HandicapRd 4, Oktober 1997 Kolofon HandicapRd udgives af Det Centrale Handicaprd.Bredgade 25, Sankt Ann Passage, opg.F 4.sal, 1260 Kbenhavn K. Tlf: 33 11 10 44. Telefax 33 11 10 82. Skrivetelefon: 33 11 10 81. E-mail: dch@dch.dk HandicapRd udkommer 4 gange om ret og fs ogs p diskette og lydbnd. Ansvarshavende redaktrer: Sekretariatschef Mogens Wiederholt i samarbejde med sekretariatsleder Lene Kann-Rasmussen. Layout og redaktion: Informationsmedarbejder Morten Kidal. Gengivelse af teksten er tilladt med tydelig kildeangivelse. Indholdsfortegnelse * Kolofon * Indholdsfortegnelse * Stor indsats for get tilgngelighed * bningstider i specialdaginstitutioner er for korte * Positiv reaktion fra justitsministeren * Forskningsministeren p besg * Frre udviklingshmmede p dgninstitutioner for brn * Clinton p tegnsprog * DANIDA-sttte til Standard Regler * Handicappede i arbejde * Fortrinsadgang for handicappede * Intet nyt fra Trafikministeriet * Siden Sidst * Brevveksling mellem Rdet og myndighederne * Hringssvar fra Rdet * Notater og andet sagsmateriale * Andre bilag * Dagsorden for Rdsmde september 1997 Stor indsats for get tilgngelighed Boligministeriets initiativer skaber hb om tilgngelighed for alle Boligministeriets tvrministerielle udvalg har som tidligere omtalt i HandicapRd lagt betnkningen "Tilgngelighed for alle" p bordet, med mange positive forslag til forbedring af handicaptilgngeligheden til det fysiske milj. Ministeriet tager nu et stort skridt frem mod realiseringen af disse forslag via en rkke konkrete initiativer: * betnkningen danner, sammen med regeringens handicappolitiske redegrelse, grundlag for en bred handicappolitisk debat i Folketinget, fastsat til sidste halvdel af november * handlingsplanen for tilgngelighedsinitiativer behandles i regeringens konomiudvalg fr den handicappolitiske debat * der er allerede afsat 3 x 5 mio kr. fra satsreguleringspuljen til handlingsplanen for 98, 99 og 2000 * vejledning til kommunerne om dispensationsadgang udsendes i november * forslag til ndring af Byggeloven fremsttes i november * udvalgte kommuner og amter skal fungere som foregangsfigurer i det lokale og regionale niveau * Boligministeren afholder konference for de nye kommunalbestyrelser/amtsrd i februar 1998 * i oktober orienterer de vrige ministerier om, hvor langt de hver isr er net * medlemmerne af det tvrministerielle udvalg bliver flgegruppe for handlingsplanen * der afholdes rlige opflgningsdage, frste gang i september 1998, hvor der gres status * de konomiske beregninger for etablering af elevatorer og teleslynger er pbegyndt * nyt standardiseringsudvalg er nedsat med Holger Kallehauge som formand. Udvalget skal udarbejde en tilgngelighedsstandard, som gres bindende gennem den gldende lovgivning. Arbejdet skal vre frdigt i forret 1998 * resultatkontrakt med Slots- og Ejendomsstyrelsen, der har ansvaret for flertallet af statens ejendomme, er under udarbejdelse. I kontrakterne indgr forbedring af tilgnge-lighed, og et pnt millionbelb er afsat hertil * der afsttes penge til eksempelsamling med gode arkitektoniske lsninger * tilgngelighedsaspektet skal indg i forskningsprogrammer for Statens Byggeforskningsinstitut bningstider i specialdaginstitutioner er for korte Forldre til handicappede brn fr i mange tilflde et drligere pasningstilbud end forldre til ikke-handicappede brn. bningstiderne i de amtskommunale daginstitutioner for handicappede brn efter bistandslovens  95a er sledes ofte kortere end bningstiden i de almindelige kommunale pasnings-tilbud. Det viser en undersgelse fra Ligebehandlingscentret. Mange forldre til handicappede brn stilles dermed drligere end andre forldre. Frstnvnte forldregruppe kan ikke njes med et 35 timers dagpasnings-tilbud, nr begge forldre er udearbejdende. Undersgelsen viser, at 25% af de amtskommunale daginstitutionspladser har en ugentlig bningstid p 35 timer eller mindre, 34% har bent mellem 36 og 44 timer om ugen, mens 41% af det samlede antal er bne 45 timer om ugen eller derover. Tilbuddet