddannelse her i landet, ikke p et tidspunkt i studieforlbet beslutte at tage fag, der erstatter den danske del af uddannelsen i udlandet. Derimod kan ikke-handicappede studerende, der har fet tilkendt SU i forbindelse med en uddannelse her i landet f denne med i op til 3 r ved studier i udlandet, der er godkendt af den danske uddannelsesinstitution. Set i lyset af den stigende internationalisering af uddannelserne og etablering af studenterudvekslingsprogrammer forekommer det ude af takt med tiden og i strid med ligebehandlingsbeskrbelserne, at handicappede begrnses i deres bevgelsesfrihed. Studieophold i udlandet fremmer konkurrenceevnen p arbejdsmarkedet efter endt uddannelse. Derfor virker det selvmodsigende, at man p den ene side vil hjlpe med til, at handicappede kan f en uddannelse, der forger arbejdsmulighederne, men p den anden side ikke vil give de optimale muligheder for at blive godt stillet p arbejdsmarkedet. Rdet har derfor p junimdet besluttet at rette henvendelse til socialministeren med opfordring til, at reglerne om sttte efter Bistandslovens  43 klargres, s handicappede studerende fr samme muligheder for studier i udlandet som andre studerende, der modtager hjlp. Henvendelse til socialministeren vil dog frst ske, nr en verserende klage til Ombudsmanden er afgjort. Handicappede br sidde i komiterne Loven om videnskabsetisk komitsystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter er blevet vedtaget lige fr Folketinget tog p sommerferie, og den trder i kraft 1. oktober 1996. Inden fremsttelsen havde Rdet forslaget til hring og pegede p en rkke problemer. Bl.a. blev det anbefalet, at det direkte i lovteksten blev sikret, at mennesker med handicap er reprsenteret i komiterne. Endvidere gav Rdet udtryk for store principielle betnkeligheder ved det stedfortrdende samtykke i forbindelse med deltagelse i forskningsprojekter, og var i det hele taget kritisk overfor procedurerne omkring det informerede samtykke. Rdet m konstatere, at kritikken ikke er blevet taget til efterretning. Dog blev der under udvalgsbehandlingen i Folketinget indfrt regler, der sikrer, at det i forbindelse med afgivelse af samtykke skal oplyses, om forskeren har konomiske interesser i projektet. ndssvage er udviklingshmmede Rdet har afgivet hringssvar vedrrende justitsministerens lovforslag om bl.a. en sproglig modernisering af Straffeloven. Udviklingshmmede bliver i Straffeloven kaldt for ndssvage. Det er en sprogbrug, som alle andre steder ikke lngere bliver anvendt, og som i vrigt vkker anstd hos handicaporganisationerne. Justitsministeren har derfor i sit lovforslag foreslet, at udtrykket ndssvaghed erstattes af udtrykket mental retardering. Da udtrykket mental retardering ikke ligger p linie med hverken almindelig sprogbrug eller sprogbrugen i den sociale lovgivning, kunne Rdet ikke tilslutte sig forslaget. I stedet anbefalede Rdet at bruge udtrykket udviklingshmning. Samtidig opfordrede Rdet i sit hringssvaret justitsministeren til at se p de problemer, der er med udviklingshmmede lovovertrderes retssikkerhed. Udviklingshmmede lovovertrdere bliver ikke idmt straf, men kan i stedet blive underlagt en alternativ retsflge ssom tilsyn, srlige bestemmelser vedr. ophold, arbejde m.v. eller f en dom til institutionsanbringelse. Flles for de alternative retsflger er, at de alle er p ubestemt tid. Imidlertid var der mange der protesterede over lovforslaget i hringsrunden og i pressen. Lovforslaget nede