rsberetning 2005 Det Centrale Handicaprd Kolofon Udgiver: Det Centrale Handicaprd Bredgade 25, opg. F, 4. sal 1260 Kbenhavn K Tlf.: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10 82 Teksttelefon: 33 11 10 81 Mail: dch@dch.dk Hjemmeside: www.dch.dk Beretningen udgives ogs p bnd og diskette og ligger desuden p Det Centrale Handicaprds hjemmeside. Hel eller delvis gengivelse er tilladt med kildeangivelse Redaktion: Sekretariatschef Mogens Wiederholt (ansvarshavende) Sekretariatskoordinator Ane Esbensen Informationsmedarbejder Christine Bendixen Foto: iStockphoto Marts 2006 Oplag: 2000 Tryk: Zeuner Grafisk as ISBN 87-90985-42-7 ISSN 1395-4660 Indhold ? Med p uddannelsestoget ? Fra statslig srforsorg til kommunale handicaprd ? Uddannelse og handicap ? En ny strategi? ? Det sociale omrde ? Beskftigelse ? Uddannelse ? konomi og erhverv ? It og kommunikation ? Sundhed ? Udland og lovgivning ? Fra vores egen verden ? Rdets medlemmer 2005 ? Bekendtgrelse om et Centralt Handicaprd Med p uddannelsestoget Uddannelse, velfrd og strukturreform er nogle af de hovedtemaer, der har domineret Det Centrale Handicaprds dagsorden i 2005. Uddannelsestemaet blev slet kraftigt an allerede i regeringsgrundlaget "Nye ml" fra februar, og ringen blev sluttet med et tilsvarende kraftigt anslag i Velfrdskommissionens rapport fra december 2005. At der er en tydelig sammenhng mellem velfrd og uddannelse, understreges sledes af svel regeringen som Velfrdskommissionen. Uddannelse baner vejen til individuel velfrd ved at give adgang til gode, udfordrende og vellnnede job. Uddannelse er ogs vejen til samfundsmssig velfrd, fordi hjt uddannet og velkvalificeret arbejdskraft er forudstningen for det vidensintensive arbejdsmarked, der vil vre vores niche i en mere og mere globaliseret og arbejdsdelt verden. P rdets 25-rs-jubilumskonference i september 2005 var temaet netop velfrd, og herfra var budskabet ikke til at misforst. Skal vi p lngere sigt opretholde det nuvrende velfrdsniveau, skal flere i arbejde. Flere i arbejde giver strre skatteindtgter og frre udgifter til overfrselsindkomster. Det er den beskftigelsesstrategi, som skal give os rd til at bevare eller mske ligefrem udbygge velfrden ogs for handicappede. Men det betyder selvsagt ikke, at "de andre skal pukle", for at handicappede kan nyde velfrdets goder p passiv overfrselsindkomst. Beskftigelsesstrategien er en enestende chance for at f lst et af de strste ligebehandlingsproblemer, vi har kmpet med i revis, nemlig handicappedes svage placering p arbejdsmarkedet. Beskftigelsesministeren har med sin meget ambitise strategiplan for handicappedes beskftigelse fra 2004 sat fokus p de arbejdsmarkedspolitiske vrktjer i bestrbelsen p at f handicappede ind p arbejdsmarkedet. "Hver 5. dansker er for vrdifuld til at blive overset", hedder det i strategiplanen med henvisning til, at ca. 20% af befolkningen har en eller anden form for funktionsnedsttelse, som kan pvirke deres relation til arbejdsmarkedet. P kort sigt er konkrete 1:1-initiativer - dvs. initiativer som har til forml at skaffe konkrete ledige personer med et handicap i arbejde - vigtige og ndvendige. Derfor er beskftigelsesministerens initiativ meget velanbragt. Men p lang sigt er det ikke tilstrkkeligt udelukkende at fokusere p de snvre arbejdsmarkedspolitiske instrumenter. Flere handicappede i arbejde krver mere og bedre uddannelse. Hvis handicappede ikke skal blive de store tabere i kampen om jobbene p det nye uddannelses- og vidensintensive arbejdsmarked, m vi opprioritere uddannelsesfokuset. Vi skal vre i stand til bde at fokusere p beskftigelsesindsatsen og p handicappedes vilkr i uddannelsessystemet. Det er almindelig kendt, at drlig uddannelse frer til udstdelse fra arbejdsmarkedet, og vi ved erfaringsmssigt, at et handicap i sig selv forger risikoen for marginalisering fra arbejdsmarkedet. Kombinerer man handicap og drlig uddannelse, s er man helt sikker p at have blandet en cocktail, som med garanti frer til en tilvrelse i rabatten til hovedsporet. Ester Larsen formand Fra statslig srforsorg til kommunale handicaprd - kommunerne som arvtager af det handicappolitiske projekt Strukturreformen kan fuldbyrde det ligebehandlingsprojekt, som blev pbegyndt, da handicapforsorgen blev lagt ud til amterne i 1980. Strukturreformen bner for et helt nyt samspil mellem handicap- og "normalomrdet". Men det sker ikke af sig selv. Kommunerne skal ruste sig holdningsmssigt, fagligt og organisatorisk for at lfte opgaven. Det krver en central placering af de nye handicaprd, kommunale handicappolitikker og opflgning med konkrete handlingsplaner. Begrundet i behovet for frisk luft, uforstyrrethed og en lindrende udsigt til bne landskaber var de store centrale handicapinstitutioner fr i tiden omhyggeligt anbragt afsides, isoleret og bekvemt ude af syne. I deres storhedstid udgjorde de store centralinstitutioner et kopisamfund, som tilbd alt, hvad "man" mente, beboerne havde behov for. Og alle behov blev varetaget inden for institutionens eget lukkede kredslb: bolig, uddannelse, beskftigelse, medicinsk behandling, prst, frisr - alt inden for matriklen. Resultatet var, at beboerne stort set aldrig behvede at bevge sig uden for reservatet. Og hvad der mske var nok s vigtigt: dem udenfor var yderst belejligt fri for at blive konfronteret med dem indenfor. Selv i disse Krnike-tider kan det vre svrt at forestille sig, at denne virkelighed kun ligger 25 r tilbage. Institutionsvldet havde vret under gradvis afvikling op gennem 70'erne, men helt frem til 1980 var det ganske almindeligt, at isr mennesker med udviklingshmning levede strstedelen af deres tilvrelse p disse store totalinstitutioner. Amterne tager over Men i 1980 vendte udviklingen for alvor. Den statslige srforsorg p handicapomrdet blev udlagt til amterne, som overtog hovedansvaret for handicapomrdet. Udlgningen indvarslede en ny handicappolitisk epoke, hvor borgere med handicap i hjere og hjere grad kunne leve et liv p lige fod med og blandt andre uden for de store centrale totalinstitutioners skygge. Det er jo nemt at vre bagklog - ogs i sin kritik af de store centrale institutioner. Men institutionerne og personalet p institutionerne rummede - mlt med samtidens alen - en meget betydelig ekspertise inden for de omrder, de nu beskftigede sig med. Realiteten var, at der stort set ikke var mennesker med professionel indsigt i handicapforhold uden for institutionerne. Derfor var der ogs dengang, da man pbegyndte afviklingen og udflytningen fra totalinstitutionerne til mindre boenheder, en hjlydt diskussion om afspecialisering, videnstab og amternes bredygtighed. En diskussion, som til forveksling ligner den diskussion, vi har set i forbindelse med den aktuelle strukturdebat: Hvordan skulle det g med den store ekspertise, som institutionerne havde opbygget p hvert deres omrde, nr medarbejderne og beboerne blev spredt i et tyndt lag ud over hele landet? Som bekendt gik det ikke s galt som forudset af de mest pessimistiske. Selvflgelig gik der viden tabt, og selvflgelig var der ting, der ikke fungerede fra dag 1. Men det forudsete kollaps udeblev. Set i bakspejlet, er den vigtigste erfaring fra dengang vel i virkeligheden, at viden vokser og vokser eksponentielt. Opgret som drivkraft Netop fordi der opstod ny viden og nye miljer, og fordi amterne havde den politiske vilje til at lfte opgaven, blev udlgningen af srforsorgen ikke bare en administrativ reform. Det blev begyndelsen til en omfattende indholdsreform, der med srforsorgen som negativt modbillede lagde grunden til et helt nyt handicapbegreb og var med til at skabe de fundamentale principper, som handicappolitikken bygger p den dag i dag: Ligebehandlingsprincippet (eller som man sagde dengang: en tilvrelse s tt p det normale som muligt) blev skabt som modbillede til srforsorgens ekskluderende srforanstaltninger; sektoransvarlighedsprincippet (dvs. princippet om at enhver sektor (trafik, uddannelse, beskftigelse etc.) har et selvstndigt ansvar for handicappedes inklusion) som modsvar til institutionstnkningens centralisme og kompensationsprincippet (princippet om at man skal forsge at afhjlpe de praktiske flger af et handicap) som et opgr med det lgevlde, der konservativt fastholdt, at et handicap er en behandlingskrvende sygdomstilstand, frem for at forst funktionsnedsttelsen som en tilstand, der ikke ndvendigvis kan kureres, men kan kompenseres gennem forskellige sttte- og hjlpeforanstaltninger. Ogs selve handicapbegrebet undergik en ganske betydelig forandring i lyset af srforsorgens udlgning og den efterflgende afinstitutionalisering. Et handicapbegreb, som i langt hjere grad fokuserer p de barrierer, det omgivende samfund skaber: uvidenhed og intolerance, drlige adgangsforhold, manglende tilgngelighed til information etc. Det handicappolitiske projekt Selv om den moderne danske handicappolitiks grundprincipper str p srforsorgens rygende ruiner, s betyder den nuvrende strukturreform, at principperne er mere aktuelle end nogensinde. Strukturreformen indebrer, at handicapomrdet fr mange nye aktrer, som skal fre det handicappolitiske projekt videre. Men selv om orkestreringen er ny, er det vigtigt, at ogs de nye aktrer forstr og respekterer handicappolitikkens kendingsmelodier. Man kan selvflgelig anskue strukturreformen fra mange synsvinkler. Mange har, som ved udlgningen af srforsorgen, valgt den bekymrede. Og der er selvflgelig ogs god grund til at vre yderst agtpgivende og mske ogs i nogle situationer bekymret. Men der er i hj grad ogs grund til at fstne sig ved potentialerne og de udviklingsmuligheder, strukturreformen rummer. Strukturreformen er ikke brud med den hidtidige handicappolitik, snarere en viderefrelse. Ved at videregive den handicappolitiske stafet fra amterne til kommunerne fuldbyrder strukturreformen i realiteten den normaliseringsproces, som accelererede med udlgningen af srforsorgen for 25 r siden. Strukturreformen giver nogle helt nye samarbejdsflader mellem normal- og specialomrdet, og reformen understtter sektoransvarsprincippet. Men det er bestemt ikke nogen let opgave, kommunerne har fet overdraget. Og det er slet ikke en opgave, som lser sig selv. Det er ndvendigt, at kommunerne tager opgaven p sig. Derfor er det afgrende lige nu, at de nye kommunalbestyrelser formulerer en klar og synlig politisk vision for handicapomrdet. Kommunerne har i den grad inklineret for handicapomrdet. Nu skal kommunerne vise, at de ogs vil fre. Det er nu kommunerne skal ptage sig lederskabet for det handicappolitiske projekt. Kommunale handicaprd Et af de allervigtigste tiltag i den proces er de nye obligatoriske handicaprd, som allerede fra den 1. april 2006 skal rdgive kommunalbestyrelsen i alle sprgsml, som har relevans for borgere med handicap i kommunen. Handicaprdene er en meget krkommen nyskabelse, som Det Centrale Handicaprd hilser velkommen og har meget store forventninger til og ambitioner p vegne af. Men det er i samme ndedrag vigtigt at holde fast i, at handicappolitikken - uagtet de nye handicaprd - er kommunens ansvar. Det ansvar kan ikke delegeres eller deles. Handicaprdene er ikke en sovepude, men et dialogforum, som kommunerne aktivt skal bruge til at kvalificere den kommunale handicappolitik i tt dialog med de borgere, som har problemerne helt inde p kroppen. Handicaprdene er - fordi de stter en ramme for dialogen mellem kommunalbestyrelsen, kommunen som myndighed og borgere med handicap i kommunen - et strkt bidrag til at udbygge og vedligeholde nrdemokratiet i kommunerne, ogs selv om kommunerne generelt bliver strre. Men handicaprdene har ogs til opgave at f opmrksomheden p handicappedes forhold til at sprede sig ud i alle afkroge af det kommunale ansvarsomrde. Handicappolitik handler ikke kun om det traditionelle socialpolitiske omrde. Handicappolitik handler om alt det, kommunen har ansvaret for: brnehaver, folkeskolen, kommunens beskftigelsesindsats, fysisk planlgning og byggesagsbehandling, biblioteker, fritidstilbud etc. Derfor er det meget vigtigt, at handicaprdene sammensttes s bredt som overhovedet muligt, s de kommer til at danne et netvrk med reprsentanter fra s mange af kommunens forvaltninger som muligt. Denne type "netvrksorganisationer" fungerer, nr de er bedst, som et trkpapir, der fra et centralt punkt trkker handicapperspektivet med ud i alle hjrner af systemet via de reprsentanter, der sidder i netvrksorganisationen. Handicaprdene kan derfor komme til at virke som en vitaminindsprjtning til den lokale efterlevelse af sektoransvarsprincippet. Handicappolitik Det er imidlertid ikke gjort med handicaprdene alene. Til enhver skrue hrer en mtrik. Hvis skruen er handicaprdene, er mtrikken en kommunal handicappolitik. Skal kommunernes overtagelse af handicapomrdet og de nye handicaprd blive en succes, er det helt ndvendigt, at hver eneste kommune formulerer en egentlig handicappolitik. Ligesom mange kommuner allerede har formuleret en brnepolitik, en ldrepolitik, en erhvervs- og turismepolitik eller en kulturpolitik, s er det ogs ndvendigt, at kommunerne formulerer en tvrgende handicappolitik, som klart og tydeligt melder ud, hvilke ambitioner og hvilke mlstninger kommunen har p det handicappolitiske omrde. Det er oplagt, at de nye handicaprd fr til opgave at lave det forberedende arbejde med udarbejdelse af kommunens handicappolitik. Det er jo her, dialogen skal vise sit vrd. Men det er endnu engang vigtigt at understrege, at det i sidste ende er kommunalbestyrelsen, som vedtager og dermed ptager sig ejerskabet til handicappolitikken. Der er i dag kun 47 af de "gamle" kommuner, som har en handicappolitik. Nr vi kommer lidt p den anden side af 1. januar 2007, br det vre samtlige 98 kommuner, der har en skriftlig, tvrgende og politisk besluttet handicappolitik. Handlingsplaner En flot forkromet og ordrig handicappolitik gr det ikke i sig selv. Derfor er det vigtigt, at handicappolitikken flges op af konkrete handlingsplaner, som omrde for omrde beskriver, hvilken indsats der skal gres for at indlse handicappolitikken. Handlingsplanerne er den vekselautomat, som skal veksle handicappolitikkens mlstninger til praktisk virkelighed. En handlingsplan beskriver derfor ansvaret for opgavens lsning, stter tidsterminer for lsningen af opgaven og, ikke mindst, beskriver, hvordan indsatsen skal finansieres. Det kan lyde voldsomt og mske ogs dyrt. Men det behver det ikke ndvendigvis at vre. I de