Udgiver Det Centrale Handicaprd Bredgade 25, opg. F, 4. sal 1260 Kbenhavn K Tlf.: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10 82 Teksttelefon: 33 11 10 81 Mail: dch@dch.dk Hjemmeside: www.dch.dk Beretningen udgives ogs p bnd og diskette. Den kan desuden hentes p Rdets hjemmeside. Redaktion: Sekretariatschef Mogens Wiederholt (ansvarshavende) Sekretariatskoordinator Lise Holten Informationsmedarbejder Casper Hollerup Februar 2003 Oplag: 2000 ISBN 87-90985-18-4 ISSN 1395-4660 Foto af nskebrnd p forsiden: Scanpix/Johnr Tryk: Scanprint a/s Indholdsfortegnelse fra trykt udgave: Forord 7 Handicapr 2003 9 Et skridt tilbage? 13 Afvikling af institutionerne 16 Udlandsophold 20 Boliger til handicappede 22 Mod en FN-konvention 25 Myndighedsomrder 27 Det sociale omrde 27 Arbejdsmarkedet 31 Kultur 35 Trafik 36 Uddannelse 38 konomi og erhverv 41 Forskning 43 EU 45 IT og tele 47 Sundhed 49 Justitsomrdet 53 Fra vores egen verden 55 Rdets medlemmer 2002 57 Bekendtgrelse om et Centralt Handicaprd 58 Forord Ambitionsniveauet skal vre hjere Af Palle Simonsen Formand for Det Centrale Handicaprd "Jeg kan nsten glemme, at jeg sidder i krestol. Lige indtil jeg kommer til et nyt sted." Sdan skrev en yngre kvinde med sclerose i en kronik i Berlingske Tidende i sommeren 2002. Det er et udsagn, som i alt dets enkelthed gr lige til benet af det, der er s vigtigt at f slet fast i den handicappolitiske diskussion: Handicappet bor ikke i den enkelte. Handicappet er ikke noget, man er, men noget der pfres en udefra. Der, hvor omgivelserne er tilgngelige og holdningerne indrettet efter, at her lever og bor et menneske, som har en funktionsnedsttelse, der er der ikke noget handicap. Frst nr man kommer til "et nyt sted", bliver det at vre fx i krestol til et handicap. Derfor er tilgngelighed s vigtigt. Tilgngelighed er nglen til det, det hele handler om, nemlig ligebehandling. Og med tilgngelighed forsts ikke blot tilgngelighed for krestolsbrugere til det fysiske rum, men tilgngelighed i ordets bredeste og mest omfattende betydning. Alts ogs tilgngelighed til uddannelse, arbejde, tjenester og serviceydelser, tilgngelighed til information ja, kort sagt tilgngelighed til et godt liv p lige fod med alle andre mennesker. Hidtil har vi i Danmark ikke formet at lfte den opgave godt nok. Rapport p rapport herunder ikke mindst ti rs dokumentation fra Center for Ligebehandling af Handicappede har blotlagt det ene omrde efter det andet, hvor vi forskelsbehandler eller ligefrem diskriminerer mod handicappede, uden det har frt til de ndvendige ndringer. Det er stadig stort set umuligt at finde en tilgngelig helseklinik, den ny Metro installerer billetautomater, som ikke kan benyttes af blinde og svagsynede. Offentlige myndigheder installerer nye administrative edb-systemer, som gr det umuligt at anstte handicappede. Dansk Standard udarbejder en flot standard for tilgngelighed (DS 3028), men myndighederne vil ikke bruge den i lovgivningen, og Danmark beder om udsttelse for gennemfrsel af EU's direktiv om ikke-diskrimination af handicappede p arbejdsmarkedet. Er det sdan, vi forestiller os, at vi skal fejre Det Europiske Handicapr 2003? Nej vel. Den kendsgerning, at 2003 er udnvnt til Handicapr, skal bruges til en ny start. Det Centrale Handicaprd forventer, at 2003 vil blive brugt af svel regeringen som de kommunale myndigheder til at lfte ambitionsniveauet i handicappolitikken. Regeringen har med "Handlingsplan for handicapomrdet" tematiseret en stor del af de handicappolitiske problemstillinger, Rdet har peget p over for regeringen. Men handlingsplanen giver meget f bud, nr det glder de konkrete og prcise initiativer, som skal realisere de overordnede temaer. Det Centrale Handicaprd opfatter derfor handlingsplanen som en skitse, der i den kommende tid skal konkretiseres og prciseres for s vidt angr konkrete midler og initiativer. Det Centrale Handicaprd forventer, at svel det tvrministerielle udvalg p handicapomrdet som de enkelte ministerier tager initiativ til drftelser med Rdet og handicaporganisationerne om, hvilke initiativer der skal tages for at leve op til handlingsplanens overskrifter. Skal handlingsplanen ogs blive en handlingsplan af gavn, m der opstilles prcise mlstninger p kort, mellemlangt og langt sigt, som skal kunne evalueres. Det glder handlingsplanen som helhed og det glder de enkelte aktiviteter i planen. Det er ndvendigt, hvis handlingsplanen skal have nyttevrdi for de 500.000 mennesker med et handicap, som har set frem til denne plan. Handicapr 2003 Det Europiske Rd traf p sit mde den 3. december 2001 endelig beslutning om at gre 2003 til Europisk Handicapr. I februar 2002 anmodede socialminister Henriette Kjr Det Centrale Handicaprd om at varetage opgaven som nationalkomite for den danske del af det Europiske Handicapr. Rdet blev til opgaven som Nationalkomite suppleret med en reprsentant fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO). Nationalkomiteen har dels formuleret en overordnet mlstning for Handicapret, dels udpeget de hovedtemaer, som skal vre gennemgende i ret: Synliggrelse og fokusering Det overordnede forml med Handicapret er at udvikle og styrke handicappedes integration, dialogen mellem handicappede og ikke-handicappede samt forbedre handicappedes ligebehandling i samfundet. Det helt afgrende forml med handicapret er derfor at synliggre og stte fokus p handicappedes liv og vilkr over for det store flertal af danskere, som ikke er handicappede. Men synlighed gr det ikke i sig selv. Synlighed er forudstningen, men ikke mlet. Derfor skal handicapret ogs bruges som afst for nye konkrete politiske initiativer, som forbedrer handicappede menneskers ligestilling i det danske samfund. Politiske initiativer Overordnet har Nationalkomiteen for Handicapret peget p fire hovedomrder, hvor der br tages nye initiativer i lbet af ret: Brugerinddragelse Handicappede skal generelt inddrages langt mere i de processer, som pvirker deres egen hverdag. Det glder den overordnede politiske beslutningsproces lokalt og regionalt. Og det glder sagsbehandlingen i ens egen konkrete sag. Tilgngelighed Samfundet m helt generelt og inden for stort set alle samfundssektorer gre en ekstra indsats for at sikre, at der er fuld og lige adgang for mennesker med handicap. Det glder uddannelse, befordring, information, boliger og andre bygninger. Arbejde Beskftigelse er den sikreste og mest effektive vej til integration og ligevrd. Derfor er det helt afgrende, at vi fr gjort noget effektivt ved den voldsomme arbejdslshed, der findes blandt handicappede. Indsatsen skal primrt vre rettet mod beskftigelse p det ordinre arbejdsmarked og rumme nye kompenserende foranstaltninger samt pvirke arbejdsgiveres og kollegers holdninger til mennesker med handicap. Kampen om arbejdsmarkedet udkmpes imidlertid ikke alene fra job til job - den begynder allerede i uddannelsessektoren. Skal handicappede have adgang til arbejde, skal vi frst sikre adgang til uddannelse. Teknologi og hjlpemidler Skal vi realisere drmmen om ligebehandling af handicappede, s er det helt uomgngeligt, at vi inddrager den nyeste teknologi . Den nye informationsteknologi bner mulighed for udvikling af hjlpeforanstaltninger, som vi i dag drligt nok tr drmme om: Tekstning via talegenkendelse, stemmestyrede computere til kommunikationshandicappede etc. Vi skal sikre, at de almindelige borgerrettede teknologier, vi anvender, er indrettet, s de ogs kan bruges af handicappede. Det er ikke et Handicapr vrdigt, at man bner en ny Metro, hvis billetautomater bygger p en teknologi, som ikke kan bruges af blinde og mange krestolsbrugere. nsker til Handicapret Regeringen offentliggjorde "Handlingsplan for handicapomrdet" i forbindelse med den officielle bning af Handicapret i februar 2003. For at hjlpe processen p vej har Det Centrale Handicaprd i september 2002 fremsendt en lang "nskeseddel" til regeringens tvrministerielle handicapudvalg, som er ansvarlig for udformningen af handlingsplanen. nskesedlen er omfattende, men Rdet lagde isr vgt p: - En langsigtet handlingsplan, som sikrer fuld fysisk tilgngelighed til eksisterende bygninger ved at opstille en strategi for bde vrktjer, finansiering og mlstninger for det korte, mellemlange og lange sigte. - Et strategioplg med tilhrende handlingsplaner, som sikrer handicappede lige adgang til alle dele af den kollektive befordring og de terminalbygninger, som knytter sig hertil. Herunder ogs en revision og opdatering af de nu ti r gamle regler om individuel befordring. - Et politisk initiativ, som sikrer, at der etableres lokale handicaprd eller andre tvrgende dialogfora mellem de lokale myndigheder og brugerorganisationerne i kommunen. - En tilbundsgende analyse af handicappedes beskftigelsessituation med det forml at skabe det forndne vidensgrundlag for nye initiativer, der kan skaffe handicappede beskftigelse p ordinre vilkr. - En endelig lsning p handicappede studerendes forsrgelsesproblem, s handicappede kan studere p SU - ikke p revalidering. - Specialpdagogisk bistand i alle de uddannelser, hvor det endnu ikke findes, herunder ikke mindst p voksen- og efteruddannelsesomrdet. Regeringens handlingsplan Regeringen fremlagde som bebudet sin handlingsplan for handicapomrdet i forbindelse med bningen af Handicapret den 5. februar 2003. P det tematiske plan er handlingsplanen i god overensstemmelse med Rdets nsker. De hovedtemaer, Rdet har nsket prioriteret, er i vid udstrkning reflekteret i handlingsplanen. Men handlingsplanen lider imidlertid under en meget lav konkretiseringsgrad, nr det glder de konkrete og prcise initiativer, som skal realisere de overordnede temaer. Det Centrale Handicaprd opfatter derfor handlingsplanen som en skitse, der i den kommende tid skal konkretiseres og prciseres for s vidt angr konkrete midler og initiativer. Det er Det Centrale Handicaprds forventning, at svel det tvrministerielle handicapudvalg som de enkelte ministerier tager initiativ til drftelser med Rdet og handicaporganisationerne om, hvilke initiativer der skal tages for at leve op til handlingsplanens overskrifter. Informationsaktiviteter i Handicapret Som nvnt er det et hovedforml med Handicapret at synliggre og stte fokus p handicappedes liv og vilkr over for det store flertal af danskere, som ikke er handicappede. Nationalkomiteen er ansvarlig for de centrale aktiviteter, som skal udgre skelettet til Handicapret. Men det er helt afgrende at understrege, at det netop kun er et skelet. Det kd og blod, som skal give ret liv og f Handicapret til at fremst som et omfattende og bredt forankret initiativ, skal komme fra de forhbentlig mange hundrede centralt, regionalt eller lokalt placerede ildsjle, som tager Handicapret til sig, gr det til deres og stter aktiviteter i gang netop der, hvor de er. For at tilgodese det dobbelte forml med dels af fokusere p den handicappolitiske udvikling, dels at skabe rum for dialog og holdningspvirkning, har Nationalkomiteen planlagt aktiviteter, som er rettet mod begge forml. Nordisk konference Ud over selve bningen af Handicapret, som fandt sted i Kbenhavn ved en kombineret konference og event den 5. februar 2003, bliver rets frste arrangement i regi af Nationalkomiteen en nordisk konference, som arrangeres i samarbejde med det nordiske samarbejdsorgan p handicapomrdet, NSH. Titlen p den nordiske konference er "Findes der en nordisk handicappolitik". Formlet med konferencen er at belyse og analysere, om der fortsat er mening i at tale om en flles nordisk handicappolitik, eller om udviklingen i landene er get i s vidt forskellige retninger, at der i dag er lige s langt imellem de nordiske handicappolitikker, som der er imellem de europiske i vrigt. Reklamekampagne Som opvarmning til Handicaprets mest omfattende event nemlig buskaravanen, afvikler Nationalkomiteen i de sidste 14 dage af maj 2003 en tv- reklamekampagne. Tv-seerne vil i reklamespots blive gjort begribeligt, at et handicap ikke er noget, der kommer indefra i den handicappede person, men en konsekvens af det samfund vi har indrettet os med. Buskaravanen Handicaprets strste og mest omfattende arrangement er buskaravanen, som i tidsrummet fra den 2.-18. juni 2003 krer gennem Danmark, eskorteret af en gruppe blinde tandemcyklister, som flger bussen fra amt til amt med stop i de byer, hvor amtsgrden ligger. Bussen er netop et eksempel p, hvordan Handicapret udmnter nsket om at skabe arenaer og mdepladser for mennesker med og uden handicap. Nr buskaravanen kommer frem til en af sine destinationer, vil den om formiddagen besge en skole, hvor et team bestende af personer, som selv er handicappede, vil holde et arrangement for skolens 4.-5. klasser. Efterflgende vil bussen tage ophold p et centralt torv i byen. I tilknytning til bussen vil der blive afholdt en lang rkke aktiviteter, som har det flles forml at skabe dialog og forstelse mellem handicappede og ikke-handicappede. Det centrale i disse aktiviteter vil vre mdet mellem amtsborgmesteren og den regionale DSI-formand, som i fllesskab vil f overdraget en check p 10.000 kr. Pengene skal de bruge til at ivrkstte en eller anden aktivitet i amtet, som vil vre af blivende enten symbolsk eller konkret betydning for handicappede i regionen. Konferenceugen i Aalborg Som del af et Handicapr er der naturligvis et stort behov for at diskutere handicappolitik. Derfor er det en selvflgelig del af inventaret i Handicapret, at der afholdes et antal konferencer, som fokuserer p de centrale handicappolitiske problemstillinger. Konferencer har imidlertid en tendens til ikke at trkke den store opmrksomhed fra offentligheden og medierne. Derfor har Nationalkomiteen - i stedet for at drysse et antal konferencer ud over ret - valgt at afholde n samlet handicapuge med en stribe konferencer for at generere strre opmrksomhed. Det sker i uge 39. Hver konference henvender sig til hvert sit publikum og har hvert sit tema. De fem temaer er: ? De mest omsorgskrvende handicappede, ? Arbejdsmarkedet, ? Uddannelse, ? Tilgngelighed, ? 10 r med FNs Standardregler om lige muligheder for handicappede. Kulturelle arrangementer I oktober 2003 holdes et eller flere arrangementer i samarbejde med Berlingske Tidende om handicappede, kunst og kultur. Arrangementerne planlgges indholdsmssigt af Nationalkomiteen, men afvikles i samarbejde med Det Berlingske Hus. bent hus Som rosinen i plseenden har vi p den 3. december 2003 - som jo hvert r er international handicapdag - opfordret samtlige kommuner og amter til at holde bent hus-arrangementer i alle de organisationer, virksomheder og institutioner, som har noget med handicapomrdet at gre. Det kan vre vrksteder, specialbrnehaver og -skoler, ungdomsklubber eller botilbud. bent hus- arrangementer er en glimrende mde at skabe et rum for mdet mellem handicappede og ikke-handicappede. Afslutning p Kbenhavns Rdhus Prcis p rsdagen for bningsarrangementet, dvs. den 5. februar 2004, slutter vi ringen med et stort afslutningsarrangement p Kbenhavns Rdhus. Her vil vi med udgangspunkt i rets begivenheder, bl.a. erfaringerne fra buskaravanens rundtur til amterne, gre status over Handicapr 2003. Lokale arrangementer De nvnte arrangementer er de aktiviteter, som Nationalkomiteen er initiativtager til eller medarrangr af. Men de udgr kun skelettet til Handicapr 2003. Ind imellem disse aktiviteter vil der ret igennem blive afholdt hundredevis af nationale, regionale og lokale arrangementer, som tager afst i Handicapret. Nationalkomiteen har kunnet sttte et ftal af disse aktiviteter gennem en projektpulje p 750.000 kr. Sttten er givet til 32 lokalt forankrede projekter, hvor lokale handicaporganisationer, kommuner, handicaprd m.fl. hver for sig eller sammen igangstter lokale markeringer af Handicapret. Handicaprets gang kan flges p www.handicapaar.dk Hjemmesiden bliver lbende opdateret med nyheder og nye arrangementer. Et skridt tilbage? Det Centrale Handicaprd har ofte i 2002 drftet konsekvenserne af det konomiske pres p handicapomrdet. Den gede eftersprgsel og stigende krav kombineret med en stram konomisk ramme betyder, at mange amter og kommuner i disse r rationaliserer og omstrukturerer p handicapomrdet. Regeringens fokus har i hj grad vret rettet mod de skaldt svageste grupper, som alkoholikere, hjemlse mv. Rdet har gentagende gange ppeget, at handicappede ikke skal betragtes som svage, men at de hurtigt kan blive det, hvis ikke de fr den rette sttte og kompensation. Rdets bekymring er isr stor, fordi de konomiske stramninger i amternes og kommunernes konomi synes at vre vedvarende. Kombineret med en noget tilbageholden regering frygter Rdet, at handicappede de kommende r kommer til at opleve stilstand og tilbageskridt p mange omrder. Vi oplever nu politikere, som stter sprgsmlstegn ved rettigheder, som ellers synes almindeligt accepteret, nr vi taler om kompensation til handicappede. Det Centrale Handicaprd mener derfor, at tiden er inde til en generel socialpolitisk debat om, hvordan vi som samfund vil prioritere vores indsats. De konomiske realiteter Regeringens aftale med amter og kommuner (juni 2002) om konomien for 2003 betyder, at det offentlige forbrug samlet ikke m stige mere end 0,7% i 2003, og at de nste r bliver lige s stramme. P socialomrdet medfrer det, at udgiftsstigningen i amterne skal minimeres fra de hidtidige ca. 6-8% p handicapomrdet til under 1% - hvis ikke der finder en bred prioritering sted, som kan sikre socialomrdet midler i overensstemmelse med behovet for udvikling. Hertil kommer, at omlgninger i effektiviseringens navn er vanskelige at vurdere, fx samdrift af botilbud. Her kan man frygte, at udviklingen gr i retning af strre institutioner og ensretning frem for individualitet i muligheder mv. for den enkelte. I november 2002 indgik regeringen og Dansk Folkeparti en aftale om finansloven for 2003. Aftalen bygger p tre mlstninger: Nedbringelse af den offentlige gld, skattestop og en stram finanspolitik. I aftalen fremhves indsatsen for de svage grupper i samfundet, herunder ldre og handicappede, som skal ske gennem mlrettede forbedringer. Disse forbedringer skal dog primrt ske ved brug af midler fra satspuljen. Amtsrdsforeningen forventer, at amternes budgetter for 2003 samlet set kommer til at ligge p niveau med regnskaberne for 2002. Disse tal dkker imidlertid over nogle store forskelle amterne imellem. I otte amter er der sledes tale om, at budgettet reduceres i 2003. Den vkst, der er i nogle amter, synes i hj grad at blive anvendt til at udvide antallet af pladser for at imdekomme den stigende eftersprgsel. 