fra de sidstnvnte 41% svarer til standardtilbuddet i de kommunale daginstitutioner. Mobil brnepasning De amtslige forvaltninger har i flere tilflde begrundet de kortere bningstider med, at der foregr transport af de handicappede brn, og tidsforbruget br s regnes med som en del af bningstiden. Denne opfattelse deler John Mller (LEV) ikke. P septembermdet fastslog han, at det bestemt ikke er positivt, at brnene bruger s lang tid, som tilfldet er, p at blive transporteret. Denne "pasningsform" er ikke en tilfredsstillende lsning, mener John Mller. Der var p Rdets septembermde enighed om, at Centrets undersgelse dokumenterer et problem. Rdet henvender sig til Amtsrdsforeningen og opfordrer til, at forholdene normaliseres og bliver mere fleksible. Positiv reaktion fra justitsministeren Handicappedes mulighed for at adoptere og de tidsubestemte domme til udviklingshmmede lovovertrdere var til diskussion p mde d.3. september mellem justitsminister Frank Jensen og Rdets formand Palle Simonsen samt centerleder Mogens Wiederholt. Mdet med ministeren forlb srdeles positivt, og der var stor lydhrhed over for Rdets holdninger og nsker. Forldet syn p handicappede Rdet og handicaporganisationerne har stillet sig strkt kritisk til adoptionsudvalgets betnkning og bl.a. fokuseret p udvalgets meget lidt tidssvarende opfattelse af handicappede. I udvalgets arbejde har handicap vret ensbetydende med sygdom. Denne grundlggende fejlslutning udelukker en seris diskussion om handicappedes forldreevne. Udvalget har ikke taget hjde for udviklingen af hjlpemidler siden 1976, hvor de generelle retnings-linier for adoption blev fastlagt, eller for andre faktorer ssom udviklingen indenfor pdagogik eller de sociale relationers betydning. Justitsministeren havde stor forstelse for disse indvendinger, men selve betnkningen kan naturligvis ikke ndres. Ministeriet vil dog inddrage de kritiske synspunkter i sit arbejde med lovforslaget, og Rdet hber, at bemrkninger til lovforslaget vil give adoptionsnvnet et vink med en vognstang - praksis m lempes, s handicappedes mulighed for at adoptere bliver bedre i fremtiden. De tidsubestemte domme Ministeren var ogs bekendt med problemerne omkring de tidsubestemte domme til udviklingshmmede og var enig i, at der skal ske noget. De uforholdsmssigt lange domme og myten om udviklingshmmede som srligt farlige blev kommenteret p mdet Forelbig har Frank Jensen anmodet Straffelovsrdet om at se p problemstillingen. Forskningsministeren p besg Forskningsminister Jytte Hilden besgte Rdet ved septembermdet. Bde som forskningsminister og kulturminister har Jytte Hilden vret opmrksom p p handicapaspektet, og Forskningsministeriet har netop udgivet den IT-politiske handlingsplan for 1997-98, Handling giver forvandling" samt betnkningen Information til tiden" om information fra det offentlige, hvor handicappedes tilgngelighed til information har fet markant opmrksomhed. Information til tiden En af hovedanbefalingerne i ministeriets betnkning om information fra det offentlige er, at offentlig information og kommunikation svidt muligt br tilrettelgges, s det er alment tilgngeligt. I forlngelse heraf br vsentlig borgerrettet information vre tilgngelig for handicappede, eksempelvis ved at pjecer bliver udgivet i bndversion, at offentlige mder tegnsprogstolkes, og ved at anbefalingerne i standarden for offentlige publikationer p Internet flges. Denne positive linie vil Jytte Hilden forflge i fremtiden, for vi har jo etop her ved indgangen til IT-samfundet mulighed for at f handicapperspektivet med fra starten i udviklingen af den nye informationsteknologi. Henvendelse om handicapforskning Rdet har fr septembermdet skrevet til ministeren, og opfordret til, at der ogs rettes opmrksomhed omkring andre aspekter end det rent teknologiske. Der er isr behov for et centralt initiativ, som kan fremme handicapforskning med udspring i det miljrelaterede handicapbegreb. Denne type forskning belyser blandt andet, hvilke konsekvenser samfundets indretning