tilflde, hvor en handlingsplan sikrer, at det, man gr alligevel, gres rigtigt, vil indsatsen vre gratis, men generere tilfredshed hos alle involverede. I andre tilflde kan det naturligvis koste penge at lse nogle af de problemer, man oplever som borger med et handicap. Ingen forventer mirakler natten over. Men rdet har en forventning om, at der tnkes i planlgning, og at der tnkes strategisk - ogs p handicapomrdet: Handicapperspektivet skal indtnkes p forhnd, nr der planlgges p daginstitutionsomrdet, skoleomrdet, i lokaltrafikken, p bibliotekerne, den fysiske planlgning etc. Styrk vidensdelingskulturen Handicapomrdet er jo ikke et fuldstndigt jomfrueligt omrde for kommunerne. Kommunerne har ogs i dag en lang rkke opgaver p handicapomrdet. Men som flge af strukturreformen fr kommunerne en langt strre og p lange strkninger ogs en meget svrere opgave at lse. For at kunne lfte opgaven, fr kommunerne hjlp af de nye kommunale handicaprd, og som yderligere en sttteforanstaltning opbygges der en national vidensorganisation, som skal understtte decentraliseringen i opgavevaretagelsen gennem en central vidensbank: VISO (den nationale VIdens- og SpecialrdgivningsOrganisation) er den blevet dbt. Vi er et lille land, og flgelig har vi alt andet lige begrnsede vidensressourcer til rdighed. Selv med et vsentligt mindre antal, men strre kommuner, er det umuligt at forestille sig, at der er eksperter til rdighed for hver eneste kommune p et hvilket som helst omrde. Derfor er det helt ndvendigt, at vi stter vidensdelingen i system. Decentralisering af opgavevaretagelsen forudstter en tilsvarende centralisering af ansvaret for vidensopsamling og vidensdistribution p de meget sm og specielle omrder. Derfor er VISO en krkommen nyskabelse. Men vi ved erfaringsmssigt, at det ikke er gjort med at stille viden til rdighed. Det handler i endnu hjere grad om at skabe en kultur i kommunerne og hos de enkelte medarbejdere, s det bliver selvflgeligt at hente viden uden for sin egen kreds. Derfor er det en vsentlig ledelsesmssig opgave - bde politisk og administrativt - at opdyrke en kultur, hvor det at sge rd er en helt selvflgelig og accepteret adfrd. Et hjprofileret indsatsomrde Netop det ledelsesmssige og organiseringen af et nyt og strre handicapomrde er endnu en af de udfordringer, kommunerne skal takle. Det er vigtigt, at den ndrede organisering, som de nye opgaver krver, afspejler behovet for at tnke sammenhngende og p tvrs af de traditionelle forvaltningsgrnser, samtidig med at man sikrer sammenhngen og synergien med normalomrdet. For at sikre, at de nye handicaprd fr en s central placering som muligt samtidig med, at det tydeligt signaleres, at handicappolitikken er tvrgende, br handicaprdet placeres i borgmesterkontoret. Handicappolitik er meget mere end socialpolitik, og det er vigtigt, at dette ogs viser sig i den organisatoriske placering. Kommunesammenlgningerne vil i alle de sammenlagte kommuner fre til et overskud af hjt kvalificerede chefer. Det vil vre oplagt at placere en af disse chefer i en stabsfunktion i borgmesterkontoret med ansvar for handicaprdet og en tvrgende koordinerende rolle p handicapomrdet. Det sikrer informationslinjerne til kommunalbestyrelsen og giver et overordnet fokus i den kommunale forvaltning. I den nye struktur bliver det afgrende, at kommunen arbejder for at sikre viden og udvikling p handicapomrdet. Ansvaret for udviklingen har hidtil primrt vret en amtskommunal opgave. Den opgave overgr nu ogs til kommunerne. Og viser det sig, at kommunerne i langt hjere grad end antaget overtager ansvaret for de hidtidige amtslige opgaver, s bliver det endnu vigtigere, at kommunerne tnker i udvikling. Derfor br der knyttes en eller flere udviklingskonsulenter til denne stabsfunktion. Det vil vre naivt at tro, at en s omfattende reform kan gennemfres uden der begs fejl - og der er ingen grund til at foreggle nogen, at de omvltninger, der flger af strukturreformen, ikke vil fre til en vis stagnation p den korte bane. Men p den lange bane kan strukturreformen - ligesom i sin tid udlgningen af srforsorgen - blive et kick-off til en ny dynamisk ra i handicappolitikken. Men det sker ikke af sig selv. Strukturreformen er anledningen, men den er jo ikke nogen lsning eller noget ml i sig selv. Nogen skal gribe anledningen, og den nogen kan ikke vre andre end kommunerne. Dette projekts succes eller fiasko str og falder med kommunernes vilje til at gribe stafetten og fre det handicappolitiske projekt igennem. Uddannelse og handicap - et overset tema, ogs i beskftigelsesstrategien Sammenholder man uddannelsesniveauet for befolkningen som helhed med det, der glder for mennesker med handicap, er forskellen ijnefaldende - her er tale om et tomrum, der er til at f je p. Og det til trods for, at folkeskolen de sidste 25 r har arbejdet mlbevidst med en strategi for alle folkeskolens elever. Det er manifesteret i specialundervisning, specialpdagogik og udviklings- og forsgsaktiviteter. Men tomrummene er der alligevel. Blandt andet forlader 30- 40% af eleverne med hresyns- og bevgehandicap folkeskolen uden afgangsprve. Uanset hvor hen man kigger, kan man konstatere, at der er et ganske massivt fokus p uddannelse, efter- og videreuddannelse og forskning. Det er der, fordi vi ved, at vores fremtid som velfrdssamfund er helt afhngig af, at vi fr omstruktureret vores arbejdsmarked til i alt vsentligt at vre bret af videnstunge virksomheder, som fremstiller produkter og tjenester med et meget hjt vidensindhold. Og det er ikke et fremtidsscenarium. Vi har allerede set det: Den produktion og dermed de job, som krver ingen eller lidt uddannelse, flytter i stort tal ud af Danmark til omrder i verden, hvor omkostningerne er vsentligt lavere end her. I klvandet p globaliseringen er der ved at udvikle sig en ny global arbejdsdeling, hvor vores lille niche er helt afhngig af en meget specialiseret og hjt uddannet arbejdskraft. Hvis ikke den enkelte og hvis ikke vi som samfund indretter os p at kunne modsvare de hje uddannelseskrav, der stilles til fremtidens arbejdskraft, vil det f alvorlige konsekvenser for vores velfrdssamfund. Det vil ikke alene betyde stor ledighed, det vil ogs betyde drligere rd til velfrdsydelser. Og her er det ikke svrt at regne ud, hvem der taber i den sammenhng. Det er mennesker med ingen eller nsten ingen uddannelse og dem, der er afhngige af offentlige ydelser, heriblandt mange mennesker med handicap. Uheldig marginaliseringscocktail Lgger man denne generelle samfundsudvikling sammen med vores viden om, at borgere med handicap i dag har et generelt lavere uddannelsesniveau end befolkningen som helhed, s er der grund til at rbe vagt i gevr. Hvis ikke mennesker med handicap skal blive de store tabere i spillet om det nye uddannelses- og vidensintensive arbejdsmarked, er vi ganske enkelt ndsaget til at tage helt anderledes hndfast fat i de vilkr, der gives i uddannelsessystemet til brn og unge, der har funktionsnedsttelser. Vi ved, at drlig uddannelse frer til udstdelse fra arbejdsmarkedet, og vi ved, at et handicap forger risikoen for marginalisering fra arbejdsmarkedet. Kombinationen handicap og drlig uddannelse er derfor den vrst tnkelige marginaliseringscocktail, man kan forestille sig. Og der er desvrre meget, der tyder p, at vi ikke har vist rettidig omhu i forhold til uddannelsessystemet i almindelighed og folkeskolen i srdeleshed. Fokus i beskftigelsesindsatsen for mennesker med handicap har stort set udelukkende fokuseret p arbejdsmarkedspolitikken, mens uddannelsespolitikken er blevet forsmt. Vi har netop i 2005 fejret 25-ret for handicapforsorgens udlgning fra statslig srforsorg til amtsligt og kommunalt ansvar. Det betd, at den almindelige folkeskole gennem folkeskoleloven fik ansvaret - ogs for grundskoleuddannelse til elever med handicap. Og folkeskolen har siden srforsorgens udlgning bestemt arbejdet meget systematisk og mlbevidst med en strategi, som omfatter alle undervisningspligtige elever. Det har vi set gennem folkeskolens regler om specialundervisning, det har vi set gennem reglerne om specialpdagogisk bistand, og det har vi set gennem en lang rkke udviklings- og forsgsaktiviteter, som er blevet sat i gang af bde de enkelte skoler og i folkeskolen som helhed. Uden fuld afgangsprve P trods af dette fokus har vi alligevel mttet konstatere, at noget er get skvt. Undersgelser gennemfrt af bl.a. Center for Ligebehandling af Handicappede tyder p, at folkeskolen str med et ganske alvorligt problem i forhold til de elever med funktionsnedsttelser, som vlger at flge den almindelige folkeskoleundervisning. Undersgelser tyder p, at en meget stor gruppe af disse elever forlader folkeskolen uden en fuld afgangsprve. Helt op mod 30-40% af de elever, der har et betydeligt hre-, syns- og bevgelseshandicap forlader folkeskolen uden at have aflagt afgangsprve i fag som dansk, matematik, fremmedsprog og fysik. Problemets omfang varierer fra fag til fag og fra gruppe til gruppe, men resultatet er, at alt for mange unge med et handicap kommer snublende ud af folkeskolen med det resultat, at de ikke har gyldig rejsehjemmel til det ungdomsuddannelsestog, der for alvor skulle stte fut i deres karriere- og voksenliv. Det er alvorligt! Og problemets omfang vil blive yderligere tydeliggjort nu, hvor det ikke lngere vil vre frivilligt men obligatorisk, at man skal aflgge afgangsprve. Skal alle de elever, som hidtil "frivilligt" har afstet fra prven, nu have dispensation? Vi er ganske enkelt ndsaget til meget systematisk og bevidst at f kortlagt, hvad det er, der frer til, at s store grupper af elever med funktionsnedsttelser ikke aflgger afgangsprve. Og vi m sikre, at de pdagogiske arbejdsmetoder, at de hjlpemidler, de konomiske ressourcer - og ikke mindst at den ndvendige tid er til rdighed, s vi er helt sikre p, at vi ikke frasorterer elever p grund af deres praktiske indlringsproblemer som flge af en funktionsnedsttelse. Folkeskolen m for alt i verden ikke blive et sted, hvor vi lader som om, alle er med, mens virkeligheden er et udskillelseslb, som sorterer elever fra, blot fordi de er i krestol, ikke kan se eller kommunikerer via tegnsprog. Mere tid til uddannelse Tiden er der mske srlig grund til at opholde sig ved. En undersgelse af overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse for elever med bevgehandicap, som Center for Ligebehandling af Handicappede har gennemfrt, viser, at der er markant flere handicappede elever, der gennemfrer en ungdomsuddannelse, hvis de kommer til ungdomsuddannelsen med en 10. eller 11. klasse. Der synes alts at vre en sammenhng mellem den tid, man bruger i folkeskolen, og ens succes i ungdomsuddannelsessystemet. Det handler om personlig modenhed, og det handler givetvis ogs om, at nogen slet og ret skal bruge lngere tid til at lre det, som andre elever uden handicap klarer p ni r. rsagen kan vre langsommere indlring, men det kan slet og ret ogs skyldes, at elevens handicap i sig selv lgger beslag p s mange ressourcer, at der er umuligt at overkomme et fuldt pensum p den tid, som andre klarer det p. Det er formentlig de frreste, der ved, hvor meget tid og hvor mange krfter et barn i fx krestol m bruge p helt banale hverdagsting som bad, pkldning, transport, fysioterapi for at holde kroppen ved lige etc. Timerne og ressourcerne til skolen er simpelthen frre for mange elever med handicap. Det skal man vide at bre med, hvis man overvejer at ndre udformningen af fremtidens 10. klasse. Det Centrale Handicaprd ser gerne, at man styrker muligheden for, at elever med handicap kan strkke deres grundskoleforlb ogs til 10. og 11. klasse. Grunduddannelsen er fundamentet Der er meget fokus p folkeskolen. Og det har der ogs vret i rdets arbejde med uddannelsesomrdet. Det skyldes ikke, at der ikke er problemer p de vrige uddannelsesomrder, men at det er afgrende, at vi er sikre p, at folkeskolen er helt fremme i skoene, nr det glder indsatsen over for elever med handicap. Hvis det fundament, vi stber i folkeskolen, ikke er solidt og velfunderet, s er det helt umuligt at rejse en bygning oven p det. Vi kan ikke grundlggende lse nogle af de problemer, man har med et handicap i ungdomsuddannelserne, p de videregende uddannelser eller p arbejdsmarkedet, hvis vi ikke har helt styr p det, vi tilbyder i folkeskolen. Regeringen har meldt ud, at mlet er, at 95% af en ungdomsrgang gennemfrer en ungdomsuddannelse, og for ganske nyligt har regeringen i sit debatoplg til Globaliseringsrdet meldt ud, at mlet i 2015 er, at 50% af en ungdomsrgang gennemfrer en videregende uddannelse. Det er ambitise, men ogs helt ndvendige mlstninger. Hvis de mlstninger skal efterleves, er det selvflgelig helt ndvendigt, at der ogs indgr elever med handicap i disse procenter. Det forudstter for det frste, at "fdekden" fra grundskolen ind i ungdomsuddannelserne og videre til de videregende uddannelser er ubrudt. Men det forudstter ogs, at vi ved noget mere om, hvad det er, der gr skvt, nr det gr skvt. Hvad er det, der fremmer, og hvad er det, der afsporer unge handicappedes gang gennem uddannelsessystemet? Det ved vi i virkeligheden alt for lidt om. Derfor har rdets hovedbudskab vret, at vi skal gre en alvorlig indsats for at fremme videns- og erfaringsindsamlingen og forskningen inden for disse omrdet. Vi har simpelthen brug for meget mere viden om de barrierer, som stopper og fr mennesker med handicap til at falde ud af uddannelsessystemet, og omvendt hvad der giver rygvind og brer igennem. Derfor har vi ogs med glde konstateret, at bde undervisningsministeren og socialministeren har meldt ud, at de vil finde de forndne midler til, at der kan laves en analyse af de problemer, elever med handicap oplever i folkeskolen. En ny strategi? Debatten om, hvordan og med hvilke midler vilkrene for mennesker med nedsat funktionsevne sikres i samfundet, blev yderligere aktualiseret i 2005, da den norske regering offentliggjorde en omfattende redegrelse om et retsligt vrn mod diskrimination p grund af funktionsevnenedsttelse, "Likeverd og tilgjengelighet" - Rettsligt vern mot diskriminering p grundlag av nedsatt funksjonsevne. Bedret tilgjengelighet for alle. Det Centrale Handicaprd har i de senere r fulgt den handicappolitiske debat i Norge. Det har rdet blandt andet med henblik p at inddrage de norske erfaringer i den danske debat om, hvilke midler der bedst sikrer en effektiv udvikling mod lige muligheder. Sprgsmlet om vedtagelsen