HandicapR�d nr.2. 1997
HandicapR�d udgives af Det Centrale Handicapr�d.Bredgade 25, Sankt
Ann� Passage, opg.F 4.sal, 1260 K�benhavn K. Tlf: 33 11 10 44.
Telefax 33 11 10 82. Skrivetelefon: 33 11 10 81. E-mail:
dch@dch.dk
HandicapR�d udkommer 4 gange om �ret og f�s ogs� p� diskette og
lydb�nd.
Ansvarshavende redakt�rer: Sekretariatschef Mogens Wiederholt i
samarbejde med sekretariatsleder Lene Kann-Rasmussen. 
Layout og redaktion: Informationsmedarbejder Morten Kidal.
Gengivelse af teksten er tilladt med tydelig kildeangivelse.

Indholdsfortegnelse

R�dets �rsberetning 1996 1

R�det reagerer p� Centrets Statusberetning 2

Stadig voksne handicappede p� institutioner for b�rn og unge 3

Hverken gebyr eller takst 3

Handicapforskning i halvfemserne 3

H�ringssvar har positiv effekt 4

Bistandsreformens indhold, R�dets holdning 4

Bet�nkning om tilg�ngelighed 5

R�det p� Nettet 6

Siden sidst 6

Bilag udsendt siden sidst 7

Dagsorden for sidste r�dsm�de 8



Mange fremskridt, men ogs� en del hop p� stedet 

Det Centrale Handicapr�d udgiver �rsberetning 1996 Handicappede i
sk�nejob optjener ikke dagpenge og kan ikke f� uddannelses- og
sabbatorlov. Handicappede studerende fratages deres revaliderin-
gsydelse under studieophold i udlandet. Der opf�res stadig
bygninger, som ikke er tilg�ngelige for handicappede.
Der er desv�rre mange eksempler p�, at vi hverken har formel eller
reel ligestilling p� handicapomr�det, men alligevel fremviser
Beretning 1996 mange positive tiltag. 

R�dets strategi og arbejdsform har f�rt til handling og konkrete
resultater.
FN�s Standardregler om Lige muligheder for alle har v�ret et
effektivt og inspirerende redskab i dette arbejde, internationalt,
nationalt og lokalt.
Boligministeriets tv�rministerielle udvalg har p�peget, at g�ldende
regler m� strammes, og h�ndh�velsen af lovgivningen effektiviseres,
hvis tilgangen af ikke-tilg�ngeligt byggeri skal bremses.

S�vel Kultur- som Forskningsministeriet har arbejdet med flere af
de problemer, R�det har gjort opm�rksom p�, og har fremsat en r�kke
konstruktive forslag.
I international sammenh�ng har DCH bl.a. anbefalet, at der i
EU-regi oprettes et Europ�isk Handicapr�d. 

Som foum for dialog kan et Europ�isk Handicapr�d v�re med til at
sikre, at handicappedes behov tilgodeses, n�r der tr�ffes beslut-
ninger om den brede samfundsudvikling. R�det �nsker ikke, at
handicappede bliver en isoleret gruppe med lovf�stede
s�rrettigheder, hvis stilling afg�res i juridiske processer ved
EU-domstolen. Handicappede vil f�rdes ad de brede boulevarder -
ikke henvises til sidegader og blindgyder.
 
I stedet for at bygge s�rlige handicap- og �ldreboliger burde vi
bygge livstidsboliger. Vi burde fremme tilg�ngeligheden til den
kollektive trafik i stedet for at kompensere via alternative
offentlige transportsystemer. 
Handicappedes stilling i samfundet er et politisk sp�rgsm�l og
forandres mest effektivt v.h.a. den danske model: dialog, samar-
bejde og politisk konsensus.

R�det reagerer p� Ligebehandlingscentrets Statusberetning 1996

Der er tradition for, at socialministeren udsender sin
handicappolitiske redeg�relse p� baggrund af
Ligebehandlingscentrets beretning, og at R�det f�rst herefter
reagerer p� redeg�relsens og beretningens problemstillinger.
R�det mener dog, at flere af de emner, der behandles i centrets
beretning, er s� aktuelle, at det er vigtigt at reagere nu.
F�lgende problemstillinger tr�nger sig is�r p�: udviklingsh�mmede
lovovertr�deres retsstilling, handicappedes mulighed for at
adoptere og sammenst�det mellem Arbejdsministeriets regler om
dagpenge og bistandslovens regler om tabt arbejdsfortjeneste til
for�ldre, der passer deres handicappede barn hjemme.

