Kolofon og indholdsfortegnelse fra trykt udgave rsberetning 2000 Det Centrale Handicaprd Bredgade 25 Sankt Ann Passage, opg. F, 4. sal 1260 Kbenhavn K Telefon: 33 11 10 44 Telefax: 33 11 10 82 Teksttelefon: 33 11 10 81 E-mail: dch@dch.dk Hjemmeside: www.dch.dk Beretningen udgives ogs p bnd og diskette. Desuden kan den hentes p Rdets hjemmeside. Redaktion Sekretariatschef Mogens Wiederholt (ansv.) Informationsmedarbejder Casper Hollerup Marts 2001 Tryk: Scanprint a/s Oplag: 1.800 ISBN: 87-90346-69-6 ISSN: 1395-4660 Det er Chatarina Mogensen p forsiden. Chatarina kommer p Espevangen, der er et specialfritidshjem for udviklingshmmede. Billedet indgr ogs i bogen "Billeder af livskvalitet", udgivet af Socialpdagogernes Landsforbund 1999. Fotograf: Trine Sndergaard Forord 7 Handicappedes retssikkerhed 9 Mennesker med sindslidelser 13 Handicappolitik - mellem retorik og realiteter 17 Stafet fra Nvnet for Etnisk Ligestilling 20 Samarbejde med KL om kommunal handicappolitik 21 Myndighedsomrder 22 Arbejdsmarkedet 23 Kultur 24 Socialomrdet 26 Trafik 31 Uddannelse 34 By og bolig 36 Forskning 38 IT 40 Sundhed 42 Indenrigsministeriet 45 Justitsministeriet 46 Fra vores egen verden 48 Publikationer udgivet i 2000 50 Rdets medlemmer 2000 52 Forord Under overskriften "Et nyt lokomotiv i dansk handicappolitik" gav jeg p denne plads i sidste rs beretning udtryk for Rdets glde over og store forventninger til det dengang nyetablerede tvrgende ministerudvalg p handicapomrdet. Regeringens ministerudvalg for handicapomrdet har nu eksisteret i et r og har umiddelbart fr jul afgivet sin frste redegrelse. Det rejser derfor naturligt sprgsmlet: Blev forventningerne indfriet? Og svaret er bde ja og nej. Ja, fordi redegrelsen indeholder forslag til nye relevante initiativer. I alt 25 nye initiativer inden for fem forskellige indsatsomrder: IT og offentlig information, forskning og uddannelse, tilgngelighed, beskftigelse og antidiskrimination. Og der er i hvert enkelt tilflde tale om initiativer, som hver for sig og samlet vil bidrage til en positiv udvikling i ligebehandlingen af handicappede. Nej, fordi udvalget ikke for alvor fr fat om det samordnings- og koordinationsbehov, som er s presserende. Ideen med og behovet for et tvrgende ministerudvalg er netop det tvrgende. Nr Det Centrale Handicaprd s varmt stttede etableringen af ministerudvalget, s var det ud fra en erfaring om, at der netop er behov for koordination og samordning p tvrs af og hen over de traditionelle ressortgrnser. Flere og flere handicappolitiske problemstillinger hrer ikke entydigt hjemme i t ressort, men opstr i grnselandet mellem og p tvrs af ressortomrderne. Der er selvflgelig helt ndvendigt, at de enkelte ministre tager nye initiativer p de omrder, som ligger i hjertet af deres ressort. Men der er i meget hj grad ogs behov for at f sat fokus p de problemer, som gr p tvrs af og involverer flere ministerier. Der hvor det tvrministerielle handicapudvalg virkelig kan gre en forskel er i samordningen og koordinationen af de problemstillinger, som ikke er ressortspecifikke. En sdan samordning kan vre begyndelsen til en sammenhngende handicappolitisk handlingsplan, som gr et spadestik dybere end formuleringen af de helt overordnede politiske mlstninger om ligebehandling og sektoransvarlighed. Der er brug for et hjere ambitionsniveau og strre politisk handlekraft, nr det glder om at omstte de smukke handicappolitiske principper i konkrete handlingsorienterede aktiviteter, som for alvor pvirker den enkelte handicappedes hverdag. Store og helt grundlggende handicappolitiske problemstillinger som handicappedes adgang til ordinr beskftigelse, handicappedes adgang til uddannelse og efteruddannelse og sidst men ikke mindst samfundets grundlggende tilgngelighed - ogs nr det glder gamle bygninger og ny informationsteknologi - m simpelthen adresseres mere mlrettet og systematisk end hidtil. Vi har behov for, at der udformes konkrete handlingsplaner, som p tvrs af ministeromrder og p tvrs af den administrative deling mellem stat, amter og kommuner opstiller strategier for, hvordan vi kommer videre, hvad tidshorisonten er, og inden for hvilke konomiske rammer det skal ske. Regeringens ministerudvalg for handicapomrdet skal nu, hvor den frste redegrelse er offentliggjort, ind i en ny fase. Rdet hber, at netop realiseringen af konkrete og tvrgende handlingsplaner vil komme til at indg med stor vgt i udvalgets kommende arbejde. [Palle Simonsen] Palle Simonsen Formand for Det Centrale Handicaprd Handicappedes retssikkerhed Retssikkerhed har stet meget hjt p Rdets dagsorden gennem isr de to seneste r. I 1999 gennemfrte Rdet sledes en temadrftelse om retssikkerhed og denne temadrftelse er i 2000 fulgt op af dels en pamflet om retssikkerhed, dels en konference under overskriften: "Kommunale forskelle - et retssikkerhedsproblem for handicappede?". Synspunkterne fra konferencen er opsummeret i et srnummer af HandicapRd, som udkom i januar 2001. Retssikkerhed er et bredt og meget omfattende tema, som kan angribes fra mange forskellige vinkler. Men som overskriften p Rdets konference indicerer, s har Rdet valgt at fokusere p den del af retssikkerhedsproblematikken, som udspringer af de meget store variationer, vi har kunnet konstatere fra kommune til kommune i serviceniveauet over for handicappede. Nr denne vinkel pkalder sig srlig opmrksomhed, s skyldes det frst og fremmest, at vi gennem adskillige undersgelser foretaget af Center for Ligebehandling af Handicappede, Socialforskningsinstituttet (SFI) og andre har fet tydelig dokumentation for, at der forekommer meget betydelige variationer fra kommune til kommune - fra amt til amt. Variationer, som ligger langt ud over, hvad der med rimelighed kan begrundes i det kommunale selvstyre. Lovgivningen er dog den samme, hvad enten vi er i Hrsholm eller Hirtshals, Tnder eller Trs. Senest har vi i SFI's undersgelse af forldre til handicappede brn (februar, 2001) set, hvor massive forskelle forldrene oplever i kommunernes service, nr de fr et handicappet barn. Og vi har ikke mindst set, hvordan manglende og utilstrkkelig information om pligter og rettigheder i mange tilflde er vigtigere for sagsforlbet end borgerens behov. Det helt grundlggende retssikkerhedsprincip, om at man skal vre oplyst om og kunne gennemskue ens rettigheder og pligter, er meget langt fra at vre opfyldt i en stor del af de sager, som beskrives i SFI-rapporten. Nr handicappedes retssikkerhed er af srlig interesse, s skyldes det ogs, at handicappede, som en minoritetsgruppe der ofte er afhngig af offentlig service, er strkt beroende p den rets- og forvaltningskultur, der glder i den enkelte kommune. Som lokalpolitisk interessegruppe er handicappede for f - og ofte ogs for svagt organiseret - til at kunne drage nytte af de traditionelle demokratiske spilleregler. Ofte vil handicappede hverken gennem politisk pression eller via stemmesedlen kunne f direkte indflydelse p de lokalpolitiske beslutningsprocesser. Handicappede er ganske enkelt for f til at kunne stemme sig til lokal indflydelse. Derfor er det helt afgrende for den enkelte borgers retsstilling, at kommunen og den enkelte forvaltning har en meget hjt udviklet retsbevidsthed og en forvaltningskultur, som bygger p strenge og prcise standarder. Det er blevet sagt, at det er med retssikkerhed, som det er med vejret: Alle taler om det, men ingen gr noget ved det. Derfor var det ogs s meget desto mere gldeligt, at Rdets konference i efterret 2000 om retssikkerhed blev s konkret og samtidig pegede p en rkke initiativer, som vil styrke handicappedes retssikkerhed. Bedre efteruddannelse af sagsbehandlerne Bemrkelsesvrdig var det i sig selv, at ikke n - end ikke reprsentanterne fra kommunerne - bestred, at der er for store forskelle fra kommune til kommune. Skal de store forskelle udjvnes, s er bedre uddannelse og isr bedre efteruddannelse af sagsbehandlerne en af de vigtige veje at g. P retssikkerhedskonferencen blev det gentagne gange understreget, at sagsbehandlerne har behov for efteruddannelse i bde den konkrete lovgivning, som de dagligt administrere, og den tilgrnsende lovgivning. Det er ganske enkelt en forudstning for, at borgerne fr den kompetente og helhedsorienterede rdgivning, som lovgivningen krver. Men uddannelsesbehovet omfatter ikke blot faglig opkvalificering i forhold til det lovgivningsomrde, som den enkelte sagsbehandler forvalter. Efteruddannelsesbehovet glder i lige s hj grad indsigten i god forvaltningsskik. Retssikkerhed og de processer, som understtter den enkelte borgers retssikkerhed, m i hjere grad sttes p dagsordenen i den daglige forvaltning: skuffecirkulrerne skal frem i lyset, offentlighed i forvaltningen, aktindsigt, brug af bisiddere og partshringer skal betragtes som tillidsskabende foranstaltninger frem for at blive fortolket som udtryk for borgernes mistillid til sagsbehandlingen. Derudover skal sagsbehandlingsfrister overholdes og afgrelser skal vre begrundede, veldokumenterede og henvise til en klar lovhjemmel. Hvis blot disse helt elementre spilleregler for god sagsbehandling blev overholdt, vil det i sig selv fre til en vsentlig bedre retskultur. Men - som det i vrigt ogs blev understreget p konferencen - s forandrer man ikke en retskultur nedefra. Skal den kommunale retskultur ndres, skal det understttes af klare signaler fra bde den politiske og den administrative ledelse. Den verste ledelse skal tydeligt tilkendegive, at man nsker og forventer, at der forvaltes lovmedholdeligt, at borgernes retssikkerhed og retsflelse sttes i hjsdet, og at god forvaltningsskik efterleves. En ndret og forbedret retskultur i kommunerne forudstter, at en sdan prioriteres og hndhves som en central vrdi i den forvaltningskultur, man nsker i kommunen. Derfor indgr begreber som vrdibaseret ledelse og en juridisk controllerfunktion ogs som nogle af de vrktjer, der skal i arbejde for at hve retssikkerhedsstandarden i kommunerne. Uvildig rdgivning Al retssikkerhed tager udgangspunkt i en saglig og velkvalificeret sagsbehandling, og derfor er der behov for efter- og videreuddannelse af sagsbehandlerne. Men uanset hvor godt uddannet den enkelte sagsbehandler er, s vil der fortsat eksistere en strukturel modstning mellem sagsbehandlerens rolle og borgerens interesser. En rollekonflikt, som kan kompromittere borgerens retssikkerhed. I virkeligheden har vi nemlig placeret sagsbehandleren i en rolle, som det i praksis er umuligt at leve op til. I realiteten forventer vi, at sagsbehandleren i en og samme person skal fungere som bde rdgiver og vejleder, og den der bevilger, flger op og kontrollerer. Det er i praksis en umulig opgave, og konsekvensen er, som det meget tydeligt fremgr af den ovenfor nvnte SFI-rapport om forldre til handicappede brn, at tilliden og dialogen mellem sagsbehandleren og borgeren bliver til mistillid og kamp. Derfor er der behov for en uvildig rdgivnings- og vejledningsinstans, som kan rdgive og bist den enkelte handicappede med sine rettigheder og pligter - uafhngig af den konkrete sagsbehandling. I lovforslaget om grundtakstfinansieringen p det sociale omrder er der lagt op til en uafhngig konsulentordning, men det er vigtigt at understrege, at der er behov for en rdgivningsenhed, som kan rdgive om alle sprgsml af relevans for den handicappede borgers kontakt med de lokale myndigheder og ikke kun i sprgsml, som relaterer sig direkte til finansieringsreformen. Afskaf begrnsningerne i retssikkerhedslovens 69 Domstolene er kun i yderst begrnset omfang egnet til at sikre handicappedes retssikkerhed. Domstolene fungerer naturligvis som en retsgaranti, men det tager lang tid, og det er omstndeligt at fre sagerne, bl.a. fordi det krver involvering af advokater. Og netop p grund af den meget lange sagsgang bliver det et dobbelt problem, at en sag ved domstolene - ligesom i ankesystemet - ikke har opsttende virkning i forhold til den afgrelse, som kommunen eller amtet har truffet. En helt afgrende og meget vsentlig del af handicappedes retssikkerhed er derfor muligheden for at f prvet en afgrelse ved en administrativ klage- eller ankeinstans. Inden for det sociale omrde er der en meget lang og veludbygget tradition for en ganske omfattende processuel retssikkerhed i form af en udstrakt administrativ klageadgang. P et helt afgrende punkt er der imidlertid lagt en meget vsentlig begrnsning ind i borgernes mulighed for at f efterprvet en afgrelse. Af retssikkerhedslovens 69 fremgr det nemlig, at det sociale nvn og Ankestyrelsen kun under srlige omstndigheder kan efterprve det kommunale eller amtslige skn. Bestemmelsen er indfjet i lovgivningen for at sikre, at klageinstanserne ikke trffer afgrelser, som gr p tvrs af kommunernes selvstyre. Bestemmelsen er imidlertid blevet opfattet og brugt af kommunerne som legitimering af de meget store forskelle, der forekommer fra kommune til kommune. Da en meget stor del af de afgrelser der trffes efter den sociale lovgivning er sknsmssige afgrelser, s er 69 en meget alvorlig og indgribende begrnsning i klageorganernes mulighed for at tage stilling til en meget stor del af de afgrelser der trffes. Det Centrale Handicaprd har derfor kraftigt opfordret socialministeren til, at retssikkerhedslovens 69 tages op