af et forbud mod diskrimination har vret centralt i den norske debat om, hvordan man fremover garanterer strre ligebehandling af mennesker med nedsat funktionsevne. "Likeverd og tilgjengelighet" I 2001 udkom en tilbundsgende analyse af vilkrene for mennesker med nedsat funktionsevne p alle samfundsomrder i Norge. Udredningen viste, at den handicappolitiske virkelighed p mange omrder ikke svarede til de ml og idealer, de norske politikere havde opstillet. Med nsket om en antidiskriminationslov kombineret med styrkelse af eksisterende lovgivning signalerede udvalget bag rapporten, at det norske princip om sektoransvarlighed ikke i tilstrkkelig grad sikrede mennesker med nedsat funktionsevne ligebehandling; der var et udprget behov for at tage et nyt vrktj i brug. Derfor nedsatte den norske regering i 2002 et udvalg til at fremkomme med et konkret udkast til en antidiskriminationslov for mennesker med nedsat funktionsevne. I maj 2005 fremlagde udvalget sin udredning "Likeverd og tilgjengelighet" - Rettsligt vern mot diskriminering p grundlag av nedsatt funksjonsevne. Bedret tilgjengelighet for alle. Udvalget har via en omfattende analyse af international ret, EU-ret og udvalgte landes lsninger p ligebehandlingsomrdet fundet frem til den lovgivningsmodel, man efter norske forhold fandt bedst egnet. Lovudkastet omfatter flere forskellige indsatsomrder med flles udgangspunkt i antidiskrimination. Sledes har udvalget fokuseret p arbejdsmarkedet og tilgngelighed som forhold af afgrende betydning for opnelse af ligebehandling. Internationale tendenser For at finde inspiration til norsk lovgivning p omrdet gennemfrte udvalget en analyse af andre landes erfaringer med forskellige former for lovgivning om forbud mod diskrimination p grund af handicap. Det Centrale Handicaprd har lnge ventet p ikke mindst denne del af den norske udredning, fordi netop analysen af, hvordan andre lande har gennemfrt forbud mod diskrimination i deres lovgivning, er brugbar ogs i Danmark. Lovens art Analysen bygger p erfaringer fra blandt andet Sverige, Finland og Storbritannien, og den viser, at forbud mod diskrimination p grund af nedsat funktionsevne er gennemfrt ved forskellige retslige reguleringsformer, som er henholdsvis strafferetslige, konstitutionelle og civilretslige regler. Erfaringerne med at have beskyttelsen mod diskrimination i strafferetslige regler er, at reglerne sjldent anvendes i praksis, og reelt ingen betydning har. De lande, der har brugt konstitutionelle regler ved at indfre antidiskriminationsregler i forfatningen, har oplevet stor signaleffekt, men reglerne vurderes at have fet mindre gennemslagskraft i praksis, fordi formuleringerne ofte er vage og ikke giver grundlag for individuelle rettigheder. Den strste succes ses inden for den civilretslige lovgivning, men den civilretslige regulering kan udformes meget forskelligt, og udformningen har p nogle punkter stor betydning for effekten. Der er identificeret tre forskellige hovedtendenser i den civilretslige lovgivning. En indgangsvinkel til denne type lovgivning er den menneskeretslige, som beskytter mod diskrimination p flere samfundsomrder, og forbuddet dkker flere diskriminationsgrunde. Denne tilgang signalerer, at fravr af diskrimination er en generel menneskeret. En anden tilgang er den borgerretslige eller gruppetilgangen ("civil rights"- traditionen), hvor kravet om beskyttelse typisk er knyttet til et bestemt diskriminationsgrundlag, i denne forbindelse vil det naturligvis vre funktionsnedsttelse eller handicap. En tredje tilgang er fx brugt i EU's direktiv om forbud mod forskelsbehandling i arbejdslivet, hvor forbuddet mod diskrimination dkker flere diskriminationsgrunde, men p et srskilt omrde - i det konkrete tilflde er det arbejdsmarkedet. Eksempelvis har Finland initieret ny lovgivning om ligebehandling, som i hovedsagen gr ud p at opfylde de EU-retslige forpligtelser igennem en national lov. Beskyttelsens omfang Der er selvsagt mange forskelle p landenes lovgivninger, men ogs en rkke lighedspunkter. Et lighedspunkt er, at lovene opererer med en lighedsmodel, som definerer diskrimination bde som direkte og indirekte diskrimination. Et andet lighedspunkt er, at lovgivningen plgger en vis forpligtelse til at tilrettelgge forholdene ud fra en hensyntagen til mennesker med nedsat funktionsevne. Men omfanget af pligten varierer en del. Diskrimination og manglende tilrettelggelse af tilgngelige forhold for mennesker med handicap udlser sanktioner, fx erstatning, ligesom visse landes lovgivning plgger den ansvarlige at gennemfre konkrete tiltag for at forhindre fremtidig diskrimination. Der er ogs oprettet selvstndige organer til hndhvelse af lovgivningen i en rkke af landene, hvoraf nogle har kompetence til at afgre sager, mens andre har en rdgivende funktion. Grundlaget for, hvordan diskrimination forsts, varierer en del mellem landene. Flles er, at beskyttelsen mod diskrimination glder for bde fysiske, psykiske og kognitive funktionsevnenedsttelser. Retspraksis i de forskellige lande viser, at retsbeskyttelsen er strst, nr det handicapbegreb, man bruger, enten ikke er defineret nrmere, eller defineres som funktionsevnenedsttelse, der beskriver individuelle egenskaber, som enten eksisterer, har eksisteret eller vil opst i fremtiden. I gennemgangen af landenes lovgivninger fremhves ogs de store forskelle p, hvor vidtrkkende pligten til at tilrettelgge forholdene tilgngeligt for mennesker med funktionsnedsttelser er. Der er eksempelvis forskel p, om pligten til at tilrettelgge forholdene for mennesker med nedsat funktionsevne glder i individuelle tilflde, eller om denne pligt har en mere generel karakter. Det vil sige, uafhngigt af om en person med nedsat funktionsevne fx bruger den pgldende tjeneste. I de lande, hvor lovgivningen har mere generel karakter, er lovens effekt knyttet til andre tiltag, ssom generelle bestemmelser og standarder. Det norske udvalg vurderer, at de lande, som har en mere generel pligt, og hvor loven hndhves igennem standarder og opflgning, fremstr som de mest tilgngelige, og dermed er de lande, hvor forbuddet mod diskrimination har haft strst effekt p tilgngelighedsomrdet. Den danske model? Det Centrale Handicaprds kerneopgave er at sikre et lbende og fortsat fokus p, hvordan vi effektuerer nsket om at give mennesker med nedsat funktionsevne den strst mulige ligebehandling. P den baggrund har rdet drftet, om og hvordan Danmark kan inspireres af nordmndenes arbejde. Sat p spidsen var sprgsmlet, om rdet skulle anbefale, at vi i Danmark gr samme vej som nordmndene, eller rdet skulle opfordre til, at vi i Danmark fastholder sektoransvarlighedsprincippet som det brende princip for indsatsen? Den norske udredning af andre landes erfaringer med antidiskriminationslovgivning viser, at en sdan lovgivning kan antage mange former og kombineres p forskellig vis med andre tiltag. Rdet har debatteret emnet ud fra flgende scenarier for fremtidens strategi: 1) En generel antidiskriminationslov, der fastlgger, at enhver handling mv., der usagligt forskelsbehandler mennesker med nedsat funktionsevne, er diskrimination. Loven kombineres med rettighedslovgivning. 2) Sektoransvarlighedsprincippet udmntes i lovgivning, hvor hver sektor, offentlig som privat, forpligtes til at srge for sine. Modellen kombineres med antidiskriminationslove p srlige omrder, hvor sektoransvaret/kompensationsprincippet ikke synes at sl ordentligt igennem. 3) Ligebehandling sikres ved sektoransvarlighed og kompensation baseret p konsensuspolitik og kombineret med handlingsplaner af mere eller mindre bindende karakter. Den danske debat om antidiskriminationslovgivning har vret prget af to hovedsynspunkter: Nogle mener, vi br have lovgivning med forbud mod diskrimination, fordi det kan bruges til at f mere renlyd til argumenterne om, at der skal gres mere politisk for at sikre lige muligheder. Andre frygter, at forbud mod diskrimination vil flytte fokus og overlade den enkelte handicappede til sin egen kamp med omverdenens utilgngelighed p kryds og tvrs. Eller at det vil medfre, at kun nogle behov - typisk de mest sort/hvide problemstillinger - kommer i fokus, fx fysisk tilgngelighed, mens andre mere komplekse og sammensatte behov, som omsorg og kommunikation, kommer endnu lngere bag i ken. Rdet har ikke umiddelbart fundet anledning til at anbefale en generel antidiskriminationslovgivning i Danmark. Rdet har derimod peget p sektoransvarlighedsprincippet som den fortsatte grundstamme i arbejdet for at skabe lige muligheder. Men det forudstter, at der kommer en mlrettet indsats for at sikre, at sektoransvaret bliver gennemfrt langt mere vidtgende, end tilfldet er i dag. Der er brug for initiativer fra regeringen, som viser, at vrktjet sektoransvar ikke er indkbt til vrktjskassen for sjov. Det skal bruges til at gennemfre ndringer i den virkelige verden. P trods af at Socialforskningsinstituttet i 2005 kunne konkludere, at sektoransvaret har fet gennemslagskraft p centralt niveau, er der stadigvk alt for store huller i det net, der skal samle op, nr man som borger med handicap deltager i alle afkroge af samfundet. Der er for mange situationer, hvor ingen ptager sig ansvaret for at sikre lige adgang for handicappede, og for mange omrder, hvor ansvaret er alt for uprcist og uidentificeret. Dertil kommer, at Socialforskningsinstituttet har konkluderet, at sektoransvarsprincippet har en meget svag stilling p det lokale kommunale omrde. P det kommunale omrde er det i forbindelse med kommunalreformen blevet vedtaget, at der fra 1. april 2006 skal etableres obligatoriske handicaprd i samtlige kommuner. Rdet har hilst disse nye kommunale handicaprd velkommen - ikke mindst fordi rdet ser dem som lftestang for netop sektoransvarlighedsprincippet. I forhold til det centrale niveau har Det Centrale Handicaprd udarbejdet et omfattende katalog over initiativer, som rdet har opfordret regeringen til at adressere i en ny handicappolitisk handlingsplan. Rdet foreslr i den forbindelse netop, at handlingsplanen skal tage udgangspunkt i sektoransvarlighedsprincippet og indeholde en rkke initiativer, som kan styrke implementeringen af princippet bde centralt og lokalt. Rdets nsker er nrmere omtalt i afsnittet om konomi- og Erhvervsministeriet p side 34. Det sociale omrde Rdet har haft emner fra socialomrdet p dagsordenen p hvert eneste mde i lbet af 2005. Der er derfor blevet behandlet mange og meget varierede emner. Det Sociale Tolkeprojekt P rets fjerde mde behandlede rdet sprgsmlet om en permanentgrelse af Det Sociale Tolkeprojekt. Det Sociale Tolkeprojekt er et forsgsprojekt, der er finansieret af Socialministeriet, med forventet sluttidspunkt ved udgangen af 2007. Det Sociale Tolkeprojekt bevilger tolkning p omrder, hvor der ikke allerede er adgang til offentligt betalt tolkebistand. Regeringens handlingsplan for handicapomrdet fra 2003 indeholdt et lfte om, at regeringen i lbet af 2003 ville vurdere mulighederne for at gre en ordning med tolkning til sociale begivenheder mv. for dve og hrehmmede permanent. Dette var dog et af de f punkter, der ikke var afsluttet, da regeringen i december 2004 udgav sin redegrelse for gennemfrelsen af handlingsplanen p handicapomrdet. I redegrelsen oplyser regeringen, at Det Sociale Tolkeprojekt er en succes, som giver dve og hrehmmede muligheder, de ikke skal vre foruden. Regeringen har samtidig konkluderet, at der gres en indsats for at f etableret permanente ordninger i overensstemmelse med sektoransvaret. Rdet har bedt socialministeren give status p arbejdet med at permanentgre ordningen om tolkning til sociale begivenheder, herunder at indfre sektoransvaret for andre omrder. Rdet afventer svar. Derudover er det besluttet, at rdet i 2006 vil drfte problemer omkring tolkning generelt, herunder placering i den nye struktur af hovedansvaret for tegnsprogstolkning. Udlandsbekendtgrelsen I en tid, hvor der er megen fokus p mere internationalisering af uddannelses- og beskftigelsesmnstrene, og hvor mange rejser i lngere perioder, er det vigtigt, at lovgivningen ogs har fokus p, at mennesker med handicap gives de samme muligheder som mennesker uden handicap i forhold til at tage til udlandet. I 2005 sendte Socialministeriet et udkast til den nye udlandsbekendtgrelse i hring. Udlandsbekendtgrelsen beskriver, hvilke af servicelovens bestemmelser der kan medtages til udlandet og til hvilke forml. Rdet har tidligere vret i dialog med Socialministeriet omkring udlandsbekendtgrelsen, idet rdet mener, at udlandsbekendtgrelsen i sin nuvrende udformning er med til at hindre, at mennesker med handicap har de samme muligheder som mennesker uden handicap i forhold til at tage arbejde, uddanne sig eller blot rejse p ferie i udlandet. I udkastet til en ny bekendtgrelse blev enkelte af de meget benlyse problemer lst, men grundlggende kom der ikke vsentlige ndringer i handicappedes muligheder for at medtage sttte efter sociallovgivningen til udlandet. Det ville for eksempel stadig ikke vre muligt for personer, som selv anstter deres hjlpere efter servicelovens 76, at tage disse hjlpere med til udlandet. Der blev heller ikke lavet om p reglerne om, at man ikke kan f ledsagelse med til udlandet (servicelovens 31 og 78), hvis man er i aktivering, revalidering eller under uddannelse. Man kan fortsat heller ikke medtage hjlp efter serviceloven, hvis formlet med udlandsopholdet er arbejde, med mindre opholdet er inden for EU's grnser og derfor er omfattet af EF-reglerne om arbejdskraftens frie bevgelighed. I sit hringssvar og p et rdsmde har rdet opfordret Socialministeriet til en rkke ndringer af bekendtgrelsesudkastet. Den endelige bekendtgrelse er endnu ikke offentliggjort, men rdet vil holde sig opdateret p omrdet. Anbragte brn med handicap I 2004 henvendte rdet sig til socialministeren for at gre opmrksom p en rkke problemer i forbindelse med brn med handicap, der bor p dgninstitution. Henvendelsen skete p baggrund af en undersgelse fra Center for Ligebehandling af Handicappede, der viste, at forldre til brn med handicap, der bor p dgninstitution, i mange tilflde mangler handicapkompensation. Den manglende handicapkompensation kan betyde, at forldre og brn har svrt ved at fortstte med at fungere som familie, efter barnet er flyttet p dgninstitution. I henvendelsen foreslog rdet, at vejledning om srlig sttte til brn og unge i langt hjere grad forholder sig til handicapkompensation