Udgiver Det Centrale Handicaprd Bredgade 25, opg. F, 4. sal 1260 Kbenhavn K Tlf.: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10 82 Teksttelefon: 33 11 10 81 Mail: dch@dch.dk Hjemmeside: www.dch.dk Beretningen udgives ogs p bnd og diskette. Den kan desuden hentes p rdets hjemmeside. Redaktion: Sekretariatschef Mogens Wiederholt (ansvarshavende) Sekretariatskoordinator Ulrik Kampmann Informationsmedarbejder Christine Bendixen Marts 2004 Oplag: 2000 ISBN 87-90985-24-9 ISSN 1395-4660 Tryk: Scanprint a/s Indholdsfortegnelse: ? Forord ? ret der gik ? En langsigtet plan savnes ? Ny struktur p handicapomrdet? ? Integration tur/retur ? Mere plads til alle ? Myndighedsomrder: ? Det sociale omrde ? Arbejdsmarkedet ? Uddannelse ? konomi og erhverv ? Sundhed ? Trafik ? Kultur ? Det internationale omrde ? Fra vores egen verden ? Rdets medlemmer 2003 ? Bekendtgrelse om et Centralt Handicaprd Forord Vilje til forbedring Af Palle Simonsen Formand for Det Centrale Handicaprd "Strukturreformen skal styrke den juridiske og politiske kvalitet i kommunernes hndtering af handicapomrdet gennem obligatoriske handicaprd og kommunale handicappolitikker." Da srforsorgen p handicapomrdet i 1980 blev udlagt fra staten til amterne, blev det understreget, at der var tale om en ren administrativ reform ikke nogen indholdsreform. Det gjorde man blandt andet for at berolige kritikerne, som frygtede, at centralinstitutionernes specialviden ville erodere og lbe ud i sandet. Men virkeligheden blev heldigvis en anden. 1980'ernes strukturreform blev takket vre amterne startskuddet til en omfattende revitalisering og modernisering af handicappolitikken. Uanset hvor de fremtidige streger kommer til at g, nr det nye administrative danmarkskort skal tegnes efter afslutningen p den nuvrende strukturdebat, s er det vores hb og klare forventning, at ogs denne strukturreform vil betyde et nyt spring fremad ved et nyt og get engagement i handicapomrdet. Meget tyder p, at kommunerne vil f tillagt yderligere opgaver p handicapomrdet. Og flertallet i Det Centrale Handicaprd har under en rkke forudstninger stttet, at den direkte service over for handicappede borgere placeres i kommunerne, mens specialrdgivningen og vidensupporten fres tilbage til staten. Det er en del af normaliserings- og sektoransvarlighedstnkningen, at sttten til borgere med et handicap placeres p samme administrative niveau som den direkte borgerrettede service i vrigt. Men det forpligter. Nr kommunerne hvder, at de er i stand til at lfte en langt strre opgave p handicapomrdet, s pdrager de sig et stort og tungt ansvar for ogs at g ind i opgaven med engagement og vilje til at lgge et handicappolitisk ambitionsniveau, som rkker ud over den gennemsnitlighed og vilkrlighed, der er hverdagen i et betydeligt antal kommuner i dag. Strukturreformen skal styrke retssikkerheden Det er en del af det decentrale danske system, at kommuner har et betydeligt individuelt rderum til at tilrettelgge sit eget serviceniveau p handicapomrdet. Og sdan vil det ogs vre efter en strukturreform. Men det m vre et selvstndigt forml med strukturreformen at sikre en bde politisk og juridisk bredygtighed i kommunerne, som gr, at bde den juridiske og politiske kvalitet bliver s hj, at vi ikke lngere skal opleve en vilkrlighed, som fr en til at sprge, om det virkelig kan vre den samme lovgivning, der administreres efter. Strukturreformen skal give den enkelte handicappede borger en bedre retssikkerhed. Retssikkerhedsproblemet er et bde meget komplekst og sammensat problem, som rummer elementer af uprcis og sknsbaseret lovgivning, manglende politisk bevgenhed, stram konomi, utilstrkkelig viden etc. Men skal man skre helt ind til benet, s vidner den nuvrende uacceptable store forskellighed i det kommunale serviceniveau mske frst og fremmest om en kommunal retskultur, hvor hensynet til budgetmagten og det kommunale selvstyre gr forud for den handicappede borgers ret til at blive behandlet lige for loven og ikke mindst borgerens krav p at blive kompenseret for sin funktionsnedsttelse i overensstemmelse med de principper, der glder i handicappolitikken. Og det er mske i virkeligheden ikke mindst det sidste, der er problemet: handicappolitikken. For nok har denne store forskellighed i kommunernes praksis en juridisk dimension. Det er ikke godt nok, at kommunerne administrerer "s lovligt som muligt". Meget kunne forbedres, hvis kommunerne i hjere grad levede op til god forvaltningsskik i form af for eksempel get skriftlighed, efterlevede kravet om partshring, gav en ordentlig klagevejledning nr de trffer afgrelser og i det hele taget kontrollerede og efterprvede lovligheden af forvaltningen lige s nidkrt, som man kontrollerer og overvger fx kommunens konomi. Politik og kommunikation Men det handler ikke kun om jura. Det handler ogs om politik og kommunikation. Mange af de problemer, vi i dag diagnosticerer som retssikkerhedsproblemer, handler muligvis i langt hjere grad om uklare politiske prioriteringer og drlig kommunikation. Den mde en afgrelse formidles p og borgerens oplevelse af at vre involveret og respekteret spiller ofte en langt strre rolle end selve indholdet i afgrelsen. Problemet er, at de forventninger, borgerne mder systemet med, og den vilje, systemet har til at imdekomme disse forventninger, ganske enkelt ikke passer til hinanden. Det enkelte handicappede menneske eller forldrene til et handicappet barn har fra medierne, fra deres organisationer eller blot gennem deres almindelige billede af, hvordan velfrdssystemet br fungere en (ofte urealistisk) forestilling om, hvad systemet kan og vil. Kommunale handicaprd Den eneste vej ud af denne "niveauforskel" i forventningerne er en klargrelse af de politiske mlstninger og en styrkelse af dialogen mellem mennesker med et handicap og det kommunale system, som har hovedansvaret for at omstte handicappolitikken i praksis. Mennesker vil inddrages og tages med p rd. Det glder ogs p handicapomrdet. Det Centrale Handicaprd har derfor igen og igen slet til lyd for, at der etableres kommunale handicaprd, hvor politikere, de kommunale myndigheder og reprsentanter for de lokale handicaporganisationer fr mulighed for at udvikle og prioritere den handicappolitiske indsats i fllesskab. En lang rkke af de forviklinger, misforstelser og frustrationer, der er hverdag i den kommunale forvaltning af handicappolitikken, kunne meget enkelt lses gennem en bedre og formaliseret dialog mellem brugere og myndigheder. Og det m vi mene s strkt, at vi ikke alene opfordrer til det, men benytter strukturreformen til at gre det obligatorisk, at der etableres kommunale handicaprd. - og en kommunal handicappolitik En oplagt mde at tackle behovet for en tydeliggrelse af de handicappolitiske mlstninger og kommunens prioriteringer p handicapomrdet kunne vre gennem formulering af en egentlig kommunal handicappolitik. En handicappolitik, som p tvrs af forvaltningerne og solidt forankret i bde den politiske og den administrative ledelse i kommunen vil give borgerne et klart og synligt billede af, hvilke forventninger man realistisk kan mde kommunen med. Processen med at udarbejde og formulere en handicappolitik vil desuden fokusere kommunens prioriteringer og synliggre de "huller", kommunen ndvendigvis m gre noget ved. En handicappolitik vil derfor ogs fungere som et planlgnings- og prioriteringsvrktj for kommunen, der kan flges op af konkrete handlingsplaner for specifikke omrder som for eksempel folkeskolerne, biblioteket, fysisk og elektronisk tilgngelighed til den kommunale forvaltning. Her er et oplagt udviklingspotentiale, som kommunerne m tage p sig ved tydeligt at signalere, at de har ambitioner p handicapomrdet. Hvis opgaver skal flyttes, s skal det vre drevet af viljen til og nsket om at gre tingene bedre for borgerne ellers giver det ingen mening. ret der gik 2003 har vret handicapr i hele Europa. Ogs i Danmark er det blevet markeret. Det Centrale Handicaprd, suppleret med LO og DA, har fungeret som national koordinationskomite for handicapret, og Center for Ligebehandling af Handicappede har fungeret som sekretariat for nationalkomiteen. Den overordnede mlstning for handicapr 2003 har vret at bekmpe forskelsbehandling og udvikle og styrke handicappedes integration og dialogen mellem handicappede og ikke-handicappede. Rdets arbejde med at realisere denne meget brede mlstning har vret todelt: En del af arbejdet har vret rettet mod konkrete kampagneaktiviteter, der alle har haft fokus p at udbrede kendskabet til handicapret samt informerer om de handicappolitiske problemstillinger, der ligger bag handicaprets mlstning. Den anden del af rdets arbejde med handicapret har vret mere politisk i sit sigte. For at formlet med handicapret kan indfris, skal der andet og mere end opmrksomhedsskabende kampagneaktiviteter til der skal konkrete politiske resultater til. Det Centrale Handicaprd indledte handicapret med en rkke nsker til regeringens handlingsplan p handicapomrdet. Handlingsplanen blev offentliggjort ved den officielle bning af handicapret i Danmark og satte rammerne for regeringens arbejde p handicapomrdet. Handicapret som kampagne Det Europiske Handicapr 2003 er nu slut, og en bred vifte af aktiviteter har vret afholdt over hele landet. Aktiviteterne har vret afholdt af meget forskellige aktrer, og deltagerskaren har vret om muligt endnu bredere sammensat. Alle aktiviteterne har haft en ting til flles: De har alle vret afholdt under overskriften handicapr 2003. Det har i sit udgangspunkt appelleret til mange forskellige former for initiativer, hvilket har gjort ret til en festlig, men ogs meget seris markering af de problemer og udfordringer, der er for mennesker med handicap. P sit frste mde i marts 2002 vedtog nationalkomiteen en drejebog for afviklingen af handicapret i Danmark. Nr der ved rets udgang gres status over de aktiviteter, der har vret afholdt i lbet af handicapret, kan det konstateres, at stort set alle elementer i drejebogen er blevet realiseret. Det ndrer dog ikke ved, at der stadig ligger overordentligt mange handicappolitiske udfordringer og venter p at blive lst. Men ud fra en kampagnemssig synsvinkel er de konkrete initiativer, besluttet af nationalkomiteen i marts 2002, blevet frt ud i livet. To kampagnestrategier For at undg at enkelte handicapgrupper skulle fle sig forfordelt i handicapret, valgte nationalkomiteen at stte fokus p fllesnvnere og p generelle handicappolitiske og holdningsmssige problemstillinger. De mere specifikke problemstillinger og konkrete tiltag har det vret op til handicaporganisationerne at markedsfre. Nationalkomiteens kampagneaktiviteter koncentrerede sig om en generel holdningskampagne over for den brede befolkning og om en mere faglig kampagne over for professionelle, politikere samt vrige beslutningstagere. Holdningskampagnens vigtigste element var den buskaravane, der krte landet rundt i juni mned. Karavanen var den fysiske manifestation af mlstningen om at styrke dialogen mellem handicappede og ikke-handicappede. Derudover valgte nationalkomiteen at lancere en rkke initiativer, der i mere overfrt betydning skulle formidle mdet mellem handicappede og ikke-handicappede og gre opmrksom p de generelle handicappolitiske problemstillinger. Disse initiativer var blandt andet, at der i perioden op til karavanens start blev vist en tv- reklame p TV2, samtidig med at der blev produceret en rkke radioindslag til alle landets lokalradioer. For begge initiativer gjaldt det om at komme ud med budskaberne omkring handicapret til en meget bred mlgruppe gennem to forskellige kommunikationskanaler. Undervejs p karavanen blev der ydet et meget stort stykke opsgende arbejde i forhold til den regionale og lokale presse i de byer karavanen besgte. Dette arbejde med at udsende daglige pressemeddelelser og med telefonisk at flge op p disse gav et klart og entydigt resultat pressedkningen var en succes. Besgstallet p karavanen varierede meget fra by til by, men pressedkningen var stabil. Dette gjaldt alle typer af medier. Handicapret har i lbet af hele ret genereret omkring 1.000 presseklip i national, regional og lokal presse. Hertil kommer den dkning, der har vret i de elektroniske medier. Holdningskampagnen var dog ikke udelukkende fokuseret omkring buskaravanen. Gennem ret var der lbende en rkke arrangementer, der havde til forml at skabe opmrksomhed omkring handicapomrdet generelt, og mere specifik at 2003 var udpeget til handicapr. Blandt andet blev der produceret en rkke dokumentarudsendelser, der blev vist p TV2, der blev udarbejdet skolebogsmateriale, og p den internationale handicapdag den 3. december blev der holdt national benthusdag. I forbindelse med benthusdagen blev reklamefilmen vist endnu en gang, denne gang ogs p TV3, og der blev udsendt endnu en rkke indslag til lokalradioerne. Den mere faglige kampagne rettede sig mod beslutningstagere og fagpersoner. Den havde derfor et mere substantielt sigte set i forhold til de indholdsmssige aspekter af de handicappolitiske problemstillinger. De aktiviteter, der blev igangsat, skulle kunne formidle komplekse budskaber og skabe en debat mellem fagpersoner og beslutningstagere. En del af formidlingen blev derfor konferencer, og nationalkomiteen har stet som arrangr af ikke mindre end syv konferencer i lbet af 2003. Herudover har handicaprets sekretariat stet som medarrangr af en rkke konferencer og vret involveret i bogudgivelser, skrevet lserbreve og debatindlg og afholdt foredrag. Alt i alt har rets aktivitetskalender vret godt booket op. Handicapr 2003 har i Danmark vret en succes, og der er rigtig mange mennesker, der har ydet en stor og flot indsats og har del i den succes den indsats skal de hermed have tak for. Den politiske vinkel Mlet med handicapret har naturligvis ikke udelukkende vret at skabe opmrksomhed. Mlet har i hj grad ogs vret at skabe konkrete forbedringer for mennesker med handicap. Det Centrale Handicaprd fremsendte i efterret 2002 en "nskeseddel" til regeringen, hvor rdet redegjorde for de politiske nsker, rdet havde til handicapret. nskesedlen er udfrligt beskrevet i rdets beretning for 2002. Omdrejningspunktet for det politiske udbytte af handicapret ligger i meget hj grad p regeringens handlingsplan for handicapomrdet, som regeringens handicappolitiske koordinator Bendt Bendtsen prsenterede p handicaprets bningskonference i februar 2003. Handlingsplanen behandles srskilt i nste artikel. Den europiske vinkel Handicapret er et europisk projekt. Derfor kommer der flere initiativer fra specielt EU-kommissionens side som opflgning p handicapret. Et af de frste initiativer, der er sat i sen, er en handlingsplan fra EU-kommissionen: "Lige muligheder for handicappede: En europisk handlingsplan". Denne handlingsplan er kommissionens