

HandicapR†d 3, juli 1997

Kolofon

HandicapR†d udgives af Det Centrale Handicapr†d.Bredgade 25, Sankt Ann‘
Passage, opg.F 4.sal, 1260 K›benhavn K. Tlf: 33 11 10 44. Telefax 33 11 10
82. Skrivetelefon: 33 11 10 81. E-mail:  dch@dch.dk

HandicapR†d udkommer 4 gange om †ret og f†s ogs† p† diskette og lydb†nd.

Ansvarshavende redakt›rer: Sekretariatschef Mogens Wiederholt i samarbejde
med sekretariatsleder Lene Kann-Rasmussen.

Layout og redaktion: Informationsmedarbejder Morten Kidal. Gengivelse af
teksten er tilladt med tydelig kildeangivelse.

Indholdsfortegnelse

   * Kolofon
   * Kulturministeren bes›ger R†det
        o Tekstning af TV
        o Undervisning af arkitekter
        o St›tte ved uddannelse
   * Redeg›relse savnes
   * Ombudsmanden kritiserer praksis
        o Uddannelsen kan foreg† i udlandet
   * Sociale Tendenser 1997
   * Ingen p†tegning i eksamensbeviser
   * Specialr†dgivning under lup
   * IT-rettigheder †r 2000
   * Fokus p† forskning
        o Nyt ForskningsForum
   * Retssikkerhed for de svageste
        o N†r beboeren ikke kan sige fra
   * Fra barn til voksen via omnormering
        o B†de godt og ondt
   * Handicappede og arbejdsmarkedet
        o Et arbejdsmarked for alle
        o Lov om fleksjob
        o Fortrinsadgang
   * Siden Sidst
        o Konference om tilg‘ngelighed
        o Retssikkerhed forbedret
        o Handicappede i den nye EU-traktat
   * Bilag udsendt siden sidst
        o Brevveksling mellem R†det og myndighederne
        o H›ringssvar fra R†det
        o Andre bilag
        o Dagsorden for R†dsm›de juni 1997


Kulturministeren bes›ger R†det

Kulturminister Ebbe Lundgaard var p† bes›g ved Det Centrale Handicapr†ds
junim›de. Ministeren redegjorde bl.a. for arbejdet i Kulturministeriets
arbejdsgruppe om handicappedes adgang til kulturen. Udvalget har i sin
rapport bl.a. besk‘ftiget sig med tre kulturpolitiske omr†der, der har haft
R†dets s‘rlige opm‘rksomhed: handicappedes tilg‘nge-lighed til radio og
TV-programmer, arkitektstuderendes kendskab til handicapbehov og muligheden
for, at Kulturministeriet kan give hjemmel til specialp‘dagogisk st›tte ved
uddannelser i ministeriets regi.

Tekstning af TV

Kulturministeren vil p†pege overfor DR og TV2, at public service-begrebet
rummer en forpligtelse til at s›rge for et alment og bredt udbytte af
programmerne. TV-stationerne er allerede forpligtet via deres vedt‘gter,
der kr‘ver, at en v‘sentlig del af programmerne tekstes. Desv‘rre er der
stadig mange programmer, der ikke tekstes, og s‘rlig stort er problemet ved
de direkte transmissioner. Palle Simonsen fremf›rte, at diskussionen har
st†et p† i mere end 20 †r, og at overtr‘delserne af vedt‘gterne er s†
talrige, at en h†ndfast opf›lgning vil v‘re p† sin plads. Knud S›ndergaard
foreslog, at der i det mindste inds‘ttes minimumskrav om tekstning, n†r der
gives koncessioner i fremtiden. Ebbe Lundgaard lovede at tage problemet
meget seri›st og sikre, at DR, TV-Danmark og TV2 tekster mest muligt.

Undervisning af arkitekter

Ministeren leverede selv det seneste eksempel p†, hvorfor det er relevant,
at undervisning i handicaptilg‘ngelighed bliver obligatorisk p†
arkitektuddannelserne: Det nybyggede musikhus i Esbjerg er ikke
tilg‘ngeligt for k›restolsbrugere. Hvis alle arkitekter blev undervist i
tilg‘ngelighed, ville fad‘ser af denne type formentlig ikke forekomme.
Arkitektskolerne har reageret positivt p† Kulturministeriets H-plan, og det
samme g‘lder Danske Arkitekters Landsforbund. Ministeren vil tage kontakt
med skolernes rektorer for at sikre sig, at problemet problemet tages
alvorligt. Handicaporganisationerne vil blive inddraget i det fortsatte
arbejde.

