Kolofon og indholdsfortegnelse fra trykt udgave Udgiver Det Centrale Handicaprd Bredgade 25, Skt. Ann Passage, opg. F, 4. sal 1260 Kbenhavn K Tlf.: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10 82 Teksttelefon: 33 11 10 81 Mail: dch@dch.dk Hjemmeside: www.dch.dk Beretningen udgives ogs p bnd og diskette. Den kan desuden hentes p Rdets hjemmeside. Redaktion: Sekretariatschef Mogens Wiederholt (ansvarshavende) Sekretariatskoordinator Lise Holten Informationsmedarbejder Christine Bendixen (layout) Forsidefoto: Lena Granefelt/BAM Oplag: 2000 ISBN 87-90985-11-7 ISSN 1395-4660 Tryk: Scanprint a/s INDHOLD Tid til handling 5 Handicap og ligebehandling 7 EU-direktiv om ligebehandling 11 Vejen til handling 15 Rdgivning til handicappede 19 Personalekvalifikationer 21 Kommunal handicappolitik 24 Handicappede adoptionsansgere 26 Myndighedsomrder 28 Det sociale omrde 28 Arbejdsmarkedsomrdet 33 Kulturomrdet 38 Trafikomrdet 39 Uddannelsesomrdet 43 Bolig- og erhvervsomrdet 48 Forskningsomrdet 51 IT- og Teleomrdet 53 Sundhedsomrdet 56 Justitsomrdet 59 Fra vores egen verden 61 Tid til handling De brende sjler i dansk handicappolitik hedder dialog og samarbejde - dialog mellem myndigheder og brugere om i samarbejde at udvikle gode og langtidsholdbare lsninger til gavn for handicappede. Denne dialogiske vej er ogs, med et efterhnden lidt forslidt og til tider ogs misforstet begreb, blevet kaldt "de gode viljers vej". Forslidt eller ej, s er virkeligheden den, at handicappede er henvist til "de gode viljer". Handicappede udgr - og heldigvis for det m man vel sige - et mindretal i samfundet. Handicappedes vilkr i samfundet er derfor helt beroende p flertallets "gode vilje" - flertallets vilje til at g konstruktivt og handlingsberedt ind i dialogen om at forbedre handicappedes vilkr. Et til tider misforstet begreb fordi mange tror, at den "gode vilje" blot bestr i at nikke forstende, snakke hinanden lidt efter munden ved festlige lejligheder og s i vrigt lade tre og fem vre lige. Men den gode vilje er dobbeltmoral og hykleri, nr den ikke flges op af engagement, handling og en reel indsats for at sikre forandring. Netop det forhold, at handicappede udgr et mindretal i det danske samfund, plgger "det ikke-handicappede Danmark" et srligt ansvar for at tilrettelgge et samfund, som bygger p handicappedes fulde deltagelse og lige ret som medborger. Gennem dialog er vi i Danmark net langt p handicapomrde. Og Danmark er fortsat et godt land at vre handicappet i. Vi har ikke mindst lov til at bryste os af en stor bredde i indsatsen, som sikrer en betydelig homogenitet i indsatsen over for alle handicapgrupper. Takket vre et dynamisk handicapbegreb og en lovgivning, som bygger p behovsbestemte ydelser, har vi undget det "kaste-system" mellem handicapgrupperne, som vi kender fra andre lande. Men vi hviler p laurbrrene. Danmark er i fare for at rykke ud af elitedivisionen, fordi vi trer p grundkapitalen og sover tornerosesvn, mens verden omkring os tordner af sted i et tempo, som lader os bagud. Eksempelvis har vores nabolande Norge og Sverige inden for de seneste f r gennemfrt meget omfattende analyser af handicappedes vilkr. Nu er analyser og rapporter naturligvis ikke noget ml i sig selv. Men ud over at vre en stor kilde til viden er disse gennemgribende analyser et vidnesbyrd om en samfundsmssig interesse for og prioritering af handicappedes livssituation. Dette er derfor ikke en opfordring til at foretage tilsvarende gennemgribende analyser i Danmark. Men det er en opfordring til at stte handling p dagsordenen. P en lang rkke omrder har vi tilstrkkelig viden til at ivrkstte de ndvendige handlinger. Vi ved godt, hvor skoen trykker. Det glder helt elementre forhold som handicappedes adgang til bygninger og andre fysiske omgivelser, adgang til offentlig befordring, til anstndige og tidssvarende boliger, til videregende uddannelse og til efter- og videreuddannelse. P andre omrder er der behov for ny viden. Det glder ikke mindst arbejdsmarkedsomrdet. Trods mange gode initiativer og nye sttteforanstaltninger synes beskftigelsesgraden blandt handicappede ikke at stige, snarere tvrtimod. Derfor er der p ge os p sporet af nye indgangsvinkler. Det er en stor opgave, der ligger foran os. S stor, at omfanget i sig selv kan virke handlingslammende. Derfor er det vigtigt at arbejde med vrktjer, som kan bryde store og uoverskuelige problemstillinger ned til elementer, som bliver hndterbare og konomisk overkommelige. Det Centrale Handicaprd kan derfor ikke kraftigt nok opfordre regeringen og de enkelte ministre til at udarbejde handicappolitiske handlingsplaner for hvert enkelt ministeromrde. Forpligtigende handlingsplaner med tidshorisonter og konomiske rammer, erfaringsmssigt et effektivt redskab til at virkeliggre politiske visioner, som eller virker uoverskuelige. For at fremme den proces har Det Centrale Handicaprd udarbejdet en model for, hvordan et ministerium konkret kan arbejde med handlingsplanmodellen. Modellen er nrmere beskrevet i beretningen og kan findes i sit fulde omfang p Rdets hjemmeside. Ministerielle handlingsplaner er et frste og helt ndvendigt skridt for igen at skabe fremdrift p handicapomrdet. Men erfaringerne viser ogs, at en rkke handicappolitiske problemstillinger gr p tvrs af ministerierne. Derfor er der behov for at samordne og koordinere den samlede indsats p tvrs af de administrative strukturer. Det Centrale Handicaprd opfordrer derfor regeringen til at etablere et tvrgende ministerudvalg, som kan koordinere og g foran som det lokomotiv, der holder Danmark p sporet i forhold til den handicappolitiske elitedivision. Palle Simonsen Formand for Det Centrale Handicaprd Handicap og ligebehandling Det Centrale Handicaprd har til opgave at rdgive regering og Folketing i sprgsml, som vedrrer handicappede mennesker. Det betyder, at Rdet kan og skal udtale sig om, hvordan samfundet br indrettes, s mennesker med et handicap kan deltage p lige fod med ikke-handicappede. Hvem der er handicappet, og hvad "p lige fod" betyder, optager derfor Rdet meget. Rdet besluttede i 2000 at tage en temadrftelse af begreberne handicap og ligebehandling, der udmntede sig i et refleksionspapir om handicap og ligebehandling som et bidrag til diskussionen om og udviklingen af de to centrale begreber. Selve refleksionspapiret kan rekvireres ved henvendelse til Rdet eller lses p Rdets hjemmeside: www.dch.dk Rdets drftelse er vigtig, hvis de to centrale begreber skal forblive dynamiske og vre i overensstemmelse med udviklingen i det omgivne samfund. Ligeledes er en ben diskussion en forudstning for, at der kan eksistere en bred konsensus om, hvem der er handicappet. Rdet forestiller sig ikke, at der findes en bestemt definition af handicapbegrebet, men nsker en diskussion om udviklingstendenser. Denne artikel vil med udgangspunkt i Rdets refleksionspapir sge at afdkke, hvad handicapbegrebet indeholder, og hvad det vil sige at arbejde for ligebehandling af handicappede. Afslutningsvis giver artiklen nogle bud p, hvorfor man trods en bred enighed om disse begreber alligevel ikke oplever, at handicappede er en integreret del af det danske samfund. Handicapbegrebet Hvem er det, vi taler om, nr vi taler om handicappede mennesker? Socialforskningsinstituttet (SFI) lavede i 2000 en undersgelse af "Holdninger til handicappede", som blandt andet s p, hvad befolkningen forstr ved det at vre handicappet. Af undersgelsen fremgr, at de fleste er i stand til at definere begrebet handicap, mens et mindretal har uklare eller ingen opfattelse af, hvad det betyder. De adspurgte mener fx, at handicappede er mennesker, der afviger fra det normale eller gennemsnitlige, mennesker som ikke kan klare sig uden hjlp, eller mennesker som har nedsat eller ingen erhvervsevne og derfor har vanskeligt ved at opn en placering i arbejdslivet. I Danmark findes der ikke nogen entydig vedtaget definition af begrebet handicap og hermed heller ikke en liste over, hvilke funktionsnedsttelser der giver srlige rettigheder. Der er imidlertid en bred opbakning til at anvende det miljrelaterede handicapbegreb og den begrebsafklaring, der findes i FN's Standardregler om lige muligheder for handicappede. Her defineres begrebet handicap som en betegnelse for tab eller begrnsning af mulighederne for at deltage i samfundslivet p lige fod med andre. Handicap beskriver relationen mellem et menneske med funktionsnedsttelse og dets omgivelser. Funktionsnedsttelsen er det givne, det objektive konstaterbare, mens handicappet er det relative og situationsafhngige. Handicappet er dermed ikke noget man er, men noget man bliver i mdet med en omverden og nogle systemer, som gr personen handicappet. Denne forstelse af sammenhngen mellem funktionsnedsttelse og handicap betyder, at handicap ikke forsts som en mangel eller skavank hos individet. En handicappet person er ikke en fejlproduktion, men derimod et individ hvis forudstninger er i konflikt med den mde, vores omgivelser og systemer er indrettet p. I og med at der ikke er nogen entydig definition p handicapbegrebet, anvendes der forskellige definitioner i de forskellige regelst og love. Sledes har man i serviceloven erstattet handicap med "nedsat funktionsevne". I lov om kompensation til handicappede i erhverv er mlgruppen beskrevet som personer, der p grund af handicap kan have vanskeligt ved at f eller bevare beskftigelse uden kompensation efter loven. Lov om specialundervisning for voksne og lsekurser for voksne handler blandt andet om specialundervisning af "personer med fysisk eller psykisk handicap", uden at det er nrmere defineret, hvad handicap betyder. De sidste r har budt p en udvikling i international regi, der har udfordret det handicapbegreb, vi bruger i Danmark: WHO's klassifikation ICF (International Classification of Functioning, Disability and Health) og EU's direktiv om forbud mod diskrimination af handicappede p arbejdsmarkedet er eksempler herp. Den endelige klassifikation (ICF) fra Verdenssundhedsorganisationen WHO blev i maj 2001 vedtaget af FN's Generelforsamling med en opfordring til landene om at implementere klassifikationen. ICF's anvendelse af begreberne tager afst i FN's Standardregler om lige muligheder for mennesker med handicap. Den forventes oversat til dansk i lbet af 2002 af Sundhedsstyrelsen, som er den danske klassifikationsmyndighed. Der er tale om en videreudvikling af WHO's klassifikation ICIDH fra 1980. Med ICF fr man ud over et raffineret redskab til at mle vores kropsfunktioner, vores udfrelse af daglige aktiviteter og vores deltagelse i samfundet ogs et flles sprog for mange forskellige faggrupper. Dette sprog skal gre det lettere for faggrupperne at tale om, hvad det enkelte menneske har brug for. Det str fortsat bent (og afhnger bde af oversttelsen af ICF og brugen heraf i Danmark), i hvor hj grad ICF vil ndre opfattelsen af, hvem der er omfattet af den handicappolitiske sprogbrug: mennesker med funktionsnedsttelse/handicap. P den ene side kan man forestille sig, at hvis selv mindre alvorlige begrnsninger p krop-, aktivitet- eller deltagelsesdimensionen betegnes som funktionsnedsttelser, vil det mske om mange r ndre opfattelsen af, hvem der er omfattet af den handicappolitiske sprogbrug. P den anden side kan handicapbegrebet blive s prcist, at det mske kun vil omfatte bestemte resultater fra en ICF-mling. Det vil for nogle betyde, at muligheden for at f bestemte ydelser mske bliver mindre, og for andre bliver den mske strre end den er i dag. EU har vedtaget et direktiv om forbud mod diskrimination af bl.a. handicappede p arbejdsmarkedet. Direktivet og den mulige indvirkning p handicappede er omtalt i den efterflgende artikel. Derfor vil det kun kort blive omtalt her. I direktivet findes der ingen definition af, hvem der er omfattet af det handicapbegreb, som direktivet bygger p. Den manglende definition i direktivet betyder, at det i vidt omgang vil vre overladt til EF-domstolen at afgre de tvivlssprgsml, der kan opst ved brug af direktivet. EF-domstolens mde at arbejde p betyder, at EF-domstolens opfattelse af, hvilke situationer der er omfattet af direktivet, formentlig lbende vil ndre sig. Dette kan medfre, at direktivet kommer til at omfatte mennesker med fysiske funktionsnedsttelser, som vi i Danmark normalt ikke vil betegne som handicap. Ligebehandling Handicapbegrebets konstante udvikling har i hj grad en afsmittende effekt p ligebehandlingsbegrebet, som ogs influeres af udviklingen i samfundet i vrigt. Mlstningen i dansk handicappolitik er i dag ligebehandling. Denne mlstning er et resultat af en udviklingsproces, der har medfrt, at mennesker med handicap (i stedet for som tidligere at vre placeret p srlige institutioner) i stadig strre grad integreres i samfundet. Handicappolitik er dermed ikke lngere synonym med socialpolitik, men berrer alle politikomrder. For at handicappede kan opn fuld deltagelse i samfundslivet, m alle sektorer involveres og ptage sig deres del af ansvaret for, at princippet om ligebehandling kan gennemfres. Traditionelt forsts ligebehandling sdan, at personer med handicap skal kompenseres for deres funktionsnedsttelse, s de s vidt muligt opnr et lige udgangspunkt med ikke-handicappede. Ligebehandlingsbetragtningen medfrer ikke kun et krav om, at folk behandles ens, men at handicappede i mange tilflde skal tilbydes en rkke ekstraordinre ydelser og hjlpeforanstaltninger for s vidt muligt at sikre lige muligheder. Det er samtidig et helt grundlggende princip i dansk handicappolitik, at kompensationen er gratis for den enkelte og ydes uden hensynstagen til egen eller familiens indtgt eller formue. Kompensation kan best i individuelle personlige ydelser, som fx en krestol til den der har mistet gangfunktionen, eller hreapparat til den der har nedsat hrelse. Kompensation kan ogs best i parallelle tilbud, fx at skriftlige pjecer udgives som lydbnd. Kompensationen kan endvidere best i kollektive tiltag, som betyder, at samfundet som sdan indrettes med de videst mulige hensyn til mennesker med en funktionsnedsttelse, fx ved at sikre niveaufri adgang til alle bygninger. Positiv srbehandling kan vre ndvendigt i situationer, hvor der konstateres en rkke samfundsmssige barrierer, som ikke kan afhjlpes alene ved at sikre et lige udgangspunkt. For eksempel er der p arbejdsmarkedet en lov om ligestilling mellem mnd og kvinder ved udpegning af medlemmer til offentlige udvalg, kommissioner og lignende. P handicapomrdet har der indtil for f r siden vret tradition for at behandle ligebehandlingsproblemer ved hjlp af information og holdningsbearbejdning. Men vi ser i stigende grad flere eksempler p positiv srbehandling, fx isbryderordningen hvor en arbejdsgiver kan f lntilskud ved ansttelse af en nyuddannet handicapet, og ved handicappedes fortrinsadgang til ansttelsessamtaler ved besttelse af offentlige stillinger. Fra ord til handling I Danmark er der generel enighed om at anvende det miljrelaterede handicapbegreb og ligebehandlingsprincippet. Alligevel oplever vi, som denne beretning er en afspejling af, at det ind imellem er med meget sm skridt, det gr fremad. Selvom det efterhnden er mange r siden, institutionsbegrebet blev ophvet, oplever vi fortsat, at handicappede p flere omrder ikke er en integreret del af det danske samfund. Nr nu alle er enige om, at handicappede skal ligebehandles med ikke-handicappede og kompenseres for deres handicap, kan det undre, at der fortsat er s mange hindringer for, at handicappede kan komme omkring i byrummet, med de offentlige transportmidler, f en uddannelse, et arbejde etc. Er det fordi, at den flles forstelse kun findes i teorien? Er det en del af den politiske korrekthed, som viser sig ikke at holde stik, nr det kommer til handling? Hvad er det, der skal til for at f handicappede integreret og reelt ligebehandlet med ikke-handicappede? P baggrund af SFI-undersgelsen om holdninger til handicappede har Rdet i lbet af ret drftet, hvordan man kan forbedre integrationen af handicappede i samfundet og dermed pvirke ikke-handicappede menneskers holdning til handicappede. Undersgelsen viser, at integration fremmer positive holdninger over for handicappede. Jo mere kontakt, samvr og dialog der er mellem handicappede og ikke-handicappede, jo mere positiv er befolkningen over for handicappede. Derfor er Rdet blandt andet enige om, at det kan vre hensigtsmssigt med s tidlig en integration som muligt, og at mennesker med handicap optrder i sammenhnge, hvor det ikke er deres handicap, som er i fokus, men deres kunnen som menneske. Rdet mener, at der er tale om "en ond cirkel". En bedre forstelse for handicappedes vilkr forudstter en get integration. For at handicappede kan blive integreret i det danske samfund, er det ndvendigt med den politiske handling, som vi efterlyser i forordet til denne beretning. Rdet hber, at vi kan bruge EU's Handicapr i 2003 til at f taget hul p denne onde cirkel og gre en indsats for at fremme forstelsen og informationen om handicappede. Rdet vil som det danske koordineringsorgan arbejde for, at banen bliver kridtet op. EU-direktiv om ligebehandling mht. beskftigelse og erhverv Dansk handicappolitik har hidtil afvist anti-diskriminationslovgivning i kampen for at skabe ligebehandling for handicappede. Dansk handicappolitik vil hellere arbejde med dialogen, det vi ogs kalder "de gode viljer". I Danmark har vi valgt at definere den handicappolitiske kamp som en politisk kamp, der skal udkmpes i de samme politiske arenaer som de vrige fordelingspolitiske kampe i samfundet. Men ved vedtagelsen af Amsterdamtraktaten har vi fet diskriminationslovgivning ind ad bagdren. I artikel 13 i Amsterdamtraktaten str der: "Med forbehold af denne traktats vrige bestemmelser og inden for rammerne af de befjelser, som traktaten tillgger Fllesskabet, kan Rdet med enstemmighed p forslag af Kommissionen og efter hring af Europa-Parlamentet trffe hensigtsmssige foranstaltninger til at bekmpe forskelsbehandling p grund af kn, race eller etnisk oprindelse, religion, eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering." Artikel 13 er en skaldt bemyndigelsesbestemmelse, som ikke har umiddelbar retsvirkning i de enkelte medlemslande. Men med artikel 13 fr Kommissionen bemyndigelse til at kunne tage initiativer, som kan forhindre og forebygge diskrimination af bl.a. handicappede i de enkelte lande. Med vedtagelsen af Rdets (EU) Direktiv 2000/78/EF den 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskftigelse og erhverv er denne bemyndigelse udnyttet, og vi har fet indfrt lovgivning, der forbyder diskrimination af bl.a. handicappede p arbejdsmarkedet. Direktivet skal vre implementeret i Danmark inden den 2. december 2003. Ligebehandlingsdirektivet er en del af EU-kommissionens anti-diskriminationspakke, der indeholder tre centrale elementer: - Ligebehandlingsdirektivet: Direktiv om ligebehandling mht. beskftigelse og erhverv (direktiv 2000/78/EF). - Racedirektivet: Direktiv om ligebehandling af alle uanset race eller etniske oprindelse (direktiv 2000/43/EF). - Handlingsprogram (2001-2006) til bekmpelse af diskrimination (Rdets beslutning 2000/750/EF). Ligebehandlingsdirektivet er sledes en del af en integreret strategi, hvor direktiverne og handlingsprogrammet skal modvirke diskrimination og fremme lige muligheder for alle. Kommissionen begrunder vedtagelsen af denne pakke med, at lovgivning alene aldrig kan sikre ligebehandling i praksis. Handlingsprogrammet skal supplere direktiverne ved at sttte konkrete tiltag og projekter mod diskrimination i medlemslandene. Formlet med handlingsprogrammet er, at der etableres en erfaringsudveksling om og afsgning af veje, der i praksis leder til fjernelse af diskriminerende barrierer, idet erfaringerne med arbejde fra forskellige dele af EU kan blive sammenlignet. Ligebehandlingsdirektivet faststter - ligesom racedirektivet - standarder, der skaber et flles beskyttelsesniveau mod diskrimination i medlemslandene i EU. Hvad mener Rdet om direktivet? Det Centrale Handicaprd har haft direktiv-udkastet til hring. I hringssvaret til EF-specialudvalget vedrrende arbejdsmarkedet og sociale forhold udtrykker Rdet skepsis over for direktivet. rsagen er, at direktivet indebrer en rettighedsorientering i bestrbelserne p ligebehandling, der bryder med de danske handicappolitiske traditioner for samarbejde og "de gode viljer". Rdet understregede, at EU-systemet hellere skulle udbygges med relevante politiske instrumenter frem for juridiske instrumenter i form af et diskriminationsforbud. Der har dog vret et strkt nske i flere lande og blandt de europiske handicaporganisationer om ligebehandlingsdirektivet. Derfor arbejder Rdet p at f afklaret, hvad direktivet betyder, og hvilke konsekvenser dets implementering fr. Direktivets forml og indhold Formlet med direktivet er at gennemfre princippet om ligebehandling af fx handicappede ved at bekmpe forskelsbehandling. Sprgsmlet er s, hvordan gruppen af handicappede skal defineres. Der findes i EU ikke en flles definition, men Det Centrale Handicaprd foreslr, at man anvender den samme definition af handicappede, som anvendes i FN's Standardregler om lige muligheder for handicappede. Bde direkte og indirekte forskelsbehandling er forbudt. Direkte forskelsbehandling vil sige, at en person med et handicap behandles drligere end andre. Indirekte forskelsbehandling vil sige, at en tilsyneladende neutral regel, betingelse eller praksis stiller en person med et handicap srligt ufordelagtigt, medmindre dette er objektivt begrundet i et legitimt ml, og midlerne til at opn dette er hensigtsmssige og ndvendige. Chikane betragtes ogs som forskelsbehandling. Det er chikane, hvis en unsket optrden finder sted med det forml eller den virkning at krnke en persons vrdighed og skabe et truende, fjendtligt eller ubehageligt klima. Enhver instruktion om forskelsbehandling