til revision. Den nuvrende bestemmelse stter sprgsmlstegn ved hele klagesystemets trovrdighed og medvirker i meget hj grad til at retfrdiggre de store forskelle imellem kommunerne. Etablering af amtslige handicaprd Som nvnt indledningsvis er en af rsagerne til, at retssikkerhedsproblemstillingen bliver srligt presserende p handicapomrdet, at handicappede som minoritetsgruppe har vanskeligt ved at gre sig gldende gennem de traditionelle politiske kanaler. En styrkelse af handicappedes retssikkerhed kan derfor ogs opns gennem etablering af et mere formaliseret dialogforum mellem handicappede og regionale/lokale myndigheder. Et amtsligt handicaprd kan vre en mde til at sikre, at handicappede inddrages i den politiske proces, uagtet at gruppen ikke er stor nok eller interessant nok til at pkalde sig almindelig politisk bevgenhed. Der findes allerede i dag handicaprd i en rkke kommuner - rd som er oprettet p lokalt initiativ og uden lovgivningsmssig forankring. Det er Rdets erfaring, at disse lokale handicaprd mange steder fungerer som et godt og velfungerende forum for en direkte dialog mellem handicappede og lokale politikere og embedsmnd. Med baggrund i disse positive erfaringer br det overvejes at erstatte de nuvrende sociale brugerrd med amtslige handicaprd. Mennesker med sindslidelser Der er ikke nogen tvivl om, at mennesker med sindslidelser er omfattet af svel det handicapbegreb, vi benytter i Danmark, som i den mde handicapbegrebet defineres internationalt, fx i det miljrelaterede handicapbegreb i FNs Standardregler fra 1993. Sindslidende har ligesom andre handicapgrupper en nedsat eller anderledes virkende funktion, som gr, at de i visse situationer har behov for kompensation for at kunne fungere p lige fod med andre i samfundet. Ikke desto mindre m vi erkende, at netop sindslidende og psykiatriomrdet er et af de omrder, Det Centrale Handicaprd hidtil kun har beskftiget sig med i et begrnset omfang. Derfor besluttede Rdet, at psykiatriomrdet skulle sttes p Rdets dagsorden i 2000 som et srligt tema, der skal udvikles og udbygges over de kommende r. Psykiatriomrdet har over de seneste r vret prget af meget store forandringer og meget store konomiske investeringer. Siden amterne i 1976 overtog ansvaret for psykiatrien inden for hospitalsomrdet, er der sket en voldsom udbygning af omrdet. Op gennem 90'erne er der investeret mere end 2 mia. kroner alene i puljemidler p omrder, og fokus er flyttet fra den traditionelle hospitalspsykiatri til distriktspsykiatrien. Fra hospitalspsykiatri til distriktspsykiatri Der er ingen tvivl om, at de seneste 25 rs udvikling generelt er udtryk for en ndvendig modernisering og et betydeligt kvalitetslft i tilbuddene til mennesker med sindslidelser - ogs selv om overgangen fra hospitalspsykiatri til distriktspsykiatri bestemt ikke har vret problemls og uden omkostninger for den enkelte bruger af systemet. I visse regioner gik afviklingen af hospitalspsykiatrien noget hurtigere end etableringen og dimensioneringen af distriktspsykiatrien. Udviklingen p psykiatriomrdet er p mange omrder en parallel til udviklingen i udlgningen af srforsorgen. I overgangen fra hospitalspsykiatri til distriktspsykiatri er der sket en normalisering, og der er sket en kraftig decentralisering af indsatsen: tilbuddene er generelt rykket tttere p borgeren og det milj, borgeren befinder sig i. Ogs p psykiatriomrdet er der som p andre handicapomrder sket en af-hospitalisering og af-institutionalisering. Patient eller handicappet P grund af den psykiske lidelses srlige karakter som rsag til et handicap, s forlber den af-hospitaliseringsproces forsteligt nok en del anderledes og vsentlig mere langsomt end p andre handicapomrder. Det forhold at psykiske lidelser i en rkke situationer kan behandles med succes - at medicinsk og terapeutisk behandling har en effekt - gr, at sundhedsvsenet og den medicinske behandling spiller en helt anden og langt mere central rolle end p s mange andre handicapomrder. Den meget store oplevelsesmssige forskel der er p at have en psykisk lidelse, som kan behandles og mske helbredes, og et kronisk handicap, som man skal leve med resten af sine dage, betyder, at hele omrdet og ikke mindst den enkelte person med en psykisk lidelse oplever sig selv som spndt ud mellem en hospitals- og lgeorienteret verden og en social- og handicappolitisk verden: Mellem en patientrolle og en brugerrolle. Denne dobbelthed prger i meget hj grad den handicappolitiske diskussion om sindslidende og psykiatriomrdet. I diskussionen har der tilmed ofte vret en tendens til at ville gre resultatet op i et enten-eller: Enten forstr man sig selv som patient og dermed som en del af en behandlingslogik, hvor syg og rask og helbredelse er centrale begreber, eller ogs definerer man sig som handicappet og dermed som del af en handicappolitisk diskurs, hvor begreber som kompensation og ligebehandling er centrale begreber. Men der er nppe tale om et enten-eller. Realiteten er formentlig, at man er begge dele: At man i nogle situationer mest opfatter sig selv som patient, og i andre situationer frst og fremmest forstr og oplever sig selv som handicappet. I nogle situationer vil man have behov for behandling, og i andre situationer vil en eller anden form for kompensation eller social foranstaltning vre det relevante tilbud. Og ofte vil behovet typisk vre en kombination af de to former for indsats, hvor netop samspillet mellem forskellige aktrer er det helt afgrende. I tilflde hvor en sindslidelse frer til et handicap, som kan afhjlpes gennem en eller anden form for kompensation, skal sindslidende selvflgelig have samme rettigheder som andre handicappede. Det er derfor helt afgrende, at diskussionen om sindslidendes vilkr ikke bliver en skyttegravskrig mellem forskellige faggrupper om ejerskabet til de sindslidende. Det gode og relevante tilbud vil typisk vre et tilbud, som bygger p mange forskellige fagpersoners bidrag. P dette omrder er der ligesom p alle andre handicapomrder frst og fremmest behov for en helhedsorienteret indsats. Nr Det Centrale Handicaprd nsker at udbygge og udvide sine aktiviteter i forhold til mennesker med sindslidelser, er det netop for at styrke og bidrage til det tvrdisciplinre i opgaven. Det Centrale Handicaprd skal ikke og har heller ikke forudstningerne for at indg i en diskussion om relevansen og effekten af forskellige medicinske eller terapeutiske behandlingsformer. Rdets opgave er derimod at bidrage til udviklingen og kvalificeringen af de problemstillinger og lsninger, der relaterer sig til sindslindende som handicapgruppe. Og der er tilsyneladende problemstillinger nok at tage fat p. Ser man helt overordnet p sindslidendes vilkr set i forhold til det "traditionelle" handicapomrde, fr man meget let det indtryk, at udviklingen nok er forlbet parallelt, men at den er parallelforskudt ti r bagud, nr det glder sindslidende som handicapgruppe. Kompensationsprincippet I den sammenhng er det frst og fremmest vigtigt at f afklaret og defineret, hvad kompensationsprincippet indebrer i relation til mennesker med sindslidelser. Vores nuvrende kompensationsbegreb er meget instrumentelt og bygger i meget hj grad p forestillingen om, at det der skal kompenseres for er et fysisk handicap - motorisk eller sensorisk. Det er en konsekvens af det forhold, at sindslidelser i hj grad er blevet betragtet som en sygdom og ikke et handicap. Derfor er sindslidende kun i meget begrnset omfang tnkt ind i de eksisterende kompensationsordninger. P en lang rkke omrder m vi derfor konstatere, at de kompenserende foranstaltninger til sindslidende er vsentlig drligere udbygget end til andre handicapgrupper. Det kan skyldes, at vi enten ikke har viden om eller fantasi til at forestille os, hvad den relevante kompensation kan best i. Eller mske snarere, at vi er s indgroet i en bestemt og meget mekanisk opfattelse af, hvad kompensation kan vre, at vi ikke er i stand til at tnke begrebet tilstrkkeligt rummeligt til ogs at kunne omfatte sindslidende. Det vil fx sige rummeligt nok til ogs at omfatte hjlp til at takle sociale relationer. Sektoransvarlighed Det er tilsvarende vigtigt at f sat fokus p sektoransvarlighedsprincippet. Netop nr det glder omrdet for sindslidende, er der fortsat en udprget tendens til at skyde bde problemerne og lsningerne over til andre: det m social- eller sundhedsomrdet tage sig af. Det er bl.a. en logik, vi er stdt p inden for omrder som ledsagelse i forbindelse med transport, og det er et problem, vi har mdt i forbindelse med brug af personlig assistance til handicappede i erhverv. Det kan vre svrt at forestille sig, hvordan de kendte ordninger kan udbredes til ogs at omfatte personer med psykiske lidelser. Holdningspvirkning Endelig er det en vsentlig opgave for Rdet at bidrage til at synliggre og skabe accept for mennesker med psykiske lidelser. P det omrde er der en meget stor opgave at lse. Som nvnt er en af parallellerne mellem udviklingen p psykiatriomrdet og udviklingen p handicapomrdet i vrigt, at der er sket en af-institutionalisering, og at tilbuddene er rykket tttere p den enkelte borger. Det betyder ogs, at bde sindslidende og andre handicappede er blevet langt mere synlige i samfundet. Kun f sindslidende lever i dag deres tilvrelse p store centrale institutioner eller hospitaler. Den proces har langt hen ad vejen betydet en tilsvarende stor accept og forstelse for handicappedes vilkr. SFI's undersgelse af holdninger til handicappede (november, 2000) viser generelt, at jo tttere vi kommer p handicappede i vores dagligdag, jo mere positive bliver vores holdninger. Men undersgelsen viser ogs, at mennesker med psykiske lidelser rangerer nederst i det interne hierarki mellem de enkelte handicapgrupper. Den almindelige danskers holdning til personer med psykiske lidelser lader meget tilbage at nske. Derfor er der en ekstraordinr stor informations- og oplysningsindsats at udfre i forhold til netop gruppen af sindslidende. P trods af gruppens strrelse (ca. 1/5 af Danmarks befolkning kommer p et eller andet tidspunkt i deres tilvrelse i berring med det psykiatriske behandlingssystem) er det fortsat gruppen af sindslidende, som vi har den laveste grad af accept og tolerance overfor. Handicappolitik - mellem retorik og realiteter Handicappolitikken er under forandring, og der blser nye vinde, som pvirker den danske mde at udve de politiske visioner p. Bde herhjemme samt i EU- og FN-sammenhng er der bevgelse i de strategier og metoder, som skal vre med til at omstte visioner til realiteter. Nogle handicappede oplever, at der er langt mellem de pne ord, og den virkelighed de oplever til hverdag. Bliver handicappolitikken til tom retorik, vil det vre med til at ge konfliktniveauet mellem handicappede og det politiske system. Med EU's direktiv om ligebehandling med hensyn til beskftigelse og erhverv og FN-menneskerettighedskommissionens planer om en handicapkonvention er handicappolitikken p vej mod en mere rettighedsorienteret strategi. P hjemmefronten markerer redegrelsen fra regeringens ministerudvalg p handicapomrdet, at handleplaner og ekstern monitorering er en anden metode, som med politiske og styringsmssige redskaber kan bygge bro mellem ord og handling. Regeringens ministerudvalg for handicapomrdet Statsministeren nedsatte i november 1999 et tvrgende ministerudvalg for handicapomrdet. Udvalget fik, med udgangspunkt i FNs Standardregler, til opgave at samordne og koordinere regeringens politik p handicapomrdet og flge op p de initiativer, der ivrksttes. I november 2000 offentliggjorde udvalget sin redegrelse indeholdende 25 initiativer, hvoraf der inden for fem omrder ivrksttes nye initiativer. Det drejer sig om IT og offentlige information for alle, forsknings- og uddannelsesomrdet, fysisk tilgngelighed, arbejdsmarkedsomrdet og antidiskrimination. I forbindelse med, at den davrende formand for udvalget, forhenvrende by- og boligminister Jytte Andersen, besgte Rdet, blev det ligeledes klart, at udvalget vil foretage eksterne evalueringer af handleplanerne, s disse ikke fr lov at sande til. Rdet set med stor velvilje p dette og vil flge ministerudvalgets arbejde tt. Direktiv om ligebehandling ved beskftigelse og erhverv Rdet for den Europiske Union vedtog den 27. november 2000 et direktiv, som forbyder forskelsbehandling med hensyn til beskftigelse og erhverv p grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Det Centrale Handicaprd har i sit hringssvar til EF-specialudvalg vedr. arbejdsmarked og sociale forhold udtrykt skepsis over for denne antidiskriminationsbestemmelse. Fakta er dog, at direktivet nu er vedtaget og skal implementeres i dansk ret inden den 2. december 2003. Der er en rkke uafklarede forhold om direktivets konsekvenser for de offentligt finansierede kompenserende ydelser til handicappede arbejdstagere. Hvis konsekvensen af direktivet er, at arbejdsgiverne plgges en get finansiering af de handicapkompenserende ydelser, vil direktivet kunne f den modsatte effekt, nemlig at arbejdsgiverne bliver yderligere tilbageholdende med at anstte handicappede. Det er ligeledes uklart, om der som flge af direktivet bliver oprettet et srligt klageorgan. Rdet er imod et sdan klageorgan og nsker i stedet klagevejen