11 amter foretager besparelser p i alt 132 mio. kr., som primrt omfatter udgifter til ln, personale, administration, vedligeholdelse af bygninger etc. Ogs midler til ledsagerordning, hjlpemidler, beskftigelse, forplejning og aktiviteter bliver berrt. Hen over efterret har myndighederne og flere interessenter hver isr vret p banen og givet deres bud p, hvilke konsekvenser de konomiske aftaler og budgetlgningen i amter og kommuner vil f for de forskellige grupper. Regeringen ppeger, at der samlet set er afsat penge til en get indsats - ogs over for handicappede. Det Centrale Handicaprd mener, at det skal ppeges, at man blot ved at se p den samlede og overordnede konomiske udvikling ikke fr det fulde billede af, hvilke levevilkr den enkelte handicappede har i dag - og fr de kommende r. Det Centrale Handicaprd har ved hjlp af egne og andres analyser vist, at mange amter og kommuner reducerer udgifterne p det sociale omrde gennem rationaliserings- og effektiviseringstiltag og reduktion i service. Ansvaret for disse forringelser m regeringen, amterne og kommunerne finde ud af at placere imellem sig. For s lnge ingen gr noget, str mange handicappede tilbage med en nedsat livskvalitet. Er det dt, vi vil? Rdet er bekymret for udviklingen ogs set i lyset af, at det konomiske pres, som handicapomrdet str overfor ikke synes at vre et forbigende fnomen. Rdet er ikke som udgangspunkt imod amter og kommuner, der omlgger, effektiviserer eller sammenlgger botilbud, s lnge det er begrundet i, at det vil skabe en bedre livskvalitet for handicappede, og at det sker i samrd med brugerne. Mennesker med handicap stiller samme krav til kvalitet som ikke- handicappede. Det handler blandt andet om krav til informationstilgngelighed, frit valg, individualiserede lsninger og medinddragelse. Den demografiske udvikling og bedre behandlingsmuligheder mv. medfrer stigende udgifterne til hjlpemidler og sttteforanstaltninger. Til trods for, at handicappede siden srforsorgens udlgning har fet et bedre liv, er der fortsat mange forhold, som halter bagefter sammenlignet med ikke- handicappede og sammenlignet med handicappede i vores nabolande. Der er bl.a. problemer med mangel p boliger til yngre fysisk handicappede og sindslidende, pladser i botilbud og behov for forbedringer af boligstandarden, hvis det skal leve op til nutidig standard. Det Centrale Handicaprds liste, som er sendt til regeringen i anledningen af Det Europiske Handicapr 2003, illustrerer fint det virvar af problemer, der fortsat bakses med (se ogs artiklen her i beretningen om Handicapr 2003). Regeringens handicappolitik Regeringens udspil i forhold til handicappede "Handlingsplan for handicapomrdet" blev lanceret den 5. februar 2003 i forbindelse med bningen af Det Europiske Handicapr 2003. Hermed fik Det Centrale Handicaprd og handicaporganisationerne for frste gang et bud p, hvad der er regeringens politik p omrdet. Rdet kan konstatere, at regeringen tager fat om nogle meget centrale omdrejningspunkter i handicappedes liv ssom tilgngelighed, boliger, livskvalitet, uddannelse og beskftigelse. Men billedet bliver slret, nr de gode intentioner skal omdannes til realiteter, og nr bevillingerne skal gives. Vi befinder os alts fortsat i en ond cirkel uden mulighed for at lse nogle store problemer som fx tilgngelighed til bygninger, udearealer mv., der krver langsigtet planlgning. Som konomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen ppegede i forbindelse med bningen af Handicapr 2003, er der tale om en stor gruppe, som skal have de bedste muligheder for et selvstndigt liv med valgmulighed og ansvar. Men vi mangler fortsat at se de langsigtede handlingsplaner, som med konkrete tidsrammer og allokering af konomiske ressourcer viser, hvordan ambitionerne skal indfries. Hvor er vi p vej hen? Det Centrale Handicaprd mener, at tiden er moden til en overordnet socialpolitisk debat. En sdan diskussion har ikke fundet sted siden 1970'erne. Den omprioritering, der foregr, nsker vi ikke skal finde sted, uden det bent er drftet og fastlagt, hvilke intentioner og ml, man har for omrdet. Hvilke overordnede socialpolitiske ml skal samfundet opstille? Skal prioriteringen ske inden for handicapomrdets konomi, eller skal der bnes for en prioriteringsdiskussion p tvrs af omrderne, hvor ogs sttten til de skaldt strke grupper overvejes? Skal handicappede ikke have ret til at bo i egen bolig, fordi det er for dyrt for samfundet, hvis vedkommende har brug for hjlp dgnets 24 timer? Og hvad s med folkepensionister, der har hjemmehjlp og hjemmesygeplejerske flere gange i dgnet? Vi br diskutere, hvordan vi sikrer et samfund, hvor alle mennesker behandles lige, handicap eller ej. Det Centrale Handicaprd hber, at Handicapr 2003 bliver afsttet til en grundig debat om vores holdninger til handicappede, og hvilke vilkr vi vil byde disse borgere. Det Centrale Handicaprd mener, at der er behov for en offentlig diskussion om flgende: - Prioriteringen mellem de forskellige politikomrder. - Opgavevaretagelsen mellem stat, amt og kommune. - Kvaliteten p handicapomrdet og handicappedes livsvilkr. Afvikling af institutionerne Institutionsbegrebet er ophvet. Hermed er der endeligt gjort op med et af levnene fra srforsorgstiden og opbygningen af totalinstitutionerne, som var med til at isolere handicappede fra den vrige verden. Administrativt betyder ophvelsen af institutionsbegrebet en adskillelse af boformen og den individuelt tildelte sttte. Botilbud og sttte tildeles efter den enkeltes individuelle behov og sttten kan fx kombineres med tilbud efter andre love, ssom lov om aktiv socialpolitik. Institutionsbegrebets ophvelse har dog langt videre konsekvenser for praksis, fordi der ogs i tankegangen ligger et opgr med tidligere tiders mde at tnke rammerne for handicappedes liv og udfoldelsesmuligheder. Institutionsbegrebets ophvelse danner sammen med andre bestemmelser i serviceloven nye rammer for, hvordan vi kan og br tnke medborgerskabet ind i forhold til den service, sttte og kompensation, som det offentlige yder mennesker med handicap. Begreber som get brugerindflydelse, retssikkerhed og selvbestemmelse aktualiserer et behov for at tnke i nye metoder og holdninger til mennesker med handicap. Det Centrale Handicaprd har i lbet af 2002 i flere omgange drftet aspekter af denne udvikling. Rdet havde i december 2001 besg af Per Holm, leder af Socialt Udviklingscenter SUS, der i samarbejde med COWI har stet for evalueringen af institutionsbegrebets ophvelse. Anledningen var, at der kort forinden havde vret en del omtale i forskellige medier om tre evalueringer, som Socialt Udviklingscenter bl.a. havde foretaget for Kbenhavns Amt. Evalueringerne pegede bl.a. p en rkke problemer med livskvalitet, medbestemmelse, boligforhold mv. Besget gav ogs anledning til at drfte KUBI- metoden (KvalitetsUdvikling gennem BrugerIndflydelse), der er anvendt i evalueringen. Rdet drftede p det efterflgende mde i marts 2002 Center for Ligebehandling af Handicappedes undersgelse af personalekvalifikationer i amtslige botilbud. Efterflgende har Rdet rettet henvendelse til Socialministeriet og Amtsrdsforeningen og pointeret vigtigheden af, at personalet udvikler gode og relevante kvalifikationer og kompetencer. Rdet har derefter afventet Socialministeriets evalueringer p voksen-handicapomrdet. Voksen-handicapomrdet Socialministeriet har med evalueringsprogrammet p voksen-handicapomrdet taget tre temaer op: Erfaringerne med institutionsbegrebets ophvelse, udarbejdelse og brugen af handleplaner efter servicelovens 111 samt sammenhngen i de handicapkompenserende ydelser og tilgrnsende lovgivning. Det Centrale Handicaprd drftede de to frstnvnte evalueringer i december 2002. Evalueringen om sammenhngen i de handicapkompenserende ydelser og tilgrnsende lovgivning forventes frst udgivet i forret 2003. Socialministeriet har med evalueringen af institutionsbegrebets ophvelse nsket at indsamle viden og erfaringer om, i hvor hj grad og p hvilke mder amterne og kommunerne implementerer loven, frst og fremmest ud fra brugernes synspunkter, oplevelser, nsker og behov. Evalueringen viser, at omstillingen fra institution til boformer er en proces, der p den ene side er begyndt fr servicelovens vedtagelse, og p den anden side endnu ikke er tilendebragt. Loven har p denne mde i et vist omfang legitimeret en allerede igangsat udvikling og samtidig initieret denne udvikling. Der er sledes tale om, at der i dag eksisterer ret store forskelle p graden af afinstitutionalisering bde imellem amterne, imellem kommuner og amter og imellem forskellige botilbud. Historiske forhold betyder, at nogle amter har haft en boligmasse med udgangspunkt i de gamle centralinstitutioner, som det tager tid at gre noget ved. Sammenstningen af personalegruppen har ligeledes betydning for, hvilket fagligt perspektiv serviceloven tolkes ud fra, ligesom forskellige brugergrupper har forskellige forudstninger for at udnytte de nye brugerinddragelsesmuligheder. Evalueringen viser, at den lidt strre institution er blevet erstattet af mindre, forskelligartede boenheder, fx parcelhuse med mere familieprget boligform. Brugerne deltager mere i hverdagens praktiske greml og i mange og forskelligartede fritidsaktiviteter. Brugerne kommer bde nemmere og mere rundt i lokalsamfundet end tidligere, ligesom de har mere kontakt med samfundets almindelige tilbud i form af indkbsmuligheder, kulturaktiviteter og serviceydelser. Disse muligheder afhnger dog i et vist omfang af, hvor aktivt personalet er med hensyn til at uddelegere opgaver og ansvar, ligesom brugernes egen formen spiller ind. Institutionsbegrebets ophvelse har haft mindst gennemslagskraft i botilbud, hvor brugerne er svrt handicappede eller svrt sindslidende og ofte samtidig har kommunikationshandicap. ndringer i de fysiske rammer er lette at hndtere i praksis under forudstning af, at de konomiske midler til ombygning og nybyggeri prioriteres. I evalueringen peges der p, at servicelovens fulde implementering ogs afhnger af et "kulturskifte" blandt personalet p omrdet, og at amterne og kommunerne generelt str over for en ganske stor ledelsesmssig og holdningspvirkende indsat, hvad dette angr. Men de nye rammer stiller ogs nye forventninger til brugernes rolle. Blandt andet om at kunne formulere nsker og behov og i hjere grad vre "herre i eget hus". Brugerne fr nye rettigheder, men ogs nye pligter. Handleplaner Indfrelsen af handleplaner ( 111-handleplaner) er et af de synlige skridt i retning af en get brugerinddragelse og selvbestemmelse. Handleplanerne skal p samme tid styrke brugerinddragelsen, sikre at indsatsen tilrettelgges individuelt ud fra brugernes nsker, behov og livssituation, styrke en helhedsorienteret indsats og ge kontrollen af kvaliteten p det sociale omrde og brugerens retssikkerhed. Socialministeriets evaluering af handleplaner viser, at anvendelsen af handleplaner er spredt og uensartet, og at lovens bestemmelser langt fra er gennemfrt. I kommunerne er man ikke net langt med handleplanerne, mens amterne ser ud til at vre net lngst. Der er store forskelle p planernes form, omfang og indhold, ligesom der er en vis uklarhed om, hvad en 111-handleplan er. Planerne er oftest formuleret af brugerens plejefaglige personale eller kontaktperson og i mindre grad i samarbejde med brugeren eller prrende. Det glder isr for handicappede og sindslidende, der har svrt ved at udtrykke sig verbalt. Disse brugere har kun i ringe grad mulighed for at f indflydelse p deres egen dagligdag, bolig, arbejdsplads og uddannelse. Det er ogs i disse botilbud, at intentionen om at ophve institutionsbegrebet har haft mindst gennemslagskraft. Det Centrale Handicaprd forventer, at brugen af handleplaner udbredes i svel amter som kommuner, og har i et brev til Socialministeriet opfordret til at intensivere arbejdet med handleplaner i amter og kommuner og f de usikkerheder, der eksisterer, ryddet af vejen. Det lange seje trk At forandre de fysiske boligrammer, personalets kvalifikationer og brugernes rolle er ikke lige noget, der sker "over night". Der er tale om en fortlbende proces, som krver en kontinuerlig opmrksomhed og indsats. Rdet har lbende haft dette tema p dagsordenen og ser det som et fremskridt, at der i 2002 er fremkommet ny viden p omrdet. Srligt synes der at vre behov for at rette fokus p personalets kvalifikationer og kompetencer. Det handler ikke bare om, at personalet skal have en relevant faglig uddannelse, men ogs om at forandre holdninger, menneskesyn og finde metoder til at arbejde i et langt mere lrende milj med det forml at give brugerne mere indflydelse p deres eget liv og derigennem get livskvalitet. Isr er der behov for at udvikle og udbrede metoder til brugerinddragelse. Forskellige brugere har forskellige behov. Nogle brugere har i en lang rrkke levet under institutionsrammer, regler og normer, som gr det svrt at bryde med den gngse institutionsrolle. Brugerne har i lighed med personalet behov for at vide, hvad serviceloven medfrer af muligheder og krav til dem. Brugere med kommunikationshandicap er her stillet i en srlig vanskelig situation, hvis ikke personalet har kendskab til kommunikationsmetoder som tegn-til-tale, tegnsprog og pdagogiske metoder til at aflse og tolke nonverbalt sprog. Her spiller efteruddannelse af personalet naturligvis en rolle. Der er isr behov for at udvikle metoder, som er rettet mod de brugere, hvis funktionsnedsttelse personalet skal kompensere for. Der br ogs sttes ind overfor tendensen til, at det er medarbejderne i botilbuddene, der bestemmer over boligens indretning og mblement, som opstiller husregler og p andre mder bestemmer over beboernes bolig og hverdag. Respekten for den enkelte beboers individuelle nsker, smag og behov er et element i at vre herre i eget hus. Det Centrale Handicaprd ser evalueringerne som et vigtigt redskab i den videre proces, fordi de kan give et fingerpeg om, hvor der srligt skal sttes ind, for at udviklingen de kommende r kan komme i trd med lovgivningens intentioner. Men samtidig skal Socialministeriet, amter og kommuner ogs holdes fast p, at det ikke er rimeligt, at der i dag eksisterer s store forskelle i indsatsen, som evalueringerne viser. Det er ganske enkelt ikke rimeligt, at der er s stor forskel i tempoet for s vidt angr implementering af ny lovgivning. Der er behov for strre fokus p retskulturen i kommunerne, nr vi kan se - som tilfldet er med handleplanerne - at kommunerne reagerer s trgt. Det er Socialministeriets intention, at omrdet skal udvikles ved at udbrede kendskabet til de gode eksempler, ved metodeudviklingsprojekter og ved efteruddannelse af personalet. Det er alt samme gode og hensigtsmssige intentioner. Men samtidig kan man ikke komme uden om, at en udvikling p omrdet ogs hnger sammen med konomien. En stram konomisk styring af kommuner og amter rammer ogs handicappede borgere, nr planerne for ombygning eller udbygning af boliger udsttes, og nr der spares p personalenormeringerne og dermed p sttten til den enkelte beboer. Ophvelsen af institutionsbegrebet og hele institutionstankegangen er en lbende proces, som krver noget af mange parter. Der stilles store krav til personalegruppernes evne til omstilling, metodeudvikling og holdninger. Der er ingen tvivl om, at personalegrupperne gerne vil gre det s godt som muligt. Men et lrende milj krver overskud og gode arbejdsforhold, tid til den enkelte beboer ligesom det krver ledelse og en ordentlig konomi at arbejde ud fra. Der er sat gang i en udviklingsproces, som vil ndre p mange af tidligere tiders holdninger og fordomme over for handicappede. En proces som med tiden vil betyde, at handicappede borgere kan udve deres medborgerskab p langt mere lige vilkr med den vrige befolkning. Men det er ogs en proces, som kan skifte spor, og hvor nogle grupper af handicappede lades i stikken i forhold til andre mere velfungerende grupper. Der br derfor rettes en srlig opmrksomhed mod de handicappede borgere, som har de strste behov for kompensation og sttte. Udlandsophold Der foregr en stigende internationalisering af samfundet. Det indebrer, at arbejdsmarkeder p tvrs af landegrnser og regioner integreres, at uddannelser oftere tages delvis i udlandet, og at folk rejser mere og lngere vk. Det Centrale Handicaprd bad derfor i begyndelsen af 2001 Center for Ligebehandling af Handicappede om at foretage en tvrgende analyse af handicappedes muligheder for at tage del i den stigende internationalisering i form af uddannelse, arbejde og ferieophold i udlandet. Baggrunden for Rdets anmodning var en tidligere sag om en ung, blind mand, der nskede at studere ved et universitet i udlandet i to r, men fik afslag p at f sit forsrgelsesgrundlag samt hjlpemidler med sig. Begrundelsen var, at en af forudstningerne for at f handicapkompenserende hjlp er, at man fysisk opholder sig her i landet. Der er koblet et snvert domicilbegreb til den lovgivning, som handicapbetingede serviceydelser bevilges efter. Bopl i Danmark i snver forstand antages at vre en betingelse for enhver handicapkompenserende ydelse. Det betyder, at det snvre domicilbegreb udgr en vsentlig barriere for at f fx hjlpemidler, bil, personlig hjlp mv. med under udlandsophold. Endvidere er der meget drlige muligheder for at f bevilget dkning af ekstraudgifter, der er en flge af handicappet. Dog kan handicappede f lov at medtage hjlp og sttte under ganske kortvarige ophold i udlandet under bestemte forudstninger, der er beskrevet i en "udlandsbekendtgrelse". Centrets analyse har sledes vist flgende problemer inden for de tre undersgte omrder ferie, uddannelse og arbejde i udlandet: Ferie i udlandet For bevillinger til udlandsrejser viste der sig primrt to generelle problemer, nemlig merudgifter i forbindelse med hjlper p udlandsophold og tidsgrnser. Iflge Centrets undersgelse er udgangspunktet i praksis, at en handicappet person kun kan tage sin hjlperordning med til udlandet i hjst 14 dage. Det svarer til et kortvarigt ferieophold efter udlandsbekendtgrelsen. Denne praksis giver alts ikke mennesker med handicap mulighed for at rejse ud p ferie p lige vilkr med ikke-handicappede. Endvidere fastslr udlandsbekendtgrelsen, at der kun i srlige tilflde kan ydes tilskud til dkning af ekstra omkostninger, der er forbundet med kortvarige ferieophold i udlandet. Det vil sige, at den handicappede fx selv skal betale de ekstraomkostninger til hotel, transport mv., der er forbundet med at have en hjlper med til udlandet. Arbejde i udlandet Ved midlertidige arbejdsophold i form af tjenesterejser eller udstationering glder de samme problemer som skitseret ovenfor om hjlperordning under ferieophold i udlandet. Dertil kommer, at en del mennesker med handicap har fet bevilget en personlig assistent til arbejdsopgaver, de p grund af handicappet ikke selv kan varetage efter lov om kompensation til handicappede i erhverv. Iflge Arbejdsmarkedsstyrelsen glder kompensationsloven i udgangspunktet ikke uden for Danmarks grnser. Men loven skal forsts sledes, at refusion af udgifter til personlig assistance kan ydes ved arbejdsbetingede rejser og dermed ogs arbejdsbetingede udlandsrejser. Der findes imidlertid ikke i kompensationsloven en nrmere prcisering af, hvor lang en udlandsrejse kan vre. Centrets undersgelse af praksis viste, at der er en markant