har for den handicappede, hvor meget vi generelt ved om, og hvordan holdningerne til handicapsprgsml er. Rdets brev indeholder 9 konkrete forslag til forskningsemner. Ministeren trffer ikke beslutning om, hvilke emner Forskningsforum skal beskftige sig med, men Rdets brev er dog givet videre til Forskningsforum, og ministeren gav udtryk for, at hun vil sende en politisk tilkendegivelse af handicapforskningens hje prioritet. Jytte Hilden fortalte, at ogs de sm handicapgruppers problemer og vilkr er centrale i Forskningsministeriets arbejde. Som afrunding p mdet med forskningsministeren takkede Palle Simonsen for de klare og positive tilkendegivelser. Frre udviklingshmmede p dgninstitutioner for brn Center for Ligebehandling af Handicappede undersgte i juli og august 1997 igen antallet af voksne udviklingshmmede p dgninstitutioner for brn efter bistandslovens  96. Undersgelsen viser, at dgninstitutionerne nu har 62 voksne udviklingshmmede beboere. Heraf er 27 beboere over 20 r, og deres ophold p brneinstitutionerne er i strid med lovgivningen p omrdet. S sent som i januar 1997 boede 119 voksne, hvoraf de 46 var over 20 r, p dgninstitutioner for brn. Navneforandring lser ikke problemet En vsentlig del af reduktionen m imidlertid tilskrives et kosmetisk indgreb. De amter, der har nedbragt antallet af voksne beboere, har alle, bortset fra et enkelt amt, gjort det ved at konvertere  96-pladser for brn til pladser for voksne efter bistandslovens  112. De voksne bliver alts boende p den samme institution, men nu efter den paragraf i bistandsloven, der glder beboere p dgninstitutioner for voksne. I alt er 96 pladser efter  96 konverteret til pladser efter bistandslovens  112, hvorved antallet af voksne beboere p brneinstitutioner naturligvis ser ud til at vre strkt faldende. Men slnge konverterin-gerne ikke fr konsekvenser for det pdagogiske tilbud og institutionernes indretning er problemet ikke lst p en tilfredstillend mde. Konsekvenser af konvertering En konsekvens af konverteringer af pladser er, at det nu formelt er lovligt at lade de over 20-rige bo p brneinstitutionen, forudsat en blot og bar omdefinering er tilstrkkelig til at opfylde lovens bogstav. En anden hndgribelig konsekvens er, at beboerne skal betale for de ydelser, de modtager, p linie med voksenbeboeren p en  112 institution. Men det kan diskuteres om tilbuddet, der gives og betales for, er det samme. Man kan derudover frygte, at konverteringerne vil gre det vanskeligere i fremtiden at undersge, hvor mange voksne, der bor p institutioner for brn, fordi  96 institutionen nu fr mere eller mindre fiktive  112 pladser til de voksne beboere. Amternes begrundelse Amterne begrunder konverteringerne med, at sgningen til vokseninstitutionerne er steget, efterhnden som kvaliteten af institutionstilbuddet er blevet bedre. Man forsger at finde flere relevante tilbud til voksne handicappede, men amterne har ikke kunnet forudse den stigende eftersprgsel og arbejder fortsat p at lse problemet. Det er en af grundene til, at amterne nu br have arbejdsro, mener amtsborgmester Sren Eriksen (Amtsrdsforeningen). Der var p Rdets septembermde delte meninger om dette synspunkt. John Mller (De Samvirkende Invalide-organisationer) havde ingen forstelse for, at amterne blev overrasket over den stigende eftersprgsel, idet brugerne har forlangt flere pladser i de sidste ti r. Der er ikke tid til at vente p, at amterne finder de ndvendige ressourcer. Amterne m derimod holdes fast p, at loven forpligter dem til at skaffe det tilstrkkelige antal boliger. Grete Gjl (Landsforeningen af Autister/Psykotiske Brns Vel) var enig i dette synspunkt, mens Svend Jensen (Dansk Blindesamfund) var mere tvende. Kommunerne visisterer til pladserne, mens amterne skal skaffe boligerne, og det kan vre svrt at forudse, hvornr forldrene til de udviklingshmmede nsker institutionspladser. Der var dog enighed p mdet om, at Handicaprdet skal flge udviklingen, og at det vil vre relevant at lave nye undersgelser. Clinton p tegnsprog