HandicapRd 2, april 1998 Kolofon HandicapRd udgives af Det Centrale Handicaprd, Bredgade 25, Sankt Ann Passage, opg.F,4. 1260 Kbenhavn K. Telefon: 33 11 10 44, Teksttelefon: 33 11 10 81, Telefax: 33 11 10 82. E-post: dch@dch.dk. HandicapRd udkommer 4 gange om ret og udgives ogs p diskette og lydbnd.Redaktion: Lene Kann-Rasmussen, Mogens Wiederholt (ansv.) og Morten Kidal (layout).Tryk: Levison Digital Center. Oplag 1.000. ISSN 1385-8062.Gengivelse af teksten er tilladt med tydelig kildeangivelse Indholdsfortegnelse Plukkemodne frugter - Frugter - Tidsler Specialrapportr i Danmark Psykisk handicappedes retssikkerhed - Behov for ndringer - Debat p mdet Stort behov for information om fleksjob Virksomhedernes sociale ansvar Standardreglernes 5-rs jubilum Det Europiske Handicapforum Rapport om de individuelle krselsordninger Socialministeriets opflgning p socialreformen Siden Sidst Bilag udsendt siden sidst Plukkemodne frugter Det Centrale Handicaprds beretning viser, at samarbejde i 1997 kan give god hst i 1998. Det Centrale Handicaprd har udgivet sin rsberetning for 1997. Beretningen viser, at 1997 var et r, der kan give mange fremskridt p det handicappolitiske omrde. Forhbentlig vil den rkke perspektivrige lovforslag fra 1997, der faldt bort ved folketingsvalgets udskrivelse, hurtigt blive genfremsat i det nye folketing. Frugter Blandt flere eksempler p frugter, der forhbentlig skal hstes i 1998, er forbedringen af handicappedes adoptionsmulighed og Straffelovrdets granskning af de tidsubestemte domme til psykisk udviklingshmmede lovovertrdere. Begge problemstillinger var centrale i Rdets arbejde i 1997, og samarbejdsviljen hos Justitsministeriet var stor. Rdet har gennem mange r arbejdet for at fremme handicappedes ligestilling p arbejdsmarkedet. Arbejdsministeriet tog et stort skridt i denne retning med lovforslaget om kompensation til handicappede i erhverv. Rdets nske om en praktikordning for handicappede blev indfriet med lovforslagets isbryderordning, der giver nyuddannede handicappede en ny indgang til arbejdsmarkedet. Rdet hber meget, at lovforslaget bliver vedtaget i 1998. get tilgngelighed til bygninger, transportmidler m.m. har ligeledes stet hjt p Rdets liste over emner, der br tilgodeses. Boligministeriets handlingsplan, med 46 forslag til initiativer, lover god. Danmark vil blive et foregangsland, hvis de realiseres, men det forudstter bl.a., at de andre ministerier ogs kommer p banen. Internationalt har Rdet bl.a. deltaget i arbejdet med at sikre en harmonisering af de nationale parkeringsforhold for handicappede bilister. Rdet hber desuden, at Amsterdamtraktatens artikel 100A om hensyntagen til handicappedes behov bliver en lftestang, s disse behov inddrages i udarbejdelsen af nye EU-regler. Tidsler P minussiden rangerer den manglende tilgngelighed til folkeskoler og til landets tandlge-, lge- og andre helseklinikker hjt. 2/3 af danske klinikkers adgangsforhold afskrer handicappede fra at f behandling. Det er ligeledes uacceptabelt, at der stadig bor voksne handicappede p institutioner for brn. P kulturomrdet kniber det for TV-stationerne med ligebehandlingen, og selv om der er fremskridt, br et strre antal programmer tekstes for dve og hrehmmede. S selv om fremskridtene er tydelige, er der stadig tidsler p marken, der skal fjernes i 1998. Et udmrket sted at starte ville vre at gennemfre den rlige handicappolitiske debat i Folketinget, vi hidtil har mttet skyde en hvid pind efter. En sdan debat vil synliggre mange af de omrder, hvor handicappede