St›tte ved uddannelse

Ministeren var enig i, at der b›r v‘re mulighed for at give
specialp‘dagogisk st›tte til uddannelser der h›rer under Kulturministeriet.
Svend Jensen understregede, at konsekvensen af sektoransvaret netop er, at
Kulturministeriet selv har ansvaret, det er ikke Socialministeriets omr†de.
Handicappolitik er ikke l‘ngere alene socialpolitik, og den almene
tilg‘nge-lighed til uddannelsesinstitutionen m† sikres af den
sektoransvarlige - i dette tilf‘lde Kulturministeriet.

Ebbe Lundgaard lovede at se p† ministeriets politik p† omr†det og vil
desuden dr›fte problemstillingen med undervisningsministeren.

Palle Simonsen rundede efter en positiv debat af, og gav udtryk for R†dets
forventninger til opf›lgningen af H-udvalgets forslag.


Redeg›relse savnes

Socialministerens redeg›relse om udviklingen i ligebehandlingen af
handicappede foreligger stadig ikke. Det er meget beklageligt, og R†det kan
ikke vente l‘ngere med at f›lge op p† Ligebehandlingscentrets beretning.
Handicapkontorets kontorchef Birgit Elvang forklarede, at ministeren har
›nsket at tage de seneste lov‘ndringer med i redeg›relsen, der som noget
nyt vil blive afgivet som beretning over Folketings†ret 96-97. Palle
Simonsen understregede p†ny vigtigheden af, at redeg›relsen s† kommer til
egentlig debat i salen. Birgit Elvant fortalte desuden, at socialministeren
var enig med boligministeren i, at man i begyndelsen af Folketings†ret
97-98 tager en handicappolitisk debat i Folketinget om Socialministeriets
redeg›relse og Boligministeriets handlingsplan om den fysiske
tilg‘ngelighed.


Ombudsmanden kritiserer praksis

Ombudsmanden har d.27. maj udtalt sig om, hvor l‘nge handicappede
studerende kan modtage revalidering ved studieophold i udlandet. Hidtil har
almindelig praksis v‘ret, at man alene kan medtage ydelsen ved studieophold
i udlandet af kortere varighed". Dette har medf›rt, at kommunerne, med
henvisning til bistandsloven, har givet afslag p† l‘ngerevarende ophold.
R†det og Ligebehandlingscentret har gennem l‘ngere tid p†peget, at
handicappede, der modtager revalideringsydelse og ›nsker at studere i
udlandet, s†ledes erv‘sentligt ringere stillet end ikke-handicappede
studerende.

Uddannelsen kan foreg† i udlandet

Det er derfor gl‘deligt, at Ombudsmanden p†peger, at hele det st›ttede
uddannelsesforl›b efter omst‘ndighederne kan foreg† ved en udenlandsk
uddannelsesinstitution". Bistandsloven giver ikke hjemmel til at begr‘nse
perioden, men vurderingen b›r derimod bero p† uddannelsens art, form†l,
s‘rlige forhold hos ans›geren m.m.

R†det ser udtalelsen som et positivt skridt i retning af ligebehandlingen
af handicappede studerende. Det m† dog samtidig konstateres, at den nye lov
om aktiv socialpolitik, der begr‘nser handicappede studerendes mulighed for
at studere i udlandet til typisk 1-2 semestre, hermed m† opfattes som en
stramning i forhold til den g‘ldende retstilstand.