Prsident Clinton insisterede godt nok p, at hans tale p Nytorv blev tegnsprogstolket. Men TV-stationerne undlod at filme tolken, s det var kun de hrehmmede og dve, der var til stede p Nytorv, som fik glde af Clintons krav. Vedtgtsbestemt tekstning Om TV-stationerne synes tegnsprogstolken ville skmme TV-billedet vides ikke, men mske er der hb for transmission af tolke ved fremtidige prsidentbesg. Kulturministeren har nemlig indskrpet TV-stationernes pligt til at tage hensyn til de hrehmmede og dve TV-seere. Som ministeren lovede ved sit besg i Rdet i juni 1997, er det blevet fastsat i vedtgterne for TV2, at en vsentlig del af de dansksprogede programmer skal tekstes. Desuden skal TV2s public service-regnskab i fremtiden redegre for, hvor meget der er tekstet eller lignende af hensyn til dve og hrehmmede. Kulturministeren sger ogs at f tilsvarende bestemmelser med i DR TVs vedtgter. Knud Sndergaard (Danske Dves Landsforbund) oplyste p Rdsmdet, at ministeren ved et debatmde i september har fortalt, at han afventer en rapport fra DR og TV 2 over, hvor mange programmer, stationerne tekster. Tlmodigheden blandt dve og hrehmmede er i vrigt ved at vre brugt op, iflge Knud Sndergaard, og nsker om amerikanske tilstande med lovgivningskrav om tekstning vil vinde indpas, hvis forholdene ikke forbedres markant. Rdet ser meget positivt p ministerens arbejde og hber, at holdningen hos TV-stationerne vil flge de gode intentioner og ndringer i vedtgterne. DANIDA-sttte til Standard Regler Det ene af to programmer under IDF, the International Disability Foundation, skal bidrage til udbredelsen af FN`s Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede i udviklingslande i Afrika og Asien. Dette skal bl.a ske ved opbygning af strke handicaporganisationer. DANIDA har bevilget sttte til projektet i de to frste r. Et internationalt handicapcenter er IDFs andet program. Centret bnede i januar 1997, og IDF hber, at mange internationale handicaporganisationer her vil bne hovedkontor eller lignende, s man kan drage nytte af flles ressourcer. Centrets finansiering er utraditionel, idet spillemaskiner i Schweiz leverer de kolde kontanter. PTUs formand Holger Kallehauge er bestyrelsesmedlem i IDF, der blev etableret i 1993 og ligger i Geneve. Nordmanden Hans Hegh er stiftelsens generalsekretr. Handicappede i arbejde Arbejdsministeren nsker at samle reglerne om sttte til handicappede i erhverv. I forlngelse heraf har ministeriet opfordret Rdet til at bidrage med sine nsker til et lovforslag. Blandt Rdets forslag er en forbedring af reglerne om personlig assistance til handicappede. Eksempelvis br tillidsmandserhvervet ogs omfattes af bestemmelserne om personlig assistance. En praktikordning, der sikrer, at handicappede under uddannelse fr mulighed for at f erhvervserfaring, er ogs et af de emner, Rdet bringer i forslag. Fortrinsadgang for handicappede Den nye bekendtgrelse om handicappedes fortrinsret til visse offentligt regulerede stillinger er trdt i kraft d.1.juli 1997. Fortrinsretten har to elementer. For det frste har handicappede jobansgere nu ret til en personlig samtale med arbejdsgiveren. Hvis Arbejdsformidlingen har henvendt sig til arbejdsgiveren, har den handicappede ubetinget ret til at blive indkaldt til samtale. Hvis det derimod er den handicappede selv, der har henvendt sig og gjort opmrksom p sin fortrinsadgang, skal arbejdsgiveren indkalde til samtale, hvis den handicappede opfylder stillingens uddannelseskrav. For det andet er der indfrt nye formkrav til forhandlingen mellem arbejdsgiveren og Arbejdsformidlingen, sfremt den handicappede ansger ikke har fet stillingen. Arbejdsgiveren skal sledes begrunde afslaget skriftligt. Bekendtgrelsen slr ogs fast, at offentlige arbejdsgivere har pligt til at give handicappede fortrinsret til en ledig stilling, sfremt ansgeren efter arbejdsgiverens mening er lige eller nsten lige s kvalificeret som de andre ansgere. De nye regler om bevilling til stadepladser m.v. og taxi-krsel flger i det store og