ikke har lige muligheder. Rdets beretning kan rekvireres gratis p telefon 33 11 10 44 og den er tilgngelig p Rdets hjemmeside: www.dch.dk. Specialrapportr i Danmark Rdet fik lejlighed til at mde Bengt Lindqvist, FN's specialrapportr til overvgning af FN's Standardregler, da han d. 10. februar var p en kort visit i Danmark. Lindqvist kunne p et meget inspirerende mde bl.a. berette om konklusionerne p en undersgelse af, hvorvidt FN's medlemsstater lever op til standardreglerne. Undersgelsen viser bl.a., at myndigheder og frivillige organisationer i adskillige lande har et forskelligt syn p, hvordan det str til - myndighederne mener overordnet, at det gr fint med at indfri reglerne, mens de frivillige organisationer har en mere blandet oplevelse af situationen. Denne tendens viser sig ikke i Danmarks besvarelse, der giver indtryk af samarbejde mellem organisationer og myndigheder. Men besvarelsen viser dog, at flere af de gode beslutninger, der vedtages ikke altid flges i praksis. I flere af de undersgte lande krnkes handicappedes basale menneskerettigheder, og dette vil blive et af de problemer, specialrapportren skal bruge sit nye 3-rige mandat til at bekmpe. Et andet aspekt i det fremtidige arbejde er at f Verdensbanken til at acceptere handicapomrdet som en naturlig del af de ulandsprojekter, Verdensbanken bevilger penge til. Psykisk handicappedes retssikkerhed Nu foreligger rapporten fra Socialministeriets udvalg om psykisk handicappedes retssikkerhed, der er aktualiseret ved servicelovens ophvelse af institutionsbegrebet. Rdet har haft rapporten og de deraf flgende ndringsforslag til serviceloven til hring. Rdets hringssvar, der grundet tidsfrist ikke har vret forelagt p et rdsmde, blev genstand for en grundig debat p martsmdet. Rdet finder det meget positivt, at man med rapporten har fet en beskrivelse af retstilstanden og den nuvrende praksis for magtanvendelsesreglerne. Det er ligeledes et klart fremskridt, at der ikke kan oprettes lukkede institutioner, og at der nu faststtes regler for, hvornr personer, der ikke kan klare sig i eget hjem, kan flyttes uden at have givet samtykke hertil. Behov for ndringer Hringssvaret er dog ogs kritisk over for rapporten. Det peger p flgende omrder, hvor der stadig kan vre grund til bekymring: - Magtanvendelsesomrdet udvides, s det omfatter alle boformer. Hidtil har magtanvendelse alene vret tilladt i de skaldte 112 institutioner. Rdet savner en diskussion af, om udvidelsen, der har vret et nske fra amter og kommuner, er ndvendig ud fra brugerens synsvinkel. - Er det etisk acceptabelt at befjelser til magtanvendelse kan uddelegeres til private? Dette er en mulig konsekvens af de nye sociale love, hvor omsorgen over for bl.a. handicappede kan overlades til private og selvejende institutioner. - Det er et tilbageskridt, at det sociale nvn skal kunne trffe afgrelser om fremtidig brug af fiksering. Magt br kun anvendes efter en konkret vurdering af hver enkelt situation. - En obligatorisk kvalitetsvurdering af det tilbud, der gives brugeren, br indg i det sociale nvns, amtets eller kommunens vurdering af magtanvendelsens berettigelse. Denne kvalitetsvurdering skal sikre, at det ikke er drlige sociale tilbud, utilfredsstillende boligforhold eller ditto personaledkning, der skaber en situation, hvor magtanvendelse fremstr som den eneste lsning. - Der er behov for en yderligere afklaring af, hvem der kan og skal varetage interesserne for psykisk handicappede, der har mistet evnen til at handle fornuftmssigt. Hvilken