Det Centrale Handicaprd rsberetning 2008 Mere forskning er ndvendig Vand kan lbe opad forsikringsordninger Rehabilitering Beskftigelse Sundhed Tilgngelighed Uddannelse Velfrd Retsvsen Koordination og strategi Fra vores egen verden DCH's medlemmer 2008 Bekendtgrelse om et Centralt Handicaprd Kolofon Udgiver: Det Centrale Handicaprd Bredgade 25, opg. F, 4. sal 1260 Kbenhavn K Tlf.: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10 82 Teksttelefon: 33 11 10 81. Mail: dch@dch.dk Hjemmeside: www.dch.dk. Beretningen udgives ogs p DAISY og diskette og ligger desuden p Det Centrale Handicaprds hjemmeside. Hel eller delvis gengivelse er tilladt med kildeangivelse. Redaktion: Sekretariatschef Mogens Wiederholt (ansvarshavende) Sekretariatskoordinator Ane Esbensen Kommunikationsmedarbejder Christine Bendixen Forsidefotos: Istockphoto Marts 2009 Oplag: 1.500 Tryk: Scanprint a/s ISBN 9788790985615 Forord Mere forskning er ndvendig Der mangler forskning og videnskabelig opmrksomhed p handicapomrdet. Selv den, der gerne vil en mere videnskabelig og forskningsbaseret tilgang, vil have svrt ved at finde relevant viden. Hvis vi ikke til stadighed bringer ny viden i spil, udvider vrktjskassen og udfordrer de overleverede sandheder, s gr den handicappolitiske udvikling i st. Det er helt afgrende for en fortsat udvikling og modernisering af den handicappolitiske indsats, at vi fr forskning i nye metoder og tilvejebringelse af solide data om de vilkr, der glder for forskellige handicapgruppers livsbetingelser. Derfor har Det Centrale Handicaprd ad flere omgange taget initiativ til at stimulere interessen for forskning inden for handicapomrdet. Der foregr selvflgelig en lbende vidensproduktion og praksisnr udvikling, men der er behov for egentlig forskning for at sikre, at omrdet fr tilfrt ny ilt. Sidemandsoplring og en udelukkende erfaringsbaseret lringskultur er ikke tilstrkkelig garant for den ndvendige faglige fornyelse og dynamik. Omsorg og sttte til mennesker med funktionsnedsttelse produceres ikke alene med hjertet, men ogs med hjernen. Hvorfor mangler der forskning? Forklaringerne p den svage forskningsmssige interesse er givetvis mange. Det kan for eksempel skyldes, at de personalegrupper, som arbejder i "felten" inden for handicapomrdet, typisk er uddannet inden for uddannelser, som har en ret svag forskningstradition. Det kan ogs have betydning, at de mange akademikere, som arbejder med handicapomrdet i centraladministrationen og de kommunale forvaltninger, aldrig er blevet tilbudt uddannelse, som relaterer sig specifikt til handicapomrdet. Dertil kommer, at omrdet mangler status, og det har derfor vret svrt at skaffe midler og forskningsmssig opmrksomhed p omrdet. Den praktiske konsekvens er, at den daglige indsats i forhold til mennesker med funktionsnedsttelser p en lang rkke omrder mangler faglig tyngde og videnskabelig eller forskningsmssig begrundelse. Der findes et vkstlag Gennem de seneste r har vi heldigvis set en vis udvikling i retning af strre interesse for forskning p handicapomrdet. Vi mener at kunne se, at der i stigende grad er studerende, som skriver kandidatspeciale inden for handicapomrdet, ligesom vi kan se, at der er studerende, som fortstter til ph.d.-niveau inden for temaer, som har relation til handicapomrdet. Der er med andre ord et vkstlag og en talentmasse, som er interesseret i at forske i handicaprelaterede emner. Men der er samtidig en rkke faktorer, som virker negativt stimulerende p interessen. P det individuelle niveau er vkstlaget begrnset af, at der ikke er nogen meget oplagte og synlige karriereveje. Og p det forskningsstrategiske niveau er det en stor svaghed, at der ikke findes et samlet milj, hvor de, der forsker inden for handicapomrdet, er synlige for hinanden, hvor forskningsmssige resultater kan vrdiforges, ved at andre bygger videre og ovenp, og hvor synergier og produktive fllesskaber kan opst. Derfor er der behov for en mlrettet stimulering af forskningen i handicaprelaterede temaer - en stimulering, som: o fokuserer p et relativt velafgrnset forskningsfelt, s de begrnsede ressourcer koncentreres frem for at spredes o har fokus p at skabe et forskningsmilj, hvor de involverede forskere er synlige for hinanden og forventes at indg i en produktiv udveksling af viden og resultater o bevidst underbygger sammenhng mellem den forskning, der stttes, og uddannelse af nye kandidater o involverer mennesker med funktionsnedsttelser som ligevrdige partnere i forskningen om dem selv Selv en relativt beskeden, men veltilrettelagt indsats vil kunne bidrage til etablering af en positiv udviklingsspiral. Hvordan kan det gres? Formlet med et forskningsinitiativ er selvflgelig at skabe ny viden og dermed en bedre indsats til fordel for mennesker med funktionsnedsttelse. For at indfri dette overordnede ml er det et ndvendigt frste skridt p vejen, at der skabes et egentligt forskningsprogram - en mistbnk, som forskere og forskerspirer, der nsker at forske inden for handicapomrdet, kan g til. Her skal man dels kunne sge konomisk sttte til konkrete projekter inden for et afgrnset og foruddefineret forskningsfelt, og dels skal man kunne blive en del af et fagligt milj. Et naturligt samlingspunkt for et sdant forskningsprogram kunne vre et forskningsprofessorat p en anerkendt og for omrdet relevant forskningsinstitution. Forskningsprofessoratet skal vre forskningsomrdets ansigt udadtil og bidrage til at lfte handicapforskningen ind i en statusmssig anden division end den, omrdet er i i dag. Hvad skal der forskes i? Handicapomrdet er stort og vidtforgrenet, og behovet for forskning vil givetvis kunne pvises inden for et hvilket som helst af de mange omrder. Hvis en forholdsvis begrnset forskningsindsats skal have effekt, s er det altafgrende, at forskningsprogrammet fokuseres. Der skal skydes med prcisionsammunition - ikke med spredehagl. Der er brug for dybde frem for bredde. DCH er af den opfattelse, at et nyt forskningsinitiativ i frste omgang skal have fokus p det humanistiske, sociologiske og samfundsvidenskabelige omrde. Der er behov for forskning, der har den funktionshmmede borgers perspektiv og stiller den funktionshmmede borgers sprgsml. Den forskning, som vil gre sig fortjent til prdikatet handicapforskning, er en forskning, som ogs forholder sig kritisk til, hvordan man vrdigt og ligevrdigt gr en bestemt gruppe mennesker til genstand for udforskning og analyse. Der er brug for forskning, der forsger at inddrage og involvere mennesker med funktionsnedsttelser i forskningen som andet og mere end objekt for forskningen. Et af de omrder, hvor vi i srlig grad oplever behov for ny viden, er handicappedes levekr. Hvordan oplever (brn, unge og voksne) mennesker med en funktionsnedsttelse deres egen situation og tilvrelse? Omrder som kommunikation og selvbestemmelse med og for de svageste grupper mangler ogs mere tilbundsgende analyse. Vi har brug for viden, som kan sikre os, at selv de svageste og drligst kommunikerende ogs bliver inddraget i beslutninger om deres eget liv. Samtidig mangler vi viden om effekten af forskellige former for socialpdagogiske tiltag - for eksempel over for personer med udviklingshmning, som har beget kriminalitet - og ogs p omrder som mennesker med funktionsnedsttelser og medierne er der behov for get indsigt. Det Centrale Handicaprd inviterer alle - private svel som offentlige aktrer - til at indg i et samarbejde om at skabe et udviklingsorienteret forskningsmilj, som kan f viden til at vokse, med det forml at skabe de vidensmssige forudstninger for, at mennesker med en funktionsnedsttelse fr mulighed for at leve en tilvrelse defineret af dem selv og p egne vilkr. Ester Larsen Formand Temaartikel Vand kan lbe opad Tnketank skal skabe en ny vision for og geninstallere entusiasmen p botilbudsomrdet. Det tog for alvor fart med Strandvnget i februar 2007, og efterflgende har det udviklet sig til en steppebrand af grimme historier om forholdene i vores botilbud for mennesker med udviklingshmning og andre betydelige funktionsnedsttelser. Selv om de negative historier langt fra tegner det fulde billede af botilbudsomrdet, stter de en dagsorden, som vi anstndigvis m reagere og handle p. Vi har ganske vist nedlagt de store statslige totalinstitutioner, og selve institutionsbegrebet blev formelt skrevet ud af serviceloven i 1998. Men stribevis af rapporter og de alt for mange skandalesager viser med al mulig tydelighed, at institutionstnkningen, den kultur, de holdninger og det menneskesyn, som forbindes med institutionsbegrebet, lever videre. Afmagt, dehumanisering og kynisme synes desvrre at vre en del af dagens orden i en ikke ubetydelig del af de botilbud, nogle mennesker med funktionsnedsttelse har som hverdag. Strandvnget var ikke en enlig svale, snarere toppen af bjerget. Men Strandvnget har ikke udlst den lavine af initiativer og handlinger, som det umiddelbare postyr gav hb om. Der synes tvrtimod blot at vre fjet endnu et kapitel til glemmebogen. End ikke den aktuelle diskussion om fremrykning af offentlige anlgsopgaver har bragt botilbudsomrdet p banen. Der er derfor i den grad behov for, at bestyrtelsen over de forhold, vi blev vidne til, ogs resulterer i, at der handles. At der sttes processer i gang, som kan sikre, at der sker forandringer. Det Centrale Handicaprd (DCH) har derfor, som varslet af Ester Larsen i forordet til Det Centrale Handicaprds beretning fra 2007 og med inspiration i FN's Handicapkonvention, taget initiativ til at beskrive og etablere en "tnketank", som helt grundlggende skal udfordre den mde, hvorp vi i dag tnker og organiserer botilbudsomrdet. I konventionens artikel 19 hedder det sledes blandt andet "at personer med handicap [skal have] mulighed for at vlge deres bopl, samt hvor og med hvem de vil bo, p lige fod med andre og ikke er forpligtet til at leve i en bestemt boform" Opgr med 0-fejlskulturen DCH er ikke de eneste, der har fundet anledning til at reagere p de talrige skandalesager. Men desvrre synes hovedtendensen i reaktionerne at vre et krav om yderligere kontrol og mere tilsyn. Der m ndvendigvis vre kontrol og tilsyn i et sdant system. Offentlige myndigheder kan ikke ptage sig ansvaret for menneskers ve og vel, uden der fres kontrol og tilsyn med, at opgaven udfres forsvarligt. Men mere kontrol og mere tilsyn er ikke svaret p de problemer, vi har set. Tvrtimod. Skal man gre op med mistilliden og 0-fejlskulturen, s gres det ikke ved at intensivere fejlfindingen og kontrollen. I stedet for at mde medarbejdere og ledelse med yderligere negative forventninger, skal vi forsge at vende