De sidste tidsubestemte retsf�lger m� afskaffes
Som omtalt i sidste nummer af HandicapR�d id�mmes udviklingsh�mmede
stadig tidsubestemte domme. Centrets unders�gelse viser, at
retsf�lgerne for udviklingsh�mmede lovovertr�dere generelt er
l�ngere end den tilsvarende straf for ikke-udviklingsh�mmede.
Dermed er der tale om uligebehandling. Man kan bl.a. frygte, at
afsoningsperioden vil blive mere eller mindre vilk�rlig, idet
lokale forhold kan f� indflydelse p�, hvorn�r den tidsubestemte dom
oph�ves. R�det vil tage initiativ til et m�de med justitsministeren
og h�ber, at de tidsubestemte retsf�lger vil blive afskaffet.

Meget f� adoptivb�rn til handicappede
Adoptionsmyndighedernes praksis forhindrer i urimelig grad
handicappede i at adoptere. Selv bev�gelsesh�mmede, blinde og d�ve
f�r som regel afslag p� adoptionsans�gninger. Adoptionsn�vnet
p�peger dog, at der altid er tale om individuelle vurderinger, men
det har kun v�ret muligt at finde et enkelt eksempel p� en
vurdering, der er faldet ud til den handicappedes fordel. Centret
dokumenterer problemet med udgangspunkt i en skriftlig redeg�relse
fra Adoptionsn�vnet og Justitsministeriets bet�nkning III fra 1977.
Forh�bentlig vil det v�re muligt for justitsministeren i samarbejde
med R�det at �ndre denne praksis.

For�ldre i klemme
For�ldre, der f�r nedsat arbejdstid for at passe deres handicappede
b�rn hjemme, har ret til at modtage kompensation for tabt
arbejdsfortjeneste. Men de risikerer at komme i klemme mellem
bistandslovens regler om tabt arbejdsfortjeneste og
dagpenge-reglerne ved arbejdsl�shed. Der er specielt tre
problematiske situationer:

*         For�ldre, der et g�et direkte fra erhvervsarbejde til at
modtage tabt arbejdsfortjeneste, kan f� problemer med at f�
udbetalt arbejdsl�shedsunderst�ttelse, n�r de ikke l�ngere f�r
penge for tabt arbejdsfortjeneste. Argumentet mod udbetaling af
underst�ttelse er, at de ikke har haft normal tilknytning til
arbejdsmarkedet.

*    Hvis for�ldre kombinerer deltidserhvervsarbejde og deltids
tabt arbejdsfortjeneste og s� efterf�lgende bliver arbejdsl�se, kan
de ikke f� supplerende dagpenge. De har ikke st�et til r�dighed for
arbejdsmarkedet i en periode svarende til den, de er forsikret for.

*    Det kan for nogle for�ldre v�re vanskeligt at holde ferie
p.g.a. barnets handicap. Hvis problemet opst�r i det f�rste �r, de
modtager tabt arbejdsfortjeneste, kan de ikke f� udbetalt
feriepengene fra den tidligere arbejdsgiver. Pasning af barnet
regnes ikke som en  feriehindring, og giver dermed ikke ret til at
f� feriegodtg�relsen udbetalt.

R�det vil henvende sig til arbejdsministeren og socialministeren og
h�ber, at de ovenn�vnte problemer kan l�ses i f�llesskab.

Stadig voksne handicappede p� institutioner for b�rn og unge

Som omtalt i sidste nummer af HandicapR�d er der for mange beboere
over 18 �r p� d�gninstitutioner  for b�rn og unge. Er beboerne over
20 �r, er denne praksis ikke tilladt efter bistandsloven. Efter
pres fra R�det og Ligebehandlingscentret ser det dog ud til, at
antallet langt om l�nge er faldende.