interne arbejdsredskab, som udstikker rammerne og principperne for, hvordan kommissionen vil arbejde med handicapsprgsml frem til r 2010. Indholdsmssig er det en tynd plan, men det er vigtigt at have i erindring, at EU-kommissionens befjelser over for mennesker med handicap er ret begrnsede, hvorfor der nok skal lgges mere vgt p signalvrdien i, at handlingsplanen overhovedet er fremlagt. Der kan dog uddrages nogle metodiske svel som indholdsmssige pointer af handlingsplanen, fordi handlingsplanen viser, hvilken vej den fremtidige indsats for mennesker med handicap m forventes at ville bevge sig, i hvert fald i en europiske kontekst. Handlingsplanens aktualitet og signalvrdi bliver endvidere understttet af udmeldinger p afslutningskonferencen for den europiske del af handicapret den 7. december i Rom. Her sagde kommissren med ansvar for beskftigelses- og socialpolitik, Anna Diamantopoulou, at hun mener, der kommer et handicapspecifikt direktiv, og at hun vil arbejde for, at det kommer. I handlingsplanen danner tre operationelle ml grundlag for fremgangsmden i handlingsplanen. De operationelle ml er at ? n frem til den fulde anvendelse af direktivet om ligebehandling med hensyn til beskftigelse og erhverv (direktiv 2000/78/EF) ? integrere handicapsprgsml bedre i de relevante fllesskabspolitikker ? fremme adgangen for alle. Kommissionen vil hvert andet r offentliggre en rapport om, hvordan handicappedes generelle situation er i det udvidede Europa. Disse torsrapporter vil blive brugt som grundlag for faststtelse af nye prioriteter i kommissionens bidrag til den europiske handicappolitik, under hensyntagen til udviklingen i medlemslandene i den mellemliggende periode. Handlingsplanen skal realiseres gennem en rkke indsatsomrder, som p baggrund af udviklingen i fllesskabspolitikkerne og p baggrund af udviklingen i medlemslandene bearbejdes lbende. Kommissionens handlingsplan fokuserer i 2004 og 2005 p flgende fire hovedomrder: ? adgang til og bevarelse af beskftigelse, herunder bekmpelse af forskelsbehandling ? livslang lring til sttte for en forbedret beskftigelsesegnethed, tilpasningsevne og personlig udvikling og et aktivt borgerskab ? nye teknologier, som skal gre handicappe de selvstndige og dermed lette deres adgang til beskftigelse ? bedre adgangsforhold til offentlige bygninger for at forbedre handicappedes deltagelse p arbejdspladsen og integration i konomien og samfundet. Fra et dansk synspunkt er det interessant at flge, hvilke betydning denne fokusering fr i forhold til udviklingen af handicappolitikken i Danmark. Det bliver spndende at se de lbende resultaterne af det monitoreringsarbejde, der flger af kommissionens handlingsplan. Ikke mindst fordi der fra dansk side, som flge af regeringens handlingsplan, er bevilget midler til at benchmarke den danske indsats i forhold til sammenlignelige lande. Konsekvensen af disse to parallelle tiltag er, at der nu bliver tilvejebragt en mngde datamateriale, som kan bruges til at f sat fokus p de omrder inden for handicappolitikken, som krver ekstra opmrksomhed. Sidst men ikke mindst bliver det interessant at flge mlstning om at integrere handicapsprgsml i alle relevante fllesskabspolitikker. En langsigtet plan savnes Den handicappolitiske debat i 2003 kom i meget hj grad til at handle om regeringens handicappolitiske handlingsplan. Uanset kritikken og de knubbede ord og dem har der bestemt vret en del af i rets lb s har handlingsplanen sat en dagsorden, der har vret med til at fokusere handicapomrdet i 2003. Handlingsplanen blev prsenteret af regeringens handicappolitiske koordinator, erhvervs- og konomiminister Bendt Bendtsen, ved bningen af handicapret den 5. februar 2003. Handlingsplanen indeholder dels en kort beskrivelse af grundbegreberne i dansk handicappolitik: ligebehandling, kompensation og sektoransvar. Dels en beskrivelse af 25 konkrete initiativer inden for fem forskellige indsatsomrder: boliger, beskftigelse og uddannelse, tilgngelighed til de fysiske omgivelser, offentlig forvaltning samt fritid og livskvalitet. Ansvaret for gennemfrsel af og opflgning p handlingsplanen er placeret hos de enkelte ministerier, men koordineres i regeringens tvrministerielle embedsmandsudvalg for handicapomrdet og evalueres i tt dialog med Det Centrale Handicaprd og handicaporganisationerne. Det Centrale Handicaprds sekretariat og embedsmandsudvalget afholdt derfor et arbejdsseminar i oktober 2003, hvor der blev gjort status over de enkelte initiativer. Statusopgrelsen viste, at der stort set var taget skridt til aktiviteter inden for samtlige 25 initiativer p nogle omrder mere, p andre mindre. Det samme billede gjorde sig i store trk gldende, da regeringen som svar p B 153 om en midtvejsevaluering af handicapret fremlagde sin midtvejsevaluering til Folketinget i midten af december 2003. Evalueringen findes p Folketingets hjemmeside under bilag til socialudvalget alm. del bilag 195 (www.ft.dk/?/samling/20031/MENU/00000002.htm). I redegrelsen til Folketinget ppeger Bendt Bendsen blandt andet: at der er afsat 50 millioner kroner om ret frem til 2008 (i alt 300 millioner) til tilgngelighedsforbedringer i det almennyttige boligbyggeri ? at der er afsat 546 millioner kroner til renovering og nybygning af handicapboliger ? at byggeloven ndres, s tilgngeligheden til eksisterende bygninger forbedres ? at der afsttes 50 millioner kroner til tilgngelighed p togstationer ? at det dobbelte optag gennem en SU-reform er afskaffet for handicappede, der sger ind p videregende uddannelser ? at der etableres en srlig jobsgningsportal for handicappede ? at der skabes det ndvendige vidensgrundlag for indsatsen til fremme af handicappedes beskftigelsesmuligheder ? at ledsagerordningen er gjort til et retskrav for unge ? at der fokuseres specielt p it-tilgngelighed gennem en srlig handlingsplan for dette omrde ? at der afsttes 4,5 millioner kroner til en styrket indsats omkring handicappedes adgang til biblioteksbetjening ? at der afsttes 2 millioner kroner til gennemfrelse af benchmarking inden for handicapomrdet. Der er tale om initiativer, som hver isr er yderst relevante og helt ndvendige. Handlingsplanen fokuserer initiativ for initiativ p de rigtige problemstillinger. Handlingsplanens problem er derfor ikke det, den indeholder, men det, der mangler. Og den mangler frem for alt at indtnke initiativerne i en overordnet og sammenhngende strategi for handicapomrdet: Hvordan sikrer vi, at de enkeltinitiativer, der bliver taget, tnkes ind i en strre sammenhng, s vi sikrer, at de indgr som brikker i et mnster, der over en rrkke afstter et tydeligt billede af mere tilgngelighed, mere ligebehandling og mere sektoransvar? Uden den plan uden den strategi kan vi ikke prioritere og vlge, med det resultat, at de i vrigt gode initiativer i velvillig planlshed spnder ben for hinanden. S fr vi lavgulvstog til hjgulvsperroner, s fr vi nye flotte boliger, men institutionsnissen flytter med. Derfor er det ndvendigt at sige, at vi fortsat efterlyser en handlingsplan, som forsger at stte tingene ind i en langsigtet strategi. Vi efterlyser en sammenhngende plan for, hvordan vi fr normaliseret handicappedes boligforhold. En plan for hvordan vi sikrer tilstrkkeligt med tidssvarende boliger til handicappede. Vi afskaffede for flere r siden institutionsbegrebet. Alligevel ser vi rapport efter rapport, som fortller, at masser af de svrest handicappede stadig lever under institutionslignende forhold, fordi boligerne er for drlige, fordi personalet ikke har ndret holdninger og attituder, fordi vi stadig bygger og betragter boligen som et socialt tilbud. Vi efterlyser en langsigtet og sammenhngende plan for, hvordan det offentlige transportsystem busser/tog/S-tog/metro/frger etc. gres tilgngelige, s for eksempel en krestolsbruger kan gennemfre en sammenhngende og uafbrudt rejse fra sit hjem til et hvilket som helst bestemmelsessted i Danmark uden at skulle bestille og planlgge turen uger i forvejen. Vi efterlyser en overordnet strategi for, hvordan vi sikrer, at eksisterende bygninger over en rrkke bliver tilgngelige. Hvordan sikrer vi, at for eksempel utilgngelige skoler, apoteker, banker, helseklinikker, biografer, restauranter bliver tilgngelige? Vi er ndsaget til at konstatere, at den ndring af byggeloven, som regeringen har fremsat, ikke sikrer tilgngelighed til eksisterende bygninger. Man kan derfor kun hbe, at der kan skabes tilslutning til de initiativer, der er taget fra en rkke oppositionspartiers side til at sikre, at DS 3028 gres bindende og til at der skal sikres tilgngelighed ved ejerskifte i liberale erhverv. Vi efterlyser konkrete initiativer til at sikre handicappede et ordentligt og solidt fodfste p arbejdsmarkedet. Med den nyeste SFI-rapport har vi et godt vidensgrundlag for at tage fat p problemet. Men vi m ikke endnu en gang tage til takke med en hurtig gang pjecer vi skal finde en form og en mangfoldighed af initiativer, som kan sikre, at vi kommer i dybden med problemerne, og at vi nr de rigtige mennesker. Der er sledes stadig store og ndvendige opgaver, der skal lses. Men handlingsplanen har uagtet dens mangler skabt en frugtbar handicappolitisk debat, som har provokeret folketingspartierne uden for regeringen til at komme p banen. Sledes har Det Radikale Venstre og efterflgende Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten fremsat to beslutningsforslag, som hver isr stter fokus p vigtige handicappolitiske temaer ikke mindst tilgngelighedssprgsmlet og brugen af DS 3028. Det er nyt og srdeles positivt, at handicapomrdet sledes er blevet en egentligt politisk "kamparena". Handicapomrdet har i revis vret tynget af en meget massiv politisk konsensustnkning, som nok har sikret stor opbakning til de initiativer, der er taget, men som i hj grad ogs har taget den politiske dynamik ud af handicapomrdet som politikomrde. Resultatet er faktisk, at der er mere handicappolitik p Folketingets dagsorden, end vi har set i revis. Det kan der kun komme noget godt ud af. Ny struktur p handicapomrdet? Det Centrale Handicaprd har gennem 2003 nje fulgt Strukturkommissionens analysearbejde og den stadig intensiverede debat om forskellige modeller for reformer af den offentlige sektors indretning. Regeringen nedsatte i oktober 2002 kommissionen med det forml at udarbejde en teknisk og faglig analyse, som skal vre beslutningsgrundlag for en strukturreform. Rdet har p to mder drftet handicapomrdet i lyset af strukturreformen samt rettet henvendelse til Strukturkommissionen. Rdets drftelser af strukturreformen Den 11. juni 2003 drftede rdet perspektiverne for handicapomrdet i forbindelse med en fremtidig strukturreform. Udgangspunktet for rdets vurderinger af mulighederne for en ny opgavefordeling og struktur har vret, at dr hvor eksisterende strukturer forhindrer mennesker med handicap i at f ordentlig kompenserende service, dr skal strukturerne ndres. Rdet nskede gennem sin debat at forberede sig p, hvordan rdet skulle forholde sig, hvis strukturdebatten og de efterflgende politiske forhandlinger resulterer i en model med tre til fem regioner, der har sygehusdrift som den primre opgave. Sygehusopgavernes placering ser ud til at blive en af de mest styrende prmisser for, hvordan andre sektorer bliver indrettet. Der var i rdet stor interesse for at debattere strukturreformen, og der blev besluttet en rkke anbefalinger til en fremtidig struktur. Flere af rdets medlemmer gav udtryk for, at der er behov for strre enheder og enkelthed i det offentlige system, men at rdet ikke skulle tage stilling til en eventuel nedlggelse af et administrativt niveau. Rdet blev enig om som udgangspunkt at anbefale, at kommunerne fr et befolkningsgrundlag p minimum 30-50.000 mennesker, hvis de skal kunne varetage de vigtigste opgaver p handicapomrdet. Som flge af rdets drftelser rettede rdet den 29. august 2003 henvendelse til Strukturkommissionen og gjorde opmrksom p rdets overvejelser om, hvordan det principielt br se ud for handicapomrdet, sfremt strukturreformen skulle ende med en model med tre til fem sygehusregioner og strre primrkommuner. Rdet anbefaler, at ? alle driftsopgaver p handicapomrdet placeres i primrkommunerne ? opgavevaretagelsen br bygge p en incitamentsstruktur, som tilskynder kommunerne til optimal opgavevaretagelse ? specialrdgivningsopgaven placeres i statsligt regi, for eksempel i form af et nationalt kompetencecenter ? der etableres handicaprd i alle kommuner, som har til opgave at flge og rdgive om den handicappolitiske udvikling. P rdets sidste mde i 2003 gjorde rdet status over de seneste vsentlige udmeldinger om strukturreformen, herunder udspil fra De Samvirkende Invalideorganisationer, Kommunernes Landsforening og Socialpdagogernes Landsforbund. Strukturkommissionens betnkning Ved rsskiftet kunne rdet endelig lse sammenfatningen af Strukturkommissionens betnkning. Betnkningen er ikke en drejebog for en bestemt strukturmodel. Den fremlgger mulige modellers fordele og ulemper og begrunder behovet for en reform med svaghederne i den nuvrende struktur og den samfundsudvikling, der vil forvrre disse svagheder. Blandt andet udpeges socialomrdet (heriblandt dele af handicapomrdet) og specialundervisningen som omrder med vsentlige vanskeligheder i opgavelsningen. Kommissionen opstiller og vurderer fire hovedmodeller for en ndret struktur: ? Undret opgavefordeling; strre kommuner (20.000 indbyggere), 7-8 amter ? Bred amtsmodel; strre kommuner (20.000 indbyggere), 7-8 amter, flytning af opgaver fra amter til kommuner og fra stat til regioner ? Bred kommunemodel; strre kommuner (30.000 indbyggere), 3-6 regioner, opgaver fra amter til kommuner og stat, frre regionale opgaver ? Statsmodel; strre kommuner (30.000 indbyggere), ingen regioner, alle opgaver placeres i kommuner og stat. Kommissionen er mest positiv over for strukturmodeller med tre administrative niveauer, vsentlig strre kommunale og regionale enheder og en ndret opgavefordeling. Under disse forudstninger kan beskftigelsesindsatsen gres enstrenget og forankres i kommunerne, og specialundervisningen kan samles i kommunerne. I den brede amtsmodel kan kommunerne via forgelse af grundtaksten f et strre ansvar p socialomrdet, for eksempel voksenhandicapomrdet samt brn og unge med handicap. De mest specialiserede opgaver skal stadig lses p regionalt niveau, hvorfor problemer i forhold til delt opgavelsning fortsat vil eksistere p socialomrdet. Med den brede kommunemodel kan den delte opgavelsning ophves ved, at kommuner fuldt ud overtager sociale/socialpsykiatriske opgaver. Risikoen er her en reduceret faglig bredygtighed i de mest specialiserede opgaver. Det vurderes ogs, at regionerne eventuelt kan f visse meget specialiserede sociale/socialpsykiatriske opgaver, herunder p handicapomrdet. For rdet bliver