forventningsspiralen, s man kan f genskabt entusiasmen, genopbygget selvvrdet, den faglige stolthed og oplevelsen af at vre del af et psknnet og ambitist flles projekt, som handler om mennesker, faglighed og etik. Der findes bestemt eksempler p gode og velfungerende botilbud, som fortjener at blive fremdraget til efterligning. Men det er DCH's generelle oplevelse, at indsatsen har tabt momentum og har mistet engagement og fokus, fordi det overordnede ml og visionerne er blevet utydelige og udviskede. Politikere, administratorer, den lokale ledelse og medarbejderne er i konstant risiko for at fare vild i mangel p en flles overordnet vision, som kan give retning til indsatsen. Fravret af en national, synlig og skarp mlstning for indsatsen overlader det i alt for hj grad til den enkelte ledelse og den enkelte medarbejder at finde sin egen motivation og drivkraft. Derfor skal vi have sat skub i en proces, som kan vende btten og stte en positiv udviklings- og forventningsspiral i gang. Vi skal have vandet til at lbe den anden vej. Den proces har en af Danmarks store private fonde - TrygFonden - gjort det muligt for Det Centrale Handicaprd at g i spidsen for. TrygFonden har doneret midler til, at der kan etableres en tnketank, som skal skabe en ny vision for den fremtidige udvikling og fornyelse af botilbudsomrdet. Arbejdet med tnketanken kommer til at best af en tretrinproces: Frste fase Her er tale om en researchfase, hvor der indsamles data og hentes inspiration fra fremtidsanalyser, udenlandske erfaringer, nationale og internationale forskningsrapporter og konkrete hverdagserfaringer hos de mennesker, som bor i botilbud, deres prrende og personalet. Frste fase skal give et grundigt og dkkende vidensgrundlag for drftelserne i anden fase. Der skal vre et prcist vidensgrundlag for, hvor vi str lige nu, og hvad tendenserne i ''normalomrdet'' siger om krav og forventninger til byplanlgning, boligindretning etc. Frste fase skal udpege de fremtidige udfordringer og perspektiver, sdan som de kan kortlgges gennem forskningsrapporter, interview og fremtidsanalyser med henblik p at skabe et grundigt og ambitist afst for det efterflgende visionsarbejde i anden fase. Som afslutning p frste fase etableres selve tnketanken. Tnketanken sammensttes, s den fr en samlet strrelse p cirka 20 personer. Medlemmerne af tnketanken udpeges efter forskellige kriterier: o Personer, som kommer ''udefra''. Det vil sige personer, som ikke ndvendigvis tidligere har haft berring med handicap- og botilbudsomrdet, men er anerkendte for deres evne til at tnke nyt og udviklingsorienteret, at tnke i mennesker, helheder og etik. o Kapaciteter, som har en personlig relation til omrdet. Det kan vre erhvervsledere, offentlige topchefer, mediepersonligheder eller politikere, som har personlig erfaring med botilbudsomrdet. Det vil typisk vre prrende, men ogs andre relationer kan vre aktuelle. o Praktikere og kapaciteter, som kommer ''indefra''. Det kan vre personer, som arbejder p botilbud i ledelse eller som medarbejdere, centralt placerede handicappolitikere, for skere med erfaring fra omrdet, centralt placerede embedsmnd fra kommuner og lignende. Anden fase Anden fase er visionsskabelsesfasen. Her skal i frste omgang formuleres en overordnet og langsigtet vision for udviklingen af botilbudsomrdet. Med udgangspunkt heri udvikles en rkke konkrete vrktjer, guidelines og forslag, som understtter implementeringen af den overordnede vision. Nogle af de temaer, man kunne forestille sig tnketanken drfte og komme med lsningsforslag til, er: o botilbuddenes integration i den ''almindelige'' fysiske planlgning og i byplanlgningen o byggestil, boligernes strrelse og faciliteter l tilrettelggelse af overgangen fra ''det gamle'' til ''det ny'' o hndtering af konflikten mellem boligen som hjem og som arbejdsplads o tilrettelggelse af en reel borger- og brugerinddragelse o om get brug af personlige hjlpere kan bidrage til get integration, et mere selvstndigt og mindre institutionsagtigt liv o udfordringen omkring distribution af service til mennesker med funktionsnedsttelse, som ikke bor sammen klumpet p samme matrikel, men integreret og spredt rundt omkring i bymiljet. Tnketanken skal ogs komme med konkrete bud p, hvordan man hndterer nogle af de barrierer, der kan vre for implementering af en ny vision og en ny mde at tnke botilbud p: o praktiske, administrative og holdningsmssige barrierer - herunder ogs prrendes holdninger o ledelse og ledelsesuddannelse o personale, personalekvalifikationer og personaleuddannelse Disse eksempler blot for at understrege, at en vision ikke kun er et ''slogan''. Sloganet m flges til drs med en stribe prcise svar p de vsentligste af de udfordringer, dilemmaer og sprgsml, implementeringen af visionen hvirvler op. Succeskriteriet for tnketanken er, at den munder ud i en sammenhngende vision, som skal vre retningsstyrende for indsatsen og genindfre entusiasmen og selvbevidstheden hos alle de mange aktrer, som spiller en rolle i opstningen af det liv, der skal leves i et hjem - ogs der, hvor hjemmet er del af et offentligt servicetilbud. Tredje fase Her fokuseres der p forankring og implementering. Tnketankens medlemmer vlges ud fra, at de i kraft af deres position ogs skal bidrage vsentligt til forankringen. Tnketanksmedlemmerne bidrager til tnketanken som centrale videnshavere p omrdet, men ogs som efterflgende ambassadrer og drivkraft for visionen, der hvor de virker til dagligt. Forankringens frste del er omfattet af det projekt, DCH har fet sttte til fra TrygFonden. Men den vsentligste del af implementerings- og forankringsfasen skal formuleres i et selvstndigt projekt, som krver yderligere midler og et selvstndigt projektdesign, som frst kan laves, nr tnketankens overvejelser er ved at vre afsluttet. Forankringen skal best af en rkke mere langsigtede forankringsinitiativer. Det kunne eksempelvis vre et antal udviklingsprojekter, hvor man i samarbejde med en eller to kommuner satte sig for at udmnte visionen i praksis i et antal demonstrationsprojekter. Et af de strre initiativer, der br drftes i forbindelse med en implementeringsplan, er etablering af et Institut for kvalitetsudvikling af botilbudsomrdet. Instituttet skal vre en faglig spydspids, som kan mde personale, ledelse og forvaltninger i faglig jenhjde. Instituttet skal p sigt vre den motor, som sikrer, at den nye vision og de ndvendige forandringer drives igennem, nr Tnketanken har gjort sin del af arbejdet. Status Som nvnt har TrygFonden bevilget midler til tnketanken. Det Centrale Handicaprds sekretariat er derfor netop nu i gang med at udarbejde en drejebog, som i detaljer beskriver de elementer, der skal indg i arbejdsprocessen. Den frste fase vil blive ivrksat umiddelbart, mens fase to forventes at kunne ivrksttes hen over rsskiftet 2009/10. For at sikre en flles standard og et flles vrdigrundlag i udviklingen af botilbudsomrdet, har DCH desuden opfordret Velfrdsministeriet til at tage et initiativ til at igangstte et arbejde, som frer frem mod en samlet national udviklingsstrategi for botilbudsomrdet. Strategien br blandt andet indeholde: o en afviklingsplan for 108-botilbud, som indebrer, at de relevante tilbud renoveres og konverteres til almenboligloven, mens resten nedlgges o en udbygningsplan, som sikrer: ? at der er det ndvendige antal boliger til rdighed ? at der sttes systematisk ind for at sikre, at borgerne fr reel indflydelse p, hvor og hvordan de nsker at bo. Frit valg og reel borgerinddragelse er nglen til et selvvalgt bosttelsesmnster og et helt centralt instrument til bekmpelse af institutionalisering og ghettoisering ? at der sikres symmetri mellem udbuddet af boliger og den enkelte kommunes behov. Det kan indebre konomisk sttte til nedlggelse af nogle boliger og hjlp til opfrelse af andre. Den aktuelle situation betyder, at kommunerne stort set udelukkende tnker i "pladser" - og endnu vrre ''tomme pladser''. Forudstningen for at tnke i boliger og hjem er, at man kommer ud af dette pladstyranni. ? at der laves en efter- og videreuddannelsesplan, som tager hnd om den lbende faglige ajourfring af alle personalegrupper. ? at der er kapacitet og kompetence til at sikre et decentralt tilbud, som mindst svarer til hidtidige mere centraliserede tilbud. Boligomrdet udgr uden tvivl en af de nste rtiers strste og mest komplicerede handicappolitiske udfordringer. Hvordan skal omrdet tnkes? Hvilke, hvor og hvor mange boliger skal der bygges? Hvordan forvalter og fornyer vi de boliger, vi allerede har? Hvordan fr vi sammenhng mellem udbud og eftersprgsel efter boliger? Hvordan sikrer vi, at borgerne fr det, de gerne vil have og har brug for? Hvordan hndterer vi adskillelsen mellem bolig og den personlige og praktiske hjlp, borgeren har brug for? Sprgsmlene er mange, og nu er tiden for alvor inde til at forsge at finde nogle brugbare svar. Faktaboks 1 Botilbud i Region Nordjylland er generelt set de mindste: Botilbud efter servicelovens 108 har i gennemsnit 13,4 dgnpladser, mens botilbud efter almenboligloven i gennemsnit har 10,9 pladser. Botilbud i Region Hovedstaden er generelt set de strste: Botilbud efter servicelovens 108 har i gennemsnit 30,7 dgnpladser, mens botilbud efter almenboligloven i gennemsnit har 32 pladser. Faktaboks 2 I 2008 havde 69 kommuner 784 personer p venteliste til et lngerevarende botilbud og 255 personer til et midlertidigt botilbud. 34 % af 69 kommuner siger, at der oftest kun gives t tilbud, 24 % siger, at borgeren ofte vil f valget mellem to tilbud, men kun 1 % kan tilbyde valg mellem tre tilbud. I 2008 havde 69 kommuner truffet politisk beslutning om en nettoudvidelse af boligkapaciteten p 218 boliger. Der er cirka 17.200 botilbud for voksne med handicap. Heraf er cirka 4.340 oprettet efter almenboliglovens 105, mens 12.860 er oprettet efter servicelovens 108. 47 af 69 kommuner vurderer, at borgerne ''ofte'' eller ''af og til'' nsker at flytte til et andet tilbud. 33 kommuner siger, at borgeren nsker at flytte i en selvstndig bolig uden for bofllesskabsrammer. 