etableret i det eksisterende klagesystem. Der er ogs uklarhed om, hvorvidt direktivet kommer til at omfatte fleks- og sknejob, da disse kan blive defineret som sociale ydelser, og dermed ikke er omfattet af direktivet. Det store sprgsml er, hvad direktivet i vrigt vil betyde for integrationen af handicappede p arbejdsmarkedet. Der et tale om et rettighedsorienteret instrument, som styrker den enkeltes retssikkerhed - men vil dette instrument kunne bne dren hos arbejdsgiveren? Eller vil direktivet reelt ikke f den store betydning i praksis og dermed ende som retorisk staffage? P vej mod et Europa uden barrierer for handicappede Set i en strre sammenhng, er anti-diskriminationsdirektivet kun en lille del af en bredere strategi, som Kommissionen i EU har udarbejdet for at fremme ligebehandling og lige muligheder for handicappede. I Kommissionens meddelelse om et Europa uden barrierer for handicappede beskrives de initiativer, som er ivrksat p EU niveau. Her er der fokus p de EU-politikker, som fremmer handicappedes mobilitet, ssom tilgngelighed til transport, rejseinformation, tilgngelighed til bygninger og til informationsteknologi. Initiativer p netop disse omrder vil have en synergieffekt p en lang rkke andre omrder, ssom beskftigelse og uddannelse. Af andre initiativer kan nvnes, at Kommissionen vil foresl EU-Rdet, at r 2003 bliver erklret Det Europiske r for Handicappede borgere. Det sker for at styrke opmrksomheden om handicappedes vilkr og fjerne holdningsmssige barrierer. Planer om en FN-konvention p handicapomrdet De Samvirkende Invalideorganisationer har i en henvendelse til udenrigsministeren opfordret til, at Danmark arbejder aktivt for, at der udarbejdes en konvention p handicapomrdet. Internationalt er der blandt handicaporganisationerne et nske om en sdan konvention, der kan vre med til at stte fokus p de problemer, handicappede har. Udenrigsministeren svarede, at han vil indkalde interesserede danske parter, herunder Det Centrale Handicaprd, til drftelse af en eventuel dansk indsats for en handicapkonvention. At handicappolitik er p dagsordenen bde nationalt og i internationale sammenhnge viser, at der er lydhrhed for handicappedes problemer og synspunkter. Men lydhrhed er ikke nok i sig selv, og konventioner, direktiver og handleplaner er ikke meget vrd, hvis de ikke flges op af konkret handling. Der er mange led i den kde som gr fra ord til handling, og mange ting kan g galt i denne proces. De politiske visioner kan kre af sporet, eller bliver mske aldrig omsat til virkelighed. Derfor br man i langt hjere grad stte fokus p, at implementeringsprocesserne lykkes og frer til reelle forandringer. Ellers ender de handicappolitiske visioner i tom retorik. Stafet fra Nvnet for Etnisk Ligestilling I februar 2000 modtog Rdet en stafet fra Nvnet for Etnisk Ligestilling. Nvnet uddeler hvert r en rkke stafetter til forskellige myndigheder, organisationer mv. Ved modtagelsen af en stafet forpligter man sig til at gennemfre aktiviteter, som belyser forholdene for etniske minoriteter i Danmark. I 2000 modtog bl.a. Danmarks Radio, Rigspolitichefen, Amtsrdsforeningen ogs stafetter. Hvert r afholdes der en "Stafetkonference", hvor de enkelte projekter afrapporteres, og hvor stafetter til det efterflgende r uddeles. Rdet opfordrede Center for Ligebehandling af Handicappede til at gennemfre to dokumentationsprojekter, som belyser forholdene for etniske minoriteter. Det frste projekt handlede om den vidtgende specialundervisning, som varetages af amterne. Det er undersgt, om der er en overreprsentation af tosprogede handicappede elever i den vidtgende specialundervisning. Undersgelsen viser, at der p landsplan kun er tale om en marginal overreprsentation af tosprogede handicappede brn. Desvrre viste undersgelsen ogs, at der er alvorlige mangler i skolernes og amternes information til de tosprogede forldre med brn i den vidtgende specialundervisning. I nogle skoler er der et godt og frugtbart samarbejde med forldrene, mens andre skoler slet ikke srger for, at forldrene kan medvirke i barnets hverdag. Der anvendes kun sjldent uddannede tolke, og mange vigtige skriftlige informationer oversttes aldrig. Det betyder, at nogle forldre ikke fr mulighed for at deltage aktivt i deres barns udvikling og skolegang. Information om sociale tilbud Det andet projekt, som Centret har gennemfrt, drejer sig om adgang til information om sociale tilbud om handicapkompenserende ydelser ude i kommunerne p andre sprog end dansk. 30 udvalgte kommuner deltog i sprgeskemaundersgelsen. Kun meget f kommuner har srget for, at deres informationsmateriale om kommunens tilbud om handicapkompenserende ydelser er oversat til andre sprog end dansk. Som opflgning p projektet om adgang til information om sociale tilbud p andre sprog end dansk, vil Centret f oversat sin pjece "Ret til hjlp for alle". Pjecen udkommer i april 2001. Samarbejde med KL om kommunal handicappolitik Det Centrale Handicaprd har ved adskillige lejligheder forsgt at f en tttere dialog med kommunerne om deres rolle i dansk handicappollitik. Og gentagne gange har det vist sig at vre en vanskelig opgave. Men i r 2000 synes det endelig at vre lykkedes. P et mde mellem Det Centrale Handicaprds formandskab og formanden for Kommunernes Landsforening (KL), Anker Boye, i april 2000 blev det aftalt, at KL og Rdet i fllesskab skulle tage initiativ til at styrke kommunernes opmrksomhed omkring den kommunale handicappolitik i almindelighed og FNs Standardregler i srdeleshed. Det blev aftalt, at KL snarest muligt skulle udsende en informationsskrivelse til samtlige kommuner med en opfordring om at arbejde mere bevidst med sektoransvarlighedsprincippet i deres organisering af den lokale handicappolitiske indsats. Skrivelsen gik ud til samtlige kommuner i maj 2000. Samtidig blev det aftalt, at KL og Rdet i efterret 2000 skulle sende et flles brev, hvor Anker Boye og Rdets formand Palle Simonsen i fllesskab opfordrer kommunerne til at styrke den handicappolitiske indsats i lyset af FNs Standardregler. Brevet blev udsendt i slutningen af november 2000 til samtlige kommuner - stilet til kommunalbestyrelsen, kommunaldirektren, teknisk forvaltning og social- og sundhedsforvaltningen i den enkelte kommune. I henvendelsen understreges endnu engang betydningen af sektoransvarlighedsprincippet, og det understreges, at FNs Standardregler er det grundlag, som handicappolitikken m bygge p. Sammen med henvendelsen fulgte et kort notat "Centrale problemstillinger om tilgngelighed til information og det fysiske milj". Notatet peger p nogle af de centrale indsatsomrder, som KL og Rdet mener, at kommunerne br prioritere. Desuden modtog kommunerne Rdets udgivelse "Vrktjskasse til FNs Standardregler - ideer og redskaber til en kommunal handicappolitik". Som opflgning p Rdets og KLs fokusering p den kommunale handicappolitik har Center for Ligebehandling af Handicappede i vrigt fet udvidet sin bevilling til ansttelse af yderligere en informationsmedarbejder. Denne ansttes netop med det forml at kunne styrke og forge informationsindsatsen omkring de handicappolitiske grundprincipper og FNs Standardregler p kommunalt niveau. Den gede bevilling giver sledes Centret de bedste muligheder for at flge op p Rdets og KLs politiske initiativ. Myndighedsomrder Arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet, og de problemer som handicappede kan have i forhold til det, har altid vret hjt prioriteret i Rdet. Der er i det indevrende r sket mange ting inden for omrdet. Forsgsordninger er gjort permanente Rdet finder det meget positivt, at de to forsgsordninger i lov om kompensation til handicappede i erhverv mv.: "Isbryderordningen" og "Personlig assistance til handicappede under efter- og videreuddannelse" fra januar 2001 er blevet permanentgjort. Rdet har afgivet hringssvar i forhold til det fremsatte lovforslag om ndring af lov om kompensation til handicappede i erhverv mv. I hringssvaret foreslog Rdet, at der i forbindelse med personlig assistance til efter- og videreuddannelse ogs skal vre mulighed for at yde hjlp til undervisningsmidler, fx lydbnd og mindre fysiske ndringer af uddannelsesinstitutionen. Desvrre kom disse ndringsforslag ikke med. Til gengld er muligheden for personlig assistance til handicappede i erhverv forbedret set i forhold til, at det nu er muligt for fx dvblinde at f personlig assistance i op til 37 timer om ugen. Dette var en af de problemstillinger, som Rdet rejste over for arbejdsministeren som opflgning p en diskussion i Rdet og Center for Ligebehandling af Handicappede's statusberetning 1999. I beretningen pvises det, at sindslidende, personer med hjerneskade og udviklingshmmede i reglen ikke har mulighed for at f afhjulpet deres funktionsnedsttelse med den gldende bestemmelse om personlig assistance til handicappede i erhverv. Arbejdsmarkedsstyrelsen har udsendt informationsmateriale om de forskellige handicapkompenserende ordninger i lov om kompensation til handicappede i erhverv mv. Arbejdsmarkedsstyrelsen har ligeledes p REHAB 2000 afholdt en konference om kompensation til handicappede i erhverv. Det Centrale Handicaprd har i samarbejde med Arbejdsmarkedsstyrelsen udsendt temahftet, AMU og Handicap. Arbejdsmarkedsstyrelsen har ivrksat en forsgsordning, der skal bedre handicappedes adgang til arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU), bde hvad angr den fysiske tilgngelighed og muligheden for at modtage specialpdagogisk bistand. Forsgsordningen lber fra 1998 til 2002. Arbejdsmiljlov Ved arbejdsministerens besg i Rdet i 1999 rejste Rdet problemet med, at arbejdsmiljlovens regler ikke gjaldt ved beskyttet beskftigelse eller ved arbejde p beskyttede vrksteder. Arbejdsministeren har i et brev til Rdet i 2000 fastslet, at arbejdsmiljlovens regler ogs glder for personer i beskyttet beskftigelse eller ved arbejde p beskyttede vrksteder. Endelig har Arbejdsministeriet anmodet Arbejdstilsynet om at ophve en dispensationspraksis, hvorefter handicappede brugere af beskyttede vrksteder ikke i lighed med andre ansatte har kunne vlge en sikkerhedsreprsentant. Der vil ikke bliver udarbejdet en srlig arbejdsmiljuddannelse for handicappede sikkerhedsreprsentanter, men den eksisterende uddannelsesordning vil blive tilpasset, s den ogs kan flges af fx udviklingshmmede. Aktrerne p arbejdsmarkedet Rdet afsluttede sit arbejde i 2000 med en temadrftelse af de mange aktrer p arbejdsmarkedet og deres initiativer. Der er taget mange initiativer og der er mange aktrer i forbindelse med det rummelige arbejdsmarked. Sprgsmlet er, om disse initiativer er med til at fastholde og integrere handicappede p arbejdsmarkedet, eller om initiativerne er med til at segregere handicappede som en srlig arbejdskraft. Rdet drftede bl.a. "Det tostrengede system" dvs. arbejdsmarkedssystemet og det sociale system med hvert sit st af redskaber. Personalet inden for de to systemer kan have en tilbjelighed til "kun" at finde lsninger inden for deres eget system. Det betyder, at handicappede, som kan have behov for at benytte ordninger eller muligheder fra begge systemer, ikke modtager den korrekte vejledning. Et andet tema er fastholdelsesprocessen, som hidtil har vret i fokus i forbindelse med det rummelige arbejdsmarked. Her tages oftest afst i at fastholde nuvrende medarbejdere p arbejdspladsen og det kan dermed vre en god indgang til at integrere handicappede. Men sprgsmlet er, om kommunerne er gode nok til at skabe kontakt til virksomhederne? Der var p mdet enighed om, at vi i dag har nogle gode regler og ordninger, der gr det muligt at integrere handicappede p arbejdsmarkedet. Men forskellige barrierer gr, at disse redskaber ikke i tilstrkkelig grad finder anvendelse. Der er tale om et meget bredt og komplekst problem, hvorfor Rdet besluttede at henvende sig til regeringens ministerudvalg for handicapomrdet. Kultur Det Centrale Handicaprd havde i juni 2000 besg af kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen. Rdet og ministeren fik ved den lejlighed en god drftelse om fremskridt og udfordringer i relation til at sikre mennesker med handicap lige adgang til kulturlivet. I den forbindelse diskuterede man ogs opflgningen p Kulturministeriets handlingsplan fra 1999. Ministeriet har bl.a. uddelt penge til forbedring af tilgngeligheden p statens kulturinstitutioner og har afholdt en konference om de forskellige tiltag og muligheder for at gre kulturinstitutionernes tilbud mere tilgngelige for handicappede. Kulturministeriets uddannelser Som led i ministeriet opflgningsplan er der p arkitektuddannelserne indfrt krav om, at de studerende skal beskftige sig med handicappedes srlige behov. Det har lnge vret svrt at f denne viden ind p arkitektuddannelserne, og Rdet har derfor opfordret ministeren til at flge udviklingen tt. Kulturministeriet har indfrt et tilsvarende krav p bibliotekaruddannelsen, og har ogs "tilmeldt" ministeriets egne uddannelser til Undervisningsministeriets regler om specialpdagogisk bistand p de videregende uddannelser. Det betyder, at der i overensstemmelse med sektoransvaret ydes kompensation til studerende med funktionsnedsttelser p uddannelser under Kulturministeriet. Tilgngelighed til Kulturministeriets institutioner P Rdsmdet