forskel p handicappedes muligheder, hvad angr varigheden af rejser i forbindelse med ferier og arbejde. Det offentlige stter her forskellige grnser for, hvor lnge man vil dkke en dansk handicappet person p tjenesterejse i udlandet. Ved udstationering i udlandet glder kompensationsloven ikke. Arbejdstagere i fleks- og sknejob har heller ikke mulighed for udstationering i udlandet, men kan kun deltage i tjenesterejser af kortere varighed. Tidsbegrnsningen er heller ikke nrmere defineret her. Mennesker med handicap, der er bosat i Danmark, men dagligt pendler frem og tilbage over landegrnser til fx Sverige eller Tyskland kan heller ikke benytte kompensationsloven, ligesom de heller ikke kan benytte arbejdslandets kompensationsordninger, fordi de ikke er bosat i landet. Uddannelse i udlandet Handicappede studerende, der modtager revalideringsydelse eller srlige hjlpemidler under uddannelse, har ikke samme muligheder for at studere i udlandet som andre studerende. Grnsen for udlandsophold er iflge aktivloven p et til to semestre. Endvidere skal den studerende opfylde en rkke krav bl.a. om, at udlandsopholdet skal vre et obligatorisk led i uddannelsen for at kunne bevilges. Dette er med til at afskre handicappede studerende fra at tage p almindelige studieophold i udlandet p lige fod med andre studerende p SU. Studerende p SU kan tage SU'en med i op til fire r under studier i udlandet. Det Centrale Handicaprd mener, at det er dybt problematisk, at mennesker med handicap ikke har de samme muligheder som andre for at tage del i den stigende internationalisering. P andre retsomrder anses dansk domicil ikke for opgivet, selv ved lngere tids fravr fra Danmark, hvis vedkommende har til klar hensigt at vende tilbage til landet. Rdet mener derfor, at det meget snvre domicilbegreb skal bnes i relation til handicapkompenserende ydelser for at sikre, at mennesker med handicap kan deltage i internationaliseringen. Boliger til handicappede "Ude godt - hjemme bedst" , hvorfor er det nu, vi siger sdan? Ja, svaret skulle helst vre, at vi forbinder vores hjem, vores bolig med noget positivt, noget trygt, noget vrdifuldt. Boligen forbinder vi med et "hjem", hvor vi er os selv, kan vre sammen med vores familie og venner og gre, hvad der passer os. Boligen udgr en vsentlig del af vores identitet og er derfor en vigtig faktor bde i forhold til opfattelsen af os selv og i kontakten med omverdenen. Dette glder, uanset om personen er handicappet eller ej. Det Centrale Handicaprd har i rets lb fulgt med i debatten om mangel p boliger til handicappede, og de initiativer der er taget for at afhjlpe denne ulykkelige situation. Rdet har ligeledes afventet regeringens handlingsplan for handicapomrdet for et udspil. Boligformer For de fleste er livets frste bolig den, de deler med forldrene. Dernst flytter mange i ungdomsbolig, p kollegium eller lignende. Herfra fortstter "boligkarrieren" for mange med en lejebolig, en andelsbolig eller en ejerbolig. For nogle menneske slutter "boligkarrieren" her, for andre sluttes med ophold p et plejehjem, i et bofllesskab for ldre etc. Men flles er, at vi, s vidt det er muligt, selv vlger vores bolig og vores boligform alt efter vores nsker, behov og konomi. Men sdan er det ikke altid for personer med et handicap. Handicappede har som alle andre nsker til bolig og boformer. Herudover kan handicappede have srlige krav til boligens fysiske indretning, til hjlpermidler og/eller personlig hjlp. Tidligere var mange mennesker med isr vidtgende handicap pr. automatik henvist til et liv p institutioner. P disse institutioner blev samtlige personens behov dkket. Institutionen fungerede som bolig, arbejdsplads og fritidsaktivitetssted. Men med serviceloven (1998) blev det hidtidige institutionsbegreb ophvet og erstattet med et princip om, at boligen (uanset form) skal vre brugerens hjem. Et hjem for privatliv og selvbestemmelse - og et skridt i den rigtige retning. Hvorfor er der boligmangel? Men hvorfor hrer vi s igen og igen, at der mangler boliger til mennesker med handicap, at handicappede ikke har mulighed for at flytte fra forldrene, at yngre handicappede bor p plejehjem for ldre etc.? Generelt set er der boligmangel, og det glder for handicappede som for ikke- handicappede. Men for handicappede glder der andre spilleregler, nr der skal findes en bolig. Mange handicappede stiller srlige krav til boligen. Det kan vre i form af fysiske krav til boligens indretning og strrelse. Hvis vi fx ser p antallet af boliger, der er indrettet, s krestolsbrugere kan frdes uden problemer, er antallet minimalt. Ganske vist er der mulighed for at f hjlp til boligndringer, s boligen kan blive tilgngelig, men der er grnser for, hvor megen hjlp, der er at hente. Det er eksempelvis ikke almindeligt, at man bare lige opfrer en elevator til 4. sal, hvis en krestolsbruger er s heldig at finde en ledig lejlighed p 4. sal. Har man srlige behov, som ikke vil kunne afhjlpes i "egen" bolig, kan man tilbydes et botilbud efter kapitel 18 i lov om social service. Eksempler p botilbud kan vre botilbud til udviklingshmmede og sindslidende. Der kan imidlertid vre langt mellem disse botilbud, og kvaliteten kan variere meget. For mennesker med handicap er boligvalget derfor ofte begrnset alt efter karakteren af handicap. Mulighederne er ikke mange og ofte gr processen via den kommunale eller amtskommunale forvaltning. Handicappede, der har behov for botilbud efter lov om socialservice kapitel 18, har kun i begrnset grad indflydelse p valg af bolig og medbeboere. Indflydelsen sker gennem visitation, ligesom der specielt i de sm kommuner er et begrnset antal bomuligheder at vlge imellem. Det er dermed ofte "den tomme plads princip", der bestemmer, hvor man kommer til at bo. Det begrnsede udbud af boliger medfrer, at det er svrt at sige nej til et tilbud. Det resulterer i, at brugere med meget forskellige handicap og stttebehov og alder kommer til at bo sammen. Hvad ville ikke- handicappede sige til at blive "placeret" i en bolig sammen med mennesker, som ikke var selvvalgte? Mlstninger Det fremgr af regeringens "Handlingsplan for handicapomrdet" (februar 2003), at mlstningen inden for boligomrdet er, at "Handicappede skal have mulighed for at vlge en bolig, som passer til den enkeltes behov." En flot mlstning, som Rdet sttter. Sprgsmlet er s, hvordan mlstningen realiseres? - Der er for perioden 2001-2004 samlet afsat 112 mio. kr. til at forbedre boligforholdene for yngre, fysisk handicappede. - Socialministeriet har to puljer til at forbedre boligforholdene. Den ene kaldes BOFY-puljen. Det er sigtet, at puljen primrt skal anvendes til ombygning, tilbygning og modernisering af eksisterende boliger og isr i de tilflde, hvor yngre, fysisk handicappede bor sammen med ldre mennesker. Puljen er desuden tilrettet opkvalificering af personale p eksisterende plejehjem og botilbud i kommuner og amter. Der var i 2002 afsat 19 mio. kr. til puljen. Erhvervs- og Boligstyrelsen administrerer en del af puljen, nemlig den del der gr til nybyggeri i henhold til lov om almene boliger samt stttede private andelsboliger mv. - Socialministeriets anden pulje kaldes BOSIM-puljen. Den er etableret for at forbedre boligforholdene for udviklingshmmede og fysisk handicappede. I 2002 er der afsat 8,6 mio. kr. Puljen kan sges til udgifter ved ombygning og modernisering af eksisterende bygninger og aktiviteter i og uden for boligen, samt til kurser og efteruddannelse af personer, der arbejder med udviklingshmmede og fysisk handicappede. - I aftalen om flere og bedre boliger, som regeringen indgik i oktober 2002, indgr bl.a. en aftale om, at der af Landsbyggefondens midler bliver mulighed for at yde sttte til forbedring rettet mod handicappede og tilgngelighed i almene boliger inden for en ramme p 50 mio. kr. rligt i perioden 2003-2008. - Som en del af boligaftalen fra efterret 2002 er det besluttet, at staten i rene 2003 og 2004 overtager hele det offentlige tilskud til almene boliger til yngre, fysisk handicappede. Ovenfor er nvnt de konomiske midler, der er afsat til at forge og forbedre boliger for handicappede. Herudover har lovgivningen fra 1. juli 2002 vret ndret, s det i dag skulle vre lettere for handicappede at vlge et botilbud eller anden srlig bolig for handicappede (fx ldreboliger efter almenboligloven) et andet sted i landet end den kommune, hvor personen bor. Socialministeriet afholdte i oktober 2002 en lukket arbejdshring om boliger til handicappede. Formlet med hringen var at f belyst de barrierer og udfordringer, der er i den kommunale og amtskommunale beslutningsproces, nr det drejer sig om at etablere boliger for handicappede. I hringen deltog politikere, ledende embedsmnd i kommuner og amtskommuner, praktikere og handicaporganisationer. Det Centrale Handicaprd var ogs reprsenteret. Hringen gav ikke anledning til, at der kom nye oplysninger frem. Det synes fortsat at vre driftsudgifterne, som afholder kommuner og amter fra at bygge tilstrkkeligt med boliger til handicappede. Endelig er der i aftalerne om den kommunale konomi for 2003 aftalt at nedstte en arbejdsgruppe, som skal foretage en udredning af handicapomrdet. Arbejdsgruppen er nedsat under Socialministeriet og skal kortlgge det samlede handicapomrde i amterne (bortset fra hjlpemiddel- og bilomrdet), herunder det fremtidige behov for udbygning inden for realistiske konomiske rammer. Arbejdsgruppen skal aflevere sin redegrelse senest 1. marts 2003. Mod en FN-konvention Det Centrale Handicaprd har ogs i 2002 fulgt arbejdet med at etablere en FN- konvention p handicapomrdet. I det forlbne r er der taget vsentlige indledende skridt mod udarbejdelse af en FN-konvention p omrdet. Rdet har forholdt sig til denne internationale udvikling med stor interesse, da det i Danmark er forholdsvis nyt, at overnationale, retlige dokumenter foresls som lftestang til at forbedre handicappedes forhold. De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) opfordrede i 2000 den danske udenrigsminister til at engagere sig i arbejdet for en konvention p handicapomrdet. Det Centrale Handicaprds formandskab og DSI har herefter drftet, hvordan et konkret initiativ om en handicapkonvention eventuelt kan se ud, nr det skal falde i trd med hidtidig dansk handicappolitik og den internationale udvikling i forhold til rettigheder og mennesker med handicap. P et mde i maj 2001 blev Rdets formand og DSI enige om at sttte iden om en egentlig konvention p handicapomrdet. Sttten forudsttes af, at der blandt internationale handicaporganisationer er fuld opbakning til, at en konvention er det rigtige handicappolitiske instrument. Der er sledes opnet en enighed om, at Danmark skal sttte iden om en bred strategi med en FN-konvention, der p den ene side fastslr grundlggende menneskerettigheder for handicappede, og p den anden side bidrager til, at handicapperspektivet integreres i de seks vrige FN-konventioner, som Danmark har ratificeret, og til en styrkelse af FN's Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede. Der er tale om en tosporet strategi for at sikre handicappedes rettigheder: Handicapaspektet skal vre en del af - eller "mainstreames" med et engelsk udtryk - i de eksisterende FN-konventioner, og samtidig skal der arbejdes mod en specifik handicapkonvention, som fastslr og styrker handicappedes menneskerettigheder. Denne handicappolitiske strategi er i trd med anbefalingerne fra Bengt Lindquist, som er FN's srlige rapportr for FN's Standardregler, og med konklusionerne i FN's Menneskerettighedskommissions analyse af relevansen og anvendelsen af FN's menneskerettighedsinstrumenter p handicapomrdet. Det internationale arbejde I 2001 nedsatte FN's generalforsamling p foranledning af Mexico og andre lande en ad hoc-komite, som havde til opgave at undersge mulighederne for at udarbejde en FN-konvention p handicapomrdet. Hermed er tanken om en international handicapkonventionen sat i sen i FN-regi. Det Centrale Handicaprd har ogs i 2002 fulgt ad hoc-komiteens arbejde med stor interesse, da der her er tale om et konkret skridt i retning af en retlig bindende handicapkonvention. Fra den 29. juli til 9. august 2002 holdt FN's ad hoc-komite sit frste mde i New York. P mdet deltog formanden for DSI, Stig Langvad, i den danske regeringsdelegation. Mdet viste en bred opbakning blandt deltagerne fra andre lande til et fortsat samarbejde om at vurdere mulighederne og behovet for en FN-konvention. Den danske delegation fik, som talerr for EU, sat fire emner p dagsordenen for diskussionerne i komiteen: Hvorfor skal der udarbejdes et retligt bindende dokument? Hvilken type retligt bindende dokument skal det vre? Hvordan skal dokumentet knyttes til FN's Standardregler og andre menneskerettighedsdokumenter fra FN? Hvordan skal en overvgningsmekanisme konstrueres? Nordisk oplg Fr komiteens frste mde havde DSI deltaget med en reprsentant i den danske delegation ved FN's Menneskerettighedskommissions mde i Genve i april 2002. Danmarks indlg var p forhnd sikret en officiel opbakning fra de vrige nordiske landes officielle regeringsdelegationer. Talen prsenterede den tosporede tilgang om at sikre handicappedes menneskerettigheder: Dels skal handicapdimensionen indfres i de seks eksisterende FN-konventioner, dels skal der udarbejdes en FN-konvention p handicapomrdet, som er baseret p FN's Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede (1993) og p FN's Verdenshandlingsprogram (1982), som standardreglerne er baseret p. Disse synspunkter blev ogs bakket op af Det Europiske Handicap Forum (EHF) p generalforsamlingen i Madrid i 2002, hvor PTU's formand, landsretsdommer Holger Kallehauge, fremlagde forslaget p vegne af de nordiske lande sammen med nogle bud p indholdet af et muligt konventionsforslag. Hermed str de europiske paraplyorganisationer samlet bag den strategi om en konvention, som blev fremfrt af den danske delegation i FN. Rdets fremtidige fokus Ad hoc-komiteens anbefalinger er sendt videre til FN's Generalforsamlings tredje udvalg, og komiteen mdes i efterret 2003 forud for mdet i FN's Generalforsamling. Komiteen har anmodet FN-systemet om at indsamle synspunkter forud for mdet for at f overblik over medlemslandenes og handicaporganisationers holdninger til de fire temaer, som den danske delegation fik sat p dagsordenen for det videre arbejde mod en FN-konvention. 2002 mundede ud i, at en FN-konvention p handicapomrdet ser ud til at vre sat p skinner. For Det Centrale Handicaprd er det derfor ikke s meget et sprgsml om, at der kommer en handicapkonvention, men mere et sprgsml om hvornr og hvad den kommer til at indeholde. Opmrksomhed p de danske og internationale aktiviteter i den forbindelse vil derfor ogs blive en vigtig del af Rdets arbejde i 2003. Myndighedsomrder Det sociale omrde Det Centrale Handicaprd indledte 2002 med at f besg af socialminister Henriette Kjr, som den frste minister fra den nye regering. P mdet slog ministeren hurtigt fast, at handicappede ikke skal indg i massebetegnelsen "de svage" eller blandt de "srligt udsatte grupper". Der er et tydeligt behov for at signalere, at handicappede absolut ikke behver at vre en svag gruppe, men er en gruppe, der har andre behov, og derfor ogs skal have sin egen handleplan. Signalet er ogs vigtigt at sende i forhold til specifik, mlrettet uddannelse til de mennesker, der arbejder med og for mennesker med handicap. Det rejser nogle helt srlige krav til viden og indsigt, som man ikke fr p generalistuddannelser og andre steder, hvor man skoles til at hndtere "massen". Socialminister Henriette Kjr Socialminister Henriette Kjr besgte Det Centrale Handicaprd i marts 2002. Ministeren fastslog, at handicapomrdet er et af regeringens kerneomrder. Af regeringsgrundlaget fremgr derfor ogs, at der skal gres en srlig indsats for de udsatte grupper af blandt andet alkoholikere, psykisk syge m.m. Handicappede er ogs nvnt som en af de udsatte grupper, men socialministeren mener, at det giver en forkert signalvrdi. Hun mener ikke, at handicappede skal opfattes som en udsat gruppe. Ved hjlp af sektoransvarsprincippet skal hvert ministerium gre sin indsats, s der i den vrige politik tages hjde for handicappede mennesker. Ministeren har derfor besluttet, at der ikke kun skal udarbejdes en handlingsplan, men to handlingsplaner: En handlingsplan for de svageste grupper "Det flles ansvar" og en handlingsplan for handicappede. Henriette Kjr pointerede, at sektoransvarsprincippet krver en del koordination ministerierne imellem. Regeringen har derfor besluttet, at konomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen skal vre koordinerende minister for handicapomrdet. Valget faldt p konomi- og erhvervsministeren, fordi han er vicestatsminister, og regeringen nsker at signalere, at man prioriterer omrdet hjt. Socialministeren slog fast, at hun er meget interesseret i handicapomrdet og derfor vil have en naturlig interesse i at g ind i og flge op p sagerne. Ministeren opfordrede alle til at bruge Det Europiske Handicapr 2003 til at stte fokus p de problemer der er, men ogs til at formidle de gode og positive historier og at vre aktive i deres handlinger. Socialministeren diskuterede blandt andet satspuljemidlerne med Rdets medlemmer. Mange projekter, der involverer mennesker med handicap, fr midler fra satspuljen. Problemet er, hvordan der flges op p disse velevaluerede projekter, og hvordan man sikrer, at projektet kan fortstte, nr midlerne fra puljen er opbrugt. Ministeren tilkendegav, at hun var klar over problematikken, nr en pulje ophrer, og derfor vil hun ogs forsge at arbejde mod mere permanente lsninger, nr initiativer har vist sig bredygtige. Socialministeren stttede et forslag om, at de amtslige brugerrd kunne udvikles/omstruktureres til amtslige handicaprd, og hun opfordrede Rdet til at udarbejde et oplg om amtslige handicaprd, som passende kan vre med til at markere Handicapret. Amtslige handicaprd De amtslige brugerrd beskftiger sig i dag udelukkende med det sociale omrde og tilgrnsende omrder. Udviklingen har imidlertid medfrt, at handicappolitik er blevet langt mere tvrgende. Integrationspolitikkens resultater medfrer, at handicappedes forhold set i en mere tvrgende og generel samfundspolitisk sammenhng pkalder sig stadig strre opmrksomhed. Dette understttes af FN's Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede, der understreger, at handicapbegrebet skal ses og sge sine lsninger i en bred samfundspolitisk sammenhng. Rdet foreslr derfor, at de amtslige brugerrd nedlgges, og der etableres amtslige handicaprd i lighed med udviklingen i mange kommuner. De opgaver, der ikke naturligt kan flyttes med til de nye handicaprd, skal placeres i andre rd eller lignende. Det Centrale Handicaprd mener, at de amtslige handicaprd selv skal kunne tage initiativ og fremstte forslag til ndringer i forhold til handicappolitiske problemstillinger. Derudover br handicaprdet have ret