rolle skal prrende til den handicappede have? Br personlige vrger kunne deltage i og derved varetage den handicappedes interesser? Kan generalfuldmagter, givet p et tidspunkt hvor den handicappede stadig kan trffe fornufts-mssige beslutninger, vre en mde at styrke retten til selvbestemmelse? - Rapporten tager heller ikke stilling til problemet om tvangsmedicinering af beboere p kommunale plejehjem. - Man kunne nske en afklaring af, hvordan serviceloven stiller de mennesker, der ikke kan give samtykke eller direkte modstter sig de sociale tilbud. - Det br konkretiseres, hvorvidt lovforslagets forslag om fastlggelse af en aktiv omsorgspligt giver hjemmel til fysisk magtanvendelse over for denne gruppe. Debat p mdet Grethe Buss, formand for Socialministeriets udvalg, fastholdt, at det er vigtigt at bevare muligheden for at udve magt, og at der fortsat er behov for lovgiv-ningsmssige rammer for magtanvendelse. Grethe Buss tog desuden afstand fra en rkke af de kritikpunkter, Rdets sekretariat opstiller i hringssvaret. Denne afvisning fik tilslutning fra amtsborgsmester Sren Eriksen og DSI-formand John Mller. Rdets nstformand Svend Jensen fremfrte, at man br holde fast i, at lovforslaget skaber grundlag for forbedringer, men at det ikke lser alle problemer. Derfor er en grundigere beskrivelse ndvendig, som foreslet i hringssvaret. Formanden kunne konkludere, at der var opbakning til denne holdning. Stort behov for information om fleksjob Interessen for Rdets og Socialministeriets nye pjece om fleksjobordningen har vret overvldende. Pjecen er et element i den informationskampagne, Rdet har deltaget i sammen med Ligebehandlingscentret, UdviklingsCenter for beskftigelse p srlige vilkr og Socialministeriet. Pjecen er p knap tre mneder distribueret i 3 oplag, og i alt er mere end 70.000 eksemplarer sendt ud til kommunale og amtskommunale sagsbehandlere, potentielle brugere samt organisationer, der rdgiver om eller indgr i oprettelse af fleksjob. De andre elementer i kampagnen, der er et led i Socialministeriets "Det angr os alle - om virksomhedernes sociale medansvar", er: - En radiospot, der blev sendt fra 2. til 13. marts med opfordring til at rekvirere information om fleksjobordningen. Pjecebestillingerne indtastes via en selvbetjeningstelefon hos TeleDanmark, hvorefter Ligebehandlingscentret str for det praktiske arbejde med udsendelse af pjecen efter at have modtaget adresserne fra TeleDanmark. - Indstik i udvalgte handicaporganisationers blade. Indstikket er Ligebehandlingscentrets reviderede og ajourfrte 6-i-1-pjece om job og handicap. Her beskrives de srlige regler og muligheder for handicappede p arbejdsmarkedet. Virksomhedernes sociale ansvar Socialforskningsinstituttet har undersgt danske virksomheders sociale ansvar og den praktiske udmntning heraf. Undersgelsen viser, at der er forskel p, hvordan ansvarsflelsen hndteres hos offentlige og store private virksomheder, sammenlignet med de mindre private virksomheder. Hos offentlige og store private virksomheder udmntes det sociale ansvar eksempelvis i formaliserede aftaler, s som omsorgsdage ved barns sygdom og srlige tiltag i forhold til ldre medarbejdere. Det er betydelig frre af de mindre private virksomheder, der lser sociale problemer via formelle aftaler, i stedet lses de lbende, nr og hvis de opstr. Holdningen til personer med nedsat arbejdsevne og ledige I forhold til medarbejdere med nedsat arbejdsevne har 25% af de offentlige virksomheder fastholdt medarbejdere i denne gruppe p normale overenskomstmssige