det en central opgave at presse p i forhold til at sikre den faglige og konomiske bredygtighed samt forsyningssikkerheden ved de hjt specialiserede opgaver p handicapomrdet. Isr mindre og mere omkostningskrvende handicapgruppers behov m ikke overses i strukturreformen. I det kommende r vil rdet aktivt blande sig i debatten om strukturreformen, herunder afgive hringssvar p betnkningen i april 2004. Integration tur/retur Gennem Det Centrale Handicaprds lbende og omfattende diskussion i 2003 af handicappedes boligforhold blev det mere og mere klart, at handicappedes boligforhold hrer til blandt de allerstrste ligebehandlingsproblemer. For f og utidssvarende boliger, en struktur, som gr det svrt at komme af med institutionstnkningen, en lovgivning, som favoriserer de forkerte lsninger, og en rkke politiske initiativer, som lapper p et kludetppe frem for at tage fat om nldens rod og f normaliseret handicappedes boligforhold. Sdan kan man vel i korte trk karakterisere rdets boopgrelse over handicappedes boligsituation i 2003. Boligen og hjemme udgr kun sekunderet af arbejdet den vsentligste identitetsskabende faktor i alle mennesker tilvrelse. Hjemmet er et fundament, et frirum, en helle som udgr det centrum, hvorfra vi mder tilvrelsen og trkker os tilbage til igen. Derfor er det afgrende for ligebehandlingen af handicappede, at handicappede har samme principielle ret til og mulighed for at bostte sig som en hvilken som helst anden borger i dette land. Boliger til handicappede, som blot eftersprger en bolig For en meget stor gruppe handicappede indebrer det at bo "blot", at boligmassen skal vre tilgngelig. Den kommunalt ansatte socialrdgiver i krestol har ikke andre handicapspecifikke krav til boligen, end at den skal vre tilgngelig og funktionel fra en krestol evt. kombineret med nogle srlig pladskrav af hensyn til hjlpere og hjlpemidler. For hende br det vre en selvflgelighed, at hun kan bostte sig, hvor hun vil. Hun skal ikke henvises til srlige "reservater" med "handicap- og ldrevenlige boliger". Derfor er det altafgrende, at der satses bevidst og systematisk p at tilgngeliggre bde nye og eksisterende boliger. Det omfatter ogs dels en mere fleksibel administration af servicelovens regler om boligndringer, s personer, der fr et handicap, i hjere grad fr mulighed for at blive boende, dels en administration af reglerne, som giver handicappede langt bedre muligheder for at flytte fra n bolig til en anden. Regeringen har i forbindelse med finanslovsaftalen for 2003 sikret, at Boligselskabernes Landsbyggefond kan sttte tilgngelighedsinitiativer i det almennyttige byggeri med 100 millioner om ret i tre r. Det er et positivt initiativ, som forhbentlig vil fre til flere tilgngelige almennyttige boliger og dermed et friere boligvalg for mange handicappede. I lyset af det initiativ undrer det derfor, at regeringen eksplicit har undtaget boliger i det netop fremsatte lovforslag om en ndring af byggeloven det lovforslag, som skulle sikre en successiv tilgngeliggrelse af den eksisterende bygningsmasse. Boliger til handicappede, som har et betydeligt sttte- /plejebehov ud over boligen For en anden og meget mindre gruppe handicappede knytter der sig et s omfattende sttte-, behandlings- og plejebehov til handicappet, at vi traditionelt har ment, at pleje- og stttebehovet ikke har kunnet adskilles fra boligbehovet. De er blevet visiteret til et amtskommunalt botilbud efter servicelovens 92. For at kunne yde den rette og relevante hjlp til en acceptabel pris har vi mtte g p kompromis med disse menneskers ret til frit at vlge deres eget hjem. For den gruppe borgere er det i meget hj grad holdninger, konomiske prioriteringer og hvad der er administrativt praktisk, der har bestemt bostningsmnstret. Det er en tankegang, som blev grundlagt med fortidens totalinstitutioner og viderefrt i det, der i dag benvnes 92-boliger. Det er vigtigt at understrege, at der undervejs er sket voldsomme forandringer og store forbedringer, som har frt til et opbrud i forhold til totalinstitutionernes bosttelsesmnster og forbedret boligstandarden for mange. Men vi har selvom vi i 1998 formelt set ophvede institutionsbegrebet endnu ikke endeligt fet gjort op med institutionstnkningen. At vi fortsat har en s eklatant mangel p acceptable og velegnede boliger, at vi opgr behovet for de ndvendige boliger p en mde, som notorisk undervurderer problemets reelle omfang, at vi accepterer en boligstandard, som for nogle betyder flersengsvrelser, 500 boliger p under 10 m2 og kun af boligerne over 20 m2, viser, at vi har svrt ved at anerkende de mennesker, der her er tale om, som ligevrdige og fuldgyldige medborgere. Her er tale om mellem 7.000-9.000 borgere, der betragtes som en driftsopgave, der skal drives administrativt mest rationelt. Vi, der har muligheden for at sige fra, ville aldrig selv acceptere at blive betragtet og behandlet p den mde. Det er nppe realistisk at forestille sig en situation, hvor vi slet ikke m g p kompromis mellem den enkeltes ret til frit at bostte sig og hvad der er konomisk og administrativt praktisk. Men det er ndvendigt, at vi fr gjort helt radikalt op med resterne af institutionstnkningen ved en gang for alle at gre op med boligen som en social ydelse, der visiteres til p linje med socialpdagogisk sttte, hjemmehjlp og fysioterapi. Derfor skal indsatsen p den del af boligomrdet koncentrere sig om at f lukket muligheden for at opfre nye boliger efter servicelovens 92 og om lbende at f overfrt de nuvrende 92-boliger til lov om almennyttigt byggeri. Servicebetalingen De strste ligebehandlingsproblemer p boligomrdet kan stort set alle tilbagefres til netop det forhold, at de er opfrt efter regler i sociallovgivningen. Det glder blandt andet den meget udskldte servicebetaling, som opkrves, hvis boligen er etableret efter servicelovens 92. Servicebetalingen er ikke betaling for en specifik definerbar serviceydelse, men en abstrakt ekstrabetaling, som opkrves for at f konomien til at hnge bedre sammen. Amterne opkrver rligt 136 millioner kroner i servicebetaling. Servicebetalingen opleves med god grund af beboeren som en urimelig srskat samtidig med, at netop servicebetalingen virker som et incitament for amterne til at etablere boliger efter serviceloven frem for efter almenloven, hvor man ikke kan opkrve denne srlige servicebetaling. Huslejebetaling At boligerne etableres med hjemmel i servicelovens 92 betyder omvendt, at de er underlagt en huslejefaststtelse som flger en anden procedure end den huslejefaststtelse, der benyttes i almennyttige boliger, hvor det er lejeloven, der regulerer huslejen. Det betyder, at nogle beboer i 92-boliger betaler for meget i husleje, mens andre betaler for lidt. En overgang fra 92-boliger til boliger efter almenloven vil formentlig indbringe en del af det tabte provenu fra servicebetalingen i gede huslejeindtgter. Beboernes retsstilling Det forhold, at boligerne er opfrt med hjemmel i 92, betyder desuden, at beboerne ikke er underlagt lejelovens beskyttelse ved for eksempel opsigelse af lejemlet. Det indebrer, at amterne kan trffe en administrativ beslutning om at nedlgge et botilbud og dermed nedlgge beboerens hjem. Det er den situation, der er opstet de steder, hvor et amt har nsket at bygge nyt (og bedre) og i nogle situationer strre og mere centrale boenheder. I den situation har beboeren ikke den retsbeskyttelse mod "opsigelse af lejemlet", som den lejer der er omfattet af lejeloven. Det virker urimeligt og ude af trit med politikken p handicapomrdet i vrigt, at beboerne i 92-boliger skal vre underlagt en sdan administrativ vilkrlighed. Amterne har selvsagt en interesse i at have denne udstrakte fleksibilitet, men den kommer ogs let til at fungere som et incitament til at bygge efter 92 frem for almenloven. Adskillelse mellem bolig- og behandling Historisk gr der en lige linje fra de gamle totalinstitutioner til vore dages 92- boliger mange af 92-boligerne er tilmed fysisk beliggende i bygninger, som tidligere var srforsorgsinstitutioner. Derfor kan det mske heller ikke undre, at flere undersgelser blandt andet Socialministeriets evaluering af institutionsbegrebets ophvelse har vist, at gamle institutionsdyder i vid udstrkning stadig trives i vores 92-boliger. At konvertere disse boliger fra 92-boliger til boliger efter almenloven vil formentlig i sig selv fre til en holdnings- og attitudendring hos personale og ledelse. Men skal vi for alvor gre op med resterne af institutionstnkningen, s krver det formentlig en mere gennemgribende nytnkning af, hvad vi vil acceptere, der skal foreg i boligen, og hvad der skal foreg uden for boligen. Det er konstituerende for forestillingen om et hjem, at det er et privat omrde, som afskrmer os fra det offentlige rum. I " 92-hjemmet" er den grnse imidlertid udvisket, og det private og offentlige rum flyder sammen. Med vedtagelsen af serviceloven i 1998 afskaffede vi formelt institutionsbegrebet p voksenomrdet. Rent praktisk betd det blandt andet, at vi fik adskilt bodelen fra kompensationsdelen. Borgere, som bor i botilbud efter 92, har herefter samme ret til at sge ydelser efter serviceloven som alle andre. Boligen er jo nu deres hjem ikke en institution. Den tid, hvor for eksempel hjlpemidler, ledsagelse og andre kompenserede ydelser blev leveret som en del af botilbuddet, er forbi. Det var et stort skridt i den rigtige retning, men i dag m vi sprge, om skridtet blev taget fuldt ud. Den massive sammenblanding af bolig og behandling bevirker, at hjemmet forbliver offentligt, og institutionslogikken har en tendens til at blive hngende i gardinerne. Nok er dit hjem dit hjem, men det er ogs ramme om en rkke aktiviteter, som gr det til arbejdsplads for et stort antal mennesker. Skal vi for alvor have gjort op med institutionstnkningen, skal vi i s hj grad, som det overhovedet er muligt, have isoleret boligen fra behandlings- og aktiveringsinitiativer. Tanken om, at tilbuddet skal komme til borgeren og ikke omvendt, er positivt ment, men kan samtidig st i vejen for en boligmssig ligebehandling af beboerne i botilbud. Socialpdagogisk bistand, fysioterapi, tandlge, frisr, fodterapi osv. skal ikke foreg i folks hjem. Af de mellem 7.000 og 9.000 mennesker, der bor i botilbud, som er stillet dem til rdighed efter sociallovgivningen, er det formentlig kun et ftal, som har behov for den massive opdkning i deres private hjem. Langt de fleste kunne have en bolig et hjem som fungerede som et privat rum, hvorfra man mder verden. Ikke ved at verden kommer trampende ind i ens stue, men ved at respektere hjemmet som et privat punkt, hvorfra man kan drage ud i verden for at g til frisr, fysioterapeut, tandlge eller hvad det nu mtte vre. Det er ikke ndvendigt at sidde p skdet af folk for at levere omsorg, sttte og service. Tilbage vil vre en lille gruppe af meget svrt handicappede og kriminelle handicappede under dom, som vil have brug for et institutionslignende tilbud. S lad os acceptere det, og lad os s bygge de srlige institutionslignende boliger til den lille gruppe. Men det m ikke forekomme, at vi lader en stor gruppe borgere leve under institutionslignende forhold for at kunne opretholde et beredskab for de meget f. Der er, som Det Centrale Handicaprd skrev til socialministeren, et stort behov for at f normaliseret handicappedes boligsituation. Rdet anbefalede: ? at man, i lighed med hvad der gr sig gldende med boliger for ldre, overflytter 2-boliger for handicappede til almenboligloven. Vi synes ikke, at der er nogle vsentlige argumenter for, at handicappede skal bo i henhold til serviceloven, med mindre der er tale om midlertidige ophold efter servicelovens 91 og 93 eller boliger til domsanbragte handicappede. ? at servicebetalingen afskaffes, s man fjerner amternes konomiske incitament til at bygge efter serviceloven frem for almenboligloven. ? at der laves en plan for renovering af de boliger, som er af en sdan kvalitet, at de ikke lever op til kravene om at blive overflyttet til almenboligomrdet. I takt med at disse boliger bringes op p den standard, der krves i henhold til almenloven, overfres ogs disse boliger. Den del af de ca. 150 millioner kroner, som ikke anvendes til udligning af klften mellem den hidtidige servicebetaling og den ny husleje, br anvendes til dette renoveringsforml. Mere plads til alle Stadig flere brn modtager specialundervisning, hvilket ikke stemmer overens med de politiske intentioner om en rummelig folkeskole med plads til alle. Det Centrale Handicaprd efterlyser bedre specialpdagogiske kvalifikationer hos lrerne og en strre viden om baggrunden for stigningen i specialundervisning, samt hvilken effekt den har p eleverne. Bekymrende udvikling Folkeskolens specialundervisning har fyldt meget i den offentlige debat og har ogs vret et stort og tilbagevendende emne i rdets arbejde gennem hele 2003. Det blev til flere drftelser af nye undersgelsesresultater og til sidst en temadrftelse af specialundervisningen som helhed. Folkeskolen er det sted, hvor flest brn fr deres frste uddannelse, og det er inden for den brede ramme, som folkeskolen har, at alle uddannelsesbehov skal kunne tilgodeses ogs dem, der er lidt mere specielle. Der har i de senere r vret en konstant stigning i antallet af elever, som modtager specialundervisning som en del af skolegangen, og flere og flere af disse elever bliver udskilt til srlige skoleforlb enten i kommunale eller amtslige specialklasser. Denne udvikling vkker bekymring. Kvalitet frem for konomi I 2000 trdte en ny finansieringsform i kraft, som betd, at der i forhold til tidligere ville vre et strre konomisk incitament for kommunerne til at tilgodese elevernes behov i den kommunale skole frem for at betale for et amtsligt tilbud. Men finansieringsformen har ikke medfrt de ndringer, man havde forventet. Der kommer stadig flere brn i den vidtgende amtslige specialundervisning, og udgifterne til den kommunale specialundervisning stiger ogs. I 2003 satte regeringen og de kommunale parter fokus p, hvordan man kan styre konomien p dette omrde, og om man kan organisere undervisningen p en mde, som bde er bedre og billigere. Det frte til en anbefaling til kommunerne om at bruge konomisk rammestyring som redskab til at holde udgifterne nede. Samtidig blev kommunerne opfordret til at ndre p organiseringen, s der i hjere grad gives den ndvendige hjlp i rette tid. Rdet er ikke uenig i, at man skal holde je med konomien, men det er helt afgrende, at kvaliteten i folkeskolen bliver fundamentet for de beslutninger, der trffes. Det primre ml skal vre at forbedre folkeskolens tilbud til elever, som har det svrt. Og hvis den strategi ogs mindsker udgifterne, er det bestemt positivt. Men samfundet har ikke rd hverken etisk eller konomisk til at lade konomiske sparehensyn komme i frste