Amtsr�dsforeningens nyeste unders�gelse viser, at der i 14
unders�gte amter pr.1.1.97 bor 119 voksne over 18 �r p�
d�gninstitutioner for b�rn og unge. Heraf er 73 enten 18 eller 19
�r og 46 er 20 �r eller �ldre. Centret fandt i sensommeren 1996
ialt 146 personer over 18, heraf var 96 personer enten 18 eller 19
�r, og 60 personer var 20 �r eller �ldre. Det viser sig dog, at
mindst et amt s�ger at l�se problemet ved at omnormere enkelte
pladser p� b�rneinstitutioner til voksenpladser, efterh�nden som
beboerne fylder 18 �r. Ligebehandlingscentret vil f�lge udviklingen
og lave en ny unders�gelse til R�dsm�det i september.
Amtsr�dsforeningen har givet tilsagn om at medvirke i
unders�gelsen. 

Hverken gebyr eller takst 

R�det har gennem l�ngere tid fors�gt at f� standset den
diskriminerende opkr�vning af lifttaxigebyr for k�rsel med
k�restolsbrugere. Nu har trafikministeren fremsat et lovforslag
vedr�rende taxik�rsel, men det ser desv�rre ud som om, problemet
best�r. R�det vil henvende sig til trafikministeren, da f�lgende
forhold b�r kommenteres:
     
*    Lovforslaget lovligg�r opkr�vning af en s�rlig takst for
k�rsel med k�restolsbrugere. Det har tidligere v�ret ulovligt at
opkr�ve et gebyr, og det kan v�re vanskeligt at finde gode
argumenter for at genindf�re denne forskelsbehandling. Vognm�ndenes 
udgifter til ekstra liftudstyr er s�ledes finansieret via de
individuelle k�rselsordninger m.m.

*    Handicappede er sikret fortrinsadgang til hyrevognsbevilling,
jvf. fortrinsbekendtg�relsens bestemmelser. Men henvendelser til
Ligebehandlingscentret viser, at hyrevognsloven har et hul, der g�r
det vanskeligt at anke afslag p� bevillingsans�gninger i
Stork�benhavn. Her har Hyrevognsn�vnet den kompetence, som
kommunalbestyrelsen har i resten af landet, og dermed forsvinder
den kommunale tilsynsret. Konsekvensen af det manglende tilsyn er,
at det bliver s�rdeles vanskeligt at omst�de afg�relser vedr�rende
handicappedes ans�gninger om hyrevognsbevilling. Hullet m� lukkes,
s� denne geografiske ulighed forsvinder.

*    Trafikministeren vil forh�bentlig benytte lovrevisionen til at
flytte fortrinsbekendtg�relsens bestemmelser om hyrevognsbevilling
til lov om taxik�rsel. Det vil styrke sektoransvarsprincippet og en
r�kke konflikter mellem de to regels�t vil forsvinde.
     
Det blev p� R�dsm�det oplyst, at arbejdsministeren har kontaktet
trafikministeren for at f� indsat en henvisning i lovforslaget om
handicappedes fortrinsadgang. Dette �nske vil trafikministeren
efterkomme.

Handicapforskning i halvfemserne

Socialforskningsinstituttets direkt�r J�rgen S�nder-gaard
pr�senterede p� R�dsm�det instituttets  han-dicapunders�gelse
Handicap og funktionsh�mning i halvfemserne. Unders�gelsens m�l er
at give et indblik i, hvad en reduceret funktionsevne betyder for
folks liv, herunder bl.a. for relationen til arbejdsmarkedet, for
sociale og private forhold samt for adgangen til uddannelse.

Unders�gelsens resultater
Ud af 10.000 tilf�ldigt udvalgte har ca. 25% angivet, at de har en
funktionsh�mning. Unders�gelsens resultater bygger p� interviews af
disse ca. 2.500 personer. Heraf udg�r de sv�rt funktionsh�mmede, vi
i daglig tale omtaler som handicappede, 553 personer.

Flertallet lever et aktivt liv, s�vel p� arbejdsmarkedet som uden
for. Funktionsevnetabet neds�tter dog generelt muligheden for at f�
besk�ftigelse, men godt 40% af de handicappede, mod 70% af
befolkningen som helhed, er i besk�ftigelse. Mange efterlyser
kortere arbejdstid og st�rre accept af sygdomsfrav�r, samt mere
handicapvenlig indretning af arbejdspladserne.
Tilg�ngeligheden p�peges som et v�sentligt problem for de sv�rest
funktionsh�mmede, og det er ligeledes denne gruppe, der har det
sv�rest socialt.