vil ogs vre omfattet af reglerne. Direktivet glder bde for offentlige og private virksomheder, og det omfatter svel lnnet beskftigelse som selvstndig virksomhed uanset branche og ansttelseniveau. Det store sprgsml i denne forbindelse er, om fleksjob skal betragtes som lnnet beskftigelse, eller der er tale om en social sikring, der ikke er omfattet af direktivet? Det fremgr af de prambulre (indledende) bestemmelser til direktivet, at der ved ln skal forsts den almindelige grund- eller minimumsln og alle andre ydelser, som arbejdstagerne som flge af arbejdsforholdet modtager fra arbejdsgiveren. Personer, der er ansat i et fleksjob, fr som bekendt ln fra arbejdsgiveren, og Det Centrale Handicaprd er derfor ikke i tvivl om, at fleksjob er omfattet af direktivets beskyttelse. Direktivet omfatter ansttelses- og udvlgelsesvilkr, ln og afskedigelse, samt medlemskab af organisationer, fagforeninger etc. Reglerne glder ogs for andre arbejdsmarkedsomrder som erhvervsvejledning, erhvervsuddannelse, efter- og videreuddannelse og omskoling, herunder praktisk arbejdserfaring. Det er vigtigt at bemrke, at direktivet kun stiller mindstekrav. Det er derfor muligt, at de enkelte lande kan have nationale regler, der er bedre end direktivets. Det er ogs vigtigt, at direktivet tillader positiv srbehandling. Et eksempel p dette er reglerne om fortrinsadgang i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Det fremgr af direktivet, at arbejdsgiveren skal foretage tilpasninger i rimeligt omfang for at sikre princippet om ligebehandling af handicappede. Det betyder, at arbejdsgiveren skal trffe foranstaltninger, der er hensigtsmssige i forhold til, at en handicappet person fr adgang til beskftigelse, til at udve den, eller for at den handicappede person kan have fremgang p arbejdspladsen, eller sikres adgang til uddannelse. Arbejdsgiveren skal dog ikke foretage disse foranstaltninger, hvis arbejdsgiveren derved plgges en uforholdsmssig stor byrde. Det fremgr af direktivet, at denne byrde ikke kan anses for at vre uforholdsmssig stor, hvis den i tilstrkkeligt omfang lettes gennem foranstaltninger, der er normale elementer i det pgldende lands handicappolitik. Man kan frygte, at arbejdsgivere ikke nsker at anstte handicappede, hvis de samtidig plgges en konomisk byrde ved at skulle indrette arbejdspladsen, s den handicappede kan fungere p denne. Som retsstillingen er i dag, kan man ikke plgge arbejdsgivere at indrette arbejdspladsen med fx srlige arbejdsredskaber. I dag er det kommunen eller Arbejdsformidlingen, der kompenserer for den nedsatte funktionsevne. Men som Rdet har lst direktivet, er det stadig muligt at lade den nuvrende praksis vre gldende, hvorfor det i Danmark ikke burde blive en konomisk byrde for arbejdsgivere at anstte handicappede. Klagemulighed og delt bevisbyrde Det fremgr af direktivet, at enhver der fler sig krnket, skal kunne klage til en retslig og/eller en administrativ instans. Organisationer, som har en legitim interesse i disse sager, kan indtrde som part i sagen. Her foreslr Rdet, at den administrative ankeinstans bliver Arbejdsmarkedets Ankenvn, hvor De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) fr en plads, nr Ankenvnet skal afgre sager vedrrende handicappede. Det vigtigste ved denne mulighed er, at der med direktivet indfres delt bevisbyrde. Dvs. at det alene phviler klageren at "fremfre faktiske omstndigheder, som giver anledning til at formode, at der er udvet direkte eller indirekte forskelsbehandling". Det vil sige, at klageren skal sandsynliggre forskelsbehandling. Nr dette er sket, er det op til indklagede at bevise, at princippet om ligebehandling ikke er tilsidesat. Dette er for Rdet meget positivt, idet det med reglen om delt bevisbyrde bliver langt lettere at fre bevis for, at man er blevet udsat for negativ forskelsbehandling, end det er i dag. Direktivet indeholder ogs plg om, at medlemslandende skal formidle kendskab til direktivet og de regler, som har med handicappede og arbejdsmarkedet at gre. Direktivet plgger ogs medlemsstaterne at tilskynde til dialog mellem arbejdsmarkedets parter for at fremme ligebehandlingen, herunder gennem tilsyn med praksis p arbejdspladserne, kollektive overenskomster etc. Endelig fremgr det af direktivet, at de enkelte medlemslande senest den 2. december 2005 og dernst hvert femte r skal udarbejde en beretning til Europa-Parlamentet og EU-Rdet om anvendelsen af direktivet. Hvordan bliver direktivet implementeret? I Danmark er reglerne p arbejdsmarkedet oftest reguleret via overenskomstaftaler, der indgs mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Planen er derfor ogs, at man vil implementere direktivet i de kollektive overenskomster og kun lovgive der, hvor dette ikke er muligt. Indtil videre er det op til Implementeringsudvalget at srge for denne del af arbejdet. DSI og Center for Ligebehandling af Handicappede har i fllesskab udarbejdet et notat, som er sendt til Implementeringsudvalget. I dette notat har DSI og Centret forsgt at opliste en rkke konkrete sprgsml og problemstillinger, som DSI og Centret mener er vigtige at f belyst i forbindelse med den kommende implementering af ligebehandlingsdirektivet. Samtidig formodes ministerierne at "stvsuge" den relevante lovgivning for at f den justeret i forhold til direktivet. Det Centrale Handicaprd vil fortsat flge ligebehandlingsdirektivets vej i implementeringsudvalget og den senere implementering ved udgangen af 2003. Samtidig har Rdet p Rdsmdet i december 2001 besluttet at opfordre beskftigelsesministeren til at indkalde de relevante parter, (det vre sig de berrte ministerier, LO, DA, DSI og Center for Ligebehandling af Handicappede) til en mderkke, hvor der sttes fokus p implementeringen af direktivet. Vejen til handling Det er et stort problem inden for handicapomrdet, at der kun er en ringe grad af koordinering af de forskellige initiativer bde mellem de forskellige ministerier og stat, amt og kommune. Ligeledes mangler der en langsigtet planlgning p omrdet. Mange af problemerne p handicapomrdet er tvrgende og krver en overordnet koordinering for, at handicappede kan f gavn af tiltagene. Flere problemer kan virke uoverkommelige p kort sigt og str p grund af problemets massive omfang ikke til at lse lige her og nu. Det krver tid og planlgning, hvis der skal findes en lsning p tilgngelighed for handicappede til alle offentlige bygninger. Der er mange omrder, hvor der er behov for en srlig indsats, og det er derfor vigtigt, at man samlet gr sig klart, hvordan man bedst lser problemerne p kort, lidt lngere og lang sigt. Bde for at anvende ressourcerne bedst muligt og for at sikre, at flest handicappede fr mest gavn af tiltagene. Det nytter fx ikke meget, at man forbedrer handicappedes mulighed for optag p de videregende uddannelser, hvis bevgelseshandicappede ikke kan komme ind i undervisningslokalerne p grund af manglende tilgngelighed. Med en langsigtet planlgning af omrdet vil man kunne undg sdanne problemer. Derfor var Det Centrale Handicaprd ogs meget tilfreds, da regeringen i november 1999 nedsatte et tvrgende ministerudvalg p handicapomrdet. Udvalget fik med udgangspunkt i FN's Standardregler til opgave at samordne og koordinere regeringens politik p handicapomrdet og flge op p de initiativer, der blev sat i vrk. Udvalget skulle endvidere overveje barrierer for handicappedes inddragelse i samfundslivet og fremlgge sine forslag til prioritering af initiativerne. Ministerudvalget fremlagde i november 2000 en redegrelse om "Lige muligheder for Handicappede - Nye indsatsomrder", som indeholder nogle gode om end ikke srlig vidtrkkende initiativer. Ministerudvalget var forud for folketingsvalget i november 2001 i gang med at udarbejde en handlingsplan for tilgngelighed til de eksisterende bygninger, som kunne vre blevet banebrydende. Det Centrale Handicaprd har i den korte tid, udvalget har eksisteret, haft mere eller mindre gode erfaringer med udvalget. Det er imidlertid Rdets vurdering, at et tvrgende ministerudvalg styrker koordination og planlgning. Handlingsplaner Det Centrale Handicaprd drftede p et mde i marts 2001, hvordan man kan fremme den handicappolitiske indsats bl.a. med baggrund i den redegrelse, som det tvrgende ministerudvalg havde udarbejdet. Udvalget anbefalede bl.a., at ministerierne udarbejder handlingsplaner for den handicappolitiske indsats, der konkret faststter, hvordan initiativerne gennemfres og af hvem. Akilleshlen er imidlertid, at der sjldent flges op p de gode intentioner, og at de handlingsplaner, der indtil videre er blevet udarbejdet, er af meget varierende kvalitet. Flere af de handlingsplaner, Rdet har set, er bagudrettede, deskriptive og uden klare ml. Der mangler ofte en organisation og klar ansvarsfordeling i forbindelse med udfrelse af mlene og opflgning. Konsekvensen er, at mlene som regel ikke bliver frt ud i livet, og at der ikke sker en lbende erfaringsudveksling. Det Centrale Handicaprd har lbende drftet dette problem og mener, at der br faststtes strategier for, hvordan vi nr de ml, vi har p handicapomrdet p kort, lidt lngere og lang sigt. Ellers risikerer vi, at der intet sker, fordi udfordringen p kort sigt virker for uoverkommelig, og konomien ikke er tilstrkkelig. Ved at udarbejde bindende handlingsplaner kan man virkeliggre politiske visioner, som ellers synes uoverskuelige. Udarbejdelse af handlingsplaner har tillige et vsentligt forebyggende sigte. I lande som fx Sverige og Norge er man net langt med at udarbejde bindende handlingsplaner inden for handicapomrdet. Det Centrale Handicaprd besluttede sig derfor til at fremme ministeriernes arbejde med handlingsplaner og kvaliteten deraf ved at udarbejde en model for, hvordan man kan arbejde med handlingsplaner. Hensigten var at tilskynde og inspirere ministerierne og gerne andre til at udarbejde handlingsplaner for deres handicappolitiske indsats. Handlingsplanen vil ogs kunne danne grundlag for ministeriernes rlige redegrelse. Det Centrale Handicaprds model for en handlingsplan blev godkendt p et Rdsmde i december 2001 og blev herefter prsenteret for socialminister Henriette Kjr p et mde mellem Rdets formandskab og ministeren i januar 2002. Rdets model for en handlingsplan vil ogs blive sendt til de andre ministerier. Model for en handlingsplan kan lses p Rdets hjemmeside www.dch.dk Norske strategier og virkemidler Det Centrale Handicaprd drftede p et mde i oktober 2001 den norske regeringskommissions rapport om strategier og virkemidler for handicappedes fulde deltagelse i samfundet. Den norske regering nedsatte i april 1999 en kommission, som skulle udrede forskellige strategier og virkemidler for at fremme den fulde deltagelse og ligestilling for handicappede. Udvalget kom med en meget omfangsrig udredning "Fra bruker til borger - en strategi for nedbyggning av funksjonshemmende barrierer", som er fremsendt til regeringen med henblik p politisk behandling. Hringsfasen afsluttes 1. marts 2002, hvorefter de politiske forhandlinger vil begynde. Rdet flger med interesse det videre arbejde. Hovedkonklusionen p udredningen er, at der er en stor klft mellem de ligestillingsidealer, man har i Norge, og den virkelighed, som handicappede lever i. Udredningen dokumenterer, hvordan mennesker med et handicap mder ekskluderende barrierer p vigtige livs- og samfundsomrder. Det centrale problem er, at hensynet til, at alle skal deltage og have lige muligheder, sjldent kommer ind i billedet som en vigtig forudstning i planlgningen, beslutningsprocessen eller i den konkrete udformning af tiltag. En vsentlig konklusion i den norske udredning er derfor, at hensynet til handicappedes deltagelse og lige muligheder skal integreres i planlgning, beslutningsprocesser og i udformning af tiltag. De politiske virkemidler for at opn overordnede ml om handicappedes fulde deltagelse og ligestilling har ikke vret tilstrkkelig strke. Derfor konstateres det ogs, at det er ndvendigt at tage nye virkemidler i brug for at ndre handicappedes position i samfundet. De overordnede ml for handicappolitikken i Norge bygger i lighed med Danmark p principper som ligebehandling, sektoransvar, kompensation, brugerinddragelse og Universel Design. P visse omrder er Norge foran i forhold til andre lande. Det glder bl.a. p omrder som velfrdsordninger, tryghedsrettigheder, individuelle tjenestetilbud og uddannelsesomrdet. I Norge har man lagt vgt p at udbygge ordninger for at kompensere for en funktionsnedsttelse. Samtidig sakker Norge iflge udredningen i betydelig grad agterud p omrder som transport og tilgngelighed. Udvalget bemrker, at det mest urovkkende mske er det faktum, at det ogs glder den manglende opmrksomhed, som de politiske myndigheder giver sprgsml knyttet til handicappede. I udredningen foresls en omfattende treleddet strategi, der indeholder en lang rkke af forskellige virkemidler, som retter sig mod politiske kanaler og mekanismer i samfundet. Hvert led i strategien har et hovedml, hvorunder der er beskrevet delml samt konkrete tiltag og anbefalinger for at opn mlene. Frste led i strategien bestr i at udvikle et system, der sikrer, at sager kommer frem og bliver en del af dagsordenen, og at ivrksttelsen flges op og kontrolleres. Som frste led i strategien anbefaler udvalget flgende tiltag: - Indfrelse af en antidiskriminationslov for handicappede, der forbyder diskrimination og har til forml at ligestille og indeholder krav om mainstreaming af hensyn til handicappede i alle offentlige udredninger og kommuniker. - Styrkelse af eksisterende lovgivning bl.a. ved at lovfste brugerinddragelse, begrnse dispensationsadgangen, indfre krav om universelle lsninger og forge brugen af sanktioner. - Oprettelse af Tilsyn for handicappedes rettigheder (TFR), der skal overvge, kontrollere og fre tilsyn med handicappedes rettigheder samt evaluere mlstninger og resultater i forhold til gldende lov og regelst samt FN's Standardregler. TFR skal ogs initiere undersgelser, dokumentere og rapportere om diskrimination og om klften mellem mlstninger og realiteter. - Styrkelse af forskningen inden for handicapomrdet ved at sikre permanent og kontinuerlig finansiering af forskningsfeltet, etablering af forskerfora og milj for faglig debat samt ved at satse p rekruttering til forskningsfeltet via universiteterne. - Etablering af et dokumentationscenter i lighed med Center for Ligebehandling af Handicappede i Danmark, som skal afdkke og udbrede viden samt have overblik over tidligere og igangvrende forsknings- og udviklingsarbejde. - Forget driftstilskud til Norges 109 tilskudsberettigede handicaporganisationer p nationalt og amtsligt niveau, sledes at de har muligheder og betingelser for at fre interessepolitik p alle niveauer. - At kommunerne organiserer mdefora for reprsentanter for handicaporganisationer og politikere/administration. Et flertal i udvalget foreslr, at kommunerne forpligtes til at organisere arenaer for lokal inddragelse af organisationsreprsentanter, men at de frit kan vlge, hvordan samarbejdet konkret skal organiseres. Andet led i strategien bestr af tre prioriterede indsatsomrder, som har stor betydning for deltagelse og ligebehandling, men er prget af betydelige ekskluderende barrierer. Det ambitise ml er at opn afgrende fremskridt inden for en kortere fastsat periode. Virkemidlerne omfatter forpligtende handlingsplaner, nationale tilgngelighedsstandarder, konomiske incitamenter og bindende tidsfrister. De tre omrder er fuld tilgngelighed til transport for alle, fuld tilgngelighed til bygninger og udendrsarealer og fuld tilgngelighed til information og til informationsteknologi. Strategiens sidste og tredje led omhandler en rkke prioriterede tiltag, som skal supplere de vrige tiltag. Princippet i det tredje led er, at analyserne af barrierer og begrnsninger for handicappedes fulde deltagelse og ligestilling i samfundet danner grundlag for en gennemgang af en lang rkke konkrete tiltag, der umiddelbart kan ivrksttes. Det Centrale Handicaprd synes, det var interessant at se, at man frst i Sverige (jf. Regeringens proposition 1999/2000:79 "Frn patient till medborgare - en nationell handlingsplan fr handikappolitiken") og herefter i Norge har gennemfrt et s stort udredningsarbejde af handicapomrdet. Ydermere er den norske regerings udredning interessant, fordi der er opstillet meget konkrete ml og ambitise tidsrammer for dens gennemfrelse. Rdet besluttede med inspiration i de store udredningsarbejder fra svel Sverige som Norge at opfordre det tvrgende ministerudvalg til, at en tilsvarende kulegravning gennemfres i Danmark - i frste omgang inden for et mere afgrnset omrde. Rdet opfordrede ligeledes udvalget til med handicapr 2003 som ml at initiere, at ministerierne udarbejder bindende handlingsplaner med klare ml, som er debatteret i ministerudvalget, inden de faststtes. P grund af valget i november 2001 og den nye regering har Rdet valgt at afvente om den nuvrende regering vil etablere et tvrgende ministerudvalg p handicapomrdet. Rdgivning til handicappede og deres familie Der er i lbet af ret blevet gennemfrt en rkke undersgelser, som handler om kommuner og amters rdgivning til handicappede og deres familier. Det Centrale Handicaprd har drftet disse undersgelser og flger lbende udviklingen p omrdet. Forldre efterlyser viden om rettigheder At blive forldre til et handicappet barn er som at komme ind i en ny verden, hvor forldrene er usikre, mangler viden og sammenlignelige handlemuligheder. Det er derfor af stor betydning, at samspillet med det sociale system i kommunen fungerer. To nye undersgelser om dette emne blev udgivet i 2001. Socialministeriets evaluering af politikken over for brn med handicap og Socialforskningsinstituttets (SFI) undersgelse af forldre til handicappede brn og deres mde med det sociale system i kommunerne. Begge undersgelser viser, at forldre til handicappede brn efterlyser, at kommuner oplyser dem om de rettigheder og muligheder, som gives til dem via sociallovgivningen. Forldrene nsker ogs bedre information om, hvor de kan sge viden i sundhedsvsenet, blandt videnscentre mv. Nogle forldre efterlyser ogs en uvildig "advokat", som kan bist dem i kontakten med de sociale myndigheder og vise veje til de forskellige informationskilder. Forldrene udtrykker generel tilfredshed med kommunernes dkning af merudgiftsydelser og tabt arbejdsfortjeneste, som er nogle af de kompenserende ydelser, kommunerne kan yde til forldre med handicappede brn. Det er alts isr p informationssiden, der er de strste problemer i samspillet mellem kommunerne og forldre til handicappede brn. Brugernes syn p den amtslige rdgivning Mennesker med handicap klarer sig ikke godt uden sttte fra en bredt dkkende og specialiseret rdgivningsnetvrk. Det er konklusionen p en undersgelse af brugernes syn p den amtslige rdgivning p handicapomrdet, som Amterne og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF) har udarbejdet i 2001. Undersgelsen er den ene af to undersgelser, som AKF har gennemfrt p opdrag fra Udviklingscenter for Specialrdgivning. Den frste undersgelse handler om kommunernes brug af den amtslige handicaprdgivning. Undersgelsen viser, at de kommunale medarbejdere mangler overblik over, hvor der findes relevant rdgivning, og at der er behov for at udvikle den amtslige rdgivnings faglige kompetencer og kendskab til kommunerne og deres praksis. Den anden undersgelse gr tt p handicappede brugeres erfaringer med den amtslige rdgivning p handicapomrdet. Resultaterne fra denne undersgelse peger i samme retning som de vrige p omrdet, nemlig at der er behov for at skabe gennemskuelighed i forhold til rdgivningssystemet, at udvikle den faglige kompetence hos rdgiverne og at sikre bedre koordinering. Derudover oplever nogle af brugerne, at de selv skal vre meget opsgende og kmpe for at f kontakt til relevante rdgivningsenheder. Handi-Krak og uvildige konsulenter Det Centrale Handicaprd mener, der skal tages flere initiativer for at rette op p de problemer, der er p rdgivningsomrdet for handicappede og deres familier. Det handler bde om at skabe gennemsigtighed i et uoverskueligt rdgivningssystem og at sikre handicappede borgeres retssikkerhed i den kommunale sagsbehandling. Der er tydeligvis behov for strre gennemskuelighed og overblik over det samlede rdgivningssystem p handicapomrdet. Dette kan ske i form af en "Handi-Krak" - en vejviser p handicapomrdet som viser, hvor man kan hente viden. Rdet har p flere mder drftet dette forslag og har modtaget positive tilbagemeldinger fra Amtsrdsforeningen. Amtsrdsforeningens melding er, at de vil se nrmere p, hvordan rdgivningen kan gres bedre, og hvordan der kan skabes strre overskuelighed, s det sikres, at brugeren fr den rette viden p det rigtige tidspunkt. Handicappede og deres familier har lnge efterlyst en uvildig instans, som kan bist dem i deres kontakt med de kommunale og amtslige myndigheder. Det Centrale Handicaprd er derfor meget tilfreds med, at der med grundtakstfinansieringsmodellen etableres en uvildige konsulentordning p handicapomrdet, som kan yde handicappede rd og vejledning. Men det er vigtigt, at denne rdgivningsenhed kan arbejde helhedsorienteret og rdgive om alle de sprgsml, som handicappede borgere har behov for at f svar p i deres kontakt med de lokale myndigheder. Retssikkerhed i sagsbehandlingen Handicappedes retssikkerhed er et tilbagevendende tema, nr emnet er handicappedes kontakt til det offentlige system. Nogle forldre til handicappede brn oplever, at de kommunale sagsbehandlere ikke oplyser dem om de rettigheder og muligheder, der er i loven. Dette er et retssikkerhedsproblem, som muligvis bunder i, at kommunerne mangler indsigt i handicappolitiske principper, og at der er behov for at styrke den kommunale retskultur. Formandskabet for Det Centrale Handicaprd hsvde i august 2001 et mde med den davrende