hele reglerne for fortrinsadgang til ansttelse hos offentlige arbejdsgivere. | Indholdsfortegnelse| Intet nyt fra Trafikministeriet Administrationen af de individuelle krselsordninger for svrt bevgelseshmmede har vret genstand for diskussion siden Ligebehandlingscentrets frste beretning for 1994. Rdet forventede, at Trafikministeriets arbejdsgruppe ville drage en rkke konsekvenser p et mde d. 10. september, og frst og fremmest afslutte sit arbejde p de omrder, hvor praksis ikke har hjemmel i loven. De Samvirkende Invalideorganisationer og Center for Ligebehandling havde forud for mdet bl.a. dokumenteret problemerne omkring taksering for krsel, definitionen af dr-til-dr-krsel og minimum turantal p 104 enkeltture. I notatet tages der ogs hjde for, at der kan vre behov for at udvide krselsordningernes mlgruppe, men det vil krve en lovndring. Mdet i arbejdsgruppen gik dog ikke som forventet, idet det blev et rent orienterende mde om HTs handicapkrsel. Trafikministeriet hber, at det nste mde, der afholdes d. 9. oktober kan bringe arbejdet nrmere en afslutning. | Indholdsfortegnelse| Siden Sidst Korrespondance med statsministeren Rdet har opfordret til et regeringsinitiativ for at sikre, at handlingsplanen for tilgngelighed bliver gennemfrt. Statsministeren henviser i sit svar til, at planens ml er retningsgivende for alle ministerier, og at man arbejder p at skabe konomiske rammer for en opflgning p planen. Netpublikationer Statslige publikationer skal bde offentliggres i papir og elektronisk udgave, og Forskningsministeriets nye standard for netpublikationer anbefaler, at disse elektroniske udgaver bliver tilgngelige for bl.a. syns- og lsehandicappede. Standarden forklarer, hvordan man opbygger sine elektroniske publikationer, s de er tilgngelige. Den nyeste version af standarden kan findes p ministeriets hjemmeside: www.fsk.dk. Bevilling til kampagne Socialministeriet har bevilget 342.500 kr. til Rdet til et informationsinitiativ om fleksjob. Nye i Rdet Formanden bd srligt sagkyndig Ulla Nielsen fra Trafikministeriet velkommen Nye mdedatoer I 1998 afholdes Rdets mder flgende onsdage:d.18. marts, d.10. juni, d.23. september og d.2. december. | Indholdsfortegnelse| Bilag udsendt siden sidst Brevveksling mellem Rdet og myndighederne * Socialministeren svarer Rdet d.26.6. p henvendelse om regelkonflikt mellem tabt arbejdsfortjeneste og arbejdslshedsdagpenge. En arbejdsgruppe skal undersge forskellige lsningsforslag. * Henvendelse til Socialministeren d.1.7. med tilbud om Rdets assistance vedr. dkningen af handicapomrdet i Sociale Tendenser. * Rdet henvender sig d.1.7. til Arbejdsministeren med forslag til emner for ministeriets arbejdsgruppe om handicappede og arbejdsmarkedet. * Brev til Statsministeren d.2.7. med opfordring til at den samlede regering ptager sig ansvaret for opflgning p Det tvrministerielle Udvalgs handlingsplan. * Arbejdsministeren svarer Rdet d.11.7. p henvendelse om regelkonflikt vedrrende tabt arbejdsfortjeneste og gr opmrksom p, at dagpengesystemet er strakt s langt som muligt. * Forslag til initiativer til handicaprelateret forskning, sendt til Forskningsministeriet d.7.8. * Statsministeren svarer d.19.8 p Rdets henvendelse d.2.7 og henviser til den brede handicappolitiske debat i Folketinget. * Arbejdsministeren svarer d.1.8. p Rdets henvendelse d.1.7. Rdet vil blive kontaktet ved udarbejdelsen af forslag til ny lov om handicappede og arbejdsmarkedet. Hringssvar fra Rdet * Svar til Undervisningsministeriet d.23.6. med opfordring til, at merudgifter for handicappede skolebestyrelsesmedlemmers deltagelse i mder skal dkkes af kommunalbestyrelsen. I den endelige bekendtgrelse af 14.7. tages der ikke hensyn til Rdets udtalelse. * Rdet psknner i hringssvar d. 30.6. om bekendtgrelse om betalingstelefoner, at Forskningsministeriet har gjort en stor indsats. * D.12.8. kritiserer Rdet Justitsministeriets betnkning om adoption og opfordrer handicaporganisationerne til at kommentere betnkningen * I hring over Undervisnngsminsteriets