i juni oplyste kulturministeren, at resultatkontrakterne for de enkelte af ministeriets institutioner bruges til at sikre institutionernes fokus p tilgngelighed i bred forstand. Der er ogs fremsat forslag til en museumsloven, som lgger op til, at tilgngelighed skal indg som kriterium, nr ministeriet anerkender og udbetaler sttte til museer, der ikke er ejet af staten. I forslaget er det formuleret, at museet skal tilstrbe strst mulig tilgngelighed for personer med handicap. Lovforslaget er fremsat den 31. januar 2001. Rdet opfordrede i sit hringssvar til, at ministeriet i en bekendtgrelse stiller minimumskrav til tilgngeligheden p museerne ud fra et bredt tilgngelighedsbegreb. Ledsagerordning Kulturministeren har henstillet til alle ministeriets egne kulturinstitutioner at indfre en ledsagerordning for handicappede. Ordningen betyder, at man som handicappet kan f en ledsager gratis med, og den glder for alle, der er omfattet af DSB's ledsagerordning. Der er tale om et positivt initiativ, som virkelig vil kunne bidrage til nogle handicappedes muligheder for at bruge de mange kulturtilbud. Det er som nvnt den enkelte institution, der selv skal indfre ordningen, og henstillingen er ikke rettet til andre end ministeriets egne institutioner. Det er Rdets nske, at ordningen m inspirere andre til at indfre lignende ordninger. Tilgngeligt tv Rdet har siden 1995 beskftiget sig med manglende tekstning af tv-udsendelser. Sidste r henvendte Rdet sig direkte til de to danske public service-stationer, DR og TV2, for at gre opmrksom p problemet og opfordre stationerne til at gre noget ved det. Det frte til nedsttelse af en arbejdsgruppe om tekstning af tv med reprsentanter fra DR, TV 2, Danske Dves Landsforbund og Landsforeningen for bedre Hrelse. Arbejdsgruppen afleverede en rapport til kulturministeren i sommeren 2000, men blev bedt om at fortstte arbejdet og komme med flere og mere konkrete forslag. Rdet flger arbejdet tt. Rdet har ogs fulgt gennemfrelsen af medieaftalen fra marts 2000. Aftalen havde bl.a. et punkt om, at DR og TV2 skal udbygge deres public service i forhold til handicappede. Dette punkt skulle gennemfres ved en ndring af radio- og fjernsynsloven, som blev fremsat og vedtaget i efterret 2000. Iflge loven skal det st i vedtgterne for DR og TV2, at stationerne skal styrke handicappedes adgang til public service-tilbuddene. I sit hringssvar havde Rdet foreslet, at der blev fastsat konkrete ml for dette. Rdet foreslog bl.a., at man p meget kort sigt kunne lse opgaven ved at tekste alle udsendelser, der ikke sendes direkte, mens fristen kunne vre lngere for stationernes lsning af opgaven med tekstning af direkte programmer. Loven blev dog ikke ndret p det punkt. Socialomrdet Det Centrale Handicaprd havde inviteret socialminister Henrik Dam Kristensen til Rdsmdet i september 2000. Selvom mdet faldt midt i den mest hektiske del af MU-valgkampen, tog ministeren sig alligevel tid til at komme og besge Rdet. Ministeren fortalte bl.a. om arbejdet med at f frtidspensionsreformen forhandlet p plads. Retssikkerhed blev ogs behandlet p mdet, og ministeren havde stor forstelse for Rdets bekymring for retssikkerheden i kommunerne. Ministeren sagde, at der skal holdes fast i det kommunale selvstyre, men at man ogs m krve, at kvaliteten i sagsbehandlingen bliver styrket. Der er behov for at se p uddannelse og holdninger. Hertil kommer, at det er vigtigt af fastholde brugerinddragelsen. Ministeren udtrykte desuden bekymring over problemerne med handicappede voksne p brneinstitutioner og handicappede voksne p plejehjem for ldre. Grundtakstfinansiering i serviceloven P baggrund af regeringens konomiaftale for 2000 med Kommunernes Landsforening og Amtsrdsforeningen nedsatte regeringen et udvalg, som skulle vurdere konsekvenserne af indfrelsen af en ny finansieringsmodel for ydelser efter lov om social service. I udvalget deltog reprsentanter for regeringen, amter og kommuner, brugerorganisationerne mv. Udvalget foreslr som udgangspunkt, at den myndighed som efter loven har pligt til at yde hjlpen, ogs selv skal betale alle udgifterne herved, fx for hjlp til handicappede brn i eget hjem og hjlp til voksne under 67 r i eget hjem. En rkke tilbud foresls omfattet af en grundtakstfinansieringsmodel, som medfrer, at kommunen fuldt ud dkker udgiften op til en vis grnse (grundtaksten) for ydelsen, mens amtet betaler, hvad der ligger herudover. I forslaget fra udvalget lgges der op til, at der samtidigt med indfrslen af en ny finansieringsmodel gennemfres en rkke initiativer til sikring af kvaliteten af ydelserne til brugerne. Det overvejes i forslaget, om der er behov for en uvildig konsulentfunktion p handicapomrdet til dkning af det behov, der er opstet efter at de statslige specialkonsulenter er overflyttet til amterne. Forslaget lgger op til, at der br faststtes krav om udarbejdelse af kvalitetsstandarder for hele voksenomrdet, der skal ske en kvalificering af sagsbehandlingen, og der skal i yderligere omfang anvendes handleplaner i forhold til den enkelte handicappede. Endelig skal der opbygges et analyse- og informationssystem, som skal flge udviklingen p omrdet, herunder med nedsttelse af regionale rd i amterne. Regeringen har i begyndelsen af 2001 fremsat et samlet lovforslag om indfrelse af grundtakstfinansieringmodellen. Brugerbetaling for hreapparater Rdet mener, at brugerbetaling for handicapkompenserende ydelser er et alvorligt brud p et af de brende principper i dansk handicappolitik. Kompensationsprincippet betyder, at handicappede skal kompenseres for de srlige udgifter og behov, som opstr p grund af en funktionsnedsttelse. Det gav derfor anledning til alvorlig kritik fra Rdets side, da socialministeren i slutningen af 1999 varslede et lovforslag, som omfattede egenbetaling for hreapparater. Ministeren ndrede lovforslaget, s der fortsat gives fuldt tilskud til hreapparater, som tilpasses og udleveres fra en godkendt leverandr. Hvis amtet har indget leverandraftale med leverandrer p hreapparatomrdet, skal brugerne derfor intet betale, hvis de bruger den valgte leverandr. Personer over 18 r, som vlger en anden leverandr, fr imidlertid kun et tilskud p 3.000 kr. Belbet dkker bde afprvning, tilpasning og selve hreapparatet. Derfor vil nogle brugere selv skulle betale en del af udgifterne for det ndvendige hreapparat, selv om apparatet ikke er dyrere hos den private leverandr. Retssikkerhed Iflge lov om retssikkerhed og administration p det sociale omrde skal kommuner og amter oplyse en frist for behandling af sociale sager. En undersgelse fra Center for Ligebehandling af Handicappede om kommuner og amters sagsbehandlingsfrister i sociale sager og Den Sociale Ankestyrelses undersgelser til Det Sociale Danmarkskort viser, at fristerne faststtes meget forskelligt. I nogle tilflde har kommuner og amter slet ikke fastsat frister. I de tilflde, hvor der er fastsat frister, er der ofte tale om svarfrister i stedet for sagsbehandlingsfrister. P denne baggrund har Rdet anbefalet socialministeren at sikre en ensartet mde at faststte sagsbehandlingsfrister p. Ministeren har svaret, at fristerne er en vigtig del af retssikkerheden. Ministeren vil bede Ankestyrelsen gennemfre endnu en uddybende undersgelse, fr han vil tage stilling til, om kravene skal prciseres. I februar 2001 var Socialministeriet og Den Sociale Ankestyrelse ved at formulere, hvordan den uddybende undersgelse skal se ud. Ventelister til specialdaginstitutioner Rdet har fulgt den debat, der har vret om manglende pladser i specialbrnehaver. I juli 2000 afgav socialministeren et svar til Folketinget, som viste, at i alt 161 brn stod p venteliste til specialbrnehaverne, og at 45 af disse brn havde et akut behov for en plads. Oplysningerne er fra 1999, og flere amter havde oplyst, at der var udbygninger i gang p omrdet. Der er derfor brug for at flge udviklingen for at sikre, at ventelisterne bringes ned, s brn med alvorlige funktionsnedsttelser kan f den ndvendige behandling mv. i specialbrnehaverne. Amtsrdsforeningen har sat et arbejde i gang, som skal fre til offentliggrelse af amternes ventelisterne til tilbud p handicapomrdet. Det Centrale Handicaprd vil afvente dette arbejde, som ud over specialdaginstitutioner ogs omfatter dag- og dgntilbud for voksne. Voksne p brneinstitutioner Rdet har siden 1995 lbende holdt je med hvor mange voksne mennesker med handicap, der bor p institutioner for brn og unge. Antallet er faldet stt, og i 2000 kunne Amtsrdsforeningen opgre, at tallet var nede p i alt 83 personer over 18 r. Heraf var 36 personer over 20 r: 11 personer havde ophold efter regler, som glder for brn og unge under 20 r, mens de resterende 25 personer havde ophold i enkeltkonverterede voksenpladser. Her foregr opholdet formelt set efter reglerne om boformer for voksne, men fysisk er opholdet p en institution for brn og unge. Det Centrale Handicaprd vil fortsat flge omrdet og har bedt Amtsrdsforeningen om at lave en tilsvarende opgrelse i 2001. Opgrelsen skal indrettes p, at Folketinget har vedtaget en lovndring, som betyder, at brnereglerne nu kan omfatte unge op til 23 r, i stedet for som hidtil for unge op til 20 r. Rdet opfordrer derudover amter og kommuner til at g i gang med at etablere botilbud for unge. Tilsyn med amtslige botilbud til voksne Rdet er blevet hrt over et forslag vedrrende indfrelse af regler om tilsyn med amtslige botilbud til voksne efter servicelovens 91 og 93. Rdet kunne fuldt ud tilslutte sig forslaget, som blev vedtaget i maj 2000. Amterne skal nu fre tilsyn med botilbudene, og sikre at de organisatoriske og konomiske forhold for det enkelte botilbud er i overensstemmelse med stedets forml og brugergruppe. Desuden tjekkes de fysiske rammer, og personalets kvalifikationer skal vurderes. Dette kan medvirke til at hjne standarden i de enkelte botilbud. Nye fleksjobregler En ndring og forbedring af reglerne om fleksjob har gennem rene vret et stort nske for Rdet. I 2000 blev reglerne om ledighedsydelse ndret, s det nu er muligt for en person at f udbetalt ledighedsydelse tidsubegrnset forud for ansttelsen i et fleksjob og i forbindelse med afholdelse af ferie, sfremt den pgldende person ikke har optjent feriepenge. Det er vigtigt for Rdet, at personer i fleksjob ikke stilles drligere end lnmodtagere ansat p ordinre vilkr. Rdet har derfor forsgt at sammenligne de vilkr som personer ansat i fleksjob har i forhold til personer ansat p ordinre vilkr. Konklusionen var, at der med de seneste justeringer af reglerne om fleksjob er kommet en langt strre parallelitet mellem de to regelst, men at det stadig er et problem med sektoransvaret. Rdet har fortsat informationsindsatsen omkring fleksjob, som startede i 1998 med udgivelsen af pjecen "Fleksjob" i samarbejde med Socialministeriet. Pjecen er lbende blevet opdateret i forhold til lovndringer og nu udkommet i et oplag p 260.000. Den Sociale Ankestyrelse har i 2000 offentliggjort en rapport om kommunernes tilbud om fleksjob. Det fremgr af rapporten, at der nu nsten er lige mange fleksjob i den offentlige og den private sektor, men udviklingen gr i retning af flere fleksjob i den private sektor. Med hensyn til lntilskudsprocenten er hovedparten af fleksjob oprettet med 50 % lntilskud, og der er oprettet flest fleksjob inden for offentlige og personlige tjenesteydelser. Undersgelsen viser, at 2/3 af de personer, der i 1999 kom i et fleksjob, havde enten sygedagpenge eller kontanthjlp som den vsentligste indkomstkilde forud for ansttelsen i fleksjobbet. Undersgelsen viser ogs, at det afhnger af kommunetypen om revalideringsmulighederne er afprvet forud for ansttelsen i fleksjobbet. 