rkke. Det er ikke acceptabelt, at kommuner hjemtager elever fra specielle amtslige tilbud til billigere kommunale tilbud, hvor vidt forskellige undervisningsbehov skal dkkes af de samme lrere, som ofte ikke har de rette specialpdagogiske kvalifikationer. Rummelighed er ikke lig med kommunalt. Rummelighed handler om inkluderende undervisning, der tager hjde for elevens srlige undervisningsbehov. Alts skal kvaliteten vre brende for kommende forandringer. Flere brn med autisme? Der er mange ubesvarede sprgsml om udviklingen i specialundervisningen Et af sprgsmlene blev rejst af Amtsrdsforeningen allerede i 2002, hvor en undersgelse viste, at elevtilstrmningen til den vidtgende specialundervisning isr stammer fra elever med autisme eller Aspergers syndrom. Amtsrdsforeningen efterlyste p det tidspunkt viden om baggrunden for dette. Er der i dag flere brn, som har disse funktionsnedsttelser end tidligere, eller er det skolen, der har svrere ved at rumme brn med disse funktionsnedsttelser? Disse sprgsml er ikke blevet besvaret, og det betyder, at der mangler viden om, hvor denne stigning prcist kommer fra. Dermed mangler der ogs svar p, hvilke muligheder der overhovedet er for at bringe stigningen ned for at give de elever det handler om en undervisning, der er tilrettelagt efter deres udgangspunkt. Rdet har bedt undervisningsministeren tage dette sprgsml op sammen med andre relevante ministre. Rummelighed i folkeskolen Et andet grundlggende sprgsml handler om, hvordan folkeskolen kan kvalificeres til at udvise den rummelighed, alle taler s meget om. Hvordan gres det i praksis p en mde, som fungerer bde for elever med srlige behov, for elever med mere sdvanlige behov og for skolen som helhed? Det er vigtige sprgsml at f afklaret, og der foregr allerede meget arbejde p dette omrde. Undervisningsministeriets projekt om kvalitetsudvikling i den vidtgende specialundervisning handler sledes ogs om kvalitetsudviklingen i den rummelige kommunale undervisning. Der er dog brug for mere viden, og rdet sttter derfor Undervisningsministeriets planer om at f lavet nogle undersgelser af specialundervisningens effekt. Rdet hber, at undersgelserne p et grundigt og nuanceret grundlag kan afdkke, hvordan elevers faglige og sociale kompetencer pvirkes af specialundervisning, og hvad der kendetegner specialundervisningsforlb med en positiv effekt. I udviklingen af bedre kvalitet er lrernes kvalifikationer et helt afgrende grundstof, og det er derfor meget vigtigt, at der bde i uddannelsen af nye lrere og som strategi for videreuddannelsen af allerede ansatte lrere ogs satses p viden om specialpdagogik som forudstning for at kunne levere god undervisning i en rummelig folkeskole. Det er ikke acceptabelt, at specialundervisning i mange tilflde gives af lrere uden specialpdagogiske forudstninger, og det glder uanset, om der er tale om ekstra lsetimer eller fuldtidsundervisning til elever med autisme. Skolerne, kommunerne, amterne og i sidste ende ministeriet m srge for, at de ndvendige specialpdagogiske kvalifikationer er til stede. Rdets anbefalinger I 2003 har Det Centrale Handicaprd stttet, anbefalet og opfordret undervisningsministeren til initiativer i forhold til flgende: ? Mere forskning i specialundervisningsomr det, isr p grnsefladerne mellem social- og undervisningsomrdet ? Specifik forskning i baggrunden for stigningen i antallet af elever med behov for vidtgende specialundervisning ? Fokus p en fagligt forsvarlig udvikling frem for en konomisk ? Bedre kompetencer hos folkeskolens lrere til specialpdagogiske opgaver ? Oprettelse af en uvildig klagemulighed i relation til den kommunale specialundervisning, s der bliver samme klagemuligheder for forldre til brn i kommunal og i amtslig specialundervisning. Myndighedsomrder: Det sociale omrde I 2003 har der ikke vret nogen strre reformer af sociallovgivningen. Det Centrale Handicaprds arbejde har derimod vret prget af en rkke omfattende evalueringer af serviceloven. Bde institutionsbegrebets ophvelse, de individuelle handleplaner, handicapkompenserende ydelser og grundtakstfinansieringen er blevet evalueret, og rdet er i forbindelse med evalueringerne kommet med forslag til tiltag, der kan forbedre myndighedernes brug af loven, s den i videst muligt omfang sikrer ligebehandlingen af personer med handicap. En anden af rets vigtige opgaver for Det Centrale Handicaprd har vret at deltage i udarbejdelsen af en ny national handlingsplan til bekmpelse af fattigdom og udstdelse. Bekmpelse af fattigdom og udstdelse Som led i EU's bne koordinationsmetode skal landene udarbejde nationale handlingsplaner til bekmpelse af fattigdom og social udstdelse. I forbindelse med udarbejdelsen af den nationale handlingsplan 2001/2003 var Det Centrale Handicaprd utilfreds med hringsprocessen og planens udformning. Rdet gjorde over for Socialministeriet opmrksom p, at rdet gerne ville inddrages mere i udformningen af den nste nationale handlingsplan. Rdet var derfor tilfreds med i forbindelse med den nationale handlingsplan 2003/2005 at blive inddraget p et langt tidligere tidspunkt i processen. Den tidlige inddragelse har tilsyneladende haft en god effekt, idet Det Centrale Handicaprds hringssvar har haft strre indflydelse p denne handlingsplan, end det var tilfldet sidst. Handicapomrdet fylder mere i handlingsplan 2003/2005, bde i rapporten generelt og i det srlige handicapafsnit, der specifikt omhandler problemer for handicappede. Af de problemstillinger, rdet peger p i sine hringssvar, berrer handlingsplanen den srlige indsats mod vold mod kvinder med handicap, brn og unge med handicap som en gruppe med srlige behov, mennesker med bde udviklingshmning og sindslidelser som en srlig udsat gruppe og handicaporganisationernes ret til at klage over utilgngeligt nybyggeri. Derimod er bygningsstandarden DS 3028 ikke nvnt, p trods af rdets nske. Heller ikke den manglende mulighed for specialpdagogisk sttte til voksenuddannelser omtales. Evaluering af serviceloven Lov om social service trdte i kraft i juli 1998 og har nu virket i tilstrkkelig lang tid til, at det er muligt at se effekterne af den. Socialministeriet har i den forbindelse evalueret tre aspekter af den nye lov: institutionsbegrebets ophvelse, udarbejdelse af handleplaner og sammenhngen i de handicapkompenserende ydelser. De to frste evalueringer var p dagsordenen p Det Centrale Handicaprds mde i december 2002 og er omtalt i rdets rsberetning for 2002. Den tredje evaluering om de handicapkompenserende ydelser blev frst offentliggjort i 2003 og blev drftet p rdsmderne i marts og juni 2003. Evalueringen peger p to typer problemer. For det frste er der konkrete problemer med servicelovens bestemmelser. Blandt andet er der uklarheder i nogle af paragrafferne, ligesom de bruges meget uens rundt omkring i kommunerne. For det andet er der problemer med selve organiseringen af indsatsen, hvilket betyder, at borgeren kan komme i klemme mellem to afdelinger i den samme kommune. Evalueringen anbefaler derfor en bedre koordinering i kommunerne, blandt andet gennem interne retningslinjer, flles adgang til sagsmapper og bevidst brug af sparring mellem medarbejderne. P baggrund af drftelserne af de tre evalueringer har Det Centrale Handicaprd taget kontakt til Socialministeriet med en opfordring om i samarbejde med amter og kommuner at srge for, at evalueringernes anbefalinger bliver frt ud i livet. Rdet foreslr, at dette sker gennem fortsat udvikling af stttepersonalets kvalifikationer, gennem en handlingsplan for boliger til yngre fysisk handicappede, gennem en styrket indsats over for svrt handicappede og gennem udbredelse af viden til brugerne om de nye regler og rettigheder i forbindelse med institutionsbegrebets ophvelse. Socialministeriet har i sit svar til rdet erklret sig enig i rdets forslag til indsatsomrder og har igangsat initiativer, der skal forbedre kvaliteten og brugen af handleplaner. Ministeriet fastslr dog, at det i sidste ende er amternes og kommunernes ansvar, at problemerne bliver lst. Tilkendelse af frtidspension Det er ikke kun med hensyn til handicapkompenserende ydelser, der er forskel p kommunernes praksis. Ogs nr det glder tilkendelsen af frtidspension, har det stor betydning, hvilken kommune man bor i. Det Centrale Handicaprd drftede p rdsmdet i marts 2003 rapporten "Bestemmer forvaltningen om du fr frtidspension?", som Socialforskningsinstituttet udgav i 2002. Rapporten undersger, hvad der karakteriserer kommuner, som tilkender forholdsvis mange eller f frtidspensioner. Det viser sig, at der er store variationer mellem kommunerne med hensyn til antallet af tilkendte frtidspensioner, og at det afgrende parameter i forhold til dette er kommunens organisationskultur. Kommuner med en aktiv og handlingsorienteret socialforvaltning og med en hj grad af tvrfagligt samarbejde tilkender frre frtidspensioner end kommuner med en meget regelorienteret og formaliseret sagsbehandling. Desuden fremgr det af undersgelsen, at borgerne i de aktive og handlingsorienterede kommuner er mest tilfredse med afgrelsen af deres sag. Rdet fandt rapporten interessant, og der var generel enighed om, at dens resultater br videreformidles med henblik p at fremme en praksisndring i kommunerne. Grundtakstfinansieringens konsekvenser Ogs den sociale finansieringsreform har i 2003 vret under Socialministeriets lup, og redegrelsen blev behandlet p Det Centrale Handicaprds mde i september 2003. P samme mde drftede rdet en "tilstandsrapport" om grundtakstfinansieringen, hvor De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI), Socialpdagogernes Landsforbund, Dansk Socialrdgiverforening og HK- Kommunal fremlgger deres erfaringer med modellen. Reformen, der trdte i kraft den 1. januar 2002, medfrte en ndring af udgiftsfordelingen mellem amter og kommuner. P den del af det sociale omrde, hvor der tidligere havde vret delt finansiering mellem amt og kommune, blev der nu indfrt grundtakstfinansiering, sledes at kommunen betaler grundtaksten, dog hjst de faktiske udgifter, og amtet afholder udgifter herover. Det Centrale Handicaprd har hidtil vret forbeholden over for grundtakstfinansieringen, idet den ndrede udgiftsfordeling mellem amter og kommuner medfrer en risiko for, at kommunerne holder sig under grundtaksten for at spare, og kvaliteten af tilbuddene dermed forringes. Det viser sig da ogs, at indfrelsen af grundtakstfinansieringen har medfrt et forget pres p de kommunale kasser. Der er nemlig sket en forskydning i de sociale udgifter p ca. fem milliarder kroner fra amter til kommuner, hvilket kommer til udtryk i amternes ngletalspjece for socialomrdet i 2002. Her ses der et markant fald i amternes sociale udgifter fra 2001 til 2002. Socialministeriets redegrelse er grundlggende positiv over for grundtakstfinansieringen. Det nvnes dog, at sagsgangen kan virke bureaukratisk og sagsbehandlingstiden vre for lang. DSI, Socialpdagogernes Landsforbund, Dansk Socialrdgiverforening og HK- Kommunal er mere kritiske og ppeger i deres rapport, at der efter reformens indfrelse er sket et fald i antallet af brn og unge, der er anbragt i dgninstitutioner for handicappede brn, og i antallet af brn og unge, der modtager et srligt dag- eller klub-tilbud. Desuden er antallet af personer under 67 r, der bor p plejehjem eller i beskyttede boliger, faldet markant. Dette fald tyder p, at grundtakstfinansieringen har gjort det svrere at blive visiteret til disse tilbud. Desuden viser rapporten, at der er sket et kompetenceskred mellem amter og kommuner, idet amtet ved at sige nej til at betale udgifter over grundtaksten reelt fr beslutningskompetence i sager, som egentlig burde afgres af kommunen. P baggrund af redegrelsen og tilstandsrapporten har Det Centrale Handicaprd anbefalet socialministeren at opfordre de regionale udviklingsrd til at stte fokus p tre omrder. For det frste skal det sikres, at sagsbehandlingstiden ikke trkker undigt ud. For det andet br der kigges p samarbejdet mellem amter og kommuner, s man undgr et utilsigtet kompetenceskred. Endelig br man ogs have fokus p visitationen. Socialministeren har i sit svar til rdet erklret sig enig i rdets vurdering af, at de tre nvnte omrder er centrale i overvgningen af grundtakstreformen, og ministeren fastslr vigtigheden af, at udviklingsrdene flger og drfter udviklingen p disse omrder. Socialministeren oplyser desuden, at en ny hjemmeside til erfaringsudveksling mellem udviklingsrdene vil tematisere de omrder, Det Centrale Handicaprd har fremhvet. Integration af brn med handicap P rdsmdet i marts drftede Det Centrale Handicaprd to undersgelser om integration af brn med handicap i kommunale brnehaver. Undersgelserne behandler det samme omrde ud fra forskellige vinkler og supplerer derfor hinanden godt. Den ene undersgelse er udgivet af Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) i december 2002 og analyserer kommunernes arbejde med servicelovens formlsbestemmelse p dagtilbudsomrdet. Den anden undersgelse er et observationsstudie af 29 fortrinsvis psykisk handicappede brn i kommunale brnehaver. Undersgelsen er udgivet af Socialforskningsinstituttet i november 2002. Begge undersgelser er bestilt af Socialministeriet. Undersgelserne er ikke mindst interessante set i lyset af, at holdningsundersgelser viser, at venskaber i barndommen mellem handicappede og ikke-handicappede ger sandsynligheden for positive holdninger over for handicappede senere i livet. Integration af handicappede brn i institutioner med ikke-handicappede har dermed en vsentlig betydning for at skabe positive holdninger over for handicappede. Tilsammen viser undersgelserne dog, at dette ikke er s ligetil. Integrationen af handicappede brn i brnehaver med ikke-handicappede foregr nogle gange p mder, som kan skade det handicappede barns personlighed og udviklingsmuligheder. Konklusionen p undersgelserne er, at personalet mangler kompetencer til at integrere handicappede brn, og at kommunerne har svrt ved at tilvejebringe disse kompetencer. Derudover peger undersgelserne p, at der mangler bevidsthed om, hvad det vil sige at integrere brn med handicap i kommunale brnehaver. Det Centrale Handicaprd har rettet henvendelse til Socialministeriet med en opfordring til, at ministeriet flger op p undersgelserne med en mlrettet formidlingsindsats rettet mod kommuner, dagtilbud, personale og forldre for at sikre, at alle parter har forstelse for, at brn med handicap br vre fuldt integrerede i brnehavernes daglige liv. Udviklingshmmede lovovertrdere Det Centrale Handicaprd har gentagne gange drftet problemerne omkring udviklingshmmede lovovertrdere, der idmmes tidsubestemte behandlingsdomme. I 1998 havde rdet emnet p dagsordenen i forbindelse med udgivelsen af en rapport fra Center for Ligebehandling af Handicappede. Rapporten