Den kommunale sagsbehandling er udsat for den h�rdeste generelle
kritik. Der klages bl.a. over mangel-fuld vejledning, manglende
oplysning om rettigheder, manglende ekspertise og manglende vilje
til at betale handicappedes udgifter til hjemmehj�lp, k�rsel,
bolig�ndringer m.m.

R�dets kommentarer
Efter J�rgen S�ndergaards pr�sentation blev unders�gelsen
kommenteret af m�dets deltagere. Svend Jensen (Dansk Blindesamfund)
mente ikke, at unders�gelsen i tilstr�kkelig grad d�kker det
vigtigste emne: at f� dokumenteret, hvad handicappede kan ud fra de
generelle vilk�r, de lever under. En s�dan unders�gelse kunne
lokalisere omr�der, der tr�nger til forbedring og danne grundlag
for effektive indgreb. Socialforskningsinstituttet har, i f�lge
Svend Jensen, desv�rre begr�nset sig til at unders�ge, hvad
handicappet betyder for det enkelte individs liv. Det blev
ligeledes p�peget, at de sm� handicapgrupper ikke var tiltr�kkeligt
repr�senteret i unders�gelsen.

J�rgen S�ndergaard forklarede undervejs, at en unders�gelse, som
den Svend Jensen efterlyste, ville have kr�vet betydeligt st�rre
�konomiske ressourcer.
Palle Simonsen afrundede diskussionen med at konstatere, at vi har
f�et et godt �jebliksbillede af handicappedes vilk�r, men at R�det
vil overveje, om det er muligt at finansiere en s�rlig unders�gelse
af de sm� handicapgrupper.

H�ringssvar har positiv effekt

R�det afgav i sommeren 96 h�ringssvar vedr�rende reklamering for
sundhedsydelser. R�det fremh�vede, at det burde tillades klinikker
og lign. sundhedsm�ssige virksomheder at reklamere med
handicapvenlig indretning af klinikker og adgangs- og
parkeringsforhold. Dette �nske er realiseret i det endelige
lovforslag.

Bistandsreformens indhold, R�dets holdning

Bistandsloven st�r, som det vil v�re mange bekendt, foran en
reform, og i februar 97 er lovforslagene fra socialministeren sendt
til h�ring. R�det afgav allerede h�ringssvar, efter at det
forberedende udvalgsarbejde var overst�et, og er nu igen blevet
bedt om at give sin mening til kende.

Socialministeren �nsker at dele bistandsloven i en lov om aktiv
socialpolitik og en lov om social service. Denne opdeling suppleres
med en ny social administrationslov, der samler reglerne om den
kommunale og amtskommunale sagsbehandling.

Lov om aktiv socialpolitik
I loven om aktiv socialpolitik samles regler om fors�rgelse og
regler om aktivering. Alle, der f�r kontanthj�lp, skal tilbydes
aktivering, uanset grunden til de er ledige. Desv�rre har
ministeren ikke reageret p� R�dets h�ringsvar over 96-lovforslaget,
hvorfor de vigtigste indvendinger m� gentages:

*    Handicappede kan stadig ikke medtage revalideringshj�lp ved
studieophold i udlandet.

*    Der er problemer med de nye forslag om sk�nejob med graduerede
l�ntilskud. Hvis lovforslaget vedtages i sin nuv�rende form, vil
50/50 ordningen blive delt i tre forskellige l�ntilskud - 1/3, 1/2
eller 2/3. En handicappet i sk�nejob vil s�ledes skulle have sin
erhvervsevne individuelt bed�mt. Man kan frygte, at dette vil
bevirke, at den offentlige sagsbehandling forl�nges, og at det
offentlige bureaukrati vokser.

Det kan blive meget sv�rt for handicappede at opn� ans�ttelse p�
ordin�re overenskomstm�ssige vilk�r, hvis l�ntilskuddet kommer helt
ned p� 1/3 af l�nnen. R�det opfordrer til, at l�nnen i sk�nejob
knyttes til den overenskomstm�ssige l�n. N�r der er kompenseret for
erhvervsevnetabet i l�ntilskuddet, m� der ikke v�re mulighed for,
at arbejdsgiveren kan forhandle sig frem til et l�nniveau, der
ligger under overenskomstl�nnen.