Sociale Tendenser 1997

Socialministeriets Sociale Tendenser 1997 medtager nu forhold, der vedr›rer
handicappede. R†det har l‘nge opfordret til dette tiltag og er meget
tilfreds med initiativet. Ministeriet har bebudet, at dets informations- og
analysesystem generelt skal tages op til revision, og R†det tilbyder sin
ekspertice. F›lgende omr†der ber›res is‘r i Sociale Tendenser:

   * "De sm† kommuner og det sociale ansvar": omtale af udbygningen af
     distriktspsykiatrien i 5 kommuner i Nordjylland
   * "Kan du k›be ind fra en k›restol": beskrivelse af tilg‘ngelighed, Det
     Tv‘rministerielle Udvalg og Videnscenter for Tilg‘ngelighed
   * "Sk‘v fordeling af beskyttede enkeltpladser": Danmarkskort der viser
     fordelingen af beskyttede enkeltpladser.
   * "Tilbud til ‘ldre med senil demens": udvalgsarbejde om retssikkerhed.
   * "Indsatsen for sindslidende - et varieret billede":
     kommunalbestyrelsers og amtsr†ds holdning til udbygning af den sociale
     indsats for sindslidende.
   * "De klassiske handicap er ikke glemt": beskrivelse af õ
     112-institutioner og õ 68-botilbud og sammenligning af udbud og
     eftersp›rgsel p† omr†det
   * "Forskning p† det sociale omr†de": SFI's rapport "Handicap og
     funktionsh‘mning i halvfemserne" og Socialministeriets analyse af
     botilbud og social udvikling i tilbud til voksne med handicap


Ingen p†tegning i eksamensbeviser

Fra vinterterminen er det slut med p†tegninger i eksamensbeviser. Hidtil
har folkeskoleelever, der har f†et hj‘lp i eksamenssituationen, s†som
forl‘nget besvarelsestid, brug af lydb†nd eller lignende, f†et en p†tegning
herom i eksamensbeviset. R†det har presset p† for at f† disse p†tegninger
afskaffet, da de intet har at g›re med det faglige indhold i
eksaminationen. Det er gl‘deligt, at Undervisningsministeriet kommer R†det
i m›de og gennemf›rer den l‘nge ›nskede ‘ndring.


Specialr†dgivning under lup

Amtsr†dsforeningens arbejdsgruppe om den kommunale specialr†dgivning har i
maj udgivet sin rapport. R†det har v‘ret repr‘senteret af Svend Jensen, der
sammen med DSI´s repr‘sentanter har fremf›rt, at amterne i fremtiden burde
v‘re forpligtet til at h›re et nyt landsd‘kkende organ forud for v‘sentlige
‘ndringer i specialr†dgivningens organisation og indhold. Det har resten af
arbejdsgruppen desv‘rre ikke v‘ret enig i.

Amterne vil s†ledes forh†bentlig gennemg† deres specialr†dgivning med
henblik p† en revurdering, s†ledes at der i fremtiden eksempelvis vil v‘re
›get koordinering p† tv‘rs af sektorerne. Behovet for denne koordinering er
efter udvalgets opfattelse mest udtalt p† sm†b›rnsomr†det, og ved akutte
situationer, f.eks. ved senhjerneskader og d›vblevne personer. Et
landsd‘kkende organ finansieret af amtskommunale tilskud b›r f›lge
udviklingen og r†dgive om etablering, tilrettel‘ggelse og placering af
lands- og landsdelsd‘kkende opgaver.


IT-rettigheder †r 2000

Ved †rtusindeskiftet ser et nyt s‘t IT-rettigheder dagens lys, if›lge
forskningsminister Jytte Hilden. Ministeren l‘gger i sin IT-politiske
redeg›relse til Folketinget op til, at der i †r 2000 skal v‘re lige adgang
til information og oplysning for alle samfundsgrupper, og at
informationsteknologiens design, s† vidt det er muligt, bliver universel.
Ingen b›r alts† lades i stikken, n†r den traditionelle papirbaserede
kommunikation mellem borgeren og det offentlige afl›ses af Internetbaserede
l›sninger. En IT-handlingsplan vil f›rst blive fremlagt for Folketinget i
forbindelse med Finanslovsforslaget, og forinden vil
handicaporganisationerne blive taget med p† r†d.