til at komme med forslag og initiativer til, hvordan amtet bedst muligt lser opgaverne under hensyntagen til handicappedes behov og srlige vilkr. Amtsrdet br ogs hre og rdgive sig med de amtslige handicaprd. Amtsrdsforeningen var i begyndelsen af 2003 ved politisk at tage stilling til ideen om amtslige handicaprd, dog uden at lgge sig fast p en konkret model. "Fra barn til voksen" Center for Ligebehandling af Handicappede har ivrksat et projekt om handicappedes overgang fra barndom til voksentilvrelse. Der kan for alle vre problemer forbundet med at g fra at vre barn til at vre voksen, men har man tillige et handicap kan det vre endnu svrere. Unge med handicap er underreprsenterede p mange ungdomsuddannelser og p arbejdsmarkedet, og de stder mod mange forhindringer, nr de nsker at flytte hjemmefra. Projektet bestr af to delprojekter om henholdsvis egen bolig og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse. For begge delprojekter viser det sig, at bde de unge med handicap og det offentlige system ikke er kldt tilstrkkeligt p til at tackle udfordringerne. P boligomrdet har isr fire barrierer vist sig: 1) konomi, manglende sttte i overgangen og i samarbejdet, 2) mangel p boliger og valgmuligheder, 3) handicappedes ret til en fri, ustruktureret ungdom, 4) forldrenes rolle. P uddannelsesomrdet er det lidt andre barrierer, der har vist sig, men hvor ovenstende ogs kan spille ind: 1) svrt at f relevant vejledning til valg af uddannelse, 2) manglende faglig kompetence fra grundskolen, 3) manglende brobygning i overgangen, 4) ikke tilstrkkeligt gode kompensationsmuligheder. Flles for begge omrder er, at der ikke i serviceloven er en glidende overgang fra brne- til voksenregler. Rdet har derfor opfordret socialministeren til at granske specielt serviceloven med tilhrende vejledninger. Rdet mener, at den mekaniske opdeling mellem brne- og voksenreglerne med fordel kan opbldes. Reglerne kan med fordel suppleres med et mere synligt ungdomsbegreb, som kan prcisere forpligtelsen til at give sttte til handicappede unge ud fra et princip om ligebehandling i forhold til andre unge, samt respekt for den unges ret til at kunne gennemg den ndvendige selvstndighedsproces. Uddannelse p det sociale omrde Uddannelse er en forudstning for bl.a. at kunne implementere intentionerne bag institutionsbegrebets ophvelse. Det er derfor godt, at Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF) har udgivet to rapporter om kortlgning af grund-, videre- og efteruddannelse p det sociale omrde. Kortlgningen er bestilt af Socialministeriet, som dermed nsker et bedre grundlag for tilrettelggelsen af uddannelsesindsatsen p det sociale omrde. Det Centrale Handicaprd har flere gange drftet en rkke problemer vedrrende behovet for uddannelse af personale, der arbejder med mennesker med handicap. Der er generelle problemer med opmrksomhed og midler til at sikre lbende kvalificering af personalet. Dette er et stort problem, da de sociale grunduddannelser er generalistuddannelser, der ikke giver specialviden til at arbejde p et bestemt omrde, og dermed heller ikke en specifik viden om forskellige handicapgrupper og deres behov. Rdet vil flge udviklingen og gre sit for at pse, at der fra central side afsttes midler til efter- og videreuddannelse. Sttte-kontaktpersonordning Siden 1993 har der eksisteret en sttte-kontaktpersonordning for mennesker med sindslidelser. De frste fem r dog kun som forsgsordning, men fra 1998 blev ordningen gjort permanent i lov om social service. Mlgruppen for ordningen er de mest udsatte og isolerede grupper af psykisk syge mennesker. Formlet med ordningen er at opn og bevare social kontakt med psykisk syge mennesker og derved bryde deres isolation. Ordningen skal hjlpe disse mennesker i gang med at bruge andre sociale tilbud. Kbenhavn Kommunes Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltning bestilte i 2001 en evaluering af sttte-kontaktpersonordningen i kommunen. Den kvalitative undersgelse viser, at brugeren af ordningen udtrykker en meget stor tilfredshed med sttte-kontaktpersonen. Sttte-kontaktpersonen betyder, at brugeren fr forbedret livskvalitet, og at brugerens evne til at administrere de psykiske problemer forbedres. Sttte-kontaktpersonen opfylder flere forskelligartede behov hos brugeren. Det kan vre behov for hjlp til praktiske greml, ssom orden i boligen, sttte til at hndtere konomien og sttte til kontakten med myndighederne. Sttte-kontaktpersonen dkker ogs eksistentielle behov ved at fungere som en person, brugeren kan betro sig til og snakke personlige problemer igennem med. Sttte-kontaktpersonen udfrer ikke egentlig behandlingsarbejde, men deres indsats gr p at mildne brugerens psykiske problemer ved lbende sttte til, at brugeren lrer at tackle disse problemer selv. Sttte-kontaktpersonjobbet er dermed bde krvende og forpligtende. Man skal kunne hndtere en kompliceret balance mellem nrhed og distance til brugere, mellem spontan medmenneskelig kontakt og professionel knowhow, mellem forstelse og empati til ndvendige udfordringer og modspil. Det stiller store krav til sttte-kontaktpersonen. Derfor anbefaler arbejdsgruppen bag evalueringen, at uddannelsen af sttte-kontaktpersoner, hvor svel fagprofessionelle, kolleger og brugere underviser kommende sttte- kontaktpersoner, sikres en offentlig beskrivelse og godkendelse. Eventuelt gennem en studieordning. Det anbefales ogs, at det opsgende arbejde intensiveres, for at ordningen kan n de allermest skrbelige personer i mlgruppen. Madlavning i amtslige botilbud Den Sociale Ankestyrelse afgjorde i sommeren 2001, at der ikke kan opkrves betaling for personaleudgifter i forbindelse med madlavning, hvis beboerne p en eller anden mde deltager. Opkrvning kan dermed i realiteten kun finde sted, hvis der er tale om en decideret madordning, som leveres udefra. Problemet er imidlertid, at de svageste handicappede i amternes botilbud kommer til at betale mere for maden end vrige handicappede, fordi de ikke kan medvirke til madlavningen. Det Centrale Handicaprd har tidligere drftet Ankestyrelsens afgrelse og konkluderet, at den ikke m fre til, at amterne finder alternative lsninger for at kunne fortstte med at opkrve betaling for madlavning. Madlavning er en meget vigtig del af dagligdagen for beboerne p et bosted, og det har en stor pdagogisk vrdi. Med udgangspunkt i sagen vil Rdet stte fokus p betalingsvilkrene generelt p bostederne. I konomiaftalen for 2003 mellem regering og amterne blev det aftalt, at betalingsreglerne for ydelser i botilbud vil blive vurderet i fllesskab. Grundlaget for vurderingen vil omfatte Amtsrdsforeningens rapport om kb og salg af individuelle ydelser fra december 2000. Magtanvendelse Mennesker med handicap kan i forskellige sammenhnge blive udsat for tvang fra det omgivende samfunds side. I 1999 vedtog Folketinget nye regler om omsorgspligt og magtanvendelse p det sociale omrde. Det Centrale Handicaprd fulgte regeludformningen tt. Loven blev vedtaget i 1999 og trdte i kraft den 1. januar 2000. Godt to r senere offentliggjorde Socialministeriet en lovfstet evaluering af servicelovens regler om selvbestemmelse og magtanvendelse. Udgangspunktet for servicelovens regler om omsorgspligt og magtanvendelse er, at der ikke m bruges fysisk magt, men at der i srlige situationer alligevel er mulighed for at bruge bestemte tvangsmidler for at undg nrliggende risiko for alvorlig personskade. Muligheden for at bruge tvang glder over for mennesker med psykiske handicap, der medfrer, at personen ikke kan overskue sin egen situation. Adgangen til at udve tvang er uafhngig af, hvilken form for bopl personen har, og hvor personen opholder sig p det pgldende tidspunkt. Det afgrende er personens funktionsnedsttelse, og at vedkommende modtager praktisk og personlig hjlp og sttte efter servicelovens regler. I forhold til de tidligere gldende regler er der isr tale om, at anvendelsesomrdet blev udvidet fra amtslige dgninstitutioner for voksne med handicap til ikke at vre afhngig af personens boform. Derudover blev fiksering som muligt tvangsmiddel taget ud af reglerne, og det blev gjort tydeligere, at fysisk magt kun m anvendes, hvis det foregr under de betingelser, der er nvnt som kriterier for at ivrkstte tvangsindgreb. Evalueringen (juni 2002) viste imidlertid, at der ikke er gjort nok for at sttte lovens gennemfrelse, og at gennemfrelsen nogle gange forudstter en ny kultur. Det er en lang proces, og Rdet mener, at den havde krav p yderligere tid, fr en ndring af regelsttet burde vre kommet p tale. Der er brug for information og udvikling til ledere, personale og brugere, samt fokus p de fysiske rammer, normeringer og tilrettelggelsen af arbejdet, s disse forhold ikke bliver en barriere for at yde sttte uden at bruge fysisk magt. Hring Det Centrale Handicaprd opfordrede socialministeren til at forbedre de vilkr, der frer til behov for at bruge tvang, frem for at gennemfre regelndringer. Alligevel sendte Socialministeriet et lovforslag om at lempe servicelovens regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til hring i december 2002. Det Centrale Handicaprd har derfor i sit hringssvar igen anbefalet at sikre lbende information og opflgning p omrdet, s erfaringerne med alternative pdagogiske metoder kommer flere til gode, og s personalet fr mulighed for at hente kvalificeret hjlp. Derved burde det ikke vre ndvendigt at lempe magtanvendelsesreglerne. Derudover har Rdet anbefalet, at et forslag om at kunne bruge fysisk magt i hygiejnesituationer helt udgr af lovforslaget. Brugen af srlige drbningsmekanismer m iflge Rdet ikke fre til nedskring i personalet, og utilstrkkelig normering kan ikke begrunde brug af disse foranstaltninger. Arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet og problemstillingerne i forhold til handicappede har atter i 2002 haft Det Centrale Handicaprds store bevgenhed. Rdet har dog ikke foretaget srskilte initiativer i 2002, da man har stet i en slags venteposition i forhold til Beskftigelsesministeriets lnge ventede undersgelse: Ministeriet vil kulegrave, hvorfor der er s f handicappede ansat p ordinre vilkr p arbejdsmarkedet, nr der findes flere gode kompensationsordninger. Rdet har i 2002 haft besg af beskftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen - et meget aktuelt besg, fordi regeringen dagen fr offentliggjorde planen "Flere i arbejde". Rdet har ogs fulgt udviklingen p arbejdsmarkedet gennem diskussion af publikationer, der er udkommet i det forlbne r. Besg af beskftigelsesministeren Claus Hjort Frederiksens besg i Rdet i september 2002 var interessant og positivt. Visionen i regeringens plan "Flere i arbejde" om det enstrengede arbejdsmarkedssystem - et system, hvor de samme redskaber er til stede uafhngigt af, om man befinder sig i det kommunale system eller i Arbejdsformidlingens regi - blev overvejende modtaget positivt af Det Centrale Handicaprd. Et af forslagene i planen er en forenkling af lntilskudsordningerne, s der fremover kun skal vre tre-fire satser i form af faste kronebelb. Rdet er ikke enig i denne meget mekaniske opdeling. Det var derfor med stor glde, at Rdet konstaterede, at fleksjob ikke var omfattet af de nye regler om lntilskud, som fremgr af "Flere i arbejde". Desvrre er Rdet senere blevet bekendt med, at beskftigelsesministeren vil arbejde p at f fleksjob med ind i de forenklede lntilskudsregler. Rdet har derfor i januar 2003 skrevet til ministeren og gjort opmrksom p det uhensigtsmssige i at ndre de nuvrende lntilskudsregler i fleksjob, idet arbejdsgiverne ved de nuvrende regler reelt kompenseres for den ansattes manglende arbejdsevne. Ministeren har oplyst, at reglerne om fleksjob ikke vil blive ndret som led i arbejdsmarkedsreformen "Flere i arbejde". Der vil sledes ikke blive ndret p reglerne om lntilskud i forbindelse med fleksjob. Claus Hjort Frederiksen fortalte p mdet med Rdet om sammenlgningen af Landsarbejdsrdet og Det Sociale Rd. Han informerede ogs om forlngelse af forsgsordningen om hjlpemidler af hastende karakter samt mindre ndringer af arbejdspladsen i lov om kompensation til handicappede i erhverv. Rdet har efterflgende haft lovforslaget om forlngelse af forsgsordningen til ogs at dkke 2003 til hring. Det var med glde, at Rdet konstaterede, at Beskftigelsesministeriet i bemrkningerne til lovforslaget skriver, at ministeriet vil analysere, hvordan man kan sammentnke regler om sttte til hjlpemidler fra lov om aktiv socialpolitik og reglerne fra lov om kompensation til handicappede i erhverv mv. Ved at sammenlgge reglerne og overfre disse til arbejdsformidlingens ressortomrde flges principperne om sektoransvarlighed. Endvidere fortalte ministeren, at arbejdsmarkedets parter i Implementeringsudvalget behandler Ministerrdets direktivnr. 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskftigelse og erhverv. Rdet har lbende fulgt arbejdet med implementeringen tt, da direktivet er det frste eksempel p lovgivning i Danmark, hvor diskrimination af blandt andet handicappede forbydes. Rdet har eksempelvis skrevet til beskftigelsesministeren og opfordret til, at der tages initiativ til indkaldelse til mder om direktivets implementering i Danmark med de relevante parter her i blandt Det Centrale Handicaprd. I brevet henvises til et notat, som Center for Ligebehandling af Handicappede og De Samvirkende Invalideorganisationer i fllesskab har udarbejdet om EU-direktivet med fokus p problemstillinger i forhold til handicappede. Desvrre har ministeren endnu ikke taget initiativ til sdanne mder. Den seneste udvikling er, at ministeren i forbindelse med et 20-svar i januar 2003 fra en folketingspolitiker oplyser, at ministeriet vil sge udsttelse med hensyn til direktivets implementering, der ellers skal vre implementeret inden 2. december 2003. P mdet pointerede ministeren, at han var meget positivt overrasket over det sociale arbejde, som en lang rkke virksomheder udfrer. Ministeren sagde, at for nogle virksomheder er det sociale ansvar en del af deres strategi. Andre virksomheder udver arbejdet uden at kalde det et social ansvar, men alene ud fra den opfattelse, at det er en del af den almindelige menneskeopfattelse. Ministeren advarede imod at lovgive om det sociale ansvar og talte i stedet for, at det skal ske af frivillighedens vej. Det Centrale Handicaprd har ogs gennem rene beskftiget sig en del med sprgsmlet om det rummelige arbejdsmarked, hvor det sociale ansvar indgr som et delelement. Rdet har i 2002 primrt orienteret sig p omrdet gennem forskellige undersgelser. Det gennemgende trk ved undersgelserne har vret, at der er megen positivitet i forhold til at anstte handicappede. Kun undersgelsen "Flaskehalse p det danske arbejdsmarked", som Arbejdsmarkedsstyrelsen har udsendt i 2002, tegner et noget mere dystert billede. Dog viser Beskftigelsesministeriets egen undersgelse fra juni 2002 "Det rummelige arbejdsmarked", at kendskabet til selve begrebet "Det rummelige arbejdsmarked" ikke er s stort. 34% svarer ja til at have et godt kendskab til "Det rummelige arbejdsmarked", mens 26% aldrig har hrt om det. Iflge undersgelsen er det tydeligt, at jo frre ansatte p virksomheden, jo mindre er kendskabet til begrebet "Det rummelige arbejdsmarked". Det manglende kendskab til begrebet overraskede Rdets medlemmer. Undersgelse frdig i 2003 Det var med stor glde, at Rdet ved beskftigelsesministerens besg i september modtog nyheden om, at ministeriet nu vil ivrkstte undersgelsen af, hvorfor s f handicappede er ansat p ordinre vilkr p arbejdsmarkedet. Rdet er reprsenteret i flgegruppen bag undersgelsen, som skal ligge frdig i efterret 2003 og drftes p en konference. Emnet har optaget Det Centrale Handicaprd gennem flere r og bliver yderligere aktualiseret, nr forskellige undersgelser som fx "Danske arbejdspladser - Plads til alle?" viser, at handicappede gerne vil have et arbejde, mange gerne p deltid. Sprgsmlet er s, hvorfor arbejdslshedsprocenten blandt handicappede alligevel er 50% strre end for arbejdsstyrken som helhed. Undersgelser viser, at arbejdspladserne er blevet mere rummelige - to ud af tre i den erhvervsaktive befolkning oplyser, at de gerne vil arbejde sammen med en handicappet person, og de er parate til at hjlpe vedkommende. Samtidig er der sket en kraftig stigning i antallet af fleksjob. Udviklingen fra 2000 til 2001, gennemget p Rdets mde i juni 2002, viser, at der i 2001 var 20.897 skne- og fleksjob fordelt p 15.164 fleksjob og 5.736 sknejob. I forhold til 4. kvartal 2000 er der tale om en stigning p godt 36% (5.586 skne- og fleksjob). Den strste stigning er sket inden for oprettelsen af fleksjob med godt 53% (5.247), mens der kun er sket en stigning p godt 6% (334) sknejob. Kun lav stigning i sknejob Den relative lave stigning i antal sknejob har givet anledning til diskussion i Det Centrale Handicaprd. Flere gav udtryk for, at den megen fokus p fleksjob gr, at kommunerne prioriterer oprettelsen af sknejob lavt. Nedgangen kan ogs hnge sammen med nedgangen i tilkendelser af frtidspension. En nedgang som iflge LO's analyse "je p beskftigelsen" fra november 2002 kun er sket inden for den almindelige og den forhjede almindelige frtidspension. Iflge LO's analyse er der sket en samlet stigning i antallet af frtidspensioner p 11% p et r. Andre af Rdets medlemmer gav udtryk for, at det er mere attraktivt for virksomhederne at anstte personer i fleksjob, da de generelt er mere velfungerende end personer i sknejob. Endelig blev det ppeget, at problemet med sknejob mske hnger sammen med de problemer, som en rapport fra Social Udviklingscenter SUS om aktiviteter og beskftigelse for mennesker med udviklingshmning rejser. Formlet med rapporten er at give et overblik over, hvad der foregr p dagtilbuddene for voksne psykisk udviklingshmmede. Rapporten viser bl.a., at der er en udvikling i gang i forhold til at flytte produktionsopgaver ud p virksomheder og at bruge produktionsaktiviteten p vrkstedet som indgang til at etablere sknejob for brugerne p virksomheder uden for dagtilbuddet. Desvrre viser undersgelsen ogs, at nogle amter stiller krav om, at dagtilbuddene skal levere en fast rlig indtjening. Flere dagtilbud gr opmrksom p, at indtjeningskravet kan stte grnser for tilbuddets fleksibilitet over for brugere. Det kan vre en barriere i forhold til at etablere sknejob p arbejdsmarkedet uden for dagtilbuddet. Rdet har skrevet til socialministeren og opfordret til, at ministeren bl.a. ser nrmere p dette sprgsml i forbindelse med den yderligere kulegravning af omrdet, som ministeren selv har nsket ivrksat. Koordinationsudvalgene 2001 Det Sociale Rds "rsrapport for koordinationsudvalgene 2001" viser, at samarbejdet mellem kommunen, AF, A-kasser, virksomheder mv. er intensiveret. Temaet for rsrapporten var mlstninger og handlingsplaner for det rummelige arbejdsmarked. I de 2/3 af udvalgene, hvor der er arbejdet mlrettet med ml og handlinger, er der opnet en rkke gode