pviste, at den faktiske varighed af de tidsubestemte domme, psykisk udviklingshmmede lovovertrdere idmmes, er meget lang set i forhold til varigheden af de domme, ikke-udviklingshmmede idmmes for lignende forseelser. P baggrund af rapporten og en henvendelse fra Det Centrale Handicaprd nedsatte Justitsministeriet i 2000 et udvalg, der skulle se p sagen. Udvalgsarbejdet resulterede i en ndring af straffeloven, der sikrede en vre tidsmssig grnse for tidsubestemte domme for lovovertrdelser af ikke- legemsfarlig karakter. Rdet fandt ikke denne ndring vidtgende nok og har siden opfordret Justitsministeriet til et samarbejde omkring yderligere ligebehandling af psykisk udviklingshmmede lovovertrdere. Indtil videre uden held. Tre nye undersgelser viser, at ikke kun varigheden, men ogs indholdet i dommene, er problematisk. P martsmdet drftede rdet rapporten "Lovovertrder med udviklingshmning, en undersgelse af, hvordan det sociale system reagerer over for udviklingshmmede lovovertrdere med dom", som Socialt Udviklingscenter SUS har udarbejdet for Socialministeriet. I maj 2003 udkom "Rapport fra arbejdsgruppen om grnsefladen mellem kriminalforsorgen og social- og sundhedssektoren", udarbejdet af blandt andet Amtsrdsforeningen, Kommunernes Landsforening og Socialministeriet. Endelig udgav Amtsrdsforeningen i juni 2003 en statusrapport over amternes arbejde med domfldte udviklingshmmede. De to sidste rapporter blev fremlagt p Det Centrale Handicaprds mde i september 2003. De tre undersgelser peger p de samme problemer. For det frste er antallet af domfldte med udviklingshmning steget markant inden for de seneste r. For det andet er mlgruppen ndret i retning af flere let udviklingshmmede/sent udviklede, der ved siden af udviklingshmningen har andre diagnoser eller adfrdsmssige problemer af social, seksuel eller misbrugsmssig art. I nogle amter ses der ogs en kraftig stigning i antallet af domfldte med anden etnisk baggrund. Et tredje problem er, at omrdet befinder sig i en grzone mellem sociallovgivningen og straffelovgivningen, idet dommene afsiges efter straffeloven, men effektueres inden for rammerne af serviceloven. Da der heller ikke foreligger nogen retningslinjer for indholdet af dommene, ved domstolene drligt, hvad de dmmer til. P baggrund af undersgelserne henvendte rdet sig i december 2003 til justitsministeren og socialministeren med en opfordring til at nedstte et udvalg, som kan udarbejde en betnkning om, hvordan behandlingen af udviklingshmmede lovovertrdere skal udformes i fremtiden inden for svel det juridiske som det sociale omrde. Derudover har rdet over for ministrene understreget behovet for at f belyst rsagerne til stigningen i antallet af domfldte og forskydningen i mlgruppen. Justitsministeriet har svaret rdet, at rdets henvendelse er sendt videre til hring hos Rigsadvokaten, og at man nu afventer Rigsadvokatens udtalelse om sagen. Handicap og frivillighed I regeringens handlingsplan for handicapomrdet, der blev offentliggjort i februar 2003, var et af mlene, at der skal gres en indsats for at f flere handicappede til at deltage i de frivillige organisationer. Formidlingscenter st blev i den anledning bedt om at undersge frivillige organisationers indsats over for handicappede. Den frdige undersgelse, der blev drftet p Det Centrale Handicaprds mde i september, viser ikke overraskende, at personer med handicap er strkt underreprsenterede i frivillige organisationer. rsagerne er manglende fysisk og social tilgngelighed, vanetnkning i foreninger, organisationer og blandt handicappede og stttepersoner. Rapporten anbefaler, at dens resultater formidles til omrdets forskellige aktrer, samt at der p regionalt eller kommunalt plan tages initiativ til mder mellem handicaporganisationer, bosteder og aktivitetstilbud, frivillige sociale organisationer og foreninger med det forml at etablere et samarbejde. P baggrund af drftelsen har rdet rettet henvendelse til Socialministeriet for at bakke op om regeringens forslag om at udarbejde en strategi, der skal fremme handicappedes deltagelse i frivillige organisationer. Rdet opfordrer til, at en sdan strategi bliver udformet som en langsigtet handleplan, der formuleres og sges gennemfrt i samarbejde med relevante ministerier og aktrer. Rdet opfordrer desuden socialministeren til i forbindelse med uddeling af puljemidler at lgge vgt p projekter, der fremmer tilgngeligheden for handicappede til frivillige organisationer og foreninger. Rdet understreger endvidere, at det ikke kan tilslutte sig en udvidelse af ledsagerordningen med inddragelse af frivillig arbejdskraft, idet en sdan udvidelse br vre baseret p lnnet arbejdskraft. Registrering af personer med handicap Foranlediget af en foresprgsel fra Folketingets socialudvalg rettede socialminister Henriette Kjr i oktober mned henvendelse til Det Centrale Handicaprd for at hre rdets holdning til etableringen af en diagnosebaseret registrering af handicappede brn. Formlet med registreringen skulle vre at flge udviklingen i antallet af handicappede brn med henblik p planlgningen af de ndvendige sttteforanstaltninger. I sit svar til ministeren skrev rdet, at man ikke finder en sdan registrering hensigtsmssig. For det frste vil en registrering forudstte et entydigt handicapbegreb, som man kan registrere ud fra. Et sdan handicapbegreb har vi ikke. I Danmark bruges det miljrelaterede handicapbegreb, der definerer et handicap som et resultat af mdet mellem et menneske med en funktionsnedsttelse og de krav, forventninger og barrierer, der opstilles af det omgivende samfund. Hvorvidt en person med en given funktionsnedsttelse er handicappet og har brug for srlige sttteforanstaltninger, afhnger mere af situationen end af diagnosen. Ud fra et kompensationssynspunkt er en registrering baseret p diagnoser derfor ikke srlig relevant. Rdet peger desuden p, at de brn, som har behov for forskellige former for sttteforanstaltninger, nsten uden undtagelse er "kendte" i systemet fra fdslen. Den viden, som er ndvendig for at kunne planlgge, findes derfor allerede i de amtslige og kommunale forvaltninger. Rdet mener derfor, at en bedre kommunikation mellem de involverede myndigheder og ikke mindst en styrket forskningsindsats inden for handicapomrdet vil have langt strre nyttevrdi end et register. Udvidelse af ledsagerordningen Det Centrale Handicaprd er ogs blevet hrt i forbindelse med et lovforslag til ndring af serviceloven med henblik p at udvide ledsagerordningen til at dkke personer mellem 16 og 18 r. Derudover stilles der forslag om, at personer med ledsagerordning tildeles et rligt belb p 650 kroner til dkning af udgifter til ledsageren. Rdet har tidligere haft sprgsmlet om udgifter til ledsagelse p dagsordenen i forbindelse med en rapport om transport og ledsagelse, som Center for Ligebehandling af Handicappede udarbejdede i 2000. Rdet rettede i den forbindelse henvendelse til davrende trafikminister Jakob Buksti og anbefalede ministeren at oprette en landsdkkende ordning til kompensation for handicappedes merudgifter til ledsagelse i forbindelse med transport. En sdan ordning er aldrig blevet oprettet, og rdet finder derfor det fremsatte forslag om kompensation af merudgifter til ledsagelse positivt. Rdet anbefaler dog, at belbsrammen sttes op, idet det vurderes, at 650 kroner rligt ligger langt under det niveau, der kan forventes ledsagelse til. Endvidere finder rdet det tilfredsstillende, at ledsagerordningen udvides til ogs at dkke unge mellem 16 og 18 r. Arbejdsmarkedet Som det fremgr af beretningen, var 2003 Europisk Handicapr, hvilket tydeligt har pvirket Det Centrale Handicaprds aktiviteter p beskftigelsesomrdet. Flere i arbejde ogs med handicap I forhold til handicapret var rets strste begivenhed p det beskftigelsesministerielle omrde konferencen "Flere i arbejde ogs med handicap", der blev afholdt i forbindelse med Handicapugen i Aalborg i september 2003. Rdet var, som en del af Handicaprets Nationalkomite, medarrangr af konferencen. P konferencen blev de forelbige resultater fra Beskftigelsesministeriets store undersgelse "Barrierer for handicappedes beskftigelsesmuligheder" fremlagt. Hvad resultatet af undersgelsen skal fre til, er endnu lidt svrt at sp om, idet undersgelsen peger p flere forskellige problemstillinger, der spnder lige fra, at der er brug for information om de enkelte kompensationsordninger, til at handicappede mangler troen p, at de kan honorere kravene til arbejdsmarkedet. Kompensation til handicappede i erhverv Arbejdsmarkedsstyrelsens rsredegrelse 2002 "Flere i arbejde ogs personer med handicap" har ogs i 2003 vret p rdets dagsorden, idet rdet lbende flger udviklingen p omrdet. Undersgelsen viser en stigning i brugen af personlig assistance til personer i erhverv. Samtidig er der tale om et meget lille fald i brugen af personlig assistance til efter- og videreuddannelser samt i antallet af isbryderordninger. Der er ogs tale om et fald i udgiftsforbruget p hjlpemidler. Men der er stor forskel p, hvor meget de enkelte ordninger bliver brugt fra region til region. Det betyder, at nogle regioner har brugt flere midler, end der har vret afsat til regionen, og andre regioner har ikke opbrugt deres midler. Afslutningsvis viser undersgelsen, at reglerne om fortrinsadgang er blevet brugt frre gange i 2002 end i 2001, men der er sket en stigning i antallet af tilflde, hvor brugen af fortrinsadgang har medfrt en ansttelse i den ledige stilling. Implementering af EU-direktiv Rdet har gennem de sidste par r fulgt implementeringen, eller snarere den manglende implementering, af EU-direktivet om ligebehandling af handicappede p arbejdsmarkedet meget tt. Direktivet fastlgger en generel ramme for bekmpelse af forskelsbehandling p arbejdsmarkedet, herunder forskelsbehandling p grundlag af handicap, og skulle vre implementeret via overenskomster eller lovgivning senest den 2. december 2003. Men Beskftigelsesministeriet har forelbigt sgt om udskydelse af implementeringen af de dele af direktivet, der omhandler handicap og alder, til 2. december 2004. Rdet har i forbindelse med implementeringen flere gange rettet henvendelse til beskftigelsesministeren. Rdet har blandt andet bedt ministeren oplyse om implementeringsudvalgets og relevante ministeriers arbejde med at f den fulde implementering af direktivet. Rdet opfordrer ogs ministeren til at inddrage De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) og rdet i dets arbejde. Ministeren svarer, at man frst efter den 1. maj 2004 vil tage fat p lovgivningsprocessen, da overenskomstforhandlingerne frst skal vre afsluttet. Bde DSI og rdet vil iflge ministeren blive inddraget i det kommende arbejde. Helbredsproblemer og arbejdsliv I anledning af det Europiske Handicapr 2003 udsendte Danmarks Statistik publikationen "Helbredsproblemer og arbejdsliv". Undersgelsen viser, at opgjort p landsplan har hver femte person i aldersgruppen 15-66 r et lngerevarende helbredsproblem eller et handicap. Godt halvdelen af de personer, der oplyser, at de har lngerevarende helbredsproblemer eller handicap siger, at de vil have svrt ved at udfre arbejde i normalt omfang. Rdet finder undersgelsen meget interessant og har derfor opfordret Danmarks Statistik til lbende at indsamle oplysninger om personer med lngerevarende helbredsproblemer eller handicap. Danmarks Statistik har desvrre meddelt, at de af konomiske rsager ikke har mulighed for at gentage undersgelsen, med mindre der kan skaffes ekstern finansiering. P vej mod det en-strengede system Rdet har gennem rene vret en varm fortaler for et en-strenget arbejdsmarkedssystem. Det er derfor positivt for rdet, at der med vedtagelsen af lov om en aktiv beskftigelsesindsats og lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskftigelsesindsats er lagt op til et mere en-strenget system, hvor de samme virkemidler er til rdighed for kommuner som for AF. I forbindelse med de nye love blev de forskellige lntilskudsmuligheder samlet i lov om en aktiv beskftigelsesindsats. Reglerne om fleksjob er dog ikke medtaget i puljen af lntilskudsordninger, hvilket er i overensstemmelse med rdets nsker. Den nye mentorordning, der findes i lov om en aktiv beskftigelsesindsats, giver mulighed for at "frikbe" en allerede ansat medarbejder til at introducere en nyansat medarbejder med et srligt behov. Denne ordning finder rdet interessant. Rdet str dog ganske uforstende overfor, hvorfor det ikke er muligt for personer ansat i fleksjob at f en mentor. Rdet forholder sig ogs kritisk til den senere ndring af lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskftigelsesindsats, der har medfrt, at koordinationsudvalgene ikke lngere skal udarbejde en rlig redegrelse til kommunalbestyrelsen med efterflgende adressering til Beskftigelsesrdet. Rdet har i sit hringssvar til Beskftigelsesministeriet udtrykt frygt for, at netop gruppen af handicappede, der har svrt ved at opn en placering p arbejdsmarkedet, vil blive "glemt". Det rummelige arbejdsmarked I forbindelse med det rummelige arbejdsmarked holder rdet hele tiden je med, at ogs gruppen af handicappede tilgodeses i de initiativer, som ivrksttes. En mde at gre dette p er at gennemg de forskellige rapporter, som lbende udgives omkring emnet. En af de rapporter, rdet har gennemget, er Socialforskningsinstituttets rapport: "Virksomhedernes sociale engagement rbog 2002". Denne rbog er den fjerde i rkken af rapporter, som udkommer frem til 2006. rbog 2002 ser p udviklingen fra 1999 til 2001 i lnmodtagernes syn p virksomhedernes sociale engagement. Undersgelsen viser, at der er sket f ndringer i lnmodtagernes opfattelse af det sociale engagement. Holdningen til ansttelser p srlige vilkr er fortsat, at lnmodtagerne fler, at de aflastes oftere end de belastes. Der er ogs fortsat en mere positiv stemning for at fastholde medarbejdere med nedsat arbejdsevne end for at anstte personer med nedsat arbejdsevne. Der er dog i 2001 sket en drejning mod, at man i 2001 er mere positiv over for at anstte en person med nedsat arbejdsevne, end man var i 1999. Rdet har ogs set nrmere p Socialforskningsinstituttets rapport "Aftalebaserede sknejob". Hovedformlet med denne undersgelse har vret at kortlgge og analysere brugen af aftalebaserede sknejob. Rapportens konklusionen er, at aftalebaserede sknejob er svre at lokalisere, blandt andet fordi de ikke er registeret lokalt. Der er formentlig kun oprettet ganske f af denne type stillinger. De oprettes oftest til allerede ansatte medarbejde og oftest p ledelsens initiativ. Fagforeningerne er relativt passive ved oprettelsen af aftalebaserede sknejob. De ansatte i aftalebaserede sknejob oplever selv, at de har en "nsten" ordinr ansttelse, og den samme opfattelse har deres kolleger. Denne form for ansttelse opfattes som langt mindre