som vsentligt i forhold til at sikre barnets kontakt til familien. Ministeren svarede, at nr vejledning om srlig sttte til brn og unge skulle omskrives, ville ministeriet srge for, at bestemmelserne om konomisk sttte til samvr mellem forldre og barn blev uddybet. Dette skete i 2005, da der kom en ny vejledning til servicelovens regler om srlig sttte til brn og unge. Evaluering af funktionsevnemetoden Socialministeriet har i 2005 offentliggjort en evaluering af funktionsevnemetoden. Funktionsevnemetoden blev indfrt pr. 1. januar 2003 i forbindelse med frtidspensionsreformen og skal anvendes i sager om merudgifter p grund af funktionsnedsttelser efter servicelovens 84. Hovedelementet i funktionsevnemetoden er et skema, som udleveres til alle borgere, der nsker sttte efter servicelovens 84. Skemaet kan ogs bruges i sagsbehandlingen efter andre af lovens bestemmelser. Skemaet er udgangspunktet for en samtale med borgeren, hvor grundlaget for den videre sagsbehandling klarlgges. Evalueringen viste p den ene side, at en del sagsbehandlere mener, at metoden ger retssikkerheden. P den anden side viste evalueringen ogs, at metoden af nogle opfattes som for omfattende, ufleksibel og nrgende, og at det isr er velformulerede og ressourcestrke borgere, der kan anvende og dermed f gavn af metoden. Endelig viste evalueringen, at ikke alle kommuner bruger funktionsevnemetoden, selvom det er plagt iflge loven. Som opflgning p evalueringen har socialministeren skrevet til alle kommuner og amtskommuner og prciseret, at metoden er et lovmssigt krav i alle sager om merudgifter. Ministeren har ligeledes opfordret kommunerne til at sikre, at borgere, der sger om handicapkompenserende ydelser, fr vejledning om sagsbehandlingen. Derudover vil ministeriet arbejde p at redigere materialet, udarbejde en pjece med informationer til borgere, der sger om dkning af merudgifter, og undersge mulighederne for at udbyde kurser til sagsbehandlere og ledere p det sociale omrde. Rdet vil med interesse flge, hvilken effekt ministeriets initiativ vil f. Det kan blive nemmere Socialministeriet har udarbejdet et debatoplg med titlen "Det kan blive nemmere". Debatoplgget prsenterer en rkke handicappede menneskers personlige fortllinger fra hverdagens mde med den offentlige forvaltning. Som optakt til debatoplgget inviterede socialministeren en rkke mennesker med handicap til et lyttemde for at hre om deres erfaringer fra mdet med den offentlige forvaltning. Det er nogle af disse oplevelser og erfaringer, der er samlet i debatoplgget. Samtidig med debatoplgget bnede et debatforum p Socialministeriets hjemmeside, hvor interesserede kunne komme med konkrete forslag og ideer til, hvordan det offentlige kan gre det bedre. Socialministeren henvendte sig i oktober til rdet om initiativet og lagde i henvendelsen op til rdets inddragelse i opflgningen p debatoplgget. Rdet har kvitteret for ministerens initiativ og tilbudt at ville bidrage til de efterflgende overvejelser om, hvad der konkret er brug for. Praksisundersgelser fra Ankestyrelsen Rdet har p et par mder i lbet af ret behandlet undersgelser og analyser fra Ankestyrelsen. Rdet har blandt andet behandlet to praksisundersgelser fra Ankestyrelsen. En, der handler om merudgifter efter servicelovens 84, og en, der handler om frtidspension efter arbejdsevnemetoden. Undersgelsen om merudgifter inddrager ogs kommunernes anvendelse af funktionsevnemetoden. Ankestyrelsens undersgelse konkluderer, at kommunerne i 71% af sagerne anvender funktionsevnemetoden. I undersgelsen indgik i alt 122 sager om bevilling, delvis bevilling eller afslag p merudgifter efter servicelovens 84. Heraf indgik 82 sager fra 25 kommuner og 40 ankesager fra de 15 sociale nvn. Formlet med undersgelsen om frtidspension efter arbejdsevnemetoden var, at indsamle erfaringer om, hvordan de nye regler om frtidspension anvendes. Det var isr erfaringer med arbejdsevnemetoden og udarbejdelse af ressourceprofiler, man fokuserede p i undersgelsen. I undersgelsen indgik 100 afgrelser fra 34 kommuner og 24 afgrelser fra 8 sociale nvn. Undersgelsen viser, at kravet om ressourceprofil er godt indarbejdet i pensionssagerne. Undersgelsen viser ogs, at der er en klar sammenhng mellem oplysningen af ressourceprofilen, herunder inddragelse af borgeren, og vurderingen af afgrelsernes korrekthed. I de sager, hvor ressourceprofilen er brugt grundigt, er der strre sandsynlighed for, at afgrelsen er korrekt. Etniske minoriteter med handicap Kbenhavns Kommune begyndte i oktober 2003 et projekt om etniske minoriteter med handicap. Projektet lber til udgangen af 2006, og formlet er at forbedre indsatsen over for borgere med etnisk minoritetsbaggrund og handicap i kommunens handicapcentre. I juni 2005 udkom resultaterne fra en undersgelse, der er gennemfrt som led i projektet for at belyse, hvordan man konkret kan forbedre indsatsen. Den generelle konklusion er, at borgere med etnisk minoritetsbaggrund, som har et handicap eller et handicappet familiemedlem, har de samme nsker og behov som borgere i almindelighed, men at sprogvanskeligheder, generelle erfaringer eller fordomme kan forstyrre forstelsen sagsbehandler og borger imellem. Undersgelsen er meget specifikt rettet mod Kbenhavns Kommune, men konklusionerne vil formentlig kunne inspirere andre kommuner eller andre forvaltningsenheder uden for kommunerne. Beskftigelse Gennem rene er der talt meget om det rummelige arbejdsmarked - arbejdsmarkedet, hvor der er plads til alle. Kompensationsordningerne for mennesker med handicap er forbedret, og reglerne om fleksjob er udbygget, s personer, der i dag visiteres til fleksjob, er nogenlunde ligestillede med personer ansat p ordinre vilkr. En stor del af rdets aktiviteter p beskftigelsesomrdet har i 2005 vret prget af diskussionen om en eventuel ndring af reglerne om fleksjob. Nye undersgelser om fleksjobordningen Over 1/4 af samtlige visiterende personer til et fleksjob kommer ikke umiddelbart i arbejde, men "parkeres" p ledighedsydelse i en lngere periode. Det er et problem, som har foruroliget mange, herunder ogs Det Centrale Handicaprd. Problemet har imidlertid vret, at man ikke har vidst, hvem det egentlig er, som "parkeres" p ledighedsydelse og hvorfor. I 2005 er der kommet flere rapporter, som belyser problemstillingen. I begyndelsen af 2005 kom en undersgelse om borgere, der fr ledighedsydelse i Helsingr Kommune. Undersgelsen er udarbejdet af Helsingr Kommune i samarbejde med Handicapidrttens Videnscenter og viser, at nsten halvdelen ikke var tilstrkkeligt afklarede eller havde brug for et udviklingsforlb, fr de kunne sluses ud p arbejdsmarkedet, mens 1/5 ikke var i stand til at honorere kravene til et fleksjob, men burde tilkendes frtidspension. Senere p ret udkom en rapport fra konsulentfirmaet Discus om "Personer der afventer fleksjob - p ledighedsydelse eller kontanthjlp", og endelig var der Finansministeriets rapport " Udviklingen i fleksjobordningen". Alle rapporterne viser, at der er problemer med isr visitationen til fleksjobordningen. Fleksjobordningen til eftersyn P baggrund af de to store rapporter om fleksjob fra Discus og Finansministeriet skrev rdet til socialministeren og beskftigelsesministeren, at de forudstninger for frtidspensionsreformen, der handlede om at f flere i fleksjob, tilsyneladende ikke var til stede. I svarene fik rdet at vide, at forligspartierne bag frtidsreformen var get i gang med at drfte problemet. P opfordring fra beskftigelsesministeren udarbejdede rdet et notat om de dele af fleksjobordningen, hvor rdet mente, der var et behov for ndringer. Rdets notat til beskftigelsesministeren Et af de problemer, rdet har peget p i notatet til beskftigelsesministeren, er, at personer ansat i fleksjob risikerer ikke at kunne modtage sygedagpenge, hvis de ikke har vret ansat lnge nok hos arbejdsgiveren eller ikke forud for ansttelsen har haft en tilknytning til arbejdsmarkedet. Efterflgende har rdet afgivet hringssvar p et lovforslag, som vil sikre, at personer ansat i fleksjob altid vil kunne f sygedagpenge, hvilket forhbentligt vil lse problemet. I notatet kom rdet derudover ind p flgende problemstillinger, der alle tager udgangspunkt i Finansministeriets rapport og dennes forslag til ndringer af fleksjobordningen. Visitation Rdet er enig i, at der er problemer med visiteringen af personer til fleksjob, idet en del af dem, der visiteres til fleksjob, ikke reelt er til rdighed for et fleksjob. Rapporterne viser, at der er forskel p, hvem der ansttes i et fleksjob, og hvem der modtager ledighedsydelse i en lngere periode. En stor del af dem, der fr ansttelse i fleksjob, er personer, der fastholdes p arbejdsmarkedet, og der er ofte tale om ressourcestrke personer. Det betyder, at det bliver endnu svrere at f gruppen af ledighedsydelsesmodtagere ud p arbejdsmarkedet. Derfor er det rdets vurdering, at der er behov for at styrke arbejdet med ressourceprofilen, specielt den del der handler om at vurdere konkrete jobmuligheder for den enkelte. I Finansministeriets rapport foresls det at lade kommunerne bre en strre andel af den konomiske byrde ved fleksjobordningen. Her er det rdets vurdering, at det er vigtigt at afpasse den statslige refusionssats i forhold til de forskellige hjlpemuligheder. Meget tyder nemlig p, at netop det, at den statslige refusion af kommunernes udgifter til sygedagpenge helt bortfalder efter 52 uger, ser ud til at have den virkning, at kommunerne i nogle tilflde "kommer til" at visitere personer til fleksjob, uden at deres situation helt er afklaret. ndringer i ansttelsestiden og lntilskuddet Mange vil forud for en fleksjobansttelse have forsgt at kompensere for den nedsatte arbejdsevne ved at g p deltid. Disse personer bliver ved ansttelsen i fleksjob kompenseret for deres nedsatte arbejdsevne ved det sknehensyn, der hedder nedsat tid, p samme mde som andre med en nedsat arbejdsevne kompenseres for en arbejdsevnenedsttelse ved fx hjlpemidler eller personlig assistance. Derfor har rdet ikke anbefalet, at man ndrer kravet om, at fleksjob skal tilbydes som fuldtidsjob. I forbindelse med overvejelser om, at lntilskuddet evt. gres tidsbegrnset, og at der sttes loft over lntilskuddets strrelse, har rdet ppeget, at ordningen gr ud p, at arbejdsgiveren skal betale for den arbejdskraft, som personen er i stand til at levere. Herefter kompenserer det offentlige for den reducerede arbejdsevne og sikrer derved en sammenlignelig ln i forhold til kolleger. Hvis der faststtes et loft over lntilskuddet, risikerer man, at nogle fleksjobansatte reelt ikke honoreres for den arbejdskraft, som de leverer. Derfor har rdet ikke anbefalet ndringer p dette punkt. Frre ledige og styrkede kvalifikationer Rdet har foreslet beskftigelsesministeren, at der gres mere for, at personer, der venter p fleksjob, kan f styrket deres kvalifikationer i forhold til arbejdsmarkedets krav. Rdet har ikke kunnet anbefale en generel varighedsbegrnsning p retten til ledighedsydelse. Det foresls i Finansministeriets rapport, at der skal vre mulighed for at inddrage andre aktrer end kommunerne i forbindelse med formidling af fleksjob. Dette forslag har rdet bakket op om, ligesom rdet mener det vil vre en god ide, at kommunerne hjlper borgere til selv at kunne opsge et fleksjob. Samtidig har rdet understreget, at fleksjobvisiterede ikke br have en decideret forpligtelse til selv at vre aktiv jobsgende. Det skyldes, at fleksjob er en individuel tilrettelggelse af en ansttelse, som det i mange tilflde er svrt at sge om p samme generelle mde, som man kan med ordinre job. Mere rummelighed og socialt ansvar Rdet har ogs i 2005 set nrmere p Socialforskningsinstituttets (SFI) undersgelse "Virksomhedernes sociale engagement". Undersgelsen viser, at der siden 1999 er sket en positiv udvikling i lnmodtagernes oplevelse af, at der tages forebyggende hensyn til srlige grupper af ansatte. Over to tredjedele af lnmodtagerne forventer, at deres arbejdsplads vil tage srlige hensyn, hvis de bliver langtidssyge, mens en fjerdedel forventer, at de ville blive afskediget, hvis de bliver syge i lngere tid. Omkring to tredjedele af lnmodtagerne forventer, at deres arbejdsplads vil tage srlige hensyn til dem, hvis deres arbejdsevne bliver nedsat. Lidt under en tredjedel forventer, at de bliver afskediget, hvis arbejdsevnen forringes. Fastholdelse - integration Lnmodtagernes holdninger til henholdsvis fastholdelse og nyansttelse af personer med nedsat arbejdsevne har udviklet sig i positiv retning. P linje med virksomhederne giver lnmodtagerne udtryk for, at de er mere positive over for fastholdelse end over for integration af personer med nedsat arbejdsevne. SFI's undersgelse konkluderer, at lnmodtagerne i forhold til virksomhederne er et skridt foran i den positive udvikling, ikke mindst i forbindelse med nyansttelse af personer med nedsat arbejdsevne. Det er isr lnmodtagere p mindre virksomheder og lnmodtagere i aldersgruppen 15-29 r, der er blevet mere positive. Ansatte p srlige vilkr - genvinst eller belastning? Undersgelsen viser, at ca. tre gange s mange lnmodtagere oplever, at personer ansat p srlige vilkr er en aflastning end lnmodtagere, der oplever det som en belastning. Isr personer ansat p srlige vilkr, der kommer "udefra", opleves som en aflastning. Omvendt viser undersgelsen, at ansatte p srlige vilkr selv oplever, at de aflaster de vrige medarbejdere i hjere grad, end de vrige medarbejdere fler, de bliver aflastet. Ansatte p srlige vilkr fler sig mere udsatte Personer ansat p srlige vilkr fler sig mere srbare, nr det glder sprgsmlet om risiko for at blive arbejdsls, end personer ansat p ordinre vilkr og personer ansat i uformelle sknejob (ordinre vilkr, hvor der tages sknehensyn). Denne sammenhng mellem ordinre job og uformelle sknehensyn kan iflge undersgelsen hnge sammen med, at uformelle sknejob hovedsagelig gives i forbindelse med fastholdelse. Personer ansat p srlige vilkr ser ligeledes mere negativt p arbejdspladsens holdning til langvarigt sygefravr og arbejdspladsens medvirken til at udvikle faglige kvalifikationer. Tilfredsheden med fleksjob Rdet har set nrmere p Dansk Handel og Services undersgelse af tilfredsheden med fleksjob blandt 500 reprsentativt udvalgte medlemsvirksomheder. Undersgelsen er speciel, idet det er virksomhedernes interesseorganisation, der har gennemfrt den. Undersgelsen viser et meget positivt billede af virksomhedernes