HandicapRd Information no. 3/96 Oktober 1996 Indholdsfortegnelse: Nej til forbud ja til FN's Standardregler En ny handicapstrategi for EU Boligministeriet undersger handicapkravene Udviklingscentrets formand besger Rdet Rapport om dvblinde og dvblindblevne Uddannelsesreform Psykiatrilovsundersgelsen Nyt medlem i Rdet Helios II bliver afviklet Udvalg bliver ikke frdigt til tiden Breve om uddannelser 20. mio. kr. til nyt center i Taastrup Punkter p sidste Rdsmde Brevvekslinger mellem Rdet og myndighederne Hringssvar fra Rdet Notater og andet sagsmateriale Byggeri for handicappede p CD-rom Nej til forbud ja til FN's Standardregler I forbindelse med Regeringskonferencen om revision af EU-Traktaten anbefalede Rdet p sit septembermde en politisk udtalelse i Traktatens indledning, der forpligter svel EU-landene som EU- administrationen til at efterleve FN's Standardregler om lige muligheder for handicappede. Derudover foreslog Rdet, at der med hjemmel i Traktaten etableres et Europisk Handicaprd med ligelig fordeling af reprsentanter for de europiske handicaporganisationer og alle Generaldirektoraterne. Baggrunden for beslutningen var en lang rkke europiske handicaporganisationers nske om at indstte et forbud mod diskrimination p grund af handicap i EU-Traktaten, hvilket bl.a. kom tydeligt frem p de Handicappedes Parlament i december 1993. EU-Kommissionen havde i sin Hvidbog fra 1994 foreslet indfjelse i Traktaten af specifikke bestemmelser om bekmpelse af diskrimination p grund af blandt andet handicap. Ogs den skaldte Reflektionsgruppes oplg til Regeringskonferencen foreslog, at Traktaten klart skulle tilslutte sig princippet om anti- diskrimination p grund af blandt andet handicap. Da Regeringskonferencen, som strkker sig over mindst et r, startede i Torino i marts 1996, fandt Det Centrale Handicaprd det derfor ndvendigt at overveje, hvilken holdning Rdet skulle anbefale den danske regering at fremme under Regeringskonferencen for s vidt angr forbedring af handicappedes forhold i EU. I Danmark har handicappolitikken vret frt i kraft af det, vi plejer at kalde "de gode viljer's politik" og gennem holdningspvirkning. Handicaporganisationerne har ikke nsket en srlov for mennesker med handicap som f.eks. den amerikanske Americans with Disabilities Act. Ndvendig lovgivning for mennesker med handicap kommer kun p tale i en specialbestemmelse i den lovgivning, der generelt regulerer det pgldende omrde, hvis der er behov for kompensation for handicappet. Et forbud i Traktaten mod diskrimination af mennesker med handicap var derfor ikke, hvad vi nskede i Danmark. P den anden side havde man forstelse for de lande, der nskede en Traktatbestemmelse, der kunne sttte brugerne i deres bestrbelser for at f en bedre behandling af handicappede i deres lande. Rdet nedsatte en arbejdsgruppe, hvis oplg blev drftet p septembermdet. Netop i september skulle Regeringskonferencen tage fat p menneskerrettighederne, og herunder anti- diskriminationsforbud. I mellemtiden var begejstringen for et diskriminationsforbud klnet, da der var betnkeligheder ved, om et Traktatfastsat forbud ville fastlse det enkelte lands handicappolitik, ligesom der var frygt for, at en sdan bestemmelse ville betyde srdeles omkostningskrvende tiltag for at skabe tilgngelighed for handicappede overalt og med det samme. Arbejdsgruppens oplg, som Rdet tilsluttede sig enstemmigt, foreslr en ordning, hvor de enkelte lande fortsat kan have en handicappolitik, der tager hensyn til forholdene i det enkelte land i erkendelse af, at alle EU-landene i forvejen har tilsluttet sig FN's Standardregler om lige muligheder for handicappede. En politisk forpligtende tilkendegivelse i Traktatens indledning, der opfordrer EU-landene og EU-administrationen til at efterleve Standardreglerne, ville have en effekt. Arbejdsgruppen foreslog samtidig i tilknytning hertil etablering af et Europisk Handicaprd, der skal sikre Kommissionen den ndvendige helhedsorienterede ekspertise i handicapforhold ved et formaliseret samarbejde med brugerne. Et hringsberettiget Europisk Handicaprd vil kunne udgre et formaliseret hringsorgan for Kommissionen og vil vre medvirkende til, at den europiske handicappolitik bliver demokratiseret, ben, helhedsorienteret og sektoransvarlig. Rdet tilsluttede sig arbejdsgruppens oplg, og brevet med Rdets anbefalinger blev sendt til statsminister Poul Nyrup Rasmussen den 26. september 1996. Kopi af Rdets brev til statsministeren kan fs ved henvendelse til Rdets sekretariat. En ny handicapstrategi for EU Kommissionen udsendte den 30. juli 1996 en meddelelse om en ny handicapstrategi. Kommissionen finder den hidtidige handicappolitik utilstrkkelig og lgger op til en ny, der tager udgangspunkt i FN's Standardregler om lige muligheder for handicappede. Det skal ske ved at identificere og fjerne de forskellige hindringer for lige muligheder og ved handicappedes fulde deltagelse i alle livets facetter. Politikken gr ud fra princippet om at handicappedes behov indarbejdes i de regler og lsninger, der glder for alle andre, i stedet for at lave srforanstaltninger kun for handicappede. Desuden skal brugerne i hjere grad inddrages. Det primre ansvar for at handle ligger hos medlemsstaterne, men Kommissionen regner ogs med selv at tage initiativer. Kommissionen foreslr samtidig EU-Rdet, at vedtage en resolution om lige muligheder for handicappede. Et udkast til