klientgrende end fleksjob. Iflge undersgelsen vil et get antal aftalebaserede sknejob bidrage til en strre rummelighed p arbejdsmarkedet. Socialforskningsinstituttet har ogs udarbejdet undersgelsen: "Lederne og det sociale engagement". Denne undersgelse belyser ledernes holdningsmssige engagement i det rummelige arbejdsmarked og virksomhedernes sociale ansvar. Undersgelsen viser, at offentlige ledere oftere karakteriserer sig selv som socialt engagerede end lederne i den private sektor. Lederens generelle sociale engagement er stigende med det antal underordnede, lederen har. Lederens engagement er ligeledes strre i de virksomheder, hvor social ansvarlighed indgr som et vigtigt element i personalepolitikken. Ogs holdningen til integration af blandt andet handicappede er mere positiv hos offentlige ledere end blandt lederne i den private sektor. Endelig viser undersgelsen, at det isr er ledere, der i forvejen er socialt engagerede, der bedst husker kampagnen "Giv plads p din arbejdsplads". Fleksjob og ledighedsydelse Som en del af rdets opflgning p frtidspensionsreformen og de lovndringer, denne har medfrt, har rdet set nrmere p udviklingen i antallet af personer, der modtager ledighedsydelse. Der er sket en stadig stigning i antallet af personer, der modtager ledighedsydelse. Gr man det op i forhold til antallet af personer, der er ansat i et fleksjob, er der i 2001 tale om, at antallet af modtagere af ledighedsydelse svarer til 7% af de personer, der er ansat i et fleksjob. I 2002 udgjorde andelen 11%, og i 2003 svarer antallet af personer, der modtager ledighedsydelse, til 19% af de personer, der er ansat i et fleksjob. Sprgsmlet er, hvorfor der er kommet denne stigning. Et svar kunne vre, at de personer, der kommer p ledighedsydelse, ikke lever op til kravene til et fleksjob. Ankestyrelsens undersgelse "Praksisundersgelse p fleksjobomrdet 2002" viser, at i 1/3 af de sager, som indgr i undersgelsen, havde kommunen ikke taget stilling til kriteriet om, at visitering til fleksjob blandt andet er betinget af en varig nedsttelse i arbejdsevnen. Kommunen er ligeledes forpligtet til at foretage opflgning i fleksjobsager senest seks mneder efter, at der er udbetalt tilskud frste gang. Undersgelsen viser dog, at denne opflgning ikke er sket i godt halvdelen af sagerne. Uddannelse 2003 blev ret, hvor Folketinget grundlagde handicappedes lige adgang til de videregende uddannelser, ved at handicappede studerende fr et srligt SU- tillg. Flere af Det Centrale Handicaprds andre mrkesager p uddannelsesomrdet er mske ogs kommet meget nrmere en afslutning. Folkeskolens specialundervisning Folkeskolens rummelighed har fyldt meget i rdets arbejde i 2003, hvilket man kan lse mere om i den indledende artikel om specialundervisning. Rdet har p dets mder drftet og kommenteret en rkke rapporter og undersgelser om specialundervisning i folkeskolen. To nye centrale rapporter i den forbindelse er en kulegravning af specialundervisningsomrdet, gennemfrt i et samarbejde mellem regeringen, kommuner og amter, og den frste redegrelse for arbejdet i det uvildige klagenvn for den vidtgende specialundervisning. Kulegravning af specialundervisningsomrdet konkluderer, at der kan gennemfres mere og bedre undervisning for de samme penge, der bruges i dag, og anbefaler konomisk rammestyring som redskab til at gre specialundervisningen bedre. Det uvildige klagenvns frste erfaringer viser, at der er forholdsmssigt mange sager om undervisningstilbud til brn med DAMP og lignende vanskeligheder. Derudover ppeger nvnet i redegrelsen, at mange sager afgres ved forlig, og at nvnet jvnligt m ppege forldrenes krav p information og inddragelse. Rdets drftelser af folkeskolens specialundervisning har resulteret i en rkke anbefalinger til undervisningsministeren, herunder at der forskes i en forklaring p, at flere og flere brn med autisme og lignende henvises til vidtgende specialundervisning, at der tages initiativ til at sikre bedre specialpdagogiske kompetencer hos lrerne nye som gamle og endelig at der oprettes et uvildigt klagenvn for s vidt angr specialundervisning i kommunalt regi. Afskaffelse af dobbelt optag Siden 1997 har Det Centrale Handicaprd arbejdet intensivt p at f gennemfrt sektoransvarlighedsprincippet p de videregende uddannelser. Sektoransvarlighed p dette omrde vil sige, at studerende, der har et handicap, kan f den ndvendige kompensation fra de sektorer, man som studerende normalt vil vre i berring med. I 2001 fik studerende med behov for hjlpemidler mv. i forbindelse med et videregende studie adgang til dette via bevilling fra SU-styrelsen. I 2002 blev der fremsat beslutningsforslag om, at Folketinget i 2003/2004 skulle gennemfre den sidste del af sektoransvaret ved at ndre SU-reglerne, s der kan tages hjde for handicappedes manglende mulighed for at have en indtjening ved siden af et studie. I december 2003 vedtog Folketinget en ndring af SU-loven, som betyder, at studerende, der har et handicap, kan f tillg til SU, og dermed f samme muligheder som andre for at tage en videregende uddannelse efter eget valg. Ved hringen over forslaget angav rdet en rkke forslag til ndringer og prciseringer, blandt andet med hensyn til mlgruppen for ordningen. Rdets bemrkninger har ikke frt til ndringer, men det er fastsat, at loven skal revideres senest i folketingsret 2006-2007, og dermed bliver der mulighed for at rette ordningen ind efter de erfaringer, der nu skal gres. Reglerne om ret til det srlige SU-tillg glder fra den 1. august 2004. Amternes specialundervisning for voksne Et andet omrde, rdet har lagt stor vgt p i de senere r, er ungdomsundervisning til unge med omfattende handicap. Rdet har dog haft svrt ved at vinde forstelse for, at der er et udkket behov for uddannelse hos unge, der har s betydelige funktionsnedsttelser, at de ikke vil kunne gennemfre en af de nuvrende ordinre ungdomsuddannelser. Problemstillingen bestr i, at en gruppe unge enten slet ikke fr en ungdomsuddannelse eller fr et tilbud efter lov om specialundervisning for voksne, som ikke er omfattet af centrale retningslinjer om omfang og indhold. I 2003 har emnet vret behandlet flere steder, heriblandt i en status fra Amtsrdsforeningen over det samlede tilbud efter lov om specialundervisning for voksne, og i en undersgelse fra Center for Ligebehandling af Handicappede, som viser, at ungdomsundervisningstilbuddet er meget udsat for konomiske nedskringer. Alle projekter peger p den samme konklusion: At der er brug for at oprette en decideret ungdomsuddannelse, som kan sikre, at alle unge fr adgang til uddannelse efter grundskolen. Rdet har anbefalet undervisningsministeren at tage fat p beskrivelsen af en ny uddannelse og hber derfor p, at der i 2004 bliver igangsat nogle helt konkrete forbedringer p dette omrde. Arbejdsmarkedsuddannelserne I 2002 havde Det Centrale Handicaprd besg af undervisningsministeren, som gav tilsagn om at ville overveje, hvordan Arbejdsmarkedsuddannelsernes puljeordning om specialpdagogisk sttte kunne gres permanent i forbindelse med en forestende revision af lovgivningen. Den forestende revision af AMU-lovgivningen p det tidspunkt blev gennemfrt i 2003, men uden hring af Det Centrale Handicaprd og uden implementering af regler, som kan sikre kursusdeltagerne ret til kompensation i forbindelse med en funktionsnedsttelse. Rdet har fulgt med i sagen via orientering fra Center for Ligebehandling af Handicappede, som bde i Folketingets Uddannelsesudvalg og i Undervisningsministeriet har gjort opmrksom p problemet og forespurgt om planerne for en lsning. Undervisningsministeren har derefter oplyst, at ministeriet vil evaluere ordningen om specialpdagogisk sttte p AMU endnu en gang og frst derefter tage stilling til, hvordan behovet kan tilgodeses i fremtiden. Ministeriet vil inddrage handicaporganisationerne i overvejelserne. Vejledningsreform Reformen af uddannelses- og erhvervsvejledningen blev vedtaget i forret 2003 uden prcisering af de forhold, som rdet havde ppeget. Rdet havde blandt andet understreget, at de fysiske og elektroniske steder, hvor vejledningen skal foreg, skal vre tilgngelige for personer med handicap af forskellig art, og at den foreslede flles uddannelse af vejledere skal indeholde elementer, som sikrer vejlederne viden om handicapomrdet. I efterret 2003 har rdet gentaget anbefalingerne til vejlederuddannelsen i forbindelse med en hring over bekendtgrelser om uddannelses- og erhvervsvejledningsuddannelsen. Bekendtgrelsen beskriver uddannelsen i meget generelle termer, og der er ikke sikkerhed for, at viden om, hvad det vil sige at have et handicap, og hvordan man kan kompensere for dette i forbindelse med uddannelse og arbejde, vil indg i uddannelsen. Rdet har ppeget, at det er ndvendigt, at vejlederne fr basal viden p dette felt, hvis reformen for alvor skal opfylde sit forml om at medvirke til at styrke vejledningen af personer med srlige behov. konomi og erhverv konomi- og Erhvervsministeriets arbejdsomrder spnder bredt lige fra erhvervsmssige lovgivning til byggelovgivning. Men konomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen har ogs til opgave at vre den koordinerende minister for handicapomrdet. konomi- og erhvervsministeren er derfor en af de ministre, som rdet har en tt kontakt til. Besg i rdet Ved rdets mde i juni var ministeren p besg. Ved mdet fortalte ministeren om regeringens handicappolitiske handlingsplan, som ministeren prsenterede ved bningen af den danske del af Det Europiske Handicapr 2003 den 5. februar. Ved mdet omtalte ministeren isr den del af handlingsplanen, som vedrrer konomi- og erhvervsministeriet. Ministeren nvnte blandt andet ndringen af byggeloven, en forbedring af tilgngeligheden til sundhedssektorens helseklinikker og til apotekerne, en forbedring af boligforholdene for handicappede samt benchmarkinganalysen af dansk handicappolitik. Forud for ministerens besg havde rdets formandskab haft mde med ministeren, hvor formandskabet havde givet udtryk for utilfredsheden med regeringens handicappolitiske handlingsplan. Efter fremlggelsen af handlingsplanen har der vret afholdt et arbejdsseminar mellem medlemmerne af den tvrministerielle arbejdsgruppe, der str bag handlingsplanen, De Samvirkende Invalideorganisationer og rdets sekretariat, hvor der nrmere blev gjort rede for de enkelte ministeriers arbejde med planen. Der er mange gode hensigter i handlingsplanen, men der mangler handling for at gre planen til virkelighed. Et eksempel p dette er forslaget om ndring af byggeloven. ndring af byggeloven Med forslaget om ndring af byggeloven er det tanken at skabe mulighed for at faststte regler om handicaptilgngelighed i det bestende byggeri. Rdet har i sit hringssvar til lovforslaget givet udtryk for, at det er tvivlsomt, om det nskede forml opns. Blandt andet har rdet svrt ved at forst, at der i lovforslaget er fastsat en maksimalgrnse for tilgngelighedsforbedringer p 12,5% af de vrige omkostninger. Rdet er bekymret for, at der kan spekuleres i denne maksimalgrnse. Hvis man som bygherre kan fastsl, at tilgngelighedsforbedringerne kommer over 12,5%, slipper man nemlig helt for at foretage tilgngelighedsforbedringer. Ogs i forbindelse med vejledningen om byggesagsbehandling af husbde og flydende boliger har rdet givet udtryk for, at der generelt i vejledningen er lagt for lidt vgt p opfyldelsen af tilgngelighedskravene i bygningsreglementerne. Rdet skriver i hringssvaret, at den manglende vgtning af tilgngelighedskravene kan undre, da netop kravet om tilgngelighed fremgr af byggelovens bestemmelse om forml og anvendelsesomrde. Bygherrevejledningen For at sikre et tilgngeligt byggeri blev det i den tidligere regerings handlingsplanen "Lige muligheder for handicappede" fra 2000 foreslet, at der ved statsligt byggeri skal tilknyttes en srlig sagkyndig person til sikring af tilgngeligheden. Det var derfor ganske positivt for rdet at konstatere, at der i bygherrevejledningen (en slags manual for, hvordan en byggeopgave forlber lige fra de indledende faser til aflevering og evaluering af det frdige byggeri) er fastsat krav, der er med til at sikre tilgngeligheden for handicappede. Det er ligeledes positivt, at flere af de forslag, som rdet har givet i hringssvarene er medtaget i den endelige udgave af bygherrevejledningen. Ny forening for tilgngelighed Det var med glde, at rdet blev orienteret om, at "Foreningen Tilgngelighed for Alle" nu er etableret. Denne forening skal vre ansvarlig for tildelingen af symbolet og driften af mrkeordningen. Mrkeordningen er en slags "varefakta", der beskriver tilgngeligheden til for eksempel hoteller. For at f tildelt symbolet, der beskriver tilgngeligheden, skal virksomheden leve op til en rkke basale minimumskrav og have udarbejdet en handleplan med tidsfastsatte forbedringer til tilgngeligheden. Rdet mener, at mrkeordningen er et godt initiativ og et skridt i den rigtige retning mod bedre tilgngelighed. Revision af DS 3028 Tilgngelighed for alle DS 3028 Tilgngelighed for alle, der blev udarbejdet af Dansk Standard i 2001 i samarbejde med blandt andet en rkke handicaporganisationer og Center for Ligebehandling af Handicappede, er en standard, der meget detaljeret beskriver, hvordan et byggeri skal udfres for at blive tilgngeligt for handicappede. DS 3028 ligger blandt andet til grund for den nye mrkeordning, som er beskrevet ovenfor. I 2003 har man pbegyndt en revision af standarden, idet blandt andet praktiske erfaringer med standarden har vist, at den kan forbedres. Rdet flger lbende med i denne revision. Tilgngelighed til helseklinikkerne Det Centrale Handicaprd har siden april 1994 gentagne gange haft problemet om tilgngelighed til helseklinikker p dagsordenen. Sprgsmlet om den manglende tilgngelighed til helseklinikkerne indgik ogs i Center for Ligebehandling af Handicappedes arbejdsplan for 2002. I den forbindelse rettede centret derfor henvendelse til Sygesikringens Forhandlingsudvalg med en opfordring til at gentage en undersgelse af tilgngeligheden til helseklinikkerne. Centret tilskyndede Sygesikringens Forhandlingsudvalg til at gennemfre undersgelsen i samarbejde med Dansk Center for Tilgngelighed. Efter centrets henvendelse har Sygesikringens Forhandlingsudvalg ivrksat en undersgelse af tilgngeligheden til helseklinikkerne. Rdet venter spndt p resultatet af undersgelsen, der forventes frdig i begyndelsen af 2004. Sundhed Indenrigs- og Sundhedsministeriet varetager blandt andet opgaver vedrrende planlgning, samordning og udvikling af indsatsen i sundhedsvsenet, sygehusvsenet, den offentlige sygesikring, etik mv. Psykiatriomrdet I forbindelse med revision af psykiatriloven har Det Centrale Handicaprd, som ved tidligere lejligheder og senest i 1997, anfrt sin holdning om, at srlovgivning rettet mod enkelte