derfor kun til 1. behandlingen i Folketinget. Lovforslaget er herefter bortfaldet. Det tvrministerielle Udvalg Regeringens tvrministerielle udvalg, som tidligere er blevet omtalt i Handicaprd nr.1/96, har netop afholdt sit andet brugerpanelmde. Det skete den 10. juni 1996. Til mdet var der udarbejdet en oversigt over gldende lovgivning, der har betydning for den fysiske tilgngelighed. Hvert af de ministerier, der er medlemmer af udvalget, har ved hjlp af et sprgeskema udarbejdet en status over den fysiske tilgngelighed for de omrder, som ministerierne er ansvarlige for. Flles for det billede, der fremkommer af sektorstatusen er, at der mangler meget, fr den fysiske tilgngelighed for alle handicapgrupper er opfyldt, hvilket ikke kom bag p nogen af mdedeltagerne. Et problem som de fleste ministerier peger p er, at dele af bygningsmassen ikke er statens, men kommunale og private bygninger. Trafikministeriets sektorstatus forventes at komme i sensommeren. Det Tvrministerielle Udvalg har ogs bedt Justits- og Forsvarsministeriet om at udarbejde en sektorstatus for deres ressortomrde. Udvalget skal i den kommende tid arbejde p at afslutte sektorstatusen og se nrmere p den egentlige handlingsplan. Formand for udvalget kontorchef Ella Blousgaard fra Bolig- og Byggestyrelsen sagde, at der allerede i dag findes megen lovgivning, der skal sikre den fysiske tilgngelighed, og udvalget nsker derfor at se nrmere p de muligheder, der ligger i lovgivningen i dag. Et meget strkt nske hos brugerne er, at udvalget ser p sanktionsmulighederne og deres hndhvelse i den gldende lovgivning. Brugerne nskede ligeledes, at de enkelte sektorer vedtager en handlingsplan og rent konomisk gr det muligt at realisere denne. Udvalgets formand angav, at man m forsge at f det offentlige til at g foran med et godt eksempel med hensyn til fysisk tilgngelighed. Derfor arbejder man allerede p at f afsat et belb p Finansloven for 1997 til en forbedring af den fysiske tilgngelighed. Kontorchef Ella Blousgaard oplyste, at der til det tredje brugerpanelmde den 20. september 1996 vil ligge et bud p en handlingsplan. Endelig blev det understreget, at arbejdet med den fysiske tilgngelighed ikke slutter med udvalgets arbejde den 1. oktober 1996. Sfremt udvalget fr udarbejdet og vedtaget en handlingsplan, der er politisk tilslutning til, skal de institutioner, som den berrer, i gang med at omstte handlingsplanens forslag til realiteter. Svar p brev om 50/50-ordningen I forbindelse med den manglende dagpengeret for ansatte i 50/50- stillinger var det med stor skuffelse Det Centrale Handicaprd modtog Sknejobudvalgets anden delrapport. Konklusionen i denne rapport er, at der ikke eksisterer et ledighedsproblem for personer ansat i 50/50-stillinger. Iflge Bistandslovens  91 er amterne forpligtiget til at skaffe personer, der af den ene eller anden grund opsiges eller fratrder en 50/50-stilling, en ny 50/50- stilling. Den manglende mulighed for dagpengeret har ogs betydning for muligheden for uddannelsesorlov, men dette forholder udvalget sig overhovet ikke til. Med hensyn til sprgsmlet om efterln, som jo ogs er afhngig af dagpengeret, skitserer udvalget et forslag til en efterlnslignende ordning for personer ansat i 50/50-ordninger. Det skitserede forslag indebrer, at den ansatte skal have haft en lang forudgende tilknytning til det ordinre arbejdsmarked og en omfattende A-kasse anciennitet. Dette er krav, som kun f personer der p nuvrende