Lov om social service
Loven omfatter regler om serviceydelser og hj�lpeforanstaltninger,
og den skal f�rst og fremmest forebygge sociale problemer og
tilgodese svagt stillede gruppers behov. 

R�det er tidligere blevet h�rt, men ministeriet har valgt at
overh�re de fremsatte �ndringsforslag. En vedtagelse af det
fremsatte lovforslag kan have uheldige konsekvenser: 

*    handicappede vil stadig ikke kunne ikke tage medicin eller
hj�lpemidler med ved studieeller arbejdsophold i udlandet.  

*    n�r institutionstilbuddet deles i en r�kke enkeltydelser, og
det samlede d�gntilbud samt muligheden for at p�klage enkelte af
tilbuddene forsvinder, kan man frygte, at retsbeskyttelsen af de
svageste sv�kkes.

*    servicebetalingen p� d�gninstitutioner for voksne opretholdes.
Kravet om betaling er uberettiget, og hvis det opretholdes, b�r
loven som minimum definere servicens indhold. 

Den sociale administrationslov
Loven er en nyskabelse og samler de grundl�ggende regler for
sagsbehandling, klage og tilsyn samt regler  for r�d m.m. R�det er
bl.a bekymret over:

*    forenklingen af klagesystemet, der kan mindske den nuv�rende
ekspertise. Et kompliceret system af klageorganer erstattes godt
nok af et overskueligt enstrenget klagesystem, men kompetencen i
eet enkelt n�vn skal v�re s�rdeles stor, hvis det skal kunne
behandle de meget forskelligartede sager.

*    sammens�tningen af n�vnet synes problematisk, idet dem, der
klages over (amt og kommune), behandler klagen i det sociale n�vn. 

*    og endelig er det bekymrende, at der ikke l�ngere er
uddannelseskrav for personale, eksempelvis p� hjemmehj�lperomr�det.

Repr�sentanterne for de kommunale organisationer havde ved
R�dsm�dets afholdelse ikke haft lejlighed til behandle forslaget om
den sociale administrationslov i de respektive kommunale organer.
Derfor vil R�det i brev til socialministeren henvise til de
kommunale organisationers egne h�ringssvar.

Bet�nkning om tilg�ngelighed

I �r 2002 bygges der forh�bentlig ikke l�ngere nye
ikke-tilg�ngelige bygninger og anl�g. P� l�ngere sigt vil allerede
eksisterende byggeri og anl�g blive tilg�ngeligt. Det er
ambitionerne i den bet�nkning, Boligministeriets Tv�rministerielle
Udvalg sendte til h�ring i januar 97.

Bet�nkningen har efter R�dets mening mange positive og konkrete
initiativer, og det er gl�deligt, at b�de bev�gelsesh�mmede,
synshandicappede, h�rehandicappede og udviklingsh�mmede tilgodeses.

Forh�bentlig vil de fremsatte forslag f�re til, at den l�nge
ventede opstramning af den kommunale dispensationspraksis fra
handicapkravene realiseres. P� specielt tre omr�der lever
bet�nkningens forslag dog ikke op til R�dets �nsker:

*    handicaptilg�ngelighed er ikke blevet et obligatorisk element
i arkitekt- og ingeni�ruddannelserne.

*    Problemerne med den manglende tilg�ngelighed til
helseklinikker er ikke l�st.

*    Initiativerne fra Trafikministeriet er ikke tilstr�kkeligt
handlingsorienterede. Der er bl.a. ikke taget hensyn til �nskerne
om bedre tilg�ngelighed til f.eks. stationer og skibe.

*    Palle Simonsen gjorde p� R�dsm�det opm�rksom p�, at regeringen
arbejder p� at l�se de n�vnte problemer. R�det b�r derfor vente med
at foretage sig yderligere, til regeringens opl�g er
offentliggjort.

www.dch.dk - R�det p� Nettet
Fra 1.maj vil Det Centrale Handicapr�d v�re repr�senteret p�
Internettet med egen hjemmeside. Adressen bliver www.dch.dk. I
overensstemmelse medForskningsministeriets standarder for
elektronisk publicering vil R�dets nyhedsbreve, �rsberetninger,
pressemeddelelser m.m. v�re tilg�ngelige i HTML-format. Det vil
desuden v�re muligt fra R�dets adresse at finde en r�kke
henvisninger til handicappolitiske emner og publikationer p� det
verdensomsp�ndende net.