28 % af 69 kommuner mener, det kan lade sig gre, at to personer flytter sammen inden for et r. 9 % mener inden for 2 r, mens 35 % mener, det vil tage adskillige r eller vre umuligt. De sidste 28 % har oplyst ''andet''. Kilde: Tallene er taget fra en botilbudsanalyse gennemfrt af Center for Ligebehandling af Handicappede. Se www.clh.dk Temaartikel Forsikringsordninger Dele af det traditionelle danske velfrdssystem er under ombygning. Ikke mindst den demografiske udvikling synes at stte selv nogle af de grundlggende principper i velfrdssystemet under pres. Antallet af personer i den erhvervsaktive alder bliver mindre, mens gruppen af ldre og isr gruppen af meget ldre vokser. Der bliver ganske enkelt frre til at forsrge flere. Det affder debat om, hvorvidt vi fortsat har rd til en rkke velfrdsgoder. Debatten udfordrer princippet om universalitet - det vil sige princippet om, at de generelle velfrdsydelser er til rdighed for alle uanset indkomst. Sidst, men ikke mindst, stter debatten sprgsmlstegn ved, om de fleste velfrdsydelser fortsat kan vre skattefinansieret, eller om de i hjere grad skal finansieres gennem mere forsikringsbaserede ordninger. En sdan udvikling fr ogs konsekvenser for mennesker med funktionsnedsttelse. En vsentlig nedgang i arbejdsstyrken vil - p positivsiden - muligvis gre det lettere for mennesker med funktionsnedsttelse at f og bevare en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Omvendt vil et strkere fokus p forsikringsordninger kunne f negativ indflydelse p mennesker med funktionsnedsttelses adgang til en rkke tilbud og ordninger, fordi de vilkr, der stilles i forsikringsordningerne, ikke bner adgang for personer med funktionsnedsttelser. Det kan for eksempel vre et krav om en bestemt tilknytning til arbejdsmarkedet eller visse krav til helbredsforhold. Udviklingen er ny og konsekvenserne derfor vanskelige at forudsige, men Det Centrale Handicaprd (DCH) har i 2008 forsgt at skyde sig ind p nogle af de fremtidsscenarier, den igangvrende udvikling peger p. DCH har derfor haft en temadrftelse om brugen af forsikringsordninger i forhold til pensions- og sundhedsydelser og de konsekvenser, det kan f for mennesker med funktionsnedsttelse. Indbetaling til arbejdsmarkedspensioner Et af de omrder, hvor forsikringsprincippet synes at kunne f endog ganske omfattende konsekvenser for mennesker med funktionsnedsttelse, er p arbejdsmarkedspensionsordningsomrdet. Meget har forandret sig, siden de frste overenskomstaftaler om arbejdsmarkedspensioner blev indget. I lbet af en relativ kort rrkke har de overenskomstregulerede arbejdsmarkedspensionsordninger fet en stor betydning for den enkeltes levestandard og forbrugsmuligheder efter tiden p arbejdsmarkedet, mens den arbejdsmarkedsuafhngige folkepension spiller en tilsvarende mindre rolle for de fleste. I Det konomiske Rds rapport fra forret 2008 konkluderes det blandt andet, at udbygningen af de overenskomstbaserede arbejdsmarkedspensionerne betyder, at de fleste erhvervsaktive sparer op til pension. En hj indkomst og fuldtidsarbejde ger iflge rapporten sandsynligheden for at spare op til pension. Tidligere havde isr personer med en videregende uddannelse en strre sandsynlighed for at indbetale til en pensionsordning, men denne skvhed er iflge rapporten udlignet qua de obligatoriske arbejdsmarkedspensionsordninger. Det betyder, at de fleste af fremtidens ldre, som har en lang og stabil karriere p arbejdsmarkedet bag sig, vil have opsparet betydelige pensionsformuer. De vil af samme grund vre meget mindre afhngige af offentlige overfrsler end nutidens ldre. Samtidig fremgr det af Det konomiske Rds rapport, at der i dag er grupper, der ikke sparer op til deres pension, herunder nvnes personer uden for arbejdsstyrken. I den gruppe findes der et betydeligt antal mennesker med funktionsnedsttelser. SFI's rapport ''Danskernes indbetalinger til pension - Hvordan pvirker tilknytningen til arbejdsmarkedet de fremtidige pensioner?'' bekrfter, at man i fremtiden i hjere grad vil se folkepensionen suppleret med arbejdsmarkedspensioner og private pensionsordninger. Den strkere sammenhng mellem arbejdsmarkedstilknytning og indkomsten som pensionist kan have konomiske konsekvenser for forskellige mlgrupper. Iflge rapporten indbetalte 90 % af danskerne i 2005 til ATP, SP, SAP (Den supplerende arbejdsmarkedspension for frtidspensionister), en arbejdsgiveradministreret ordning eller en privattegnet ordning. Undersgelsen viser tillige, at der er meget stor forskel p, hvor stor en andel af indkomsten der betales til pension, alt afhngigt af, hvor lnge personen har vret i beskftigelse. De grupper, der ikke indbetalte til pension i 2005, var primrt frtidspensionister, efterlnsmodtagere, personer uden faglig uddannelse og selvstndige. Arbejdsmarkedspensioner til personer med funktionsnedsttelse Center for Ligebehandling af Handicappede gennemfrte i 2007 en undersgelse af arbejdsmarkedspensioner til personer med funktionsnedsttelse ansat i job p ordinre vilkr og personer ansat i fleksjob. Centret konkluderede, at ingen af de 16 forsikringsselskaber/ pensionskasser, der indgr i undersgelsen, optager nye medlemmer uden at lgge vgt p helbredsforholdene. Nr der ikke skelnes mellem helbredsproblemer, sygdom og funktionsnedsttelse, s er konsekvensen de facto negativ forskelsbehandling af personer med funktionsnedsttelse ansat i ordinre stillinger og ansatte i fleksjob. Problemet ligger i de forsikringsmssige ydelser, som for eksempel invalidepensionen, og ikke s meget i alderspensionen. Ved de forsikringsmssige ydelser har helbredsforholdene ved optagelsen stor betydning, idet personer med helbredsproblemer ofte vurderes til at udgre en strre risiko end andre i forhold til udbetaling af for eksempel invalidepension. Personer, der ansttes i fleksjob, har iflge flere overenskomster mulighed for at fortstte med at indbetale pensionsbidrag til en allerede eksisterende ordning p undrede vilkr. Personer med funktionsnedsttelse ansat i ordinre stillinger, og som tidligere har vret optaget i en pensionskasse, har som den blde mellemvej mulighed for at viderefre pensionsordningen p individuelle vilkr i det selskab, som den allerede er etableret i. Men det er ikke altid, at arbejdsgiveren/arbejdsmarkedets parter tillader, at pensionsbidrag, der er en flge af den nye ansttelse, kan indbetales til den eksisterende pensionsordning. Fleksjobansatte og personer med funktionsnedsttelse ansat i ordinre stillinger, som ikke tidligere har haft en arbejdsmarkedspension p almindelige vilkr, er ikke omfattet af ovenstende "kattelemme" set i forhold til optagelse i en arbejdsmarkedspensionsordning. Sundhedsforsikringer Et af de andre omrder, hvor forsikringsprincippet synes at buldre frem, er p sundhedsforsikringsomrdet. Af Ugebrevet A4 fremgr det, at antallet af sundhedsforsikringer er vokset fra under 50.000 i 2002 til over 500.000 i 2008. Antallet af personer, som er omfattet af en sundhedsforsikring, er dog langt strre, da forsikringen for eksempel kan omfatte hele hustanden. Mindst ni ud af ti sundhedsforsikringer er betalt af arbejdsgivere. Langt de fleste sundhedsforsikringer betalt af arbejdsgivere findes blandt privatansatte, men ogs offentlige arbejdsgivere er begyndt at tilbyde sundhedsforsikringer som en del af lnpakken. Ligesom der stadig er en snver sammenhng mellem privat ansttelse og sundhedsforsikring, s er der ogs en snver sammenhng mellem uddannelse og sundhedsforsikring. Kun 39 % af de ufaglrte privatansatte har en sundhedsforsikring betalt af arbejdsgiveren, mens det samme er tilfldet for hele 63 % af privatansatte med en videregende uddannelse. Arbejdserbevgelsens Erhvervsrd har for Ugebrevet A4 set nrmere p, hvem der bliver behandlet p sygehusene i 2007. Ogs denne undersgelse tydeliggr, at det er de konomisk svageste grupper (arbejdslse og frtidspensionister), der ikke har sundhedsforsikringer. Iflge undersgelsen udgjorde arbejdslse kun 5 % af de sundhedsforsikrede p privathospitalerne i 2007. Lederne udgjorde 39 %. Kun 1 % af patienterne var pensionister. Til sammenligning var der blandt patienter i det offentlige sygehusvsen cirka 29 % pensionister. De langsigtede konsekvenserne af ikke at vre omfattet af en sundhedsforsikring er selvsagt vanskelige at forudsige. Men den umiddelbare konsekvens er lngere ventetid for de uforsikrede til relevant behandling. P lidt lngere sigt kan man frygte, at der udvikler sig et sundhedsvsen i to divisioner, hvor kun de med en sundforsikring vil have adgang til frste division. Arbejdsmarkedstilknytning er vigtig Disse undersgelser viser, at det primrt er borgere med en arbejdsmarkedstilknytning og gerne en god og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, der er forsikrede i forhold til sygdom og alderdom. Hertil kommer, at sundhedsforsikringerne er langt mere udbredte i den private end i den offentlige sektor. Disse faktuelle forhold ved de arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger og de private sundhedsforsikringer kan have negativ betydning i forhold til gruppen af mennesker med funktionsnedsttelse p flere fronter: Sundhedsforsikringer retter sig primrt mod ansatte i den private sektor. Det giver alt andet lige en skvhed i forhold til mennesker med en funktions- og arbejdsevnenedsttelse, idet der er en tendens til, at personer ansat p srlige vilkr oftest er ansat i den offentlige sektor. Kombineres dette med det forhold, at mennesker med funktionsnedsttelse generelt er drligere uddannede end personer uden funktionsnedsttelse og i vrigt har en lavere grad af tilknytning til arbejdsmarkedet, s er der en betydelig risiko for, at personer med funktionsnedsttelse hgtes af - bde i forhold til de private sundhedsforsikringer og i forhold til forbrugsmuligheder. Dette generelle billede bliver ikke bedre i en tid, hvor vi igen m forberede os p en periode med nedgang i beskftigelsen, og hvor man m frygte, at personer med funktionsnedsttelse og/eller nedsat arbejdsevne vil vre blandt den del af de beskftigede, der frst ryger ud i ledighed. Hvor er vi p vej hen? At tendensen gr i retning af flere forsikringsordninger, er der nppe tvivl om. Udviklingen er imidlertid endnu s ny, at konsekvenserne drligt kan aflses. Men det er indlysende, at fortstter den igangvrende udvikling uden korrektioner, s vil mennesker med funktionsnedsttelser - i kraft af deres svagere arbejdsmarkedstilknytning og de helbredsproblemer, som er iboende i funktionsnedsttelsen - komme til at udgre en konomisk og sundhedsmssig marginaliseret restgruppe. En restgruppe, som har markant drligere forbrugsmuligheder, og som ikke fr valget mellem et privat og et offentligt sundhedstilbud. Derfor er der et akut behov for korrektioner, s de grupper, som ikke kan bibeholde en acceptabel levestandard i alderdommen, fordi de ikke har optjent pension p arbejdsmarkedet, kompenseres herfor. Det kan gres ved for eksempel at koble en obligatorisk arbejdsmarkedspensionsordning p frtidspensionen, ved at forlnge de tilskud, som flger frtidspensionen, ud over folkepensionsalderen eller andre initiativer, som bryder sammenhngen mellem forsrgelsesgrundlaget og