resultater. Ca. halvdelen af udvalgenes aktiviteter koncentreres om indsatsomrder som forebyggelse, arbejdsfastholdelse og integration. Den anden halvdel er mere mlrettet omrder som information, analyse og samarbejds- og netvrksudvikling. Alt i alt konkluderer Det Sociale Rd, at arbejdet med det rummelige arbejdsmarked glider stille og roligt fremad, og koordinationsudvalgene er ved at blive en fast integreret del af den lokale indsats. Kompensation til handicappede P samme mde fremgr det af den rlige redegrelse for de regionale arbejdsmarkedsrds beretning for administrationen af lov om kompensation til handicappede i erhverv mv., at de fleste ordninger i loven bliver flittigt brugt. AF-regionerne er som helhed positive over for reglerne om fortrinsadgang, men samtidig fremgr det, at fortrinsadgangen isoleret set giver AF et stor administrativt arbejde uden at skaffe vsentlig flere i arbejde. Den konomiske udgift til personlig assistance er steget med 25% i forhold til 2001. Det skyldes dels, at antallet af bevillinger er steget, dels at antallet af timer pr. bevilling er steget. Der er store regionale forskelle p anvendelsen og brugen af personlig assistance. Nogle AF-regioner foreslr, at mlgruppen for personlig assistance ogs skal omfatte psykisk handicappede. Det Centrale Handicaprd har tidligere foreslet beskftigelsesministeren at udvide mlgruppen for personlig assistance. Det fremgr af beretningen, at Isbryderordningen og reglerne om personlig assistance til efter- og videreuddannelse er velegnede redskaber til at give handicappede fodfste/fastholde handicappede p arbejdsmarkedet, men reglerne anvendes ikke s ofte. Til gengld anvendes reglerne om hjlpemidler og mindre ndringer af arbejdspladsen flittigt. Men det vurderes, at et af den kommende tids strste problemstillinger er en eventuel ndret fordeling af kompetencen til bevilling af arbejdsredskaber og arbejdspladsindretning mellem det sociale system og arbejdsmarkedssystemet. Handicappede og karriere Center for Ligebehandling af Handicappede har i 2002 via interview med ti personer med forskellige handicap sgt at belyse, hvilke forhold der har betydning for handicappedes jobkarriere. Undersgelsens resultater fremgr af Center for Ligebehandling af Handicappedes "Status over udviklingen i ligebehandlingen af handicappede 2002", som Det Centrale Handicaprd fik prsenteret i december 2002. Undersgelsen viser, at det har stor betydning for karriereforlbet, hvordan den enkelte person hndterer sit handicap. benhed og accept af handicappet har stor betydning. Men ogs arbejdets betydning for den enkelte er vigtig. "At have noget at lave", "at have noget at st op til", "at bidrage aktivt" og endda "at ville bevise, at man kan udfre et stykke arbejde trods handicappet " er nogle af de centrale temaer, som interviewpersonerne i undersgelsen anvender for at beskrive, hvad arbejdet betyder for dem. Ln og indtgt er prioriteret lavere, selvom flere nvner, at de nsker hjere indtjening. Men ogs arbejdspladsens rummelighed har stor betydningen for karriereforlbet. Her viser Centrets undersgelse, at der er strst rummelighed i de situationer, hvor personen er ansat p srlige vilkr. Det betyder, at langt hovedparten af de interviewede er ansat i job p srlige vilkr. Ogs rdgivningen har stor betydning. For de ti personer, som deltog i undersgelsen, var kommunen den mest benyttede rdgivningsinstans. Der er i mange tilflde problemer med rdgivningen, isr i sprgsmlet om personen skal fastholdes/integreres p arbejdsmarkedet, eller der skal bevilges frtidspension. Men ogs sprgsmlet om den fysiske tilgngelighed har - ikke overraskende - stor betydning for gruppen af fysisk handicappede. Dette stttes af Socialforskningsinstituttets rapport "Revalidering - deltagere, forlb og effekter". Rapporten viser, hvad det er for en gruppe af personer, der bliver revalidender, hvor tilfredse revalidenderne er med revalideringsforlbet og samarbejdet med kommunen, hvilket forsrgelsesgrundlag revalidenderne har haft forud for revalideringen, og om revalidenderne gennemfrer revalideringen og efterflgende bliver selvforsrgende. Rapporten peger p, at kommunerne ikke er opmrksomme p, at der i relativt stort omfang forekommer behov for sttte efter afsluttet revalidering. Undersgelsen viser ogs, at der er behov for at styrke den socialfaglige indsats i revalideringsforlbene for at fastholde borgerne og styrke deres ansvar i forhold til egen sag. Da Beskftigelsesministeriet vil undersge, hvorfor s f handicappede kommer ind p arbejdsmarkedet, foretager Rdet sig ikke noget srskilt i forhold til Centrets undersgelse, men vil vre opmrksom p, at netop ovenstende problemstillinger kommer med i ministeriets undersgelse. Kultur I Kulturministeriets "Betnkning om handicappedes adgang til kulturen" fra 1997 peges p mange adgangsforhindringer i den kulturelle sektor, som man forventes at f lst, s kultur bliver for alle. Det glder de fysiske adgangsforhold, men ikke mindst tilgngelighed til information. Det understreges, at den kulturelle sektor selv har et ansvar for at leve op til tilgngelighedsprincipperne. Under lsninger nvnes det igen og igen, at der skal tilfres viden til den kulturelle sektor om, hvordan tilgngelighedsprincipperne kan imdekommes. Arkitektuddannelsen Det Centrale Handicaprd har i adskillige r forsgt at f inkorporeret mere undervisning om viden og kundskaber vedrrende bygningsmssig og designmssig tilgngelighed for mennesker med handicap p landets to arkitektskoler. Formlet er netop at f tilfrt mere viden om, hvordan tilgngelighedsprincipperne kan imdekommes. Rdet reagerede derfor straks i et hringssvar i maj 2002 p Kulturministeriets planer om at fjerne bestemmelsen om, at de studerende gennem studiet skulle opn viden og kundskab om tilgngelighed. Rdets reaktion medfrte, at bestemmelsen alligevel ikke blev fjernet. Rdet kunne endvidere med glde konstatere, at den nye bekendtgrelse bner mulighed for, at der ved eksamensbedmmelsen kan tilbydes srlige vilkr for bl.a. studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsttelse. Dermed vil de blive bedmt p deres faktiske kunnen og ikke p funktionsnedsttelsen. Tekstning og tolkning af tv-programmer Der er store krav til lsning og auditiv orientering i samfundet. Store grupper af mennesker med funktionsnedsttelse har brug for formidlingsmssig hensyntagen og valgmuligheder. En af disse grupper er hrehmmede og dve, der ikke kan flge de mange tv-udsendelser uden undertekster eller en tegnsprogstolk placeret i et hjrne af skrmfladen. Rdet har i flere r drftet de mangelfulde fremskridt med hensyn til bedre og udvidet tv-service for dve og hrehmmede og har derfor rettet henvendelse til skiftende kulturministre og ppeget problemet. Men ingen af ministrene har indtil nu formet at forbedre forholdene for hrehandicappede. Den 3. juni 2002 indgik regeringen og Dansk Folkeparti en aftale om mediepolitikken for perioden 2002-2006. Medieaftalen medfrer bl.a., at der skal indgs public service-kontrakter med DR, TV2/Danmark og de regionale TV2- virksomheder. Public service-reglerne omfatter blandt andet bestemmelser om befolkningens, herunder selvflgelig handicappedes adgang til vsentlig samfundsinformation og debat. I den hidtidige medielov var de nrmere regler om udmntningen af public service-forpligtelserne fastsat af Kulturministeriet i bekendtgrelser om vedtgter for henholdsvis DR og TV2. Heraf fremgik det, at handicappedes adgang til public service-tilbuddene skulle styrkes, hvilket ikke er sket i tilstrkkelig grad. Det Centrale Handicaprd har derfor atter i oktober 2002 skrevet til kulturministeren med en opfordring om at sikre, at handicappedes adgang til vsentlig samfundsinformation og debat p bde DR og TV2 forbedres. De nye kontrakter br udformes, s der inden for en given periode kommer fuld tolkning og tekstning af programmer. Trafik Det Centrale Handicaprd havde i 2001 sit fokus rettet p trafikomrdet og fik sledes et godt grundlag for det videre arbejde. Der er sket enkelte sm forbedringer i 2002, men i det store hele str handicappede i Danmark tilbage med store transportproblemer. Handicappedes adgang til befordring er vigtig for at kunne deltage i samfundet p lige fod med andre. Vi ved i store trk, hvad der er behov for, men det har vist sig svrt at f den viden gjort til levende praksis. Der er brug for forbedringer af den fysiske tilgngelighed til transportmidler og trafikanlg og til samfundet i det hele taget. Det handler om tilgngelighed ved fortove og kantsten, billetautomater, togperroner og meget andet - ndringer, som koster penge og tager tid at f gennemfrt. Der er ogs brug for ledsagerordning, hvor der ikke opkrves betaling for ndvendig ledsagelse grundet et handicap. Endelig skal der vre mulighed for individuel krsel til mennesker, som p grund af et handicap ikke kan benytte almindelig kollektiv trafik. Ud over disse elementer, som hrer til i Trafikministeriets verdenshjrne, er der brug for at revidere reglerne om sttte til handicapbil og udvikle individuelle lsninger p de meget forskellige, men meget begrnsende krselsbehov, man kan have som handicappet. I 2001 blev der afsluttet et udvalgsarbejde om ndring af reglerne om sttte til handicapbil. Der har siden vret planer om at fremstte lovforslag, som kunne gennemfre udvalgets konklusioner. Lovforslaget er ikke fremsat i 2002. Besg af ministeren Trafikminister Flemming Hansen besgte Det Centrale Handicaprd i december 2002. Der var mange emner p programmet, og ministeren fik lejlighed til at give sit synspunkt p mange af de sprgsml, hans forgngere ogs har diskuteret med Rdet. Ministeren mente blandt andet, at tilgngelighed ikke lngere kun er en central del af handicapbegrebet, men ogs en integreret del af transportsektoren. Ministeren var derfor meget fortrstningsfuld med hensyn til nsket om get tilgngelighed, som efter hans opfattelse nu helt naturligt indgr som en del af planlgningen. Flemming Hansen gjorde samtidig opmrksom p, at det kan tage lang tid at f de nskede forbedringer, fordi det er dyrt. Men det er netop derfor, at Rdet anbefaler handlingsplaner med brug af forskellige tidsintervaller. Ved hjlp af planlgning, prioritering og faststtelse af ml kan man skabe tilgngelighed over en rrkke og dermed ogs gre det konomisk overskueligt. Individuelle krselsordninger Det Centrale Handicaprd drftede i 2001 en undersgelse fra Center for Ligebehandling af Handicappede om amternes administration af de individuelle krselsordninger for bevgelseshmmede. Undersgelsen gav Rdet anledning til kritik, da den dokumenterede, at forhold, som Trafikministeriet ville forbedre, stort set ikke var ndret siden 1998. Ministeriet har haft planer om at ndre lovgivningen p omrdet siden 2001. Folketingets Ombudsmand har korresponderet med ministeriet om lovforslaget og fik i 2002 tilsagn om, at forslaget ville blive fremsat i Folketinget senest ultimo januar 2003. Det er imidlertid ikke sket. Det skyldes iflge ministeriet, at det er svrt at n til enighed med amterne om nogle helt andre dele af lov om kollektiv trafik. Rdet ser meget gerne, at det ikke gr ud over de ndvendige ndringer af krselsordningerne. Det fremgr af regeringens handlingsplan for handicapomrdet (februar 2003), at der skal ske en prcisering af de individuelle krselsordninger. Folketingets Ombudsmand kunne imidlertid oplyse p et mde i februar 2003 med Rdets sekretariat, at Trafikministeriet vil lade lovforslaget udg af lovprogrammet. Dette begrundes i det arbejde, der pgr i "Strukturkommissionen" og de eventuelle konsekvenser heraf. Status p trafikomrdet P et mde med den davrende trafikminister Sonja Mikkelsen i september 1998 blev det aftalt, at ministeriet hvert r udarbejder en oversigt over ministeriets indsats for handicappede, som efterflgende skulle drftes med handicaporganisationerne. Af forskellige grunde har der imidlertid vret nogle r, hvor Trafikministeriet ikke har leveret disse statusnotater. Men det blev der rettet op p, da trafikminister Flemming Hansen medbragte et statusnotat over indsatsen siden 1999 p sit besg i Rdet. Statusnotatet beskriver en rkke forskellige initiativer og viser blandt andet, at der gennemfres en rkke forbedringer af den fysiske tilgngelighed p stationer rundt omkring i landet som del af den almindelige modernisering af togstrkningerne. Der er udpeget stationer, hvor det er srligt nskeligt at f elevator installeret, som er baseret p antallet af passagerer og tilstedevrelsen af botilbud og dagtilbud for handicappede i nrheden af stationen. Der angives ogs planer for at forbedre tilgngeligheden til togmateriel ved den lbende udskiftning, og der er nvnt et forventet EU-direktiv, som vil stille gede krav om tilgngelighed for bevgelseshmmede til bybusser. Fra den 13. februar 2004 regner Trafikministeriet med at benytte direktivets adgang til at ngte registrering af nye kretjer, som ikke lever op til direktivets krav. Endelig gennemgr notatet initiativer p vejomrdet, hvor der blandt andet er fast procedure for, at alle forslag til nye regler gennemgs af en srlig tilgngelighedsgruppe. I statusnotatet omtales ogs etablering af et Luftfartens Handicaprd, som Det Centrale Handicaprd har interesseret sig for. Det nye handicaprd har afholdt et mde i november 2002 og har planer om to rlige mder, hvor handicaporganisationerne, Statens Luftfartsvsen og diverse udbydere og interessenter p omrdet kan tale om handicappede flyrejsendes behov. Det Centrale Handicaprd vil opfordre ministeren til at holde et mde med handicaporganisationerne, hvor statusnotatet kan drftes. Den moderne rejse Designere blev i 2001 indbudt til at dyste om, hvem der kunne finde p de bedste lsninger til at fjerne de barrierer, som viser sig, nr offentlig transport skal vre tilgngelig for handicappede rejsende. Rdet for Nordisk Handicappolitik havde udbudt konkurrencen: Den Moderne Rejse. Det Centrale Handicaprds formand, Palle Simonsen, var udnvnt til formand for bedmmelsesudvalget og kunne dele prmierne ud den 4. april 2002 i Helsinki. Konkurrencen havde fokus p den sammenhngende rejse. Vinderen fra de professionelle designere var et projekt, som giver hjlp til tilrettelggelsen af et helt transportsystem, hvor der er taget hjde for alle relevante handicapgruppers behov. Vinderen fra gruppen af nordiske designskoler havde udarbejdet et koncept for en fuldt tilgngelig togperron. Begge vinderprojekterne var danske, men der var ogs mange andre projekter fra de nordiske lande, som fik priser. Generelt var Rdet for Nordisk Handicappolitik tilfreds med interessen for konkurrencen, som forventes at vre med til at afhjlpe nogle af de designmssige vanskeligheder, der findes i den kollektive trafik i forhold til at opn fuld tilgngelighed. Uddannelse I 2002 har Det Centrale Handicaprd beskftiget sig med mange aspekter af uddannelse og vedvarende arbejdet p at f gennemfrt sektoransvarlighedsprincippet i alle dele af uddannelsessystemet. Rdet mener overordnet, at der er brug for bedre tilgngelighed til uddannelse. Det glder bde den fysiske og pdagogiske tilgngelighed. Helt konkret nsker Rdet, at der laves en plan for at sikre ret til den ndvendige kompensation i form af hjlpemidler, tolkning mv. p alle uddannelser og en plan for forbedring af den fysiske tilgngelighed til uddannelsesinstitutioner. Der er ikke sket vsentlige forbedringer p omrderne i 2002, men forventningen er, at Det Europiske Handicapr 2003 kan vre anledning til at tage fat p nogle af de store tilgngelighedsproblemer inden for uddannelse. Undervisningsministeren Undervisningsminister Ulla Trns deltog som gst i Det Centrale Handicaprds mde i juni 2002. Ved den lejlighed understregede ministeren to ml for det danske uddannelsessystem: At vre blandt de bedste i verden og at give alle lige muligheder for at f en uddannelse. Undervisningsministeren oplyste, at regeringen er opmrksom p, at mennesker er forskellige og derfor har forskellige behov for offentlig service. En opmrksomhed, som har srlig betydning for mennesker med handicap, der iflge ministeren har for f muligheder i samfundet i dag. Der var p mdet lejlighed til at drfte forskellige sager p uddannelsesomrdet, som Rdet interesserer sig srligt for: Specialundervisning i folkeskolen, sektoransvarlighed p alle uddannelser og isr p de videregende uddannelser og efter- og videreuddannelserne. Folkeskolen Handicappede brns betingelser i folkeskolen har Rdets bevgenhed. I 2002 har Rdet beskftiget sig med en analyse gennemfrt af Amtsrdsforeningen, som viser udviklingstendenserne i den vidtgende specialundervisning. Siden 1994 er antallet af elever i folkeskolens vidtgende specialundervisning vokset betydeligt. Analysen viser, at stigningen i det samlede elevantal i den vidtgende specialundervisning isr skyldes en markant stigning i antallet af elever med autisme eller Asperger Syndrom. Der er dog ikke fundet svar p, om det er fordi, der fdes flere brn med disse problemer, eller fordi den almindelige undervisning i folkeskolen fr svrere ved at rumme brn med disse vanskeligheder. Rdet har haft et udkast til en ny vejledning om folkeskolens indsats over for elever med handicap til hring og har i den forbindelse understreget vigtigheden af, at brn, der modtager specialundervisning, er omfattet af folkeskolens almindelige forml. Brnene og forldrene br f klare retningslinier for, hvordan der trffes beslutninger om specialundervisning, og der skal tages hensyn til forldrenes nsker, nr beslutningerne trffes. Fysisk tilgngelighed p folkeskoler Center for Ligebehandling af Handicappede har undersgt den fysiske tilgngelighed p de kommunale folkeskoler for at finde ud af, om tilgngeligheden er forbedret efter alle de ombygninger mv., som har vret gennemfrt de seneste r. Da bygningsreglementets krav om tilgngelighed glder ved strre ombygninger, var der hb om, at renoveringen af skolerne har givet bedre tilgngelighed. Undersgelsen handler om skolernes tilstand for s vidt angr niveaufri adgang, handicaptoilet og parkeringspladser. Resultatet var, at ca. halvdelen af alle folkeskoler har niveaufri adgang, men at der ikke ndvendigvis er tale om niveaufri adgang til alle lokaler. Omkring 50% af skolerne har et handicaptoilet og endnu frre har handicapparkeringspladser. Det Centrale Handicaprd har med baggrund i undersgelsen opfordret undervisningsminister Ulla Trns til at foretage en fuldstndig analyse af de byggeprojekter p skoleomrdet, som er omfattet af bygningsreglementet. Rdet har anbefalet ministeren at lade Center for Tilgngelighed forest analysen. Ungdomsuddannelser Det Centrale Handicaprd lgger stor vgt p, at unge, der har et handicap, har lige adgang til en ungdomsuddannelse. Manglende muligheder p dette omrde er ikke alene udtryk for uligebehandling, men kan ogs risikere at stille de unge vsentligt drligere i forhold til senere at f et sikkert ststed i samfundet. I 2002 har Rdet haft to lovforslag til hring, hvor formlet var at nedlgge srligt fleksible