socialminister Henrik Dam Kristensen. P mdet forelagde og drftede man problemerne om handicappedes retssikkerhed og det kommunale styre. Ministeren tilkendegav, at en mde at lse problemer p er ved at stte fokus p forvaltningskulturen i kommunerne. Handicappede forldre med behov for sttte en overset gruppe Forldre med handicap kan have behov for sttte til at varetage rollen som forldre. De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) har i 2000 gennemfrt et udredningsarbejde om handicappede forldres muligheder for at f praktisk hjlp mv. for at udfylde deres forldrerolle. Mlgruppen for udredningsarbejdet omfatter ikke forldre med handicap, der har behov for at udvikle deres forldrekompetence. Det handler sledes om forldre, der for eksempel har behov for praktisk hjlp til at klare de hektiske morgentimer, inden brnene skal i skole, eller har behov for tegnsprogstolkning af den teaterforestilling i brnehaven, hvor datteren spiller med. Undersgelsen viser, at de gldende regler i lov om social service ikke afskrer fra, at der ydes den ndvendige kompenserende hjlp. Problemet er blot, at denne hjlp ikke altid ydes, og at den ydes meget forskellige fra kommune til kommune. Det skyldes blandt andet, at de srlige behov, der udspringer af eller knytter sig til forldrerollen, ikke selvstndigt er beskrevet i lovgivningen som grundlag for tildeling af kompenserende ydelser. Det betyder, at handicappede forldre, der sger kommunen om sttte, oplever meget lange og omstndelige sagsforlb. DSI rettede derfor i 2001 en henvendelse til socialministeren med en opfordring til at tydeliggre regelgrundlaget. Socialministeren svarede, at han ville tage emnet op med kommunerne. DSI har samtidig udarbejdet en pjece om temaet, der besvarer tvivlssprgsml om lovgivningens muligheder for at sttte forldre med handicap. Pjecen er sendt til samtlige kommuner. Personalekvalifikationer i botilbud Med indfrelsen af serviceloven i 1998 er der sat en udvikling i gang p boomrdet fra standardiserede institutionstilbud til mere individuelle tilbud. Et af de vsentlige forml med loven er at styrke den individuelle indsats og forbedre brugernes muligheder for indflydelse p eget liv. Nogle botilbud har lnge arbejdet med at udvikle metoder og forandre tilbudets karakter, s beboerne fr strre livskvalitet og indflydelse p eget liv. Serviceloven markerer, at disse mlstninger glder for hele omrdet. Rdet flger derfor ogs denne udvikling lbende. De gode kvalifikationer Personalet p de amtslige botilbud er ansat til at sttte og hjlpe beboerne for at give dem mulighed for at leve et liv p egne prmisser. Derfor er diskussionen om, hvad der er gode og relevante kvalifikationer helt central for udviklingen af en kvalificeret personalegruppe. Center for Ligebehandling af Handicappede har i 2001 gennemfrt en kvalitativ undersgelse af personalekvalifikationer p de amtslige botilbud. Formlet med undersgelsen er at f et kvalitativt indblik i, hvad gode kvalifikationer er, nr man er ansat i et amtsligt botilbud. Undersgelsen er baseret p et mindre litteraturstudie og kvalitative interview med ledere, medarbejdere samt en enkelt beboer p fem amtslige botilbud. Formlet med undersgelsen er ikke at dokumentere, hvorvidt personalet p de fem botilbud rent faktisk er i besiddelse af de rette kvalifikationer, men at bruge undersgelsen som afst for en diskussion af, hvad der fremmer og hmmer gode og relevante kvalifikationer og kompetencer hos personalet. Idealerne for gode kvalifikationer Undersgelsen viser, at der grundlggende kan skelnes mellem idealer for henholdsvis de personlige kvalifikationer og de faglige kvalifikationer. De faglige kvalifikationer handler om at have en relevant faglig uddannelse og at have faglig viden om den mlgruppe, man er ansat til at sttte. I nogle botilbud, hvor beboerne har et kommunikationshandicap, er det ndvendigt, at personalet har kendskab til kommunikationsmetoder som fx tegn til tale og pdagogiske metoder til at aflse og tolke nonverbalt sprog. De personlige kvalifikationer og kompetencer handler om at have en medmenneskelig omgangsform, situationsfornemmelse, tlmodighed og at vre personlig i mdet med beboerne p en professionel mde. De personlige kvalifikationer og kompetencer fremhves i interviewene som vigtige, fordi personalet indgr i et meget tt forhold til beboerne. Derfor er de personlige kvalifikationer og kompetencer p spil i det daglige sociale samvr, hvor personalet skal sttte den person, som har en funktionsnedsttelse. Uddannelse og menneskesyn er ogs vigtige kvalifikationsaspekter, hvor en fagrelateret uddannelse fremhves, fordi den giver personalet et professionelt grundlag at handle p og ofte udvikler personalets evne til at reflektere og dermed deres evne til at omstte teori til praksis. Undersgelsen tegner et ganske komplekst billede af de kvalifikationer og kompetencer, der skal til for at vre kvalificeret til at arbejde i et amtsligt botilbud. Center for Ligebehandling af Handicappede giver i undersgelsen en rkke bud p, hvad der skal til for at skabe rammer for, at personalet kan udvikle sig og blive kldt p til at kunne kompensere for beboerens funktionsnedsttelse. Centret peger bl.a. p behovet for at styrke den faglige viden om beboernes funktionsnedsttelse, og hvad funktionsnedsttelsen betyder for beboerens relation til omgivelserne. Centret opfordrer til, at kvalifikations- og kompetenceudvikling sker i spndingsfeltet mellem videreuddannelse og praktisk lring i botilbudet for at sikre, at udviklingen af personalets kvalifikationer kommer beboerne til gavn. Centret peger ogs p det behov, der er for at styrke personalets faglige viden om kommunikationsmetoder i de amtslige botilbud, hvor der bor personer, som har et kommunikationshandicap. Samlet handler det om at udvikle et lrende milj med en personalegruppe, der er i udvikling, med det forml at give beboerne indflydelse p eget liv og livskvalitet. Kvalitetsudvikling gennem brugerinddragelse Rdet havde i december 2001 besg af leder for Socialt Udviklingscenter SUS, Per Holm, som fortalte om udviklingscentret og deres evalueringsmetode KUBI. Mdet med Rdet var kommet i stand efter, at der i medierne havde vret omtale af tre KUBI-evalueringer af botilbud for fysisk handicappede i Kbenhavns Amt. Medieomtalen havde bl.a. foranlediget, at socialministeren blev indkaldt til samrd i Folketingets Socialudvalg. Per Holm fortalte om den srlige evalueringsmetode KUBI, som udviklingscentret har udviklet. KUBI str for kvalitetsudvikling gennem brugerinddragelse. Evalueringen foretages p baggrund af en rkke vrdier, som brugere har formuleret. Brugerne er ogs med til at foretage evalueringen, og brugernes (i dette tilflde beboerne i botilbudene) hverdag og syn p botilbudet, er i centrum for evalueringen. Evalueringen foretages ved at et team af brugere, prrende, en professionel og en teamleder fra Socialt Udviklingscenter interviewer beboere og personale og observerer, hvad der sker i botilbudet, og hvordan relationen mellem beboere og personale er. Formlet med at gennemfre en KUBI-evaluering er at stte et udviklingsforlb i gang, der sigter mod get brugerindflydelse. Botilbudet forpligtiger sig efterflgende til at udarbejde en udviklingsplan. Et r efter evalueringen laves en opflgning i form af et mde mellem parterne, hvor der gres status over de forandringer, der har fundet sted. KUBI-evalueringerne af de tre botilbud i Kbenhavns Amt gav et billede af bde gode forhold og forhold, hvor der er behov for en udvikling og forandring. Blandt de positive forhold nvner beboerne bl.a. det sociale samvr mellem beboerne, og at beboere og personale har det rart med hinanden. Blandt de forhold, der br forbedres, peges bl.a. p, at boligerne/vrelserne er meget sm, hvilket begrnser beboernes udfoldelsesmuligheder. Samtidig er der mangel p personale til at flge beboerne til aktiviteter uden for botilbudet, og der er blandt personalet ansat personer, hvis holdninger til beboernes udviklingsmuligheder kan vre en barrierer, der hmmer og passiviserer beboerne. Endelig peges der p, at isr beboere uden eller med kun lidt verbalt sprog overses af personalet, og at der er behov for at styrke personalet kendskab til forskellige kommunikationsformer. De tre KUBI-evalueringer foretages som led i Socialministeriets evaluering af institutionsbegrebets ophvelse. Da der er tale om et meget komplekst omrde, hvor der lbende sker en udvikling, vil Rdet tage en strre temadrftelse af emnet i 2002. Derudover afventer Rdet Socialministeriets evalueringsprogram p omrdet voksne med handicap, som forventes frdig i lbet af forret 2002. Nye initiativer til udviklingen af botilbud Bde Socialministeriet og Amtsrdsforeningen er p vej med nye initiativer til at sikre og udvikle kvaliteten af botilbudene for voksne handicappede. I forbindelse med ndringen af finansieringen p det sociale omrde skal der udarbejdes kvalitetsstandarder p voksenomrdet. Socialministeriet udarbejder en bekendtgrelse og vejledning til formlet. Da arbejdet med kvalitetsstandarder p dette omrde er nyt, vil kravet om kvalitetsstandarder blive indfrt i etaper. Amtsrdsforeningen udarbejder en form for vejledning til amterne om, hvordan de kan tilrettelgge deres tilsyn med botilbudene. Dette gres for at sikre, at amterne har et flles grundlag for at udfre tilsynet. Amtsrdsforeningen er ogs p vej med en database over amternes sociale tilbud, som bl.a. vil give detaljerede oplysninger om ngletal p det sociale omrde og oplysninger p institutionsniveau vedrrende pladser, mlgruppe, ydelsesniveau p bl.a. de amtslige botilbud for voksne handicappede. Databasen vil kunne bruges af sagsbehandlere i et visitationsforlb og dele af basen vil sandsynligvis blive tilgngelig for offentligheden og give en bedre og mere detaljeret statistisk viden p omrdet. Kommunal handicappolitik Det Centrale Handicaprd har i 2001 haft fokus p kommunernes handicappolitiske arbejde. I den anledning har Center for Ligebehandling af Handicappede foretaget en undersgelse om kommunernes samarbejde med handicaporganisationerne. Ligeledes har Rdet p baggrund af Centrets udredning om fritidstilbud til brn og unge med handicap drftet de kommunale tilbuds rummelighed over for handicappede brn og unge. Rdet besluttede, at der i 2002 skal stte yderligere fokus p overgangen for handicappede mellem barn og voksen p fritidsomrdet. Kommunerne br oprette handicaprd Rdet drftede p et mde i december 2001 Centrets undersgelse af kommunernes samarbejde med handicaporganisationerne. Undersgelsen viser, at kun 45 kommuner har et handicaprd. I 20 kommuner samarbejder kommunen med handicaporganisationerne via et socialt brugerrd. Omkring 22% af kommunerne har et formaliseret rdgivende organ, hvor handicaporganisationerne inddrages i de politiske planlgnings- og beslutningsprocesser. Omkring 43% af kommunerne inkluderer frtidspensionister i deres ldrerd. En rkke af disse ldrerd kalder sig ldre- og handicaprd og sender dermed et signal til omverdenen om, at de reprsenterer bde ldre og handicappede borgere. Rdet mener ikke, at dette er en farbar vej at g, da der ikke altid vil vre overensstemmelse mellem ldre og handicappedes interesser. ldre er ikke ndvendigvis handicappede, og handicappede er ikke ndvendigvis ldre. Mange kommuner har endnu ikke forsgt at oprette et handicaprd, og Rdet vil derfor opfordre kommunerne til at gre det. Langt flere af isr de store og mellemstore kommuner vil kunne finde reprsentanter til et handicaprd blandt deres borgere. De steder, hvor det ikke er muligt at finde reprsentanter fra handicaporganisationerne til et rd, opfordres kommunerne til at finde andre metoder til at sikre en kontinuerlig dialog med handicappede og deres organisationer. Center for Ligebehandling af Handicappede udsender i begyndelsen af 2002 en eksempelsamling om kommunal handicappolitik til kommunerne. Eksempelsamlingen handler om, hvordan kommunerne kan udforme en handicappolitik, der med udgangspunkt i FN's Standardregler beskriver ml og retningslinier for kommunens initiativer og ansvar over for handicappede borgere. Rdet vil i denne forbindelse efterflgende sende en skrivelse, hvor kommunerne opfordres til at oprette handicaprd og formulere deres egen skriftlige og tvrgende handicappolitik. Kommunale fritidstilbud til brn og unge med funktionsnedsttelser Rdet har i december 2001 drftet et projekt, som Center for Ligebehandling af Handicappede har gennemfrt, om kommunale fritidstilbud til brn og unge med handicap. Projektet stter fokus p de kommunale tilbuds rummelighed over for denne gruppe. I 2000 skrev Det Centrale Handicaprd til socialministeren p baggrund af en drftelse af Det Sociale Danmarkskort, som blandt andet viste, at servicelovens 23 om srlige klubtilbud til strre brn og unge ikke blev brugt i ti amter. Rdet gjorde socialministeren opmrksom p, at det kunne vre udtryk for, at der kunne vre unge i disse ti amter, som mske manglede et sdant tilbud. Men socialministeren svarede, at amterne ikke har pligt til at oprette tilbud efter 23, hvis opgaven bliver lst p anden vis. Ministeren mente sledes ikke, at oplysningerne gav anledning til srlig opmrksomhed. Centrets projekt giver kun en pejling af, hvordan dette omrde hndteres i kommunerne. Der er ikke tale om en statistisk undersgelse af kommunernes praksis, eller af hvor mange brn og unge der mangler et tilbud. Projektet tyder p, at der i kommunerne er forstelse for, at forldre til brn og unge med handicap har brug for et pasningstilbud efter skoletid. Men det kan vre et langt strre problem at f tilgodeset behovet for tilbud, som tager udgangspunkt i det enkelte barn eller den enkelte unges srlige behov. Et godt tilbud krver, at der tages udgangspunkt i barnet/den unges nsker og behov. Der skal vre den ndvendige faglighed til stede i tilbudet, der skal vre fysisk tilgngeligt og adgang til personlig hjlp, enten til rent praktisk hjlp eller til at f dagen til at fungere socialt, hvis barnet/den unge har behov for det. En anden vsentlig ting er, at barnet/den unge og vedkommendes forldre har et valg mellem forskellige tilbud - ogs mellem integrerede tilbud og specialtilbud. Projektet viser, at der kan opst srlige vanskeligheder for enkeltintegrerede brn med handicap, nr de bliver 10-12 r. Der er brug for fleksible lsninger, s der er mulighed for at f et mere specialiseret tilbud p et tidspunkt, hvis det er relevant. Derudover viser projektet, at det kan vre svrt for den enkelte mindre kommune at finde tilbud, som kan rumme alle brn og unge med handicap. Det er meget vigtigt, at kommunen tager opgaven p sig og viser brn, unge og forldre, at der gives hjlp til at etablere et tilbud til den enkelte. Efter en drftelse af Center for Ligebehandling af Handicappedes projekt har Rdet opfordret Centret til at beholde fokus p fritidsomrdet inden for temaet overgangen fra barn til voksen. Bl.a. ved at afholde en konference og udarbejde en materialesamling, der stter fokus p de gode eksempler. Handicappede adoptionsansgere Adoptionsloven blev ndret i 1999, og her blev der bl.a. sat fokus p de krav, der stilles til adoptionsansgeres helbredsmssige forhold. Dette skete bl.a. p baggrund af Center for Ligebehandling af Handicappedes kritik af den meget restriktive praksis over for handicappede adoptionsansgere. Centret anbefalede i sin rsberetning for 1996, at handicappedes retsstilling i forhold til adoptionslovgivningen blev medtaget i det revisionsarbejde, som adoptionsudvalget p davrende tidspunkt var i frd med. Det Centrale Handicaprd havde tilbage i 1997 en drftelse med davrende justitsminister Frank Jensen p baggrund af Centrets rsberetning. Med udgangspunkt i denne drftelse og en efterflgende positiv dialog med Justitsministeriet, blev det i forarbejdet til adoptionslovndringen anfrt, at der skulle lgges op til en liberalisering af godkendelsespraksis p adoptionsomrdet, navnlig for s vidt angik betydningen af handicap. Der skulle ske en lempelse af hidtidig praksis, og personer med handicap skulle i hjere grad, efter en individuel vurdering, have mulighed for at blive godkendt som adoptanter. Ligeledes skulle der anlgges en bredere synsvinkel end den medicinske, s ogs anden sagkyndig bistand inddrages, herunder Det Centrale Handicaprd. Revidering af retningslinier Civilretsdirektoratet nedsatte en arbejdsgruppe i midten af 2000, som fik til opgave at foretage en gennemgang af de eksisterende retningslinier vedrrende helbredsmssige krav til adoptionsansgere samt udforme et forslag til fremtidige retningslinier p baggrund af lovforarbejderne. Det Centrale Handicaprd har i lbet af r 2000 og 2001 vret med til at udforme disse retningslinier gennem to pladser i arbejdsgruppen. Rdet kan med stor tilfredshed konstatere, at man i arbejdsgruppen har vret meget lydhre over for Rdets synspunkt om, at en adoptionsansgers handicap, ikke i sig selv forhindrer, at den pgldende kan godkendes som adoptant. Afgrelsen af, om adoption kan tillades, m bero p en almindelig, konkret vurdering, og her skal der i forbindelse med handicappet anlgges en bredere synsvinkel end den rent medicinske. Nr en adoptionsansger har et handicap, skal man foretage en samlet vurdering af handicappets betydning for forldreevnen, og det gr man ved at inddrage flgende forhold: - Svrhedsgraden af funktionsnedsttelsen; hvordan og i hvilket omfang pvirker handicappet ansgerens evne til at fungere som forldre - Kompensatoriske faktorer; er ansgeren eller kan ansgeren blive velkompenseret for sit handicap p forskellig vis - Ansgerens livssituation i vrigt Det fremgr af de nye vejledende retningslinier, at hvis amtet er i tvivl om, hvorvidt der skal gives godkendelse til en handicappet adoptionsansger p grund af handicappet, kan amtet indhente en udtalelse om betydningen af handicappet fra anden sagkyndig side, herunder Det Centrale Handicaprd. Hvis det er benlyst, at handicappet er uden betydning for godkendelsen som adoptant, skal der naturligvis ikke indhentes udtalelser. I de gamle retningslinier for adoptionsgodkendelse stod der om sygdom/handicap blot: "Hvis ansgeren lider af sygdom/invaliditet, der vsentligt nedstter evnen til at forsrge/opdrage barnet, br der gives afslag." Som eksempler nvnes alvorlig bevgelseshmning og alvorlig sansedefekt. Der blev uden videre sat lighedstegn mellem sygdom og handicap. Handicapsprgsmlet blev alene et helbredssprgsml. Handicap er ikke identisk med sygdom. Men der er selvflgelig nogle former for handicap, der er s snvert forbundet med sygdom og sygdomsforlb, at det kan fre til fx hj overddelighed eller stor risiko for tidlig dd, s det i sig selv kan begrunde afslag p godkendelse som adoptant. Men den tidligere snvre fokusering p handicap som sygdom forhindrede, at man gik serist ind i en diskussion om grnsen mellem sygdom og handicap. Det har man til gengld gjort nu i arbejdsgruppen, hvor der i de nye vejledende retningslinier er en klar skelnen mellem sygdom og handicap. Rdet anser det som en strre handicappolitisk landvinding, at det nu er lykkedes at f ndret retningslinierne for godkendelse som adoptant, s udgangspunktet er, at et handicap i sig selv ikke er til hinder for godkendelse. I stedet handler det om ansgerens evne og mulighed for at kompensere for sit handicap, og de muligheder bliver hele tiden bedre i takt med teknologiske og medicinske fremskridt. Myndighedsomrder Det sociale omrde Det sociale omrde har fyldt meget i Det Centrale Handicaprds arbejde i 2001. Store tiltag som frtidspensionsreformen og grundtakstfinansieringen og de flger, disse fr for handicappede, har optaget arbejdet i Rdet. Den flgende skitsering af emner viser ogs, hvor bredt og mangfoldigt det sociale omrde er. Mde med Henrik Dam Kristensen Der er i Rdet tradition for, at formandskabet holder mde med de relevante ministre. Ligeledes inviteres der ogs til hvert rdsmde en minister alt efter, hvilket omrde der er mest fokus p. Rdet havde i august 2001 et mde med davrende socialminister Henrik Dam Kristensen. Mdet var kommet i stand som flge af de problemstillinger om handicappedes retsstilling, der kom frem p Rdets retssikkerhedskonference i november 2000. P konferencen drftede man bl.a. de markante forskelle i serviceniveauet kommunerne imellem; et problem, der ogs bliver peget p i flere af de undersgelser, Rdet har behandlet i frste halvdel af 2001. P den baggrund opfordrede Rdet socialministeren til at lse retssikkerhedsproblemet ved at afskaffe 69 i lov om retssikkerhed og administration p det sociale omrde, der begrnser ankeinstansens muligheder for at efterprve eller ndre kommunernes og amternes afgrelser. Den davrende socialminister anfrte, at der skulle findes en lsning p problemet, men kunne ikke love, hvornr et sdant udspil ville komme. Henrik Dam Kristensen var ligeledes positivt stemt over for Rdets forslag om at erstatte de nuvrende brugerrd med amtslige handicaprd. Samtidig blev behovet for efteruddannelse af sagsbehandlere i kommunerne drftet p mdet, herunder behovet for en retskultur. Frtidspensionsreformen I januar 2001 fremsatte regeringen den lnge ventede frtidspensionsreform, som skal ses i sammenhng med det rummelige arbejdsmarked. Frtidspensionsreformen blev vedtaget i april 2001 og skal trde i kraft 1. januar 2003. I modstning til det gamle pensionssystem bygger det nye pensionssystem kun p n pensionssats, hvor pensionsniveauet vil svare til hjeste dagpengesats. Pensionsbelbet gres almindeligt skattepligtigt som et samlet belb. Der sker en lempelse af gtefllers afhngighed ved udbetaling af pension, men den vil stadig ikke vre helt uafhngig af gtefllens konomiske situation. Der etableres en obligatorisk ATP-opsparingsordning, samt en supplerende frivillig ordning. Forsrgelse (pension) og handicapkompenserende ydelser adskilles endvidere fuldstndigt. Det gamle pensionssystem gav mulighed for tillg til dkning af udgifter til