denne Rdsresolution er vedlagt dokumentet. Udkastet til Rdsresolution sttter Standardreglerne, men er ikke blot en gentagelse af dens moralske og politiske forpligtelser. Rdsresolutionen beskrives som en hjtidelig politisk forpligtelse fra medlemsstaternes side, bde individuelt og kollektivt i Rdet, til at strbe mod mlstningen om at skabe lige muligheder for handicappede og afskaffe negativ forskelsbehandling. Men det sker i respekten for de forskelligartede systemer inden for Unionen ud fra subsidiaritetsprincippet. Kommissionens papir er allerede frdigbehandlet, men udkastet til en Rdsresolution forventes frst at komme til behandling i EU-Rdet tidligst i december 96. En Rdsresolution er uden bindende retsvirkninger, men forpligter EU- Rdet politisk. Socialministeriet har sendt Kommissionens meddelelse sammen med udkast til Rdsresolution til Det Centrale Handicaprd med anmodning om en udtalelse. Det Centrale Handicaprd diskuterede EU-strategien p septembermdet. Rdet fandt, at meddelelsen og udkastet til EU- Rdsresolution giver udtryk for en ny handicappolitik, der svarer udmrket til den danske linje med lige muligheder og samme regler for alle i stedet for srlove for handicappede. Der fokuseres meget p et tilsyn med handicappolitikken i medlemsstaterne, der kunne svare til en Specialrapportr-virksomhed. EU-Rdsresolutionen giver udtryk for nsker om brugerinddragelse, og der foresls forskellige tiltag, men der bliver ikke lagt op til nogen retlig forpligtelse til at hre brugerne. Imidlertid er en EU-Rdsresolution efter Det Centrale Handicaprds opfattelse et for svagt instrument, og der er behov for en mere fast struktur for brugerinddragelsen. Derfor har Rdet sendt et hringssvar den 27. september. I svaret hedder det, at Det Centrale Handicaprd ser den foreslede handicappolitik som et stort skridt fremad i retning af lige muligheder for handicappede. Det Centrale Handicaprd foreslr, at princippet om handicapkompensation indgr i dokumentet, hvilket vil sige, at mennesker med handicap kompenseres for den ulempe, der er forbundet med handicappet og de merudgifter, deres handicap pfrer dem. Rdet lgger op til, som i Rdets brev til regeringen om Regeringskonferencen, at der i Traktatens indledning henvises direkte til FN's Standardregler. Rdet foreslr endelig etablering af et Europisk Centralt Handicaprd med hjemmel i Traktaten og med ret til at blive hrt. Se i vrigt artikel om nej til forbud - ja til Standardregler. Boligministeriet undersger handicapkravene I perioden 1. september 1992 til 31. august 1993 gennemfrte Boligministeriet den frste undersgelse af samtlige kommuners overholdelse af byggelovgivningens handicapkrav. Denne undersgelse viste, at der i 13% af byggesagerne blev konstateret overtrdelser af handicapkravene i bygningsreglementet. I ca. 68 % af de sager, hvor der er konstateret overtrdelser, har kommunerne krvet ndringer, s handicapkravene overholdes. I ca. 20 % af sagerne har kommunerne givet dispensation. Overtrdelserne vedrrer navnlig bestemmelserne om niveaufri adgangsforhold til bygningerne samt indretning af handicapegnet toilet. Den anden undersgelse, som er en opflgning af den landsdkkende undersgelse fra 1992-1993, satte Boligministeriet i gang i december 1995. Denne undersgelse er foretaget som en stikprveundersgelse af 18 kommuners overholdelse af byggelovgivningens handicapkrav. Resultatet af denne undersgelsen er desvrre nsten identisk med frste undersgelse, idet der i 13 % af byggesagerne under byggesagsbehandlingen blev konstateret overtrdelser af handicapkravene. I 60 % af sagerne med overtrdelser af handicapkravene har kommunerne stillet krav om, at der skal gennemfres projektndringer eller krvet, at der efterflgende sker en opfyldelse af handicapkravene. I 20 % af sagerne med overtrdelser har kommunerne givet dispensation, og i halvdelen af disse sager har dispensationen vret givet med vilkr om opfyldelse af handicapkravene p en anden mde end den foreskrevne i bygningsreglementet. I 20 % af sagerne med overtrdelser har kommunen tilsyneladende ikke reageret. Det svarer til 3 % af samtlige byggesager, der indgr i stikprveundersgelsen. Stikprveundersgelsen viser, at problemerne med overholdelsen af handicapkravene stadig koncentrerer sig om at f bestemmelserne om niveaufri adgangsforhold til bygningerne samt indretning af handicapegnet toilet opfyldt. Desvrre viser Boligministeriets to undersgelser, at den information og fokusering p byggelovgivningens handicapkrav, som Boligministeriet har ivrksat, ikke har bret frugt. Det Tvrministerielle udvalg er orienteret om resultatet af Boligministeriets stikprveundersgelse. Det Centrale Handicaprd forventer derfor, at det Tvrministerielle udvalg kommer med forslag til, hvordan man fremover vil sikre, at byggelovgivningens handicapkrav overholdes. Hvis det Tvrministerielle udvalg ikke kommer med forslag til, hvordan handicapkravene i byggelovgivningen overholdes, hber Rdet, at boligministeren fastholder, hvad han lovede ved sit besg i Handicaprdets mde den 12. december 1995. Her sagde ministeren, at kommunernes overholdelse af handicapkravene nok ville blive strammet op. Den nye opflgende undersgelse er frdig til januar, forklarede ministeren endvidere og kan s bruges af handicapudvalget. Undersgelserne gr, at man kan forholde sig til facts og ikke kun til konkrete sager. Boligministeriet har allerede selv gjort noget i et