Fokus p† forskning

Det Centrale Handicapr†d har gennem †rene taget en r‘kke initiativer for at
stimulere handicapforskningen. Oplysning og forskning i handicap har en
fremtr‘dende plads i FN´s Standardregler, og forskning er en v‘sentlig del
af strategien for at fremme ligebehand-lingen af handicappede. Dansk
forskning fokuserer is‘r p† konsekvenserne af handicap og funktionsevnetab
og p† udvikling af hj‘lpemidler og teknologi til rehabilitering. Denne
prioritering bevirker desv‘rre, at dele af den ›vrige handicapforskning er
faldet ud af Forskningsministeriets og dermed forskningsr†denes regi.
Forskningsministeriet har stadig enkelte projekter, der fokuserer p† andet
end udvikling af teknologiske hj‘lpemidler, men i de 6 forskningsr†ds
strategier er s† godt som ingen forskning direkte relateret til
handicapomr†det.

Nyt ForskningsForum

R†det mener bl.a. derfor, at det er positivt, at den nye lov om
forskningsr†dene l‘gger op til at oprette et Forsknings Forum med
kompetence til at definere programkomiteer for s‘rlige omr†der, der ›nskes
opprioriteret. R†det vil s›ge indflydelse i dette forum og vil arbejde for,
at der oprettes en programkomite for handicaprelateret forskning, og
opfordre til at forskning med udgangspunkt i det milj›relaterede
handicapbegreb fremmes. Denne type forskning vil belyse, hvordan samfundet
bedst indrettes med henblik p† at styrke handicappedes livsudfoldelse. Det
g‘lder tilg‘ngelighed til bygninger, sagsbehandling i det offentlige,
holdningerne til handicappede m.m.

R†det mener, f›lgende omr†der is‘r vil v‘re relevante og sp‘ndende
forskningsemner:

   * Kortl‘gning af befolkningens viden om og holdninger til handicappede
   * Hvordan sikres kvaliteten i den kommunale service?
   * Forskning i sm† handicapgrupper
   * Virker planerne om handicappedes integration i "egen bolig"?
   * Hvordan g†r det med integration af pykisk syge p† arbejdsmarkedet?
   * Hvilken langtidseffekt har enkeltintegration af handicappede elever?
   * Vilk†rene for familier med handicappede b›rn
   * Anvendelse af tidsubestemte domme for psykisk syge lovovertr‘dere


Retssikkerhed for de svageste

Med den nye Servicelov er bistandslovens institutions-begreb forsvundet.
Hidtil har handicappede, der accepterede et botilbud, til en vis grad v‘ret
sikret et standardiseret indhold i d›gntilbuddet, s†som tr‘ning, terapi og
behandling. Med det nye institutionsbegreb adskilles botilbuddet og dets
hidtidige ydelser i enkeltbestanddele, der s† sammens‘ttes efter
individuelle behov. R†det mener, at ‘ndringen tjener et godt form†l - at
sikre brugeren indflydelse, men er samtidig bekymret for, hvordan loven
stiller de svageste. Medindflydelse er naturligvis godt for den person, der
har evnen til at vurdere, til at formulere sig og til at give samtykke, men
hvem bestemmer for dem, der ikke selv kan?

N†r beboeren ikke kan sige fra

Der er specielt to problemer, der kan bringe bl.a. psykisk
udviklingsh‘mmedes retssikkerhed i fare. Det f›rste opst†r, hvis den svage
beboer mods‘tter sig et tilbud og der efterf›lgende handles mod beboerens
vilje. Dette problem ser ud til at blive l›st, idet Socialministeriets
udvalg om psykisk handicappedes retssikkerhed tager det op. Det andet
problem opst†r i kraft af, at der er svage beboere, der ikke
fornuftsm‘ssigt kan tage stilling til v‘rdien af de tilbud, de f†r. Hvem
har s† kompentence til at v‘lge og vurdere?

V‘rgem†lsudvalget mener, at der kun kan beskikkes en personlig v‘rge i
s‘rlige tilf‘lde, og at socialministeren og sundhedsministeren m† afg›re,
hvorn†r disse s‘rlige tilf‘lde opst†r. At lade p†r›rende handle p†
beboerens vegne l›ser ikke problemet for dem, der ikke har p†r›rende, som
kan eller vil p†tage sig ansvaret. Personale, der handler p† beboerens
vegne, risikerer at havne i en interessemods‘tning til arbejdsgiveren, og
statskonsulenterne er ikke l‘ngere en st›ttemulighed, da de bliver overf›rt
til amterne og dermed ikke l‘ngere er uafh‘ngige af driftsherren.
Serviceloven forpligter kommunen/amtet til at tilbyde en handlingsplan, der
vil kunne sikre en st›tte, som er lige s† omfattende som den, der gives i
dag, men hvem skal tage stiling hertil, hvis det handler om den svage
beboer?