vilkr. Det tilsvarende tal for private virksomheder er 14%, og her er det de sm virksomheder, der trkker procenten ned. Holdningen til at beholde medarbejdere med nedsat arbejdsevne er i vrigt meget positiv hos svel offentlige som private virksomheder, men holdningen udmntes tilsyneladende ikke i tilsvarende grad i praksis. Indstillingen til at modtage langtidsledige og til at anstte personer p srlige vilkr er mest positiv hos offentlige virksomheder, hvor 69% har haft ledige eller personer med nedsat arbejdsevne i et tidsbegrnset optrningsforlb inden for de sidste 3 r. Hos private virksomheder er procenten nede p 22. Hvad angr ansttelse af handicappede personer p almindelige vilkr, viser svarene, at dette er sket hos 25% af de offentlige virksomheder og 12% af de private. Her spiller virksomhedens strrelse ligeledes ind, og det er lettere for nogle handicapgrupper end andre at f foden indenfor. Krestolsbrugere er drligst stillede, mens isr tunghre/dvegruppen er reprsenteret p arbejdsmarkedet. Rapporten viser desuden, at ansvarsfornemmelsen er strst over for virksomhedernes egne medarbejdere, men holdningen hos 88% af de offentlige og 71% af de private virksomheder er dog, at virksomhedernes fremtidige ansvar for personer uden for arbejdsmarkedet m blive strre, end det er nu. Standardreglernes 5-rs jubilum FN's Standardregler om lige lige muligheder for handicappede nrmer sig en halvrund fdselsdag. Reglerne blev sledes vedtaget p FN's generalforsamling d. 20. december 1993. I anledning af det kommende jubilum henvendte De Samvirkende Invalideorganisationer sig i slutningen af 1997 til Rdet med en opfordring til, at man i fllesskab gr en indsats for at fremme gennemfrelsen af reglerne. DSI har selv fet i alt 3.7 millioner kr. til projektet "FN's Standardregler i praksis - i danske kommuner og amter" fra Socialministeriets satsreguleringspulje. Rdets forslag Rdet foreslr en tostrenget strategi, der dels retter sig mod ministerierne, dels mod amter og kommuner. I forhold til ministerierne mener Rdet, den mest effektive fremgangsmde er at skrive til statsministeren og opfordre til, at han p regeringens vegne ptager sig ansvaret for, at der for det frste opstilles en overordnet handlingsplan for reglernes gennemfrelse, og for det andet at hvert enkelt sektoransvarligt ministerium laver en handlingsplan for, hvordan regler bliver til praksis p det respektive omrde. Det er ligeledes vigtigt at gre en indsats i forhold til det amtslige og kommunale niveau. DSI har allerede udarbejdet en hndbog for de amtslige DSI-tillidsfolk, og dette initiativ flger Rdet op ved at bede Center for Ligebehandling af Handicappede om at udarbejde en "vrktjskasse", evt. i form af en pjece, der peger p de omrder i standardreglerne, hvor kommunerne og amterne har et direkte ansvar. P Rdets martsmde blev det fremhvet, at det er vigtigt at afstemme dette initiativ med tilsvarende arbejde hos DSI, Kommunernes Landsforening og Amtsrdsforeningen. Rdet har tidligere arbejdet med at udbrede kend-skabet til reglerne, bl.a i form af en oplysende folkepjece og pjecen "Fra regler til handling". Begge publikationer, samt Standardreglerne i fuld ordlyd, ligger p Rdets hjemmeside (www.dch.dk). Det Europiske Handicapforum I sit arbejdsprogram for 1998 lgger Det Europiske Handicapforum hovedvgten p handicappedes "Citizenship" og "Quality in Life". Arbejdsprogram-mets hovedpunkter er : - Aktiviteter under temaet "Handicappede som ligevrdige medborgere". - Overvgning af udmntningen af EU-kommisio-nens