pleje og bistand. Disse ydelser skal nu gives efter servicelovens regler om dkning af merudgifter. Her indfres der samtidig en bagatelgrnse p 6.000 kr. rligt p merudgifter, og en aldersgrnse, der betyder, at man kun kan f kompensation for merudgifter nr man er mellem 18 og 65 r. Samtidig afskaffes boligydelsen for frtidspensionister, som i stedet kan sge om boligsikring p lige vilkr med alle andre. Med de nye regler indfres begrebet "arbejdsevne" som et afgrende kriterium for tilkendelse af frtidspension. Derved fokuserer man p den enkeltes ressourcer. I den nuvrende pensionslovgivningen opereres med erhvervsevnekriteriet som kriterium ved tilkendelse af pension. Her fokuserer man i hjere grad p, hvad ansgeren ikke kan i forhold til personer med fuld erhvervsevne. Retssikkerheden i forbindelse med frtidspensionssager styrkes via indfrelse af en sagsbehandlingsmetode og uddannelse af sagsbehandlerne. Rdet afgav hringssvar p forslag til lov om ndring af socialpension i januar 2001 og gav her udtryk for, at man kunne tilslutte sig de overordnede principper bag frtidspensionsreformen. Der var dog en del punkter, isr omkring kompensationsprincippet, Rdet var kritisk over for. Af disse kan fx nvnes egenbetalingen p merudgifter p 6.000 kr. om ret og fratagelsen af handicapkompenserende ydelser ved 65-rs-alderen. Ved Rdsmdet i marts 2001 blev frtidspensionsreformen og dens konsekvenser for isr kompensationsprincippet diskuteret. Her blev det besluttet, at Rdet ville rette henvendelse til den davrende socialminister for at f ministeren til endnu en gang at overveje de problemer, Rdet mener, den kommende frtidspension kan f. Desvrre m Rdet konstatere, at der ikke i den vedtage lov er sket ndringer, der tager hjde for de problemer, Rdet har ppeget i sit hringssvar og i henvendelsen til ministeren. Grundtakstmodellen P det sociale omrde er der pr. 1. januar 2002 indfrt en grundtakstfinansieringved udgifter til den sociale indsats for brn og unge med behov for srlig sttte og deres familier, brn med handicap og hjlp til voksne under 67 r med handicap eller srlige sociale problemer mv. Hidtil har kommunerne og amterne delt udgifterne. Ved en grundtakstfinansiering betaler kommunen udgiften op til en vis grnse (grundtaksten), mens amtet betaler, hvad der ligger derudover. Der er ikke sket ndringer i selve reglerne for at f tildelt de sociale ydelser, men Rdet har imidlertid vret forbeholden over for en grundtakstfinansiering af sociale ydelser, da der kan ligge en latent risiko for, at kommunerne vil holde sig under grundtaksten for at spare penge. Og det kan betyde, at kvaliteten af tilbudene falder. Rdet har anbefalet, at man af hensyn til borgernes retssikkerhed indfrer en ubegrnset adgang for borgerne til at f efterprvet klagesager ved ankeinstanserne, da det er vanskeligt at vurdere de reelle konsekvenser af lovforslaget. Dette er ikke sket. Rdet er dog meget tilfreds med, at der samtidigt med grundtakstmodellen indfres en uvildig konsulentordning p handicapomrdet, hvor man kan henvende sig, hvis en sag er get i hrdknude. Sttte- og kontaktpersonordning Socialministeriet har i sommeren 2001 udarbejdet en vejledning om sttte- og kontaktpersonsordningen for personer med sindslidelser. Sttte- og kontaktpersonsordningen er et opsgende tilbud mlrettet de mest socialt udstdte og isolerede grupper af sindslidende. Mlgruppen er meget forskellig, men vil ofte vre sindslidende, som lever isoleret og ikke magter at etablere og fastholde kontakt med andre mennesker eller myndigheder. Sttte- og kontaktpersonens hovedopgave er at opsge, opbygge og sikre kontakt til disse personer. Rdet skriver i sit hringssvar, at det er positivt, at vejledningen lgger op til, at den enkelte sindslidendes behov og nsker skal respekteres, sledes at ordningen fungerer p de sindslidendes prmisser. Det er ogs positivt, at vejledningen nvner, at det er ndvendigt, at kontaktpersonen bde har de rette faglige og personlige kvalifikationer for at kunne udfre arbejdet, og at kvalifikationer kan styrkes ved, at der etableres faglige netvrk for kontaktpersonerne. Kb og salg af ydelser i amtslige botilbud Det Centrale Handicaprd drftede p et mde i marts 2001 en rapport fra Amtsrdsforeningen om kb og salg af individuelle ydelser i amtslige botilbud. Amtsrdsforeningen har undersgt, hvordan amterne administrerer reglerne om betaling for ydelser i amtslige botilbud, og giver samtidig forslag til ndringer. Betaling for individuelle ydelser handler om alt fra betaling for mad og ledsagelse til selve huslejen for boligen. Rdet har efterflgende skrevet til Amtsrdsforeningen, at der er tale om en meget vsentlig diskussion, som det er vigtigt at f taget fat p. Rdet anfrte blandt andet, at mlet for nye standarder og regler p omrdet m vre fuld konomisk ligestilling af handicappede, uanset boform, og Rdet understregede, at der ikke m tages betaling for den kompensation, der ydes til beboere i de amtslige boformer. I juli 2001 afgjorde Den Sociale Ankestyrelse to sager om betaling for tilberedning af mad til beboere i amtslige botilbud. Iflge disse afgrelser m amterne ikke tage betaling for madlavning p botilbud, hvor beboerne p en eller anden mde hjlper med, og der dermed er tale om en pdagogisk og social aktivitet. Det Centrale Handicaprd vil holde je med dette omrde og i den forbindelse lgge vgt p, at amterne ikke i fremtiden, p baggrund af Ankestyrelsens afgrelser, vil lgge mindre vgt p, at beboerne deltager i madlavning. Det Europiske Handicapr 2003 Rdet for Den Europiske kommission har udnvnt 2003 til Europisk Handicapr. Formlet med handicapret er bl.a. at skabe forstelse for handicappedes ligestilling og rettigheder, fremme udviklingen, udveksle erfaringer om god praksis og effektive strategier og styrke samarbejdet mellem alle aktrer. Det Centrale Handicaprd har haft forslag til Det Europiske Handicapr 2003 til hring. Rdet mener, at ret br benyttes til at ivrkstte nye og konkrete initiativer, som betyder, at ret medfrer positive forbedringer for handicappede. Rdet synes, det er vigtigt, at der ikke kun bliver tale om centrale markeringer, men at det lokale og regionale niveau ogs inddrages. EU har opfordret de enkelte medlemslande til at nedstte et nationalt koordineringsorgan, som skal st for planlgning og koordinering af Det Europiske Handicapr. Socialminister Henriette Kjr har i februar 2002 anmodet Rdet om i samarbejde med arbejdsmarkedets parter at varetage planlgnings- og koordineringsopgaverne for Handicapret. I den forbindelse foreslr socialministeren, at der etableres en Nationalkomit for Handicapret. Samtidig foreslr socialministeren, at Det Centrale Handicaprd ogs varetager sekretariatsfunktionen for Den Danske Nationalkomit for Handicapret. Den konomiske ramme for Handicapret ligger endnu ikke helt fast. Socialministeriet har oplyst, at EU stiller 200.000 Euro til rdighed for aktiviteter i Danmark i Handicapret, og at dette belb vil blive suppleret med nationale midler. Pasning af brn med handicap i hjemmet Rdet har gennem rene gentagne gange beskftiget sig med problemerne med tabt arbejdsfortjeneste (lnkompensation for at passe sit handicappede barn i hjemmet). De problemer, som forldrene oftest stder p, er konflikten mellem reglerne for arbejdslshedsunderstttelse og servicelovens regler om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. I 1999 besluttede socialministeren at nedstte en arbejdsgruppe for at se nrmere p problemerne i forbindelse med reglerne om tabt arbejdsfortjeneste. I oktober 2000 udkom „Rapport fra arbejdsgruppen om forholdet mellem lov om social service 29 om tabt arbejdsfortjeneste og bestemmelserne om A-dagpenge, ferielovgivningen m.v." I november 2001 afgav Rdet hringssvar p et udkast til ndring af de sociale love. Udkastet er en flge af arbejdsgruppens arbejde. Rdet er positiv over for de fremsatte forslag, da de alle relaterer sig til nogle af de kritikpunkter, som Rdet tidligere har fremfrt. P grund af Folketingsvalget i november 2001 er lovforslaget ikke vedtaget. Ventetider p det sociale omrde P Rdets mde i juni 2001 blev Amtsrdsforeningens pjece "Tal om amternes socialomrde" drftet. Opgrelsen omfatter 17 enkeltomrder, hvoraf ni omhandler handicapomrdet. Det drejer dig om omrder som bl.a. specialbrnehaver, botilbud til handicappede og sindslidende, dag- og dgntilbud og revalidering. Det er iflge Amtsrdsforeningen hensigten, at opgrelsen skal ge muligheden for at flge med i det amtskommunale omrde og give mulighed for at sammenligne amternes service p omrdet. Det er ogs hensigten, at opgrelsen skal danne grundlag for en landspolitisk debat om faststtelse af serviceml i form af maksimale ventetider. Oversigten viser samlet set, at nsten 2.700 personer den 1. april 2001 venter p et egnet socialt tilbud i amterne til de i alt 35.000 pladser, som amterne rder over. Ser man amterne under t, er det isr inden for revalidering, botilbud til udviklingshmmede og vrige handicappede, sindslidende, dgntilbud til handicappede brn og unge, specialbrnehaver og aflastningstilbud til unge og brn, der er problemer med lange ventelister og/eller ventetider. Rdet havde store forventninger til opgrelsen. Samtidig havde Rdet en forventning om, at opgrelsen kunne blive et nyttigt redskab til at flge udviklingen p det sociale omrde. Rdet havde dog imdeset en mere nuanceret ventetidsopgrelse, og at oplysningerne ville blive offentliggjort flere gange om ret. Bekmpelse af fattigdom og social udstdelse I august 2001 afgav Socialministeriet Danmarks nationale handlingsplan til bekmpelse af fattigdom og social udstdelse. Handlingsplanen er et bidrag til EU's samlede arbejde p omrdet. Det Centrale Handicaprd har drftet rapporten p sit mde i december 2001. Rdet konstaterer, at der er omtale af handicappedes forhold forskellige steder i rapporten, men at rapporten er struktureret p en mde, der gre det vanskeligt at overskue den samlede beskrivelse af indsatsen. Iflge handlingsplanen er mlstningen for handicappolitikken, at der s vidt muligt gives den enkelte handicappede mulighed for at deltage i det almindelige samfundsliv p lige fod med andre, og at der i samarbejde med den handicappede tilrettelgges relevante service- og stttetilbud. Derudover omtales isr problemerne omkring den fysiske tilgngelighed til bygninger mv. Mange af de vrige problemer med manglende kompensation, sektoransvar og koordinering, der findes p handicapomrdet i Danmark, og som bl.a. Rdet har gjort opmrksom p i sit hringssvar, bliver ikke berrt. Problemerne omkring sttte til handicappede forldre og manglende sektoransvar p uddannelsesomrdet er sledes ikke nvnt i rapporten. Ved udformningen af handlingsplanen har Socialministeriets hringsfrister vret meget korte, og hringssvarene har kun frt til meget f ndringer i det endelige resultat. Det har generelt vret utilfredsstillende for Rdet at blive inddraget p det niveau. Rdet har derfor gjort Socialministeriet opmrksom p, at Rdet gerne ser sig selv inddraget i hjere grad ved udformningen af den nste handlingsplan. Revalidering under studieophold i udlandet Det Centrale Handicaprd har i en rrke fulgt en principiel sag om en blind studerende, der har ansgt om at medtage revalidering under et torigt bifagsstudie p Lunds Universitet i Sverige. Sagen er afsluttet i Hjesteret, der den 16. marts 2001 har afsagt dom i sagen, hvor Landsrettens dom blev stadfstet og Den Sociale Ankestyrelse frifundet. Rdet har drftet sagen p et mde i juni 2001. Odense Kommune har med dommen fet medhold i afslaget til den blinde studerende om at medtage revalideringsydelse til udlandet. Begrundelsen er, at et torigt studieforlb ikke anses for kortvarigt, og at der har udviklet sig en praksis, hvor kortvarige studieforlb forsts som typisk et til to semestre. Rdet mener, at dommen er et eksempel p de ligebehandlingsproblemer, der i dag eksisterer for studerende med handicap p videregende uddannelse, som modtager revalideringsydelse. Med dommen begrnses muligheden for at studere mere end to semestre i udlandet. Kernen i problemet er manglen p sektoransvar i uddannelsessystemet. Det betyder, at handicappede studerendes forsrgelsesgrundlag ikke som andre studerendes ydes af SU-systemet, men af det sociale system. Derfor fr handicappede studerende ikke som studerende i SU-systemet mulighed for at medtage SU til lngere studieophold i udlandet. Rdet har derfor lbende argumenteret for, at revalidender integreres fuldt ud i SU-systemet, s det ikke er det sociale system, som skal godkende handicappede studerendes ansgninger om at medtage forsrgelsesgrundlag under studieophold i udlandet. Rdet besluttede p baggrund af sagen at anmode Center for Ligebehandling af Handicappede om at foretage en tvrgende analyse af problemstillingen om handicappedes vilkr i relation til internationaliseringen. Arbejdsmarkedsomrdet Aktiviteterne inden for arbejdsmarkedsomrdet afspejler, at det er lykkes at etablere en rkke ordninger og strukturer, som skal gre det nemmere for handicappede at f en plads p arbejdsmarkedet. Det Centrale Handicaprd glder sig over denne udvikling, men det er ikke godt nok. Bl.a. ansttes handicappede ikke i tilstrkkeligt omfang i ordinre job, selvom det for mange kan lade sig gre med de rette sttteforanstaltninger. Derfor har Rdet med succes presset p for at f Beskftigelsesministeriet til at foretage en udredning af de forhold som hindrer, at handicappede ikke i hjere grad anvendes som arbejdskraft. Ordningen om fleksjob Reglerne om fleksjob er et af de omrder, som er flyttet fra Socialministeriet til Beskftigelsesministeriet i forbindelse med den nye ressortfordeling. Rdet har gennem rene arbejdet p, at personer i et fleksjob, skulle have de samme muligheder for fx at modtage arbejdslshedsdagpenge og efterln som lnmodtagere, der er ansat p ordinre vilkr. Det er derfor med stor tilfredshed, at reglerne om fleksjob med rene er blevet justeret sdan, at personer i et fleksjob efterhnden har nogenlunde identiske muligheder for at f arbejdslshedsdagpenge og efterln som lnmodtagere ansat p ordinre vilkr. Den 1. juli 2001 blev reglerne om fleksjob atter ndret og forbedret. Niveauet for ledighedsydelse (erstatningen for arbejdslshedsdagpenge) blev ndret fra at vre 82% af dagpengenes hjeste belb til at vre 91%. Ledighedsydelse kan udbetales tidsubegrnset dog ikke til personer over 60 r, der kun kan f ledighedsydelse i sammenlagt 1/2 r. Det er ogs nyt, at man kan f udbetalt ledighedsydelse ved afholdelse af ferie, allerede mens man venter p et fleksjob, ved midlertidige afbrydelser af arbejdet og under barsel eller sygdom. Der har tidligere vret et forsrgelsesproblem for personer, der blev afskediget kort efter ansttelsen i et fleksjob. Hvis de ikke havde net at optjene ret til ledighedsydelse under ansttelsen i fleksjobbet, havde de intet andet forsrgelsesgrundlag end kontanthjlp. Men efter den seneste ndring af reglerne i juli 2001 kan de nu f ledighedsydelse, hvis de opfyldte betingelserne for at f ledighedsydelse forud for ansttelsen i et fleksjob. Har man ikke vret berettiget til ledighedsydelse forud for ansttelsen i et fleksjob, kan man i forbindelse med ledighed kun f ledighedsydelse, hvis man har vret ansat i et fleksjob i ni mneder inden for de seneste 18 mneder. Der er samtidig indfrt en regel om en srlig ydelse for personer, der er visiteret til et fleksjob, og som ikke har et forsrgelsesgrundlag i form af sygedagpenge, kontanthjlp og lignende, der er strre end kontanthjlpssatsen for ikke-forsrgere. Det er ogs en forbedring af vilkrene for fleksjobbere, at det pr. 1. juli 2001 bliver muligt at holde flere feriedage med udbetalt ledighedsydelse, end det er tilfldet i dag. I regelsttet for arbejdslshedsdagpenge er der en mulighed for at "idmme" en person karantne. Dette er nu ogs blevet en mulighed i reglerne om fleksjob. Endelig medfrer de nye bestemmelser i forbindelse med det ndrede regelst pr. 1. juli 2001, at der ikke lngere kan ydes arbejdsgiveren entredjedel lntilskud til en fleksjobansat. Det bliver ogs muligt for selvstndig erhvervsdrivende af opn sttte til at bevare beskftigelsen i virksomheden. Det vides endnu ikke, hvornr reglerne om selvstndig erhvervsdrivende og entredjedel lntilskud trder i kraft, da reglerne frst skal godkendes i EU. Den nye fleksydelse En anden stor ndring, der trdte i kraft den 1. juli 2001, er reglerne om fleksydelse, der kommer i stedet for den manglende mulighed for at g p efterln. Fleksydelse erstatter seniorydelse. For at overg til fleksydelse skal man vre fyldt 60 r, vre visiteret til et fleksjob, betale fleksydelsesbidrag, have indbetalt fleksydelsesbidrag i mindst 25 r inden for de sidste 30 r, have indberettet vrdien af pensionsformuen og endelig skal man have bopl i Danmark eller et andet EU/ES-land. Fleksydelse udgr som udgangspunkt et belb, der svarer til 91% af sygedagpengenes hjeste belb. I dette belb sker der modregning for evt. arbejdsindtgter og evt. pensionsordninger. Rdet er positiv over for, at reglerne om fleksydelse bner mulighed for, at en strre personkreds nu vil kunne f "efterln", og at reglerne er nsten identiske med reglerne om efterln. Rdet skriver dog i sit hringssvar, at det er problematisk, at afgrelsen, om hvorvidt en person opfylder betingelsen for fleksydelse, trffes i departementet, og at borgeren dernst kan klage over en afgrelsen til Den Sociale Ankestyrelse. Rdet mener, at det er et problem, at Den Sociale Ankestyrelse organisatorisk er underlagt departementet. Undersgelse om fleksjob P Rdets mde i marts 2001 blev SFI's rapport "Fleksjob. En vej til et rummeligere arbejdsmarked" fremlagt. Rapporten gav anledning til en interessant drftelse. Rdet fandt konklusionerne i undersgelsen s interessante, at Rdet inviterede forsker Pernille Hohnen, som har udarbejdet rapporten, p besg i Rdet. Rapporten belyser, hvordan fleksjob oprettes, opleves og vurderes af vsentlige aktrer, herunder ansatte i fleksjob, kolleger og ledere p de enkelte virksomheder og de kommunale myndigheder. Undersgelsen peger p de konsekvenser, som fleksjobordningen har for udvikling af et mere rummeligt arbejdsmarked. Undersgelsen viser, at fleksjob ikke alene administrativt, men ogs kognitivt og socialt placeres midt imellem det sociale omrde og arbejdsmarkedet. Det skaber i flere tilflde problemer, fordi personer i fleksjob ikke har nogen klart defineret arbejdsrolle, og fordi de har andre rettigheder end personer, der er ansat p ordinre vilkr. Forventningerne fra kolleger og ledelse bliver ambivalente, og p det individuelle plan er sdanne forventninger svre at honorere. Sknehensynet i fleksjob kan komme i konflikt med bde organiseringen af arbejdet og gldende normer og vrdier p en rkke arbejdspladser. En af de centrale problemstillinger, som undersgelsen peger p, er, at fleksjobordningen p lngere sigt kan komme til at udgre en srlig social zone p arbejdsmarkedet, eller et selvstndigt arbejdsmarkedet. Der er dermed fare for, at den sociale placering, de ansatte i fleksjob ser ud til at f, kan udgre en tendens til, at "rummelighed" udvikles som et appendiks til arbejdsmarkedet og ikke som en integreret del af det. Rdet mener, at der med den mde, ordningen er indrettet p, er en risiko for segmentering. Det er blevet drftet, hvilke tiltag der kan tages i forhold til denne udvikling. Pernille Hohnen pegede p flere lsningsmuligheder for det skisma, som de ansatte i et fleksjob synes at befinde sig i. Hun opfordrer til, at der sttes ind for at forbedre den sociale position i fleksjob og forbedre rummeligheden p arbejdsmarkedet. Man kan fx forbedre forholdene ved at stte fokus p ansatte i fleksjobs kompetencer og ln, nuancere debatten om virksomhedernes sociale ansvar, styrke den kommunale opflgning samt overveje formidlingsenhedernes administrative placering. Der blev ogs peget p, at man ved en get brug af sociale kapitler og uformelle sknejob og en strre opfindsomhed i oprettelsen af fleksjob kan skabe en bredere form for rummelighed for de ansatte i fleksjob. Beskftigelse p ordinr vilkr Beskftigelse p srlige vilkr er de senere r kommet mere og mere i fokus. S meget, at det nsten kan opleves sdan, at der er synonymitet mellem handicappede og fleksjob. Efter Rdets opfattelse er der i lige s hj grad behov for tilsvarende fokus p handicappedes ordinre beskftigelse. Hvis handicappede skal have en plads p arbejdsmarkedet - ogs ud fra en ligebehandlingsbetragtning - er det ndvendigt at f gjort op med den forestilling, at handicappede kun kan ansttes p srlige vilkr. Mange handicappede kan, hvis blot de kompenseres for deres handicap, ansttes p ordinre vilkr. Gennem de seneste r er der etableret flere nye kompensationsordninger, som alle er med til at gre det lettere for handicappede at have et arbejde. Samtidig burde den strukturelle udvikling p arbejdsmarkedet i sig selv gre det lettere - i hvert fald for fysisk handicappede - at f adgang til arbejdsmarkedet. Og endelig burde den stigende eftersprgsel p arbejdskraft give handicappede den chance, som ikke var der op gennem 1980'erne. P stort set alle omrder er forudstningerne gunstige. Alligevel oplever vi, at dren ikke springer op. Hvorfor ikke? Hvad er det, der gr, at det - p trods af positive odds - alligevel er s vanskeligt? Er det holdninger hos kolleger, holdninger hos arbejdsgiverne, eller er det holdninger hos den handicappede selv? Er der kompensationsmuligheder/former, som vi helt har overset? Fungerer samspillet mellem de mange aktrer ikke, som det skal? Er der et mis-match mellem udbuddet af arbejdskraft fra handicappede og eftersprgslen efter arbejdskraft? Rdet har p den baggrund rettet en henvendelse til Beskftigelsesministeriet og anbefalet, at man igangstter en grundig analyse af ovennvnte problemstillinger. Ministeriet har givet tilsagn om at igangstte et sdant udredningsarbejde om barrierer for handicappedes deltagelse p arbejdsmarkedet. Rdet