John M›ller henviste p† r†dsm›det til, at Socialministeriets udvalg om
psykisk handicappede arbejder med problemet og anbefalede, at R†det ventede
med at foretage sig yderligere, til udvalgets bet‘nkning foreligger.


Fra barn til voksen via omnormering

R†det har gennem l‘ngere tid fulgt udviklingen i antallet af voksne beboere
p† institutioner for b›rn og unge. Den seneste unders›gelse viser, at der
stadig er et betydeligt antal voksne beboere p† b›rneinstitutioner, og at
problemet nogle steder s›ges l›st ved en omnormering af b›rne- og
ungepladser til pladser efter voksenreglerne. Dette er ikke en l›sning, som
R†det kan tilslutte sig, da en omnormering ikke ‘ndrer omgivelserne eller
p‘dagogikken i botilbuddet til den voksne beboer.

B†de godt og ondt

En del af problemet bliver l›st, idet Socialministeriet har ‘ndret
bekendtg›relsen om social pension, s†ledes at alle beboere p†
b›rneinstitutioner over 18 †r kan f† udbetalt tilkendt f›rtidspension. Men
R†dets ›nske om, at voksne beboere f†r tilbudt en boform for voksne
efterkommes ikke fuldt ud i vejledningen om õ 96 tilbuddet. Ministeriet
accepterer heri at omnormeringerne forts‘tter. R†det afventer en ny
opg›relse fra Center for Ligebehandling om antallet af voksne p†
b›rneinstitutioner.


Handicappede og arbejdsmarkedet

Handicappedes muligheder p† arbejdsmarkedet f†r stor opm‘rksomhed for
tiden. Regeringen har pr‘senteret publikationen "Et arbejdsmarked for
alle", Socialministeriet fik d.30.5. vedtaget loven om fleksjob m.v. og
Arbejdsministeriet har skrevet udkast til ny bekendtg›relse om
fortrinsadgang. Desuden har Ligebehandlingscentret foresl†et en ny model
for handicappede i praktik. De nye tiltag var til diskussion p† R†dets
juni-m›de.

Et arbejdsmarked for alle

Grundtanken i regeringens publikation fra maj 1997 er, at socialpolitiske
initiativer skal v‘re centrale instrumenter i fastholdelsen af udsatte
grupper p† arbejdsmarkedet, og aktivlinien skal i centrum bl.a. for at
nedbringe tilgangen af f›rtidspensionister. En af metoderne er at give
kommunerne kompetence til at tilkende f›rtidspension samtidig med, at
refusionen af udgifter til f›rtidspension for over 60-†rige halveres.
Regeringen anbefaler ogs†, at det offentlige stiller krav om ans‘ttelse af
personer i fleksjob til virksomheder og organisationer, der indg†r i
offentlige licitationer eller f†r tilskud fra det offentlige.
Arbejdsgiveres, l›nmodtagerorganisatio-nernes og de ansattes sociale
medansvar b›r ligeledes styrkes som led i aktivlinien. Dette skal ske
gennem holdningsbearbejdning, gennem en fortsat udbygning af
seniorpolitikken og gennem de sociale kapitler i overenskomsterne.

Lov om fleksjob

Socialministerens lov om fleksjob er en af metoderne til at f›re
publikationens anbefalinger ud i livet. Lovens hovedelementer er:

   * 50-50-stillinger afl›ses af fleksjob med differentieret l›ntilskud p†
     1/3, 1/2 eller 2/3 i forhold til arbejdsevnen. Ordningen er rettet mod
     personer, der har varige begr‘nsninger i arbejdsevnen og ikke modtager
     social pension.
   * Kommunerne er ansvarlige for oprettelsen af fleksjob, og amtsr†det
     kan, n†r det er arbejdsgiver, give tilbud om fleksjob.
   * Ledighedsydelse p† 82% af arbejdsl›shedsdagpengenes h›jeste bel›b. Kan
     udbetales i 3 m†neder indenfor 2 †r ved uforskyldt ledighed efter
     ans‘ttelse i mindst 1 †r.
   * Dagpenge ved sygdom eller f›dsel refunderes til den private
     arbejdsgiver fra den ansattes f›rste frav‘rsdag. Ved frav‘r fra
     fleksjob i det offentlige yder kommunen dagpenge i 8 uger.
   * Lokal forhandling af l›n og arbejdsvilk†r, n†r kommunalbestyrelse
     eller amtsr†d har givet tilbud om fleksjob.