forsg p at f kommunerne til at overholde Bygningsreglementets handicapkrav og f det gjort klart, hvor vigtigt det er, at reglerne bliver overholdt. I januar 1994 udsendte boligministeren en holdningbearbejdende video om bygningsreglementets handicapkrav til samtlige borgmestre. Et andet initiativ er tilfjelsen af handicapkravene i det standardblanketmateriale, som bliver anvendt ved den kommunale byggesagsbehandling. Udviklingscentrets formand besger Rdet Vicedirektr Poul Erik Pedersen, der er formand for bestyrelsen for Udviklingscenter for beskftigelse p srlige vilkr, var inviteret til at fortlle Rdet om Udviklingscentret p septembermdet. Vicedirektr Poul Erik Pedersen fortalte, at mlgruppen for Udviklingscentret er alle, der ikke kan leve op til arbejdsmarkedets sdvanlige vilkr, hvilket ogs vil sige handicappede. Det kan vre mennesker, der har vret i arbejde, og mennesker, der aldrig er kommet ind p arbejdsmarkedet. Udviklingscentret er selvejende og landsdkkende. Initiativet er taget af Social- og Arbejdsministerierne, der ogs str for finansieringen af de tre forsgsr. I Udviklingscentrets bestyrelse sidder arbejdsmarkedets parter og reprsentanter for Social-, Arbejds- og Finansministerierne. Der er ingen reprsentanter for handicaporganisationerne, og Poul Erik Pedersen opfordrede derfor til, at handicaporganisationerne og andre med interesse for handicapsprgsml kontaktede ham personligt om synspunkter p handicappedes beskftigelse p srlige vilkr. For at skaffe en bredere baggrund for arbejdet vil Udviklingscentret etablere et Kontaktforum, der kan bidrage med erfaringer og ideer. Handicaprdet blev inviteret til at deltage i dette arbejde. Der er for hvert af de tre r afsat forsgsmidler, der i 1996 udgr 36 mio. kr. og de to flgende r 20. mio. kr. Der vil typisk kun gives sttte for et r ad gangen. Alle projekter afsluttes med en evaluering. Den frste ansgningsrunde starter her i oktober. Centret har 11 medarbejdere, hvoraf de 5 er rejsende. De yder gratis rdgivning, vejledning i formulering af ansgninger til projektmidlerne og i, hvordan projektet skal evalueres. Poul Erik Pedersen var meget opmrksom p, at Udviklingscentret skal arbejde konkret og jordnrt som fdselshjlper for nye mder at skaffe beskftigelse p til dem, der ikke kan arbejde p almindelige vilkr. Det er vigtigt at n ud til den enkelte virksomhed for at pvirke holdningerne ikke alene hos ledelsen, men ogs hos medarbejderne, i retning af at acceptere kolleger, der ikke kan klare arbejdet p normale vilkr. Rdet venter sig meget af det fremtidige samarbejde og tager naturligvis mod opfordringen til at indg i Udviklingscentrets kontaktforum. Udviklingscentret har adresse i Jernbanegade 4. 3. sal, 1608 Kbenhavn V. Telefon 33 32 66 96. Centret er desvrre for jeblikket ikke tilgngeligt for krestole, men man arbejder i Centret p at f dette ndret. Rapport om dvblinde og dvblindblevne Amtsrdsforeningens arbejdsgruppe, der siden 1994 har arbejdet p en rapport om dvblinde og dvblindblevne, er netop blevet frdig. Rapporten er blevet sendt til hring hos bl.a. Rdet, der i sit svar fra den 30. august 1996 tilsluttede sig arbejdsgruppens anbefalinger. Rdet understregede i sit svar, at det er af afgrende betydning, at rapportens anbefalinger rent faktisk ogs fres ud i livet, uanset om anbefalingerne er forbundet med ekstra udgifter. Rdet pegede i sit svar desuden p behovet for, at konsulentordningen finansieres af amterne i fllesskab efter objektive kriterier, uanset hvor meget det enkelte amt benytter ordningen. Desuden anbefaler Rdet, at der hurtigst muligt bliver etableret et velfungerende og veluddannet tolkekorps, samt at alle former for nye teknologier bliver taget med i overvejelserne for at fremme kommunikationen mellem dvblinde og omverdenen. Som et sidste punkt siger Rdet i sit svar, at der br sttes meget massivt ind p at forbedre revalideringsindsatsen overfor dvblinde. Arbejdsgruppen blev i vrigt nedsat i 1994, efter at Dansk Dvblindeforbund havde henvendt sig til socialministeren for at f hende til at stte en undersgelse i gang af dvblinde og dvblindeblevnes situation i forhold til konsulenter, kontaktpersoner, tolkebistand, og kurser for dvblinde. Arbejdsgruppens kommissorium blev at beskrive og vurdere de nuvrende tilbud til unge og voksne dvblinde og eventuelt fremstte forslag til ndringer. Hovedanbefalingerne i rapporten er opdelt i 3 lag. En generel del, hvor arbejdsgruppen bl.a. anbefaler, at alle kommunernes tilbud til borgerne ogs skal vre tilgngelige for dvblindegruppen. Arbejdsgruppen tilrder desuden, at kommunerne og amterne modtager tilstrkkelige og uddybende informationer om de ca. 1200 dvblinde og dvblindblevne, som vi har i Danmark, som en forudstning for at kommunerne kan leve op til kravet om at gre alle kommunens tilbud tilgngelige ogs for dvblindegruppen. I de specielle anbefalinger for dvblindfdte siger arbejdsgruppen, at de gerne ser, at der bliver udarbejdet en oversigt over alle dvblindfdte i Danmark. Oversigten skal sige noget om beskftigelse, dgninstitutionstilbud og undervisning. Om dvblindblevne siger arbejdsgruppen i sine anbefalinger, at arbejdsvilkr og uddannelse af kontaktpersoner er vigtig, ligesom det er vigtigt for de dvblindblevne, at de modtager tilstrkkeligt med undervisning, for at de bedre kan klare deres nye situation. Rapporten kan i vrigt fs ved henvendelse til Amtrdsforeningen, Anette Friis, telf. 