strategi for handicappedes adgang til beskftigelse, herunder integration af ligebehandlingsprincippet ved reformen af strukturfondene og en undersgelse af handicappede arbejderstageres rie bevgelighed i EU. - Overvgning og undersgelse af EU-udvidelsen ud fra et menneskerettighedssynspunkt. - Europaparlamentets Resolution om vold og diskrimination over for handicappede flges op med en opdateret rapport om emnet. - Regelmssig kontakt til Generaldirektoraterne, frst og fremmest for at pvirke udformningen af handicaprelevante tiltag. Rapport om de individuelle krselsordninger Trafikministeriets arbejdsgruppe har afsluttet frste del af sit arbejde, og ministeriet har p denne baggrund udarbejdet en rapport om de individuelle krselsordninger. Det fremgr heraf, at ministeriet i et vist omfang tilslutter sig den kritik, Rdet og Ligebehandlingscentret har rejst af administrationen af ordningerne. Det drejer sig bl.a. om kritikken af amternes praksis i forhold til nedre aldersgrnse, af administrationen af 104-tursreglen samt overtaksering. Rapporten, der endnu ikke har vret hos ministeren, og derfor fortsat er et internt papir, gengiver de forskellige interessenters synspunkter og bidrag, og den opsummerer ministeriets vurdering af de problemstillinger, som Rdet og Ligebehandlingscentret har rejst. Hvad angr sprgsmlet om dr-til-dr-krsel, mener ministeriet ikke, der er grund til kritik, men anerkender dog, at der er "logik i handicaporganisationernes synspunkt om, at ordningen br justeres...". Arbejdsgruppen gr videre med to emner, som krver yderligere analyse - mlgruppen for den individuelle krsel og etableringen af en landsdkkende krselsordning. John Mller, formand for DSI, nvnte p martsmdet, at det er urimeligt, at ordningen udelukkende omfatter fysisk handicappede. Hvorfor er psykisk handicappede og andre med behov for en krselsordning ikke omfattet? Der var enighed om, at sagen generelt er vigtig, og Rdet hber, at den nye trafikminister vil mde Rdet ved junimdet. Socialministeriets opflgning p socialreformen Rdet har afgivet hringssvar p vejledninger og bekendtgrelser ved Socialministeriets opflgning p socialreformen. Det er positivt, at der i nogle af vejledningerne er blevet plads til en gennemgang af handicappolitikens og handicapbegrebets udvikling. Dog br beskrivelsen af kompensationsprincippet omformuleres, da man ved lsning heraf kan vre i tvivl om, hvorvidt gteflle eller brn kan plgges andre eller flere opgaver, end hvad der er normalt i en familie uden handicappede medlemmer. Rdet finder det ogs positivt, at der indfres en ledsageordning for unge mellem 16-18 r, men det er problematisk, at brugeren selv skal afholde ledsagerens udgifter ved aktiviteter under ledsagelsen. Brugerbetaling hrer ikke hjemme ved et socialt tilbud, der gives for at kompensere en funktionsnedsttelse. Adgangen til at tage sociale ydelser og hjlpemidler med ved midlertidige ophold i udlandet er, p trods af en mindre lempelse, stadig for begrnset. Vejledningen om sociale tilbud bner bde for, at handicappedes personlige hjlpere kan afskediges, hvis den handicappede skal indlgges til lngerevarende hospitalsophold, men hospitalet kan dog ogs anvende hjlperen og afholde udgifterne hertil. Perspektiverne i denne bning kan vre meget uheldige. Brugere af hjlperodningen skal ikke tvinges ud i ansttelse og oplring af nye hjlpere efter et lngerevarende hospitalsophold. Hvis hospitalet begynder at finansiere personlige hjlpere, kan man frygte, at grnserne mellem hospitalpersonalets