53 % af de personer, der indgr i undersgelsen har lidelser i bevgeapparatet som den dominerende rsag til begrnsningen i arbejdsevnen. Rdet har lbende fulgt udviklingen i antallet af fleks- og sknejob, men det har ikke givet anledning til egentlige diskussioner i Rdet, da Danmarks Statistik i forbindelse med indsamlingen af talmaterialet har anvendt forskellige opgrelsesmetoder, hvorfor det har vret svrt at foretage en egentlig sammenligning af det opgjorte materiale. Rapport om tabt arbejdsfortjeneste Rdet har i en rrkke beskftiget sig med problemerne omkring tabt arbejdsfortjeneste. Problemerne opstr ved modtagelse af tabt arbejdsfortjeneste i henhold til servicelovens 29 og bestemmelserne om arbejdslshedsdagpenge mv. Rdet har rettet adskillige henvendelser til socialministeren og arbejdsministeren og har forelagt problemstillingen ved ministrenes mder med Rdet. I 2000 har der vret nedsat en arbejdsgruppe med medlemmer fra Social- og Arbejdsministeriet, som har haft til forml at redegre for og komme med lsningsforslag til problemstillingen. De Samvirkende Invalideorganisationer, Center for Sm Handicapgrupper og Center for Ligebehandling af Handicappede har vret indbudt til mder med arbejdsgruppen. Rdet har kommenteret rapporten og finder, at der ligger et godt og grundigt arbejde bag rapporten, og at en del af arbejdsgruppens anbefalinger vil lse en del af problemstillingen. Men Rdet finder ogs, at problemer som manglende helhedsorienteret rdgivning af forldrene, problemer med arbejdslshedsdagpenge mv. ikke lses p en mde, der ligestiller forldre, der modtager tabt arbejdsfortjeneste, med forldre p arbejdsmarkedet. Rdet har som svar p henvendelsen til Socialministeriet fet oplyst, at Rdets bemrkninger vil indg i de videre overvejelser om forbedringer for familier med brn med handicap. Det Sociale Danmarkskort Det Sociale Danmarkskort udgives hvert r af Den Sociale Ankestyrelse. I 2000 var handicapomrdet godt reprsenteret blandt de omrder, som blev belyst. Danmarkskortet viste blandt andet, at kommuner og amter forventer, at flere borgere i fremtiden vil f bevilget ledsagerordning efter servicelovens 78, men at der samlet set vil blive brug for ledsagelse i frre timer, end tilfldet er i dag. Rdet har opfordret socialministeren til at vre srlig opmrksom p dette, fordi en ledsagerordning giver borgeren retskrav p ledsagelse i 15 timer om mneden. Socialministeriet har svaret, at de er srligt opmrksomme p, hvordan ledsagerordningen udvikler sig. Danmarkskortet viste ogs, at 10 amter ikke har srlige klubtilbud til strre brn og heller ikke forventer at f det i perioden frem til 2003. Srlige klubtilbud drives efter servicelovens 23, hvorefter amterne skal srge for det ndvendig antal pladser. Rdet bad ministeren vre opmrksom p, om de 10 amter, som ikke har srlige klubtilbud, opfylder deres forpligtelser iflge loven. Ministeriet svarede, at kun meget f brn har brug for et srligt klubtilbud, og at amtet kun har pligt til at oprette et srligt klubtilbud, hvis der er brn i amtet, som har behov for et sdant tilbud. Ministeriet har derfor ikke ment, at Danmarkskortet giver anledning til at undersge, om de 10 amter opfylder deres forpligtelser. Den amtslige specialrdgivning Udviklingscenter for Specialrdgivning har i lbet af ret igangsat og udfrt en rkke udrednings- og analyseprojekter p specialrdgivningsomrdet. Analyser af amternes tilbud p synsomrdet og specialkonsulentordningerne er gennemfrt i 2000. Analyserne stter fokus p, hvordan kvaliteten i rdgivningsindsatsen kan styrkes bl.a. ved at arbejde med landsdkkende faglige netvrk, som kan styrke videns og erfaringsopsamling og udveksling. Derudover gennemfrer Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF) undersgelser af kommunernes brug af amtslige rdgivning p handicapomrdet, og hvordan mennesker med handicap og deres prrende benytter specialrdgivningerne. Undersgelserne offentliggres i 2001. Trafik I Rdets arbejde p trafikomrdet er mlet at ge bevgelsesfriheden for handicappede. Det vil sige at f gennemfrt princippet om ligestilling af mennesker med funktionsnedsttelser i forhold til adgangen til at befordre sig. Mere lige adgang til transport skal sikres ved at sikre den fysiske tilgngelighed til terminaler og transportmidler, sikre tilgngelighed til information i forbindelse med trafik, og etablere effektive alternative transportmuligheder nr det er ndvendigt. Trafikministerens statusnotat Trafikminister Jacob Buksti har udarbejdet et statusnotat, som beskriver de tiltag, der er taget i 2000 for at sikre tilgngelighed for handicappede. Notatet er en opflgning p ministerens statusrapport fra 1999. Notatet blev drftet p Rdets mde i september, hvor der ogs var andre vsentlige emner omkring trafik p programmet. Mdet resulterede i en henvendelse til trafikministeren, hvor Rdet opfordrede ministeren til at holde mde med organisationerne om den rlige statusoversigt og om etablering af landsdkkende ledsagerordning p tvrs af transportformer. Derudover ptalte Rdet, at DSB's service over for passagerer med handicap er blevet nedprioriteret som et resultat af amternes landsdkkende krselsordning. Rdet gjorde endelig opmrksom p, at ministeriet ved udlicitering eller bortsalg af offentlige opgaver br sikre, at den, der overtager opgaven, srger for tilgngelig transport af mennesker med funktionsnedsttelser. De individuelle krselsordninger Det Centrale Handicaprd har i flere r arbejdet p at f forbedret de individuelle krselsordninger. Der har vret nedsat en analysegruppe, som kom med en afsluttende rapport i 1998. I 1999 ville ministeren sammen med Amtsrdsforeningen se p en lsning. Siden har ministeriet foretaget en juridisk vurdering af grundlaget for at handle over for amterne, og konklusionen blev, at ministeriet ikke kan plgge amterne at ndre praksis. I stedet vil ministeriet se p, hvordan de forhold, der er blevet kritiseret, kan rettes op i forbindelse med en ndring af lov om kollektiv persontrafik. Det Centrale Handicaprd er derfor mindst lige s utlmodig i r som sidste r. Rdet har derfor bedt Center for Ligebehandling af Handicappede om at gentage analysen af de fire kritikpunkter, der blev rejst i analysegruppen. Det handler om taksering, dr-til-dr-krsel, turantallet og nedre aldersgrnser. Analysen skal give grundlag for at vurdere, om ordningerne administreres som hidtil, hvilket Rdet anser for at vre p kanten af loven. Folketingets Ombudsmand har lbende husket Trafikministeriet p sagen, og Ombudsmanden afventer nu ministeriets udspil i forbindelse med det planlagte lovforslag. Landsdkkende krselsordning og DSB's service De individuelle krselsordninger skal iflge loven kun give ret til krsel i amtet og naboamter - ikke i hele landet. Amterne har nu lavet en model for en landsdkkende ordning, som hvert amt frivilligt kan gre brug af. Den landsdkkende ordning bestr i, at det lokale trafikselskab, som leverer den almindelige individuelle krsel, agerer rejseselskab for den bevgelseshmmede p en lngere rejse. Passageren skal bruge DSB p den lange distance, og krselsordningerne mellem togstationerne og bestemmelsesstedet. Det enkelte amt vlger selv, hvordan afregningen for krsel i et andet amt skal foreg. Ordningen er udarbejdet i nrt samarbejde med DSB, og resultatet er blevet en vsentlig nedgang i DSB's generelle service over for passagerer med handicap. Forringelserne bestr isr i, at en mindre del af togstationerne er udpeget som servicestationer over for passagerer med handicap, mens de vrige stationer ikke kan benyttes, hvis passageren fx er krestolsbruger, og skal have assistance til at komme af og p toget. Det betyder, at passagererne p nogle rejser skal befordres med taxi eller anden privat krsel p lngere strkninger, fordi den nrmeste station ikke kan bruges. Denne begrnsning i DSB's service glder alle passagerer, der har brug for assistance pga. et handicap. Rdet har som nvnt ptalt dette i et brev til trafikministeren. Ledsagerordning Et eksempel p kompensation, som kan vre afgrende for det offentlige transportsystems brugbarhed for mennesker med funktionsnedsttelser, er kompensation for den ekstra rejseudgift, der ligger i at skulle have en hjlper med p rejsen. Center for Ligebehandling af Handicappede har undersgt denne problemstilling, og har fundet ud af, at der findes forskellige lokale aftaler om ledsagerrabat for bestemte handicapgrupper, men at der ikke er en samlet ordning for indenrigstrafikken. Centrets undersgelse viser, at det er ofte er blinde og svagtseende, som er omfattet af eksisterende ordninger, mens mennesker med motoriske funktionsnedsttelser, psykisk udviklingshmning eller sindslidelser som oftest ikke er omfattet. P den baggrund har Rdet opfordret trafikministeren til at finde en lsning p dette problem i samarbejde med De Samvirkende Invalideorganisationer. Rdet anbefaler, at der findes en landsdkkende ordning, som glder for alle mennesker med dette kompensationsbehov, uanset hvilken konkret funktionsnedsttelse, der udlser behovet. Tilgngelige og sikre busser EU's busdirektiv er fortsat undervejs, og i 2000 har Rdet afgivet bemrkninger til et forslag til rammenotat. Forslaget indeholder tekniske bestemmelser i relation til typegodkendelse af busser og indeholder bl.a. omfattende krav om tilgngelighed for handicappede. Forslaget gr ud p, at tilgngelighedskravene gres obligatoriske for bybusser og for andre busser, der indrettes for handicappede. Rdet har tilsluttet sig forslaget, og har anbefalet, at man ogs ser p regler om fastspnding af krestole i busserne. Dette har frt til forslag om, at der skal vre sikkerhedsseler til krestolsbrugere i det samme omfang, som glder for andre passagerer. Rdet har udtrykt tilfredshed med dette forslag. I forhold til sikkerheden omkring seler til fastspnding af krestole eller sikkerhedsseler til krestolsbrugere har Rdet anfrt, at selerne, seleforankringer og fastspndingsbeslag til krestole mv. br vre godkendte ved realistiske prver og br opfylde ISO-standarder, hvis sdanne findes. Parkeringskort Der er nu udstedt regler om nye personlige parkeringskort for bevgelseshmmede. De hidtil gldende lempelser i parkeringsreglerne er fortsat gldende, men der ndres i reglerne for selve kortet, som nu flger personen i stedet for bilen. Det Centrale Handicaprd hilser ndringen velkommen, fordi den tilgodeser kompensationsbehovet - ogs for handicappede, som ikke frer egen bil. Handicapegnede veje Vejdirektoratet har udgivet "Handicapegnede veje - en projekteringshndbog" Den giver p en god og overskuelig mde anvisninger om, hvordan man skal indrette de ydre arealer som fx veje, stier og rundkrsler, s de bliver tilgngelige for handicappede. Uddannelse Handicappedes adgang til uddannelse har ogs i r vret et vsentligt arbejdsomrde for Det Centrale Handicaprd. Lige adgang til alle former for uddannelse er et vigtigt ml for at sikre generel ligebehandling af handicappede i samfundet. I 1999 havde Rdet en temadrftelse om uddannelse og handicap. Med baggrund i temadrftelsen har Rdet i r udarbejdet et politikpapir p uddannelsesomrdet med en rkke anbefalinger, som skal sikre, at handicappede fr lige adgang til uddannelse. Politikpapiret kan lses p Rdets hjemmeside: www.dch.dk Rdet har ogs haft besg af undervisningsminister Margrethe Vestager. Mdet var en god anledning for Rdet til at ppege de problemer, der fortsat er i uddannelsessystemet. Isr to emner har fyldt meget i Rdets arbejde p uddannelsesomrdet i r: indfrelse af sektoransvar p de videregende uddannelser, og sikring af ret til kompenserende foranstaltninger som en del af voksen- og efteruddannelserne. Emnerne blev diskuteret indgende p mdet med undervisningsministeren. Sektoransvar p de videregende uddannelser Folketinget vedtog i maj 2000 loven om specialpdagogisk sttte ved videregende uddannelser. Loven handler om, at handicappede studerende skal have kompenserende foranstaltninger ssom tolk, computer, sekretrhjlp mv. som en del af den almindelige uddannelse i stedet for at skulle sge srskilt om disse ting hos de sociale myndigheder. Med vedtagelsen er man kommet et skridt i den rigtige retning mod at gennemfre sektoransvar p de videregende uddannelser. Rdet har i flere r presset p over for Undervisningsministeriet for at f ophvet det dobbelte optagelsessystem, som betyder, at handicappede studerende bde skal opfylde de almindelige adgangskrav til uddannelserne og godkendes som studieegnet af de sociale myndigheder, hvis man har brug for et forsrgelsesgrundlag ud over SU. Med loven er der ikke blevet ndret grundlggende p problemerne omkring det dobbelte optagelsessystem, men der er til gengld blevet indfrt en hjere grad af sektoransvarlighed. Det er sket ved, at det ikke lngere er socialforvaltningen, men uddannelsesinstitutionerne der skal srge for, at handicappede studerende fr den ndvendige specialpdagogiske bistand, fx tolk, sekretrbistand, lydbger, computer mv. Rdet vil naturligvis flge implementeringen af den nye lovgivning, og samtidig vil Rdet fortsat arbejde for, at ogs forsrgelsesdelen bliver omfattet af sektoransvaret, og sledes flyttes fra den sociale sektor over til Undervisningsministeriets omrde. Voksen- og efteruddannelsesreform Regeringen har gennemfrt en reform af voksen- og efteruddannelserne, som giver en ny og spndende struktur, men som desvrre ikke tager hjde for de behov for kompensation, som mennesker med handicap kan have. Der er enkelte voksenuddannelser i reformen, som faktisk har kompensation til handicappede. Det er de uddannelser, der udbydes efter de almindelige regler om erhvervsuddannelser til unge, og kompensationen findes i kraft af, at den allerede er indbygget i de almindelige uddannelser. Men der er ikke i reformen taget selvstndigt stilling til kompensation til handicappede. Det betyder, at alle voksenuddannelser p niveau med de videregende uddannelser, og alle voksenuddannelser, som ligger p samme faglige niveau som grundskolen ikke giver adgang til kompensation for handicappede, selv om de tilsvarende skaldt almindelige uddannelser giver elever og studerende ret til ndvendig kompensation. Undervisningsministeren har forklaret, at det vil vre for vanskeligt at give ret til kompensation til handicappede, nr reformen lgger op til en ny mde at tilrettelgge voksenuddannelser p. Ministeren mener, der er brug for erfaringer med uddannelserne, sdan som de ser ud nu, inden ministeriet kan g videre med at udvide uddannelserne med den ndvendige kompensation. Rdet kan ikke anerkende ministerens forklaring som vrende gyldig, og har gjort ministeren opmrksom p, at den forelbige udgang p denne sag er klart utilfredsstillende. Rdet mener ikke, det er acceptabelt at tilrettelgge nye tilbud, som ikke medtager hensynet til, at borgere med et handicap skal kunne deltage p lige fod med andre. Derfor vil Rdet fortsat vre meget opmrksom p sagen og