Fortrinsadgang

R†det har svaret p† Arbejdsministeriets h›ring om den ny bekendtg›relse om
fortrinsadgang. Det er meget positivt, at ministeriet har taget initiativ
til en tiltr‘ngt revidering af bestemmelserne, da den g‘ldende ikke er
‘ndret siden 1986.

R†det anf›rer i sit h›ringssvar, at man kan frygte at effekten af det
foreliggende udkast ikke vil v‘re s† stor, som man kunne ›nske. Det er
godt, at reglerne g›res mere entydige, og mulighederne for fortolkning
begr‘nses, men er ambitionsniveauet tilstr‘kkeligt? Elsebeth Foged gjorde
det p† m›det klart, at Arbejdsministeriet selv opfatter udkastet som en
begyndelse, og ministeriets arbejdsgruppe om Handicappede i erhverv er
parat til at se n‘rmere p† hele omr†det i . I R†dets h›ringssvar diskuteres
en r‘kke initiativer, som forh†bentlig vil blive dr›ftet her:

   * En styrkelse af Arbejdsformidlingernes kompetence til bevilling af
     arbejdsredskaberog indretning af arbejdspladser.
   * Indf›relse af personlig assistance til handicappede, der ›nsker
     videre- og efteruddannelse.
   * gede muligheder for handicappede for at komme i praktik.(Uddybes i
     det f›lgende.)

Model for praktikordning

P† R†dets opfordring har Center for Ligebehandling af Handicappede
udarbejdet et forslag til en ny praktikordning for handicappede.
Handicappede er ofte d†rligt stillet i ans‘ttelsessammenh‘ng, fordi de ikke
kan henvise til arbejdspladserfaring i samme omfang som den
ikke-handicappede, der har haft kr‘fter til og mulighed for at kombinere
f.eks. studierne med erhvervsarbejde. Der er allerede mulighed for at f†
hj‘lp til at opn† arbejdspladserfaring, men der er specielt to hindringer:
der er f† tilbud umiddelbart efter uddannelsen, og en godkendelsesprocedure
besv‘rligg›r forl›bet, b†de for den handicappede og for arbejdspladsen.

I modellen begr‘nses administrationsniveauet, idet det vil lette proceduren
meget, hvis den handicappede selv, evt. med assistance fra
Arbejdsformidlingen, kan aftale et praktikforl›b med arbejdspladsen. Den
handicappede skal have mulighed for personlig assistance. Det er desuden et
grundl‘ggende element i Centrets forslag, at praktikanten kan videref›re
sit hidtidige fors›rgelsesgrundlag under praktikopholdet. Desuden skal der
ydes en vis kompensation for praktikudgifter. Det er en foruds‘tning for at
deltage i praktik, at man er handicappet, og ordningen erstatter ikke
deltagerens ret til aktiverings- eller revalideringstilbud. Elsebeth Foged
opfordrer til, at arbejdsgruppen om handicappede i erhverv ogs† ser n‘rmere
p† dette forslag til praktikordning


Siden Sidst

Konference om tilg‘ngelighed

Ved en konference i maj pr‘senteredes Det Tv‘rministerielle Udvalgs
handlingsplan for handicappedes adgang til det fysiske milj› og H-udvalgets
bet‘nkning. Boligministeren pr‘senterede f›rstn‘vnte og opfordrede til, at
statsministeren kontaktes med henblik p† oprettelse af en central pulje, s†
handlingsplanen f†r et ›konomisk fundament. R†det er enig heri, og vil
skrive til Statsministeren. Kulturministeren har afsat 5 millioner kr. til
forbedringer af handicap-pedes adgang til statsinstitutionerne under
Kulturministeriet. Fordelingen af midlerne og realiseringen af H-Udvalgets
bet‘nkning starter i august 97.