ungdomsuddannelsesforlb. Det er dels den frie ungdomsuddannelse, dels de srlige uddannelses- og jobkvalificerende forlb p erhvervsskolerne. Regeringen mener, at de kan erstattes af andre eksisterende tilbud, ssom produktionsskoler og de almindelige ungdomsuddannelser. Rdet har opfordret regeringen til at afdkke behovet for ungdomsuddannelse hos unge handicappede, s der er de tilbud, der er brug for. Rdets bemrkninger har ikke frt til srlige initiativer fra ministeriets side, men Center for Ligebehandling af Handicappede er p Rdets opfordring i gang med at afdkke unge handicappedes overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Undersgelsen er sat i gang i 2002 og fortstter i de flgende r. Vejledning Bde den nuvrende og den tidligere regering har arbejdet p at forenkle hele systemet for uddannelses- og erhvervsvejledningen. I 2002 er der fremsat lovforslag om, at der skal vre strre opmrksomhed p vejledning til unge med srlige behov, herunder handicap. Derudover lgger forslaget op til bedre muligheder for generel vejledning via internettet. Det Centrale Handicaprd sttter en styrkelse af vejledningen til unge i almindelighed og til unge, der har et handicap, i srdeleshed. Rdet har ppeget, at vejlederne skal have kendskab til handicapomrdet og de srlige muligheder, der findes for mennesker med handicap i relation til uddannelse og arbejde. Derudover skal vejledningslokalerne vre fysisk tilgngelige for handicappede, og der skal vre adgang til tolk mv. for personer, som har et kommunikationshandicap. Hvis der etableres en portal eller lignende p internettet, som skal give bedre mulighed for generel vejledning, skal den vre tilgngelig for alle, og den skal indeholde information, der har relevans i forhold til det at have et handicap. Det er endnu ikke muligt at sige, hvordan Rdets bemrkninger vil blive tilgodeset. Lovforslaget forventes vedtaget i 2003. Videregende uddannelser Gennemfrelse af sektoransvarlighedsprincippet p de videregende uddannelser har i mange r vret et kerneomrde for Det Centrale Handicaprd. I 2000 blev sektoransvaret gennemfrt for s vidt angr hjlpemidler og anden kompensation. Det betyder, at studerende p videregende uddannelser, som har brug for handicapkompensation for at f adgang til undervisningen, fr ydelsen som en del af uddannelsen. Tilbage str stadigvk, at handicappede studerendes forsrgelse under studiet skal overfres fra revalideringssystemet til SU-systemet. For den enkelte vil det ofte betyde frre penge, men til gengld mere ligestilling i form af frihed i uddannelsesvalget. Revalidering forudstter, at valget af uddannelse er godkendt af sagsbehandleren i kommunen. Det gr SU ikke. Siden 1997 har Det Centrale Handicaprd arbejdet mlrettet p at f disse ndringer gennemfrt. I 2002 har Rdet vret i dialog med regeringen om handlingsplanen for handicapomrdet og understreget, at gennemfrelsen af sektoransvarlighedsprincippet p de videregende uddannelser er vigtigt. Undervisningsministeren har oplyst, at der sammen med Beskftigelsesministeriet arbejdes p at finde en lsning. Der er endvidere ved rsskiftet 2002/2003 fremsat beslutningsforslag i Folketinget om, at der skal forberedes et lovforslag om indfrelse af sektoransvar, som kan fremlgges for Folketinget i 2003/2004. Beslutningsforslaget er endnu ikke frdigbehandlet, men bde regeringen og partier uden for regeringen viser forstelse for sagen. Det fremgr af regeringens handlingsplan for handicapomrdet, at regeringen vil drfte mulighederne for at finde en lsning p problemet med det dobbelte optag med Folketingets partier. Efter- og videreuddannelse I 2000 blev der vedtaget en reform af efter- og videreuddannelse, som ikke tog hjde for handicappedes behov for kompensation. Det har Rdet siden arbejdet p at f ndret, og undervisningsminister Ulla Trns har givet udtryk for at ville se p sagen, hvilket Rdet vil holde ministeren fast p. Rdet har derudover i Undervisningsministeriets regi vret involveret i tilrettelggelsen af en kort videreuddannelse for voksne p det pdagogiske omrde. Oprindelig var det tanken, at uddannelsen skulle have "menneskelige relationer" som emne. En sdan uddannelse kunne blandt andet vre med til at give kvalifikationer til arbejde, hvor hjlp og sttte til mennesker med handicap er centralt. Uddannelsens orientering blev imidlertid ndret, s der nu bliver tale om en erstatning for den nedlagte klubpdagoguddannelse. Men ungdomspdagogik - som nu er uddannelsens tema - omfatter ogs viden om unge, der har et fysisk eller psykisk handicap, som derfor er en del af uddannelsens omrde. Strre benhed Information er vigtig i alle dele af samfundet. Information til borgerne om samfundet findes mange forskellige steder. P uddannelsesomrdet er der i 2002 vedtaget regler om gennemsigtighed og benhed i uddannelserne, som forpligter alle lovregulerede uddannelser til at lgge bestemte oplysninger ud p deres hjemmeside. Rdet har ppeget, at der ogs br indg oplysninger om uddannelsens tilgngelighed for mennesker med handicap. Dette er ikke prciseret i den endelige lov, men Rdet forventer, at tilgngelighedselementet indgr i uddannelsernes oplysninger p hjemmesiden. konomi og erhverv Med regeringsskiftet i november 2001 skiftede blandt andet byggelovgivningen ressortministerium, s det i dag er konomi- og Erhvervsministeriet, der har ansvaret for lovgivningen. konomi- og erhvervsminister Bent Bentsen er udnvnt til koordinerende minister for handicapomrdet, og Erhvervs- og Boligstyrelsen er sekretariat for det tvrgende embedsmandsudvalg, der har til opgave at udarbejde en handlingsplan for det handicappolitiske arbejde. konomi- og Erhvervsministeriet har sledes efter regeringsskiftet fet en central rolle i bestrbelserne for at sikre anstndige forhold for handicappede. Af kommissoriet for handlingsplanen fremgr det, at regeringens handicappolitik er baseret p mlstningen om et samfund for alle. Der skal sttes fokus p tilgngelighed i bred forstand. Dermed tnkes p tilgngelighed til det fysiske milj, men ogs tilgngelighed til uddannelse, arbejdsmarkedet og ny teknologi. I kommissoriet understreges, at princippet om sektoransvarlighed er det brende element for udformningen af handicappolitikken. Det Centrale Handicaprds formandskab har forelagt sine nsker til handlingsplanen for udvalget. Rdet har i den forbindelse anbefalet, at udvalget i arbejdet med at udarbejde en handlingsplan lader sig inspirere af Rdets folder "Model for en handlingsplan" (2001). Regeringen fremlagde sin handlingsplan den 5. februar 2003 ved bningen af den danske del af Det Europiske Handicapr. Tilgngeligt byggeri Det Centrale Handicaprd har altid haft megen fokus p byggeloven og de tilhrende bekendtgrelser, da bestemmelserne i disse har stor betydning for, hvordan tilgngeligheden for handicappede er til bde nye og ombyggede bygninger. Desvrre er der ikke inden for dette omrde sket ndringer af betydning i forhold til tilgngeligheden for handicappede. Rdet havde ellers hbet og arbejdet p, at der ville komme henvisninger til Dansk Tilgngelighedsstandard "DS 3028 Tilgngelighed for alle" i Bygningsreglement 1995 og i Bygningsreglement for smhuse. Ved en sdan henvisning ville tilgngeligheden til bygningerne sikres. Regeringen ppeger i sin handlingsplan for handicapomrdet (februar 2003), at den frivillige standard er en god inspirationskilde ved projektering af byggeriet og anlg. Derfor finder regeringen det ikke hensigtsmssigt at gre standarden retlig bindende. Det fremgr ikke, hvordan regeringen vil sikre kendskab til standarden, som ikke umiddelbart er frit tilgngelig, men koster penge at rekvirere. Tilgngelighedscentret Dansk Center for Tilgngelighed har de seneste r levet en noget usikker tilvrelse. Men p baggrund af anbefalingerne fra en arbejdsgruppe, hvor blandt andet Det Centrale Handicaprd var reprsenteret, blev det besluttet at viderefre Centret som en selvejende institution tilknyttet Erhvervs- og Boligstyrelsen. Der er over satspuljen bevilget konomisk sttte til Centret p seks mio. kr. fra 2002, der nedtrappes med en mio. kr. om ret til og med r 2005. Fra dette tidspunkt forudsttes det, at Centret vil vre selvfinansierende. I begyndelsen af 2003 var der endnu ikke sammensat en bestyrelse. Mrkningsordning inden for turisme Et andet hjrne af konomi- og Erhvervsministeriets omrde er turisme. I den turismepolitiske redegrelse fra 2000 fremgr det, at Danmark skal fremst som en handicapegnet turistdestination. Omkring 37 mio. personer i EU er handicappede og udgr en stor potentiel brugergruppe. Ved at indfre en mrkningsordning fr man beskrevet tilgngeligheden til fx hoteller, museer og trafikterminaler for forskellige handicapgrupper ud fra nrmere fastsatte standarder. Det er planen, at "DS 3028 Tilgngelighed for alle" er udgangspunktet for standarden, som s tilpasses i forhold til eksisterende byggeri og faciliteter. Dansk Standard og Dansk Center for Tilgngelighed har som projektansvarlige anbefalet, at tildeling og erhvervelse af tilgngelighedsmrket skal ske p frivillig basis. Ud over at leve op til nrmere fastsatte standarder for tilgngelighed skal virksomheden udarbejde en handlingsplan for det videre arbejde. Der skal ogs udarbejdes rdgivningsmateriale, og der br etableres bedre adgang til finansiering af tilgngelighedsforbedrende tiltag. Projektgruppen foreslr, at der tages initiativ til etablering af en selvstndig forening eller fond, der skal ptage sig ejerskabet til mrkningsordningen. Endelig anbefaler projektgruppen, at konomi- og Erhvervsministeriet/Danmarks Turistrd tager initiativ til en dialog med offentlige myndigheder, turismens brancheorganisationer og handicaporganisationerne for at f afklaret den organisatoriske forankring samt finansiering af driften af mrkningsordningen. Rdet har fulgt arbejdet tt bl.a. gennem Center for Ligebehandling af Handicappede, der har haft projektgruppens forslag til hring. Ogs p nordisk plan arbejdes der med at etablere en mrkningsordning. Det Centrale Handicaprd har deltaget i konference "Turisme for alle", som Nordisk Handicappolitisk Rd afholdt i efterret 2002. Forskning Forskning er en af mange kilder, som danner baggrund for Det Centrale Handicaprds arbejde og drftelser. Viden og overblik over forholdene p handicapomrdet gr det muligt at trffe bedre beslutninger om, hvordan udviklingen skal forme sig i fremtiden for at opn bedre vilkr for handicappede i det danske samfund. Derfor flger Rdet lbende de undersgelser, som publiceres med relation til handicapomrdet. Forskningen p handicapomrdet i Danmark har typisk karakter af evalueringer og udredningsprojekter, som sttes i vrk af ministerier, amter eller kommuner. Tilknytningen til universitetsmiljet er kun sporadisk sammenlignet med fx de andre nordiske lande. Rdet har derfor ogs i en lngere rrkke arbejdet for en opprioritering af forskningen p handicapomrdet med det hb, at universitetsmiljerne ville finde interesse for emnet. Dansk forening for handicapforskning S skete det endelig. En gruppe af interessenter inden for handicapforskning har i 2002 dannet en forening for handicapforskning i Danmark. Foreningen NNDR.dk er en dansk undergruppe af det nordiske netvrk NNDR, som str for "Nordic Network on Disability Research". Den danske undergruppe arbejder for at fremme og forbedre forskning og udvikling p handicapomrdet i Danmark og for at skabe rammer for, at forskere kan prsentere og publicere forskningsresultater. Derudover er det formlet at styrke netvrket af danske forskere p omrdet og skabe kontakter til nordiske og internationale forskere. Netvrksdannelsen forventes at ske og blive fremmet ved at afholde konferencer og seminarer, hvor forskere kan fremlgge og diskutere deres projekter. Foreningens frste konference afholdes den 3. april 2003 p Danmarks Pdagogiske Universitet. Bestyrelsen er sammensat af foreningens initiativtagere og bestr af forskere fra Danmarks Pdagogiske Universitet, Socialforskningsinstituttet samt en person fra Landsforeningen LEV og en fra Center for Ligebehandling af Handicappede. Det Centrale Handicaprd har i en lngere rrkke arbejdet for at fremme forskningen p handicapomrdet og hilser derfor initiativet velkommen og hber, at foreningen kan bidrage til samarbejdet om handicapforskning p tvrs af landene. Udviklingshmmede som forldre Formidlingscenter st udgav i forret 2002 en rapport om udviklingshmmede som forldre. Undersgelsen belyser udviklingen i antallet af udviklingshmmede, der bliver forldre, kommunernes vejledning og sttte samt behovet for initiativer, der kan bidrage til at kvalificere indsatsen. Baggrunden for undersgelsen var en heftig debat i medierne i sommeren 2000 om udviklingshmmede forldre. Debatten aktualiserede et behov for viden om, hvor mange udviklingshmmede der bliver forldre, og hvordan denne situation hndteres af forldrene og kommunerne. Undersgelsen viser, at antallet af udviklingshmmede, der bliver forldre, er stagnerende. En betydelig del af udviklingshmmede forldre har deres brn boende hjemme med nogen eller meget sttte fra kommunen. Langt strstedelen af de brn, der er anbragt uden for hjemmet, er det med forldrenes samtykke. Kommunerne har meget forskellige holdninger til udviklingshmmede som forldre, og disse holdningsforskelle afspejles i den sttte og vejledning, som forldrene tilbydes. Nogle kommuner har den grundholdning, at udviklingshmmede ikke evner at vre forldre og arbejder for sterilisation, abort eller fjernelse af barnet. Andre er af den opfattelse, at udviklingshmmede med den forndne sttte kan udvikle forldrekompetencer. Den sidstnvnte tilgang understttes af internationale undersgelser p omrdet. Vold mod kvinder med handicap I "Regeringens handlingsplan til bekmpelse af vold mod kvinder" er der srlig fokus p vold mod kvinder med handicap. Ligestillingsministeren ivrksatte en forundersgelse af problematikken, som blev gennemfrt af Formidlingscenter st. Forundersgelsen peger p, at der er behov for at indsamle den eksisterende viden om vold mod kvinder med handicap i Europa, at undersge krise- og stttetilbud i Danmark og partnervold blandt handicappede kvinder i Danmark. I forundersgelsen anbefales det bl.a., at de eksisterende krisecentre gres fysisk, kommunikativt og socialt tilgngelige for handicappede, hvilket vil krve, at der afsttes midler til bl.a. ombygning af de fysiske rammer. Ligeledes er der behov for, at informationen om disse tilbud gres tilgngelig for kommunikationshandicappede. Socialforskningsinstituttets publikationer Igen i r har Socialforskningsinstituttet udgivet en rkke forskningsrapporter med relevans for handicapomrdet. Socialforskningsinstituttets opsamling p deres undersgelser p arbejdsmarkeds- og frtidspensionsomrdet "Danske arbejdspladser - plads til alle" og "Vejen til frtidspension" giver et overblik over forskningen p disse omrder. Resultaterne fra disse undersgelser indgik i Det Centrale Handicaprds drftelser med beskftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen. Andre evaluerings- og udredningsprojekter Med Socialministeriets evalueringsprogram p voksen-handicapomrdet blev der igangsat tre evalueringer, hvoraf de to blev afrapporteret i 2002. Evaluering af "Erfaringerne med institutionsbegrebets ophvelse p handicapomrdet" og evalueringen af "Udarbejdelse og brugen af handleplaner efter servicelovens 111" blev drftet p Rdets mde i december 2002. Den sidste evaluering om "Sammenhngen i de handicapkompenserende ydelser efter Serviceloven og tilgrnsende lovgivning" forventes offentliggjort i begyndelsen af 2003. Resultaterne fra de to frste evalueringer er omtalt her i beretningen i artiklen "Afvikling af institutionerne". Det Centrale Handicaprd forventer, at Socialministeriet vil flge op p resultaterne fra evalueringerne bl.a. ved at intensivere arbejdet med handleplaner i amter og kommuner og ved at styrke uddannelse og opkvalificering af det personale, som er ansat til at sttte og hjlpe handicappede i deres dagligdag. Dette er et meget afgrende element, hvis intentionerne med serviceloven skal gennemfres og brugerne fr selvbestemmelse og indflydelse p deres eget liv. Rdet har derfor skrevet til Socialministeriet med kopi til Amtsrdsforeningen og Kommunernes Landsforening med forslag til, hvordan den videre proces kan fremmes. Socialministeriets evalueringsprogram 1999-2002 er nu tilendebragt. Evalueringsprogrammet har bidraget til vsentlige indblik i den sociale service p bl.a. handicapomrdet, men har ogs synliggjort behovet for mere forskning, som gr i dybden med bestemte problemstillinger og brugergrupper. Socialministeriet flger evalueringerne op med en rkke udviklingsprojekter, der skal udvikle metoder, som blandt andet skal styrke brugerinddragelse i udviklingen af den sociale service til handicappede. EU Det Centrale Handicaprds arbejde i anden halvdel af 2002 var prget af, at Danmark havde formandskabet for EU. Der har efterhnden udviklet sig en tradition for, at det land, som har EU-formandskabet, afholder en rkke konferencer eller seminarer. Rdet markerede bl.a. formandskabet ved at invitere lederen af EU-Kommissionens enhed for integration af mennesker med handicap til et besg i Rdet. Dansk EU-formandskab Det overordnede tema for det danske EU-formandskab inden for beskftigelses- og socialpolitik var "Rummelighed gennem social dialog og partnerskab". Temaet hnger sammen med de centrale punkter fra Det Europiske Rds mde i Lissabon i marts 2000, hvor der blev fastsat nye ml for bekmpelse af fattigdom og social udstdelse. P mdet blev det besluttet, at socialpolitikken og beskftigelsespolitikken fremover skal ligestilles. Landene var enige om, at en forudstning for et stabilt og solidarisk velfrdssamfund er, at alle borgere skal have mulighed for at leve et vrdigt og aktivt liv med lige muligheder for kvinder og mnd, og at de s vidt muligt skal forsrge sig selv. Dette kan kun lade sig gre, hvis flest mulige fr mulighed for at arbejde og dermed bidrage til samfundets velfrd. P det uformelle ministermde i Kolding i juli 2002, hvor reprsentanter fra arbejdsmarkedets parter og interesseorganisationer ogs var til stede, blev den sociale dialog p europisk niveau, investeringer i menneskelige ressourcer og bekmpelse af fattigdom og social udstdelse drftet. I september 2002 blev der afholdt en konference i Skagen om "Rummelighed - gennem social dialog og partnerskab", hvor en lang rkke europiske aktrer p det sociale- og arbejdsmarkedspolitiske omrde var inviteret. I det europiske samarbejde er der en udbredt opfattelse af, at rummelighed er en afgrende faktor for at n de flles ml om en hjere beskftigelse, social samhrighed, lige muligheder og en viderefrelse af den europiske velfrdsmodel. Alligevel er der lang vej igen, fr visionerne om rummelighed er virkeliggjort. Ministrene debatterede, hvorvidt en del af forklaringen p dette ligger i en flles forstelse af, hvad begrebet rummelighed indebrer i praksis. Det blev ligeledes debatteret, hvilket potentiale der