3529 8212. Uddannelsesreform Siden begyndelsen af 1980'erne har sektoransvarlighedsprincippet vret en del af den officielle danske handicappolitik. Sektoransvarlighedsprincippet indebrer, at den sektor, som i vrigt er ansvarlig for at udbyde ydelser og service p et bestemt omrde, ogs er ansvarlig for at disse ydelser er til rdighed for mennesker med handicap. Princippet indebrer med andre ord, at handicappede ikke skal "rende rundt" fra myndighed til myndighed for at f ydelser, som andre fr leveret lige henne om hjrnet. Sektoransvarlighed p uddannelsesomrdet har gentagede gange vret til drftelse i Rdet der bragte det op over for Undervisningsministeriet og de vrige ministerier, som er ansvarlige for tilrettelggelse af uddannelse. Desvrre m man nok konstatere, at bestrbelserne ikke har frt til de nskede resultater. P nr nogle f undtagelser, er der ikke sket vsentlige fremskridt i meget lang tid. Et af problemerne er muligvis, at problemet med sektoransvarlighed er blevet sgt lst efter salami-taktikken. Uddannelsesomrde for uddannelsesomrde er blevet prsenteret for nsket om forbedringer. Men problemet er mske i virkeligheden s komplekst, at det ikke lader sig lse isoleret for et enkelt uddannelsesomrde. De forandringer, som er ndvendige, er s omfattende, at kun en egentlig gennemgribende reform, hvor hele omrdet endevendes samtidig, vil kunne fre til de nskede forandringer. Man m derfor stille sprgsmlet om tiden er inde til en uddannelsesreform for handicappede. En reform, som ikke kun ser p specialpdagogisk sttte i form af undervisnings- og hjlpemidler, dispensationspraksis og eksamensformer etc., men som ogs inddrager fysisk tilgngelighed og forsrgelsesgrundlaget. Udgangspunktet for en sdan reform af lovgivningsgrundlaget er naturligvis ikke en afskaffelse af revalideringssystemet, men et oplg til en ndring af grnsedragningen mellem revalidering og fri og lige adgang til uddannelsessystemet. I dag er det sdan, at stort set alle handicappede, som gennemfrer et uddannelsesforlb efter grundskolen og mske de frste ungdomsuddannelsesr, gennemfrer uddannelsen som et revalideringsforlb. Det er den mde handicappede fr finansieret deres uddannelse p, og det er sdan man fr sine handicapkompenserende ydelser. Konsekvensen heraf er for det frste, at man betragter de allerfleste handicappede uddannelsessgende som sociale klienter der skal revalideres. For det andet betyder systemet, at der etableres et reelt dobbelt optagelsessystem. Handicappede uddannelsessgende skal ikke alene leve op til uddannelsens formelle optagelseskriterier - de skal ogs overbevise deres kommune om, at uddannelsen er del af en relevant erhvervsplan. Det forhold, at handicappede studerendes forsrgelsesgrundlag og de handicapkompenserende ydelser hjemles i bistandsloven, betyder ogs, at handicappede er underlagt de generelle bestemmelser, der glder for modtagelse af ydelser efter bistandsloven. Det har frt til regulre ligebehandlingsproblemer i forhold til handicappede studerendes mulighed for at tage ophold i udlandet som en del af deres studie. Ydelser efter bistandsloven kan nemlig ikke i tilstrkkeligt omfang medbringes til udlandet. Det glder bde revalideringsydelsen og personlige hjlpemidler. Det er vigtigt at understrege, at der fortsat skal vre mulighed for at kunne gennemfre en uddannelse som del af et revalideringsforlb. Mange unge og voksne har brug for det sociale sikkerhedsnet og den hndsrkning, der ligger i et veltilrettelagt revalideringsforlb, men det m ikke vre eneste alternativ for mennesker med handicap. P den baggrund bad Det Centrale Handicaprd p sit seneste mde Center for Ligebehandling af handicappede, at tage problemstillingen med p sin arbejdsplan for 1997 med henblik p at prsentere Rdet for en eller flere lsningsmodeller inden udgangen af 1997. Psykiatrilovsundersgelsen Psykiatriloven blev vedtaget i 1989, og samtidig besluttede Folketinget, at loven skulle revideres i folketingsret 1994-95. Her blev revisionen imidlertidig udsat til 1996-97, fordi Folketinget ville vente p resultaterne af et forskningsprojekt, som justitsministeren havde sat i gang med det forml at finde ud af, hvordan psykiatriloven fungerede i praksis. Psykiatrilovsundersgelsen er nu blevet frdig og fremlagt af Justitsministeriets Retspsykiatriske Klinik i ikke mindre end 3 omfangsrige bind. Undersgelsen giver en omfattende dokumentation for udviklingen i perioden fra 1991-1993 i tvangsanvendelsen, domstolenes og patientklagenvnenes behandling af klagesager, forholdene for patienter p de psykiatriske afdelinger og ordningen om patientrdgivning. Undersgelsen siger, at anvendelsen af tvang i psykiatrien har vret stigende i undersgelsesperioden. Dette glder bde tvangsindlggelser, tvangstilbageholdelser, tvangsbehandling med medicin og tvangsfiksering. Den stigende anvendelse af isr de sidste 3 former for tvang, som udves under selve indlggelsen, sttes i undersgelsen i sammenhng med manglende ressourcer p de psykiatriske afdelinger. Undersgelsen siger desuden, at stigningen i antal tvangsindlggelser er jvnt fordelt over hele landet og tilsyneladende ikke er pvirket af, hvor langt man i de enkelte amter er kommet med udbygningen af distriktspsykiatrien. Ydermere lever mange psykiatriske afdelinger ikke op til de ml for god sygehusstandard, der blev opstillet af Kallehauge-udvalget i forbindelse med forarbejderne til den nugldende