har flere gange ppeget over for Socialministeriet, at de sociale ordninger, som relaterer sig til arbejdsmarkedet, br hre ind under Beskftigelsesministeriet. Rdet er derfor positiv over for de tiltag, der er taget i forbindelse med den nye ressortfordeling, og som betyder, at lov om fleksydelse og de dele af den aktive socialpolitik, som vedrrer arbejdsmarkedet, nu er lagt ind under Beskftigelsesministeriet. Virksomhedernes sociale engagement rbog 2001 er den tredje i en rkke rapporter, Socialforskningsinstituttet udgiver frem til 2006. Formlet med rapporterne er at flge udviklingen p arbejdsmarkedet i virksomhedernes sociale engagement i henholdsvis 1998 og 2000. Undersgelsen er foretaget som en sprgeskemaundersgelse i 2.500 offentlige og private virksomheder. Virksomhedernes sociale engagement defineres som ressourcer, der anvendes til aktiviteter, som forebygger, lser eller minimerer sociale problemer. Virksomhedernes svar tyder p, at man de sidste to r er blevet bedre til at fastholde syge medarbejdere eller ansatte med nedsat arbejdsevne. Isr er antallet af store offentlige virksomheder, som sger at fastholde egne medarbejdere, steget markant. Det betyder, at de nu er p niveau med de private virksomheder, nr det glder det interne sociale engagement. Vksten i antallet af fleksjob tyder dog ogs p et get eksternt socialt engagement. P en rkke omrder har man imidlertid ikke kunnet spore nogen udvikling fra 1998 til 2000. Bl.a. er virksomhedernes sociale engagement i forhold til bl.a. handicappede og flygtninge/indvandrere stort set undret. Iflge virksomhederne selv har de ansat omkring 20.000 personer med handicap i bde 1998 og 2000. I en undersgelse foretaget af Bengtsson (1997) sttes antallet af handicappede i danske virksomheder til 100.000. Forskellen kan fremkomme ved, at funktionshmningen i denne undersgelse vurderes af personen selv. Offentlige virksomheder har oftere end private virksomheder ansat personer med handicap. Store virksomheder har oftere end sm virksomheder ansat personer med handicap. Socialministeriet fremlagde i forret 2001 en undersgelse om, hvordan ordningen om kommunal virksomhedsservice efter lov om socialpolitik virker i praksis. Undersgelsen omfatter 248 kommuner og er foretaget som en sprgeskemaundersgelse. Kommunerne har siden januar 2002 som en del af lov om aktiv socialpolitik haft pligt til at yde virksomhedsservice til private virksomheder for at fremme beskftigelsen for personer, der ikke kan opn eller fastholde ansttelse p arbejdsmarkedet p normale vilkr. Servicen omfatter kontakt, vejledning og administrativ bistand til virksomhederne ved ansttelse af personer p srlig vilkr, bde ved selve ansttelsen og under ansttelsesforholdet. Hensigten med ordningen er at gre det lettere for virksomheder at overskue og anvende de forskellige offentlige sttteordninger og derved tilskynde virksomhederne til en get aktiv social indsats. Undersgelsen viser bl.a., at de kommuner, som har valgt at prioritere bestemte sttteordninger, isr arbejder p at fastholde langtidssygemeldte medarbejdere p arbejdsmarkedet. Dernst flger etablering af fleksjob, ivrksttelse af virksomhedsrevalidering, jobtrning og individuel jobtrning. Etablering af sknejob er det lavest prioriterede indsatsomrde i kommunerne. Virksomhedsservicen har overvejende haft virksomhedens egne medarbejdere som fokuspunkt og vret tilrettelagt som en bred indsats uden speciel prioritering af bestemte virksomheder. De fleste kommuner vurderer, at der er strst behov for bistand i forbindelse med etablering af fleksjob og herefter i forbindelse med fastholdelse af ansatte, der har risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. De fleste kommuner er delte i sprgsmlet om, hvorvidt der er behov for at udvide ordningen om virksomhederne til ogs at omfatte administrativ bistand til offentlige virksomheder. Isr i hovedstadsomrdet mener man, at der er behov for en sdan udvidelse af ordningen. Rdet har tidligere drftet de lokale koordinationsudvalg og fremhvet, at de tjener som et positivt redskab til at styrke en koordineret indsat for den "svagere" del af arbejdskraften. Siden januar 1999 har det vret lovpligtigt for landets kommuner at oprette koordinationsudvalg, eventuelt i fllesskab med andre kommuner. Udvalgene har til forml at fremme et mere rummelig arbejdsmarked ved at medvirke til et get samarbejde mellem de relevante aktrer og bidrage til udvikling af nye typer af lsninger. Endvidere har udvalget en rdgivende funktion i forhold til kommunerne. Udvalget bestr af centrale aktrer fra det lokale arbejdsmarkedet, en reprsentant fra Praktiserende Lgers Organisation og De Samvirkende Invalideorganisationer. Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF) offentliggjorde i maj 2001 en undersgelse af arbejdet i de lokale koordinationsudvalg med at skabe strre plads p arbejdsmarkedet til dem, der ikke er fuldt arbejdsduelige. Undersgelsen viser, at koordinationsudvalgene i mange kommuner er godt i gang med arbejdet. Udvalgene har i mange kommuner vret med til at synliggre visionerne om det rummelige arbejdsmarked. Ikke overraskende er effekten strst der, hvor udvalgene fungerer bedst, bl.a. p grund af et aktivt fremmde. Her har det frt til en positiv ndring i den kommunale praksis i forhold til den sociale arbejdsmarkedsrettede indsats. Imidlertid viser undersgelsen ogs, at ca. en tredjedel af landets kommuner ikke lever op til den aftale, de indgik med regeringen. Disse kommuner har ikke fet formuleret en overordnet ramme for, hvordan de svageste sikres en plads p arbejdsmarkedet. Dette gr det svrere for koordinationsudvalgene at opstille ml og handlingsplaner for det arbejde, der skal fastholde de svageste p arbejdsmarkedet. 60% af medlemmerne af udvalgene og sekretariaterne vurderer, at koordinationsudvalgene allerede nu i nogen grad har en god effekt. Den sociale arbejdsmarkedsrettede indsats er ndret i positiv retning med hensyn til fx sygedagpengeopflgning, virksomhedsrevalidering og ansttelse af personer i fleksjob. AKF anbefaler p baggrund af undersgelsen, at alle kommuner fr udarbejdet en ramme for den forebyggende sociale arbejdsmarkedsrettede indsats. Virker de forskellige ordninger? I maj 2001 trdte lov om sociale klausuler p offentlige tilskudsomrder i kraft. Rdet havde ikke lovforslaget til hring. Hensigten med loven er at skabe strre rummelighed p arbejdsmarkedet. Det skal ske ved at give offentlige virksomheder mulighed for at stille krav, nr de yder tilskud til foreninger, fonde, selskaber mv. til aktiviteter, der fremmer formlet i lov om socialpolitik og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (sociale klausuler). Kommunernes Landsforening (KL) har i forret 2001 undersgt anvendelsen af sociale klausuler i forbindelse med udbud og udlicitering af kommunernes opgaver. I den konomiske aftale mellem KL og regeringen i 2001 blev kommunerne og amterne opfordret til at anvende sociale klausuler i forbindelse med udbud og udlicitering. Brugen af sociale klausuler er et forholdsvis nyt fnomen i amter og kommuner, hvorfor der kun er f og spredte erfaringer. Undersgelsen viser i hovedtrk, at udbredelsen af sociale klausuler er strst i amterne, men endnu forholdsvis begrnset. De fleste kommuner og amter synes, at sociale klausuler er en god ide - interessen for at bruge sociale klausuler i fremtidens udbud er stor. Kommunerne og amterne ser mange forskellige muligheder i brugen af sociale klausuler. De fleste politikere og medarbejdere har kendskab til sociale klausuler, men kendskabet kan forbedres. 22% af de adspurgte har inden for de seneste r arbejdet med sociale klausuler i forbindelse med udarbejdelse af udbudsmateriale eller indgelse af kontrakter med private leverandrer. I maj 2001 blev Arbejdsmarkedsstyrelsens redegrelse i forbindelse med de regionale arbejdsmarkedsrds rsberetning om administration af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. offentliggjort. Redegrelsen gennemgr de forskellige ordninger p omrdet. Overordnet konkluderer Arbejdsmarkedsstyrelsen, at regionernes indsats p handicapomrdet er ganske omfattende og succesfuld. Etablering af handicapkonsulentordningen spiller en stadig stigende rolle i bestrbelserne p at skaffe handicappede job p det ordinre arbejdsmarked. Af redegrelsen fremgr det, at der er tale om en beskeden fremgang i brugen af ordningerne, men at der bestemt ikke er tale om et omfang, som rykker noget. Kulturomrdet Inden for kulturomrdet har det igen vret en velkendt sag, som har domineret Rdets arbejde, nemlig tv-service for dve. Emnet blev meget aktualiseret i efterret 2001 bde i forbindelse med de tragiske begivenheder, som tog sit udspring i terrorhandlingen i USA den 11. september, og valget til kommune, amt og Folketing i november 2001. Public service-betjening af dve Det Centrale Handicaprd har gang p gang drftet de manglende fremskridt med hensyn til bedre og udvidet tegnsprogstolkning og tekstning af tv-udsendelser. Senest drftede Rdet de to public service-stationers (DR og TV2) dkning af de tragiske hndelser i USA og Afghanistan i efterret 2001. Denne dkning indbefattede ikke dve og hrehmmede, idet man sljfede nyhedsudsendelsen p tegnsprog for dve, og ingen af de to tv-stationer gjorde et forsg p at sikre, at dve og hrehmmede fik relevante oplysninger om situationen. Det de to tv-stationer praktiserede var en uacceptabel og uansvarlig forvaltning af deres public service-forpligtelser. Det flger af bekendtgrelsen om vedtgt for DR og vedtgt for TV2, at de to tv-stationer "skal srge for at styrke handicappedes adgang til public service-tilbudene ved at udnytte nye teknologier, herunder til tekstning eller lignende af dansksprogede tv-programmer". Det havde uden problemer og strre omkostninger vret teknisk muligt at indstte en tegnsprogstolk p en afgrnset del af skrmfladen og/eller tekste dele af udsendelserne. Derfor henvendte Rdet sig endnu en gang til DR og TV2 med en henstilling om at efterleve deres public service-forpligtelse i forhold til at sikre dve og hrehmmede borgere lige adgang til vsentlig samfundsinformation og debat i forbindelse med alvorlige begivenheder i ind- og udland. DR og TV2 svarede, at de ikke tilsidesatte deres public service-forpligtelse over for dve og hrehmmede. At det p nuvrende tidspunkt ikke er teknisk muligt at simultantekste direkte udsendelser, men at de med skilte p skrmen lbende orienterede om det, der skete. Endvidere svarede DR og TV2, at de ikke vil benytte tegnsprogstolkning p skrmen, fordi det vil genere og distrahere langt flere seere, end det vil gavne - isr i forhold til de mange informationer, der i forvejen var lagt ind i billedet. Det mener Rdet ikke er en tilfredsstillende forklaring. Hvis viljen hos DR og TV2 var til stede, ville det ikke vre et problem at placere en tegnsprogstolk p en afgrnset del af skrmfladen og tilsvarende forsge at reducere nogle af de informationer, der i vrigt er lagt ind i billedet. Dette gr man uden problemer i de andre nordiske lande og flere steder i resten af verden. Ledsagerordning Kulturministeriet kontaktede i forret 2001 33 institutioner i Kulturministeriets regi for at f et billede af, hvilken betalingsordning de forskellige kulturelle institutioner har for handicappede gster, som p grund af handicappet har en ledsager med. Ministeriet bad ogs om at f oplyst, om de pgldende institutioner reklamerer med den ordning, de tilbyder. 30 institutioner svarer, at der er gratis adgang for ledsagere til bde fysisk handicappede og blinde. Fra tre institutioner foreligger der ikke svar. Syv institutioner oplyser, at de reklamerer med ordningen. To institutioner oplyser, at de er i gang med at udarbejde en handicappolitik. Kulturministeriet har sendt oplysningerne videre til DSI, s medlemmerne kan f glde af dem. Trafikomrdet At kunne komme rundt er stadig en af forudstningerne for at kunne tage aktiv del i samfundslivet. Netop derfor har handicappedes muligheder for befordring altid haft hj prioritet i Det Centrale Handicaprd. I 2001 har handicappedes muligheder for befordring endog vret et af Rdets hovedtemaer. Davrende trafikminister Jacob Buksti fastslog p et mde med Rdet i marts 2001, at grundlaget for arbejdet med tilgngelighed er ligebehandling for alle i det danske samfund. Iflge Jacob Buksti skal alle derfor have adgang til transport. Ministeren fastslog, at adgang til forskellige transportmidler er en betingelse for vores muligheder for at bevge os frit og dermed vores muligheder for at udfolde os. De individuelle krselsordninger Amterne og HT er forpligtiget til at etablere individuelle krselsordninger som et alternativ for handicappede, der anvender et ganghjlpemiddel, og som ikke er i stand til at benytte den almindelige kollektive transport. Det Centrale Handicaprd har siden 1995 flere gange haft sprgsmlet om de individuelle krselsordninger p dagsordenen. I forret 2001 udarbejdede Center for Ligebehandling af Handicappede en opdatering af Trafikministeriets rapport fra marts 1998 om de individuelle krselsordninger. Undersgelsen viste, at der desvrre ikke er sket de store ndringer i de individuelle krselsordninger siden 1998. P den baggrund besluttede Rdet p dets mde i marts 2001 atter at rette henvendelse til trafikministeren og opfordrede til at se nrmere p de individuelle krselsordninger i forbindelse med en planlagt revision af lovene om kollektiv trafik. Rdet bad ministeren om srligt at vre opmrksom p flgende punkter: Prisen Samlet set er priserne i handicapkrslen generelt hjere end i den almindelige kollektive trafik, og der er stor forskel p prisen fra amt til amt. Antallet af ture Loven angiver, at der mindst skal tilbydes 104 ture om ret. Trafikministeriet har i rapporten fra 1998 ppeget, at trafikselskaberne ikke m administrere dette minimumsantal ture som 26 ture i kvartalet. Centrets undersgelse viste, at nogle trafikselskaber stadig administrerer lovens minimumskrav om 104 ture om ret som et maksimum fordelt p 26 ture pr. kvartal. Nedre aldersgrnse Mange trafikselskaber har en nedre aldersgrnse for at blive optaget i krselsordningerne, p trods af at loven ikke faststter en nedre aldersgrnse. En udvidelse af personkredsen Personkredsen, der kan visiteres til ordningerne, er for snver, idet det kun er personer, der anvender et ganghjlpemiddel, der kan optages. Ordningen burde udvides til at omfatte alle, der ikke er i stand til ved egen hjlp at benytte de almindelige kollektive transportmidler. Dr til dr-transport Iflge bemrkningerne til lovene om den kollektive trafik skal de individuelle krselsordninger etableres som "dr til dr-transport". Der har ikke vret fuldstndig enighed om, hvordan man skulle forst dette krav i lovene: Er det opfyldt, nr passageren sttes af ved kantstenen, eller skal der gives hjlp fra kantsten til gadedr. Skal krselsordningerne derudover tilbyde opbring til indgangsdren, hvis der kun er trapper og ingen elevator? Rdet har tilsluttet sig det brede begreb, som omfatter opbring, hvis det er ndvendigt. I Trafikministeriets rapport fra 1998 er det klarlagt, at de eksisterende ordninger stort set ikke omfatter dr til dr-transport i form af opbring, hvis det er ndvendigt. Rapporten konkluderer, at dette vil krve ekstra ressourcer, som i givet fald m indg i forhandlingerne om kommunernes/amternes konomi. Sdanne forhandlinger har ikke fundet sted, og Center for Ligebehandling af Handicappede undersgelse viser, at der stadig kun er meget f ordninger, som inkluderer opbring. Landsdkkende krselsordning Endelig er der i Trafikministeriets rapport fra 1998 efterlyst en landsdkkende krselsordning. I april 2000 lancerede Amtsrdsforeningen og DSB en sdan, men der er kun tale om en frivillig tilslutningsordning, hvilket betyder, at Ringkjbing Amt ikke har tilsluttet sig ordningen. Betalingen for den landsdkkende ordningen er i vrigt meget forskellig fra amt til amt. I sin henvendelse til ministeren har Rdet gjort opmrksom p, at krselsordningerne ikke altid lever op til intentionen om at vre kompensation til den almindelige kollektive trafik. Fx er der ikke i den almindelige kollektive trafik begrnsede muligheder for at have ledsagere med. Ministeren har aldrig svaret p Rdets henvendelse, og det ser desvrre p nuvrende tidspunkt ud til, at det trkker i langdrag med hensyn til den planlagte revisionen af lovene om kollektiv trafik. Trafikministeriet har oplyst, at der formentlig frst i den kommende folketingssamling (2002/2003) bliver fremsat lovforslag om ndring af lovene om kollektiv trafik. Udlicitering Det bliver mere og mere almindeligt at udlicitere opgaver. Derfor er Rdet meget opmrksom p, at forholdene for handicappede ikke m blive drligere, nr dette sker. P mdet med trafikministeren fastslog ministeren, at udlicitering ikke vil ndre p forholdene for handicappede, og sfremt der er tale om ndringer, vil det vre i en positiv retning. I forbindelse med udliciteringen af togtrafikken i Midt- og Vestjylland er der stillet krav om, at tilgngelighedsforholdene for handicappede og rabatordningerne mindst skal svare til forholdene i dag, hvor det er DSB, der krer p strkningerne. Nrbaner Rdet har ogs arbejdet med sprgsmlet om tilgngeligheden for handicappede i forbindelse med genetableringen af nrbaner i Aalborg og rhus. P Rdets mde i september 2001 oplyste Trafikministeriet, at der skal vre tilgngelighed til nrbanestationerne. Trafikministeriet vil for at sikre tilgngelighed for handicappede srge for, at Banestyrelsen tager kontakt til Dansk Center for Tilgngelighed, og at Banestyrelsen srger for, at der etableres kontakt mellem kommunerne og de lokale handicaporganisationer. Lifttaxi Der findes regler om, at en taxi ikke m tage et ekstra gebyr for at anvende liften i forbindelse med en krestolsbrugers krsel med lifttaxi. Men der er iflge taxibekendtgrelsens 28 mulighed for, at der kan faststtes en srlig hj takst for krsel med srligt store kretjer eller kretjer med en srlig indretning. Der er desvrre flere kommunalbestyrelser, der udnytter muligheden til at give taxivognmnd mulighed for at opkrve en srlig hj takst for krsel med lifttaxien. Det Centrale Handicaprd har gentagne gange beskftiget sig med sagen, idet Rdet mener, der er tale om forskelsbehandling. Senest har Rdet i juli 2001 skrevet til den davrende trafikminister Jacob Buksti og bedt ham gre noget ved sagen. Jacob Buksti har svaret Rdet, at han har forstelse for Rdets synspunkt, men han mener, at det er rimeligt, at taxivognmnd, der investerer i handicapvenligt udstyr, ogs skal have mulighed for at tjene sine meromkostninger ind. Buksti tilfjer ligeledes, at et af de grundlggende principper i taxiloven netop er princippet om lokal forvaltning, hvorfor det skal vre op til den enkelte kommunalbestyrelse at bestemme, om muligheden for den ekstra hje takst skal udnyttes eller ej. Ledsagerordning En anden gren af sprgsmlet om tilgngelighed til transportsystemet er sprgsmlet om en ledsagerordning. Nogle handicappede har p grund af deres handicap brug for en ledsager ogs under brugen af transportsystemet. Andre handicappede har p grund af drlig fysisk tilgngelighed til transportmidlerne brug for en ledsager. Uanset rsagen til behovet for ledsager giver det handicappede en ekstra udgift i forbindelse med transport. Center for Ligebehandling af Handicappede s nrmere p problemstillingen i 2000, og p baggrund af Centrets undersgelse rettede Rdet i september 2000 henvendelse til den davrende trafikminister. Rdet anbefalede, at ministeren i samarbejde med De Samvirkende Invalideorganisationer skulle finde en landsdkkende ordning, som glder for alle mennesker med dette kompensationsbehov, uanset hvilken konkret funktionsnedsttelse der udlser behovet. P mdet med Rdet i marts 2001 sagde Jacob Buksti, at han ikke mente, at de forskellige ordninger stiller nogle markant ringere end andre. Ministeren mente alts ikke, at der er behov for at ndre p forholdene. Den sammenhngende transportkde I forbindelse med transport er der tale om en hel kde af faktorer, der skal vre i orden for, at det er muligt for handicappede at kunne frdes frit og tage aktiv del i samfundslivet. EU-kommissionen har bl.a. i meddelelsen fra den 10. maj 2000 "P vej mod et Europa uden barrierer for handicappede" fastslet, at det ikke er nok, at busser og tog er tilgngelige, hvis handicappede ikke kan komme hen til busstoppestedet eller ikke kan anvende billetautomaten. I den sammenhng er det derfor ganske positivt, at der er nedsat en projektgruppe under Vejregelrdet for at udvikle en metode, der stter fokus p, at tilgngeligheden til handicappede indarbejdes i alle projekter inden for vejsektoren. Samtidig skal projektgruppen udarbejde en strategi for formidling og forberede en uddannelse af "tilgngelighedsrevisorer" for vejsektorens parter. Endelig skal gruppen vre med til at vurdere de tilgngelighedsmssige konsekvenser af nye eller ndrede regler inden for omrdet. Ogs p nordisk plan arbejdes der med den samlede transportkde. Nordisk samarbejdsorgan for handicapsprgsml og Nordisk Handicappolitisk Rd under nordisk ministerrd (NSH) indkaldte i april 2001 designere, designelever, arkitekter og andre interesserede til at deltage i en nordisk konkurrence om udviklingen af "Den moderne Rejse". Formlet med konkurrencen er at gre den kollektive trafik mere tilgngelig for handicappede. Konkurrencen fokuserer ikke kun p selve transportmidlerne, men ogs p betalings- og informationssystemer der indgr som en del af rejsen. Det Centrale Handicaprds formand Palle Simonsen er formand for det udvalg, der skal finde frem til vinderne af konkurrencen. Vinderproduktet prsenteres ved en konference i Helsingfors i april 2002. Der er heldigvis mange, der er opmrksomme p, at tilgngeligheden til transportsystemet og den sammenhngende transportkde er en vigtig faktor for handicappedes muligheder for at tage aktiv