holdning til fleksjobordningen. I langt de fleste virksomheder, der har medarbejdere ansat i fleksjob, er erfaringen, at de vrige medarbejdere ser positivt p fleksjobansttelsen. De fleste virksomheder oplyser ogs, at det administrative arbejde ikke er noget problem, og nsten alle beskriver samarbejdet med kommunen som meget eller i nogen grad tilfredsstillende. Samtidig med at virksomhederne er positive i forhold til fleksjobansttelser, vurderer nsten halvdelen af virksomhederne, at lntilskuddet er tilstrkkeligt. Udviklingshmmede og ordinre job Rdet har ogs i 2005 interesseret sig for en undersgelse fra Socialt Udviklingscenter (SUS) "Der er plads til os derude - brugernes muligheder for beskftigelse uden for dagtilbuddets rammer". Undersgelsen stter fokus p, at udviklingshmmede ogs nsker at tage del i arbejdslivet, men at der er behov for en strre indsats for at sikre, at flere udviklingshmmede fr beskftigelse uden for de beskyttede vrksteder. Undersgelsen viser, at der ved nogle dagtilbud er opnet gode erfaringer med at f udviklingshmmede ud p det ordinre arbejdsmarked. Det er imidlertid kun 3% af alle dagtilbudsbrugere, der er i beskftigelse uden for de traditionelle beskyttede vrksteder. Undersgelsen indeholder en rkke anbefalinger til, hvordan arbejdet med at skabe beskftigelse uden for dagtilbuddet kan fortsttes og styrkes. Det anbefales blandt andet, at der gres mere for at give personer i beskyttet beskftigelse adgang til uddannelse, ligesom personalet har brug for mere uddannelse og et forum til opsamling af erfaringerne med at skabe ansttelser for personer med udviklingshmning. Hjlpemidler og personlig assistance For at f s mange som muligt ud p arbejdsmarkedet er det vigtigt med ordninger, der kan kompensere for en funktionsnedsttelse eller en arbejdsevnenedsttelse. Rdet har derfor gennem rene vret meget opmrksom p, hvordan de forskellige kompensationsordninger fungerer, og kommet med forslag til nye. Dette gr rdet bl.a. ved at gennemg Arbejdsmarkedsstyrelsens redegrelse for handicapindsatsen i arbejdsformidlingen. Her beskrives brugen af de kompensationsordninger, Arbejdsmarkedsstyrelsen har mulighed for at anvende. Hjlpemidler og arbejdspladsindretning Redegrelsen for 2004 viser, at der har vret en stigning i antallet af bevillinger til hjlpemidler og arbejdspladsindretninger fra 2003 til 2004. En stor del af bevillingerne til hjlpemidler er til hrehmmede og synshandicappede. Det fremgr af redegrelsen, at bevillinger af hjlpemidler primrt anvendes som et redskab til at fastholde personer med handicap i job. Fremover forventes der en stigning i bevillinger af hjlpemidler til ordblinde og lsesvage. Fortrinsadgang Reglerne om fortrinsadgang giver en person med et handicap, der opfylder de formelle uddannelsesmssige krav til den ansgte stilling, fortrinsadgang til en samtale og adgang til ansttelse, hvis personen er lige s kvalificeret som de vrige ansgere. Reglerne kan kun anvendes hos offentlige myndigheder og ved stadepladser og hyrevognsbevilling. De regionale rd anfrer, at brugeren af fortrinsadgangen kun i begrnset omfang frer til ansttelse. Flere af de regionale rd bemrker derfor, at der er et relativt stort ressourceforbrug hos Arbejdsformidlingen i forbindelse med denne ordning. Personlig assistance til handicappede i erhverv Reglerne for personlig assistance til handicappede i erhverv giver fysisk handicappede mulighed for hjlp til at udfre arbejdsopgaver, fx sekretrbistand. Tolkehjlp gives ogs efter denne bestemmelse. Der er sket en stigning i brugen af denne ordning fra 2003 til 2004. Ordningen anvendes generelt set oftest af lnmodtagere, men i fem regioner er der flere selvstndige end lnmodtagere, som fr personlig assistance. Sammenlignet med tidligere r er der sket en kraftig stigning i antal personer, der har personlig assistance til et fleksjob eller job med lntilskud til frtidspensionister. Til samme personkreds, som kan f personlig assistance i erhverv, kan der ydes assistance til efter- og videreuddannelse. Denne ordning bruges primrt af personer med hrehandicap, og der er ogs p dette punkt sket en stigning i forhold til 2003. Lntilskud ved ansttelse af nyuddannede (isbryderordningen) Isbryderordningen er en lntilskudsordning, hvis forml er at give nyuddannede med et handicap erhvervserfaring inden for det omrde, deres uddannelse har kvalificeret dem til. Der er ydet tilskud til ansttelse af 29 "isbrydere" i 2004, hvilket er en stigning i forhold til 2003. Uddannelse I 2005 har der fra mange sider vret fokus p uddannelse, og ret har vret prget af en overordnet diskussion om, hvordan man sikrer uddannelse til alle. Diskussionen af de overordnede visioner har for Det Centrale Handicaprd vret srlig vigtig, idet det viser sig, at mennesker med handicap i dag har et uddannelsesmssigt efterslb i forhold til mennesker uden handicap. Rdet havde derfor srlig fokus p uddannelsesomrdet i ret, der gik, og vil fortsat have det i de kommende r. Regeringsgrundlaget Anders Fogh Rasmussen begyndte ret med den 17. februar 2005 at prsentere regeringsgrundlaget "Nye ml". Rdet er meget positiv over for, at der i regeringsgrundlaget er srlig fokus p uddannelsesomrdet, og at der er anfrt en rkke initiativer, der skal vre med til at sikre uddannelse til flere. Det skal blot sikres, at initiativerne ogs omfatter borgere, der har et handicap. Regeringsgrundlaget lagde op til tre overordnede temaer p uddannelsesomrdet: "Uddannelser i verdensklasse", "Fornyelse af folkeskolen" og "Ungdomsuddannelse til alle". Med udgangspunkt i regeringsgrundlaget satte rdet i 2005 fokus p de tiltag, regeringen havde foreslet p uddannelsesomrdet, og gjorde opmrksom p de omrder, hvor rdet finder, at der er behov for forbedringer for mennesker med handicap. Besg af Bertel Haarder P baggrund af den srlige fokus p uddannelsesomrdet var undervisningsminister Bertel Haarder gst ved rdets mde den 15. juni 2005. Ministeren kunne her fremlgge den rkke af initiativer, der skal sikre, at langt flere unge fr en uddannelse i fremtiden. Bertel Haarder fik mulighed for at uddybe regeringens politik om at f flere i arbejde, at sikre at flere fr en ungdomsuddannelse og at gre uddannelsessystemet mere fleksibelt. Undervisningsministeren kunne endvidere oplyse, at der er ivrksat initiativer for mennesker med handicap til omkring 1,4 mia. kr. Ministeren omtalte, at der skal ske ndringer i folkeskolen, at der skal vre lettere adgang til ungdomsuddannelserne samt at lrernes faglige kvalifikationer skal styrkes p handicapomrdet. Kommunalreformen blev ogs omtalt under besget, og Bertel Haarder forsikrede rdet om, at der ikke er grund til bekymring i forbindelse med reformen. Ministeren fremhvede isr VISO, der p specialundervisningsomrdet skal vre et afgrende organ i forbindelse med rdgivning og vidensindsamling. Rdets medlemmer bemrkede til ministerens oplg, at rdet er positiv over for ministerens udmelding om mere fokus p specialpdagogik p lreruddannelserne. Rdet gjorde endvidere ogs ministeren opmrksom p, at rdet er srlig optaget af problemerne omkring manglende handicaptillg til udeboende unge under ungdomsuddannelse, rummelighed i uddannelsessystemet, tolkeservice, magtanvendelse i folkeskolen og obligatoriske brnehaveklasser. Rdet fik desuden lejlighed til at ppege det problematiske i, at alt for mange mennesker med handicap halter bagefter uddannelsesmssigt, hvilket regeringens benchmarkanalyse netop viser. ndringer i folkeskolen Regeringsgrundlaget indeholdt p uddannelsesomrdet et forslag om obligatoriske brnehaveklasser. Rdet mener, at forslaget br omfatte alle brn og sledes ogs brn med handicap, for at brnene ikke skal halte bagefter allerede fra skolestart. Derfor skal det nuvrende problem med, at mange specialskoler i dag ikke har brnehaveklasser, lses. Undervisningsministeren har over for rdet erklret sig enig i, at de obligatoriske brnehaveklasser ogs skal glde for specialskolerne. Regeringen har endvidere foreslet, at der skal ske en modernisering af prver, eksamener og karakterer i folkeskolen, s den enkelte bliver bedmt p baggrund af mlbare, gennemsigtige kriterier. Rdet mener hertil, at mennesker med handicap skal sikres de ndvendige kompenserende foranstaltninger, s eleverne bedmmes p deres kvalifikationer og ikke deres handicap. Regeringsgrundlaget lgger ogs op til, at der skal faststtes en indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningerne, der blandt andet skal sikre lektiehjlp til de bogligt svagere. Rdet mener, at der br vre fokus p de srlige problemer, brn med handicap kan have i forhold til en SFO. Rdet har samtidig i et brev opfordret undervisningsministeren til at f klarlagt, hvordan frie grundskoler, specialskoler og skoler med specialklasser tackler opgaven med en skolefritidsordning for unge med handicap. Ungdomsuddannelse til alle Forslaget om ungdomsuddannelse til alle har vret et af rdets mrkesager gennem mange r, og i 2005 kom det p dagsordenen blandt andet i kraft af, at regeringen fremhvede det som en mlstning i regeringsgrundlaget. Regeringen har sledes anfrt en rkke initiativer, der skal sikre, at 95% af en rgang i 2015 gennemfrer en ungdomsuddannelse. Rdet har drftet problemerne p omrdet og opfordret undervisningsministeren til at oprette en ny ungdomsuddannelse til unge udviklingshmmede og andre, der ikke kan profitere af de ordinre uddannelser. Rdet har i forlngelse heraf ppeget, at handicapkompensation br sikres, og at 18-19-rige med handicap br omfattes af erhvervsuddannelsesgarantien. Undervisningsministeren har ikke umiddelbart vret indstillet p, at der skulle oprettes en srskilt ungdomsuddannelse. Ministeren har derimod peget p, at de eksisterende uddannelser skal kunne rumme alle. Ministeren har dog vret modtagelig for forslag, der kan ge rummeligheden. Dansk Folkeparti har derimod i slutningen af ret fremsat et beslutningsforslag, som er i trd med rdets anbefalinger om en ny ungdomsuddannelse. Rdet har derfor forhbning om, at sprgsmlet kommer p dagsordenen igen i 2006. Handicaptillg Rdet har ved flere lejligheder i 2005 foreslet, at der udbetales et handicaptillg til udeboende unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse. ndringen br indg i en fremtidig revision af SU-systemet. Undervisningsministeriet har over for rdet oplyst, at SU-styrelsen er ved at se nrmere p sprgsmlet. Rdet ser derfor frem til at f en afklaring p sprgsmlet i nrmeste fremtid. Rdet har endvidere et nske om, at SUstyrelsens afgrelser om handicaptillg offentliggres. P den mde vil det vre lettere at kende til styrelsens praksis, hvorved det er nemmere at rdgive unge om deres muligheder for at f handicaptillg. Uddannelse i udlandet Regeringen har i 2005 ogs haft en mlstning om at forbedre rammerne for, at studerende tager en del af deres uddannelse i udlandet. Rdet er meget positivt over for en sdan forbedring og mener, at muligheden for at studere i udlandet naturligvis ogs br glde unge med et handicap. Imidlertid mder unge med handicap mange barrierer, hvis de i dag nsker at studere i udlandet. Rdet har derfor gjort opmrksom p disse problemer og opfordret til, at der gres en srlig indsats for at mindske problemerne. Undervisningsministeren har over for rdet forklaret, at SU-styrelsen er i gang med at afklare mulighederne for at yde specialpdagogisk sttte ved obligatoriske praktikophold i udlandet, og ministeren forventer, at afklaringsarbejdet afsluttes i nr fremtid. Strre viden om specialpdagogik Rdet har tidligere anbefalet, at lrere skal have strre viden om specialpdagogik. Rdet har derfor udtrykt glde over regeringens udspil om en ndring af lreruddannelsen med strre grad af specialisering. Undervisningsministeren har lovet, at rdet vil blive hrt i forbindelse med det videre reformarbejde. Regeringen er endvidere i gang med en reform af pdagoguddannelsen med fokus p styrket faglighed. Rdet er blevet hrt i forbindelse med lovudkastet til pdagoguddannelsen og har gjort opmrksom p, at der br vre mulighed for specialisering under uddannelsen, men at det samtidig er vigtigt, at alle under uddannelsen fr kendskab til det specialpdagogiske omrde. Voksen- og efteruddannelse Regeringsgrundlaget har ogs lagt op til, at der skal nedstte en arbejdsgruppe i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, som skal kunne komme med anbefalinger om, hvordan man sikrer livslang opkvalificering og uddannelse til alle. Rdet har adskillige gange i den forbindelse gjort opmrksom p, at der er srlige problemer for mennesker med handicap p voksen- og efteruddannelserne. Rdet opfordrede derfor undervisningsministeren til at sikre, at der faststtes lovhjemmel til specialpdagogisk sttte ved voksenog efteruddannelserne, s uddannelserne bliver mere ligeligt tilgngelige for mennesker med handicap. Undervisningsministeren har over for rdet tilkendegivet, at han er bekendt med problemet og enig i, at der br vre adgang til specialpdagogisk sttte p flest mulige uddannelser, men at udviklingen br gennemfres skridt for skridt. Satspuljeansgning til udredning I forlngelse af rdets drftelse af regeringens initiativer p uddannelsesomrdet har rdet i 2005 diskuteret behovet for et strre udredningsarbejde omkring uddannelse. Mlet med et sdant udredningsarbejde skal vre at afdkke og udvikle metoder til at forbedre handicappedes vilkr i forhold til at f en uddannelse. Der skal vre srlig fokus p grunduddannelse og ungdomsuddannelse som vrende den centrale indgang til videre uddannelse og arbejde. Det fremgr af regeringsgrundlaget, at regeringen er indstillet p, at der skal gennemfres en tilbundsgende analyse af, hvorfor s relativt f unge i Danmark gennemfrer en videregende uddannelse, og hvilke tiltag der skal gres for at ndre dette. Rdet mener imidlertid, at det er srlig vigtigt, at analysen specifikt omfatter mennesker med handicap. P baggrund af drftelserne valgte rdet derfor at opfordre socialministeren til at arbejde for at sikre en bevilling fra satspuljemidlerne til et strre udredningsarbejde p uddannelsesomrdet. Satspuljemidlerne blev uddelt i slutningen af 2005, og rdet er blevet orienteret om, at der er bevilget penge til rdets forslag i en eller anden form, og at udredningen p uddannelsesomrdet indgr i puljen til et overordnet projekt med overskriften: "Nye og nemmere veje". Det forventes derfor, at i hvert fald en del af det nskede udredningsarbejde bliver sat i gang i 2006. konomi og erhverv Viden og overblik over forholdene