psykiatrilov, hedder det endvidere i undersgelsen. Mange afdelinger er prget af overbelgninger, hvilket bl.a. medfrer en get anvendelse af tvang, for hurtig udskrivning og indskrnkning i frihedsgoder. Undersgelsen viser, at reglerne om patientrd, patientmder ikke fungerer, mens patientrdgivningen fungerer godt Undersgelsen vil danne grundlag for justitsministerens lovforslag om revision af psykiatriloven, der forventes at blive fremsat i lbet af efterret 1996. Nyt medlem i Rdet Som aflser for Niels Arthur Hansen, der har siddet i Rdet siden 1990, har Socialministeriet efter indstilling fra De Samvirkende Invalideorganisationer udpeget Henny Jacobsen fra Scleroseforeningen. Helios II bliver afviklet Med et budget p 47,3 millioner ECU har EU gennem HELIOS II i de sidste 4 r vret med til at stte fokus p 30 millioner handicappede medborgere. Gennem konferencer, seminarer og studiebesg har arbejdsgrupper i HELIOS-programmet forsgt at skabe nogle retningslinjer for handicappede i alle EU-lande, men bde HELIOS II og Det Europiske Handicapforum m nu se sine dage talte, idet begge programmer vil blive afviklet efter 3 rs planlagt virke. Helios II programmet bliver ikke efterfulgt af et nyt program. Det skyldes bl.a., at der i EU arbejdes for indfjelse af en anti- diskriminationspassus i Maastricht Traktaten. Derved er fokus bevget vk fra udveksling af metoder til opnelse af ligebehandling til konkret handling gennem lovgivning. For at sikre kontinuitet og fremskridt i det arbejde, der er udfrt i Helios II, oprettede Handicapforum den 6. maj 1996 et uafhngigt Europisk Handicapforum. Formlet med dette Forum er at fastholde og udbygge de fremskridt, der allerede er opnet i bestrbelserne for at sikre handicappedes rettigheder og fremme integration af personer med handicap i alle relevante europiske institutioner og internationale institutioner. Det nye Handicapforum har status som en non-profit organisation og er ikke tilknyttet et specifikt program under Europa Kommissionen. Det nye Forums opgave bliver at rdgive bredt om handicapsynspunkter i alle EU's sektorer. Europa Kommissionen har sledes prvet at efterleve princippet om sektoransvar ved ikke at lade Handicapforum vre tilknyttet handicapkontoret, femte Generaldirektorat. Der er planlagt en 2-rig overgangsperiode. Forum skal bl.a. tage hjde for det nye at krav om et flertal af medlemmerne i de organisationer, som er reprsenteret, skal vre personer med handicap eller prrende til personer, som ikke selv kan varetage egne interesser. Udvalg bliver ikke frdigt til tiden Det tvrministerielle udvalg, som er nedsat af boligministeren for at opfylde regel nr. 5 om tilgngelighed i FN's Standardregler, afholdt den 20. september 1996 sit tredje brugerpanelmde. Desvrre er udvalget blevet forsinket i sit arbejde, s der bliver afholdt endnu et brugerpanelmde den 30. oktober, inden udvalget afleverer betnkningen i slutningen af oktober mned. Til brugerpanelmdet var der udarbejdet et udkast til betnkning om tilgngelighed for alle til det fysiske milj. Udkastet til betnkningen indeholder en status for lovgivningen og en gennemgang af tilgngeligheden til bygninger, campingspladser og skovstier og lignende i sektor for sektor. Til brugerpanelmdet var der ligeledes udarbejdet et diskussionsoplg omkring udvalgets overvejelser om virkemidler i fremtidige indsatser om fysisk tilgngelighed. Sektorstatussen blev modtaget af brugerpanelet med kritik, idet den giver et mere positivt billede af den bygningsmssige tilstande, end tilfldet er i virkeligheden. Der var en livlig debat under diskussion af diskussionoplgget. Det er p nuvrende tidspunkt svrt at sige noget om, hvorvidt Det Centrale Handicaprds nsker for arbejdet i det tvrministerielle udvalg vil blive tilgodeset. Derfor ser Rdet frem til dels at modtage materialet til det nste brugerpanelmde og dels den endelige betnkning. Breve om uddannelser Det Centrale Handicaprd sendte i august mned breve til undervisningsminister Ole Vig Jensen og arbejdsminister Jytte Andersen samt erhvervsminister Mimi Jakobsen, kulturminister Jytte Hilden og landbrugsminister Henrik Dam Kristensen. I brevene peger Rdet p, at det kan vre meget vanskeligt at f dkket de srlige behov, som handicappede har for hjlpemidler, dispensation fra eksamens- og prvebestemmelser, srligt tilrettelagte undervisningsmidler, personlig hjlp i form af tolke eller sekretrbistand m.v. inden for rammerne af de gldende regler. I brevene til arbejds- og undervisningsministrene henvises til Ligebehandlingscentrets beretning 1995, som peger p behovet for en srlig indsats i forhold til handicappedes adgang til efter- og videreuddannelse. Rdet foreslr derfor, at der som en forsgsordning etableres en ordning, hvorefter handicappede har mulighed for at sge personlig assistance til efter- og videreuddannelse. I brevene til erhvervs -, landbrugs- og kulturministrene henviser Rdet ligeledes til Centrets beretning, hvoraf det fremgr, at i der i disse ministeriers regler om uddannelse inden for deres omrde kun i meget begrnset omfang er taget hensyn til handicappedes srlige behov. Rdet skriver derfor til disse tre ministre, at det er af stor betydning, at der fortsat er opmrksomhed omkring disse problemer, s der i forbindelse med den lbende regeljustering sker en konstant tilpasning af reglerne til princippet om sektoransvarlighed. Erhvervsminister Mimi Jakobsen svarede den 6. september 1996 p Rdets brev. Erhvervsministeren er enig i, at handicappede skal sikres samme adgang til uddannelsessystemerne som alle andre, men mener, at der ved sfartsuddannelserne m tages stilling til den konkrete handicappede ansger. Ogs landbrugsminister Henrik Dam Kristensen har den 4. oktober 1996 svaret p Rdets henvendelse. Landbrugsministeren oplyser, at der inden for Landbrugs- og Fiskeriministeriets omrde som eneste uddannelse gennemfres en to-rig basisuddannelse til fiskeribetjent. Det arbejde, som uddannelsen sigter p, foregr under forhold, der ofte er meget vanskelige og ministeren ser derfor ikke noget perspektiv i at smidiggre uddannelsen med henblik p at kunne tiltrkke handicappede. 