tidspunkt er ansat i 50/50-ordninger kan opfylde. Da Rdet er ganske uenig i disse konklusioner og forslag som fremkommer i Sknejobudvalgets anden delrapport, har Rdet skrevet til bde arbejds- og socialministeren. I svaret fra ministrene fremgr det, at regeringen har besluttet, at der skal ivrksttes en empirisk undersgelse af, i hvilket omfang der er tale om et forsrgelsesproblem ved ledighed mellem to 50/50-stillinger. Nr dette resultat foreligger, vil sprgsmlet igen blive taget op til politisk drftelse. Sprgsmlet om uddannelsesorlov hrer sammen med sprgsmlet om dagpengeret, hvorfor ministrene ikke p nuvrende tidspunkt har yderligere bemrkninger til dette. Med hensyn til sprgsmlet om forslaget om efterln fra en 50/50- stilling, s anfres det i svaret, at ministrene finder, at det skitserede forslag er et godt udgangspunkt for en ordning for en del af de personer, der ansttes i 50/50-stillinger. Nr der kommer erfaringer fra den nye ordning, kan man eventuelt overveje, om der er behov for justeringer. Sfremt man nsker, at adgangsbetingelserne til efterln fra en 50/50-stilling skal vre vsentligt lempeligere end for efterln fra en ordinr stilling, henvises til, at man br overveje helt andre lsninger p en tilbagetrkningsydelse. Leder udpeget til sknejobcentret Lederen af Udviklingscenter for beskftigelse p srlige vilkr blev Lis Termark, der kommer fra en stilling som regionschef for FTFA i Kbenhavns Amt. Centret holder til i Arbejdsmarkedets Hus p Sct. Ann Plads 5, indtil man til august rykker ind i de permanente lokaler i Postgirobygningen p Vester Voldgade 123. Udredning om hjerneskader Da undervisningsminister Ole Vig Jensen deltog p Rdsmdet i december 1994, blev sprgsmlet om hurtig indsats ved behandling og isr taleundervisningen af apopleksiramte rejst. Rdet opfordrede herefter Sundhedsministeriet til at tage kontakt med Undervisningsministeriet for at f etableret et samarbejde mellem de to ministerier for at f ivrksat taleundervisning af apopleksiramte s tidligt som muligt. Sundhedsministeriet var enig og meddelte, at Sundhedsstyrelsen var blevet bedt om at pbegynde et fagligt udredningsarbejde af hele hjerneskadeomrdet for at f lavet en vejledning om den fremtidige organisation af genoptrningen af hjerneskadede. Omkring 1. juli 1996 regner Sundhedsstyrelsen med at sende en udredning af hele hjerneskadeomrdet til hring. Tekstning af TV-udsendelser Rdet har gennem de sidste 2 r vret utilfreds med det antal tekstede udsendelser, som de to TV-stationer har kunnet tilbyde. Derfor har der vret en del brevskriverier mellem Kulturministeriet, Rdet og Danske Dves Landsforbund. Den nyeste udvikling i sagen er, at Rdet igen har rettet henvendelse til kulturministeren, som svarede Rdet den 29. april 1996 og oplyste, at Danmarks Radio forventer for 1996 en samlet stigning i TH- og TTV-tekstning p ca. 60 timer i forhold til 1995, og for 1997 forventer DR en stigning p ca. 100 timer i forhold til 1995. TV 2 har meddelt, at de allerede i r ivrkstter tekstning via Tekst-TV af principielt samtlige frstegangsudsendelser af danske programmer. Undtaget vil vre direkte udsendelser og udsendelser, der bliver frdige s sent, at tekstning ikke er praktisk muligt, fordi det ligger for tt p udsendelsestidspunktet. Punkter p sidste Rdsmde Ptegning af prvebeviser i folkeskolen Socialministeriets besvarelse af 2. sprgeskema fra den Srlige Rapportr om FN's Standardregler Pensionsudbetalinger til personer p dgninstitutioner