del i samfundslivet. Kommissionen udsendte i 2001 en Hvidbog om den flles europiske transportpolitik frem til 2010. Rdet mtte i sit hringssvar konstatere, at tilgngeligheden for handicappede til transportsystemet kun er nvnt meget sporadisk i Hvidbogen. Sttte til transport Det Centrale Handicaprd er meget opmrksom p, hvilke forskellige former for konomisk sttte der findes til individuel transport. En undersgelse fra Center for Ligebehandling af Handicappede viser, at der er en rkke tilflde, fx i forbindelse med transport til arbejde og fysioterapi, hvor handicappede ikke kan vre sikre p at have en transportmulighed eller blive kompenseret for hje transportudgifter, som flge af handicappet. P baggrund af analysen har Det Centrale Handicaprd rettet henvendelse til Socialministeriet. I henvendelsen skriver Rdet, at de generelle transportproblemer ikke br lses i Socialministeriets regi. Men da Rdet formoder, at en god lsning p handicappedes tilgngelighedsproblemer i forhold til transport ligger et stykke ude i fremtiden, er det ndvendigt at kunne bevilge individuel befordring efter en konkret vurdering. Her peger Rdet p servicelovens 103, som giver kommunerne hjemmel til at tilgodese individuelle transportbehov, som er begrundet i et et handicap. Mange kommuner bruger imidlertid ikke bestemmelsen til at kompensere handicappede. En del af kommunerne har ikke afsat penge til bevillinger efter 103, og en anden del af kommunerne giver kun sttte p basis af en trangsvurdering, hvilket der ikke er grundlag for at gre iflge loven. Rdet opfordrer derfor ministeriet til at sikre, at der rettes op p problemerne omkring 103, s kommunerne forpligtes til at yde tilskud til individuel befordring efter en konkret vurdering, og borgeren fr adgang til at klage over afslag. Sttte til kb af bil I forbindelse med de handicapkompenserende sttteordninger til transport er servicelovens 99 om sttte til kb af bil en meget vigtigt bestemmelse. Det at kunne opn sttte til kb af bil er for mange handicappede alfa og omega for at kunne tage en uddannelse, have arbejde, og for at kunne deltage i samfundslivet som sdan. I Socialministeriet har der vret nedsat en arbejdsgruppe, der skulle se p en forenkling og en tydeliggrelse af reglerne om sttte til kb af bil. I august 2001 udkom arbejdsgruppens rapport til orientering. Hvis arbejdsgruppens indstillinger flges, ser det ud til, at de fleste af de problemstillinger, som Rdet tidligere har stiftet bekendtskab med, bliver lst. Henvendelse til regeringen De forskellige problemstillinger omkring handicappedes adgang til befordring, Rdet har drftet, viser hvor komplekse lsninger, der er brug for. Der er mange aktrer involveret i at srge for de befordringsmuligheder, handicappede har i dag. Stort set alle sektorer er medansvarlige for en befordringsordning, og derfor er det vigtigt, at de i fllesskab finder frem til varige og bedre lsninger. Som opflgning p transporttemaet i 2001 har Rdet derfor opfordret Trafikministeriet, Undervisningsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Beskftigelsesministeriet og Socialministeriet til i samarbejde at stte et srligt fokus p befordringsomrdet i relation til handicappede. Uddannelsesomrdet Uddannelsesomrdet har fyldt meget i Rdets arbejde i 2001. Uddannelse er en meget vsentlig indgang til arbejdsmarkedet og ramme for personlig udvikling. I 2000 udarbejdede Rdet et politikpapir p uddannelsesomrdet. I 2001 har arbejdet isr bestet i at flge op p de mangler, der stadigvk er for handicappede i det danske uddannelsessystem. Med den nye regering er der sket en overfrelse mellem ministeromrderne, s omrdet for arbejdsmarkedsuddannelser er overfrt fra det tidligere Arbejdsministerium til Undervisningsministeriet. Sektoransvarlighedsprincippet Sektoransvar p de videregende uddannelser har vret en mrkesag i Rdet i mange r. I 1997 udarbejdede Center for Ligebehandling af Handicappede - p Rdets anmodning - en model for, hvordan sektoransvaret kan gennemfres p de videregende uddannelser. Det Centrale Handicaprd har siden arbejdet p at f indfrt principperne i modellen i praksis. I 2000 blev den del af sektoransvaret gennemfrt, som handler om adgang til hjlpemidler, tolkning, sekretrbistand og anden form for kompensation. Der er vedtaget en lov om specialpdagogisk sttte p de videregende uddannelser. Loven indebrer, at studerende, der har et handicap, fr bevilget den ndvendige kompensation som en del af uddannelsen. Dette foregik tidligere efter regler i den sociale lovgivning og krvede derfor en bevilling fra den kommunale forvaltning. Loven om specialpdagogisk sttte trdte i kraft 1. januar 2001, og ordningen er derfor endnu forholdsvis ny. Rdet flger udviklingen p omrdet med stor interesse, bl.a. for at sikre at den faktisk frer til mere ligestilling for studerende, der har et handicap. Det er vigtigt, at de afgrelser, der trffes, ligger p et niveau, som giver handicappede reelle muligheder for at stole p, at den ndvendige kompensation bliver bevilget. Tilbage er nu at sikre get ligestilling af handicappede studerende med hensyn til forsrgelse under en videregende uddannelse. P nuvrende tidspunkt er det sdan, at studerende med et handicap, som indebrer, at vedkommende ikke kan forsrge sig p SU alene, m ansge kommunen om at f revalideringsydelse efter de sociale regler. For at f revalideringsydelse skal uddannelsesforlbet gennemfres p kortest muligt tid, og som en del af sagsbehandlingen skal den kommunale forvaltning godkende revalidendens valg af uddannelse. Det betyder, at handicappede, der nsker at f en videregende uddannelse, i praksis skal igennem to optagelsesprocedurer: Uddannelsessystemet skal godkende den studerendes faglige niveau, og den kommunale forvaltning skal godkende, at uddannelsesvalget er den korteste vej til selvforsrgelse. Her mangler sektoransvarlighedsprincippet stadig at blive gennemfrt. I juli 2001 skrev Rdet til den davrende undervisningsminister for at f en orientering om status med hensyn til at overfre ansvaret for handicappede studerendes forsrgelse p de videregende uddannelser fra det sociale system til uddannelsessystemet. Rdet ser gerne en ordning, hvor der indfres en srlig takst for SU til studerende med handicap. I august svarede den davrende undervisningsminister, at regeringen overvejede at lade gennemfrelse af sektoransvaret indg i lovprogrammet for 2001/2002, og at der i den anledning var nedsat en embedsmandsgruppe, med reprsentanter fra Socialministeriet, Undervisningsministeriet og Finansministeriet. Rdet ville bliver kontaktet, nr embedsmandsgruppens arbejde var tilpas fremskreden. Det Centrale Handicaprd henvendte sig igen til undervisningsministeren i november 2001. Denne gang var anledningen, at Rdet p sit mde i september havde drftet et debatoplg fra SU-rdet, som blandt andet handlede om, hvordan studerende med et handicap ville kunne f tilgodeset srlige behov i forbindelse med forsrgelsen inden for SU-systemet. Rdet var - og er stadig - meget positivt indstillet over for de konkrete forslag, der ligger i debatoplgget. SU-rdets oplg gr ud p at udvide SU-systemet med mulighed for srlige tillg til studerende, der pga. en funktionsnedsttelse ikke kan have indtjening ved siden af studiet. Studerende, der har brn, og studerende, der er fyldt 25 r, fr ogs ret til srlige tillg. Formlet er at tilgodese alle srlige behov, der alene handler om muligheden for at kunne klare sig konomisk p en SU-sats, inden for SU-systemets egen ramme i stedet for at bruge revalidering og andre sttteordninger til disse grupper af studerende. Det er afgrende for Rdet, at der sikres et frit uddannelsesvalg for den handicappede studerende, og at det srlige tillg, der ydes til disse studerende, tilrettelgges, s det bliver udtryk for fuld kompensation for den indtjening, som andre studerende kan have ved siden af SU-stipendiet. Derudover har Det Centrale Handicaprd stillet sin viden og sit samarbejde til rdighed i forbindelse med videreudvikling af SU-rdets forslag. Dette er meddelt i brevet til den davrende undervisningsminister. Der er ogs sendt et tilsvarende brev til SU-rdet. I det pgldende brev til undervisningsministeren gav Rdet ogs udtryk for stor tilfredshed med nedsttelsen af den omtalte embedsmandsgruppe lovforslaget om emnet p lovprogrammet for december mned. Grundet udskrivning af valg til Folketinget i november og det flgende regeringsskifte blev lovprogrammet imidlertid ikke gennemfrt. I januar 2002 har den nuvrende undervisningsminister besvaret Rdets henvendelse fra november. I svaret oplyses blot, at socialministeren og undervisningsministeren er enige i, at der er behov for at se nrmere p dette omrde i relation til regeringens punkt om det flles ansvar for de svageste i samfundet. Det Centrale Handicaprd hber, at dette er udtryk for, at den nye minister arbejder videre med ideerne fra SU-rdet. Det Centrale Handicaprd er samtidig indstillet p, at der ogs i 2002 er brug for en ekstra indsats for at f gennemfrt det fulde sektoransvar p de videregende uddannelser. Specialpdagogisk sttte I 2000 gennemfrte den davrende regering en voksen- og efteruddannelsesreform, som gav nye og bedre muligheder for voksen- og efteruddannelse. Reformen tog imidlertid ikke hjde for handicappedes eventuelle behov for srligt tilrettelagt undervisning, hjlpemidler, tolkning mv. Denne mangel gjorde Rdet meget tydeligt opmrksom p i forbindelse med vedtagelsen af reformen i 2000, og Folketingets uddannelsesudvalg lagde vgt p, at undervisningsministeren lovede at ville arbejde for at f specialpdagogisk bistand implementeret i alle uddannelser. Da der endnu ikke er taget initiativ til at f rettet op p dette, har Rdet i juli 2001 spurgt den davrende undervisningsminister, hvordan der arbejdes p at finde en lsning. Ministeren svarede, at der vil blive taget stilling til dette, nr reformen har virket i et stykke tid. Frst skal man gre sig nogle erfaringer med reformen, som den ser ud uden specialpdagogisk sttte. Dernst kan man tage stilling, hvordan der skal kunne gives den ndvendige sttte til voksne, der har et handicap, og som nsker at uddanne eller efteruddanne sig. Rdet er ikke tilfreds med dette svar. Rdet har derfor opfordret den nuvrende undervisningsminister og Folketinget til, at man snarest sger at leve op til det lfte, der er givet til uddannelsesudvalget, om specialpdagogisk bistand p voksen- og efteruddannelserne. Tilgngelighedsundersgelse Som led i den davrende regerings opflgning af "Redegrelsen om handicappedes adgang til de fysiske omgivelser" fra oktober 1998 har Undervisningsministeriet p hjemmesiden www.tgu.dk oprettet en oversigt over tilgngeligheden til mange af landets uddannelsesinstitutioner - lige fra folkeskoler til universiteter. Ved den enkelte institution kan man sge oplysninger om tilgngeligheden for syns- og hrehandicappede, krestolsbrugere, gangbesvrede og allergikere. Rdet er ganske positivt indstillet over for ministeriets initiativ. Rdet vil flge op p undersgelsen, nr samtlige institutioner har besvaret det sprgeskema, som ligger til grund for oplysningerne p hjemmesiden. Ud over oplysningerne p hjemmesiden vil Undervisningsministeriet udgive et inspirationsmateriale, der giver gode rd om, hvordan man kan indrette uddannelsesinstitutioner tilgngeligt. Det var ministeriets plan, at dette inspirationsmateriale skulle udkomme i oktober 2001, men det er endnu ikke offentliggjort i januar 2002. Vejledning I 2001 har Undervisningsministeriet udgivet to strre rapporter om vejledning p uddannelsesomrdet. Rdet vil fortsat flge udviklingen i udarbejdelsen af et bedre vejledningssystem for at sikre, at et nyt system vil blive bedre til at tilgodese handicappedes behov for vejledning i forbindelse med uddannelse. Amternes og kommunernes forskningsinstitution har p opdrag fra Undervisningsministeriet gennemfrt en undersgelse om kommunernes vejledning af brn og unge med srlige behov. Mlgruppen for undersgelsen er defineret som brn og unge, der modtager specialundervisning i folkeskolen, og som efter grundskolen m forventes at f problemer i overgangen fra skole til ungdomsuddannelse og beskftigelse. Undersgelsen viser, at vejledningen af brn og unge med srlige behov bliver mest mlrettet og struktureret, hvis der er en vejleder, som er srlig orienteret mod vejledning af denne gruppe. En sdan srlig vejleder kaldes en kurator og findes i lidt over halvdelen af kommunerne. Hvis kommunen ikke har en srlig vejleder, kan der vre fare for, at brn og unge med srlige behov "forsvinder" i den samlede vejledningsindsats. Undervisningsministeriet har ogs udgivet en rapport om tvrsektoriel vejledning. Rapporten er oprindelig efterspurgt af Folketingets uddannelsesudvalg, som nskede en analyse af den samlede vejledningsindsats med forslag til forbedringer. Et af udgangspunkterne for analysen skulle vre, at der tages hensyn til elever og studerende med handicap. Analysen konkluderer, at flere undersgelser har vist et behov for bedre koordinering og vejledning p tvrs af sektorer. Vejledningen er samtidig ikke tilstrkkeligt tilpasset den gruppe unge, der har strst behov for vejledning. Undersgelser tyder p, at bedre vejledning vil kunne begrnse frafaldet p uddannelserne. Analysens forslag til forbedringer handler bl.a. om en ny kommunal ungdomsvejledning, som skal vre ansvarlig for vejledning i forbindelse med grundskole og overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse. Formlet er at gre de unges valg af ungdomsuddannelse s kvalificeret som muligt. For unge med srlige behov kan forslaget fre til en mere mlrettet vejledning i alle kommuner. Analysen foreslr ogs en flles vejlederuddannelse. I den forbindelse lgger Det Centrale Handicaprd stor vgt p, at kendskab til srlige behov pga. handicap kommer til at indg som en obligatorisk del af en sdan vejlederuddannelse. Stafetten fra Nvnet for etnisk ligestilling Nvnet for etnisk ligestilling uddeler hvert r stafetter til forskellige myndigheder, organisationer mv., som ved modtagelsen forpligter sig til at belyse forholdene for etniske minoriteter i Danmark. I 2000 modtog Rdet en sdan stafet og bad i den forbindelse Center for Ligebehandling af Handicappede undersge, om der er en overreprsentation af etniske minoriteter blandt brn, der modtager vidtgende specialundervisning i folkeskolen. Centret blev ogs bedt om at undersge adgangen til information om sociale tilbud og kompenserende ydelser i kommunerne p andre sprog end dansk. Begge disse undersgelser blev afsluttet i 2000, og Rdet kunne derfor i forret 2001 aflevere stafetten tilbage i god orden. Den ene undersgelse, der blev gennemfrt i anledning af stafetten, viste samtidig, at der var et behov for at undersge, om og hvordan elever i den vidtgende specialundervisning modtager den modersmlsundervisning, som de har krav p iflge folkeskoleloven. Dette blev derfor genstand for en ny undersgelse, som Rdet drftede p sit mde i juni. Undersgelsen viser, at der er forskellig opfattelser af, om det er amtet eller kommunerne, der har ansvar for at tilbyde og tilrettelgge modersmlsundervisning for brn i den vidtgende specialundervisning. Det er ofte tilfldigt om eleverne fr et tilbud, og meget tyder p, at tilbudet som regel ikke er srligt tilrettelagt p en mde, som tager hensyn til de srlige behov eleven har, og som er baggrunden for at vedkommende modtager vidtgende specialundervisning i folkeskolens almindelige undervisning. P baggrund af undersgelsen sendte Det Centrale Handicaprd en henvendelse til bde Amtsrdsforeningen og Kommunernes Landsforening (KL) med en opfordring til at samarbejde om at skabe opmrksomhed p dette omrde. Derudover opfordrede Rdet Amtsrdsforeningen til at se nrmere p, om det rette antal kvalificerede lrere er til stede. KL blev samtidig opfordret til at sikre, at den kommunale modersmlsundervisning gives i en srligt tilrettelagt form, nr det er ndvendigt af hensyn til elevens srlige behov i forbindelse med indlring. Bde Amtsrdsforeningen og KL har forstelse for problemstillingen. Der arbejdes p forskellig vis med at sikre bedre integration af tosprogede i folkeskolen, og i dette arbejde indgr ogs tosprogede elever i den vidtgende specialundervisning. Begge parter vil vre opmrksomme p problemstillingen omkring afklaring af elevernes srlige behov i forbindelse med modersmlsundervisning, men mener ikke umiddelbart, der er brug for helt nye initiativer. Rdet har taget disse svar til efterretning. I relation til modersmlsundervisning skal det ligeledes nvnes, at Rdet har afgivet hringssvar om udkast til Undervisningsministeriets bekendtgrelse om folkeskolens modersmlsundervisning for tosprogede elever, med tilhrende vejledning. Rdet gjorde opmrksom p, at noget tydede p en betydelig usikkerhed omkring handicappede elevers ret til modersmlsundervisning. Rdet anmodede derfor Undervisningsministeriet om at prcisere over for amter og kommuner, at tosprogede elever med handicap ogs er omfattet af retten til modersmlsundervisning, og at forpligtelsen glder for den myndighed, der forestr den vrige undervisning af eleven. Rdets bemrkninger er ikke medtaget i bekendtgrelsens endelige udgave, der trdte i kraft 1. august 2001. Den tilhrende vejledning er endnu ikke udstedt i januar 2002. Hringssvar mv. Arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) har i rene 1998-2001 vret omfattet af en pulje til forbedring af handicappedes muligheder for at deltage i uddannelserne. Der blev udarbejdet en handlingsplan med to forml: forbedring af den fysiske tilgngelighed til AMU-centrene og sikring af specialpdagogisk bistand efter behov til deltagere i uddannelserne (kompenserende foranstaltninger). Der var afsat 23 mio. kr. til gennemfrelse af handlingsplanen, og ved udgangen af 2001 var der brugt ca. 20,5 mio. kr. Heraf er de 17,5 mio. kr. brugt p forbedring af den fysiske tilgngelighed i en sdan grad, at AMU-uddannelserne nu anses for at vre fysisk tilgngelige. Derudover er der brugt ca. 3 mio. kr. til srligt tilrettelagt undervisningsmateriale, hjlpemidler mv. Rdet er bekendt med, at Arbejdsmarkedsstyrelsen har udarbejdet en positiv evaluering af handlingsplanens aktiviteter. Men der er ikke ved udgangen af 2001 taget stilling til en viderefrelse af den specialpdagogiske bistand p AMU. De uforbrugte midler p ca. 2,5 mio. kr. vil dog blive viderefrt til 2002. Det Centrale Handicaprd har vret meget involveret i etableringen af handlingsplanen og dens gennemfrelse. Rdet vil fortsat flge udviklingen i relation til kompensation ved deltagelse i AMU-uddannelser. Det Centrale Handicaprd har to gange i 2001 haft lejlighed til at afgive hringssvar vedrrende reglerne for den fri ungdomsuddannelse. I begge svar har Rdet isr ppeget, at der mangler en srskilt hjemmel til at yde kompensation i forbindelse med uddannelsen til elever, der har behov for dette pga. et handicap. Det betyder fx, at elever, der er hrehmmede, kun kan f tolkebistand i forbindelse med den fri ungdomsuddannelse, hvis de vlger at lade uddannelsen best af dele af andre uddannelser, som giver ret til denne form for kompensation. Det Centrale Handicaprd har derfor opfordret Undervisningsministeriet til at sikre, at elever p den fri ungdomsuddannelse, der har behov for kompenserende foranstaltninger, fr fuld ret til denne kompensation som en del af uddannelsen. Rdets bemrkninger har ikke frt til ndringer. Senest er der i januar 2002 fremsat lovforslag om afvikling af den fri ungdomsuddannelse. I september 2001 afgav Rdet svar p en hring over en pjece fra Undervisningsministeriet om fokus p beskrivelse af elevens alsidige personlige udvikling. Udgivelsen er tnkt som en hjlp til kommunernes og folkeskolernes arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling. Rdet havde umiddelbart indtryk af, at udgivelsen ville vre velegnet til formlet, men at der manglede en understregning af, at fokus p elevens alsidige personlige udvikling ogs glder for elever med handicap. Rdet er meget opmrksom p, at der kan vre en god grund til ikke eksplicit at nvne elever med handicap, netop for at understrege at den almene grundopfattelse selvflgelig glder alle elever. Alligevel fandt Rdet, at det ville vre bedst at sikre opmrksomheden p srlige behov hos elever med handicap. Dette skyldes dels, at der kan vre en tendens til at "glemme" srlige behov, nr de ikke eksplicit er nvnt. Dels at det er vigtigt at vre opmrksom p eventuelle srlige behov i tilrettelggelsen af de fysiske rammer og aktiviteter, som kan indg i arbejdet med at sikre fokus p den alsidige udvikling. Det er vigtigt, at alle elever kan deltage p lige fod. Rdets bemrkninger har ikke frt til ndring. Bolig- og erhvervsomrdet I regel nr. fem om tilgngelighed i FN's Standardregler om lige muligheder for handicappede str der: "De enkelte lande m anerkende, at tilgngelighed er altafgrende for opnelse af lige muligheder i alle omrder af samfundet…" Dette er en af grundene til, at arbejdet med at forbedre tilgngeligheden for handicappede til eksempelvis information, transportmidler og bygninger altid har haft en meget hj prioritet i Det Centrale Handicaprds arbejde. Rdet har vret utroligt positivt over for det arbejde, som det nu nedlagte By- og Boligministerium har lagt i netop profileringen af tilgngeligheden for handicappede og i formandskabet for det davrende tvrgende ministerudvalg p handicapomrdet. Rdet hber med den nye ressortfordeling, at konomi- og Erhvervsministeriet vil vgte den del af ministeriets arbejdet lige s hjt, som det nu nedlagte By- og Boligministerium har gjort. Hb for Center for Tilgngelighed Primo februar 2002 er der efter 11/2 rs usikkerhed endelig et tegn p afklaring p Center for Tilgngeligheds fremtid. Efter en beslutning i Hjlpemiddelinstituttet om at lukke Center for Tilgngelighed i oktober 2000 tog det nu nedlagte By- og Boligministerium, i kraft af formandskabet for det tvrgende