20. mio. kr. til nyt center i Taastrup Forsknings- og Udviklingscenter for Hjlpemidler og Rehabilitering blev p initiativ fra Erhvervsministeriet etableret som en selvejende institution i begyndelsen af 1996. Erhvervsfremmestyrelsen bidrager med 14. mio. kr. rligt til Centrets arbejde. Alle Centrets 5 medarbejdere er nu ansat med civilkonom Thomas Holm som daglig leder. Centret har til huse hos Hjlpemiddelinstituttet p Gregersensvej i Taastrup. Bestyrelsesformand er direktr Ernst Klbel og DSI's reprsentant i bestyrelsen er formand for DSI John Mller. Formlet er at igangstte forsknings- og udviklingsprojekter, som skal opmuntre erhvervslivets produktudvikling af hjlpemidler til ldre og handicappede, og som bidrager til at lse problemer for mennesker med handicap. nsket er at lgge op til en strkere produktudvikling, der bde kan give bedre forhold for mennesker med handicap, men ogs kan give virksomhederne i den danske hjlpemiddelindustri bedre vilkr for at konkurrere om et stort og voksende marked p verdensplan. Centret fr et belb p 20. mio. kr. rligt i de nste tre r, og det bliver fra januar 1997 muligt at sge om midler til projektsttte. Indsatsen skal finde sted forskellige steder i landet, og medarbejderne skal fungere som opsgende, formidlende og koordinerende parter. Udviklingscentret har opfordret en rkke aktrer i processen, herunder Det Centrale Handicaprd, til at komme med forslag og kommentarer til Udviklingscentrets oplg til strategiplan for 97. Rdet har i hringssvaret hjt prioriteret lsninger, der dkker alles behov frem for speciallsninger for handicappede, ligesom Rdet har understreget behovet for yderligere viden om kortteknologien, f.eks. borgerkort. Nrmere oplysninger fs hos Udviklingscentret, tlf. 43 99 40 35, fax 43 99 40 79. Punkter p sidste Rdsmde Besg af bestyrelsesformand i Udviklingscenter for beskftigelse p srlige vilkr, vicedirektr i Ledernes Hovedorganisation, Poul Erik Pedersen. Handicap IT-handlingsplanen "Frihed til at vlge". CD-rom om Handicap, arkitektur og design. Trafikministerens udvalg om de individuelle krselsordninger. Sundhedsstyrelsens nye Vejledning om specialeplanlgning og lands- og landsdelsfunktioner. Amtsrdsforeningens hring af 23. maj over "Rapport fra arbejdsgruppen om dvblinde". Sundhedsstyrelsens hring over udkast til redegrelse om "Spontan abort eller fdsel?". Pensionsudbetaling til voksne handicappede p dgninstitutioner for brn og unge. Psykiatrilovsundersgelsen af august 96 ved Per Nrgaard Poulsen. Formidlingscenter st's undersgelse "Handicappedes tilknytning til arbejdsmarkedet" af juli 1996. Nyt fra boligministerens tvrministerielle udvalg. Forslag om forbud i EU-Traktaten mod diskrimination p grund af bl.a. handicap. Boligministeriets anden undersgelse af kommunernes dispensationspraksis fra byggelovgivningens handicapkrav. Rapport fra Serviceudvalget og fra Udvalget om hjlpemidler og andre handicapkompenserende ydelser. Socialministeriets hring over rapport fra Udvalget om kontanthjlp, aktivering og revalidering m.v. Resultat af Ligebehandlingscentrets anden undersgelse af voksne med handicap p brneinstitutioner. Valg af medlem til bestyrelsen for Center for Ligebehandling af Handicappede. Reform af undervisningsomrdet for elever/studerende med handicap - fra klient til SU-berettiget. Der blev fastsat flgende datoer for Rdets mder i 1997: Tirsdag den 18. marts 1997 kl. 13.30 Tirsdag den 17. juni 1997 kl. 13.30 Onsdag den 17. september 1997 kl. 13.30 Onsdag den 10. december 1997 kl. 13.30 Brevvekslinger mellem Rdet og myndighederne Boligministerens svar af 26. juni 1996 p Rdets henvendelse den 13. marts 1996 vedrrende amtskommunernes etablering af plejeboliger for personer med vidtgende fysiske og psykiske handicap. Boligministeren oplyser, at der i Bygge- og Boligstyrelsens regi, i forlngelse af en rkke indledende drftelser med Socialministeriet, i marts mned i r er nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af Amtsrdsforeningen, Socialministeriet, Kommunernes Landsforening og Kbenhavns og Frederiksberg Kommuner. Bygge- og Boligstyrelsen har oplyst, at Socialministeriet forhandler med Amtsrdsforeningen om det prcise indhold i en rundskrivelse til kommuner og amtskommuner om etablering af amtskommunale plejeboliger efter ldreboligloven, herunder konsekvenserne i forhold til den sociale lovgivning. Det Centrale Handicaprd har den 27. juni 1996 i brev til Forskningsministeriet peget p De Samvirkende Invalideorganisationer som medlem af Telebrugernvnet og af Teleklagenvnet, idet DSI reprsenterer den forbrugermssige sagkundskab, der er ndvendig for at tilgodese de srlige behov, som handicappede har p teleomrdet. Dansk Handicap Forbund har i brev