arbejdsmarkedstilknytningen for de grupper, som aldrig fr chancen p arbejdsmarkedet. Problemerne er mange og komplekse. Derfor vil DCH fortsat flge udviklingen - ogs i 2009. Temaartikel Rehabilitering - meget mere end genoptrning Rehabilitering er et plusord, og et meget bredt et af slagsen. Der er forholdsvis stor enighed om, hvad rehabilitering er, men betegnelsen bruges alligevel om meget forskellige indsatser. Det er vigtigt, at begrebet ikke udvandes, men fastholdes, s der ogs gives rehabilitering til mennesker, som har brug for en omfattende, sammenhngende, koordineret og vidensbaseret faglig indsats. I 2004 udkom en hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. Hvidbogen indeholder resultatet af, at mange parter havde sat sig sammen for at formulere en samlet definition af rehabilitering til brug for indsatsen i Danmark: ''Rehabilitering er en mlrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, prrende og fagfolk. Formlet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at f betydelige begrnsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnr et selvstndigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres p borgerens hele livssituation og beslutninger og bestr af en koordineret, sammenhngende og vidensbaseret indsats.'' Med udgangspunkt i denne definition har Det Centrale Handicaprd sat fokus p rehabiliteringsbegrebet og p de formelle vilkr for rehabilitering i Danmark. FN's Handicapkonvention er med til at styrke den brede forstelse af, hvad rehabilitering egentlig er for noget. Konventionens artikel 26 handler om retten til habilitering og rehabilitering og betoner, at formlet er at sttte og fremme den enkeltes uafhngighed, udvikling af evner og deltagelse i alle livets forhold. Staterne forpligtes til "at arrangere, styrke og udbygge omfattende habiliteringsog rehabiliteringstilbud og -ordninger, i srdeleshed inden for sundhed, beskftigelse, uddannelse og det sociale omrde". Dermed lgger konventionens forstelse af rehabilitering vgt p, at indsatsen tager udgangspunkt i borgerens behov og kan best i en meget sammensat indsats fra forskellige sider af samfundslivet. Nr der er brug for flere forskellige faglige indsatser p samme tid, som skal resultere i en udvikling, borgeren selv nsker og kan stte sin vilje bag, s har vi at gre med noget, som altid vil vre en udfordring for den mere sdvanlige systemtankegang. Samarbejde p tvrs af sektorer er en udfordring. Og det er ogs en udfordring at lade den faglige indsats flge det spor, som den berrte persons individuelle nsker og ressourcer tilsiger. Disse udfordringerne findes, fordi situationen krver en indsats ud over det sdvanlige. Derfor skal udfordringerne tages op - og ikke undviges. Inden for rehabiliteringsomrdet er der udviklet ideer til, hvordan disse udfordringer kan tages op og vre med til at sikre et godt resultat. I hvidbogen om rehabilitering anbefales en lang rkke tiltag, som kan vre med til at fremme kvaliteten af rehabilitering i Danmark. Et vigtigt element er, at der skal udpeges en koordinator. Der anbefales ogs en national handlingsplan for rehabilitering og forskning i rehabilitering, som kan vre med at sikre et hjt fagligt niveau og sikre borgerens styring af forlbet. Anbefalinger til velfrdsministeren Her i 2008 har Det Centrale Handicaprd fundet mange af hvidbogens anbefalinger fra 2004 vsentlige og har ogs efter en nrlsning af lovgivningen set et behov for flere konkrete forbedringer for at fremme adgangen til rehabilitering. DCH har skrevet til velfrdsministeren om behovet for en national handleplan for rehabiliteringsindsatsen og har understreget, at planen br omhandle, hvordan man skal sikre: o fokus p borgerinddragelse i rehabiliteringsprocessen o at mlet er et selvstndigt og meningsfuldt liv for borgeren o forsrgelse til borgeren under hele rehabiliteringsperioden o at rehabiliteringsindsatsen bliver helhedsrettet, tvrfaglig og med inddragelse af den ndvendige specialviden o tidlig fastlggelse af indsats, sektorer og aktrer, samt udpegning af ansvarlig koordinator o forskning i effekten af rehabilitering og forskellige metoders resultater og anvendelighed. For at styrke rehabiliteringsindsatsen og adgangen til den har DCH anbefalet, at der faststtes en eksplicit ret til rehabilitering. Formlet er, at borgere, som har behov for rehabilitering, fr ret til et helhedsorienteret tvrfagligt rehabiliteringsforlb samt klageadgang. DCH har derudover anbefalet, at der faststtes ret til en rehabiliteringsplan for at sikre, at der med det samme tages stilling til, hvilke indsatser rehabiliteringsforlbet skal best af, hvilke ml der er for forlbet, og hvilke aktrer der er ansvarlige for hvilke dele af forlbet. Det er ogs DCH's opfattelse, at fokus p udvikling af en flles forstelse i forskellige fagmiljer og udvikling af en god praksis i sig selv vil kunne forbedre rehabiliteringen i Danmark. Derfor har DCH anbefalet regeringen at tage initiativer, der kan bidrage til at indfre rehabilitering som flles begreb i alle dele af den offentlige sektor, hvor det er relevant, og initiativer, der kan sttte et udviklingsarbejde for at fremme en helhedsorienteret rehabiliteringsindsats. Af velfrdsministerens svar til DCH fremgr det klart, at ministeren ikke er enig i behovet for srlige initativer. Velfrdsministeren mener, at mange af de elementer, der kunne indg en sdan national rehabiliteringsplan, allerede er til stede, og nvner blandt andet, at der er fastlagt retningslinjer for helhedsorienteret samarbejde, tvrfaglig indsats og sammenhngende forlb. Velfrdsministeren henviser til, at kommunerne efter strukturreformen har fet et mere samlet ansvar for hele rehabiliteringsindsatsen, bde efter sundhedsloven, den sociale lovgivning, specialundervisningslovgivningen og beskftigelseslovgivningen. Ministeren angiver en rkke specifikke forpligtelser i form af genoptrningsplaner, helhedssyn og handleplaner og konkluderer, at kommunerne allerede har mulighed for at sikre borgeren den helhedsorienterede og tvrfaglige indsats, som med et samlet begreb kaldes rehabilitering. Man m sledes konkludere, at regeringen ikke lige nu er indstillet p at gre en ekstra indsats for at fremme rehabilitering p landsplan. Formentlig ikke fordi regeringen underkender betydningen af rehabilitering, men fordi regeringen vurderer, at vilkrene og rammebetingelserne for at yde rehabilitering er i orden, og at kommunerne har ansvaret for at lse opgaven. DCH vurderer situationen anderledes, og i sdanne tilflde har DCH sdvanligvis n metode: ''det lange seje trk''. DCH vil derfor i fremtiden have je for de muligheder, der opstr for at gentage anbefalingerne om en plan for rehabilitering og tilkendegive, at rehabilitering br vre en selvstndig ydelse, man som borger kan have ret til. Kommunernes ansvar FN's Handicapkonvention vil efter alt at dmme blive ratificeret i 2009. Den er imidlertid allerede ved at gre sig godt gldende som orienteringspunkt for initiativer bde p landsplan og p kommunalt plan. Mange kommunale handicaprd er opmrksomme p konventionen, hvilket er meget positivt, eftersom det i vidt omfang er i den kommunale praksis, konventionens rettigheder skal blive til virkelighed. Med ministerens svar in mente er det derfor interessant at rette blikket mod kommunerne og deres arbejde med udvikling af rehabiliteringsindsatsen. DCH har inddraget rehabilitering som emne p den rlige nationale konference for de kommunale handicaprd i 2008, hvor udfordringerne ved rehabilitering og adgang til tilbagevendende sttte og trning blev drftet. De kommunale handicaprd vil ogs i denne sag vre vigtige aktrer fremover, fordi man der kan stte kommunens rehabiliteringsindsats p dagsordenen. Nr konventionen er ratificeret, vil det ogs vre interessant at se en udtalelse fra regeringen om, hvordan Danmark lever op til konventionens artikel 26. En sdan udtalelse kunne give strre klarhed over, hvordan forskellige aspekter af rehabilitering konkret tnkes lst af kommunerne. Borgeren i centrum I hvidbogen om rehabilitering inddeles borgere med behov for rehabilitering p flgende mde: o Syge p vej til at blive raske (for eksempel slagtilflde og psykiatriske lidelser) o Personer, som har kroniske sygdomme og er truet af arbejdslshed eller er i risiko for ikke at kunne deltage i nskede aktiviteter og fungere som borgere (for eksempel ved gigt eller muskellidelser) o Personer med nyerhvervede midlertidige eller varige fysiske, psykiske eller sociale funktionsnedsttelser, der er truet p erhvervs-, deltagelses- og medborgeraspektet (for eksempel trafikulykker eller apopleksi) o Personer med medfdte fysiske, psykiske eller sociale funktionsnedsttelser, der skal rehabiliteres lbende i forhold til personens udviklingstrin, eller som er truet p erhvervs- og deltagelsesmuligheder samt medborger- aspektet (for eksempel ved muskelsvind, syns- og hrenedsttelse). Her er sledes en angivelse af mlgruppen for rehabilitering, som kunne anvendes ved en srlig lovgivning. Kommunerne er uden tvivl allerede i kontakt med mange borgere, der er nvnt i denne mlgruppedefinition. Men sprgsmlet er, om der kunne gives strre opmrksomhed til disse borgeres situation ud fra de krav om blandt andet borgerindflydelse, helhedssyn og koordinering, der ligger i en rehabiliteringsindsats. Koordination Rehabilitering er karakteriseret ved, at flere fagligheder er i gang i samme forlb. Nr et menneske for eksempel har vret udsat for en alvorlig ulykke eller har oplevet en markant udvikling i et sygdomsforlb, er der ofte mange aspekter af livet, der bliver berrt, og dermed mange sider af livssituationen, som skal samles op igen. Der skal findes oplysninger om de mange forskellige muligheder, og der er brug for nogen, som kan finde rundt i den jungle af tilbud og bevillingsmuligheder, som ofte skal i spil for at f livet til igen at hnge sammen p en god mde. De forskellige lovgivninger, der kunne bruges til at fastlgge koordinatoropgaven, giver ikke klart svar p, hvem der har kompetencen og ansvaret for at tage initiativ til en koordinering p tvrs af alle de forskellige livsomrder. I en tid, hvor forvaltningerne har et stort arbejdspres, er der en forstelig risiko for, at der tages strre hensyn til effektiv forvaltning end til borgerens mulighed for livsudfoldelse p lngere sigt - det vil sige mindre fokus p helheden og mere fokus p at lse den aktuelle konkrete opgave effektivt. Kan det mon betale sig? Offentlige myndigheder har pligt til at anvende offentlige midler i overensstemmelse med loven og p den bedst tnkelige mde. Det er almindelig kendt, at mange kommuner har svrt ved at f konomien