p handicapomrdet gr det muligt at trffe bedre beslutninger om, hvordan udviklingen skal forme sig i fremtiden for at opn bedre vilkr for mennesker med handicap i det danske samfund. Derfor har Det Centrale Handicaprd i 2005 med stor interesse fulgt benchmarkingen af dansk handicappolitik. Benchmarking af dansk handicappolitik I 2005 kom regeringens benchmarking p handicapomrdet, som var en del af opflgningen p regeringens handicappolitiske handlingsplan fra 2003. Det er forholdsvis nyt, at Danmark er blevet sammenlignet med lande, som vi traditionelt anser for at vre gode lande p handicapomrdet, fx Sverige, Holland og Storbritannien. Rdet har derfor undervejs haft besg af Rambll Management, der har udarbejdet undersgelsen for Erhvervs- og Byggestyrelsen. Undersgelsen dkker omrder, som er omfattet af regeringens handicappolitiske handlingsplan, dvs. fysisk tilgngelighed til byggeri og offentlig transport, beskftigelse, uddannelse, boliger, social service, fritid og offentlig administration. Sammenligningen viser, at Danmark ikke som helhed adskiller sig markant fra de vrige lande. Benchmarkingen peger imidlertid p en rkke problemstillinger, hvor Danmark placerer sig p en mde, som efter rdets vurdering m give anledning til en revurdering af indsatsen. Uddannelse P uddannelsesomrdet har Danmark den laveste placering, nr det glder forskellen p handicappede og ikke-handicappedes uddannelsesniveau - og det selvom Danmark er det land, der bruger flest penge p specialpdagogisk sttte per modtager. Det kunne tyde p, at for mange falder fra uddannelsen uden at frdiggre den. P den baggrund mener rdet, at der er behov for at se nrmere p, hvordan vi i hjere grad kan sikre, at modtagere af sttten ogs gennemfrer uddannelsen. Beskftigelse Danmark har den mest aktive beskftigelsesindsats, nr det glder beskftigelse p srlige vilkr. Mennesker med handicap i Danmark har dog generelt ikke en strre arbejdsmarkedsdeltagelse end mennesker med handicap i de vrige lande, Danmark er blevet sammenlignet med. I Danmark skabes handicappedes adgang til eller forbliven p arbejdsmarkedet hovedsageligt via direkte subsidier - primrt i form af lntilskud til arbejdsgiveren. Bolig Benchmarkingen viser, at Danmark har den laveste andel af botilbudspladser. Det kunne tyde p, at Danmark har vret bedre end de vrige lande til at f mennesker med handicap ud i den almindelige boligmasse. Der er dog fortsat problemer p omrdet, da undersgelsen viser, at ca. 15% af de danskere, der bor i botilbud, ikke som minimun har eget vrelse. Andelen af boliger med mindst et rum er strre i svel Sverige som Holland. Undersgelsen viser med al tydelighed, at der endnu er et stykke vej, fr Danmark kan kalde sig verdens bedste land p handicapomrdet. Det er rdets forhbning, at resultaterne fra undersgelsen giver anledning til nye initiativer fra regeringens side, ikke mindst p uddannelsesomrdet, hvis ikke mennesker med handicap skal blive tabt i uddannelseskaplbet, men ogs inden for boligomrdet og beskftigelsesindsatsen. Regeringens statusredegrelse Regeringen har i det forgangne r givet en redegrelse til Folketinget om regeringens forelbige initiativer p handicapomrdet. I redegrelsen gennemgs de 26 punkter, regeringen lancerede som sine konkrete initiativer i den handicappolitiske handlingsplan fra februar 2003. Gennemgangen viser, at der stort set er gjort tiltag til alle punkter i handlingsplanen. Der er sat en rkke projekter i gang, ligesom enkelte lovndringer er gennemfrt eller p vej. Der er fx gjort en indsats i forhold til at f flere i arbejde og at give friere vilkr for at gennemfre en videregende uddannelse. Rdet mener dog, at der stadig er meget at gre, og at der derfor er brug for at formulere nye ml p handicapomrdet for den kommende periode. Handlingsplanen fra 2003 er uden tvivl et skridt i den rigtige retning, og det er den linje, regeringen gerne m viderefre ved at formulere en ny ambitis handlingsplan p handicapomrdet. Det Centrale Handicaprd har derfor opfordret regeringen til at bruge denne nyvundne status som springbrt til at formulere en ny visionr handlingsplan for fremtidens udvikling p handicapomrdet. Sektoransvar - fra princip til realitet I en henvendelse til regeringens handicappolitiske koordinator, konomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen, foreslr rdet, at regeringen og det tvrministerielle embedsmandsudvalg p handicapomrdet ivrkstter et nyt omfattende handicappolitisk initiativ under overskriften - sektoransvar - fra princip til realitet. P den baggrund har rdet udarbejdet en lang liste over temaer og problemstillinger, som efter rdets opfattelse br indg i den kommende handlingsplan. I henvendelsen fastslr rdet, at den overordnede mlstning for handlingsplanen er at sikre, at sektoransvarlighedsprincippet gennemfres i praksis. Rdet forventer, at en gennemgang af lovgivningen formentlig vil vise, at handicapperspektivet i hj grad er integreret i de relevante love. Problemet er dog at efterleve og inddrage den holdningsmssige side af princippet p de omrder, hvor der ikke er tale om egentlig lovgivning, herunder inden for det privat regulerede omrde, hvor sektoransvarsprincippet kun bliver efterlevet i begrnset omfang. Handlingsplanen br efter rdets opfattelse derfor indeholde elementer, som har til forml at styrke implementeringen af sektoransvarlighedsprincippet. Det vil sige initiativer, som er specifikt rettet mod at f princippet til at fungere i virkeligheden. P enkelte lovomrder er rdet allerede bekendt med, at der er problemer med gennemfrelsen af sektoransvarlighedsprincippet. Det drejer sig fx om: ? Lov om ungdomsskoler, der ikke indeholder en bestemmelse om adgang til specialpdagogisk sttte og kompenserende foranstaltninger ? Lov om kompensation til handicappede i erhverv, der ikke sikrer, at sindslidende, udviklingshmmede og hjerneskadede ogs er omfattet af kompensationsmulighederne (personlig assistance). Tilsvarende mener rdet, at handlingsplanen, ud over en lsning p det helt overskyggende problem at f myndighederne og beslutningstagerne til at tage sektoransvarlighedsprincippet alvorligt, ogs skal rumme en rkke konkrete og aldeles ndvendige initiativer til at fremme ligestilling for mennesker med handicap. Det vre sig fx: ? Udredning af uddannelsesvilkrene for brn og unge med handicap ? Klageorgan for afgrelser efter lov om forbud mod diskrimination p arbejdsmarkedet ? Ophvelse af institutionsbegrebet p brneomrdet. Rdet havde den frste drftelse med det tvrministerielle embedsmandsudvalg i slutningen af 2005. Her fik rdet lejlighed til at prsentere nskerne til den kommende handicappolitiske handlingsplan. Rdet ser nu frem til det videre arbejde i 2006 omkring formuleringen af nye konkrete ml for handicapomrdet. Boligndringer i andels- og ejerboliger Rdet rettede ogs i 2005 henvendelse til konomi- og erhvervsministeren med henblik p at f ministeren til at sikre, at mennesker med nedsat funktionsevne kan f foretaget handicapbetingede boligndringer i andels- og ejerboliger. Det er nemlig iflge andelsboligloven konomi- og erhvervsministeren, der faststter normalvedtgten for andelsboligforeningernes virke. Vedtgterne stter rammerne for eksempelvis boligejernes mulighed for ndringer svel ud- som indvendigt i boligen. Desvrre indeholder vedtgten intet om retten til handicapkompenserende forandringer, og helt afgrende er det, at vedtgten kun er vejledende, samt at lovgivningen ikke i vrigt sikrer mennesker med nedsat funktionsevne denne rettighed. Rdet benyttede samtidig lejligheden til at komme med en opfordring til et samarbejde med justitsministeren omkring etablering af handicapparkeringspladser. Det viser sig nemlig, at mange mennesker med nedsat funktionsevne - i tilknytning til bolig og arbejde - ikke kan opn tilladelse til en personlig, reserveret parkeringsplads. Specielt inden for det privatretlige omrde er der problemer med blot at f oprettet en parkeringsplads. Disse forhold blev dokumenteret i en analyse fra Center for Ligebehandling af Handicappede. Nr loven ikke sikrer kompensationsprincippets fulde gennemfrlighed, efterlades mennesker med nedsat funktionsevne uden reel ligebehandling. Rdet nsker derfor en ndring og har bedt konomi- og erhvervsministeren om at se p en mulig ndring af lovgivningen. konomi- og erhvervsministeren har svaret rdet, at der ikke kan lovgives p omrdet. Ministeren vil dog benytte rdets henvendelse til at skrive regler om adgang til handicapkompenserende boligndringer ind i den normalvedtgt, som ministeriet udgiver. Derimod svarede ministeren, at han, efter samrd med justitsministeren, ikke kunne se sig i stand til at ndre den nuvrende lovgivning om etablering af specielt reserverede handicapparkeringspladser i tilknytning til bolig og arbejde. Tilgngelighedscentret En turbulent periode for Dansk Center for Tilgngelighed fandt sin afslutning med udgangen af 2005. I de senere r har der vret usikkerhed omkring finansieringen af centret. I 2005 s det ud, som om centret ville lukke helt, og en ellers vrdifuld viden og ekspertise skulle g tabt. Midlerne - og strrelsen af midlerne - til viderefrelse af centret afhang imidlertid af satspuljeforhandlingerne for 2005. Bde konomi- og erhvervsministeren og socialministeren havde dog forinden erklret sig positive over for en eller anden form for bevarelse af ekspertisen inden for tilgngelighed. En fornyet satspuljebevilling p 4 mio. kr. har sikret, at centrets aktiviteter inden for byggeri, udearealer og transport fremover i stedet bliver varetaget af Statens Byggeforskningsinstitut (SBi). It og kommunikation Tilgngelighed er et af ngleordene i dansk handicappolitik og dermed ogs et af de omrder, som rdet er meget opmrksom p. I forbindelse med tilgngelighed til IKT (informations- og kommunikationsteknologi) er det vigtigt hele tiden at flge udviklingen for at undg, at IKT-omrdet ender i samme situation som forholdene omkring tilgngeligheden til den gamle bygningsmasse. P IKT- omrdet gr udviklingen utroligt strkt, og det er derfor vitalt at vre p forkant med udviklingen, s personer med handicap ikke hgtes af. Evaluering af "Handicap ingen hindring" I forbindelse med regeringens generelle handicappolitiske handlingsplan fra januar 2003 offentliggjorde videnskabsminister Helge Sander en srlig it-handlingsplan "Handicap ingen hindring". Handlingsplanen indeholdt en rkke initiativer, hvis forml er at styrke adgang til netvrkssamfundet for mennesker med handicap. Initiativerne skulle i henhold til handlingsplanen gennemfres i perioden fra januar 2003 frem til maj 2005, hvorefter handlingsplanen skulle evalueres. Rdet har set nrmere p resultatet af evalueringen, som er foretaget af konsulentfirmaet COWI. Evalueringsrapporten evaluerer generelt effektueringen af handlingsplanen positivt, men konstaterer ogs, at man ikke "bare lige" pvirker de it-politiske beslutninger, s tilgngelighedsaspektet rykkes helt frem. Det er en langstrakt satsning, som ikke lses inden for rammerne af en tidshorisont p 2 r. I evalueringen fr Kompetencecentret it for alle (KIA) et srdeles positivt skudsml. KIA har inden for de rammer, der er givet, bidraget srdeles positivt til udvikling af omrdet. Isr fremhves udbudsvrktjskassen, der giver offentlige it-indkbere et konkret redskab til at sikre, at handicaptilgngelighed indgr i udbud ved offentlige indkb af it. Den samme positive evaluering fr investeringspuljen administreret af KIA. Formlet med investeringspuljen var at give midler til projekter, der fremmer it- og teletilgngeligheden for mennesker med handicap i det danske samfund. Evalueringsrapporten giver dels en uforbeholden ros til sagsbehandlingen i forbindelse med puljen, dels konstaterer den, at der er kommet rigtig meget tilgngelighed ud af de relativt f midler, puljen har rdet over. Knap s entydig positiv er vurderingen af bevillingen til Dansk Center for Tilgngelighed (DCFT). Evalueringsrapporten konstaterer, at DCFT har bidraget til get kendskab til it-tilgngelighedsproblematikken, men centret har med kun n medarbejder p it-omrdet haft vanskeligt ved at opn den ndvendige faglige styrke. Der har ligeledes vret en vis uklarhed om grnsefladen mellem KIA og DCFT. Efterflgende er DCFT nedlagt, og offentlig vejledning om tilgngelighed p itomrdet er herefter alene forankret i KIA. I evalueringsrapportens konklusion opstilles tre mulige fremtidsscenarier: ? en afvikling af KIA ? en viderefrelse af KIA p nuvrende niveau ? en viderefrelse af KIA med tilfrsel af yderligere ressourcer. It-handlingsplanen har perioden igennem vret fulgt af en styregruppe, som lbende har kommenteret p og sparret med medarbejderne i KIA og Videnskabsministeriet/Telestyrelsen. Styregruppen, som har haft reprsentation af en rkke brancheorganisationer, brugerorganisationerne, Center for Ligebehandling af Handicappede og myndigheder, har haft lejlighed til at kommentere p evalueringen. Styregruppens eksterne medlemmer har p baggrund af evalueringsrapporten skrevet til videnskabsminister Helge Sander. I brevet anbefaler de, at KIA viderefres efter model 3 med tilfrelse af yderligere ressourcer. Styregruppen anbefaler ogs, at der gennemfres lovgivning, som gr det obligatorisk at skulle medtage krav om handicaptilgngelighed ved offentlige udbud, og at der afsttes midler til en ny investeringspulje. Endelig anbefales det, at styregruppen viderefres som et permanent dialogforum mellem brugerinteresser, brancheinteresser og myndigheden p omrdet. Besg af videnskabsministeren Videnskabsminister Helge Sander gstede rdet i 2005. For rdet var det et vigtigt besg, blandt andet fordi evalueringen af handlingsplanen "Handicap ingen hindring" netop var offentliggjort. Videnskabsminister Helge Sander gjorde p mdet opmrksom p, at ministeriets overordnede ml p dette omrde altid har omfattet mlet om tilgngelighed for alle. Det er afgrende, at s mange som muligt kan bruge de digitale tjenester, og mulighederne for dette er meget langt fremme i dag - bde generelt og for mennesker med handicap. Helge Sander sagde, at ministeriet har ivrksat forskellige aktiviteter om tilgngelighedssprgsml, men til forskel fra tidligere er der nu meget fokus p mere langsigtede initiativer og fokus p det globale aspekt, herunder isr vrdien af samarbejde inden for Europa. EU-kommissionen har et strkt engagement i e-inclusion, og Videnskabsministeriet flger arbejdet tt og pvirker arbejdet i betydeligt omfang. Helge Sander understregede