holde undervisningsministeren fast p, at der s hurtigt som muligt skal rettes op p manglen. Rdet har afgivet hringssvar til en rkke af de lovforslag og nye bekendtgrelser mv., der er et resultat af reformen. Ved hring over forslag til lov om statens voksenuddannelsessttte, som er en forsrgelsesydelse, man kan f under efteruddannelse, har Rdet fx ppeget, at ydelsen ogs skal kunne gives til personer, der er ansat i fleks- eller sknejob, eller som supplerer en social pension pga. handicap med deltidsarbejde p ordinre vilkr. Disse anbefalinger er kun delvist imdekommet. Specialundervisning, folkeoplysning mv. I 1999 satte Undervisningsministeriet og Amtsrdsforeningen en debat i gang om loven om specialundervisning for voksne. Der blev afholdt en konference i den anledning d. 25. april 2000. Her kom det frem, at alle, der havde deltaget i debatten og givet tilbagemeldinger til ministeriet og Amtsrdsforeningen, var enige om, at unge med srlige behov br have samme ret til ungdomsuddannelse, som andre unge har. P den baggrund ville de to parter i fllesskab se p sagen for at fremme ligestillingen p dette omrde. Primo 2001 er der endnu ikke taget konkrete initiativer, men Rdet vil flge sagen nje. Rdet har i forbindelse med hring over bekendtgrelser om brobygningsforlb til ungdomsuddannelser og om optagelse i gymnasiale uddannelser i vrigt understreget vigtigheden af, at unge med handicap optages p lige vilkr. Det br ogs sikres, at den unge er sikret ret til kompensation under uddannelsen, hvis der er brug for dette. Endelig har Rdet haft et forskelligartet udsnit af regelforslag til hring p undervisningsomrdet. I sine hringssvar om folkeoplysningsloven har Rdet isr lagt vgt p, at der fortsat er mulighed for at undervise handicappede p sm hold, og at der skal anvendes tilgngelige lokaler. By og bolig Tilgngelighed er altafgrende for handicappedes muligheder for at opn lige muligheder i samfundet. Tilgngelighed har derfor altid haft Det Centrale Handicaprds store opmrksomhed. I det forlbne r er der sket meget inden for dette omrde. Ikke mindst By- og Boligministeriet har gennem forskellige initiativer haft fokus rettet mod den fysiske tilgngelighed. Rdet havde p sit mde i december 2000 besg af davrende by- og boligminister, ligestillingsminister samt formand for regeringens ministerudvalg for handicapomrdet Jytte Andersen. Det var et interessant mde, hvor ministeren gennemgik handlingsplanen fra regeringens ministerudvalg for handicapomrdet samt By- og Boligministeriets vrige initiativer p handicapomrdet. Tilgngelighed for alle Som opflgning p "Tilgngelighed for alle - handlingsplan for handicappedes adgang til det fysiske milj" har Dansk Standard udarbejdet "Standard for tilgngelighed for alle". Standarden beskriver forskellige handicapgruppers krav til forskellige former for byggeri som fx beboelsesejendomme og sommerhuse. Standarden anviser forskellige lsningsmodeller for bygningsreglementernes funktionskrav, eksempelvis indretning af krestolsegnet toiletrum, niveaufri adgangsforhold og brug af ledelinier for blinde. Det fremgr af handlingsplanen "Tilgngelighed for alle", at standarden skal have samme bindende virkning for de enkelte byggeprojekter som eksempelvis konstruktionskrav. Dette kan man opn ved at lave henvisninger til standarden i bygningsreglementerne. Rdet har lbende fulgt udarbejdelsen af standarden og ser frem til, at den forhbentlig kan vre med til at sikre, at det kommende byggeri bliver tilgngeligt. Desvrre har det vist sig, at By- og Boligministeriet ikke umiddelbart vil henvise til den samlede standard i Bygningsreglement 1995 og Bygningsreglement for smhuse. Derved vil der vre nogle former for byggeri som fx sommerhuse og plejeboliger, hvor standarden ikke fr bindende virkning p samme mde som fx konstruktionsstandarder. Rdet har derfor i oktober 2000 rettet henvendelse til by- og boligministeren og opfordret til at gre hele standarden bindende i form af henvisninger til standarden i begge bygningsreglementer. Tilgngelighed og arkitektur Som endnu et led i opflgningen p handlingsplanen har By- og Boligministeriet i samarbejde Center for Tilgngelighed igangsat en kampagne om tilgngelighed. Kampagnen har fokuseret p den manglende tilgngelighed i samfundet og har isr vret rettet mod ungdommen. Og Center for Tilgngelighed har i samarbejde med Dansk Arkitekt Center og Statens Byggeforskningsinstitut udgivet eksempelsamlingen "Tilgngelighed og Arkitektur". Eksempelsamlingen henvender sig til arkitekter og andre, der er involveret i planlgning og projektering af byggeri. Endelig har By- og Boligministeriet som opflgning p handlingsplanen i samarbejde med Kommunernes Landsforening, De Samvirkende Invalideorganisationer og Center for Ligebehandling af Handicappede udarbejdet en vejledning til kommunerne, som giver en samlet redegrelse for dispensationskompetencens omfang, herunder vigtigheden af, at eventuelle dispensationer ledsages af vilkr. Denne vejledning blev udsendt til kommunerne og amterne sammen med et fllesbrev fra By- og Boligministeriet og Kommunernes Landsforening. Ud over dette fllesbrev har reprsentanter fra De Samvirkende Invalideorganisationer og By- og Boligministeriet ved g-hjem-mder rundt om i landet informeret om vejledningen. Rdet er positiv over for vejledningen. Srligt set i lyset af, at By- og Boligministeriets tidligere undersgelser af kommunernes dispensationspraksis, der har vist, at der i 13 % af byggesagerne skete overtrdelser af tilgngelighedskravene i bygningsreglementet. ndring af byggeloven I efterret 2000 fremsatte by- og boligministeren et lovforslag om ndring af byggeloven. Lovforslaget udvider bl.a. adgangen til at stille krav til bebyggelsers handicaptilgngelighed. Det foresls, at det i byggelovens formlsbestemmelse medtages, at et af formlene med byggeloven er at fremme tilgngeligheden for handicappede. Det foresls ogs, at det bliver muligt for by- og boligministeren at faststte regler i bygningsreglementerne om faste installationer af tekniske hjlpemidler for handicappede som for eksempel elektroniske ledelinier og teleslyngeanlg. Som den sidste af de forbedringer, der vedrrer tilgngeligheden for handicappede, fremgr det af lovforslaget, at det skal vre muligt at faststte regler i bygningsreglement 1995 om niveaufri adgang til konstruktioner, der ikke er omfattet af begrebet "bygninger", det kan fx vre IT-standere samt kort- og betalingsautomater. Rdet er meget positiv over for de kommende forbedringer af byggeloven. Fremtiden for Tilgngelighedscentret Alle er enige om, at tilgngelighed er en vigtig faktor for handicappedes lige muligheder i samfundet og at det er vigtigt at informere om, hvad tilgngelighed er. Center for Tilgngelighed har spillet en vigtig rolle som rdgivnings- og videnscenter, og det var derfor med stor beklagelse, at Rdet i oktober 2000 modtog meddelelse om, at Centret mtte lukke med udgangen af 2000. P baggrund af pressemeddelelsen tog Rdets formand kontakt til by- og boligministeren, og det blev aftalt at ivrkstte en redningsaktion. Det er lykkedes at skaffe midler til Centrets fortsatte eksistens i 2001, og en arbejdsgruppe skal komme med forslag til, hvordan Tilgngelighedscentret kan drives og finansieres efter 2001. Lokalplanvejledning Rdet har afgivet hringssvar p Milj- og Energiministeriets lokalplanvejledning: "Landsby med jordbrugsparceller". Denne vejledning er tnkt som et eksempel p, hvordan man kan opbygge en lokalplan. Rdet er meget positiv over for dette forslag til lokalplanvejledning, idet der i eksemplet er medtaget bestemmelser om tilgngelighed for handicappede. Forskning Socialforskningsinstituttet (SFI) lancerede i 1999 et udviklingsprogram for handicapforskningen. I november 2000 blev det frste bidrag fra dette forskningsprogram offentliggjort i form af en undersgelse af befolkningens holdninger til handicappede. Holdninger til handicappede P Rdets mde i december fremlagde seniorforsker Henning Olsen resultaterne fra holdningsundersgelsen. Et af de vsentlige resultater er, at integrationslinien i dansk handicappolitik medvirker til at fremme befolkningens positive holdninger til handicappede. Undersgelsen viser ogs, at befolkningen har de mest negative holdninger til grupper af handicappede, som opleves som afvigende i deres adfrd. Med afst i undersgelsens resultater vil Rdet i 2001 diskutere holdningspvirkning og handicappolitiske strategier. Det er tydeligt, at der skal en mere mlrettet pvirkning til for at komme negative holdninger til livs. SFI's forskningsprogram p handicapomrdet byder i det kommende r p flere nye undersgelser. I februar 2001 har SFI offentliggjort en undersgelse af forldre til brn med handicap og deres mde med det sociale system, samt en undersgelse af fleksjob, som de opleves af kommuner og fleksjobansatte. Et liv i venteposition Andre forskningsinstitutioner og centre har ogs i rets lb bidraget til, at der kom ny viden om handicappedes vilkr. Isr kan nvnes Formidlingscenter st's undersgelse af yngre fysisk handicappede p plejehjem "Et liv i venteposition". Undersgelsen viser, at strstedelen af de yngre fysisk handicappede oplever situationen p plejehjem som uvrdig, og at de er frustrerede over at leve et liv sammen med personer, hvis livsrytme, interesser og sociale fllesskab er vsentligt anderledes end deres. Undersgelsen gav anledning til en del debat og presseomtale. Det Centrale Handicaprd gav i et brev til Socialministeriet, Kommunernes Landsforening og Amtsrdsforeningen deres besyv med. Kritikken af boligforholdene for yngre fysisk handicappede resulterede i en ny lov, som giver by- og boligministeren mulighed for at yde tilskud til udgifter forbundet med etablering af almene boliger. P satspuljen blev der samlet afsat 112 mio. kr. i perioden 2001-2204, heraf er de 15 mio.kr afsat som tilskud til etablering af almene boliger til yngre fysisk handicappede i 2001. Eksemplet er et synligt bevis p, hvordan forskning kan vre med til at forbedre forholdene for handicappede. Endelig skal nvnes, at Socialministeriet i 2000 har sat en rkke undersgelser i gang af omrdet voksne handicappede. Undersgelserne skal evaluere forskellige tiltag, som blev sat i gang med serviceloven. Det handler om institutionsbegrebets ophvelse, brugen af 111, individuelle planer og sammenhngen i de handicapkompenserede ydelser. Undersgelserne forventes frdige sommeren 2002. IT Den mest betegnende overskrift p IT og teleomrdet i disse r er konvergens. Kommunikations og informatonsteknologi, der tidligere var - og blev opfattet som - adskilte strrelser med hver sit regelst og med hver sit st af handicapkompenserende ordninger, er ved at smelte sammen i kraft af den fortsatte udbredelse af internettet og de radiobaserede netvrk. Det fordrer, at der bliver tnkt nyt, nr man skal sikre handicappede fortsat adgang til information og kommunikation i fremtidens e-samfund. Rdet har i lbet af 2000 afgivet forskellige hringssvar med dette budskab til Forskningsministeriet og Telestyrelsen, bde i relation til teleomrdet og i relation til digital signatur og planen for det nye e-europa. Teletjenester Forsyningen af srlige teletjenester til handicappede, fx teksttelefon og nummeroplysning for handicappede, er i dag garanteret ved den skaldte forsyningspligt, som plgger Tele Danmark at drive disse srtjenester. Forsyningspligtmodellen er introduceret som et bolvrk mod de risici, der umiddelbart kunne identificeres, da det danske telemarked blev privatiseret i lbet af 90'erne. Men med den hastige teknologiske udvikling er vi kommet derhen, at modellen ikke lngere sikrer handicappede de bedste vilkr p teleomrdet. Det Centrale Handicaprd har derfor august 2000 i et hringssvar til Forskningsministeriet over bekendtgrelse om forsyningspligtydelser foreslet, at den nuvrende model revurderes. En rkke handicaporganisationer, Center for Ligebehandling af Handicappede og Hjlpemiddelinstituttet har udviklet en alternativ model for, hvordan telekommunikationsydelserne til handicappede kan organiseres og Rdet foreslr, at Forskningsministeriet indleder drftelser mellem handicaporganisationer, andre interessenter og ministerier om dette tema. Et af problemerne ved den eksisterende model er, at teleselskaberne ikke er forpligtiget til at udvikle eller forske i nye tjenester til handicappede. Et andet problem er, at forsyningspligten alene sikrer handicappedes adgang til de grundlggende telefoniydelser og ikke tager hjde for den konvergens, der er ved at ske mellem telefoni, IT, radio, tv etc. Det betyder, at handicappede ikke sikres mulighed for at bruge nyt udstyr og nye tjenester, da disse ikke er omfattet af forsyningspligten, som fx bredbndstjenester og tjenester p mobilomrdet. Rdet har gjort Forskningsministeriet opmrksom p disse problemstillinger i et hringssvar til ministeriets udkast til forslag til lov om konkurrence og forbrugerforhold p telemarkedet. Telestyrelsen har i lbet af efterret 2000 gennemfrt en undersgelse af handicappedes vilkr p teleomrdet, som - sammen med den omtalte alternative model for organiseringen af teleydelser til handicappede - vil kunne danne udgangspunkt for fornyede tiltag p omrdet. Rdet imdeser resultaterne af udredningen med stor interesse. eEuropa - et