til at hnge sammen og jvnligt har diskussioner med regeringen om konsekvenserne. Dette giver naturligvis et incitament for en kommune til at se nje p den konomiske side af sagen - ogs ved at have fokus p smertegrnsen for den konomiske rentabilitet af en mere bred og srlig indsats. Det perspektiv kan bremse muligheden for at lse rehabiliteringsopgaven godt, fordi den rigtig gode lsning p dette omrde ogs er meget bred i sit sigte. Et grundlggende sprgsml er vel, om man reelt kan regne sig frem til en smertegrnse, eller man m erkende, at det ikke er muligt at f alle aspekter med. Men det vigtigste er at overveje, om det konomiske regnestykke mellem regeringen og kommunerne er en alvorlig hmsko for den brede indsats, for eksempel p rehabiliteringsomrdet. Det er vigtigt at finde en tilgang til de konomiske overvejelser, som fremmer rehabiliteringens egentlige forml: at optimere borgerens mulighed for livsudfoldelse p egne prmisser. Det giver sig selv, at det i den forbindelse har betydning, hvor prcist opgaven er defineret som noget kommunerne skal, i modstning til noget kommunerne kan. Den nationale masterplan DCH mener, der er brug for en national plan for udvikling af rehabiliteringsindsatsen. Den nationale plan kan vi ikke forvente kommunerne kan levere, men de br gives den som sttte til den rehabiliteringsopgave, som ligger p deres skrivebord. Der mangler viden om, hvordan rehabiliteringen i regionerne og kommunerne foregr, samt hvad der skal til for at sikre den bedst mulige sammenhngende rehabilitering med borgeren i centrum. Derfor br planen ogs omfatte forskningsinitiativer. DCH ser meget gerne, at velfrdsministeren gr foran som koordinerende minister p handicapomrdet, og gerne ved at reaktivere nogle af krfterne bag hvidbogsarbejdet. Det vil vre vrdifuldt at f forskellige interessenter og fagmiljer til sammen at vurdere, hvordan opgaven bedst lses inden for de gldende rammer, og hvilke rammer det vil vre vigtigt at f ndret. Det skal samtidig understreges, at en plan ikke kan erstatte lovgivning. Hvis der mangler sikring af forsrgelsesgrundlaget i rehabiliteringsforlb, er der brug for lovgivning, ligesom der skal lovgivning til for at sikre, at rehabilitering ikke alene reserveres til de borgere, som indgr i en mlgruppe, der er fokus p i den enkelte kommune. Konventionen gr et stykke ad vejen, men det er vigtigt, at den nationale fortolkning flger med. Fakta Rehabilitering: Den prcise betegnelse, nr en person er i risiko for at miste eller har mistet funktionsevner. Bruges dog ofte som samlebetegnelse for alle situationer, uanset hvordan (risikoen for) en funktionsnedsttelse er opstet. Habilitering: Den prcise betegnelse, nr funktionsnedsttelsen er medfdt. Sektoromrde Beskftigelse Artikel 3 i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap indeholder et af konventionens generelle principper om at sikre "Fuld og effektiv deltagelse og inklusion i samfundslivet". En mde at gre dette p, er ved at sikre, at personer med funktionsnedsttelse har mulighed for beskftigelse - dette glder stttet som ustttet beskftigelse. Beskftigelsesomrdet er derfor et af de omrder, Det Centrale Handicaprd (DCH) flger meget aktivt. Beskftigelsesstrategi 2004 - 2008 for personer med handicap I december 2004 fremlagde beskftigelsesministeren og socialministeren (nu velfrdsministeren) regeringens beskftigelsesstrategi for personer med handicap. DCH flger nje udviklingen af beskftigelsesstrategiens effekt, blandt andet gennem SFI - Det Nationale Forskningscenters rapporter. Rapporterne viser eksempelvis, at beskftigelsesprocenten stadig er lavere blandt personer med funktionsnedsttelse. Men beskftigelsesstrategiens mltal opfyldes i forhold til, at der skal 2.000 personer med funktionsnedsttelse mere om ret i beskftigelse. Ikke overraskende viser undersgelser bag rapporterne, at jo strre handicappet er, jo mindre er sandsynligheden for at vre i beskftigelse. Det diskuteres ofte, om der er et tilstrkkeligt kendskab til de kompensationsordninger, som for mange personer med en funktionsnedsttelse er forudstningen for beskftigelse. Her viser undersgelserne desvrre, at der er sket et fald i antallet af virksomheder, som mener at have et tilstrkkeligt kendskab til kompensationsordningerne. Rapporterne viser ogs, at 46 % af alle virksomheder oplever konomisk sttte og nsket om at bidrage til samfundet som de to vigtigste motivationsfaktorer for at anstte personer med funktionsnedsttelse. I forhold til fleksjob fremgr det blandt andet af rapporterne fra SFI, at intentionerne om at imdekomme srlige sknehensyn fungerer i praksis. Fleksjob til selvstndig erhvervsdrivende kommenteres ikke i undersgelserne. Men DCH er orienteret om, at der har vret problemer i forhold til at fastsl, hvornr en person blev betragtet som selvstndig erhvervsdrivende, nr virksomheden blev drevet i selskabsform, og problemer med at finde ud af, hvornr der var tale om en medarbejdende gteflle. DCH giver derfor i sit hringssvar p ndring af bekendtgrelsen om fleksjob udtryk for, at ndringen af bekendtgrelsen formentlig kommer til at betyde, at retstilstanden p dette omrde nu bliver mere klar. Specialfunktionen Job og Handicap Som led i strukturreformen blev der etableret 91 jobcentre, hvor kommunen og staten er samlet under et tag. De tidligere AF-handicapkonsulenter blev "erstattet" af en ngleperson i hvert jobcenter. Det er nglepersonens opgave at srge for kendskab til kompensationsordningerne i det enkelte jobcenter. Samtidig med strukturndringen blev der oprettet en landsdkkende specialfunktion for personer med funktionsnedsttelse - Specialfunktion Job og Handicap. Det er specialfunktionens opgave at rdgive aktrer i beskftigelsesindsatsen om relevant lovgivning og informere om, hvordan personer med nedsat funktionsevne sikres beskftigelse. Specialfunktionen skal ogs udvikle nye metoder i beskftigelsesindsatsen, der kan understtte, at personer med nedsat funktionsevne integreres og fastholdes p arbejdsmarkedet. I forbindelse med strukturreformen var DCH tilfreds med den umiddelbare sammensmeltning af den flles kommunale og statslige varetagelse af beskftigelsesindsatsen. Men DCH udtrykte bekymring for, at den srlige viden i forhold til personer med funktionsnedsttelse skulle forsvinde. DCH har desvrre set tegn, der bekrfter denne bekymring. En gennemgang af specialfunktionens beretning for 2007 viser blandt andet, at der i jobcentrene er stor forskel p de muligheder, nglepersonen har i arbejdet med udbredelse af kendskab til kompensationsordningerne. Pensionister og beskftigelse DCH har ogs afgivet hringssvar p det lovforslag, der skal gennemfre Velfrdsministeriets jobplan. Formlet med jobplanen er at gre det mere attraktivt for pensionister at fortstte i beskftigelse. Lovforslaget indeholdt samtidig et forslag om at sikre frtidspensionister med frtidspension tilkendt fr 1. januar 2003 en sikkerhed for at de ikke kunne frakendes frtidspensionen eller overflyttes til en lavere pensionsform. DCH var positiv over for dette forslag, men nskede dog, at reglerne ogs burde omfatte personer med en tilkendt frtidspension efter 1. januar 2003. Beskyttet beskftigelse Beskyttet beskftigelse er ogs et omrde, DCH har vret optaget af i de senere r. DCH er derfor blevet orienteret om en byretsdom fra forret 2008. Her vurderede Retten i Horsens, at en person ansat i beskyttet beskftigelse opfyldte betingelserne for at modtage sygedagpenge. Horsens Kommune har anket sagen til landsretten. Denne dom er essentiel i forhold til netop sprgsmlet om lnmodtagerrettigheder for personer i beskyttet beskftigelse - et sprgsml DCH allerede i 2006 forholdt den davrende socialminister. Center for Ligebehandling af Handicappede gennemfrte i 2007 en undersgelse, som viser, at personer i beskyttet beskftigelse ikke er omfattet af de samme lnmodtagerrettigheder, som personer ansat p det ordinre og tilskudsberettigede arbejdsmarked. P baggrund af centrets undersgelse har DCH i 2008 rettet henvendelse til velfrdsministeren og blandt andet udtrykt nske om, at ministerens allerede igangsatte undersgelse af beskyttet beskftigelse kommer til at tegne et klart billede af, hvilke forudstninger og kompetencer mlgruppen har, samt hvilke forudstninger arbejdet udfres under. Arbejdsevne og starthjlp Ved mdet i marts 2008 drftede DCH de forskellige problemstillinger, der kan forekomme, nr en person med nedsat arbejdsevne modtager starthjlp. Starthjlp er ligesom kontanthjlp en midlertidig forsrgelsesydelse. Det er en betingelse for at f kontanthjlp, at man har opholdt sig i Danmark i syv r inden for de seneste otte r og har haft ordinr beskftigelse i Danmark i et nrmere bestemt tidsrum. Opfyldes dette opholds- og beskftigelseskriterium ikke, gives den lavere starthjlp i stedet for kontanthjlp. Udgangspunktet er, at personer p starthjlp ligesom personer p kontanthjlp skal have hjlp til at etablere/ reetablere kontakt til arbejdsmarkedet for derved at opn selvforsrgelse eller p anden mde have hjlp til selvforsrgelse, for eksempel i form af revalidering eller frtidspension. DCH mener, at problemstillingen indeholder en konflikt med det handicappolitiske grundprincip om, at samfundet kompenserer for flgerne af en nedsat funktionsevne. Unge under 25 r, som modtager kontanthjlp, kan f et tillg begrundet i psykisk lidelse, fordi det er srlig vanskeligt, nr man har en psykisk lidelse, at klare sig p den lave kontanthjlpssats, der glder for unge under 25 r. Personer p starthjlp modtager et belb, der svarer til den lave kontanthjlpssats. Derfor har DCH gjort beskftigelsesministeren opmrksom p, at det er uligebehandling, nr personer, der modtager starthjlp, ikke har mulighed for at f et tillg begrundet i psykisk lidelse, sdan som tilfldet er for unge under 25 r, der modtager kontanthjlp. DCH har samtidig rettet en tilsvarende henvendelse til velfrdsministeren om problemstillinger forbundet med muligheden for at sge frtidspension, nr man modtager starthjlp. Beskftigelsesministeren og velfrdsministeren var ikke enig med DCH i vurderingen af, at problemstillingen indeholder en konflikt med det handicappolitiske grundprincip om, at samfundet kompenserer for flgerne af en nedsat funktionsevne. Forbud mod forskelsbehandling Beskftigelsesomrdet er i dag det eneste omrde, hvor der er lovgivning, der forbyder forskelsbehandling af personer med funktionsnedsttelse. Da forbuddet mod forskelsbehandling i forhold til personer med funktionsnedsttelse p arbejdsmarkedet blev implementeret i forskelsbehandlingsloven, var DCH en varm fortaler for, at der ud over adgangen til domstolene ogs skulle