i den forbindelse vigtigheden af, at udviklingen sker i et europisk samarbejde, og oplyste ogs, at dette arbejdsomrde vil blive endnu mere centralt og hjt prioriteret i ministeriet i fremtiden. I forbindelse med handlingsplanen "Handicap ingen hindring" og evalueringen af denne gav ministeren udtryk for en klar strategi om en ekstraordinr mlrettet indsats. Evalueringen har givet ministeriet gode input til, hvordan indsatsen kan forbedres. Ministeriet har besluttet at viderefre Kompetencecentret it for alle (KIA). Styregruppen, der har vret nedsat i denne frste periode, vil blive udvidet, men overgr til at vre en flgegruppe. KIA skal vre den overordnende kontakt, ligesom KIA skal sikre kontakt til arbejdet i EU, s den danske indsats hele tiden er i front. Et af de problemomrder, rdet ofte har behandlet, er tekstning af tv for dve og hrehmmede. I den forbindelse oplyste ministeren, at TV2, Kulturministeriet og Videnskabsministeriet for 1 r siden for alvor gik i gang med sprgsmlet om talegenkendelse. Der er nu fundet en leverandr, som inden udgangen af 2005 skal aflevere et system til DR og TV2. Samtidig skal der vre en forbrugerudgave, som alle og enhver kan installere p en privat pc. Det giver folk, som har svrt ved at bruge tastatur, helt andre muligheder for at bruge pc. I relation til offentligt indkb af it oplyste ministeren, at ministeriet har udarbejdet en ny og bedre version af vrktjskassen. Vrktjskassen er en tjeneste, hvor offentlige myndigheder gennem besvarelse af en rkke funktionalitetssprgsml kan f en automatisk genereret kravspecifikation. Ministeren vurderede, at vrktjet ikke kan blive meget bedre, men at succesen afhnger af, om vrktjet bliver brugt. Kommunerne og andre aftagere skal kende til vrktjet, og derfor er der brug for, at KL og andre hjlper med til at sikre, at disse oplysninger kommer frem og bliver brugt, srligt i forbindelse med strukturreformen. Netop omkring offentligt indkb er der ogs et initiativ i gang i EU, hvor ministeriet arbejder aktivt med. Forsyningspligten Med udgangen af 2007 udlber den nuvrende aftale om forsyningspligt. Loven om forsyningspligt p teleomrdet sikrer, at alle forbrugere i landet har adgang til visse basale teleydelser. Ud over den almindelige telefoni omfatter forsyningspligten fx ISDN forbindelser samt handicaptjenester som teksttelefon og nummeroplysning for blinde. Som led i handlingsplanen "Handicap ingen hindring" har der vret nedsat en arbejdsgruppe med det forml at vurdere forsyningspligtlovgivningen p teleomrdet. Arbejdsgruppen kunne ikke blive enig om en anbefaling til ministeren i forhold til, hvad der skal ske efter 2006. Afstanden mellem brugerreprsentanterne og branchereprsentanterne var iflge evalueringsrapporten for stor. Sprgsmlet om forsyningspligten blev ogs drftet i rdet ved ministerens besg, hvor det blev ppeget, at der kan vre brug for, at forsyningspligten i den nye lov kommer til at omfatte andre ydelser end hidtil. Ydelser som ikke var aktuelle i 1999, hvor man vedtog den tidligere forsyningspligt og indgik aftale med TDC om forsyningspligten. I dag er der fx andre aktrer p markedet. Videnskabsminister Helge Sander oplyste, at der skal gennemfres en analyse af forsyningspligten efter 31. december 2007, hvor handicaporganisationerne vil blive inddraget. Ministeriet er opmrksomhed p, at nye teknologier kan betyde store ndringer. Sms og alarmering Rdet har vret meget optaget af dve og hrehmmedes manglende muligheder for at foretage alarmering via sms. Rdet har skrevet til justitsministeren og IT- og Telestyrelsen for at f skabt mulighed for, at dve og hrehmmede kan foretage 112-alarmopkald via sms. Desvrre mener de danske myndigheder ikke, det er tilstrkkelig sikkert at bruge sms til 112-alarmopkald. Dels gr der for lang tid ved afsendelse af sms, dels nr enkelte sms beskeder aldrig frem. Endelig er det p nuvrende tidspunktet heller ikke muligt iflge de danske myndigheder at stedfaststte sms. Rdet har ikke stillet sig tilfreds med dette svar, da rdet har kendskab til, at man i flere andre lande, fx Sverige og Finland, har bnet for muligheden for, at dve kan foretage alarmopkald via sms. Ved mdet med ministeren blev problemstillingen atter fremlagt. Ministeren forklarede, at man i denne sag rent teknisk ikke tr satse p at bruge sms, men lovede samtidig, at ministeriet ville se p de udenlandske erfaringer og vende tilbage til rdet med en oversigt over og vurdering af de tilgange, man har valgt i andre lande. Bedst p Nettet "Bedst p Nettet" er navnet p en kvalitetsscreening af offentlige hjemmesider, som Videnskabsministeriet har gennemfrt hvert r siden 2001. Tilgngelighed for handicappede til hjemmesiderne indgr som et parameter i forbindelse med konkurrencen. Generelt har Bedst p Nettet-screeningen vist, at der er mange tilgngelighedsproblemer p de offentlige hjemmesider. Der har ogs vret eksempler p, at der er givet priser til hjemmesider, som har haft store problemer med tilgngeligheden for mennesker med handicap. I anledning af handicapret i 2003 lykkedes det at f ndret vurderingskriterierne, s hjemmesiderne skulle leve op til alle tilgngelighedskrav for at f topkarakter (fem netkroner) og dermed kunne nomineres. Dette betd, at der i 2003 var langt frre offentlige hjemmesider, der fik den eftertragtede karakter p fem netkroner, herunder ingen kommuner eller amter. I 2004 fjernede Videnskabsministeriet kravet om, at man skulle leve op til alle tilgngelighedskravene for at f fem netkroner. I forret 2004 henvendte rdet sig til videnskabsministeren og opfordrede til, at man ikke skulle slkke p tilgngelighedskravene i 2004, men dette nske blev ikke efterkommet. Ved nomineringen i 2004 var der derfor igen flere af de nominerede hjemmesider, der havde tilgngelighedsproblemer. I forret 2005 er der s endnu en gang lavet om p vurderingskriterierne, og denne gang har man valgt at genindfre en nedre grnse for tilgngelighed: Man skal sledes leve op til 75% af de krav, der ligger i denne kategori for at f karakteren fem netkroner. Men samtidig er kategorien ndret, s den nu er en selvstndig kategori med betegnelsen "Teknisk tilgngelighed" og er dermed ikke lngere en del af brugervenlighedskategorien. Rdet er delvist tilfreds med den nye lsning i konkurrencen "Bedst p Nettet". Sundhed Rdets arbejde p sundhedsomrdet har i r isr haft fokus p tre omrder: Manglende tilgngelighed til helseklinikker har vret behandlet p flere mder, siden en undersgelse fra Sygesikringens Forhandlingsudvalg, som blev offentliggjort i maj, viste, at tilgngeligheden til helseklinikker generelt er meget drlig. Den stigning i antallet af sene provokerede aborter som en undersgelse fra Center for Ligebehandling af Hnadicappede viser. Psykiatriomrdet, der har vret behandlet p flere af rets mder og blandt andet har vret prget af, at der i 2005 kom et forslag til ndringer af lov om tvang i psykiatrien. Tilgngelighed til helseklinikker Efter opfordring fra Center for Ligebehandling af Handicappede har Sygesikringens Forhandlingsudvalg (SFU) i 2004 gennemfrt en undersgelse af tilgngeligheden til helseklinikker for krestolsbrugere. Undersgelsens resultater blev offentliggjort i maj 2005 og behandlet af rdet i juni. En tilsvarende undersgelse af tilgngeligheden blev gennemfrt i 1994, og en del af formlet med den nye undersgelse var at se p, om tilgngeligheden til helseklinikker er blevet forbedret. Undersgelsen viser desvrre, at der stort set ikke er sket ndringer i tilgngeligheden. 2005-undersgelsen viste, at kun 13,5% af helseklinikkerne er tilgngelige for krestolsbrugere. I 1994 var 9,5% af helseklinikkerne tilgngelige. Der er sledes kun sket en marginal forbedring p omrdet. Rdets besluttede derfor p mdet at rette henvendelse til indenrigs- og sundhedsministeren for at gre opmrksom p problemet. I henvendelsen opfordrede rdet ministeren til at ivrkstte de ndvendige initiativer til sikring af konkrete og synlige forbedringer i tilgngeligheden til helseklinikkerne. Ministeren har svaret p rdets henvendelse. I svaret opridser ministeren nogle initiativer til afhjlpning af problemet. Ministerens initiativer er dog som udgangspunkt ikke mntet p at forbedre tilgngeligheden generelt, men i stedet p at sikre, at mennesker med handicap har let adgang til information om, hvor der ligger klinikker, som er tilgngelige for mennesker med handicap. Herudover vil ministeren opfordre SFU til at undtage bevgelseshmmede fra almenlgeoverenskomstens begrnsninger af valg af lge, hvilket vil betyde, at bevgelseshmmede frit kan vlge mellem de lgepraksis, som har etableret handicapegnede forhold. Rdets formand har svaret ministeren, at rdet er enige i, at ministerens forslag vil kunne afhjlpe nogle problemer. Rdet mener dog ogs, at SFU's undersgelse pviser, at der er et behov for tiltag, som frer til en forbedring af tilgngeligheden til klinikkerne generelt. Rdet har bedt om et mde mellem ministeren og rdets formandskab for at diskutere mulighederne for at sikre, at tilgngeligheden til helseklinikkerne forbedres generelt. Sundhedsministeren har imidlertid ikke set sig i stand til at afse tid til sdan et mde. Sene provokerede aborter P rdets fjerde mde i 2005 behandlede rdet en undersgelse vedrrende sene provokerede aborter, foretaget af Center for Ligebehandling af Handicappede. Center for Ligebehandling af Handicappede har undersgt, hvordan praksis vedrrende sene provokerede aborter har udviklet sig, siden Folketinget i 2000 vedtog indfrelsen af et levedygtighedskriterium som grnse for, hvor sent i graviditeten der kan gives tilladelse til abort. Centrets interesse for dette skyldes, at der, som eneste dispensationsgrund til levedygtighedskriteriet (ud over fare for kvindens liv) blev angivet fare for, at fosteret havde s alvorlige lidelser, at afgrende hensyn mtte tale for en aborttilladelse (jf. 3, stk. 3 i abortloven). Centrets undersgelse viser, at et stigende antal kvinder fr udfrt abort af handicappede fostre efter den 12. graviditetsuge. Abort efter 12. uge krver tilladelse fra abortsamrdene, og i enkelte tilflde er handicappede fostre blevet fjernet, fr en sdan tilladelse var givet. Rdet har rettet henvendelse til Abortankenvnet med opfordring til, at nvnet flger praksis tt og lbende vurderer de begrundelser, der gives for tilladelse til sen provokeret abort med henvisning til fostrets tilstand. Rdet har ogs bedt indenrigs- og sundhedsministeren sikre, at udfrelse af abort mod forventet efterflgende godkendelse ikke fremover optrder. Rdet afventer svar p henvendelserne. Psykiatrilovsrevisionen I 2005 blev psykiatriloven revideret. Forud for revisionen gik et undersgelsesarbejde gennemfrt af Rambll Management. Rdet er blevet hrt i forbindelse med svel undersgelsens resultater som selve lovrevisionen. Det fremgr af psykiatriloven og af forarbejderne til psykiatriloven, at der skal "ivrksttes en undersgelse af lovens virkninger ved et uafhngigt forskningsinstitut". Psykiatrilovsundersgelsen fandt sted i sidste halvdel af 2004 og frste halvdel af 2005 og blev gennemfrt af Rambll Management A/S. Rdet blev orienteret om hovedundersgelsen p rdets andet mde i juni 2005 og en delundersgelse om skjult tvang i psykiatrien p rdets fjerde mde i december 2005. Den overordnede konklusion p psykiatrilovsundersgelsen var, at psykiatriloven generelt opfylder sit forml om at sikre de sindslidendes retsstilling i forbindelse med frihedsbervelse og anvendelsen af anden tvang i psykiatrien i forbindelse med indlggelse, ophold og behandling p psykiatrisk afdeling. P baggrund af undersgelsen fremkom Rambll Management A/S ogs med nogle anbefalinger til lovrevisionen. De pegede for eksempel p behovet for at f skrmning reguleret i loven og behovet for at have fokus p, i hvilket omfang husordner leder til tvang, og hvordan dette imdegs. I delundersgelsen om skjult tvang blev dette uddybet med en anbefaling om, at husordner br vre nedskrevne p afdelingen og kendt af patienterne, ligesom srlig hndhvelse i forhold til den enkelte patient skal begrundes. Forslaget til ndring af psykiatriloven blev sendt i hring i november 2005. Iflge lovforslaget er formlet med de reviderede regler at styrke patienternes retsstilling og retssikkerhed p en rkke omrder i forbindelse med anvendelsen af tvang i psykiatrien, herunder p nogle omrder at reducere anvendelsen af tvang. Derfor indeholder lovforslaget fx en regel om, at patienter skal tilbydes eftersamtaler, hvis de har vret udsat for tvang. Der stilles i forslaget ogs krav om, at psykiatriske afdelinger skal indfre skriftlige husordner, og regler om skrmning er skrevet ind i loven. Den del af lovforslaget, som har vret mest omdiskuteret, er et forslag om at gre det muligt at ivrkstte tvungen opflgning efter udskrivning i forhold til nogle patienter. Opflgningen vil skulle best i, at patienten plgges at mde op til medicinering enten p en psykiatrisk afdeling eller i distriktspsykiatrien. Hvis patienten undlader at mde op, kan patienten afhentes med politiets hjlp. Mange af hringsparterne, herunder Det Centrale Handicaprd, er meget skeptiske over for muligheden for tvungen opflgning. Rdet mener, at de problemer, som bestemmelsen er rettet mod, kan imdegs blandt andet ved at sikre, at patienter ikke udskrives for tidligt, og ved at sikre, at der er en behandlingsgaranti p dette omrde. Lovforslaget er endnu ikke frdigbehandlet i Folketinget, men rdet flger forlbet. Psykiatriundersgelser Der er blevet afviklet flere spndende undersgelser inden for psykiatriomrdet i 2005, som rdet lbende har holdt sig orienteret om. Flere af undersgelserne er gennemfrt af Amtsrdsforeningen, som for eksempel har taget hul p en tilfredshedsundersgelse blandt patienter og prrende i psykiatrien. Undersgelsen kommer til at omfatte hospitalspsykiatrien, socialpsykiatrien, brne- og unge psykiatrien og distriktspsykiatrien. Frste led i undersgelsen har vret patient- og prrendeundersgelser inden for distriktspsykiatrien. Undersgelsen viser, at patienternes samlede indtryk af distriktspsykiatrien overvejende er godt, mens de prrendes samlede indtryk er lidt mere blandet. Udland og lovgivning Alle taler om globaliseringen, og samspillet med udlandet viser sig naturligvis ogs i Det Centrale Handicaprds arbejde. Selvom rdets opgaver er rettet mod borgere og myndigheder i Danmark, er inspiration fra udlandet og det internationale arbejde vigtig og formentlig et omrde, som i fremtiden vil komme til at fylde mere