sygdomsgrupper og brug af farlighedsindikation som grundlag for tvangsindlggelse eller tvangsbehandling br undgs. Brug af farlighedsindikation som grundlag for tvangsindlggelse og administrativ indlggelse af sindssyge, som er farlige for andre, er efter rdets opfattelse diskriminerende. Rdet mener ogs, at frihedsbervelse af personer, der anses for farlige, derfor skal finde sted efter de almindeligt gldende regler i samfundet, herunder reglen om grundlovsforhr inden for 24 timer. Rdet har endvidere gentaget sin anbefaling fra 2001 om at ivrkstte af forsg med medicinfri afdelinger, som et af de temaer der skal indg i forbindelse med revision af psykiatriloven. Det fremgr af Sundhedsstyrelsens opgrelse over anvendelse af tvang i psykiatrien i 2001, at der er store regionale forskelle i brugen af tvang. Det er derfor ndvendigt af hensyn til sindslidendes retssikkerhed at undersge rsagerne til de store forskelle. Opgrelsen ppeger i vrigt, at der er sket et fald i anvendelsen af tvang. Det er dog rdets opfattelse, at den ndrede registreringspraksis bevirker, at det ikke er muligt at afgre, hvorvidt der reelt er sket et fald. Rdet ppegede samtidig, at der er behov for en nrmere beskrivelse af, hvad skrmning af patienten som behandlingsmetode indebrer. Af hensyn til sindslidendes retssikkerhed mener rdet ogs, at det er vigtigt at se nrmere p, hvad skrmning reelt indebrer for svel den enkelte patient som medpatienter p i vrigt bne afdelinger. I en rapport om amternes aktiviteter p psykiatriomrdet har rdet bemrket, at amterne har reduceret deres budgetter for 2003 med 38,4 millioner kroner. Det har de gjort ved blandt andet at nedlgge 100 sengepladser i syv amter som led i udlgningen af opgaver til distriktspsykiatrien samt effektiviseringer. Samtidig har amterne udvidet antallet af botilbud med godt 50 pladser. Tilbud til psykisk syge brn og unge Den 1. april 2003 var der ca. 1.900 brn og unge, der ventede p psykiatrisk undersgelse eller behandling. Amtsrdsforeningens undersgelse i maj 2003 viser blandt andet, at der er sket en stigning p 11% i forhold til 2002, hvor 671 ud af i alt 1.807 brn og unge ventede mere end tre mneder p at blive undersgt. Stigningen i ventetiden begrundes med stigende brne- og ungdomsrgange, ligesom et af de strste problemer i forhold til at udbygge kapaciteten er mangel p brne- og ungdomspsykiatere. Amtsrdsforeningen har i den anledning udtalt, at det er ndvendigt, hvis ventelisten skal minimeres, i strre udstrkning at inddrage andre faggrupper, for eksempel psykologer som man har gjort det i Norge blandt andet ogs for at sikre, at for eksempel PPR-rdgivningen varetager deres opgaver optimalt. Amtsrdsforeningen ppeger ogs behovet for en nrmere undersgelse af rsagerne til, at s mange brn henvises til psykiatrisk behandling. Under drftelserne i Det Centrale Handicaprd blev der blandt andet stillet sprgsmlstegn ved indretningen af PPR-systemet, ligesom det blev ppeget, at det stigende behov isr skyldes en markant stigning i nye handicapdiagnoser som for eksempel autisme. I forbindelse med en foresprgsel i Folketinget til indenrigs- og sundhedsministeren om psykisk syge brn og unge den 27. maj 2003 understregede ministeren anbefalingerne fra Sundhedsministeriets og Socialministeriets rapport fra 2001. Anbefalingerne bygger p princippet om laveste, effektive omsorgsniveau, der blandt andet skal ses i sammenhng i systemet, og at det er vigtigt, at der gres en endnu strre indsats for at udtmme alle behandlingsmuligheder, fr brn eller unge henvises til brne- og ungdomspsykiatrien. Brne- og ungdomspsykiatrien skal kun inddrages, hvis mlet ikke kan opns mere effektivt eller billigere i et andet regi. Det blev samtidig oplyst, at Sundhedsstyrelsen har nedsat en flgegruppe, der skal bist styrelsen i at overvge udviklingen i brne- og ungdomspsykiatrien blandt andet via en rlig statusrapportering. Flgegruppens frste statusrapport, der forventedes at foreligge i efterret 2003, vil iflge Sundhedsstyrelsen foreligge primo 2004. Folketinget har ogs besluttet en vedtagelse (V 123) om blandt andet at ge behandlings- og uddannelseskapaciteten og analysere rsagerne til udviklingen. Fosterdiagnostik og risikovurdering Rdet finder det betnkeligt at indfre nye regler for fosterdiagnostik, uden at der politisk er taget stilling til, hvad formlet med samfundets tilbud til gravide om fosterdiagnostik skal vre. En medicinsk sagkyndig arbejdsgruppe har udarbejdet en rapport for Sundhedsstyrelsen for at f et grundlag for stillingtagen i forbindelse med revision af Sundhedsstyrelsens retningslinjer for fosterdiagnostik. Ved hringen gav rdet udtryk for bekymring for, at arbejdsgruppens anbefalinger vil fre til et automatisk tilvalg bde af muligheden for fosterdiagnostik og af abort ved konstatering af Downs syndrom. Efter rdets opfattelse kan fosterdiagnostik, som foreslet i rapporten, alene tilbydes, hvis tilbuddet flges af meget klare signaler om, at Danmark som samfund ikke mener, abort er at foretrkke frem for fdsel af et barn med handicap. Det skal samtidig vre utvivlsomt, at den ndvendige sttte gives til familier, hvor det var kendt inden fdslen, at barnet havde et handicap. Efter drftelser rettede rdet p ny henvendelse til indenrigs- og sundhedsministeren og advarede mod, at der trffes beslutninger om fosterdiagnostiske tilbud, som vil mindske accepten af mennesker med handicap som ligevrdige borgere yderligere. Rdet fulgte den foresprgselsdebat, der var i Folketinget den 15. maj 2003 og deler Folketingets betragtninger om, at der er behov for en get klarhed om formlet med fosterdiagnostik. Rdet bad samtidig om at blive orienteret om, hvordan Indenrigs- og sundhedsministeriet ville efterleve de henstillinger til fosterdiagnostik, som blev vedtaget med V 105. Denne beslutning understreger blandt andet, at der er behov for get klarhed om, at formlet ikke er at hindre, at brn med alvorlige handicap fdes, men at bist den gravide kvinde med at trffe sine egne valg. Etiske overvejelser br vre udgangspunktet, og det skal sikres, at gravide ikke fler sig tvunget til at f abort p grund af manglende hjlpeforanstaltninger. I sit svar til rdet erklrede indenrigs- og sundhedsministeren sig enig i, at det er vigtigt at sikre, at en gravid, som venter et handicappet barn, ikke fler sig presset til at f abort. Som led i opflgningen p henstillingen i V 105 oplyste ministeren, at Sundhedsstyrelsen vil indhente oplysninger fra patient- og handicapforeninger, der evt. har mulighed for at rdgive gravide. Desuden har ministeriet taget initiativ til at f udarbejdet en redegrelsen vedr. sttte til familier med handicappede brn, der blandt andet vil kunne danne grundlag for information til gravide, der venter et handicappet barn. Nr der foreligger en udtmmende beskrivelse fra Sundhedsstyrelsen, vil ministeren kommentere de konkrete retningslinier for fosterdiagnostik og risikovurdering. Trafik P trafikomrdet har Det Centrale Handicaprd haft fokus p forbedringer af de individuelle krselsordninger for bevgelseshmmede. Rdets formand har i den anledning haft et mde med trafikministeren i januar 2004, hvor der ogs blev lejlighed til at drfte andre vsentlige forhold for handicappede p trafikomrdet. Resultatet af disse drftelser vil vise sig i lbet af 2004. Individuelle krselsordninger De individuelle krselsordninger er en del af den kollektive trafik, som giver bevgelseshmmede mulighed for at blive krt fra dr til dr. Siden 1994 har rdet konstateret, at ordningerne i nogle tilflde ikke lever op til forudstninger i loven, og i andre tilflde br udvides, s de bedre kan tilgodese transportbehovet hos mennesker med handicap. Som reaktion p dette har Trafikministeriet varslet en revision af regelsttet, hvor der dels skulle vre en prcisering af vilkrene for ordningerne, dels gives ministeriet mulighed for at gribe ind, hvis amterne ikke overholder loven. Men denne varslede lovndring er lbende blevet udskudt og har i hele 2002 og 2003 vret udsat med den begrundelse, at ministeriet vil afvente resultatet af den kommunale strukturreform. I 2003 har Det Centrale Handicaprd arbejdet for, at ministeriet skulle ndre holdning p dette punkt. Folketingets Ombudsmand, som ogs er involveret i sagen, har ligeledes haft lbende dialog med ministeriet for at sikre, at de ndringer, som ministeriet tidligere har sagt skulle foretages, faktisk bliver foretaget. Rdet har fulgt nje med i ombudsmandens arbejde med sagen og har p sit sidste mde i 2003 besluttet igen at kritisere sagsforlbet over for ministeren, medmindre der inden ville blive inviteret til et mde mellem rdets formand og trafikministeren. Mdet kom i stand i januar 2004 og har givet rdet forventninger om, at ministeriet vil genoverveje muligheden for at gennemfre revisionen af de individuelle krselsordninger uafhngigt af arbejdet med en strukturreform. Rdet vil fortsat flge ministeriets arbejde med sagen. Busdirektivet EU's busdirektiv er i 2003 blevet gennemfrt i Danmark ved en bekendtgrelse, som fastlgger regler om, at der skal vre lift i alle bybusser, og regler om fastspnding af krestole og sikkerhedsseler til krestolsbrugere. Handicaporganisationerne og Dansk Center for Tilgngelighed mener ikke, at de krav, der stilles i bekendtgrelsen, kan dkke behovet. Blandt andet er mlene for lift til busser for sm i forhold til mlene p de krestole, der bruges i dag. I den forbindelse har Frdselsstyrelsen oplyst, at der ikke er mulighed for at faststte skrappere krav i bekendtgrelsen end de krav, der stilles i EU's direktiv. Udbydere og andre interessenter p omrdet kan imidlertid godt stille skrpede krav, end de der stilles i bekendtgrelsen, uden at det vil vre i strid med reglerne. Ved Det Centrale Handicaprds drftelse af direktivet blev det derfor besluttet at sge samarbejde med busselskaber og andre, som kan have indflydelse p, hvilke faktiske ml mv. der bruges i busser, som krer i Danmark. Rdet vil fortsat i 2004 sge at forbedre tilgngeligheden til bustrafikken via samarbejde med organisationer og virksomheder, der opererer p omrdet. Kultur P kulturomrdet har Det Centrale Handicaprd i 2003 isr haft fokus p en ny public service-kontrakt med DR og TV2. Rdet har gennem flere r drftet de mangelfulde fremskridt med hensyn til bedre tv-service for dve og hrehmmede. I 2002 lavede regeringen og Dansk Folkeparti en medieaftale for 2002-2006. I aftalen indgr, at der skal laves public service-kontrakter med DR, TV2/Danmark og de regionale TV2-stationer. Tekstning og tolkning af tv-programmer Kulturminister Brian Mikkelsen var gst p rdets frste mde i 2003. Han oplyste, at de kommende public service-kontrakter med DR og TV2 skulle sikre en bedre betjening af dve og hrehmmede, blandt andet ved at garantere mindst n fuldt tekstet nyhedsudsendelse hver aften samt tekstning eller tegnsprogstolkning af alle strre samfundsmssige vigtige begivenheder, fx folketingsvalg. Herudover skulle DR og TV2 forpligtes til at deltage i at udvikle og finansiere et digitalt talegenkendelsesprogram, der kunne bruges til simultantekstning. Da udkastet til public service-kontrakten blev offentliggjort p Kulturministeriets hjemmeside i marts 2003, stod det klart, at flere af de lovede forbedringer var fjernet eller blevet nedjusteret. Dette blev drftet p rdets mde i juni 2003. Knud Sndergaard fra Danske Dves Landsforbund (DDL) fortalte p mdet, at der blandt andet ikke var afsat penge til tekstning af programmer, og at tv- stationerne ikke ville betale alle udgifterne selv. Landsforeningen Bedre Hrelse og DDL skulle mdes med ledelsen fra DR og TV2, og rdet besluttede derfor at vente med at reagere, til man kendte resultatet fra mdet med tv-stationerne. I efterret blev der indget en tillgsaftale p medieomrdet, som betyder, at der inden den 1. juli 2005 skal oprettes et digitalt jordbaseret sendenet i Danmark. n af kanalerne i det nye digitale sendenet er reserveret til tegnsprogstolkning og tekstning. Etableringen af det digitale sendenet betyder, at DR tidligst vil tilbyde daglig tegnsprogstolkning og tekstning af tv-avisen kl. 18.30 fra juli 2005. P rdets sidste mde i 2003 redegjorde Knud Sndergaard for det mde, som Landsforeningen Bedre Hrelse og DDL havde haft med tv-stationerne. Med etableringen af et jordbaseret digitalt sendenet bliver tolkning af n daglig nyhedsudsendelse formentlig en realitet. Omkring direkte tekstning af udsendelser er der stadige problemer. Hverken DR eller TV2 vil betale for udviklingen af et talegenkendelsesprogram til tekstning. I andre lande, blandt andet Norge, har man erkendt, at udviklingen af et talegenkendelsesprogram vil tage lang tid, og her har man i stedet valgt at uddanne skrivetolke. En sdan lsning vil DR ikke deltage i. Det er dermed usikkert, hvornr direkte tekstning bliver en realitet. Rdet vil flge udviklingen. Det internationale omrde Det Centrale Handicaprd har ogs i 2003 beskftiget sig med en rkke internationale handicappolitiske forhold. Der er p bde det internationale, europiske og nordiske plan sket handicappolitiske udviklinger, som rdet har haft p dagsordenen og ageret i forhold til. Handicapret har i 2003 naturligvis givet rdet et europisk perspektiv p handicappolitiske sprgsml. Det europiske perspektiv har haft en yderligere dimension med EU-konventets udarbejdelse af et udkast til en forfatningstraktat for Den Europiske Union. I Norge er der i lbet af ret udarbejdet en handlingsplan p handicapomrdet, som rdet har fulgt nje for at se, om vi i Danmark kan hente inspiration til vores handicappolitiske indsats, isr i forbindelse med den danske regerings handlingsplan p handicapomrdet. Endelig har rdet to gange haft sprgsmlet om en FN-konvention p handicapomrdet p dagsordenen. Rdet finder sprgsmlet vigtigt og har derfor i 2003 deltaget i mder med ministerier og internationale handicaporganisationer for at diskutere arbejdet for en handicapkonvention. Ligebehandling af handicappede i EU-traktat EU-konventet har i 2003 haft til opgave at drfte og frdiggre udkast til en forfatningstraktat for det kommende udvidede EU. Forfatningen skal fastlgge EU's vrdigrundlag og mlstninger samt beskrive kompetence- og arbejdsfordelingen mellem de politisk-administrative organer i EU, og hvordan politikomrder ivrksttes. Forfatningen vil ogs f betydning for de 37 millioner mennesker med handicap i det nuvrende EU. Rdet drftede p sit mde i juni 2003 de handicappolitiske perspektiver i en kommende forfatningstraktat. Herefter rettede rdet henvendelse til statsminister Anders Fogh Rasmussen med en opfordring til, at regeringen arbejder for at indfje en henvisning til ligebehandling af handicappede EU- borgere i forfatningstraktaten. Rdet understregede i brevet, at den nye forfatningstraktat ikke mtte medfre tilbageskridt i forhold til eksisterende ikke- diskriminationsbestemmelser. Henvendelsen