udkast til bekendtgrelse om specialundervisning for voksne udtrykker Rdet d.20.8. sin skuffelse over indskrnkning af klageadgang over amtrdets afgrelser. * Rdet gav i hringssvar d.21.8. udtryk for tilfredshed med Forskningsministeriets udkast til betnkning om udbud af telenet og teletjenester. * I svar til Forskningsministeriet d.16.7. forholder Rdet sig positivt til forslag til direktiv om tilsluttet telekommunikationsudstyr m.m. * D.3.9. giver Rdet udtryk for tilfredshed med, at Telestyrelsen har tilfjet dispensationsmulighed for handicappede i prver i amatrradio og amatrradiosatellittjenesten. * Rdet udtrykker ligeledes d.3.9. tilfredshed med at Telestyrelsen dispenserer fra visse eksamenskrav i forbindelse med certifikater til betjening af radioanlg i maritime radiotjenester. * Rdet stiller i svar til Forskningsministeriet d.5.9. sin ekspertise til rdighed for det rdgivende udvalg, som fr forelagt projekter fra EU-Kommissionen vedr. fremme af informationssamfundet i Europa. * Trafikministeriets udkast til henstilling om et flles europisk parkeringskort for handicappede besvares positivt d.15.9. Notater og andet sagsmateriale * Forskningsministeriet: "Netpublikationer - Statens standard for elektronisk publicering", juni 1997 * Lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lgelig behandling, diagnostik og forskning m.m. Sundhedsministeriet d.13.6. * Pressemeddelelse fra Sundhedsministeriet d.4.7. "Markant forbedring af forholdene for sindslidende". * Regeringens IT-politisk handlingsplan, Handling giver forvandling", september 1997 Andre bilag * Orientering om ndring af bekendtgrelse om ydelse af hjlpemidler efter bistandlovens  58", Socialministeriet, juni 1997. * Status over amternes ventelister til botilbud for voksne psykisk udviklingshmmede", Amtsrdsforeningen, juni 1997. * Tilgngelighed for alle - handlingsplan for handicappedes adgang til det fysiske milj", Bygge- og Boligstyrelsen, juni 1997. * Regeringens redegrelse om den handicappolitiske udvikling 1996/97", Socialministeriet, juni 1997. * Dansk version af formandsskabets konklusioner fra Det Europiske Rds mde i Amsterdam, juni 1997. * "Vedrrende konsekvenserne for de statslige specialkonsulentordninger og videnscentre af lov om social service", Socialministeriet, juni 1997 * Notat om Socialministeriets "Rapport om sagsbehandling/ventetid p hjlpemidler", udarbejdet af Lise From, juli 1997. * Bekendtgrelse om handicappede ansgeres fortrinsadgang m.m." Arbejdsministeriet, juli 1997. * "Universitetsstudier fr alla?", Nordiska Nmnden fr Handicappfrgor, juli 1997. * Handicappolitik i NORDEN. Strategier fr likastllningsarbetet i de nordiska lnderna". NNH, august 1997" * Fleksjob - sknejob - seniorydelse. Hvad er det?" Artikel til handicapblade, af Lene Maj Pedersen, august 1997. * "Nyt videnscenter for socialpsykiatri er nu en realitet" Pressemeddelelse, Socialministeriet, august 1997. * Handicaporganisationer i Norden. Adressekatalog 1997".NNH, september 1997. * Informationsmateriale for Center for Tilgngelighed, september 1997. Dagsorden for Rdsmde september 1997 * Besg af forskningsminister Jytte Hilden * Amsterdamtraktaten * Regeringens redegrelse om den handicappolitiske udvikling 1996-97 * Arbejdsministerens initiativ til n lov med reglerne om sttte til handicappede i erhverv * Nyt fra Trafikministeriets arbejdsgruppes mde d. 10. september om de individuelle krselsordninger * Nyt fra Kulturministeriet om audiovision og tekstning af TV * Dansk sttte til implementering af FNs Standardregler i udviklingslande * Regeringens IT-politiske handlingsplan 1997-98 * Mdet med justitsministeren om Adoptionsudvalgets betnkning og Rdets hringssvar herover, samt om de tidsubestemte domme * Voksne handicappede p brneinstitutioner * Center for Ligebehandlings undersgelse af bningstider i amternes specialdaginstitutioner * Rdets bekendtgrelse og forretningsorden tilpasses lov om retssikkerhed og administration p det sociale omrde * Faststtelse af datoer for Rdets mder i 1998