i rdets arbejde. Englands plan for indsatsen P rets frste mde blev rdet orienteret om et vigtigt initiativ i England. Den britiske regering kom i 2005 med en omfattende rapport om forholdene for handicappede p fire udvalgte omrder og en plan for regeringens initiativer. Rapporten har baggrund i den konklusion, at handicappede borgere i England har strre risiko for at opleve fattigdom, lavere uddannelse, arbejdslshed og mde fordomme og overgreb, og det p trods af at der i England findes lovgivning mod diskrimination og instanser til at sikre handicappedes rettigheder. Mlstningen med regeringens indsats p omrdet er at sikre, at borgere med handicap reelt anses for at vre fuldt ud respekterede og ligevrdige borgere. Rapportens fire udpegede indsatsomrder er flgende: 1) independent living, 2) familier med brn med handicap, 3) overgang fra barn til voksen, 4) tilknytning til arbejdsmarkedet. Den britiske regering har som led i arbejdet med den nye mlstning etableret et nyt regeringskontor for handicapsprgsml og stillet krav om rlige statusrapporter. FN: bedre skole til brn med handicap Rdet har ligeledes holdt sig orienteret om FN's brnekomites vurdering af Danmarks overholdelse af brnekonventionen. Danmark har i 1991 ratificeret FN's brnekonvention og har derfor pligt til hvert femte r at afgive en beretning om, hvilke initiativer der er taget for at gre konventionens rettigheder til virkelighed. I 2003 afgav regeringen en sdan beretning. Det er almindeligt, at regeringsrapporter om arbejdet med en bestemt konvention efterflges af skaldte "skyggerapporter" fra frivillige organisationer eller andre, der arbejder p det konkrete omrde. Skyggerapporterne giver mulighed for at gre opmrksom p aspekter, som ikke fremgr af den officielle landerapports fremstilling. I 2005 afgav en rkke danske organisationer og instanser p brneomrdet tre "skyggerapporter" om brnekonventionens gennemfrelse i Danmark. Blandt organisationerne var Brnerdet og De Samvirkende Invalideorganisationer, som begge fremhvede problemer i forhold brnekonventionen og sikring af rettigheder for brn med handicap. FN's brnekomite skulle p baggrund af de tilsendte rapporter vurdere eventuelle anbefalinger om det videre arbejde i Danmark. I forhold til brn med handicap anbefalede komiteen, at regeringen tager initiativ til at sikre, at ? kommunerne inddrager behov hos brn med funktionsnedsttelser, nr de fastlgger politik p omrdet ? brn med funktionsnedsttelser sikres samme adgang til serviceydelser som brn uden funktionsnedsttelser ? brn med funktionsnedsttelser sikres lige uddannelsesmuligheder, blandt andet ved at srge for at folkeskolens lrere har tilstrkkelig viden om brn med handicap. I rdet har Undervisningsministeriet oplyst, at det drftes politisk, hvordan man kan sikre den del af anbefalingen, som handler om, at flere lrere fr mere viden om undervisning af brn med funktionsnedsttelser. Norge p vej mod lovgivning Et norsk udredningsarbejde om udformning af en lov med forbud mod diskrimination pga. handicap blev afsluttet i 2005 og drftet i Det Centrale Handicaprd. Et medlem af den norske komite, der har udarbejdet udredningen, Atle Larsen, deltog i rdets septembermde, hvor han gjorde rede for udredningens resultater og det forslag til en ny lov, som komiteen har anbefalet. Komiteen havde undersgt erfaringerne i en rkke andre lande, som har haft en eller anden form for lovgivning om forbud mod diskrimination p handicapomrdet. P den baggrund havde komiteen fundet frem til formen p et lovforslag. Mlgruppen for beskyttelsen er personer, som har vret udsat for direkte eller indirekte forskelsbehandling, begrundet i en funktionsnedsttelse. Beskyttelsen omfatter forskelsbehandling p arbejdsmarkedet, i forhold til adgang til offentlige steder, restauranter mv. samt tilgngelighed til bygninger, transport og kommunikation. Der er fastsat tidsgrnser for, hvornr forskellige former for bygninger skal leve op til kravet om at vre fuldt tilgngelige. Som en del af indsatsen mod diskrimination foreslr komiteen ogs, at der bliver nedsat instanser, som kan behandle klager og overvge udviklingen p omrdet. I drftelserne med Atle Larsen overvejede rdet, om et lovforslag ville tilgodese udviklingen for alle handicapgrupper i tilstrkkeligt omfang, eller om det kommer til at tage opmrksomhed fra de mere usynlige omrder, ssom udvikling af specialtilbud til personer med meget indgribende funktionsnedsttelser. Status p FN-konvention I FN arbejdes der p at udforme en konvention p handicapomrdet. Arbejdet har stet p i en rrkke, og den danske regering har stttet initiativet og deltaget aktivt i forhandlingerne om den konkrete udformning sammen med de vrige lande i FN og handicaporganisationerne i de enkelte lande. I begyndelsen af 2006 er status p arbejdet, at den adhoc-komite, som har fet til opgave at udarbejde et udkast til konvention, er tt p at vre enig om de bestemmelser, der fastlgger, hvilke rettigheder personer med handicap vil f i konventionen. Tilbage str at n til enighed om nogle af rammerne for beskyttelsen, herunder definitionen af handicap, bestemmelser om monitorering og samarbejde p tvrs af landene om overholdelse af konventionen. Disse endnu uafklarede sprgsml skal tages op p komiteens nste mde i august 2006. Nr komiteen har fundet frem til et udkast, skal det godkendes af FN's generalforsamling, fr der er fdt en ny konvention. Rdet vil fortsat flge dette arbejde. Ls mere om rdets diskussion af inspirationen fra den norske udredning i temaartiklen "En ny strategi?" p side 17. Fra vores egen verden Det Centrale Handicaprd holder fire mder rligt, som falder i henholdsvis marts, juni, september og december mned. Mderne i marts, juni og december er af ca. tre en halv times varighed og mdet i september er et heldagsmde af ca. seks timers varighed. Mderne bestr af en rkke orienterings- og drftelsespunkter, hvor rdets medlemmer henholdsvis orienteres om og drfter forskellige handicappolitiske emner, nyheder og begivenheder. Drftelsespunkterne ender ofte med en beslutning om, at rdet skal reagere p en bestemt sag, fx ved at skrive et brev eller p anden mde kontakte den minister, som er ansvarlig for omrdet, hvor sagen hrer til. Heldagsmdet i september indeholder desuden en temadrftelse, hvor et strre emne bliver gennemget og drftet grundigt. Dagsorden til mderne og fremstillingen af orienterings- og drftelsespunkter bliver lavet af det Det Centrale Handicaprds sekretariat, Center for Ligebehandling af Handicappede. Dagsorden og beslutninger fra de enkelte rdsmder kan ses pwww.dch.dk Ministerbesg og andre gster Det Centrale Handicaprd havde i 2005 besg af flgende ministre: ? Undervisningsminister Bertel Haarder (juni) ? Videnskabsminister Helge Sander (september). Derudover har Det Centrale Handicaprd i 2005 haft besg af: ? Steffen Bohni Nielsen, konsulent i Rambll (marts) ? Atle Larsen, brugerreprsentant i det norske lovudvalg (september) ? Steen Bengtsson, seniorforsker p Socialforskningsinstituttet (december). Temadrftelser P mdet i september havde rdet en temadrftelse om den norske udredning om lovgivning mod diskrimination. Konferencer I 2005 var det Det Centrale Handicaprds 25-rs-jubilum. I anledning af at det var 25 r siden, srforsorgen blev udlagt, og 25 r siden Det Centrale Handicaprd kom til verden, holdt rdet den 7. september 2005 en konference om handicappolitik og velfrdsreformer. Publikationer udgivet i 2005 Det Centrale Handicaprds publikationer udleveres gratis ved henvendelse til rdet. Samtlige publikationer findes p rdets hjemmeside, og de kan desuden bestilles p bnd og diskette. Flgende publikationerne er udgivet i 2005: Dansk handicappolitiks grundprincipper Det Centrale Handicaprd har udgivet en pjece om dansk handicappolitiks grundprincipper. Dansk handicappolitik bygger p nogle f, men centrale principper, som enhver, der beskftiger sig med handicapomrdet, stder p og har brug for at kende til. Pjecen introducerer kompensations-, sektoransvars-, solidaritets- og ligebehandlingsprincippet og stter principperne ind i deres handicappolitiske kontekst. Pjecen giver desuden nogle pejlepunkter til definitionen af handicapbegrebet. Fleksjob Pjecen om fleksjob er udarbejdet i samarbejdet med Beskftigelsesministeriet. I januar 2005 udkom 14. udgave i et oplag p 50.000 eksemplarer. Det samlede oplag af pjecen er nu 560.000. Ud over reglerne om fleksjob til ansatte og selvstndige erhvervsdrivende giver pjecen et overblik over de vrige bestemmelser, der kan vre nyttige at kende, nr man ansttes i et fleksjob eller modtager tilskud til at fastholde beskftigelsen i egen virksomhed. Beretning Iflge forretningsordenen for Det Centrale Handicaprd skal sekretariatet efter rdets direktiv udarbejde en beretning om rdets virksomhed hvert r. Beretningen sendes til socialministeren og offentliggres efter aftale med Socialministeriet. Beretningen for 2004 udkom i 2.000 eksemplarer. Nyhedsbreve Center for Ligebehandling af Handicappedes nyhedsbrev "Lighedstegn", der siden 2001 har vret talerr for Det Centrale Handicaprd, udkommer i forlngelse af mderne i Det Centrale Handicaprd, s de seneste nyheder og beslutninger fra rdets mder kan komme med. Lighedstegns oplag er 2.000. Rdets sekretariat og sekretariatsbetjeningen Det Centrale Handicaprd har siden september 2000 haft elektronisk dokumenthndtering. Materiale til medlemmer og srligt sagkyndige distribueres elektronisk (og i papirform til de, der mtte nske det). Det udsendte materiale bestr af indkaldelser og dagsordener, mdematerialer med dagsordenspunkter i form af sagsfremstillinger, bilag til dagsordenspunkter, bilag, der udsendes mellem mderne (rapporter, notater, hringssvar og rdskorrespondance), samt referater af rdsmderne. Nr referatet fra rdsmderne foreligger, bliver det sammen med det materiale, der i vrigt er udsendt til rdet, offentliggjort p rdets hjemmeside www.dch.dk De fleste bilag er offentligt tilgngelige, dog kan der vre ophavsretsregler, som gr, at visse bilag ikke m stilles til rdighed for den brede offentlighed. Hringssvar Rdets hringssvar p lovforslag fra Folketinget, som rdet fr til hring, kan lses p rdets hjemmeside www.dch.dk i oversigten over udsendte bilag. Nyt Handicaprd Iflge bekendtgrelse nr. 839 af 11. oktober 2002 om et Centralt Handicaprd virker rdet for en firerig periode fra 1. juli i ret efter kommunevalget, dog sledes at medlemmerne fungerer, indtil nyt medlem udpeges. Som flge heraf er rdet i 2002 konstitueret med ny sammenstning for perioden 1. juli 2002 til 30. juni 2006. Formanden og de 14 medlemmer udpeges af socialministeren. Medlemmerne udpeges af deres respektive organisationer, ministerier og kommuner. Se rdets medlemmer 2005 p nste side. Rdets medlemmer 2005 Formand Fhv. sundhedsminister Ester Larsen Nstformand Formand for De Samvirkende Invalideorganisationer: Stig Langvad Medlemmer Indstillet af De Samvirkende Invalideorganisationer: Scleroseforeningen: Bent Jansson Danske Dves Landsforbund: Knud Sndergaard Dansk Epilepsiforening: Jutta Houmller Dansk Landsforening for Laryngectomerede: Anne-Lise Steen Nyreforeningen: Lone Kiilerich Spastikerforeningen: Peder Esben Indstillet af Amtsrdsforeningen: Sren Eriksen Indstillet af Kommunernes Landsforening: Birthe Andersen Indstillet af Kbenhavns og Frederiksberg Kommune: Lilian Nilsson Indstillet af Beskftigelsesministeriet: Jens Hrby Jrgensen Indstillet af Socialministeriet: Anders Lynge Madsen Indstillet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet: Steffen Egesborg Hansen Indstillet af Undervisningsministeriet: Bodil Rasmussen Srligt sagkyndige Boligforhold: Lotte Vibild Schnau, Erhvervs- og Byggestyrelsen Kultur: Rosa Cedermark, Kulturministeriet Kommunikation: Jette Plenge Jakobsen, IT- og Telestyrelsen Trafikforhold: Niels J. Harne, Transport- og Energiministeriet Sekretariatsfunktionen varetages af Center for Ligebehandling af Handicappede Sekretariatschef: Mogens Wiederholt Sekretariatskoordinator: Ane Esbensen Sekretariatsmedarbejder: Mette Dankelev Bekendtgrelse nr. 839 af 11. oktober 2002 Bekendtgrelse om et Centralt Handicaprd I medfr af 87, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration p det sociale omrde, jf. lovbekendtgrelse nr. 807 af 26. september 2002, faststtes: l. Socialministeren nedstter et Centralt Handicaprd, der rdgiver i handicapsprgsml. 2. Rdet bestr af l formand og 14 medlemmer, der udpeges af socialministeren. 7 medlemmer udpeges efter indstilling fra De Samvirkende Invalideorganisationer, l medlem efter indstilling fra Amtsrdsforeningen i Danmark, l medlem efter indstilling fra Kommunernes Landsforening, l medlem efter indstilling fra Kbenhavns og Frederiksberg kommuner, l medlem efter indstilling fra Undervisningsministeriet, l medlem efter indstilling fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, l medlem efter indstilling fra Beskftigelsesministeriet og l medlem efter indstilling fra Socialministeriet. Stk. 2. Til sttte for Handicaprdets arbejde udpeger socialministeren endvidere srligt sagkyndige med sagkundskab vedrrende boligforhold, trafikforhold, kultur, information og kommunikation. Stk. 3. Socialministeren kan herudover udpege personlige medlemmer af Rdet. Stk. 4. Handicaprdet virker for en 4rig periode fra l. juli i ret efter kommunalvalget, dog sledes, at medlemmerne fungerer, indtil nyt medlem udpeges. 3. Det phviler Handicaprdet at flge og vurdere vilkrene i samfundet for personer med handicap, herunder p det forebyggende omrde. 4. Folketinget og ministrene kan rdfre sig med Handicaprdet i alle anliggender af generel karakter, der har betydning for vilkrene i samfundet for personer med handicap. Stk. 2. Med henblik p at sikre, at rimelige hensyn til personer med handicap tilgodeses i samfundets planlgning, kan centrale offentlige myndigheder rdfre sig med Handicaprdet i anliggender, der berrer levevilkrene for personer med handicap. Stk. 3. Handicaprdet kan selv tage initiativ og fremstte forslag til ndringer p de nvnte omrder. 5. Socialministeren faststter Rdets forretningsorden. Center for Ligebehandling af Handicappede stiller i henhold til dets vedtgter den forndne sekretariatsmssige bistand til rdighed for Rdet. 6. Bekendtgrelsen trder i kraft den l. november 2002. Stk. 2. Bekendtgrelse nr. 988 af 11. december 1997 om et Centralt Handicaprd ophves. Socialministeriet, den 11. oktober 2002 HENRIETTE KJR / Vibeke Kie Socialmin., 5.kt.j.nr. 649-772