Siden sidst

Ingen efterl�n
Arbejdsministeren fremsatte i januar lovforslag om en
efterl�nslignende ordning til ansatte i 50/50 stillinger. For at
v�re berettiget til denne s�kaldte seniorydelse skal man v�re fyldt
60 �r og have v�ret ansat p� det ordin�re arbejdsmarked i en
�rr�kke. R�det har opfordret ministeren til at revidere forslaget,
da det er urimeligt, at handicappede i beskyttet besk�ftigelse p�
denne vis fratages muligheden for at f� efterl�n. Arbejdsministeren
har svaret, at senior-ydelsen ikke skal d�kke handicappede - deres
problem m� l�ses via den sociale pensionslovgivning.

Ingen tolkebistand
Sundhedsministeren har svaret p� R�dets henvendelse om behovet for
tolkebistand ved l�gebes�g og lign. Ministeren vil i givet fald
inddrage R�det i arbejdet med retningslinierne, men anf�rer, at der
forel�big er et finansieringsproblem.

Handicappede p� det Sociale Danmarkskort
I forbindelse med udarbejdelsen af det Sociale Danmarkskort
udsender Socialministeriets analysekontor �rligt skemaer til amter
og kommuner. Da det har vist sig, at skemaerne har mange sp�rgsm�l
vedr�rende handicappede, har R�det opfordret socialministeren til
i fremtiden b�de at medtage handicapforhold p� det Sociale
Danmarkskort og i Sociale Tendenser. Det er gl�deligt, at
ministeren vil efterkomme dette �nske.

R�det repr�senteres...
Udviklingscenter for besk�ftigelse p� s�rlige vilk�r har indstillet
R�det til en plads i Udvalgets Kontaktforum. Willy Jagd blev
indstillet.

Milj�- og Energiministeriet har inviteret R�dets formand til at
deltage i en f�lgegruppe vedr�rende ministeriets oplysningskampagne
om tilskud til energibesparing i pensionisters boliger. R�dets
formand har ikke mulighed for at deltage, og sekretariatet
indstiller i stedet informationsmedarbejder Morten Kidal.

Nye i R�det
Formanden b�d Margit Ulmer fra Sundhedsministeriet velkommen som
nyt medlem. Margit Ulmer afl�ser J�rgen Fog. Anne-Mette Lyngs�,
s�rligt sagkyndig i trafikforhold er fratr�dt. Trafikministeriet
har endnu ikke udpeget en stedfortr�der, men var ved R�dets
martsm�de repr�senteret ved specialkonsulent Connie Jensen. 

Bilag udsendt siden sidst
Brevveksling mellem R�det og myndighederne

*    R�det n�vner i brev af 7. januar til socialministeren
problemet med den manglende udbetaling af pension til voksne
handicappede p� d�gninstitutioner for b�rn og unge.


*    R�det p�peger i brev af 7. januar til sundhedsministeren, at
d�ve, tungh�re og d�vblevne b�r have den n�dvendige kompensation
for deres handicap i form af tolkebistand, n�r de skal til l�ge,
speciall�ge eller tandl�ge m.v.  

*    Sundhedsministeren skriver d.11.februar, at hun positivt vil
overveje muligheden for at fasts�tte regler om tolkebistand, men at
det desv�rre for tiden ikke er muligt at finde midler til
finansieringen.

*    Undervisningsministeren svarer R�det d.7. februar om problemet
med tilbagevendende livslang uddannelse. Emnet er i �jeblikket i
fokus i Undervisningsministeriet, hvor man er indstillet p� at
finde en l�sning i samarbejde med Socialministeriet. 

*    DCH rettede den 24. februar henvendelse til arbejdsministeren
i anledning af lovforslag om seniorydelse  (se Siden Sidst)
     

H�ringssvar fra R�det
- Det Centrale Handicapr�d svarer Sundheds-styrelsen over
"Redeg�relse om behandling af traumatiske hjerneskader og
tilgr�nsende lidelser. Nuv�rende og fremtidig organisation.
November 1996", og g�r opm�rksom p�, at det er vigtigt, at der hur-
tigt i forl�bet iv�rks�ttes taleundervisning. R�det opfordrer
Sundhedsministeren til at tage kontakt med Undervisningsministeriet
med henblik p� at etablere et samarbejde mellem sygehus- og
undervisningssektoren, s� taleundervisning af apopleksiramte kan
etableres tidligst muligt i behandlingen.