Retssikkerhed forbedret

Handicaporganisationernes arbejde med den nye bistandslov har haft positiv
effekt. Ved de endelige forhandlinger blev handicappedes retssikkerhed
styrket, idet muligheden for at anke afg›relser for det sociale n‘vn blev
medtaget. Desuden skal en skriftlig handleplan for indsatsen for
handicappede sikre koor-dinering mellem amtslige og kommunale sociale
tilbud.

Handicappede i den nye EU-traktat

P† Amsterdamm›det blev en ny artikel 6A vedtaget:

Uden at det ber›rer denne traktats ›vrige bestemmelser og inden for
rammerne af de bef›jelser, som traktaten till‘gger F‘llesskabet, kan R†det
med enstemmighed p† forslag af Kommissionen og efter h›ring af
Europa-Parlamentet tr‘ffe hensigtsm‘ssige foranstaltninger til at bek‘mpe
forskelsbehandling p† grund af k›n, race eller etnisk oprindelse, religion
eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering".

Med 6A vil der fremover kunne fasts‘ttes bindende regler til bek‘mpelse af
forskelsbehandling ved at f›lge proceduren i bestemmelsen . Der skal ikke
alene en EU-retsakt til, men ogs† en national implementering, f›r en
overtr‘delse kan pr›ves ved domstolene. Implementeres en EU-retsakt ikke
nationalt, kan landet dog sags›ges.

Helt ny er f›lgende erkl‘ring i slutakten:

Konferencen er enig om, at F‘llesskabets institutioner i forbindelse med
udarbejdelsen af foranstaltninger i henhold til artikel 100 A skal tage
hensyn til handicappedes behov".

Erkl‘ringen til slutakten har i mods‘tning til 6A ingen bindende kraft, men
er alene en politisk forpligtende tilkendegivelse om, at EU-institutionerne
skal tage handicappedes behov i betragtning, allerede mens de er i gang med
at lave regler til gennemf›relse af det indre marked.


Bilag udsendt siden sidst

Brevveksling mellem R†det og myndighederne

   * Trafikministeren svarer d.28.4. R†det vedr. lov om taxik›rsel. R†det
     vil blive h›rt, n†r udkast til bekendtg›relse foreligger.
   * Ny henvendelse til statsministeren d 21.5. om
     antidiskriminationsbestemmelse i EU-Traktaten. Besvares d.11.6.
   * Henvendelse til arbejds- og socialministrene d.9.6. vedr. reglerne for
     arbejdsl›shedsdag-penge og bistandslovens regler om kompensation for
     tabt arbejdsfortjeneste.
   * D.9.6. anmoder R†det justitsministeren om et m›de om de tidsubestemte
     retsf›lger og handicappedes stilling ved adoption.

H›ringssvar fra R†det

   * Svar til Forskningsministeriet d.17.4. vedr. teleliberalisering. R†det
     opfordrer til, at brugerorganisationerne inddrages i det videre
     arbejde.
   * R†det udtaler sig d.22.4. om Arbejdsministe-riets "Udkast til
     bekendtg›relse om handicappede ans›geres fortrinsadgang. (se s.5)
   * Undervisningsministeriets udkast til bekendt-g›relse om fravigelse af
     pr›vebestemmelser kommenteres d.14.4. (se s.3)
   * "Udkast til supplement til Socialministeriets vejledning nr.11 af
     15.12. 1992 om bistands-lovens bestemmelser om s‘rlig st›tte til b›rn
     og unge". Center for Ligebehandling udtaler sig p† baggrund af
     dr›ftelser med R†det.
   * D. 26.5. orienteres R†det om "Overf›rsel af omr†det for st›tte til
     h›reapparater efter bistandslovens õ 58 til amtskommunerne" af
     Socialministeriet. R†det havde intet at bem‘rke.
   * Svar til Forskningsministeriet d.10.6. vedr. h›ring over
     EU-Kommisionens meddelelse om fremtidig udvikling af mobil og tr†dl›s
     kommunikation. R†det advarer mod udvikling af en ny teknologi, der kan
     volde problemer p† handicapomr†det.