af 3. september oplyst, at Nordisk Handicap Forbund har drftet problemstillingerne i forbindelse med de overvejelser, der aktuelt foregr vedr. indfrelse af en bred antidiskriminationsbestemmelse i EU's unionstraktat. Samtlige nordiske landes handicapforbund er enige i, at mlet for det handicappolitiske arbejde skal vre: Ligestilling for mennesker med handicap - fremfor indfrelse af en antidiskriminationsbestemmelse. Hringssvar fra Rdet Det Centrale Handicaprds hringssvar af 26. juni 1996 til Undervisningsministeriet vedr. udkast til bekendtgrelse om ndring af bekendtgrelse om sttte til folkeoplysning. Lovndringerne vedrrer reglerne om regnskab og revision for tilskud efter lovens kapitel 4, 5 og 6. Det Centrale Handicaprds hringssvar af 4. juli 1996 til Forskningsministeriet vedr. bekendtgrelse om betalingstelefoner. Rdet har forstet, at det udsendte bekendtgrelsesudkast er af meget midlertidig karakter, der har til forml at bryde TeleDanmarks monopol p at etablere betalingstelefontjenester, som forudsat i de politiske aftaler om teleliberaliseringen. Rdet ser derfor frem til snarest at modtage et nyt udkast til bekendtgrelse om betalingstelefoner, som inddrager de relevante krav til handicaptilgngelighed, nr EU-notifikationsprocessen er tilendebragt. Det Centrale Handicaprds hringssvar den 4. juli 1996 til Forskningsministeriet over udkast til bekendtgrelse om certifikater til betjening af radioanlg i maritime radiotjenester. I forbindelse med prveaflggelse er der i srlige tilflde mulighed for at aflgge prve under andre vilkr end sdvanligt, hvorved handicappedes ligestilling i prvesituationen sikres. Det Centrale Handicaprds hringssvar den 4. juli 1996 til Forskningsministeriet vedr. udkast til bekendtgrelse om oprettelse og drift af radioanlg i amatr-radio og amatrradiosatellittjenesten. Rdet gjorde opmrksom p, at der manglede mulighed for at aflgge prve under andre vilkr end de sdvanlige med henblik p at sikre handicappedes ligestilling i prvesituationen. Det Centrale Handicaprds hringssvar den 4. juli 1996 til Forskningsministeriet vedr. udkast til bekendtgrelse om udbud af telenet og teletjenester. I kapitlet om de srlige vilkr for udbud af taletelefonitjenester er det sikret, at alle brugere, der er tilsluttet tjenesten, har mulighed for via den udbudte tjeneste at f adgang til skrivetelefontjenesten og denne tjenestes ndkaldenummer. Det Centrale Handicaprds hringssvar den 4. juli 1996 til Forskningsministeriet vedr. udkast til bekendtgrelse om ndring af bekendtgrelse om fllesantenneanlg m.v. Rdet henleder opmrksomheden p, at der er grupper af handicappede, f.eks. blinde, personer med lsevanskeligheder m.v., der har brug for, at informationer, der er tilrettelagt skriftligt, gres tilgngelige gennem andre medier. Det Centrale Handicaprds hringssvar til Forskningsministeriet den 4. juli 1996 vedr. udkast til bekendtgrelse om certifikater til betjening af radioanlg i luftfartsradiotjenester. Der er ikke i udkastet mulighed for at aflgge prve under andre vilkr end sdvanligt, og Rdet forslr, at der i bekendtgrelsen indfjes en mulighed for at aflgge prve under andre vilkr end sdvanligt, hvorved handicappedes ligestilling i prvesituationen sikres. Det Centrale Handicaprds hringssvar til Forskningsministeriet den 4. juli 1996 vedr. udkast til bekendtgrelse om teleberedskab. Rdet advarer mod, at gruppen af abonnenter, der bruger skrivetelefon, afskres fra forbindelse med formidlingscentralen. Det Centrale Handicaprds hringssvar den 17. september 1996 til Socialministeriet vedr. hring over foreslag til lov om ndring af lov om social bistand (regler om oprettelse, visitation og finansiering m.v. af individuelt beskyttede enkeltpladser efter bistandslovens  91-95). Ved ndringen af kompetencen til oprettelse af 50/50 stillingerne sker der en administrativ forenkling, og Rdet opfordrer derfor til, at der arbejdes mod at lse de problemer, som den manglende dagpengeret og hvad dermed flger, giver for personer, der er ansat i en 50/50 stilling. Det Centrale Handicaprds hringssvar den 23. september 1996 til Undervisningsministeriet vedr. forslag til lov om ndring af lov om folkeskolen. Rdet bifalder forslagets understregning af, at der skal lgges afgrende vgt p forldrenes nsker i forbindelse med handicappede brns undervisning og skolegang. Det Centrale Handicaprds hringssvar den 23. september 1996 til Forsknings- og Udviklingscentret for Hjlpemidler og Rehabilitering vedr. Centrets oplg til strategiplan. To pejlepunkter br efter Rdets opfattelse indg med stor vgt i prioriteringen: "Mainstream-lsninger" der fremmer et samfund for alle, samt en rkke problemstillinger, som er specielle og rettet mod meget sm brugergrupper. Notater og andet sagsmateriale Referat af 2. brugerpanelmde afholdt den 10. juni 1996 af Det Tvrministerielle Udvalg for det fysiske miljs handicaptilgngelighed, afsendt af Bygge-og Boligstyrelsen. Notat af 29. juli 1996 med resultater fra Bygge- og Boligstyrelsens stikprveundersgelse i 18 kommuner om overholdelse af byggelovgivningens handicapkrav. Socialministeriets cirkulre nr. 114 af 28. juni 1996 om dagtilbud til brn efter bistandsloven. Regelsttet omhandler alene de kommunale tilbud, mens reglerne om de amtskommunale dagtilbud efter bistandslovens e 96 a-e fortsat findes i Socialministeriets cirkulre af 17. december 1986 om institutioner under amtskommunerne for personer med vidtgende