for brn og unge Orientering ved afdelingschef i Socialministeriet Grethe Buss om Udvalget om hjlpemidler og andre handicapkompenserende ydelser samt Serviceudvalget Kolding Kommune vil lave handlingsplan for FN's Standardregler Ungdomsuddannelse til udviklingshmmede Tekstning af TV-udsendelser Nyt om Forsknings- og Udviklingscentret for Hjlpemidler og Rehabilitering Sundhedsstyrelsens udredning om hjerneskadeomrdet kommer til hring i lbet af sommeren 1996 Regeringens IT-politiske redegrelse Nyt fra arbejdsgruppen om en anti-diskriminationsbestemmelse i EU- Traktaten Rdets opflgning p Ligebehandlingscentrets beretning for 1995 Boligministeriets anden undersgelse af kommunernes dispensationspraksis fra byggelovgivningens handicapkrav Ankeafgrelse om at handicappede studerende ikke kan medtage revalideringshjlp til udlandet 2. rapport fra Frtidspensionsudvalg II Bilag udsendt siden sidst Brevvekslinger mellem Rdet og myndighederne Det Centrale Handicaprds brev den 11. marts 1996 til formanden for det tvrministerielle udvalg om tilgngelighed for mennesker med handicap vedlagt notat med de prioriteringer, Rdet finder vsentlige for udvalgets arbejde. Det Centrale Handicaprds brev den 15. marts 1996 til socialminister Karen Jespersen om manglende pensionsudbetaling til voksne handicappede p brneinstitutioner, oprettet i henhold til Bistandslovens  96. Socialminister Karen Jespersens svarer den 24. april 1996 at hun er enig i, at der er et ligebehandlingsproblem og at hun forventer at tage initiativ til at f de ndvendige ndringer gennemfrt s hurtigt som muligt, d.v.s. fra 1. januar 1997. Det Centrale Handicaprds brev den 1. april 1996 til trafikminister Jan Trjborg vedr. Trafikministeriets redegrelse fra februar 1996 om individuelle krselsordninger for handicappede. Rdet opfordrer Trafikministeren til, at der nedsttes en tvrgende arbejdsgruppe under ledelse af Trafikministeriet med deltagelse fra alle relevante parter, herunder Rdet, Ligebehandlingscentret og brugerorganisationer. Trafikminister Jan Trjborgs svar den 9. maj 1996. Trafikministeren er indstillet p at medvirke til en analyse af omrdet og relevante parter indkaldes til en drftelse af sagen. Kulturministerens brev den 29. april 1996 til Rdet vedr. tekstning af TV-udsendelser, hvoraf det fremgr at Danmarks Radio har planer om at ge antallet af tekstede TV-udsendelser med 60 timer i r, og 100 timer i 1997, mens TV 2 oplyser, at man i r ivrkstter tunghretekstning via tekst-TV af i princippet samtlige frstegangsudsendelser af danske TV-programmer. Det Centrale Handicaprds brev den 15. marts 1996 til Socialforskningsinstituttet med bemrkninger om Rdets forventninger til publicering af Handicapundersgelsen. Socialforskningsinstituttets svar den 22. maj 1996 om Handicapundersgelsen og opbygningen af rapporten. Socialministeriets besvarelse den 29. marts 1996 til FNs srlige Rapportr af det andet sprgeskema om gennemfrelsen af FNs Standardregler om lige muligheder for handicappede. Socialministeriet henholder sig til Rdets besvarelse af sprgeskemaet med bilag. Hringssvar fra Rdet Det Centrale Handicaprds hringssvar den 21. marts 1996 til Justitsministeriet om udkast til lovforslag om ndring af straffeloven m.v. Rdet opfordrer til en grundig udredning af retsflger for psykisk udviklingshmmede lovovertrdere. Det Centrale Handicaprds hringssvar den 10. maj 1996 til Sundhedsministeriet om betnkning nr. 1310: Regulering af reklameadgangen for