etableres en administrativ klageadgang. DCH var derfor meget tilfreds med, at der i december 2007 blev fremsat et forslag til lov om ligebehandlingsnvn. I hringssvaret til lovforslaget var DCH dog skeptisk over for flere forhold. Blandt andet nskede DCH ud over skriftlig bevisfrelse mulighed for afhring af parter og vidner samt mulighed for, at klagenvnet kunne tage sager op af egen drift. Lovforslaget blev vedtaget uden strre ndringer i forhold til DCH's bemrkninger. DCH har siden, forbuddet mod forskelsbehandling af personer med funktionsnedsttelse p arbejdsmarkedet blev implementeret i forskelsbehandlingsloven, fulgt aktivt med i de sager, som har vret anlagt ved domstolene. Desvrre har dommene indtil videre vist, at der er en rkke problemer med fortolkningen af loven. Sektoromrde Sundhed P sundhedsomrdet har Det Centrale Handicaprd (DCH) haft fokus p rehabilitering, tvang i psykiatrien, brne- og ungdomspsykiatri og behandling af personer, der har beget personfarlig kriminalitet. Samtidig har sundhedstilstanden hos mennesker med funktionsnedsttelse og traumebehandling af flygtninge og indvandrere vret p dagsordenen. Tvang i psykiatrien I efterret 2008 drejede debatten p det sundhedspolitiske omrde sig i hj grad om brugen af tvang i psykiatrien. DCH flger omrdet ved at holde sig orienteret om nye undersgelser og projekter. En opgrelse fra Sundhedsstyrelsen over antallet af tvangsforanstaltninger i 2007 viste, at hver femte patient blev berrt af en eller flere former for tvang, og at der var sket en stigning i fikseringer op til 48 timer. Opgrelsen viste ogs, at der kun blev udarbejdet 158 udskrivningsplaner og 49 koordinationsplaner, mens det iflge Sundhedsstyrelsen ville vre relevant at udarbejde den slags aftaler for 1000 patienter p rsplan. En rapport fra Europardets Torturkomite har kritiseret omfanget af tvangsforanstaltninger i psykiatrien i Danmark. Komiteen fremhvede, at brugen af tvang aldrig m trde i stedet for tilstrkkeligt personale, og bltefiksering ikke kan erstatte passende behandling og omsorg. DCH har fulgt med i forsgsprojekter, der har haft til forml at mindske tvang i psykiatrien. DCH har fortsat fokus p udviklingen og holder sig orienteret om det svar, som den danske regering p.t. er ved at udarbejde p baggrund af de sprgsml, Europardets rapport rejser. Personfarlig kriminalitet Sundhedsstyrelsen udgav i 2008 en beretning om behandlingsforlb for personer, der har beget personfarlig kriminalitet. DCH har haft beretningen til orientering. Det er anklagemyndigheden, der skal indberette sager om behandlingsforlb for personer, der har beget personfarlig kriminalitet, til Sundhedsstyrelsen, som dernst skal undersge forlbet i det psykiatriske system og afgive en rlig beretning. Selvom der i hovedparten af sagerne har vret behov for at udarbejde handleplaner, koordinationsplaner eller udskrivningsaftaler, er dette kun sket i f sager. Af beretningen fremgr det, at Sundhedsstyrelsen fremover vil vre mere opmrksom p, at der sikres aftaler om samarbejde omkring koordination, information og initiativforpligtelse, blandt andet for at sikre kontinuitet i behandlingen. Regionerne opfordres i rapporten ogs til at inddrage koordination og samarbejde med kommuner og kriminalforsorg i den lbende planlgning og evaluering af psykiatriplanlgningen. Brne- og ungdomspsykiatri I 2008 var det brne- og ungdomspsykiatriske omrde til debat. DCH har gennemget den analyse af henvisningsmnstret i brne- og ungdomspsykiatrien, Rambll Management og Center for Kvalitetsudvikling har foretaget for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Velfrdsministeriet. Analysen viser, at 1-2 % af en rgang har behov for psykiatrisk behandling, mod de 0,9 %, som p.t. optages i brne- og ungdomspsykiatrien. Samtidig er antallet af henvisninger til brne- og ungdomspsykiatrien steget markant, og antallet forventes ikke at falde. For at styrke indsatsen over for brn og unge med psykiske sygdomme anbefales det p baggrund af analysen blandt andet at udvide de forebyggende tiltag i kommunalt regi, at udvikle samarbejdet mellem socialforvaltning, Pdagogisk Psykologisk Rdgivning og brne- og ungdomspsykiatrien, ligesom der i sundhedsaftalerne mellem kommuner og regioner br vre helt konkrete aftaler om ml og samarbejde p omrdet. Det skal i den forbindelse nvnes, at en udvidet undersgelsesret i brne- og ungdomspsykiatrien trdte i kraft den 1. august 2008, og fra 1. januar 2009 en udvidet behandlingsret, hvis ventetiden overstiger to mneder efter henvisning fra et offentligt sygehus. Fremtidens ambulante psykiatri I 2008 udkom en rapport fra Danske Regioner om fremtidens ambulante psykiatri. DCH har set p rapporten som led i sit fokus p den psykiatriske indsats. Iflge rapporten ventes eftersprgslen at stige inden for voksenpsykiatrien og brne- og ungdomspsykiatrien de kommende r, blandt andet som flge af den udvidede udrednings- og behandlingsret for brn og unge. Danske Regioner anbefaler derfor i rapporten, at behandlingskapaciteten br udvides for at sikre den samme behandlingsgaranti for mennesker med psykiske sygdomme, som findes for mennesker med fysiske sygdomme. En udvidelse af den ambulante psykiatrier ndvendig for at imdekomme de forskelligartede problemstillinger, som patientgruppen tilsammen reprsenterer. Udvidelsen skal blandt andet best i differentierede, specialiserede og mlrettede tilbud. Danske Regioner anbefaler ogs, at kontinuitet og koordination i behandlingen br sikres gennem en udrednings- og behandlingsplan, som flger patienten, uanset hvor patienten befinder sig i behandlingssystemet. Rapporten understreger samtidig, at samarbejdet mellem kommuner og psykiatri er vigtigt for gode patientforlb, og rehabilitering og udviklingsmuligheder br vre centrale elementer i behandlingen, ligesom den sociale indsats og tilknytning til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet br vre i fokus. Traumebehandling af flygtninge og indvandrere DCH har i lbet af 2008 drftet behandlingen af flygtninge og indvandrere med traumer i Danmark. Baggrunden for drftelsen var Center for Ligebehandling af Handicappedes rundringning til behandlingssteder i Danmark, der varetager traumebehandling. Rundringningen var en opflgning p en tilsvarende rundringning foretaget af Dagbladet Information i 2007. Centrets rundringning viste, at ventetiden varierede mellem r og op til tre r p landsplan, og at behandlingskapaciteten p davrende tidspunkt ikke kunne matche det reelle behandlingsbehov. I modstning til andre steder i sundhedsvsenet er der ingen behandlingsgaranti p dette omrde, men den reelle ventetid har stor betydning for, om traumerne bliver kroniske eller udvikler sig til (svre) psykiske lidelser. DCH har kunnet konstatere en positiv udvikling i sagen, idet der i udmntningen af satspuljemidlerne for 2008-2011 var afsat midler til traumebehandlingen. P den baggrund har DCH ikke fundet anledning til at tage yderligere initiativer. Sundhedstilstanden for mennesker med funktionsnedsttelse P baggrund af en svensk undersgelse har DCH drftet sundhedstilstanden for mennesker med funktionsnedsttelse. Den svenske undersgelse viser, at mennesker med funktionsnedsttelse ti gange oftere end andre vurderer deres egen sundhedstilstand som vrende drlig. Selvom det ikke er dokumenteret, hvad de direkte rsager er, udpeger undersgelsen (et samspil mellem) faktorer som manglende indflydelse, konomisk utryghed, diskrimination, ls tilknytning til arbejdsmarkedet og manglende tilgngelighed som mulige rsager. Den svenske undersgelse kommer med en rkke anbefalinger, blandt andet at folkesundhedsarbejdet i hjere grad br fokusere p mennesker med funktionsnedsttelse. Det anbefales ogs, at der i arbejdet med folkesundheds- og handicappolitikker informeres om, at mennesker med funktionsnedsttelse ofte tilhrer sociokonomisk svage grupper, som i sig selv kan udgre en (u)sundhedsfaktor, og at en funktionsnedsttelse ikke i sig selv er ensbetydende med drlig sundhed. DCH har opfordret minister for sundhed og forebyggelse Jakob Axel Nielsen til at vurdere behovet for en undersgelse af sundhedstilstanden for mennesker med funktionsnedsttelse i Danmark. Ministeren har svaret, at der foreligger en mngde nyere data med oplysninger om sundhedstilstanden hos danskere med funktionsnedsttelse, og at lokale handicaporganisationer via de kommunale handicaprd har mulighed for at pvirke prioriteringerne i den kommunale sundheds- og handicappolitik. Ministeren finder derfor ikke behov for at tage initiativ til en nrmere vurdering af den svenske undersgelse i relation til danske forhold eller andre initiativer i lyset af den svenske undersgelse. DCH opfordrede ogs Danske Regioner og Kommunernes Landsforening til, at der i sundhedsaftalerne mellem regioner og kommuner tages hjde for de aspekter, som den svenske undersgelse nvner for at fremme en god sundhedstilstand blandt mennesker med funktionsnedsttelse. DCH henvendte sig desuden til de kommunale handicaprd med opfordring til, at der sikres et handicapperspektiv i de kommunale sundhedspolitikker, og at handicap gres til et srskilt tema i kommunernes indsats for sundhedsfremme og sundhedsforebyggelse. Rehabilitering Der har vret rejst en del kritik af rehabiliteringsindsatsen efter kommunalreformen og sammenhngen mellem genoptrning p sygehuse og genoptrning i kommunerne. DCH havde derfor i 2008 en temadrftelse af rehabilitering, der kan best af mange former for indsatser, og som derfor baserer sig p flere forskellige lovgivninger. DCH henvendte sig p baggrund af temadrftelsen til velfrdsminister Karen Jespersen som koordinerende minister p omrdet med nsket om en national rehabiliteringsplan og en rkke anbefalinger til, hvordan rehabiliteringsindsatsen kan styrkes p en rkke omrder. Velfrdsiministeren mente, at mange af de tiltag, der skulle indg i en national rehabiliteringsplan, allerede var gennemfrt, og ser derfor ikke behov for nye tiltag. Ls mere om dette i temaartiklen om rehabilitering. Fosterdiagnostik Ligesom de foregende r har DCH fulgt udviklingen i brug af fosterdiagnostik tt. I 2008 henvendte DCH sig til Sundhedsstyrelsen om retningslinjerne for fosterdiagnostik fra 2004. DCH opfordrede Sundhedsstyrelsen til at evaluere praksis p omrdet for at finde ud af, hvilken information der gives fra det sundhedsfaglige system, og hvordan der kan sikres uvildig rdgivning om andre aspekter end de rent sundhedsmssige ved et liv med en funktionsnedsttelse. Sundhedsstyrelsen har oplyst, at der gennemfres en evaluering af rdgivningen i forbindelse med fosterdiagnostik. Evalueringen forventes afsluttet