informationssamfund for alle EU-kommissionen har siden december 1999 arbejdet med en handlingsplan for det nye eEuropa. I handlingsplanen lgges der op til en styrkelse af Europa som et Internet-vkstomrde. En rkke initiativer skal fremme udbredelsen af hjhastighedsnetvrk og elektronisk handel og forvaltning, men handlingsplanen indeholder ogs et delinitiativ med overskriften "eDeltagelse for Handicappede", som sigter mod, at handicappede skal kunne deltage p lige fod med andre i den digitale verden. Rdet afgav hringssvar p handlingsplanen i februar 2000 og ppegede, i trd med DSI, at der savnes en overordnet inddragelse af handicapperspektivet i samtlige de 10 delomrder, handlingsplanen omfatter. Tilgngelighed for handicappede br, som det er tilstrbt i dansk IT-handicappolitik de seneste r, tnkes ind i de andre initiativer ogs, s handicapinitiativerne ikke blot bliver et appendiks til mainstreamudviklingen. eEuropaplanen blev diskuteret p en uformel ministerkonference i april 2000, hvor der ogs var en srskilt session, der handlede om handicapinitiativerne. P en ministerkonference i Portugal i juni 2000 blev planen endeligt vedtaget. Blandt de konkrete initiativer p handicapomrdet skal bl.a. nvnes, at WAI-retningslinierne for tilgngeligt webdesign bliver gldende for offentlige hjemmesider i medlemslandene inden udgangen af 2001. De vrige initiativer skal vre gennemfrt ved udgangen af 2002. Der blev i efterret 2000 etableret en "eAccessibility expert group" med dansk reprsentation, som skal assistere Hjniveaugruppen vedrrende beskftigelse og den sociale dimension i informationssamfundet (ESDIS), der har det overordnede ansvar for at koordinere realiseringen af handicapinitiativerne. Forskningsministeriets initiativ "Bedst p Nettet", som har til forml at lave lbende kvalitetskontrol med offentlige hjemmesider, omfatter ogs kontrol af handicaptilgngeligheden. Dette projekt vil, sammen med de vrige initiativer, der er ivrksat af Forskningsministeriets flgegruppe om handicappedes IT-brug, vre en naturlig del af den danske realisering af eEuropaplanens "eParticipation for All" ml. Faktisk ligger Danmark i front p dette omrde, sammen med Sverige og Portugal. Elektronisk signatur Rdet afgav allerede i 1998 hringssvar til Forskningsministeriet vedrrende Kommissionens forslag til et direktiv om flles ramme for elektroniske signaturer. Rdet ppegede dengang, at det er vigtigt at sikre, at der stilles krav om, at de teknologier, som benyttes i forbindelse med afgivelse og kontrol af digital signatur, kan betjenes af mennesker med handicap. I januar 2000 har Rdet afgivet hringssvar p et lovforslag om elektroniske signaturer. Her gentager Rdet sin utilfredshed med, at der ikke i lovforslaget er hjemmel til at stille handicaptilgngelighedskrav til signaturlsningerne. Senere har Rdet i hringssvar om to bekendtgrelser om sikkerhedskrav til nglecentre og indberetning til Telestyrelsen beklaget strkt, at der stadig mangler handicaphensyn. Det er dog positivt, at der i forbindelse med den udbudsforretning, som Statens og Kommunernes Indkbsservice gennemfrer i starten af 2001, er blevet udpeget en reprsentant fra DSI's Tilgngeligheds og Hjlpemiddelpolitiske Udvalg til den arbejdsgruppe, der skal forberede udbudsbekendtgrelsen. Det skal ogs nvnes, at handlingsplanen fra Regeringens ministerudvalg for handicapomrdet tager initiativ til, at tilgngelighedshensyn indgr kontraktligt ved offentlige indkb og i udbudsforretninger, og at der ved offentlige indkb satses p produkter, der opfylder krav om tilgngelighed. Sundhed Begreberme funktionsnedsttelse og handicap er lsrevet fra sygdomsbegrebet. Derfor har Det Centrale Handicaprd ikke en srlig indgende interesse i sundhedsomrdet i forhold til andre samfundsomrder. Men omrdet er vigtigt, fordi det handler om handicappedes ret til behandling i almindelighed og retten til behandling, der har specifik betydning for den konkrete funktionsnedsttelse. Helbredstillg I december 2000 vedtog Folketinget nye regler for bl.a. helbredstillg til pensionister. Helbredstillgget skal bruges til medicin og andre helbredsbetingede ydelser, som sygesikringen yder tilskud til efter lov om offentlig sygesikring. Tillgget skal gives efter faste regler, som er ens i alle kommuner. Strrelsen p helbredstillgget er som udgangspunkt 85 % af pensionistens udgift til medicin, men nedsttes hvis pensionisten og en eventuel gteflle eller samlever har indtgter ved siden af pensionen over et vist minimumsbelb. Helbredstillgget udbetales ikke, hvis pensionisten og vedkommende gteflle eller samlever tilsammen har en likvid formue p over 50.100 kr. Tildeling af helbredstillg sker p baggrund af en konkret og individuel vurdering i hver enkelt sag. Rdet har ogs vret hrt over et lovforslag om ndring af sygesikringens tilskud til medicin, hvor medicintilskuddet faststtes ud fra et europisk gennemsnitsniveau. I frste omgang skulle de nye regler kun glde for nogle lgemidler, men fra 1. marts 2001 glder reglerne for alle typer lgemidler. Rdet har ikke haft bemrkninger til forslagets hensigt om at styre indtjeningen p medicin. Men Rdet har udtrykt bekymring for, om forslaget vil fre til hjere medicinudgifter for den enkelte medicinbruger. Amternes tandbehandling I december 2000 vedtog Folketinget ndrede regler for, hvilke persongrupper som fremover kan f dkket udgifter til tandbehandling i amtslig regi. De nye regler indeholder bestemmelser om, at sindslidende, psykisk udviklingshmmede, personer med odontologiske lidelser, der medfrer varige funktionsnedsttelser, personer med udbredt mundtrhed (Sjgrens sygdom) samt personer med skader p tnderne som flge af strlebehandling mod hoved- og halsregionen og personer med flger af kemoterapi kan visiteres til amtslig tandpleje. Tandplejen til disse persongrupper er gratis, bortset fra en egenbetaling p 1.300 kr. Egenbetalingen svarer til, hvad andre betaler for tandbehandling i gennemsnit, nr tilskuddet fra sygesikringen er fratrukket. Formlet med de ndrede regler er at sikre et forbedret tandplejetilbud til grupper af personer, der tidligere ikke har kunne udnytte de eksisterende tandplejetilbud, enten fordi de ikke er i stand til at benytte den kommunale tandpleje, eller fordi udgifterne for patienterne er vsentlig hjere end normalt for regelmssige brugere af tandplejen. Udgifterne til ordningen skal afholdes af de enkelte amter. Kommunerne har allerede tilsvarende forpligtelser gennem omsorgstandplejen til personer med nedsat frlighed og vidtgende psykisk eller fysiske handicap, som kun vanskeligt kan udnytte de eksisterende tandplejetilbud. Rdet har ikke vret hrt i forbindelse med de ndrede regler om amtslig tandpleje. Rdet mener, at de nye regler er et virkeligt godt tiltag med hensyn til ligebehandling af personer, som enten har meget store udgifter p grund af medfdte tandskader/deformiteter i munden, som lider af flger efter behandling, eller som ikke tidligere har haft mulighed for at komme til tandlgen, fordi det simpelthen har vret for vanskeligt. Vederlagsfri fysioterapi I sommeren 1999 blev der som led i en aftale mellem regeringen og Amtsrdsforeningen lagt loft over vederlagsfri fysioterapi p 72 moduler, svarende til ca. 25 timer rligt. Dette medfrte et voldsomt brud p kompensationsprincippet, idet en fysisk handicappet nemt kan komme til at betale for sit handicap, fordi der ikke kompenseres for den ekstraudgift, som behandling hos fysioterapeut kan vre. Baggrunden for indfrelsen af et maksimum for antal behandlinger var, at udgifterne p omrdet var steget voldsomt gennem de seneste r. En undersgelse foretaget af Sygesikringens Forhandlingsudvalg om rsagen til stigningen viste imidlertid, at der blev visiteret langt flere til ordningen, end det var hensigten. Dette skyldtes, at mange blev visiteret uden at opfylde kriterierne for vederlagsfri fysioterapi. Sundhedsstyrelsen har i marts 2000 udgivet retningslinier for visitation til vederlagsfri fysioterapi til fysisk handicappede. Retningslinierne beskriver i detaljer, hvem der kan visiteres til vederlagsfri fysioterapi. Ud over at indeholde retningslinier for visitation til fysioterapi, er der ogs udarbejdet en positivliste over, hvilke diagnoser der kan visiteres til ordningen. Flgende kriterier skal vre opfyldt for, at en person kan henvises til vederlagsfri fysioterapi: Personen skal have et svrt fysisk handicap, Fysioterapien skal have til forml at forbedre den fysiske funktions- evne, vedligeholde funktionsevnen eller forhale forringelse af funktionsevnen, Tilstanden skal vre varig. Der er fortsat ikke mulighed for at f dkket udgifterne til transport mellem boplen og fysioterapeuten. Rdet mener, at det ogs burde vre omfattet af den gratis behandling hos fysioterapeuten. Genoptrning efter sygehusophold Med en ndring af sygehusloven, vedtaget i december 2000, er amtskommunerne nu forpligtet til at srge for, at patienter, som ved udskrivning har et lgeligt begrundet behov for genoptrning, fr tilbudt genoptrning. De ndrede regler skal koordinere genoptrningsindsatsen mellem amter og kommuner, s indsatsen sttes i vrk allerede ved udskrivning fra sygehus, i amtsligt regi, og senere overtages af kommunen, nr patienten kan vende tilbage til eget hjem. ICIDH2 Rdet har, som omtalt i beretningen for 1999, gennem nogle r fulgt Sundhedsstyrelsens arbejde med at overstte Verdenssundhedsorganisationens (WHO) 2. udgave af klassifikationen ICIDH-2. Der er tale om en videreudvikling af WHOs klassifikation af funktionshmning, funktionsnedsttelse og handicap (ICIDH) fra 1980. ICIDH-2 er stadigvk under udvikling. Den seneste udgave, der er fra december 2000, har fet titlen: The International Classification of Functioning, Disability and Health. Formlet med klassifikationen er bl.a. at skabe et flles sprog p tvrs af faggrnser, og at give et redskab til registrering af forskningsresultater mv. Forskellige steder i verden har der vret lavet forsg med at bruge klassifikationens forskellige udgaver i praksis. Flgende feltforsg har fra august 1999 til september 2000 vret gennemfrt i Danmark: Fredericia Kommune: ICIDH-2 som arbejdsredskab i kommunal genoptrning, Frederiksborg Amt: ICIDH-2 som grundlag for tvrfagligt og tvrsektorielt samarbejde - og kvalitetsudvikling af indsatsen for ldre med apopleksi og yngre med hjerneskade, Danmarks Pdagogiske Institut: Anvendelsesmuligheder p under- visningsomrdet, Videnscenter for Hjerneskade: ICIDH-2 som ramme for rehabilite- ring af senhjerneskadede - et nationalt referenceprogram. Sundhedsstyrelsen, der er dansk klassifikationsmyndighed, har oplyst, at Klassifikationen forventes at blive vedtaget p WHOs samling i 2001. Det er endnu ikke besluttet, hvornr og hvordan arbejdet med den endelige version af Klassifikationen vil fortstte i Danmark. Rdet vil fortsat flge arbejdet med ICIDH-2 med stor interesse. Indenrigsministeriet Ny lov om integration I 1999 fremsatte indenrigsministeren forslag til ny lov om integration af indvandrere og flygtninge. Forslaget indeholdte en bestemmelse om, at handicappede ikke automatisk var omfattet af et integrationsprogram, hvis handicappet var en hindring for, at indvandrerne/flygtningene kunne lre dansk. I sit hringssvar kritiserede Rdet kraftigt denne benlyse diskrimination af handicappede, og opfordrede til, at Indenrigsministeriet lever op til FNs standardregel nr. 6 om lige adgang til uddannelse for alle. I et svar til Rdet understregede indenrigsministeren, at der ikke var planer om, at handicappede automatisk skulle omfattes af integrationsprogrammet, og kommunerne skulle ikke forpligtes til at stille samme tilbud om undervisning til rdighed, som ikke-handicappede indvandrere og flygtninge fr. I lovforslaget til ny integrationslov, som trdte i kraft den 1. februar 2000, er der indfjet en bestemmelse om, at handicappede indvandrere og flygtninge kan f hjlp til integration - herunder sprogundervisning - efter lov om aktiv socialpolitik, og ikke efter integrationsloven. Selv om der var modstand mod, at handicappede skulle omfattes af retten til et introduktionsprogram, blev det alligevel gennemfrt. Rdet er naturligvis tilfreds med, at handicappede har fet denne ret, selv om den optimale lsning havde vret, at ogs handicappede var omfattet af integrationslovens integrationsprogram. Beredskab ved katastrofe- og krigssituationer I 1999 gennemfrte Center for Ligebehandling en strre undersgelse af beredskabsplanerne i alle landets kommuner for at undersge, om handicappede er tnkt ind i planerne. Der kom svar fra 161 kommuner. Ud af disse kommuner havde 82 tnkt handicappede ind i planlgningen. Som opflgning p Centrets 1999-beretning sendte Rdet en henvendelse til indenrigsministeren med en opfordring til, at der blev gjort noget ved den manglende beredskabsplanlgning for handicappede. Henvendelsen blev ogs sendt til Amtsrdsforeningen og Kommunernes Landsforening. Indenrigsministeren svarede, at der i april 1998 blev udsendt en vejledning til kommunerne om beredskabsplanlgning fra Beredskabsstyrelsen. I 1990 havde Socialministeriet nedskrevet srlige retningslinier for beredskabsplanlgningen for handicappede i krigs- og katastrofesituationer. Beredskabsstyrelsen arbejder p at udsende en planvejledning til kommunerne om fremtidig