sundhedsydelser. Rdet opfordrer til, at det i reklame for sundhedsydelser skal fremg, om konsultationen er handicapindrettet, og om der er handicapegnede adgangsforhold og handicapparkeringsplads. Notater og andet sagsmateriale Arbejdsmarkedsstyrelsens brev den 23. april 1996 med meddelelse om (satsregulerings)pulje til sttte af handicappede samt vejledning om fordeling af midler fra handicappuljen. Regeringens handicappolitiske redegrelse sendt til Folketingets Formand fra Socialministeriet den 14. maj 1996 med anmodning om viderefordeling til samtlige folketingsmedlemmer. Redegrelsen er endvidere sendt til Arbejdsmarkedsudvalg, Boligudvalg, Forskningsudvalg, Kulturudvalg, Retsudvalg, Socialudvalg, Sundhedsudvalg, Trafikudvalg og Uddannelsesudvalg med anmodning om at vurdere, hvorvidt redegrelsen skal drftes i de respektive udvalg. Andre bilag Fra "Aktuelt fra Socialministeriet" februar 1996: Indholdsfortegnelse, kap. 10: Handicapomrdet, kap. 11: Socialministeriets puljer og kap. 12, afsn. 12.2, 12.3 og 12.4: Srlige kampagner m.v. Fra "Information om Socialministeriets puljer", April 1996. Forord, indholdsfortegnelse, afsn. 4: indsats for handicappede, afsn. 7: adresser samt rettelsesblad. Undervisningsministeriets rapport (april 1996) vedr. Uddannelse og Handicap om Undervisningsministeriets konference i december 1995: Tilbagevendende uddannelse - hvorfor, hvordan og til hvad? Boligministeriet, Bygge- og Boligstyrelsens resum fra det 1. brugerpanelmde afholdt den 14. marts 1996 af Det Tvrministerielle Udvalg for den fysiske tilgngelighed for mennesker med handicap. Det Centrale Handicaprds invitation til lukket Arbejdsseminar den 6. juni 1996 om Anti-diskriminationsbestemmelse i EU-traktaten. Fysisk tilgngelighed p folkeskoler, maj 1996. En undersgelse af danske folkeskolers tilgngelighed for krestolsbrugere. Rapporten er udarbejdet af Center for Ligebehandling af Handicappede i samarbejde med Dansk Handicap Forbunds Bygge- og Trafikpolitiske Udvalg og Hjlpemiddelinstituttet. Socialministeriets brev den 30. maj 1996 til alle kommuner og amtskommuner om lov om sttte- og kontaktpersonordning for sindslidende. Socialministeriets brev den 31. maj 1996 til samtlige kommuner m.fl. om ndring af reglerne i bistandslovens  58 om sttte til srligt personlige hjlpemidler. Kulturby 1996. Guide: Hvor kan handicappede vre med? Fokus p krestolsbrugerens behov. Omtaler over 600 steder med adressergister. Frtidspensionsudvalg II. 2. rapport om tilkendelsesregler og forenkling. Socialministeriet maj 1996. Rdet for sagkundskab i forskning Forskningsministeriet har som srligt sagkyndig i Rdet udpeget fuldmgtig i ministeriets forskningspolitiske kontor Karen Peytz. Med ndringen af bekendtgrelsen om Handicaprdet fra sommeren 95 skal der til Rdet knyttes en person med tvrsektoriel sagkundskab i forskning. Rdet har set frem til at f denne sagkundskab ind i Rdsarbejdet og byder Karen Peytz hjerteligt velkommen. Nyhedsbrevet er udgivet af Det Centrale Handicaprd, Bredgade 25, Sankt Ann Passage, Opgang F, 4.sal, 1260 Kbenhavn K, tlf: 3311 1044 skrivetelefon: 3311 1081 fax 3311 1082. Handicaprd udkommer 4 gange om ret og fs ogs p diskette og lydbnd. Ansvarshavende redaktrer: Sekretariatschef Mogens Wiederholt i samarbejde med sekretariatsleder Lene Kann-Rasmussen. Lay-out: Informationsmedarbejder Eva de Lichtenberg Tryk Kruses Offset * Oplag: 800 * ISSN 1385-8062 Gengivelse af teksten er tilladt med tydelig kildeangivelse