primo 2009. Sektoromrde Tilgngelighed At kunne frdes, hvor alle frdes, og at have adgang til de samme informationer og ydelser som personer uden funktionsnedsttelse er vigtigt for, at personer med funktionsnedsttelse kan deltage i samfundslivet. Det Centrale Handicaprd (DCH) flger derfor lbende med i udviklingen inden for tilgngelighed til de fysiske omgivelser og befordring svel som information. DCH er derfor tilfreds med, at der blandt de offentlige myndigheder synes at vre en forstelse for behovet for at gre borgerrettet informationsmateriale tilgngeligt, herunder ogs tilgngeligt for personer med kognitive funktionsnedsttelser. DCH har modtaget mange positive tilbagemeldinger p en henvendelse til alle ministerier, KL og Danske Regioner om at gre offentlig information mere direkte tilgngelig for borgere med kognitive funktionsnedsttelser, for eksempel psykisk udviklingshmning. Bygningsreglement 08 Ved DCH's mde i marts 2008 blev DCH orienteret om bygningsreglement 08, der trdte i kraft 1. februar 2008. Med bygningsreglement 08 er reglerne fra de to tidligere bygningsreglementer nu samlet i et. Herudover har Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) udgivet SBi-anvisning 216, der kan bidrage til forstelsen af kravene i bygningsreglement 08. SBi har ogs udgivet en tjekliste for tilgngelighed for personer med handicap, som relaterer sig til bygningsreglementets forskellige kapitler. Hermed er det DCH's forventning, at det fremover bliver lettere at sikre, at tilgngelighedskravene i bygningsreglementet overholdes. DCH har dog i et hringssvar til en ndring af byggeloven udtrykt bekymring over det faktum, at kommunerne nu ikke lngere skal kontrollere, om mindre byggerier overholder de tekniske krav i bygningsreglementet. DCH mener, det kan medfre mindre fokus p tilgngelighedskravene i bygningsreglementet. I forbindelse med DCH's opflgning p Center for Ligebehandling af Handicappedes statusberetning 2007 skrev DCH i februar 2008 til konomi- og erhvervsministeren og opfordrede til en flles informationskampagne med KL om det nye bygningsreglement med srlig henblik p tilgngelighedskravene. DCH opfordrede samtidig til, at ministeren s p det principielle problem, at kommunen som bygningsmyndighed har mulighed for at give sig selv som bygherre dispensation fra de formelle bestemmelser i bygningsreglementet. Erhvervs- og konomiministeren videresendte henvendelsen til Velfrdsministeriet, hvorfra der endnu ikke er kommet svar. KL har i deres svar til DCH vret enig i, at en informationskampagne med fokus p kravene om tilgngelighed vil vre nyttig. Men det er KL's vurdering, at ansvaret for at informere og vejlede om ny lovgivning phviler konomi- og Erhvervsministeriet. Individuelle krselsordninger DCH har i de senere r lagt stor vgt p at bidrage til forbedringer af de individuelle krselsordninger for bevgelseshmmede. I 2008 stillede Folketinget sprgsml om de individuelle krselsordninger til transportministeren. Sprgsmlet drejede sig om, hvorvidt et trafikselskab kan stille krav om, at der p lange ture skal bruges almindelige kollektiv transport som en del af rejsen med individuel krselsordning. Dette giver en rejseform, som er mere belastende og derfor medfrer problemer for nogle brugere af de individuelle krselsordninger. Transportministeren svarede klart, at loven ikke giver mulighed for et sdant absolut krav, og at han vil undersge praksis for dette i alle trafikselskaber. Ogs taksten for brug af de individuelle krselsordninger har vret til diskussion i DCH. DCH har flere gange ppeget, at taksterne er for hje i forhold til lovens krav om, at de ikke m vre vsentligt hjere end takster for den almindelige kollektive trafik. I 2008 har Danske Handicaporganisationer klaget over taksterne til Folketingets Ombudsmand, og der vil derfor formentlig komme en udtalelse fra ombudsmanden om dette i 2009. Tilgngelighed til hjemmesider Der eksisterer ingen lovgivning, der sikrer tilgngeligheden til hjemmesider. Men fra 1. januar 2008 har '' bne standarder'' haft virkning. bne standarder er en aftale indget mellem regeringen, KL og Danske Regioner, og den br p sigt medfre, at offentlige hjemmesider bliver tilgngelige for personer med funktionsnedsttelse. Iflge aftalen skal offentlige myndigheder blandt andet anvende syv st af bne standarder i nye it- lsninger. Det ene af de syv st af bne standarder vedrrer sprgsmlet om tilgngelighed for personer med funktionsnedsttelse. Men ved DCH's mde i september 2008 kunne DCH desvrre konstatere, at der er langt igen, fr mlet om tilgngelige hjemmesider er opfyldt. Ingen af de 234 hjemmesider som indgr i IT- og Telestyrelsen undersgelse af tilgngeligheden til offentlige hjemmesider overholder de internationale retningslinjer for tilgngelighed. Nsten af de undersgte hjemmesider indeholder s mange fejl og problemer, at personer med forskellige former for funktionsnedsttelse ikke vil kunne anvende hjemmesiden eller vsentlige dele af den. Det er samtidig DCH's indtryk, at der arbejdes serist med at finde en lsning p problemet, og der derfor ikke aktuelt er brug for et initiativ fra DCH. I forbindelse med udbredelsen af den digitale forvaltning og mulighederne for selvbetjening har Center for Ligebehandling af Handicappede undersgt tilgngeligheden til elektroniske blanketter. Undersgelsen omfatter 251 elektroniske blanketter fra fem forskellige leverandrer. Disse leverandrer dkker samlet set mere end 90 % af markedet for elektroniske blanketter til offentlige hjemmesider. Undersgelsen, som DCH er blevet prsenteret for, viser desvrre, at ingen af de testede blanketter opfylder de opstillede kriterier for tilgngelige blanketter. Under DCH's drftelse af problemstillingen om tilgngelighed oplyste IT- og Telestyrelsen, at man planlgger at udsende en vejledning til kommuner, systemudviklere og andre relevante parter med fokus p, hvordan man sikrer, at alle involverede har den ndvendige viden i forhold til at skabe tilgngeligheden til it-driften og til it-organisationen. IT og Telepolitik DCH har i 2008 ogs gennemget regeringens it- og telepolitiske redegrelse. Et af emnerne i redegrelsen er det fortsatte arbejde med borger.dk. Borger.dk giver borgerne adgang til information og selvbetjening p tvrs af den offentlige sektor. DCH er via Center for Ligebehandling af Handicappedes projekt ''Digital forvaltning'' orienteret om, at man fra IT- og Telestyrelsens side har forsgt at sikre tilgngeligheden til borger.dk for personer med funktionsnedsttelse. Desvrre er der p nuvrende tidspunkt problemer for en gruppe af personer med funktionsnedsttelse i forhold til at anvende den digitale signatur og dermed anvende de forskellige selvbetjeningsmuligheder, som findes via borger.dk. Redegrelsen berrer ogs sprgsmlet om bredbnd. Adgang til bredbnd og hastigheden af bredbndet er af stor betydning for nogle personer med funktionsnedsttelse, for eksempel i forbindelse med videotelefoni og lsning af elektroniske lydbger. Forsyningspligtbekendtgrelsen garanterer en bredbndsforbindelse til dve, dvblevne, dvblinde samt grupper af tale- og hrehmmede, der ved hjlp af en videotelefon kan kompenseres for deres funktionsnedsttelse. DCH har derfor i sit hringssvar til forsyningsbekendtgrelsen understreget vigtigheden af at sikre bredbnd og en vsentlig hastighed af dette til relevante grupper af personer med funktionsnedsttelse. I forbindelse med telefoni har DCH ofte kritiseret, at personer med funktionsnedsttelse ikke har de samme muligheder som andre brugere i forhold til valg af udbyder eller de samme fordele ved den teknologiske udvikling. Denne situation opstr, fordi personer med funktionsnedsttelse, som er afhngige af en teksttelefon, er bundet til det firma, som har ansvaret for at levere ydelsen. DCH har i sit hringssvar til forslaget til en ny udbudsbekendtgrelse givet udtryk for, at det er svrt at se, om udkastet til en revideret udbudsbekendtgrelse tager hensyn til denne kritik. Sektoromrde Uddannelse P uddannelsesomrdet har Det Centrale Handicaprd (DCH) i 2008 hovedsagelig beskftiget sig med specialundervisning i folkeskolen. DCH har blandt andet fulgt udviklingen inden for den vidtgende specialundervisning og haft opmrksomhed p udgifterne til specialundervisningsomrdet. Derudover har DCH interesseret sig for den vidensindsamling p specialundervisningsomrdet, som nu er ved at blive offentliggjort, og der lnge har vret behov for. Endvidere har DCH p det sidste rdsmde i 2008 haft besg af professor Niels Egelund, der holdt et oplg om specialundervisning og dermed samlede op p nogle af de problemomrder, DCH havde fokus p i rets lb. DCH har ud over specialundervisningsomrdet ogs haft fokus p ungdomsuddannelsen til unge med srlige behov, som trdte i kraft i 2007. Uddannelsen havde en del opstartsvanskeligheder i 2007, og DCH var derfor indkaldt til en hring i Folketingets Uddannelsesudvalg i forret 2008 om udviklingen i uddannelsen. I 2008 blev den frste evaluering af uddannelsen endvidere offentliggjort. Statistik over den vidtgende specialundervisning DCH har gennem en rrkke holdt je med udviklingen i henvisningen til vidtgende specialundervisning. I januar 2008 offentliggjorde Undervisningsministeriet den rlige statistik over folkeskolens vidtgende specialundervisning. De nyeste tal viste, at andelen af elever, som modtager vidtgende specialundervisning, fortsat er stigende. I perioden 1997 til 2007 steg antallet af elever i den vidtgende specialundervisning med 48 %. En del af stigningen skyldes en generel stigning i elevtallet (19 %), men det kan langt fra forklare den markante stigning i henvisningen af elever til vidtgende specialundervisning. Statistikken viser ogs, at der var stor forskel de davrende amter imellem p, hvor mange elever der blev henvist til vidtgende specialundervisning. Ser man p, hvilke elever der henvises til vidtgende specialundervisning, har elever med generelle indlringsvanskeligheder i lang tid udgjort langt den strste gruppe (42 % i skoleret 2006/07). Derimod har andelen af elever med blandt andet AKT og ADHD vret markant stigende, og udgjorde 36 % af eleverne i den vidtgende specialundervisning i skoleret 2006/07. rsrapport fra Klagenvnet I forlngelse af DCH's opmrksomhed p den vidtgende specialundervisning har DCH ogs beskftiget sig med den rlige rapport fra Klagenvnet for vidtgende specialundervisning. rsrapporten omhandler klagenvnets afgrelser. Klagenvnet kan blandt andet trffe afgrelse i sager om elever, der modtager specialundervisning i folkeskolen. I 2007 afsluttede klagenvnet i alt 302 klagesager vedrrende specialundervisning i folkeskolen. Cirka 