fysiske eller psykiske handicap. I det nye cirkulre er der srlige bestemmelser om brn med handicap i kommunale dagtilbud i kapitel 4, pkt. 5 og i kapitel 5, pkt. 3. Socialministeriets lovbekendtgrelse nr. 612 af 24. juni 1996 om social pension. Der er alene tale om sammenskrivning af tidligere lovgivning. Socialministeriets bekendtgrelse nr. 613 af 24. juni 1996 om tilbud og betaling for bolig m.v. i plejehjem, beskyttede boliger og institutioner efter e 112 i bistandsloven, og om ret til at flytte til sdanne boliger i en anden kommune. Socialministeriets svar den 5. september 1996 til Folketingets Socialudvalg med ministerens kommentar til div. artikler vedr. retssikkerhed fra Socialpdagogen 15/96. Undervisningsministeriets lovbekendtgrelse nr. 534 af 18. juni 1996 af lov om folkeskolen. Andre bilag Guide: Kbenhavn og Frederiksberg...uden besvr? Med krestol p hotel, restaurant, museum, bibliotek, i biograf, teater, kirke, til musik m.v. Der er vedlagt kort over Kbenhavn og Frederiksberg, der viser, hvor der er parkeringspladser for invalidebiler og toiletter for handicappede. Dansk Handicap Forbund, april 1996. Tele Danmark A/S har i brev den 19. marts 1996 meddelt, at der er truffet beslutning om, at bningstiden for Skrivetelefontjenestens formidlingscenter, servicenummer 123, senest 1. januar 1997 ndres til dgnbent p alle ugens dage. Indtil da bibeholdes de nuvrende bningstider, og ndkaldenummeret 66140777 vil blive holdt bent et stykke tid efter ndringen, s eventuelle opkald besvares. Forsknings-og Udviklingscenter for Hjlpemidler og Rehabilitering har i pressemeddelelse den 20. juni 1996 orienteret om centret og dets opgaver. I pressemeddelelse den 3. september 1996 orienterer F & U Centret om, at centret nu er fuldt bemandet. Fra Socialministeriets "Vejledning om Sociale tilbud til ldre m.fl." juni 1996: Indholdsfortegnelsen. Fra: "Aktuelt fra Socialministeriet", juli 1996: Indholdsfortegnelse, kap. 9.3: Sindslidende, kap. 10: Handicapomrdet, kap. 12.2: Virksomhedernes sociale engagement, kap. 12.3: Udvalget om sknejob: et rummeligt arbejdsmarked og kap. 13.1: EU-Kommissionens handlingsprogram 1995-1997. Fra Socialministeriets "Vejledning om Social pension" juni 1996: Indholdsfortegnelse og indledning med resum. Socialministeriets "Undersgelse af forsrgelsesproblemer ved ledighed mellem ansttelse i to 50/50-stillinger." August 1996. Forskningsministeriets handlingsplan for handicappedes IT-brug: "Frihed til at vlge". August 1996. Fra Sundhedsstyrelsens redegrelse, juli 1996: "Spontan abort eller fdsel? En vurdering af praksis og konsekvenser ved gldende regelst samt forslag til ndringer": Kommissorium, arbejdsgruppens sammenstning, forlb og kap. 1, der indeholder en sammenfatning af redegrelsen. Nordiska Nmnden fr Handikappfrgor: "Handikapporganisationer i Norden. Adresskatalog 1996" og: "Funksjonshemmede i Norden. Egenandeler for helse-og sosialtjenester". Socialministeriets pressemeddelelse den 18. september 1996, hvori er orienteret om, at udkast til lov om social service er udsendt til hring i en lang rkke organisationer. Pressemeddelelsen indeholder et resum af lovudkastet. Socialministeriets pressemeddelelse den 18. september 1996, hvori det meddeles, at Handicapudvalget har afsluttet sit arbejde, og at den endelige rapport hermed offentliggres. Pressemeddelelsen indeholder bl.a. udvalgets vsentligste enkeltforslag. Byggeri for handicappede p CD-rom Det er frste gang i Danmark, at der er fremstillet et audio- visuelt projekteringsvrktj til planlgning af de fysiske omgivelser, s de ogs er tilgngelige for mennesker med handicap og andre, der har problemer med at frdes. I omkring 1000 sekvenser skildres ved hjlp af video, animation, tegninger og tale dagligdags aktiviteter i og uden for boligen. Udgangspunktet har vret en selvhjulpen krestolsbruger ud fra den opfattelse, at hvor der er plads til en krestol, kan alle andre ogs komme frem. Med CD-rom'en fr arkitekter, designere og producenter et velegnet vrktj til at sikre, at handicappede kan frdes i det fysiske milj p lige fod med andre mennesker. Og svel private som offentlige bygherrer fr et lettilgngeligt beslutningsgrundlag for tilrettelggelse af et samfund for alle. CD-rom'en kan bruges af svel PC- som MAC-brugere, og den findes bde i en dansk og en engelsk version. CD-rom'en om handicap, arkitektur og design er et resultatet af et forskningsprojekt ved lektor, arkitekt Poul stergaard fra Aarhus Arkitektskole. CD-rom'ens tekniske opbygning har arkitekt Lars Kiel ansvaret for, mens arkitekt Lars W. Jespersen har stet for den grafiske tilrettelggelse. CD-rom'en udgives af Christian Ejlers' Forlag, Brolggerstrde 4, 1018 Kbenhavn K, telefon 33 12 21 14, fax 33 12 28 84, og koster for enkeltbrugerlicens 398 kr., institutionslicens 598 kr. og bibliotekslicens 1.500 kr., alle priser er inkl. moms. Nyhedsbrevet er udgivet af Det Centrale Handicaprd, Bredgade 25, Sankt Ann Passage, Opgang F, 4.sal, 1260 Kbenhavn K, tlf: 3311 1044 skrivetelefon: 3311 1081 fax 3311 1082. e-mail: dch@pip.dknet.dk Handicaprd udkommer 4 gange om ret og fs ogs p diskette og lydbnd. Ansvarshavende redaktrer: Sekretariatschef Mogens Wiederholt i samarbejde med sekretariatsleder Lene Kann-Rasmussen. Lay-out: Informationsmedarbejder Eva de Lichtenberg Tryk Kruses Offset * Oplag: 800 * ISSN 1385-8062 Gengivelse af teksten er tilladt med tydelig kildeangivelse