blev ogs sendt til de danske medlemmer af EU-konventet og regeringens reprsentant, tidligere EU- kommissr Henning Christoffersen, der var medlem af konventets prsidium. Statsministeren svarede rdet, at udkastet til forfatningstraktaten ikke betyder et tilbageskridt, men snarere en styrkelse af eksisterende ikke- diskriminationsbestemmelser. P rdets mde i september 2003 blev der fulgt op p EU-konventets arbejde, og statsministerens svar p rdets henvendelse blev drftet. Rdet konstaterede, at der ligger et forslag om, at EU's Charter om grundlggende rettigheder gres til en del af forfatningstraktaten. Det betyder, at charterets artikel 26 om integration af mennesker med handicap gres retligt bindende. Ligestillingsprincippet er udpeget som en central del af unionens vrdigrundlag, ligesom der i mlstningerne er lagt vgt p bekmpelse af forskelsbehandling. Endelig er Amsterdam-traktatens artikel 13 om ikke-diskrimination af blandt andet handicappede overfrt i stort set samme ordlyd til det nye traktatudkast. Den nye artikel vil derfor ogs kunne anvendes til fremtidige initiativer for ligebehandling af handicappede i Europa. Ved udgangen af 2003 strandede regeringschefernes forhandlinger om forfatningstraktaten p sprgsml om magt- og kompetencefordeling mellem medlemslandene. Forhandlingerne genoptages under det irske formandskab i forret 2004, og EU-konventets traktatudkast vil stadig vre udgangspunktet. Den norske regerings handlingsplan Rdet har siden 2001 fulgt den handicappolitiske udvikling i Norge med stor interesse. Den norske regering fremlagde i juni 2003 en skaldt stortingsmelding p handicapomrdet, "Nedbygging av funksjonhemmende barrierer". Det er en handlingsplan, der skal fremlgges til debat og vedtagelse i det norske Storting i forret 2004. Rdet finder den norske plan vsentlig af flere rsager. Den er mere grundig og detaljeret end den danske regerings handlingsplan p handicapomrdet fra februar 2003, og den indeholder langt bedre beskrivelser af handicappolitiske ml og midler. Grundlaget for handlingsplanen er en gennemgribende udredning af barrierer for handicappede fra 2001 med titlen "Fra bruker til borger". Denne udredning har rdet drftet p sit mde i september 2001, hvor der blev givet udtryk for stor tilfredshed med det ambitionsniveau, man lgger i Norge. Rdet opfordrede dengang den davrende regerings tvrgende ministerudvalg til at ivrkstte en lignende tvrsektoriel kulegravning af handicappedes barrierer i Danmark. Det mundede blandt andet ud i Beskftigelsesministeriets undersgelse af barrierer p arbejdsmarkedet. Den nye norske plan tager afst i 2001-udredningens anbefalinger om at reducere de barrierer, handicappede mder. Planen beskriver 120 tiltag, som regeringen nsker gennemfrt inden for omrderne uddannelse, arbejdsmarkedet, social service samt tilgngelighed til transport, byggeri og it. P tilgngelighedsomrdet har rdet desvrre konstateret, at den norske regering i lighed med den danske ikke har fundet penge til at gennemfre de ambitise handlingsplaner med tilhrende tidsfrister, som "Fra bruker til borger" foreslr. Planen har p flere indsatsomrder, som for eksempel tilgngelighed, skuffet, hvorfor den har fet massiv kritik fra bde norske handicaporganisationer og fra Statens rd for funksjonshemmede. Rdet har til gengld fundet det interessant, at handlingsplanen indeholder et nske om oprettelse af et dokumentationscenter p linje med Center for Ligebehandling af Handicappede og et nske om lovfstet brugerreprsentation i kommunerne et nske Det Centrale Handicaprd har haft lnge. Ydermere er der afsat 80 millioner kroner til forskning i handicappedes levevilkr og tilgngelig it. Det Norske Handicaprd har i juni 2003 besgt Det Centrale Handicaprd og Center for Ligebehandling af Handicappede for netop at udveksle erfaringer og ider, blandt andet i forhold til handlingsplanens forslag om oprettelse af et dokumentationscenter, der ligesom ligebehandlingscentret skal indsamle dokumentation og rligt evaluere handicappedes vilkr samt rdgive og vejlede. FN-konvention p handicapomrdet Det Centrale Handicaprd har i en rrkke diskuteret sprgsmlet om en FN- konvention p handicapomrdet. Rdet sttter en bred strategi for en FN- konvention p handicapomrdet. Den skal bde fastlgge handicappedes menneskerettigheder og sikre, at handicapperspektivet integreres fuldt ud i de eksisterende seks FN-konventioner. Endelig skal en FN-konvention p handicapomrdet supplere og styrke FN's Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede (1993). Det arbejde er i 2003 fortsat i ad hoc-komiten under FN's Generalforsamlings tredje udvalg. I 2003 har rdet fokuseret p sprgsmlet om, hvad handicapkonventionen kommer til at indeholde, og hvordan arbejdet med at formulere dette skrider frem. I maj 2003 holdt Socialministeriet et mde om arbejdet med FN-konventionen p handicapomrdet arrangeret i samarbejde med De Samvirkende Invalideorganisationer. Ud over Socialministeriet og handicaporganisationerne deltog Udenrigsministeriet, Socialforskningsinstituttet, Institut for Menneskerettigheder og Det Centrale Handicaprd. De flles drftelser resulterede i enighed om at sttte den brede strategi for FN-konventionen, og samtidig gav mdet god mulighed for at samle op p arbejdsmetoderne i FN- systemet. P ad hoc-komitens mde i New York i 2003 blev det besluttet at nedstte en arbejdsgruppe til at forberede komitens senere arbejde med at udarbejde et udkast til konventionen. Arbejdsgruppen bestr af 27 reprsentanter for medlemsstaterne og 12 reprsentanter for internationale handicaporganisationer samt en reprsentant fra en menneskerettighedsinstitution. Det er et nybrud, at internationale handicaporganisationer fr pladser i en sdan arbejdsgruppe. Internationale handicaporganisationer mdtes i midten af december 2003 i Madrid for at diskutere, hvad handicaporganisationernes position og strategi skal vre i arbejdsgruppen. Her deltog en reprsentant for rdet som observatr. Formlet med mdet var at drfte og konkretisere indhold og struktur i rammerne for en handicapkonvention, som skal bruges i de kommende forhandlinger i arbejdsgruppen og i FN's ad hoc-komit i 2004. Det betyder, at Det Centrale Handicaprd ogs til nste r vil flge forhandlingerne om det konkrete indhold i FN-konventionen i arbejdsgrupppen og i isr ad hoc-komitens to kommende mder til maj og august 2004. Fra vores egen verden Det Centrale Handicaprd holder fire mder rligt, som falder i henholdsvis marts, juni, september og december mned. Mderne i marts, juni og december er af ca. tre en halv times varighed og mdet i september er et heldagsmde af ca. seks timers varighed. Ministerbesg og andre gster Det Centrale Handicaprd havde i 2003 besg af flgende ministre: ? Kulturminister Brian Mikkelsen (marts) ? konomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (juni). Temadrftelser P mdet i september havde rdet en temadrftelse om boliger for handicappede, og p mdet i december var der en temadrftelse om specialundervisning i folkeskolen. Det Europiske Handicapr 2003 Rdet har p mderne i marts, september og december fulgt nationalkomiteens arbejde med at gennemfre planlagte aktiviteter. Der var midtvejsstatus p handicapret p rdsmdet i september. Rdets sekretariat og sekretariatsbetjeningen Det Centrale Handicaprd har siden september 2000 haft elektronisk dokumenthndtering. Materiale til medlemmer og srligt sagkyndige distribueres elektronisk (og i papirform til de, der mtte nske det). Det drejer sig om indkaldelser og dagsordener, mdematerialer med dagsordenspunkter i form af sagsfremstillinger, bilag til dagsordenspunkter, bilag, der udsendes mellem mderne (rapporter, notater, hringssvar og rdskorrespondance), samt referater af rdsmderne. Nr referatet foreligger, bliver det sammen med det materiale, der i vrigt er udsendt til rdet, offentliggjort p rdets hjemmeside www.dch.dk, hvor der er tre indgange: ? Referater af rdsmderne ? Bilagsoversigt ? Sager i rdet opdelt efter emner. Nogle bilag vil vre offentligt tilgngelige for alle, der besger hjemmesiden, hvor materialet er til rdighed som tekstindhold og i Word-format. Dog kan der vre ophavsretsregler, der gr, at visse bilag ikke m stilles til rdighed for den brede offentlighed. Publikationer udgivet i 2003 Det Centrale Handicaprds publikationer udleveres gratis ved henvendelse til rdet (fs ogs p bnd og diskette). Publikationerne kan ogs hentes p rdets hjemmeside www.dch.dk . Flgende publikationerne er udgivet i 2003: "Nordisk handicappolitik afrapportering fra nordisk konference" Avisen "Nordisk handicappolitik" afrapporterer fra den nordiske konference om handicappolitik i Norden, som blev holdt den 25. april 2003 i Kbenhavn. Konferencen, der blev arrangeret af Nordiska Handikappolitiska Rdet og Det Centrale Handicaprd, tog udgangspunkt i sprgsmlet: Findes der en nordisk handicappolitik? "Fleksjob" Pjecen om fleksjob er udarbejdet i samarbejdet med Beskftigelsesministeriet. I juli 2003 udkom 12. udgave i et oplag p 50.000 eksemplarer, og det samlede oplag af pjecen er nu 460.000. Ud over reglerne om fleksjob til ansatte og selvstndige erhvervsdrivende giver pjecen et overblik over de vrige bestemmelser, der kan vre nyttige at kende, nr man ansttes i et fleksjob eller modtager tilskud til at fastholde beskftigelsen i egen virksomhed. Beretning Iflge forretningsordenen for Det Centrale Handicaprd skal sekretariatet efter rdets direktiv udarbejde en beretning om rdets virksomhed hvert r. Beretningen sendes til socialministeren og offentliggres efter aftale med Socialministeriet. Beretningen for 2002 udkom i 2.000 eksemplarer. Nyhedsbreve Center for Ligebehandling af Handicappedes nyhedsbrev "Lighedstegn", der siden 2001 har vret talerr for Det Centrale Handicaprd, udkommer i forlngelse af mderne i Det Centrale Handicaprd, s de seneste nyheder og beslutninger fra rdets mder kan komme med. Lighedstegns oplag er 2.400. Hringssvar Rdets hringssvar p lovforslag fra Folketinget, som rdet fr til hring, kan lses p rdets hjemmeside www.dch.dk i oversigten over udsendte bilag. Nyt Handicaprd Iflge bekendtgrelse nr. 839 af 11. oktober 2002 om et Centralt Handicaprd virker rdet for en firerig periode fra 1. juli i ret efter kommunevalget, dog sledes at medlemmerne fungerer, indtil nyt medlem udpeges. Som flge heraf er rdet i 2002 konstitueret med ny sammenstning for perioden 1. juli 2002 til 30. juni 2006. Formanden og de 14 medlemmer udpeges af socialministeren. Medlemmerne udpeges efter indstillinger fra nedennvnte organisationer, ministerier og kommuner (se "Rdets medlemmer 2003" p nste side). Rdets medlemmer 2003 Formand Fhv. finans-og socialminister Palle Simonsen Nstformand Formand for De Samvirkende Invalideorganisationer, Stig Langvad Medlemmer Indstillet af De Samvirkende Invalideorganisationer: Udviklingschef i Muskelsvindfonden, Jrgen Lenger Formand for Danske Dves Landsforbund, Knud Sndergaard Direktr for Dansk Epilepsiforening, Jutta Houmller Landsformand for Dansk Landsforening for Laryngectomerede, Anne-Lise Steen Redaktr, Nyreforeningen, Niels Munk Plum Direktr i Spastikerforeningen, Peder Esben Indstillet af Amtsrdsforeningen: 2. viceamtsborgmester Sren Eriksen Indstillet af Kommunernes Landsforening: Kommunalbestyrelsesmedlem Birthe Andersen Indstillet af Kbenhavns og Frederiksberg Kommuner: Socialudvalgsformand Lilian Nilsson Indstillet af Beskftigelsesministeriet: Kontorchef Jens Hrby Jrgensen, Arbejdsmarkedsstyrelsen, der den 7. november 2003 blev aflst af kontorchef Kim Svendsen-Tune Indstillet af Socialministeriet: Afdelingschef Grethe Buss Indstillet af Indenrigs-og Sundhedsministeriet: Kontorchef Sren Hansen Thomsen, der den 18. februar 2003 blev aflst af kontorchef Steffen Egesborg Hansen Indstillet af Undervisningsministeriet: Specialkonsulent Erik Thorsen, der den 17. december blev aflst af kontorchef Bodil Rasmussen, Uddannelsesstyrelsen Srligt sagkyndige: Boligforhold: Kontorchef Ella Blousgaard, Erhvervs-og Boligstyrelsen Trafikforhold: Kontorchef Torkil Eriksen, Trafikministeriet Kultur: Ekspeditionssekretr Rosa Cedermark, Kulturministeriet Kommunikation: Kontorchef Jette Plenge Jakobsen, IT- og Telestyrelsen Sekretariat: Sekretariatsfunktionen varetages af Center for Ligebehandling af Handicappede Sekretariatschef Mogens Wiederholt Sekretariatskoordinator Lise Holten Sekretariatsmedarbejder Mette Dankelev Bekendtgrelse om et Centralt Handicaprd Bekendtgrelse nr. 839 af 11. oktober 2002 I medfr af 87, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration p det sociale omrde, jf. lovbekendtgrelse nr. 807 af 26. september 2002, faststtes: 1. Socialministeren nedstter et Centralt Handicaprd, der rdgiver i handicapsprgsml. 2. Rdet bestr af l formand og 14 medlemmer, der udpeges af socialministeren. 7 medlemmer udpeges efter indstilling fra De Samvirkende Invalideorganisationer, l medlem efter indstilling fra Amtsrdsforeningen i Danmark, l medlem efter indstilling fra Kommunernes Landsforening, l medlem efter indstilling fra Kbenhavns og Frederiksberg kommuner, l medlem efter indstilling fra Undervisningsministeriet, l medlem efter indstilling fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, l medlem efter indstilling fra Beskftigelsesministeriet og l medlem efter indstilling fra Socialministeriet. Stk. 2. Til sttte for Handicaprdets arbejde udpeger socialministeren endvidere srligt sagkyndige med sagkundskab vedrrende boligforhold, trafikforhold, kultur, information og kommunikation. Stk. 3. Socialministeren kan herudover udpege personlige medlemmer af Rdet. Stk. 4. Handicaprdet virker for en 4-rig periode fra l. juli i ret efter kommunalvalget, dog sledes, at medlemmerne fungerer, indtil nyt medlem udpeges. 3. Det phviler Handicaprdet at flge og vurdere vilkrene i samfundet for personer med handicap, herunder p det forebyggende omrde. 4. Folketinget og ministrene kan rdfre sig med Handicaprdet i alle anliggender af generel karakter, der har betydning for vilkrene i samfundet for personer med handicap. Stk. 2. Med henblik p at sikre, at rimelige hensyn til personer med handicap tilgodeses i samfundets planlgning, kan centrale offentlige myndigheder rdfre sig med Handicaprdet i anliggender, der berrer levevilkrene for personer med handicap. Stk. 3. Handicaprdet kan selv tage initiativ og fremstte forslag til ndringer p de nvnte omrder. 5. Socialministeren faststter Rdets forretningsorden. Center for Ligebehandling af Handicappede stiller i henhold til dets vedtgter den forndne sekretariatsmssige bistand til rdighed for Rdet. 6. Bekendtgrelsen trder i kraft den l. november 2002. Stk. 2. Bekendtgrelse nr. 988 af 11. december 1997 om et Centralt Handicaprd ophves. Socialministeriet, den 11. oktober 2002 HENRIETTE KJR / Vibeke Kie Socialmin., 5.kt.j.nr. 649-772