plejefunktion og den personlige hjlp bliver utydelige. Plejefunktionen hrer rettelig hjemme hos hospitalspersonalet. Siden Sidst Folketingsvalg kom p tvrs Folketingsvalget kom p et uheldigt tidspunkt for den lnge afventede handicappolitiske debat i Folketinget, der atter blev udskudt, denne gang til efterret 1998 - et r senere end planlagt. Formandskabets mde med undervisningsministeren blev ligeledes aflyst, og lovforslag faldt bort, herunder Justitsministeriets ndringer til adoptionsloven og Arbejdsministeriets lovforslag om kompensation til handicappede i erhverv. Sidstnvnte er dog allerede genfremsat og har vret til 1. behandling d. 31.3. Forhbentlig vil mdet blive gennemfrt, og Justitsministeriets lovforslag hurtigt blive genfremsat. Afslag fra Forskningsforum Forskningsforum har desvrre besluttet p nuvrende tidspunkt ikke at nedstte en programkomit for handicapforskning. Aspektet vil dog indg i Forskningsforums videre overvejelser om nye forskningsinitiativer. Leder af Udviklingscenter UdviklingsCenter for beskftigelse p srlige vilkr har fet ny leder: Henrik Brandt, der kommer fra en stilling som konsulent i Kommunale Tjenestemnd og Overenskomstansatte. Leder af vidensenhed Socialpsykiatrichef i Nordjyllands Amt, socialrdgiver Mona Holm, er udnvnt til leder af Vidensenheden for den amtskommunale specialrdgivning p handicapomrdet. Ny srligt sagkyndig Rdet byder Kulturministeriets afdelingschef Lene Witte velkommen som srligt sagkyndig i kultur. Lene Witte er udpeget af Socialministeriet og aflser Vinnie Witzansky. Bilag udsendt siden sidst Brevveksling mellem Rdet og myndighederne - Forskningsforum afslr d.12.2.98 at flge Rdets opfordring til at fremme forskning til gavn for handicappede. (Bilag 12/1998) - Som opflgning p Rdets drftelse af Ligebehandlingscentrets beretning for 1997, har Rdet henvendt sig til forskningsministeren d.28.1.98 (Bilag 11/1998) og til socialministeren d.2.2.98 (Bilag 11a/1998) med opfordring til at rette op p ligebehandlingsproblemer inden for ministeriernes omrder. Forskningsministeriet svarer d.17.2.98, at man overvejer, hvilke muligheder og strategier, der skal til, bl.a for at realisere de fine intentioner i betnkningen Information til tiden". (Bilag 11b/1998) - Undervisningministeriet besvarer d.21.1.98 Rdets henvendelse af 19.12.97 om sektoransvar ved de videregende uddannelser. Ministeen er enig i, at der er behov for en indsats og forventer at kunne prsentere en model for omrdet inden udgangen af 1998. (Bilag 10/1998). Rdet svarer ministeren d.2 2.98 og tager imod en opfordring til et mde mellem ministeren og Rdets formandskab. (Bilag 10a/1998) Hringssvar fra Rdet - Rdet har d.4.3.98 afgivet hringssvar over rapport fra Udvalget om psykisk handicappedes retssikkerhed. Svaret omtales i artiklen Psykisk handicappedes retssikkerhed". (Bilag 18, 18a, 18b, 18c, 18d/1998) - Telestyrelsen svares d.18.2.98 vedrrende hring p faststtelse af maksimalpriser for handicapydelser i bekendtgrelse om forsyningspligtydelser. Rdet ppeger en rkke ligebehandlingsproblemer, bl.a. i forbindelse med taksering af teksttelefonen og handicappedes nummeroplysning. (Bilag 16/1998) - I overensstemmelse med drftelserne p Rds-mdet i december 1997 ppeger Rdet d.15.1.98 bl.a., at Justitsministeriets forslag til ndring af psykiatriloven ikke lever op til princippet om sektoransvar. (Bilag 7/1998). - D.14.1.98 efterlyser Rdet over for Undervisningsministeriet, at bekendtgrelsen om specialundervisning for voksne grundigere omtaler indhold af og forml med den