- Svar til Justitsministeriet d.17. februar over forslag til lov om
�ndring af lov om friheds-ber�velse og anden tvang i psykiatrien og
retsplejeloven. R�det p�peger bl.a., at lovforslaget ikke g�r op
med de principielle problemer vedr�rende s�rbehandling af
sindslidende, at der b�r fastl�gges klare retningslinier for
begrebet "god sygehusstandard", og at brugen af farlighedsindika-
tion som grundlag for tvangsindl�ggelse og tvangsbehandling ikke
b�r forekomme. R�det tog ogs� afstand fra den utraditionelle
fremgangsm�de, ministeriet har benyttet ved �rst at freml�gge
lovforslaget med efterf�lgende h�ringsfase.

- Svar til Boligministeriet, Bygge-og Boligstyrelsen d.13. februar
over bet�nkning om handicaptil-g�ngelighed til det fysiske milj�
(se artikel s. 5).  

- Svar til Socialministeriet d.24.marts over forslag til: Den
sociale administrationslov, lov om social service og lov om aktiv
socialpolitik (se artikel s.4)
     
     
Notater og andet sagsmateriale.
- Referat fra Boligministeriet, Bygge-og Bolig-styrelsens 3.
brugerpanel afholdt d.20/9 af DetTv�rministerielle Udvalg for
fysisk tilg�ngelighed for mennesker med handicap. Do fra det 4.
brugerpanel d. 26.november 1996.

- Sundhedsministeriets bekendtg�relse nr. 1257 af 19. december 1996
om tilskud efter sygesikringsloven til kiropraktisk behandling. 
Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Dansk Kiropraktor-Forening har
indg�et ny overenskomst, s� patienter, der modtager supplerende
ydelser som led i en forebyggende sammenh�ng, kan f� tilskud for
indtil 6 behandlinger inden for 12 p� hinanden f�lgende m�neder.
     
Andre bilag

- Konferencerapport fra Nordiska konferens om tillg�nglighet i
Stockholm d.3. og 4. juni 1996:  Kollektivtrafik f�r alla. Nordiska
N�mnden f�r handikappfr�gor.  NNH 6/96.

- Pjece "Bygningsreglement 1995 - om tilg�ngelighedskravene",
december 1996.  Pjecen er udarbejdet med st�tte fra Bygge- og
Boligstyrelsen af Center for Ligebehandling for Handicappede sammen
med en r�kke handicaporganisationer

- Socialministeriets svar til Folketinget d.10. januar p� sp�rgsm�l
fra Poul N�dgaard (DF). Sp�rgsm�let er rejst i anledning af en i
pressen meget omtalt sag om behandlingen af handicappede p�
K�benhavns Amts institution "Kastanjehusene".

- INVISIBLE CITIZENS, Disabled Persons' Status in the European
Treaties, issue no 4, januar 1997. 

- Oversigt over Handicapr�dets medlemmer og s�rligt sagkyndige.
Februar 1997.

- R�dets �rsberetning 1996.

- Fra: Information om Socialministeriets puljer og
fors�gsordninger, februar 1997.  
- Socialforskningsinstituttets unders�gelse: Handicap og
funktionsh�mning i halvfemserne. Steen Bengtsson.
Socialforskningsinstituttet nr. 97:1, K�benhavn 1997. 

Dagsorden for sidste R�dsm�de 

- Socialforskningsinstituttets direkt�r fort�ller om resultaterne
af instituttets unders�gelse "Handicap og funktionsh�mning i
halvfemserne"

- �rsberetning 1996

- Revision af psykiatriloven

- Socialministeriets analyseprojekt til opf�lgning af
pilotunders�gelsen af institutioner og bost�ttetilbud for voksne
med vidtg�ende handicap

- Socialministeriets h�ring over forslag til lov om aktiv
socialpolitik, lov om social service og den sociale
administrationslov

- Indsatsomr�der p� baggrund af beretning fra Center for
Ligebehandling af Handicappede

- Forslag til lov om taxik�rsel m.v.

- Bet�nkning fra og h�ringssvar til Boligministeriets
tv�rministerielle udvalg

- Socialministerens m�de d. 29. januar med amterne om voksne p�
b�rneinstitutioner