ministerudvalg, initiativ til en redningsaktion. Ministeriet fremskaffede i samarbejde med Socialministeriet midler til en midlertidig drift af Centret i 2001, samtidig med at der blev etableret en arbejdsgruppe, som skulle beskrive et grundlag for en viderefrelse af Tilgngelighedscentret. Denne indstilling forel i marts 2001. Her blev det forslet, at Centrets viderefres med et statsligt tilskud p 6 mio. kr., som aftrappes frem til 2005, hvor Centrets finansiering igen vil blive taget op til overvejelse. Der var desvrre ikke politisk vilje til at sikre Tilgngelighedscentret finansiering via finansloven. Derfor blev finansieringen henvist til satspuljeforhandlingerne i november/december 2001 - i sig selv en voldsom udskydelse af beslutningstidspunktet i forhold til Centrets videre skbne i 2002. For at fje spot til skade ville skbnen, at der blev udskrevet folketingsvalg i november 2001 med den konsekvens, at satspuljeforhandlingerne blev sat i st i afventning af, at den ny regering fik udarbejdet sin finanslov. Det Centrale Handicaprd har ved adskillige lejligheder gjort regeringen og administrationen opmrksom p det urimelige i denne situation. I en situation, hvor der samfundsmssigt er s meget fokus p handicappedes vilkr i almindelighed og tilgngelighed i srdeleshed, vil det vre et helt forkert signal at sende, hvis ressourceinstitutionen p omrdet nedlgges. Erhvervsminister Bengt Bengtsen har i februar 2002 via medierne udtalt, at regeringen er indstillet p at sikre Center for Tilgngeligheds fremtid. Rdet hber, at sagen om Centrets skbne endelig har fundet en lsning, s Centret kan fortstte arbejdet for at skabe tilgngelighed for handicappede. Standard for tilgngelighed Et arbejde som Det Centrale Handicaprd har forventet sig meget af, er udarbejdelsen af DS 3028 Tilgngelighed for alle, der blev offentliggjort den 1. september 2001. Standarden er udarbejdet som opflgning p „Tilgngelighed for alle - handlingsplan for handicappedes adgang til det fysiske milj". Standarden indledes med en beskrivelse af forskellige handicapgruppers krav til bygninger og det ydre areal. Dernst flger forskellige kapitler med krav til bygninger, der er bne for publikum, boliger, erhvervsbygninger, sommerhuse etc. Disse krav er formuleret som funktionskrav til fx adgangsveje, toiletter og elevatorer. Ofte er funktionskravene suppleret af en vejledende tekst, der uddyber de enkelte krav. I modstning til de tilgngelighedskrav, som findes i Bygningsreglement 1995, der isr er rettet mod bevgelseshandicappede, medtager standarden ogs krav, der tilgodeser fx synshandicappedes srlige behov. Det ser umiddelbart ud til, at "Tilgngelighed for alle" kan vre med til at sikre en positiv udvikling inden for tilgngeligheden til det kommende byggeri, men det forudstter, at standarden fr bindende retsvirkning. Iflge handlingsplanen for handicappedes adgang til det fysiske milj, skulle der i Bygningsreglement 1995 og Bygningsreglement for smhuse henvises til standarden for tilgngelighed. Ved at henvise til standarden i bygningsreglementerne vil standarden opn retskraft. Desvrre har det vist sig, at det nu nedlagte By- og Boligministeriet kun har haft til hensigt at tillgge dele af standarden retskraft. Rdet skrev derfor allerede i 2000 til davrende by- og boligminister og opfordrede hende til at sikre, at hele standarden tillgges bindende virkning. Rdet ikke fet et positivt svar p denne henvendelse. Tilgngelighed p turistomrdet En gren af konomi- og Erhvervsministeriets omrde er turistomrdet, et omrde, som Rdet ogs er opmrksom p. I den forhenvrende regerings turismepolitiske redegrelser r 2000 fremgr det, at et pejlemrke for turistudviklingen er, at Danmark fremstr som en handicapegnet turistdestination, og at der skal tages initiativ til udviklingen af en mrkeordning for tilgngelighed. I april 2001 blev der nedsat en projektgruppe, som fik til opgave at udarbejde et beslutningsgrundlag for at kunne realisere visionerne. I oktober 2001 udkom projektgruppens forslag. Projektgruppen mener, at udformningen af et mrke for tilgngelighed skal best af et symbol, der i en enkel og international forstelig udformning bde kan signalere "tilgngelighedskvalitet" over for forbrugerne og anvendes i virksomhedernes markedsfring. Symbolet skal suppleres med "tilgngelighedsfakta", der i lighed med de eksisterende "varefakta" p forbrugsvareomrdet p en ensartet og systematisk mde beskriver graden og omfanget af tilgngelighed i den pgldende virksomhed. En mrkeordning br ideelt omfatte alle de virksomhedstyper, som n turist benytter i forbindelse med rejse og ophold i Danmark. I frste omgang vil mrkningen dog ikke blive s omfattende, da det er vigtigt, at man er enige om en klar definition for tilgngelig. En sdan standard findes i jeblikket kun i form af DS 3028 Tilgngelig for alle. Denne standard omfatter alle former for bygninger med offentlig adgang samt feriehuse. Det betyder, at en mrkeordning baseret p DS 3028 vil omfatte omrder som indkvartering, bespisning, attraktioner og sevrdigheder og vrige servicevirksomheder som fx trafikterminaler, biblioteker. Projektgruppen anbefaler, at der skal gennemfres et pilotprojekt, som frdigudvikler og afprver de anbefalinger, som er resultatet af projektarbejdet. Endelig foreslr projektgruppen, at relevante danske myndigheder arbejder p, at der i forbindelse med det danske EU-formandskab i 2002 og det officielle handicapr 2003 tages initiativ til udvikling af en flles international mrkeordning med udgangspunkt i rapportens anbefalinger. Der er blevet indget en aftalen om at gennemfre projektet, som forventes afsluttet i begyndelsen af 2003. En rkke virksomheder vil deltage i udviklingen af den ptnkte mrkeordning for tilgngelighed for handicappede og vre med til at afprve ordningen i praksis. Det Centrale Handicaprd flger projektet med interesse. Vejledning om fleksibel byggesagsbehandling I efterret 2001 udsendte det nu nedlagte By- og Boligministerium vejledning om fleksibel byggesagsbehandling. Vejledningen udmnter en rkke anbefalinger om nye procedurer i byggesagsbehandlingen, som fremgr af en betnkning, der er afgivet af udvalget om modernisering af byggesagsbehandlingen. Rdet har i sit hringssvar foreslet, at der i vejledningen ogs anvendes eksempler, hvor reglerne om tilgngelighed inddrages. Der er i vejledningen nvnt eksempler p srligt sagkyndige, som kommunen kan forlange redegrelser eller attestationer fra. Her har Rdet foreslet, at Dansk Center for Tilgngelighed ogs nvnes som srlig sagkyndig. Vejledningen er endnu ikke udsendt, s det vides ikke, om Rdets forslag er medtaget. Forskningsomrdet Flere forskningsenheder og -centre er efterhnden begyndt at producere forskning og udredninger p handicapomrdet. Socialforskningsinstituttet (SFI) har i r gennemfrt en undersgelse om forldre til handicappede brn og deres mde med det sociale system i kommunerne. Amterne og Kommunernes Forskningsinstitution (AKF) har undersgt den amtslige rdgivning p handicapomrdet, som er omtalt andet sted i beretningen. SFI offentliggjorde i r den tredje rbog om virksomhedernes sociale engagement, som udgives frem til 2006. Undersgelsen peger p, at virksomhederne i de sidste to r er blevet bedre til at fastholde syge medarbejdere, hvorimod der ikke er sket de store ndringer i virksomhedernes engagement i forhold til ansttelse af handicappede. SFI har ogs set nrmere p, hvordan Den Sociale Ankestyrelses praksiskoordinering virker, den skaldte benchmarking p frtidspensionsomrdet. Sprgsmlet er, om praksiskoordineringen er med til at sikre en bedre og mere ensartet sagsbehandling, som udjvner forskellene mellem kommunerne. Undersgelsen viser, at praksiskoordinering har en effekt, om end den er meget lille. Praksiskoordinering er et relativt langsigtet virkemiddel, hvor man ikke kan forvente at se store effekter p kort sigt. Derfor er det ogs svrt at se praksiskoordinering som et meget effektivt middel i sikringen af borgernes retssikkerhed. Efter anmodning fra Socialministeriet har SFI undersgt Socialministeriets puljemidler med fokus p, hvilken betydning de sociale puljemidler har for den socialpolitiske udvikling. Undersgelsen blev fremlagt i oktober 2001. P Socialministeriets omrde blev der i 2000 afsat omkring halvanden milliard kroner til forskellige puljer. De sociale puljemidler har ofte til forml at stte udviklings- og forsgsvirksomhed i gang i kommunerne. Undersgelsen viser, at puljemidlerne ikke som udgangspunkt skaber en socialpolitisk udvikling, men er medvirkende til at opprioritere indsatsen for et bestemt omrde og skabe udvikling her. Et problem ved puljefinansierede projekter er, at de ofte stopper, nr puljefinansieringen udlber. Iflge socialcheferne i kommunerne gr dette problem sig isr gldende p handicapomrdet. Der kan derfor vre behov for at tage andre vrktjer i brug for at f kommunerne til lave udviklingsarbejde p handicapomrdet. Det Centrale Handicaprd har ogs drftet SFI's undersgelse af holdninger til handicappede fra november 2000, og hvilke strategiske overvejelser man kan drage af resultaterne, nr det handler om holdningspvirkning. Undersgelsen viser, at integration fremmer positive holdninger over for handicappede. Rdet er enige om, at det er de forskellige handicaporganisationers opgave at vre med til at informere om og synliggre handicappede. Seksuelle overgreb p handicappede Socialt Udviklingscenter SUS har udarbejdet et internationalt litteraturstudie om seksuelle overgreb p mennesker med handicap. Formlet med studiet er at anvende den eksisterende viden fra udlandet til at finde ud af, hvordan seksuelle overgreb kan forebygges. Studiet viser, at handicappede generelt har en forget risiko for seksuelle overgreb. Mennesker med psykisk udviklingshmning udsttes oftere end andre for overgreb. Ofrene er hyppigst unge kvinder. Krnkeren er i 95% af tilfldene en person, som ofret kender, og typisk en mand. En stor del af overgrebene begs af andre mennesker med psykisk udviklingshmning. Familiemedlemmer og personale i servicetilbud er ogs ofte gerningsmnd. Overgrebene anmeldes sjldent til myndighederne. Litteraturstudiet viser samtidig, at kun et ftal af ofrene tilbydes behandling og sttte efter et overgreb. Udviklingshmmede og misbrug Formidlingscenter st har gennemfrt en undersgelse af misbruget blandt udviklingshmmede. Undersgelsen slr fast, at isr alkoholmisbrug er et problem blandt udviklingshmmede, og undersgelsen antyder, at alkoholmisbruget sandsynligvis er strre blandt udviklingshmmede end i befolkningen som helhed. Udviklingshmmede, der har et alkoholmisbrug, er typisk mnd, som bor i egen bolig. rsagen kan vre, at udviklingshmmede i egen bolig er mere udsatte end beboere i bofllesskaber, fordi den socialfaglige sttte ikke er umiddelbart inden for rkkevidde. Behandlingen af denne gruppe misbrugere bestr oftest i antabus ordineret af egen lge, hvorimod amternes behandlingstilbud synes uegnet for udviklingshmmede. Derfor pbegynder Formidlingscenter st et udviklingsarbejde for at kvalificere de eksisterende tilbud om misbrugsbehandling til ogs at rumme gruppen af udviklingshmmede. IT- og teleomrdet P IT- og Teleomrdet har Det Centrale Handicaprd i 2001 fulgt op p sager, som ogs tidligere har vret p dagsordenen. Det vigtigste er her sagen om handicappedes vilkr p teleomrdet, hvor der peges p behovet for en fornyelse af lovgivningen om forsyningspligt. Derudover har Rdet i et hringssvar kritiseret den manglende hjemmel til at krve handicaptilgngelighed i forbindelse med standarderne for elektroniske signaturer. Endelig har Rdet opfordret til, at offentlige myndigheder bliver forpligtet, fx gennem indkbspolitik, til at sikre at deres hjemmesider overholder standarder for tilgngelighed, sledes som EU-kommisionen har lagt op til det i forbindelse med eEuropaplanen. Forsyningspligten til revision I lbet af 2001 har Telestyrelsen offentliggjort resultaterne af en udredning om handicappedes vilkr p teleomrdet. Efterflgende har Forskningsministeriet sendt udredningen til hring med henblik p at ivrkstte politiske initiativer p baggrund af dens konklusioner. Rdet foreslr i sit hringssvar fra juli 2001, at man laver ndringer i lovgivningen om forsyningspligt med udgangspunkt i en ny model for forsyningspligten, som en arbejdsgruppe under De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) har peget p i et notat fra november 2000. P det Centrale Handicaprds mde i september 2001, hvor den davrende forskningsminister Birte Weiss var gst, blev emnet diskuteret. Telestyrelsens udredning konkluderer, at den danske forsyningspligtregulering ikke i tilstrkkeligt omfang sikrer, at handicappedes behov for telekommunikation opfyldes. Forsyningspligtreguleringen sikrer driften af teksttelefontjenesten og en nummeroplysningstjeneste til reduceret pris. Men hvis man ser p de nye teknologier, der er kommet p markedet de senere r, er der ingen eller kun ringe muligheder for at anvende dem for flere handicapgrupper. Udredningen gennemgr endvidere de mder, hvorp handicappedes adgang til telekommunikation fremmes gennem regulering og finansiering, og inddrager i den forbindelse forskellige modeller i de nordiske lande samt USA og England. Standardisering fremhves ofte som en vej frem for at sikre handicappedes adgang til telekommunikation. Udredningen ppeger, at standardisering som oftest er frivillig at flge for producenten, og at et lille land som Danmark ikke har store chancer for at fremme handicappedes adgang til telekommunikation gennem get satsning p standardisering alene. Frst hvis der er en regulering, der foreskriver, at standarderne flges, kan der forventes resultater ad den vej. Notatet fra arbejdsgruppen under DSI konstaterer ligeledes, at den eksisterende forsyningspligtmodel ikke lngere er tilstrkkelig fleksibel og dynamisk til at sikre handicappedes adgang til teleomrdet. Notatet foreslr, at "forsyningspligten p handicapomrdet ophves og erstattes af en ny model, hvor teletjenester til handicappede udliciteres efter at have vret sendt i udbud blandt samtlige teleoperatrer p det danske marked. Tjenesterne skal finansieres solidarisk af samtlige teleoperatrer p det danske marked, s tjenesterne kan leveres til handicappede p samme konomiske vilkr, som tilsvarende ydelser leveres til ikke-handicappede." Det foresls ogs, at modellen skal administreres af en nyoprettet enhed i Telestyrelsen og stttes af et rd, hvor brugerne kan f mulighed for at pvirke enhedens arbejde og prioriteringer. P Det Centrale Handicaprds mde i september 2001 var davrende forskningsminister Birte Weiss som nvnt gst. Hun var positivt indstillet over for at inddrage handicaporganisationernes forslag til en ny ordning, s nye omrder, der er vokset frem ved siden af den almindelige telefoni - bredbnd og trdls teknologi - kan anvendes af handicappede p linie med ikke-handicappede. Hun kunne fortlle, at et embedsmandsudvalg var i frd med at kikke p mulige lovndringer, og at det ville indg i forhandlingerne i lbet af efterret. Folketingsvalget i november 2001 satte imidlertid en stopper for dette. Det bliver spndende at se, hvad den nye regering har tnkt sig at gre for at flge op p det tidligere forlb. Rdet vil arbejde for, at sagen ikke bliver glemt. Elektroniske signaturer Rdet har ved flere lejligheder i hringssvar givet udtryk for, at det lovgrundlag, der skal regulere brugen af elektroniske signaturer, ogs skal tage hjde for, at handicappede skal kunne anvende de nye teknologier. I 2001 har Rdet afgivet hringssvar p tre udkast til bekendtgrelser om sikre signaturgenereringssystemer. Og ligesom tidligere efterlyser Rdet, at der tages hjde for, at systemerne skal kunne anvendes af handicappede. eEuropa 2002 Den flles europiske eEuropa handlingsplan, som s dagens lys i slutningen af 1999, indeholdt ogs et afsnit om handicappedes deltagelse i det moderne e-samfund, hvor ngleordene alle starter med e: e-Businnes, e-Government, e-Learning etc. Afsnittet hed selvsagt eParticipation. Som et led i eEuropaplanen blev det besluttet at arbejde frem mod det ml, at offentlige hjemmesider i medlemslandene var tilgngelige for handicappede inden udgangen af 2001. Dette skulle ske ved, at hjemmesiderne overholdt de retningslinier for tilgngeligt design af hjemmesider, som er udarbejdet i det internationale WAI-initiativ. EU-kommissionen udsendte i september 2001 en meddelelse, som gjorde status og udstak de veje, ad hvilke dette ml kan ns. Rdet ppeger i sit hringssvar vedrrende den danske holdning til meddelelsen, at den foreslede "bne koordinationsmetode" ikke ndvendigvis sikrer, at mlet ns. Det er naturligvis vigtigt, at landende indbyrdes udveksler "best practices" og laver "benchmarking", men det er ogs vigtigt at srge for, at de retningslinier, der er tale om, bliver gjort gldende, s det ikke blot er en frivillig sag, om man vil flge dem. Danske initiativer og retningslinier I Danmark blev der allerede i 1999 udarbejdet statslige retningslinier for hjemmesiders tilgngelighed (et slags "bygningsreglement for hjemmesider") p baggrund af de internationale retningslinier fra WAI. Handicaptilgngelighed indgr som et delkriterium ved det rligt tilbagevendende kvalitetstjek af offentlige hjemmesider "Bedst p Nettet", som blev gennemfrt for frste gang i 2001. Disse initiativer er der grund til at vre stolte over i europisk sammenhng, men samtidig er det vigtigt at arbejde for, at de gode retningslinier bliver gjort mere bindende og forpligtende, end tilfldet er nu. I den sammenhng henviser Rdet til de planer, der har vret fremsat af det tvrgende ministerudvalg p handicapomrdet i redegrelsen „Lige muligheder for Handicappede" fra november 2000. Heri forpligter den davrende regering sig til at sikre, at tilgngelighedshensyn indgr kontraktligt i udbudsforretninger og offentligt indkb, og at der ved offentlige indkb satses p produkter, der opfylder krav om tilgngelighed. Det er iflge Rdet helt oplagt at benytte den offentlige indkbspolitik som lftestang til at sikre, at de IT-produkter (herunder weblsninger), som indkbes af offentlige myndigheder, overholder standarder for tilgngelighed. P web-omrdet kan der i kontrakterne henvises til, at web-stedet skal overholde WAI-retningslinierne, samt at dette skal kunne godtgres. Rdet imdeser med spnding, hvad den nye regering ptnker at gre p dette omrde. Ikke mindst i lyset af de mange projekter, der er sat i gang for at styrke den "digitale forvaltning" i regi af den "digitale taskforce", der i efterret 2001 blev etableret i Finansministeriet. Sundhedsomrdet I disse r er psykiatriomrdet i fokus, og det afspejler sig ogs i Rdets arbejde. Rdet har forsgt at gre opmrksom p behovet for, at der bliver ivrksat forsg med medicinfri afdelinger. Til trods for at bde den davrende statsminister og formanden for Amtsrdsforeningen p jubilumskonferencen om psykiatriens 25 r i amterne udtrykte sig positivt over for forsg med medicinfri afdelinger, er der endnu ikke ivrksat forsg, som kan vre med til at forbedre behandlingstilbudene for psykisk syge. Rdets aktiviteter inden for sundhedsomrdet har samtidig vret prget af en ny overenskomst inden for fysioterapiomrdet, som Rdet mener har nogle uhensigtsmssige konsekvenser for den svre gruppe af handicappede. Endelig foreligger en lnge ventet redegrelse fra Sundhedsstyrelsen om den fremtidige tilrettelggelse af indsatsen i forhold til mennesker med sjldne handicap. Psykiatri I 2001 er der blevet udarbejdet tre rapporter om forholdene inden for psykiatri, herunder en statusrapport. Alle rapporter er udarbejdet af Socialministeriet og Sundhedsministeriet. Rdet blev p sit mde i marts 2001 orienteret om regeringens rlige statusrapport om tilbudene til sindslidende, som er udarbejdet af Sundhedsministeriet og Socialministeriet. Rdet mener, at psykiatriomrdet er et glimrende eksempel p et omrde, hvor der har vret en positiv udvikling, fordi de ndvendige midler er til stede. Staten, amter og kommuner har vret enige om, at der skal gres en indsats. Der er dog fortsat store problemer inden for brne- og ungdomspsykiatri, bl.a. p grund af mangel p uddannet personale. Rdet mener, at udviklingen inden for psykiatriomrdet kan tjene som en slags model for, hvordan det gennem en bevidst indsats kan lade sig gre at udvikle et omrde i en positiv retning. Statusrapporten ser tilbage p udviklingen i tilbudene til sindslidende over en seksrig periode fra 1993-1999. Baggrunden for den positive udvikling p psykiatriomrdet er bl.a. de midler, som psykiatriaftalerne af hhv. april 1997 og juni 1999 har skaffet til omrdet samt Socialministeriets botilbudspulje. Kommuner og amter har ogs bidraget til opfrelsen af nye botilbud med belb svarende til Socialministeriets botilbudspulje. Statusrapporten indeholder et omfattende talmateriale, som belyser udviklingen inden for psykiatriomrdet. Fx er antallet af enestuer p de psykiatriske afdelinger og antallet af botilbudspladser steget langt mere end, hvad der var aftalt. Ved udgangen af 1999 var der lidt over 4.000 sindslidende brugere af sttte- og kontaktpersonsordningen, hvilket svarer til forventningerne. Der mangler endnu at blive etableret 70 pladser til psykisk skrbelige brn og unge, fr psykiatriaftalens ml er net. Den anden rapport, som ogs udkom i 2001 er: "Udredning af tilbudene til psykisk svage brn og unge i undervisnings- og socialsektoren og samspillet med sundhedssektorens tilbud", som er udarbejdet af en bredt sammensat arbejdsgruppe under Sundheds- og Socialministeriet. Arbejdsgruppen havde til opgave at se p sammenhngen i tilbudene p tvrs af sektorerne. Arbejdsgruppen anbefaler bl.a., at udbygningen af kapaciteten inden for brne- og ungdomspsykiatri fortstter, jf. psykiatriaftalen for 2000-2002, og at der sikres formelle samarbejdsstrukturer i amter og kommuner og mellem amter og kommuner, ved at der oprettes tvrsektorielle koordinationsgrupper. Udvalget