ligger i at udbrede ansvaret for get rummelighed - ikke mindst i form af en styrket dialog og videreudvikling af partnerskabet p tvrs af traditionelle grnser og interessevaretagelser. Af srlig relevans for handicapomrdet var isr et todages seminar, som Social- og ligestillingsministeriet afholdt i november 2002 om "Livskvalitet og kvaliteten i service til mennesker med handicap". Formand for Det Centrale Handicaprd Palle Simonsen var ordstyrer under konferencen. I seminaret deltog ca. 150 europiske politikere, embedsfolk, forskere og organisationsreprsentanter. Ngleordet for seminaret var kvalitet: Kvalitet i den service, der ydes til mennesker med handicap - og kvalitet i det liv mennesker med handicap lever med de muligheder og tilbud, der er til rdighed. Formlet med seminaret var derfor blandt andet at diskutere forskellige strategier for formidling af service til handicappede og omfanget og kvaliteten af de serviceydelser, der stilles til rdighed for handicappede i de forskellige lande - og hvordan det pvirker den enkeltes livskvalitet. Besg fra EU-Kommissionen Det Centrale Handicaprd havde i anledningen af det danske formandskab og Det Europiske Handicapr 2003 inviteret leder af EU-Kommissions enhed for integration af mennesker med handicap Wallis Goelen-Vandebrock til at besge Rdet. Mdet blev en god anledning til at hilse p Wallis Goelen-Vandebrock, som lige var blevet udpeget til stillingen. Wallis Goelen-Vandebrock udtalte sig rosende om det arbejde, som Nationalkomiteen havde bidraget med til Det Europiske Handicapr 2003 og fandt det interessant, at et af Rdets medlemmer (DSI's formand Stig Langvad) var reprsenteret i EU's Advanced Committee. Hun ppegede, at en af hovedopgaverne for EU-Kommissionen bliver at flge op p de nye initiativer, der udspringer af Handicapret. Rdet havde bedt Wallis Goelen-Vandebrock om at fortlle om Kommissionens overvejelser om anvendelse af artikel 13 i forbindelse med mennesker med handicap, nye initiativer fra Kommissionen, som vedrrer mennesker med handicap og om Kommissionens forventninger til Det Europiske Handicapr 2003. Artikel 13 bner mulighed for Kommissionen til at tage initiativer, som kan forhindre eller forebygge diskrimination af blandt andet handicappede i de enkelte lande. Det var intentionen, at direktivet skulle vre implementeret i Danmark inden 2. december 2003. Beskftigelsesministeriet har dog meddelt, at Danmark vil sge om udsttelse. Wallis Goelen-Vandebrock fremfrte, at med artikel 13 fr handicappede ret til fuld deltagelse i samfundslivet. Med artikel 13 nvnes handicappede for frste gang i Amsterdamtraktaten. Traktaten anerkender hermed diskrimination, som den opleves af handicappede og giver desuden Ministerrdet mulighed for aktivt at bekmpe diskrimination. Wallis Goelen-Vandebrock ppegede, at handicappedes rettigheder ligger EU- kommissionen meget p sinde. Dette er baggrunden for, at de har foreslet 2003 som Europisk Handicapr. Det er Kommissionens forventning, at ret skal resultere i konkrete resultater og vre med til at nedbryde barrierer. Wallis Goelen-Vandebrock ppegede dog, at en stor del af ansvaret for handling inden for handicapomrdet ligger hos medlemslandene, men at der ogs er en strk europisk dimension. IT og tele I lbet af 2002 er der sket flere spndende ting p IT- og teleomrdet. Den nye regering omorganiserede i slutningen af 2001 styrelserne under det tidligere Forskningsministerium, nu Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Ved den lejlighed blev den store Telestyrelse lagt sammen med det noget mindre Statens Information under navnet IT- og Telestyrelsen. Dele af den nydannede IT- og Telestyrelse blev derudover placeret organisatorisk meget tt p departementet. Under den tidligere regering blev der i sommeren 2001 etableret en skaldt Digital Taskforce i Finansministeriet, som skulle stte turbo p digitaliseringen af den offentlige sektor. Omrdet, der tidligere havde ligget i Forskningsministeriet, blev flyttet over i taskforcen. Efter omlgningerne i Videnskabsministeriet str netop det ministerium nu som en styrket spiller p banen i forbindelse med videreudviklingen af den digitale forvaltning. Og som garant for at handicaptilgngelighed ikke bliver glemt i digitaliseringsiveren. P internetomrdet har projektet "Bedst P Nettet" gennemfrt sit andet rs kvalitetscheck af offentlige hjemmesider. De generelle resultater p handicaptilgngelighedsomrdet er nedslende, selv flere af de vindende hjemmesider havde mange tilgngelighedsproblemer. Det er selvsagt helt uacceptabelt, og Center for Ligebehandling af Handicappede har arbejdet for at f justeret ml og metoder for tilgngelighedsdelen af Bedst P Nettet 2003. Dette projekt er beskrevet nrmere i Statusberetning 2002 fra Center for Ligebehandling af Handicappede. Handlingsplan p IT- og teleomrdet Handlingsplanen "Handicap ingen hindring" blev annonceret i regeringens generelle IT-handlingsplan fra april 2002, "IT for alle". I lbet af sommeren og efterret 2002 er der foreget et intensivt udvalgsarbejde med reprsentanter for ministeriet, brancheforeninger samt DSI, Hjlpemiddelinstituttet og Center for Ligebehandling af Handicappede. Handlingsplanen lgger ikke op til nye lovgivningsinitiativer. Handicappedes adgang til netvrkssamfundet skal derimod fremmes ved hjlp af "viden, rdgivning, opsgende virksomhed og understttet teknologiudvikling". Hvis opflgningen p handlingsplanens initiativer viser, at disse tiltag ikke er tilstrkkelige til at opfylde mlene, vil lovgivning blive overvejet som et ndvendigt skridt. Handlingsplanen oplister en lang rkke hovedml for at fremme tilgngelighed til IT- og teleomrdet. For at realisere mlene opstiller handlingsplanen ogs en rkke initiativer, som isr vedrrer organisatoriske fornyelser. Der etableres et nyt "IT for alle- kompetencecenter" i tilknytning til Videnskabsministeriet og IT- og Telestyrelsen. Kompetencecentret skal pvirke de centrale IT-politiske initiativer og sikre, at tilgngelighed indtnkes, hvor det er relevant. Sikring af tilgngelighed i den digitale forvaltning, herunder de offentlige IT-arbejdspladser vil st centralt i kompetencecentrets arbejde. Sikring af IT-tilgngelighed gennem offentlig indkbspolitik er et andet vigtigt omrde. Der afsttes fire mio. kr. til etablering og drift af kompetencecentret i en torig periode. Det Centrale Handicaprd imdeser med spnding, hvordan kompetencecentret kommer til at opfylde sin mission som "tilgngelighedsvagthund" i forhold til de mange offentlige digitaliseringsinitiativer, der bliver rullet ud i lbet af 2003. Der gives derudover tilskud til en styrkelse af rdgivningen om IT-tilgngelighed i det reetablerede Dansk Center for Tilgngelighed. Der bliver endvidere givet tilskud p ca. 500.000 kr. til driften af et sekretariat for det europiske netvrk af "Centres of excellence" inden for e-accessibility. Sekretariatet er forankret i Hjlpemiddelinstituttet og skal primrt beskftige sig med koordination p europisk plan. Der etableres ogs en investeringspulje til finansiering af forskning og udvikling af nye handicapkompenserende produkter og tjenester. Puljen administreres af Videnskabsministeriet og IT- og Telestyrelsen. Puljen skal vre med til at finansiere den forskning og udvikling inden for IT- og teleomrdet, som den nuvrende forsyningspligtlovgivning p teleomrdet ikke har kunnet tilvejebringe. Det Centrale Handicaprd har argumenteret for, at puljen skal opbygges ud fra sektoransvarlighedsprincippet, dvs. finansieres af branchen. Der nedsttes en styregruppe for IT-handlingsplanen, hvor bl.a. Center for Ligebehandling af Handicappede er reprsenteret. Styregruppen skal tage stilling til de ansgninger, der kommer til investeringspuljen og senest ved udgangen af 2004 medvirke til en evaluering af handlingsplanen. IT-handlingsplanen kridter banen op for det fremtidige arbejde p omrdet, som har vret ventet et stykke tid. Der forestr i frste omgang et nyt udvalgsarbejde, som skal arbejde videre med at definere nye rammer for handicappede p teleomrdet og tage reguleringen af forsyningspligtydelserne til handicappede op til revision. E-accessibility I slutningen af 2002 har Det Centrale Handicaprd afgivet hringssvar p to udkast til en EU-resolution om e-accessibility. Resolutionen fokuserer p midler til at f gennemfrt de initiativer inden for omrderne universelt design og tilgngelighed til netvrkssamfundet, som blev lagt frem i den oprindelige e- Europaplan fra 2000. Resolutionen opfordrer medlemsstaterne til at sikre en mere fokuseret indsats for at fremme handicappedes adgang til det videnbaserede samfund. Indsatsomrderne er delt op i teknologi og standarder, lovgivning og incitament (persuasion) og endelig uddannelse og oplysning. Rdet finder det isr positivt, at resolutionen opfordrer til at bruge de muligheder, der er for at opstille tilgngelighedskrav i forbindelse med offentligt indkb. Hvis det offentlige kber elektronisk udstyr (weblsninger, Intranet, ESDH- systemer m.m), som er utilgngeligt for handicappede, bliver det umuligt at integrere handicappede p arbejdsmarkedet, hvor det er ndvendigt at kunne betjene disse teknologier. Derved modarbejder man ogs de intentioner, der ligger i EU's ligebehandlingsdirektiv 2000/78/EF p beskftigelsesomrdet. Resolutionen peger p behovet for flles metoder ved evaluering af, hvordan arbejdet skrider frem i medlemslandene mht. e-Europaplanens krav om tilgngelige offentlige hjemmesider. Der er behov for at stramme op, hvis den benchmarking, man anbefaler som metode, skal have en effekt. Desvrre blev resolutionsteksten gradvist udvandet, s de oprindelige formuleringer blev gjort mindre bindende. Resolutionsudkastene lagde ogs op til at overveje fremtidig lovgivning, som skal udvide omfanget af ikke-diskriminationsforanstaltninger til fordel for handicappede til at glde uden for arbejdsmarkedsomrdet. Det er ikke traditionel dansk handicappolitik, men Det Centrale Handicaprd vurderer, at det mske kan vre et ndvendigt instrument for at f sat skub i udviklingen. Den endelige resolution blev imidlertid ogs svkket p dette omrde, hvor ordet lovgivning udgik. Sundhed Igen i r har Det Centrale Handicaprds fokus p sundhedsomrdet vret rettet mod psykiatriomrdet. Det er bl.a. sket i form af drftelse af to udredninger fra Center for Ligebehandling af Handicappede om hhv. kompensation til sindslidende og behandling af udviklingshmmede med psykiske lidelser samt rapporter om udviklingen p omrdet og politiske tiltag og overvejelser. Rdet har i rets lb haft en rkke meget spndende lovforslag til hring om bl.a. medicinprofiler og biobanker. Rdet flger endvidere fortsat udviklingen i den overenskomstaftale, der blev indget i december 2000 mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Danske Fysioterapeuter om vederlagsfri fysioterapi og de forringelser, aftalen medfrer for svrere handicappede. Psykiatri Center for Ligebehandling af Handicappede har i 2002 beskftiget sig med forholdene for mennesker med sindslidelser p to forskellige omrder. Den ene analyse sger at give et bud p, hvordan kompensationsprincippet kan anvendes til at hjlpe mennesker med sindslidelser. Den anden analyse gennemgr behandlingstilbud til udviklingshmmede med en psykisk lidelse, og den kommer med en rkke anbefalinger om, hvad der skal til for at give denne gruppe en optimal behandling, der tager hjde for dobbeltdiagnosen. Disse analyser blev forelagt for Rdet i december 2002 og kan lses som uddrag i Center for Ligebehandling af Handicappedes statusberetning 2002 og i den fulde tekst p Centrets hjemmeside: www.clh.dk. Kompensation til sindslidende Center for Ligebehandling af Handicappede har i et arbejdsnotat sgt at give et bud p, hvordan sindslidende kan kompenseres for funktionsnedsttelsen p forskellige omrder. Det srlige ved sindslidende er, at personens nedsatte funktion ofte vil vre usynlig for omverdenen, blandt andet fordi sindslidende begrnser deres deltagelse i sociale sammenhnge. Centret stiller i notatet sprgsml ved, om der ikke er behov for at ndre fokus vk fra individet/den sindslidende og over mod det professionelle personalets kompetencer i forhold til at inkludere mennesker med sindslidelser i en fungerende hverdag. Dette skift vil medfre, at fokus rettes mod at afdkke social praksis og udstdelsesmekanismer, som hmmer integration i samfundet. Fokus vil i stedet blive rettet mod, hvordan der skabes inkluderende milj p blandt andet bolig-, uddannelses- og arbejdsomrdet. Notatet oplister en rkke anbefalinger inden for de forskellige omrder. Det er hensigten, at Centret i 2003 vil arbejde videre p at operationalisere disse anbefalinger i dialog med bl.a. handicaporganisationerne. Udviklingshmmede med psykiske lidelser Center for Ligebehandling af Handicappede har skrevet et notat om behandling af udviklingshmmede med psykiske lidelser. Det har i mange r vret kendt, at denne gruppe ikke modtager behandling eller den rette behandling for den psykiske lidelse. Centret kan konstatere, at der er gode initiativer i gang, men at en sammenhngende og systematisk indsats fortsat mangler. Det sknnes, at der er mellem 5.000 og 10.000 udviklingshmmede i Danmark med en psykisk lidelse, som krver behandling. Undersgelse og behandling af gruppen krver srlig ekspertise og en hj grad af tvrfagligt samarbejde mellem de forskellige behandlergrupper. I dag findes der kun ni psykiatere, som har specialiseret sig i at behandle udviklingshmmede med psykiske lidelser, hvoraf otte befinder sig et par r fra pensionsalderen. Der er kun to speciallger, der har ytret interesse i omrdet. Kendskabet til udviklingshmmede i alle dele af behandlersystemet er lille. Udviklingshmmede med psykiske problemer, der bor i bofllesskaber eller i egen bolig har de strste problemer med at f den optimale behandling. De henvises til den praktiserende lge, som ofte henviser til distriktspsykiatrien. Distriktspsykiatrien har som regel ikke den forndne viden og kompetence. Men ogs praktiserende psykiatere, psykologer og de psykiatriske sygehuse har ikke tilstrkkelig viden om, hvordan man behandler mennesker med denne dobbeltdiagnose. Ogs personalet p bostederne og i bofllesskaberne mangler psykiatrisk indsigt. Dette medvirker, at mange udviklingshmmedes sindslidelse ikke bliver opdaget, eller at personalet har svrt ved at forst og hndtere denne gruppe. Dette resulterer bde i en drlig livskvalitet for den udviklingshmmede med psykiske lidelser og slider p personalet. Det medfrer ogs nogle hje udgifter for kommunen eller amtet, nr de som en sidste lsning bliver ndt til at ty til en dyr lsning som fx at etablere et skaldt enkeltmandsprojekt. En rkke amter har etableret srlige tilbud, s udviklingshmmede med psykiske lidelser bliver behandlet af fagfolk, som har kendskab til denne srlige gruppe bl.a. ved at etablere oligofreni-teams, lave aftaler med psykiatere og psykologer mv. Generelt mangler der dog en mere systematisk indsats, som sikrer, at udviklingshmmede med sindslidelser, uanset hvor de bor, fr den optimale behandling af kompetente fagpersoner. Med psykiatriaftalen 2003 er der blevet afsat penge til at fortstte driften af Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshmning. Hermed er der basis for, at vidensindsamling, formidling og forskning for alvor kan komme i stand. Notatet udmunder i en rkke anbefalinger. Center for Ligebehandling af Handicappede anbefaler, at indsatsen ges p forebyggelse af, at en sindslidelse opstr og udvikles, samt uddannelse af det pdagogiske personale. Der br arbejdes med modeller for, hvem der kan inddrages i arbejdet med sindslidende og supplere psykiaterne. Dette kunne fx vre psykologer. Ligeledes br kendskabet til udviklingshmmede med sindslidelser styrkes eller systematiseres i sundhedsvsenet, s alle udviklingshmmede med sindslidelser fr den optimale behandling. Det Centrale Handicaprd vil i de kommende r flge udviklingen p omrdet tt. Statusnotat p psykiatriomrdet Psykiatriomrdet er fortsat et omrde, som regeringen flger nje, og som fr tilfrt ekstra midler via psykiatriaftalen for at udbygge og forbedre tilbuddene og forholdene p de psykiatriske afdelinger, i distriktspsykiatrien og hvad angr botilbud. Grundlaget for udbygning af tilbuddene til sindslidende bygger p psykiatriaftalerne mellem staten og de kommunale parter og botilbudspuljen. Regeringen afgav i april 2002 en redegrelse til Folketinget om udviklingen p psykiatriomrdet. Regeringen ppeger, at der er forbedringer p psykiatriomrdet, men at der er behov for en fortsat udbygning af tilbuddene til mennesker med sindslidelser. Det drejer sig bl.a. om modernisering af de fysiske rammer p sygehusene, flere botilbud, uddannelse af mere personale og udvikling af kvaliteten i tilbuddene. Det betones, at kvaliteten skal forbedres i fortsat tt dialog med patienter, brugere og prrende, ved at ge personalet og udarbejde et vrdigrundlag for den samlede offentlige indsats. Ligeledes skal ventetiden inden for brne- og ungdomspsykiatri nedbringes. Der er afsat 25 mio. kr. til det forml. Det Centrale Handicaprd fik ogs i 2002 forelagt og drftet regeringens status om tilbuddene til sindslidende 2000. Regeringen mener, at der gennem en bevidst indsats og tilfrsel af midler til omrdet er sket en markant forbedring af forholdene for sindslidende, og at udviklingen skal viderefres. Rapporten viser, at den distriktspsykiatriske indsats er blevet styrket, og at alle borgere nu har adgang til et distriktspsykiatrisk tilbud. Derimod er der et fald i brugen af psykiatriske sengepladser. Ventelister inden for brnepsykiatrien Dagens Medicin offentliggjorde i februar 2002 en undersgelse om ventelister inden for brnepsykiatrien, som viser, at der er nogle lange ventetider inden for omrdet. Det Centrale Handicaprd blev orienteret om denne undersgelse i tilknytning til ovenstende statusrapport. Undersgelsen viser, at der i 2001 i lighed med 1997 var ca. 900 brn p venteliste til psykiatrisk behandling. Halvdelen havde ventet i mere end tre mneder og godt 50 i over et r. Problemerne er strst i Fyns Amt, Nordjyllands Amt og rhus Amt. Det ppeges, at problemerne bl.a. skyldes mangel p personale. Selvom der er kommet mere personale, er der alligevel mangel p kvalificeret personale. Sammenhng i psykiatritilbud Amtsrdsforeningen offentliggjorde i februar 2002 en rapport "Sammenhngende psykiatritilbud og mulige barrierer i lovgivningen". Fokus var isr rettet mod forsg med opsgende psykoseteam og andre modeller, der kan skabe en bedre sammenhng mellem de forskellige systemer. Rapporten peger bl.a. p de grzoner, hvor der er flere myndigheder og instanser, der har ansvaret for tilbuddene til sindslidende, og at der i loven ikke er placeret et entydigt ansvar for, hvem der koordinerer og sikrer kontinuitet i behandlings- og sttteforlbet. Amtsrdsforeningens medlem af Det Centrale Handicaprd, Sren Eriksen, ppegede, at flere amter blandt andet foranlediget af denne udredning har srlig fokus