hensyntagende undervsining. Rdet kritiserer igen bekendtgrelsens indskrnkning af klageadgangen. (Bilag 6/1998) - Med nyt hringssvar d.26.1.98 retter Rdet forkerte angivelser af ml for krestole i hringssvar d.13.1.98 til Frdselsstyrelsen. (Bilag 5a/1998) - Rdet blev hrt over Kulturministeriets betnkning om bibliotekerne i informationssamfundet og svarede d.12.1.98, at handicaptilgngelighed er et vigtigt aspekt i prsentation af informationer og i de vrktjer, man benytter til at navigere og lave informationssgninger. Bibliotekernes elektronisk brne information br desuden tilrettelgges, s den kan omsttes til syntetisk tale. (Bilag 4/1998) - Rdets svar p Socialministeriets hring over vejledninger til serviceloven blev afgivet d.2., 5. og 9.1.98 og omtales i artiklen Socialmini-steriets opflgning p socialreformen". (Bilag 3c, 3d ,3e, 3f og 3g/1998) - Trafikministeriet hrte Rdet over Buslovsudvalgets rapport. Rdet tilsluttede sig anbefalingerne i svar d.5.1.98. (Bilag 2/1998) Notater og andet sagsmateriale - Trafikministeriets rapport Analyse af de individuelle krselsordninger for svrt bevgelseshmmede", d. 6.3.98. (Bilag 19a/1998) - Ligebehandlingscentrets notat af 3.3.98 om konklusionerne p arbejdet i Trafikministeriets arbejdsgruppe vedrrende de individuelle krselsordninger. (Bilag 19/1998) - Rdets rsberetning, offentliggjort 2.4. (Bilag 21/1998) - Den Sociale Ankestyrelses afgrelse om retten til at medtage revalideringsydelse til studieophold i udlandet blev meddelt Rdet d.23.2.98. (Bilag 20/1998) - De Samvirkende Invalideorganisationer henvendte sig d.2.12.97 om initiativer for gennemfrelse af FN's Standardregler. Se artiklen Standardreglernes 5-rsjublium". (Bilag 14/1998) Andre bilag Fra 1998-udgaven af Information om Socialministeriets puljer p det sociale omrde. Februar 1998." er udsendt de handicaprelevante afsnit. (Bilag 17/1998) Diverse materiale vedrrende Rdets mde med FN's srlige Rapportr Bengt Lindqvist. (Bilag 15, 15a, 15b, 15c, 15d, 15e og 15f/1998) UdviklingsCenter for beskftigelse p srlige vilkr prsenterer det frste nummer af nyhedsbrevet Nyt fra Udviklingscenteret". (Bilag 13/1998) Rdets pjece Fleksjob", der er et led i Socialministeriets kampagne Det angr os alle - om virksomhedernes sociale ansvar", udsendes sammen med ministeriets flgeskrivelse (Bilag 9/1998). Socialministeriets nye bekendtgrelse og forretningsorden om et Centralt Handicaprd. (Bilag 8/1998) Forsknings- og Udviklingscentret for Hjlpemidler og Rehabilitering udgiver nyhedsbrevet Link, der er fremsendt med beskrivelse af, hvordan de afsatte midler til projektsamarbejde er anvendt. (Bilag 1a/1998) Arbejdsministeriets fordeling af midler fra satsreguleringspuljen, december 1997. (Bilag 120a/1997) Dagsorden for Rdsmde marts 1998 - Beretning 1997 fra Det Centrale Handicaprd - Samarbejde med Socialministeriet om informationskampagne om fleksjob - Rdets hringssvar p Socialministeriets opflgning af socialreformen ved vejledninger og bekendtgrelser - Socialforskningsinstituttets undersgelse af danske virksomheders sociale ansvar - Det Europiske Handicapforum - Mde med specialrapportr Bengt Lindqvist - Ankestyrelsens afgrelse om retten til at medtage revalideringsydelse til studieopohold i udlandet - Initiativ for at fremme Standardreglerne i forbindelse med 5-rsdagen for FN's vedtagelse - Trafikministeriets arbejdsgruppe om individuelle krselsordninger - Rapport fra Socialministeriets udvalg om psykisk handicappe- des retssikkerhed og tilhrende lovforslag samt Rdets hrings- svar herover