Notater og andet sagsmateriale

   * Notat d.6.5. vedr. h›ringsudgave om ny bistandslov, som R†det
     kommenterede d.24.3.(se s.6)
   * Konference om tilg‘ngelighed til det fysiske milj›, med pr‘sentation
     af Det Tv‘rministerielle Udvalgs handlingsplan.(se s.6)
   * Rapport fra Amtsr†dsforeningens arbejdsgruppe om organisation og
     varetagelse af den amtskommunale specialr†dgivning. Maj 1997. (se s.3)
   * "Et arbejdsmarked for alle", Regeringen. Maj 1997 (se s.5)
   * "Autoriteter st†r for fald". Forskningsministeriets IT-redeg›relse til
     Folketinget. Maj 1997 (se s.3)
   * "Model for praktikordning". Forslag udarbejdet af Ane Fink, Center for
     Ligebehandling af Handicappede. Maj 1997 (se s.6)
   * Kopi af Kommunernes Landsforenings brev til Arbejdsministeriet samt
     Undervisningsministeriet af 16/5-97 vedr. personlig assistance til
     handicappede, som deltager i videre- og efteruddannelse.
   * Forslag til handicapforskning. Udarbejdet af Frans Storr-Hansen,
     Center for Ligebehandling, Juni 1997. (se s.3)
   * Ombudsmandens udtalelse om revaliderings-hj‘lp ved studier i udlandet.
     Maj 1997 (se s.2)

Andre bilag

   * "Handicappede elever i idr‘tsundervisningen".
     Undervisningsministeriet. Marts 1997
   * "Ledsageordningen mellem offentlig og privat omsorg".
     Socialministeriet. Marts 1997
   * "Bet‘nkning om handicappedes adgang til kulturen". Kulturministeriet.
     Marts 1997 (se.s.6)
   * "Nyt fra Arbejdsministeriet". Nr.3. 1997
   * Nyhedsbrev nr.1 fra "Det Europ‘iske Agentur for Undervisning og
     uddannelse af Handicappede". Marts 1997
   * Fra Sociale Tendenser 1997. Det sociale Informations- og
     Analysesystem. April 1997 (se s.2)
   * Arkitektskolen i rhus. Pressemeddelelse om temadage om handicap.
     April 1997.
   * Pressemeddelelse fra Sundhedsministeriet om aftale mellem regeringen
     og Amtsr†dsforeningen. April 1997.
   * Socialministeriets svar den 22. april 1997 til Folketingets
     Socialudvalg vedr. lovforslag L 228, L 229 og L 230
   * Lovforslag 12 vedr. Straffeloven, Retsplejeloven og lov om udl‘gning
     af †ndssvageforsorgen, s‘rforsorg m.v. Maj 1997.
   * FN-dokument, FN´s S‘rlige Rapport›r. Maj 1997.
   * L 155: Forslag til Lov om seniorydelse. Vedtaget af Folketinget d. 23.
     maj 1997.
   * Socialministeriets oversigt over bevillinger fra Handicapkontoret.
   * "Invisible Citizens". Nyhedsbrev fra Europa-juristerne. Juni 1997.
   * Orientering fra Socialministeriet om ‘ndring af bekendtg›relse om
     social pension. Juni 1997.
   * Orienteringsskrivelse om socialreformen fra Socialministeriet. Juni
     1997.
   * Lov om reklamering for sundhedsydelser. Sundhedsmininsteriet. Juni
     1997.
   * Referat fra f›rste m›de i Kontaktforum for UdviklingsCenter for
     Besk‘ftigelse p† S‘rlige Vilk†r. Uddelt p† R†dsm›det.


Dagsorden for R†dsm›de juni 1997

   * Bes›g af kulturminister Ebbe Lundgaard
   * Undervisningsministeriets afskaffelse af p†tegning p† pr›vebeviser
   * Socialministeriets vejledning om voksne handicappede p† õ 96
     institutioner
   * Nyt om Det Tv‘rministerielle Udvalg og H-Udvalget
   * Sociale Tendenser 1997
   * Amtsr†dsforeningen arbejdsgruppe om specialr†dgivning
   * Forskningsministeriets IT-politiske redeg›relse
   * R†dets initiativer vedr. forskning med handicapfokus
   * Beskyttelsen af de svageste n†r d›gninstitutionsreglerne forsvinder
   * Handicappede og arbejdsmarkedet