p dette omrde, hvilket man forventer sig meget af. Hringer Det Centrale Handicaprd har i 2002 haft en rkke hringer om lovforslag, som sger at tilpasse den danske lovgivning til de muligheder, som den teknologiske udvikling bner for med de afvejninger, der er for at sikre det etiske grundlag og sikkerhed for patienten. Det Centrale Handicaprd havde i juli 2002 betnkning fra udvalget vedrrende revision af lov om et videnskabsetisk komitesystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter til hring. Baggrunden for lovforslaget er, at der siden komiteloven blev vedtaget i 1992 er hstet en rkke erfaringer med arbejdet i komiteerne, som det er hensigtsmssigt at indarbejde i loven. Desuden er der p internationalt plan vedtaget nyt regelst inden for bioetikomrdet. Det Centrale Handicaprd er positiv over for, at det undersges at tillgge Den Centrale Videnskabsetiske komites kompetence til at udstede generelle retningslinier for behandling af projekter, herunder at give komiten en mere proaktiv rolle. Rdet ppegede, at de srlige krav til risikovurdering, nr svage og udsatte grupper medvirker i medicinske forsg, br prciseres. Ligeledes mener Rdet, at man br sge en afklaring af forsgspersoners ret til viden henholdsvis ikke-viden i forbindelse med forskning p menneskeligt vv. Rdet opfordrede til, at handicappede bliver reprsenteret i de regionale videnskabsetiske komiteer. Handicappede mennesker udgr en stor gruppe af de patienter, der behandles p sygehusene og deltager i forskningsprojekter. Det Centrale Handicaprd har i november 2002 afgivet hring om redegrelse om biobanker. Biobanker er samlinger af menneskeligt biologisk materiale, hvor oplysninger, der er bundet i det biologiske materiale, kan henfres til enkeltpersoner. Det Centrale Handicaprd sttter arbejdsgruppens anbefalinger om, at patienten skal have mulighed for "at sige fra" over for vvsanvendelsesregistret, nr det drejer sig om at anvende biologisk materiale til forskning eller andet forml. En ikke-behandlingsrelateret anvendelse af det biologiske materiale forudstter, at den sundhedsperson, som er ansvarlig for at opbevare det biologiske materiale, skal sge oplysninger i vvsanvendelsesregistret. Ligeledes skal patienten have en mulighed for at f det biologiske materiale destrueret eller udleveret. Det Centrale Handicaprd har i december 2002 afgivet hring om forslag til lov om ndring af lov om offentlig sygesikring. Forslaget medfrer blandt andet, at der etableres personlige elektroniske medicinprofiler. Elektronisk medicinprofil skal vre med til at fremme patientsikkerheden og behandlingskvaliteten ved at fremme dialogen p tvrs af sundhedsvsenet, s fejlmedicinering forhindres. Rdet mener, at etablering af elektroniske medicinprofiler vil vre et vigtigt vrktj til at skabe et bedre overblik over ordination af lgemidler. Dette vil bde vre til gavn for patientsikkerheden og sikre en bedre anvendelse af sundhedsvsenets ressourcer. Rdet anfrte dog, at det forudsatte, at systemet bliver let at anvende for de forskellige brugere, og at det har en hj grad af kvalitet, s oplysningerne opleves som plidelige. Rdet ppegede ogs, at der br arbejdes for, at relevante fagpersoner inddrages i at anvende de elektroniske medicinprofiler. Justitsomrdet Der findes i dansk lovgivning meget f eksempler p direkte diskrimination og/eller uligebehandling. De fleste ligebehandlingsproblemer for mennesker med handicap udspringer af den mde, som tingene eller systemerne er indrettet p, og den praksis der udspringer ved fortolkning af love og regler. Rdet har imidlertid de seneste r beskftiget sig med to direkte diskriminationsproblemer. Det ene handler om psykisk udviklingshmmede lovovertrdere, der dmmes til helt andre retsforanstaltninger p andre vilkr end alle andre lovovertrdere. Det andet handler om handicappede, der ikke kunne blive godkendt som adoptanter. Udviklingshmmede lovovertrdere Tidsubestemte retsflger til psykisk udviklingshmmede lovovertrdere er et problem, som Det Centrale Handicaprd har beskftiget sig indgende med. Center for Ligebehandling af Handicappede offentliggjorde en undersgelse af de tidsubestemte retsflger til psykisk udviklingshmmede i 1996. Undersgelsen viste, at der ingen regler var for indholdet af de tidsubestemte retsforanstaltninger, ligesom varigheden af retsforanstaltningerne var meget tilfldig og i mange tilflde meget langvarig. P baggrund af Centrets undersgelse nedsatte Justitsministeriet et udvalg, der skulle se p de tidsubestemte domme. Udvalget nede frem til, at man ikke ville ophve de tidsubestemte domme, men derimod indfre en domsperiode p maksimalt fem r for ikke-legemsfarlig kriminalitet, forudsat alt gik godt i domsperioden. Rdet fandt imidlertid ikke ndringsforslaget vidtgende nok i forhold til at sikre ligebehandling af psykisk udviklingshmmede lovovertrdere. Rdets formandskab havde derfor foretrde for Folketingets retsudvalg i forbindelse med lovforslagets behandling i 2000. Dette hjalp ikke. Lovforslaget blev vedtaget i undret udgave. Rdet har fundet det vigtigt at fastsl, at en udviklingshmmet person kan vre psykisk syg i lighed med ikke-udviklingshmmede, og det er denne psykiske uligevgt, der har frt til den alvorlige personforbrydelse og ikke dt, at personen er udviklingshmmet. I forbindelse med en konkret sag rettede Rdet henvendelse til justitsministeren om, at man ikke begyndte at ndre p de sm lempelser, der kom i straffeloven i 2000. I forret 2002 viste en rkke avisartikler indholdet af de tidsubestemte behandlingsdomme, at der er stor forskel fra amt til amt p, hvilke behandlingstilbud der kan gives. Det blev anfrt, at serviceloven ikke indeholder regler for, hvorledes udviklingshmmede lovovertrdere skal behandles. Dette glder bde procedurerne for, hvordan hjlpen til de udviklingshmmede lovovertrdere skal trffes, og p indholdet af amternes tilbud. Halvdelen af amterne har oplyst, at de har svrt ved at finde egnede tilbud til de dmte udviklingshmmede. Socialt Udviklingscenter SUS kommer med en udredning af amternes behandlingspraksis over for udviklingshmmede lovovertrdere i forret 2003, som Rdet vil flge op p. Amternes socialchefer har drftet problemstillingen og har besluttet at nedstte en arbejdsgruppe, der skal kortlgge omrdet. Hensigten er, at arbejdsgruppen skal komme med forslag til udveksling af viden og effektmling. Rdet har p nuvrende tidspunkt anbefalet Amtsrdsforeningen, at man ogs arbejder hen imod et samrd i hvert amt, samt overvejer samrdenes sammenstning. Samrdet kan tage stilling til og flge op p de tidsubestemte dommes indhold og varighed. Ny vejledning om adoption Hidtil har handicappede haft svrt ved at blive godkendt som adoptanter. Men nu er handicap ikke lngere i sig selv diskvalificerende. Kan man kompensere for sit handicap, er det blevet betydeligt lettere at blive adoptivforldre, fremgr det af Civilretsdirektoratets nye vejledning om vurderingen af adoptionsansgeres fysiske og psykiske helbredsforhold. Rdet har vret med i den arbejdsgruppe, der udformede de nye retningslinier. S lyst s det ikke ud, da Justitsministeriet i 1997 udgav en betnkning om international adoption. I den betnkning blev det blandt andet anfrt, at der ikke skelnes mellem handicap og sygdom, hvorfor udvalget helt generelt fandt frem til, at det ikke kunne vre til gavn for et barn at blive bortadopteret til en familie, hvor den ene eller begge parter er handicappede. I forbindelse med hringen over betnkningen afgav Rdet et meget kritisk hringssvar. Samtidig skrev Rdet til handicaporganisationerne med en opfordring til over for Justitsministeriet at fremkomme med eventuelle bemrkninger. P baggrund af et mde med davrende justitsminister Frank Jensen blev Rdets synspunkter inddraget i bemrkningerne til lovforslaget. Og siden har Rdets reprsentanter i Civilretsdirektoratets arbejdsgruppe haft held til at f smidiggjort retningslinierne for handicappedes adgang til at blive godkendt som adoptanter, s der ikke lngere pr. automatik bliver sat lighedstegn mellem sygdom og handicap. Tilgngelighed til retssystemet Det Centrale Handicaprd har i 2002 set p, hvilke problemer mennesker med handicap kan have i forhold til adgang til retssystemet, og bad Center for Ligebehandling af Handicappede om at undersge forholdene. Undersgelsen viste, at der ingen formelle hindringer er til stede for, at mennesker med handicap kan leve op til en borgerpligt som domsmand eller nvning, eller for at de kan blive udpeget hertil. Derimod kan der vre et problem i, at der ikke findes klare regler for, hvordan handicappede skal kompenseres for deres handicap i forbindelse med varetagelse af hvervet som domsmand eller nvning. Der er behov for, at der skaffes hjemmel for, at handicappede kan f dkket kompenserende foranstaltninger i forbindelse med varetagelse af et hverv som domsmand eller nvning. Rdet har p den baggrund rettet en henvendelse til justitsminister Lene Espersen for at sikre, at der ydes de relevante kompenserende foranstaltninger. Ligeledes ppeger Rdet, at hrehandicappede eller deres modpart i en retssag ikke m plgges udgifter til tolkning, men at der br indfres samme regler som i forbindelse med straffesager. Fra vores egen verden Det Centrale Handicaprd holder fire mder rligt, som falder i henholdsvis marts, juni, september og december mned. Mderne i marts, juni og december er af ca. 3 times varighed og mdet i september er et heldagsmde af ca. 6 timers varighed. Ministerbesg og andre gster Det Centrale Handicaprd havde i 2002 besg af flgende ministre: ? Socialminister Henriette Kjr (marts), ? Undervisningsminister Ulla Trns (juni), ? Beskftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (september), ? Trafikminister Flemming Hansen (december). I anledning af Danmarks formandskab for EU i sidste halvr 2002 og at 2003 er udpeget som Det Europiske Handicapr, havde Rdet i september besg af lederen af EU-kommissionens enhed for integration mennesker med handicap, Mrs. Wallis Goelen-Vandebrock. Temadrftelser P martsmdet havde Det Centrale Handicaprd en temadrftelse om indsats i forhold til udvikling og uddannelse af personale i botilbud med udgangspunkt i Center for Ligebehandling af Handicappedes projekt om personalekvalifikationer i amtslige tilbud og de puljer, der er etableret med det forml at forbedre forholdene for yngre fysisk handicappede. Det Europiske Handicapr 2003 EU-kommissionen har efter forslag fra Det Europiske Handicapforum (EDF) besluttet at erklre 2003 for Europisk Handicapr. Formlet er bl.a. at skabe forstelse for handicappedes ligestilling og rettigheder, fremme udviklingen og udvekslingen af erfaringer om god praksis og effektive strategier, samt styrke samarbejdet mellem alle aktrer. Det Centrale Handicaprds formand Palle Simonsen er formand for Nationalkomiteen, en opgave som Det Centrale Handicaprd, suppleret med en reprsentant fra hver af arbejdsmarkedets parter, har ptaget sig. Nationalkomiteen har dannet et prsidium bestende af otte medlemmer: ? Palle Simonsen, formand ? Stig Langvad, De Samvirkende Invalideorganisationer ? Jrgen Lenger, Muskelsvindfonden ? Birthe Andersen, Kommunernes Landsforening ? Grethe Buss, Socialministeriet ? Sren Eriksen, Amtsrdsforeningen Arbejdsmarkedets parter er reprsenteret ved: ? Tina Voldby, DA ? Michael Jacobsen, LO Prsidiet har med henblik p forberedelse af Handicapr 2003 holdt tre mder i 2002. Rdets sekretariat og sekretariatsbetjeningen Det Centrale Handicaprd har siden september 2000 haft elektronisk dokumenthndtering. Materiale til medlemmer og srligt sagkyndige distribueres elektronisk (og i papirform til de, der mtte nske det). Det drejer sig om indkaldelser og dagsordener, mdematerialer med dagsordenspunkter i form af sagsfremstillinger, bilag til dagsordenspunkter, bilag, der udsendes mellem mderne (rapporter, notater, hringssvar og rdskorrespondance), samt referater af Rdsmderne. Nr referatet foreligger, bliver det, sammen med det materiale der i vrigt er udsendt til Rdet, offentliggjort p Rdets hjemmeside www.dch.dk, hvor der er tre indgange: ? Referater af Rdsmderne ? Bilagsoversigt ? Sager i Rdet opdelt efter emner Nogle bilag vil vre offentligt tilgngelige for alle, der besger hjemmesiden, hvor materialet er til rdighed som tekstindhold og i Word-format. Dog kan der vre ophavsretsregler, der gr at visse bilag ikke m stilles til rdighed for den brede offentlighed. Publikationer udgivet i 2002 Det Centrale Handicaprds publikationer udleveres gratis ved henvendelse til Rdet (fs ogs p bnd og diskette). De kan ogs hentes p Rdets hjemmeside www.dch.dk. Publikationerne er flgende: "Dansk Handicappolitik. Lige muligheder gennem dialog" April 2002 i et oplag p 2.500. "Danish Disability Policy. Equal opportunities through dialogue" April 2002 i et oplag p 5.000. Den engelsksprogede version er distribueret til danske reprsentationer i udlandet. "Model for en handlingsplan" April 2002 i et oplag p 200. "Fleksjob" Pjecen om fleksjob, som nu er udarbejdet i samarbejde med Beskftigelsesministeriet, udkom oktober 2002 i 11. udgave i et oplag p 50.000. Det samlede oplag af pjecen er sledes p 410.000, hvormed det klart m siges at vre Rdets bestseller. Beretning Iflge forretningsordenen for Det Centrale Handicaprd skal sekretariatet efter Rdets direktiv udarbejde en beretning om Rdets virksomhed hvert r. Beretningen sendes til socialministeren og offentliggres efter aftale med Socialministeriet. Beretningen for 2001 udkom i 2.000 eksemplarer. Nyhedsbreve Center for Ligebehandling af Handicappedes nyhedsbrev "Lighedstegn" , der siden midten af 2001 har vret Det Centrale Handicaprds talerr, udkommer i forlngelse af mderne i Det Centrale Handicaprd, s de seneste nyheder og beslutninger fra Rdets mder kan komme med. Lighedstegns oplag er 2.400. Hringssvar Rdets hringssvar p lovforslag fra Folketinget, som Rdet fr til hring, kan lses p Rdets hjemmeside www.dch.dk i oversigten over udsendte bilag. Nyt Handicaprd Iflge bekendtgrelse nr. 839 af 11. oktober 2002 om et Centralt Handicaprd virker Rdet for en firerig periode fra 1. juli i ret efter kommunalvalget, dog sledes at medlemmerne fungerer, indtil nyt medlem udpeges. Som flge heraf er Rdet i 2002 konstitueret med ny sammenstning for perioden 1. juli 2002 til 30. juni 2006. Formanden og de 14 medlemmer udpeges af socialministeren. Medlemmerne udpeges efter indstillinger fra nedennvnte organisationer, ministerier og kommuner. Rdets medlemmer 2002 Formand Fhv. finans-og socialminister Palle Simonsen Nstformand Formand for De Samvirkende Invalideorganisationer, Stig Langvad aflste direktr for Landsforeningen LEV, John Mller Medlemmer Indstillet af De Samvirkende Invalideorganisationer: Udviklingschef i Muskelsvindfonden, Jrgen Lenger Formand for Danske Dves Landsforbund, Knud Sndergaard Direktr for Dansk Epilepsiforening, Jutta Houmller Nstformand for Dansk Landsforening for Laryngectomerede, Anne-Lise Steen Redaktr, Nyreforeningen, Niels Munk Plum Administrationschef i Spastikerforeningen, Peder Esben Fratrdt: Formand for Danmarks Psoriasisforening Ulla Gehl Nstformand for Landsforeningen for Laryngectomerede Gudrun Mrup Formand for Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede - PTU, Landsdommer Holger Kallehauge Direktr for Damp-foreningen Birgit Christiansen Indstillet af Amtsrdsforeningen: 2. viceamtsborgmester Sren Eriksen Indstillet af Kommunernes Landsforening: Kommunalbestyrelsesmedlem Birthe Andersen aflste borgmester Anny Winther Indstillet af Kbenhavns og Frederiksberg Kommuner: Socialudvalgsformand Lilian Nilsson Indstillet af Beskftigelsesministeriet: Specialkonsulent Elsebeth Foged, der den 19. november 2002 blev aflst af kontorchef Jens Hrby Jrgensen, Arbejdsmarkedsstyrelsen Indstillet af Socialministeriet: Afdelingschef Grethe Buss Indstillet af Indenrigs-og Sundhedsministeriet: Kontorchef Sren Hansen Thomsen Indstillet af Undervisningsministeriet: Specialkonsulent Erik Thorsen Srligt sagkyndige: Boligforhold: Kontorchef Ella Blousgaard, Erhvervs-og Boligstyrelsen Trafikforhold: Kontorchef Torkil Eriksen, Trafikministeriet Kultur: Ekspeditionssekretr Rosa Cedermark, Kulturministeriet Kommunikation: Kontorchef Jette Plenge Jakobsen, Telestyrelsen Fratrdt: Professor, dr. med. Thomas Sinkjr, sagkyndig i tvrsektoriel sagkundskab i forskning. Sekretariat: Sekretariatsfunktionen varetages af Center for Ligebehandling af Handicappede Sekretariatschef Mogens Wiederholt Sekretariatskoordinator Lise Holten Sekretariatsmedarbejder Mette Dankelev Bekendtgrelse om et Centralt Handicaprd Bekendtgrelse nr. 839 af 11. oktober 2002 I medfr af 87, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration p det sociale omrde, jf. lovbekendtgrelse nr. 807 af 26. september 2002, faststtes: l. Socialministeren nedstter et Centralt Handicaprd, der rdgiver i handicapsprgsml. 2. Rdet bestr af l formand og 14 med-lemmer, der udpeges af socialministeren. 7 medlemmer udpeges efter indstilling fra De Samvirkende Invalideorganisationer, l medlem efter indstilling fra Amtsrdsfor-eningen i Danmark, l medlem efter indstil-ling fra Kommunernes Landsforening, l medlem efter indstilling fra Kbenhavns og Frederiksberg kommuner, l medlem efter indstilling fra Undervisningsministeriet, l medlem efter indstilling fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, l medlem efter indstilling fra Beskftigelsesministeriet og l medlem efter indstilling fra Socialministe-riet. Stk. 2. Til sttte for Handicaprdets ar-bejde udpeger socialministeren endvidere srligt sagkyndige med sagkundskab ved-rrende boligforhold, trafikforhold, kultur, information og kommunikation. Stk. 3. Socialministeren kan herudover udpege personlige medlemmer af Rdet. Stk. 4. Handicaprdet virker for en 4-rig periode fra l. juli i ret efter kommunalval-get, dog sledes, at medlemmerne fungerer, indtil nyt medlem udpeges. 3. Det phviler Handicaprdet at flge og vurdere vilkrene i samfundet for per-soner med handicap, herunder p det fore-byggende omrde. 4. Folketinget og ministrene kan rdf-re sig med Handicaprdet i alle anliggender af generel karakter, der har betydning for vilkrene i samfundet for personer med handicap. Stk. 2. Med henblik p at sikre, at rimeli-ge hensyn til personer med handicap tilgo-deses i samfundets planlgning, kan cen-trale offentlige myndigheder rdfre sig med Handicaprdet i anliggender, der ber-rer levevilkrene for personer med handi-cap. Stk. 3. Handicaprdet kan selv tage initia-tiv og fremstte forslag til ndringer p de nvnte omrder. 5. Socialministeren faststter Rdets forretningsorden. Center for Ligebehand- ling af Handicappede stiller i henhold til dets vedtgter den forndne sekretariats-mssige bistand til rdighed for Rdet. 6. Bekendtgrelsen trder i kraft den l. november 2002. Stk. 2. Bekendtgrelse nr. 988 af 11. de-cember 1997 om et Centralt Handicaprd ophves. Socialministeriet, den 11. oktober 2002 HENRIETTE KJR / Vibeke Kie Socialmin., 5.kt.j.nr. 649-772