anbefaler ogs, at der lokalt udarbejdes beskrivelser af tilbudene inden for de forskellige sektorer, og at der udvikles informationsnetvrk og en tovholderfunktion mellem sektorerne. Amter og kommuner opfordres til i 2002 at lave en status over, hvordan de har fulgt op p udvalgets anbefalinger for at forbedre indsatsen for psykisk svage brn og unge. Den tredje rapport "Rapport fra Udvalget vedr. samspil mellem tilbudene i psykiatrien og socialpsykiatrien" er ogs udarbejdet af Sundhedsministeriet og Socialministeriet i maj 2001. Et bedre samspil mellem de to sektorer skal sikre et bedre forlb for den enkelte sindslidende og fremme en kvalitetsmssig bedre og mere effektiv brug af ressourcerne p omrdet. I dag er samarbejdet mellem amter og kommuner meget forskelligt organiseret. Udvalget foreslr bl.a., at der udarbejdes et flles vrdigrundlag for den samlede offentlige indsats for sindslidende, og at der gennemfres tiltag, som kan styrke samarbejdskulturen p tvrs af sektorer og faggrnser. Endvidere foresls det, at brugen af praksiskonsulenter p psykiatriomrdet udbredes til hele landet, at der gennemfres erfaringsopsamling vedrrende brugen af forskellige handleplaner og behandlingsplaner mv., at amter og kommuner aktivt inddrager reprsentanter for de sindslidende og prrende ved den lokale planlgning af indsatsen, at amterne sikrer lettere adgang til hjlp og sttte i aften- og nattetimerne, og at der p alle niveauer sker en strre inddragelse af andre myndigheder og sektorer, fx uddannelses-, beskftigelses- og boligsektoren. Medicinfri behandling til sindslidende Det er Det Centrale Handicaprds holdning, at det som en naturlig del af handicappedes rettigheder br vre muligt at bestemme over egen behandling. Rdet ppegede dette i 1998 og igen p et mde i marts 2001, da det kunne konstateres, at der ikke som anbefalet var blevet ivrksat forsg med medicinfri afdelinger. I forbindelse med at lov om frihedsbervelse og anden tvang i psykiatrien blev revideret i 1998, blev det i bemrkningerne til lovforslaget anfrt, at der ville blive ivrksat en undersgelse af muligheden for at etablere forsg med medicinfri afdelinger. Forslaget blev indfjet efter langvarigt pres fra brugerorganisationerne og Det Centrale Handicaprd. Sundhedsstyrelsen fremlagde i august 1998 en faglig redegrelse, som anbefaler, at der af hensyn til den generelle forbedring af behandlingstilbudene til psykiatriske patienter i Danmark etableres forsgsafsnit med henblik p medicinfri behandling. Siden fremlggelsen er der imidlertid ikke sket noget. Selvom der i Psykiatrilovsaftalen for 2000-2002 er afsat i alt 750 mio. kr. til udbygning af social- og sundhedssektoren. Rdet skrev i marts 2001 til den davrende sundhedsminister Arne Rolighed og opfordrede til, at der hurtigst muligt blev taget initiativ til at ivrkstte forsg med medicinfri behandling. Han betoner i sit svar til Rdet i juni 2001, at redegrelsen ogs indeholder en rkke forbehold og henviser til, at amterne er i gang med overvejelser om at indlede forsg om medicinfri behandling. Der er indtil videre ikke kommet noget ud af disse overvejelser. Vederlagsfri fysioterapi Det Centrale Handicaprd besluttede p sit mde i juni 2001 at skrive til den davrende sundhedsminister Arne Rolighed og gre opmrksom p, at en stor gruppe af svrt handicappede med den nye overenskomst vil f kvaliteten af deres behandling forringet. Den nye overenskomst p fysioterapiomrdet, som trdte i kraft 1. juni 2001, medfrer at den hidtidige skaldte modulbaseret honorering erstattes af et konsultationshonorar. Aftalen betyder, at den tidsafhngige honorering erstattes med en stort set fast takst svarende til tre eller fire moduler, uanset om der ydes, hvad der tidligere svarende til tre, fire eller seks moduler. For de fysioterapeuter, som har mange tidskrvende patienter, vil det blive mindre fordelagtigt at behandle disse patienter. Rdet frygter, at konsekvensen vil blive, at nogle fysioterapeuter fravlger nogle af de mere tidskrvende patienter for at undg et indtgtstab. Den davrende sundhedsminister svarer Rdet i oktober 2001, at han er blevet orienteret om, at overenskomstparterne p et mde har aftalt at se nrmere p sagen, og at parterne er indstillet p at indg de forndne aftaler om srlige honorarer, hvis det viser sig, at der er behov for det. Sjldne handicap - indsatsen i sygehusvsenet I slutning af 2001 kunne Sundhedsstyrelsen endelig offentliggre den lnge ventede redegrelse: "Sjldne handicap. Den fremtidige tilrettelggelse af indsatsen i sygehusvsenet". Formlet med redegrelsen er at ge kvaliteten af den behandling, der tilbydes patienter med sjldne handicap. Redegrelsen indeholder forslag til organisation af undersgelse, behandling og kontrol af sjldne handicap. Problemet med omrdet er bl.a., at de enkelte handicapgrupper er s sjldne og komplicerede, og at kendskabet til det enkelte handicap ofte er begrnset p grund af dets sjldenhed. Kendetegnende for denne gruppe er ogs, at de ofte svre og medfdte handicap krver langvarig eller livsvarig behandling og sttte fra bde sundheds-, social- og undervisningssektoren. Det stiller krav til en velkoordineret og tvrfaglig indsats. Redegrelsen forholder sig alene til indsatsen inden for sygehusvsenet. Blandt de centrale anbefalinger er for det frste, at der skal ske en bedre organisering i form af sammenhngende veltilrettelagt patientforlb med veldefinerede opgave- og ansvarsforlb. I den forbindelse skal der bl.a. udarbejdes en behandlingsplan for indsatsen. For det andet opfordres der til, at behandlingen af de specifikke sjldne handicap samles ved to landsdelssygehuse bl.a. med henblik p at opbygge og videreudvikle srlig viden, erfaring og ekspertise. For det tredje opfordres der til, at der foretages en systematisk registrering af oplysninger med henblik p indsamling af viden. For det fjerde opfordres der til, at der er en ansvarlig amtslig sygehusafdeling p basisniveau, der kan varetage funktionen som den hjtspecialiserede enheds lokale samarbejdspartner. Endelig indeholder redegrelsen forslag til et referenceprogram samt anbefalinger inden for 11 sjldne handicapgrupper. Arbejdsgruppen bag redegrelsen anbefaler ogs, at Sundhedsstyrelsen nedstter en flgegruppe, som skal overvge udviklingen og udbygningen p omrdet og tage relevante opflgende initiativer. Justitsomrdet Inden for det retslige omrde har Det Centrale Handicaprd vret optaget af en diskussion om, hvorvidt der br etableres en FN-konvention p handicapomrdet. De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) og Rdet har opfordret Udenrigsministeriet til en aktiv dansk sttte. En alvorlig forbrydelse beget af en psykisk udviklingshmmede mand aktiverede en diskussion i Rdet om straffeloven og tidsubestemte domme. Fra Standardregler til konvention? Gennem de seneste r har der vret en stadig mere intens diskussion om, hvorvidt tiden er inde til at supplere FN's Standardregler om lige muligheder for handicappede med en egentlig FN-konvention som internationalt trkdyr p handicapomrdet. DSI henvendte sig derfor i juli 2000 til udenrigsministeren med nsket om, at Danmark arbejder aktivt for en konvention p handicapomrdet. Davrende udenrigsministeren Niels Helveg Petersen vendte i juli 2000 tilbage med besked om, at han i efterret 2000 vil tage initiativ til et mde herom med de relevante parter - herunder Det Centrale Handicaprd. Et sdan mde har endnu ikke vret afholdt. DSI og Rdets formand har benyttet mellemtiden til at drfte, hvordan et dansk initiativ evt. kunne se ud, hvis det skulle kunne promoveres af DSI og Rdet i fllesskab. P et mde mellem DSI og Rdets formand i maj 2001 var der enighed om at opfordre Udenrigsministeriet til at sttte tanken om en handicapkonvention - gerne allerede i forbindelse med generalforsamlingen i 2001. P mdet var der ligeledes enighed om, at det ikke vil vre hensigtsmssigt at foresl en egentlig og fuldt udbygget konvention i frste omgang. I stedet blev der p mdet talt om en pragmatisk konvention, dvs. en konvention, som alene holder sig til at fastsl og bekrfte rettigheder til handicappede, som allerede er nedlagt i andre dokumenter - fx menneskerettighedskonventionen, brnekonventionen og FN's Standardregler. En sdan "pragmatisk konvention" ventes - set i forhold til en egentlig konvention - at kunne f en vsentlig lettere gang p jorden og vre med til at bane vejen for en efterflgende og mere omfattende konvention. Anbefalingen af en aktiv dansk sttte til en handicapkonvention er naturligvis under forudstning af, at der blandt de internationale handicaporganisationer er absolut enighed om, at en konvention er det rigtige og nskede instrument. Psykisk udviklingshmmede lovovertrdere I Det Centrale Handicaprd beretning for 2000 findes en beskrivelse af et mindre gennembrud i forhold til mere ligestilling af psykisk udviklingshmmede lovovertrdere. En undersgelse fra Center for Ligebehandling af Handicappede i 1996 viste, at psykisk udviklingshmmede lovovertrdere var underlagt retslige foranstaltninger i urimelig lang tid set i forhold til karakteren af den begede lovovertrdelse. Undersgelsen gjorde Rdet opmrksom p, at der var et alvorligt ligebehandlingsproblem med retssystemets behandling af psykisk udviklingshmmede lovovertrdere. I 2000 blev den problemstilling behandlet i Straffelovrdet, og Det Centrale Handicaprd havde foretrde for justitsministeren. Der blev vedtaget et lovforslag, som er en forbedring, men som efter Rdets opfattelse slet ikke var vidtgende nok. Problemet er, at psykisk udviklingshmmede lovovertrdere tidligere blev idmt helt tidsubestemte behandlingsdomme, og disse domme blev oftest frst ophvet efter meget lang tid set i forhold til, hvilken forbrydelse den dmte havde beget. Efter lovndringen i 2000 blev der sat nogle tidsfrister som udgangspunkt for varigheden af en foranstaltning med mulighed for forlngelse. Rdet tog sagen op igen i 2001 p en meget tragisk baggrund. Der blev beget en meget alvorlig forbrydelse af en udviklingshmmet mand i forret 2001. Ikke alene var forbrydelsen en af de vrste, der kan begs, men manden var p det tidspunkt, hvor han begik forbrydelsen allerede underlagt en behandlingsdom. Den konkrete sag blev omtalt indgende i alle medier, og der var ogs et strkt fokus p, hvad det betd, at forbryderen var psykisk udviklingshmmet og underlagt retslige foranstaltninger i forvejen. I sin behandling af sagen p Rdsmdet i juni 2001 understregede Rdet, at der ikke var tale om at tage den konkrete sag op til behandling. Men med Rdets store grad af involvering i de lempelser, der skete i lovgivningen, var det vigtigt at f lejlighed til at diskutere den omtale, der havde vret i forbindelse med den konkrete sag, herunder af lovndringen, som blev udpeget til vre en del af rsagen til, at forbrydelsen kunne ske. Samtidig havde Socialministeriet sat en udredning i gang af hele omrdet omkring psykisk udviklingshmmede lovovertrdere. P baggrund af drftelsen skrev Rdet til justitsministeren, at man bakkede op om de ndringer af straffeloven, som blev gennemfrt i 2000, og at Rdet ogs fortsat var indstillet p et samarbejde om yderligere ligebehandling af psykisk udviklingshmmede lovovertrdere. Justitsministeren takkede for Rdets opbakning, men oplyste ogs, at der ikke var planer om at ndre den del af straffeloven igen, hverken i den ene eller den anden retning. Til socialministeren anbefalede Rdet, at den igangstte udredning ogs skulle omfatte sprgsmlet om perspektiverne i det behandlingssigte, der ligger i en behandlingsdom. Derudover anbefaler Rdet, at udredningen inddrager ligebehandlingsperspektivet og ser p behandlingen af psykisk udviklingshmmede lovovertrdere i forhold til, hvordan ikke-psykisk udviklingshmmede lovovertrdere behandles og agerer i ellers tilsvarende sager. Socialministeriet har svaret, at behandlingsperspektivet er en del af udredningen, men at sammenligningen med normalomrdet - kriminelle der ikke er psykisk udviklingshmmede - ikke er indtnkt i udredningen fra begyndelsen, og da det vil blive en meget stor opgave at lgge ind i udredningen efterflgende, er det tvivlsomt, om det aspekt vil kunne belyses srlig grundigt. Fra vores egen verden Rdet holder fire mder rligt i hhv. marts, juni, september og december mned. Mderne i marts, juni og december er af ca. 31/2 times varighed, hvorimod mdet i september er et heldagsmde. Ministerbesg og andre gster I 2001 havde Det Centrale Handicaprd besg af to ministre: Trafikminister Jacob Buksti (S) besgte Rdet i marts, og IT- og forskningsminister Birte Weiss (S) besgte Rdet i september. Forsker ved Socialforskningsinstituttet Pernille Hohnen besgte Rdet i juni mned, hvor hun fortalte Rdet om konklusionerne i Socialforskningsinstituttets rapport: "Fleksjob - En vej til et rummeligere arbejdsmarked?". Rdet havde p mdet i december besg af Centerleder Per Holm fra Socialt Udviklingscenter SUS, som fortalte om udviklingsarbejdet p bosteder og evalueringsmodel for kvalitetsudvikling "KUBI - KvalitetsUdvikling gennem BrugerIndflydelse". Temadrftelser P septembermdet havde Det Centrale Handicaprd en temadrftelse om handicap, medicinsk teknologi og etik. Temadrftelsen blev indledt med et oplg ved formand for Etisk Rd, Erling Tidemann. P baggrund af drftelsen blev det besluttet, at Rdet i 2002 skal udarbejde et refleksionspapir om etik og handicap med skitsering af de forskellige problemstillinger. Rdets sekretariat og sekretariatsbetjeningen I fortsttelse af overgangen til elektronisk dokumenthndtering, der blev etableret 1. september 2000, er materiale i papirform til Det Centrale Handicaprd blevet parallelt distribueret elektronisk til medlemmer og srligt sagkyndige i Rdet, der mtte nske det fra og med septembermdet. Det materiale der omfattes er: - Indkaldelser og dagsordener - Mdematerialer med dagsordenspunkter i form af sagsfremstillinger - Bilag til dagsordenspunkter og bilag, der udsendes mellem mderne (rapporter, no- tater, hringssvar og rdskorrespondance) - Referater af rdsmderne Nr det endelige referat foreligger, bliver dette samt det materiale, der i vrigt er udsendt til Det Centrale Handicaprd gjort offentligt tilgngeligt p Rdets hjemmeside www.dch.dk, hvor der er tre forskellige indgange: - Referat af Rdsmderne - Bilagsoversigt, nummereret fortlbende (datoorden) - Emneorienteret, ordnet efter grupperne i Rdets journalplan Nogle bilag vil vre offentligt tilgngelige for alle, der besger hjemmesiden, hvor materialet er til rdighed som tekstindhold og i Word-format. Dog kan der vre ophavsretsregler, der gr, at nogle bilag ikke m stilles til rdighed for den brede offentlighed. Publikationer udgivet i 2001 Det Centrale Handicaprds publikationer udleveres gratis ved henvendelse til Rdet (fs ogs p bnd og diskette) og kan hentes p Rdets hjemmeside www.dch.dk. Tyrkisk udgave af: Ret til hjlp for alle - En pjece om handicapkompenserende ydelser i de sociale love Den tyrkiske udgave af pjecen er et led i Rdets arbejde med Stafet 2000 fra Nvnet for Etnisk Ligestilling. Pjecen, der blev trykt i et oplag p 1500, blev udsendt til kommuner, amter, organisationer mv. i maj 2001. Handicap og ligebehandling - et refleksionspapir P Rdets arbejdsprogram i 2000 var en afklaring af begreberne handicap og ligebehandling. Refleksionspapiret er et bidrag til diskussionen om udviklingen af de to begreber og blev udsendt juli 200l i et oplag p 500, og igen i oktober 2001 i 2. oplag p 1000. Fleksjob Pjecen om fleksjob, som er udarbejdet i samarbejde med Socialministeriet, udkom i 9. udgave i juli 2001, og med 10. udgave i september 2001 er pjecen nu udkommet i et samlet oplag p 360.000. Beretning Iflge forretningsordenen for Det Centrale Handicaprd skal sekretariatet efter Rdets direktiv udarbejde en beretning om Rdets virksomhed hvert r. Beretningen sendes til socialministeren og offentliggres efter aftale med Socialministeriet. Beretningen for 2000 udkom i marts 2001 i et oplag p 1.800. Nyhedsbreve I 2001 udkom Rdets nyhedsbreve i januar og april i et oplag p 1200. P Rdsmde nr. 2/2001 blev det som en flge af den gede elektroniske information til offentligheden om Rdets arbejde besluttet, at Rdets nyhedsbrev "HandicapRd" ikke lngere skulle udkomme. Til gengld vil Center for Ligebehandling af Handicappedes nyhedsbrev "Lighedstegn" stte get fokus p Rdets arbejde, og det tilstrbes, at "Lighedstegn" udkommer i forlngelse af mderne i Rdet, s de seneste nyheder og beslutninger fra Rdets mder kan komme med. Det fusionerede "Lighedstegn" udkom i oktober og december i oplag p 2400. Hringssvar Rdets hringssvar p lovforslag fra Folketinget, som Rdet fr til hring, kan lses p Rdets hjemmeside www.dch.dk i oversigten over udsendte bilag. Rdets medlemmer 2001 Iflge Socialministeriets bekendtgrelse nr. 988 af 11. december 1997 om et Centralt Handicaprd 1 virker Handicaprdet for en firerig periode fra 1. juli i ret efter kommunalvalget, dog sledes at medlemmerne fungerer, indtil nyt medlem udpeges. Formanden og de 14 medlemmer udpeges af socialministeren, de 14 medlemmer efter indstilling fra nedennvnte organisationer, ministerier og kommuner. Rdets medlemmer og srligt sagkyndige, der er beskikket for perioden 1. juli 1998 til udgangen af juni 2002, er flgende: Formand Fhv. finans- og socialminister Palle Simonsen Nstformand Direktr for Landsforeningen LEV, John Mller, udpeget som personligt medlem Medlemmer De Samvirkende Invalideorganisationer: Formand for De Samvirkende Invalideorganisationer, Stig Langvad Formand for Danske Dves Landsforbund, Knud Sndergaard Medlem af Nyreforeningen, Willy Jagd Jensen, afgik ved dden december 2001 den 21. januar 2002 efterfulgt af Formand for Danmarks Psoriasisforening, Ulla Gel Nstformand i Landsforeningen for Laryngectomerede, Gudrun Mrup Udviklingschef i Muskelsvindfonden, Jrgen Lenger Formand for Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesramte, Holger Kallehauge Direktr for Damp-foreningen, Birgit Christiansen Indstillet af Amtsrdsforeningen: Amtsborgmester Sren Eriksen, Vestsjllands Amt Indstillet af Kommunernes Landsforening: Borgmester Anny Winther, Stvring Kommune Indstillet af Kbenhavns og Frederiksberg Kommune: Socialudvalgsformand Lilian Nilsson, Frederiksberg Kommune Indstillet af Beskftigelsesministeriet: Specialkonsulent Elsebeth Foged, Beskftigelsesministeriets 4. kontor Indstillet af Socialministeriet: Afdelingschef Grethe Buss Indstillet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet: Kontorchef Sren Hansen Thomsen, Indenrigs- og Sundhedsministeriets 3. kontor Indstillet af Undervisningsministeriet: Konstitueret kontorchef Erik Thorsen, Uddannelsesstyrelsen Srligt sagkyndige Boligforhold: Kontorchef Ella Blousgaard, Det tidligere By- og Boligministeriet nu Erhvervs- og Boligstyrelsen Trafikforhold: Kontorchef Helga Theil Thomsen, Trafikministeriets planlgningsafdeling fratrdt den 16. januar 2001 og efterfulgt af Kontorchef Dorthe Nhr Pedersen, Trafikministeriets planlgningsafdeling fratrdt den 21. januar 2002 og efterfulgt af Kontorchef Torkil Eriksen, Trafikministeriets planlgningskontor Kultur: Afdelingschef Lene Witte, Kulturministeriet fratrdt den 28. marts 2001 og efterfulgt af Ekspeditionssekretr Rosa Cedermark, Kulturministeriet Kommunikation: Kontorchef Jette Plenge Jakobsen, Telestyrelsen, Ministerium for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Tvrsektoriel sagkundskab i forskning: Professor, dr.med. Thomas Sinkjr, Center for Sansemotorisk Interaktion, Aalborg Universitet Sekretariatet Sekretariatsfunktionen varetages af Center for Ligebehandling af Handicappede Sekretariatschef Mogens Wiederholt Sekretariatskoordinator Lise Holten ansat den 1. marts 2001. Bekendtgrelse om et Centralt Handicaprd Socialministeriets bekendtgrelse nr. 988 af 11. december 1997 I henhold til 87, stk. 2, i lov nr. 453 af 10. juni 1997 om retssikkerhed og administration p det sociale omrde faststtes flgende: 1. Socialministeren nedstter et Centralt Handicaprd, der rdgiver i handicapsprgsml. 2. Rdet bestr af 1 formand og 14 medlemmer, der udpeges af socialministeren. 7 medlemmer udpeges efter indstilling fra De Samvirkende Invalideorganisationer, 1 medlem efter indstilling fra Amtsrdsforeningen, 1 medlem efter indstilling fra Kommunernes Landsforening, 1 medlem efter indstilling fra Kbenhavns og Frederiksberg kommuner, 1 medlem efter indstilling fra Undervisningsministeriet, 1 medlem efter indstilling fra Sundhedsministeriet, 1 medlem efter indstilling fra Arbejdsministeriet og 1 medlem efter indstilling fra Socialministeriet. Stk. 2. Til sttte for Handicaprdets arbejde udpeger socialministeren endvidere srligt sagkyndige med sagkundskab vedrrende boligforhold, trafikforhold, kultur, kommunikation og tvrsektorial sagkundskab i forskning. Stk. 3. Socialministeren kan herudover udpege personlige medlemmer af Rdet. Stk. 4. Handicaprdet virker for en 4-rig periode fra 1. juli i ret efter kommunalvalget, dog sledes, at medlemmerne fungerer, indtil nyt medlem udpeges. 3. Det phviler Handicaprdet at flge og vurdere vilkrene i samfundet for personer med handicap, herunder p det forebyggende omrde. 4. Folketinget og ministrene kan rdfre sig med Handicaprdet i alle anliggender af generel karakter, der har betydning for vilkrene i samfundet for personer med handicap. Stk. 2. Med henblik p at sikre, at rimelige hensyn til personer med handicap tilgodeses i samfundets planlgning, kan centrale offentlige myndigheder rdfre sig med Handicaprdet i anliggender, der berrer levevilkrene for personer med handicap. Stk. 3. Handicaprdet kan selv tage initiativ og fremstte forslag til ndringer p de nvnte omrder. 5. Socialministeren faststter Rdets forretningsorden og stiller den forndne sekretariatsmssige bistand til rdighed. 6. Bekendtgrelsen trder i kraft den 1. juli 1998. Socialministeriet, den 11. december 1997 Karen Jespersen / Birgit Elvang Socialmin. j.nr. 7.kt.,j.nr. 0610-6