beredskabsplanlgning. Planen forventes udsendt i 2001. Fremover vil det vre de enkelte forvaltninger i kommunerne, som skal srge for, at der er udarbejdet beredskabsplaner for de dele af beredskabet, som hrer under den enkelte forvaltning. Dette indebrer, at flere ministerier vil skulle udarbejde retningslinier for beredskabsplanlgning. For handicappede vil det vre Socialministeriet, og Indenrigsministeriet har opfordret Socialministeriet til at se p retningslinierne fra 1990 med henblik p eventuel revision og ajourfring. I Amtsrdsforeningens svar blev det oplyst, at amterne er blevet opfordret til at gre mere ud af beredskabsplanlgningen for handicappede, mens Kommunernes Landsforening har svaret, at man giver opgaven videre til Beredskabsstyrelsen. Rdet flger fortsat udviklingen omkring indtnkningen af handicappede i den kommunale og amtslige beredskabsplanlgning. Justitsministeriet Tidsubestemte domme Folketinget vedtog den 26. maj 2000 en rkke ndringer af straffelovens bestemmelser om tidsubestemte foranstaltninger over for psykisk handicappede, der har beget kriminalitet. Det Centrale Handicaprd har flere gange kritiseret det nuvrende lovgrundlag i straffeloven, som medfrer en urimelig forskelsbehandling af psykisk handicappede lovovertrdere i forhold til andre lovovertrdere, p grund af idmmelse af tidsubestemte domme. En undersgelse foretaget af Center for Ligebehandling af Handicappede i 1996 viste bl.a., at udviklingshmmede lovovertrdere bliver underkastet retslige foranstaltninger i urimelig lang tid set i forhold til karakteren af den begede lovovertrdelse. Rdets formandskab havde foretrde for Retsudvalget i forbindelse med udvalgsbehandlingen af loven. Dette medfrte desvrre ikke en afskaffelse af de tidsubestemte foranstaltninger. Loven indeholder dog en rkke mindre forbedringer: Der faststtes en maksimal varighed p fem r for frihedsbervende foranstaltninger i anledning af ikke-personfarlig kriminalitet Ved personfarlig kriminalitet skal anklagemyndigheden indbringe sprgsmlet om ndring eller ophvelse af foranstaltningen for retten fem r efter afgrelsen, medmindre sprgsmlet har vret forelagt retten inden for de sidste to r For ikke-frihedsbervende foranstaltninger faststtes en maksimal varighed p tre r Adoption P adoptionsomrdet har Rdet i r 2000 deltaget i en arbejdsgruppe vedrrende kravene til adoptionsansgernes helbredsmssige forhold. Arbejdsgruppen er nedsat af Civilretsdirektoratet og Justitsministeriet som flge af den voldsomme kritik fra Rdet og handicaporganisationerne i forbindelse med folketingsbehandlingen i 1999 af ndringen af adoptionsloven. Kritikken gik navnlig p, at den nuvrende praksis p adoptionsomrdet var prget af et utidssvarende syn p handicappede og deres evner som forldre. Arbejdsgruppen skulle sledes se p omrder, hvor den nuvrende praksis br ndres. Gruppen har afholdt en rkke mder i lbet af ret og forventes at afslutte sit arbejde i forret 2001. Abort Justitsministeren fremsatte i forret 2000 et forslag om ndring af abortloven, hvori det forbydes at foretage provokeret abort p fostre, som er levedygtige. I forbindelse med hringen over forslaget gav Rdet udtryk for stor utilfredshed med lovforslaget, fordi det fortsat tillades at foretage provokeret abort p levedygtige fostre, der risikerer at udvikle et alvorligt handicap. Man indfrer med andre ord en benbar diskrimination af levedygtige handicappede fostre i forhold til andre fostre. Et flertal i Etisk Rd anbefalede ligeledes, at man som i Sverige og Norge br indfre en absolut grnse for provokeret abort, hvis fostret er levedygtigt. Uanset at forslaget sledes m anses for at vre et vsentligt tilbageskridt for handicappedes ligestilling med andre borgere, blev det vedtaget i Folketinget den 31. maj 2000. Fra vores egen verden 20-rs jubilum Det Centrale Handicaprd holdt sit frste mde den 7. marts 1980, hvor formanden var fhv. arbejdsminister Erling Dinesen og sekretariatschefen var tidligere chef for Statens ndssvageforsorg Nils Erik Bank-Mikkelsen. De eneste af de oprindelige medlemmer, som har vret med siden det allerfrste mde, er John Mller og Knud Sndergaard. Socialforsorgsprisen Nstformand og personligt medlem i Det Centrale Handicaprd, John Mller modtog i september socialforsorgsprisen for r 2000, uddelt af Bank-Mikkelsen-fonden. Bank-Mikkelsen-fonden blev oprettet i 1994 og uddeles til en person, der arbejder efter Bank-Mikkelsens principper, "om at hjlpe de svage til et liv s nr det normale som muligt, normalisering eller snarere menneskeliggrelse". Fire rlige mder i Rdet I de 21 r der er get, siden Rdet startede sin virksomhed, har der vret afholdt fire mder rligt af gennemsnitligt to timers varighed. Med vedtagelsen af arbejdsplaner siden 1999 med ministerbesg p hvert Rdsmde og temadrftelser, er der oftere og oftere tidnd p Rdsmderne. Rdet besluttede derfor p mdet i marts at udvide mdetiden, sledes at marts-juni og septembermderne fremover er af 31/2 times varighed, medens decembermdet er et heldagsmde af 6 timers varighed. Ministerbesg Fire ministre har i lbet af 2000 besgt Det Centrale Handicaprd: Undervisningsminister Margrethe Vestager (R) besgte Rdet i marts, kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (R) var p besg i juni, socialminister Henrik Dam Kristensen (S) i september og i december var det by-og boligminister samt ligestillingsminister Jytte Andersen (S), der ogs er formand for regeringens ministerudvalg for handicapomrdet, som besgte Rdet. Temadrftelser Rdet har i lbet af ret haft temadrftelser om handicap og ligebehandling, psykisk syge og distriktspsykiatrien samt aktrerne p arbejdsmarkedet og deres initiativer. Rdets sekretariat Som en af de frste offentlige institutioner (i den strrelsesorden) indfrte Rdets sekretariat i samarbejde med Rigsarkivet elektronisk dokumenthndtering den 1. september 2000. Publikationer udgivet i 2000 Publikationerne udleveres gratis ved henvendelse til Rdet (fs ogs p bnd og diskette) og kan hentes p Rdets hjemmeside www.dch.dk Uddannelse og handicap - et politikpapir Efter en generel temadrftelse i 1999 af handicappedes uddannelsessituation besluttede Rdet i maj mned at udforme et politikpapir, der indeholder Rdets anbefalinger og en beskrivelse af den samfundssituation, anbefalingerne er udformet p baggrund af. Handicappede og retssikkerhed Det Centrale Handicaprd udgav i oktober mned, forud for en konference i november, en pamflet om retssikkerhed med fokus p sagsbehandlingen p det sociale omrde. Mlgruppen for pamfletten er kommuner, amter, handicaporganisationer og andre interesserede. Voksnes holdninger til handicappede Det Centrale Handicaprd har i samarbejde med Socialforskningsinstituttet (SFI) i november udgivet pjecen "Voksnes holdninger til handicappede". Pjecen indeholder hovedresultater af SFI's landsreprsentative undersgelse af voksnes holdninger til handicappede (Henning Olsen: Holdninger til handicappede. En surveyundersgelse af generelle og specifikke holdninger, deres sammenhng og specifikke holdningers bestemmende faktorer, SFI 2000). Fleksjob Pjecen om Fleksjob, som er udarbejdet i samarbejde med Socialministeriet, udkom i 8. udgave i juni. Den er nu udkommet i et samlet oplag p 260.000. Beretning Iflge forretningsordenen for Det Centrale Handicaprd skal sekretariatet efter Rdets direktiv udarbejde en beretning om Rdets virksomhed hvert r. Beretningen sendes til socialministeren og offentliggres efter aftale med Socialministeriet. Beretningen for 1999 udkom i marts 2000 i et oplag p 1.800. Nyhedsbreve I 2000 er Rdets nyhedsbreve udkommet i januar, april, juli og oktober i et oplag p 1.200. Nyhedsbrevene indeholder mindre artikler med udgangspunkt i de emner, Rdet har haft oppe til diskussion. Nyhedsbrevene, som aflste rdsmdereferaterne, er siden 1995 sendt til en bred kreds af interesserede. I januar 2001 udkom HandicapRd i et srnummer, der refererede indlg og synspunkter fra Rdets konference "Kommunale forskelle - et retssikkerhedsproblem for handicappede?", november 2000. Hringssvar I det omfang Rdet hres over lovforslag, der behandles i Folketinget, har hringssvarene siden starten af folketingsret 2000/2001 vret offentligt tilgngelige p Center for Ligebehandling af Handicappede's hjemmeside www.clh.dk Rdets medlemmer 2000 Iflge Socialministeriets bekendtgrelse nr. 988 af 11. december 1997 om et Centralt Handicaprd 1 virker Handicaprdet for en 4-rig periode fra 1. juli i ret efter kommunalvalget, dog sledes at medlemmerne fungerer, indtil nyt medlem udpeges. Formanden og de 14 medlemmer udpeges af socialministeren, de 14 medlemmer efter indstilling fra nedennvnte organisationer, ministerier og kommuner. Rdets medlemmer og srligt sagkyndige, der er beskikket for perioden 1. juli 1998 til udgangen af juni 2002, er flgende: Formand Fhv. finans- og socialminister Palle Simonsen Nstformand Direktr for Landsforeningen LEV, John Mller Indstillet af De Samvirkende Invalideorganisationer og udpeget som personligt medlem 8. juni 2000 Medlemmer De Samvirkende Invalideorganisationer: Formand for De Samvirkende Invalideorganisationer, Stig Langvad Udpeget den 8. juni 2000 Medlem af Nyreforeningen, Willy Jagd Jensen Formand for Danske Dves Landsforbund, Knud Sndergaard Nstformand i Landsforeningen for Laryngectomerede, Gudrun Mrup Medlem af Scleroseforeningen, Henny Jacobsen Fratrdt den 8. juni 2000 og efterfulgt af Udviklingschef i Muskelsvindfonden, Jrgen Lenger Formand for Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Landsdommer Holger Kallehauge Direktr for DAMP-foreningen, Birgit Christiansen Indstillet af Amtsrdsforeningen: Amtsborgmester Sren Eriksen, Vestsjllands Amt Indstillet af Kommunernes Landsforening: Borgmester Anny Winther, Stvring Kommune Indstillet af Kbenhavns og Frederiksberg Kommune: Socialudvalgsformand Lilian Nilsson, Frederiksberg Kommune Indstillet af Arbejdsministeriet: Specialkonsulent Elsebeth Foged, Arbejdsministeriets 4. kontor Indstillet af Socialministeriet: Afdelingschef Grethe Buss Indstillet af Sundhedsministeriet: Kontorchef Sren Hansen Thomsen, Sundhedsministeriets 3. kontor Indstillet af Undervisningsministeriet: Undervisningsinspektr Jrgen Hansen, kontoret for brn, unge og voksne med srligt behov, fratrdt den 21. september 2000 Vakant Srligt sagkyndige Boligforhold: Kontorchef Ella Blousgaard, By- og Boligministeriet Trafikforhold: Kontorchef Helga Theil Thomsen, Trafikministeriets planlgningsafdeling Fratrdt den 16. januar 2001 og efterfulgt af Kontorchef Dorthe Nhr Pedersen, Trafikministeriets planlgningsafdeling Kultur: Adelingschef Lene Witte, Kulturministeriet Vakant Kommunikation: Kontorchef Jette Plenge Jakobsen, Telestyrelsen, Forskningsministeriet Tvrsektoriel sagkundskab i forskning: Professor, dr.med. Thomas Sinkjr, Center for Sansemotorisk Interaktion, Aalborg Universitet Sekretariat Sekretariatsfunktionen varetages af Center for Ligebehandling af Handicappede Sekretariatschef Mogens Wiederholt Sekretariatsleder Lene Kann-Rasmussen, fratrdt den 31. december 2000 Bekendtgrelse om et Centralt Handicaprd Socialministeriets bekendtgrelse nr. 988 af 11. december 1997 I henhold til 87, stk. 2, i lov nr. 453 af 10. juni 1997 om retssikkerhed og administration p det sociale omrde faststtes flgende: 1. Socialministeren nedstter et Centralt Handicaprd, der rdgiver i handicapsprgsml. 2. Rdet bestr af 1 formand og 14 medlemmer, der udpeges af socialministeren. 7 medlemmer udpeges efter indstilling fra De Samvirkende Invalideorganisationer, 1 medlem efter indstilling fra Amtsrdsforeningen, 1 medlem efter indstilling fra Kommunernes Landsforening, 1 medlem efter indstilling fra Kbenhavns og Frederiksberg kommuner, 1 medlem efter indstilling fra Undervisningsministeriet, 1 medlem efter indstilling fra Sundhedsministeriet, 1 medlem efter indstilling fra Arbejdsministeriet og 1 medlem efter indstilling fra Socialministeriet. Stk. 2. Til sttte for Handicaprdets arbejde udpeger socialministeren endvidere srligt sagkyndige med sagkundskab vedrrende boligforhold, trafikforhold, kultur, kommunikation og tvrsektorial sagkundskab i forskning. Stk. 3. Socialministeren kan herudover udpege personlige medlemmer af Rdet. Stk. 4. Handicaprdet virker for en 4-rig periode fra 1. juli i ret efter kommunalvalget, dog sledes, at medlemmerne fungerer, indtil nyt medlem udpeges. 3. Det phviler Handicaprdet at flge og vurdere vilkrene i samfundet for personer med handicap, herunder p det forebyggende omrde. 4. Folketinget og ministrene kan rdfre sig med Handicaprdet i alle anliggender af generel karakter, der har betydning for vilkrene i samfundet for personer med handicap. Stk. 2. Med henblik p at sikre, at rimelige hensyn til personer med handicap tilgodeses i samfundets planlgning, kan centrale offentlige myndigheder rdfre sig med Handicaprdet i anliggender, der berrer levevilkrene for personer med handicap. Stk. 3. Handicaprdet kan selv tage initiativ og fremstte forslag til ndringer p de nvnte omrder. 5. Socialministeren faststter Rdets forretningsorden og stiller den forndne sekretariatsmssige bistand til rdighed. 6. Bekendtgrelsen trder i kraft den 1. juli 1998. Socialministeriet, den 11. december 1997 Karen Jespersen / Birgit Elvang Socialmin. j.nr. 7.kt.,j.nr. 0610-6