100 sager blev genoptaget af kommunerne med henblik p at trffe en ny afgrelse, s sagen blev afgjort ved forlig mellem forldre og kommune, inden klagenvnet traf afgrelse i sagen. Af de resterende cirka 200 sager blev i alt 144 realitetsbehandlet i klagenvnet. I to tredjedele af disse sager ndrede klagenvnet kommunens afgrelse, og borgeren fik medhold. Dokumentation p specialundervisningsomrdet DCH har tidligere gjort opmrksom p, at der mangler viden inden for specialundervisningsomrdet. Mange elever modtager specialundervisning i Danmark, men vi ved meget lidt om, hvordan specialundervisningen virker. Heldigvis er der flere, som er opmrksomme p den manglende dokumentation, og forskellige undersgelser er p vej. Blandt andet er Danmarks Pdagogiske Universitet og Anvendt Kommunal Forskning i gang med at gennemfre en stor effektundersgelse af folkeskolens specialundervisning. Den samlede undersgelse forventes afsluttet i 2009. Delrapporten "Specialundervisningselevers skolegang og tiden efter" blev offentliggjort allerede i begyndelsen af 2008, hvor DCH ogs s nrmere p dens konklusioner. Delrapporten undersger, dels hvilket udbytte eleverne fr af specialundervisningen, dels hvordan det gr eleverne efter afsluttet skolegang. Resultatet af undersgelsen peger blandt andet p, at specialundervisning bde er godt og drligt. De fleste unge oplyser, at de er glade for at g i specialklasse, men samtidig er der nogle unge, som oplever, at det er stigmatiserende at g i specialklasse, og flere unge oplever, at de lrer for lidt i specialklassen. Danmarks Evalueringsinstituts rapport om folkeskolens almindelige specialundervisning og perspektiver p den rummelige folkeskole har vakt rdets interesse. Evalueringen stter blandt andet fokus p den forstelse, skoler og kommuner har af den specialpdagogiske bistand, og hvordan den pvirker de konkrete aktiviteter, prioriteringer og samarbejdsrelationer i forhold til elever med srlige behov. Evalueringen behandlede desuden nogle af de dilemmaer, der opstr i klvandet p diskussionerne i kommuner og skoler om get rummelighed og inklusion i folkeskolen. Skolerdets beretning DCH har endvidere beskftiget sig med Skolerdets rsberetning fra 2008, hvor der var srlig fokus p specialundervisningsomrdet. Skolerdet efterlyser ogs mere viden p specialundervisningsomrdet og opfordrer til, at der indsamles data p nationalt niveau. For at sikre en kvalificeret dokumentation p omrdet peger Skolerdet desuden p, at der er behov for en begrebsafklaring af begrebet specialundervisning. Politikpapir om specialundervisning I sommeren 2008 prsenterede bde KL og Brne- og kulturchefforeningen deres synspunkter p specialundervisningsomrdet. De to notater, som DCH er orienteret om, tager udgangspunkt i det faktum, at antallet af elever, der modtager specialundervisning, er steget de sidste mange r. Desuden indeholder notaterne forskellige lsningsforslag. For eksempel efterlyses der ogs her en grundlggende begrebsafklaring af, hvad der er specialundervisning, og hvad der er almenundervisning. Desuden sttes der fokus p begrebet inklusion, og det fremhves blandt andet, at inklusion br gennemsyre hele systemet, og at inklusion forudstter udvikling af en pdagogisk praksis. Udgifterne til specialundervisning I efterret 2008 havde DCH srlig fokus p den aktuelle debat, der var om udgifterne til specialundervisning. I debatten indgik en undersgelse fra Danmarks Lrerforening, der viste, at der iflge de kommunale budgetter for 2009 skulle spares p specialundervisningsomrdet. I den offentlige debat udtrykte flere bekymring for, om elever med funktionsnedsttelse ville blive afvist fra specialundervisning, fordi kommunen ikke afsatte tilstrkkelige penge til omrdet. Undervisningsministeriet kunne oplyse DCH om, at de indberetninger, ministeriet havde fet for 2008, viste en fortsat stigning i udgifterne til specialundervisning. Desuden viste ministeriets statistik, at udgifterne til den vidtgende specialundervisning steg med 20 % i perioden 2002 - 2006. Stigningen skal dog ses i forhold til, at antallet af brn og unge i den vidtgende specialundervisning i samme periode steg med 19 %. Besg af Niels Egelund Denne udvikling i udgifter og elevantal blev drftet p DCH's sidste mde i 2008, hvor DCH havde inviteret professor i specialpdagogik Niels Egelund til at holde et oplg om udviklingen inden for specialundervisningen i folkeskolen. Oplgget var med til at opsummere nogle af de ting, DCH havde haft fokus p i lbet af ret. Niels Egelund lagde ud med at fastsl, at folkeskolens specialundervisning er et meget komplekst omrde, hvor der er behov for nogle klare definitioner. Vi br for eksempel definere, hvad vi mener med specialundervisning. Derudover skal der tages stilling til, hvem der skal henvises til specialundervisning, og hvem der skal undervises i den almindelige klasse. Niels Egelund kom omkring mange af de centrale problemstillinger p specialundervisningsomrdet og lagde op til diskussion i DCH. DCH har besluttet ogs at have opmrksomhed p specialundervisning i 2009, hvor der p DCH's frste mde vil vre en temadrftelse om inklusion. Hringer p folkeskoleomrdet DCH har i 2008 svaret p adskillige hringer til lovforslag p folkeskoleomrdet. Blandt andet er folkeskoleloven blevet ndret, s der er indfrt obligatorisk brnehaveklasse. DCH anfrte i sit hringssvar hertil, at det br sikres, at alle specialskoler og specialklasser ogs skal kunne tilbyde brnehaveklasse, hvilket ikke har vret tilfldet fr lovndringen. Desuden blev bekendtgrelsen om fremme af god orden i folkeskolen sendt i hring. DCH havde i denne forbindelse srlig fokus p reglerne om magtanvendelse, som DCH tidligere har beskftiget sig med. DCH ser meget positivt p, at der lgges op til at indfre en form for indberetningspligt, men mener, at den br vre mere omfattende, og at der br faststtes nogle mere prcise procedureregler for indberetningerne. Bekendtgrelsen er endnu ikke trdt i kraft, og det vides derfor ikke, om den vil indeholde en pligt til indberetning af magtanvendelse. Ungdomsuddannelse til unge med srlige behov I 2007 trdte den lnge nskede ungdomsuddannelse til unge med srlige behov i kraft, og de frste elever begyndte p uddannelsen. Imidlertid har der vret en del opstartsvanskeligheder ved implementeringen af uddannelsen, og DCH var derfor i forret 2008 indkaldt til en hring i Folketingets Uddannelsesudvalg. Et af de store problemer har vret finansieringen af uddannelsen, da KL og Undervisningsministeriet ikke har vret enige om prisen for uddannelsen. Et andet tvivlssprgsml har vret de unges forsrgelsesgrundlag under uddannelsen. I den forbindelse har DCH argumenteret for, at uddannelsen br vre SU-berettiget som andre ungdomsuddannelser. Ved lovens vedtagelse blev det aftalt, at uddannelsen lbende skulle evalueres og med de startvanskeligheder uddannelsen havde haft, var det derfor med stor interesse, at den frste evaluering kunne lses i efterret 2008. Evalueringen viste blandt andet, at mange kommuner endnu ikke havde elever p uddannelsen, og at antallet af elever var omkring halvdelen af det forventede antal. Som forklaring p den forsinkede implementering angav kommunerne blandt andet den korte tid fra lovens vedtagelse til dens ikrafttrdelse og den manglende afklaring af konomien. Evalueringen satte ogs fokus p de unges forsrgelsesgrundlag, p klagesagerne og p informationsindsatsen. Man m forvente, at de nste rs evalueringer vil vise et andet billede af uddannelsen, nr den er kommet bedre i gang. DCH mener, man skal vre srlig opmrksom p antallet af klagesager og problemerne omkring de unges forsrgelsesgrundlag. Desuden mener DCH, at man br have fokus p, at stort set al undervisning foregr p de samme institutioner som giver specialundervisning til voksne, hvilket tyder p, at der ikke er sket en fornyelse af omrdet, som forventet med loven. Henvendelse til undervisningsministeren DCH rettede i 2008 henvendelse til Undervisningsministeriet for at gre opmrksom p nogle problemstillinger, som er med til at gre det svrere for personer med funktionsnedsttelse at deltage i folkeoplysende undervisning. Et af hovedproblemerne var, at den konomiske ramme var utilstrkkelig til at dkke behovet for for eksempel hjlpemidler, tolkebistand og befordring. Undervisningsministeriet kunne ikke umiddelbart lse problemet, men det lykkedes siden hen for satspuljepartierne at afstte en bevilling p satspuljen til handicapbetingede udgifter i relation til folkeoplysningsaktiviteter. Sektoromrde Velfrd Det Centrale Handicaprd (DCH) har i lbet af 2008 beskftiget sig med mange sager fra det velfrdsministerielle omrde. Karen Jespersen blev velfrdsminister i efterret 2007 og fik dermed ansvar for blandt andet hele det sociale omrde, og for DCH. Der var derfor meget at drfte, da ministeren var p besg i rdet i juni 2008. Ministeren gav p mdet en oversigt over en rkke hjaktuelle sager i ministeriet. Ministeren fortalte blandt andet om ministeriets arbejde med borgerstyret personlig assistance, merudgiftsydelsen, merudgifter og assistance i forbindelse med valghandlinger, dagtilbud og servicebetaling i botilbud. VISO Et af de emner, DCH har beskftiget sig med i 2008 og ogs drftet med ministeren, er VISO. Som et led i kommunalreformen blev VISO etableret som en national videns- og specialrdgivningsorganisation p social- og specialundervisningsomrdet. VISO skal blandt andet bist borgere og kommuner med rdgivning og udredning i de mest komplicerede og specialiserede enkeltsager. I begyndelsen af 2008 blev VISO' mde at fungere p skarpt kritiseret i bne breve fra henholdsvis Hjerneskadeforeningen og Foreningen af Danske Dvblinde. Hjerneskadeforeningen efterlyste blandt andet at kommunerne forpligtes til at bruge VISO's ekspertise, og at borgere fr ret til at klage over afslag p specialrdgivning fra VISO. Foreningen af Danske Dvblinde kritiserede VISO's indsats over for dvblinde, herunder at der kun blev bevilget specialrdgivning for et halvt r af gangen, selvom personer, der er dvblinde, har brug for specialrdgivning resten af livet. Socialudvalget havde den 9. januar 2008 velfrdsministeren i bent samrd for at drfte VISO og blandt andet f svar p, hvordan VISO fungerer for borgerne, hvordan midlerne er brugt og hvilke planer ministeren har for VISO i fremtiden. P samrdet fremlagde velfrdsministeren planer for en rkke ndringer i VISO's mde at arbejde p. Formlet med ndringerne er bl.a. at sikre mere direkte brug af ekspertisen fra VISO's faglige netvrk. De faglige ekspertnetvrk skal nu i hjere grad inddrages i visitationen af en borger og involveres i at kvalificere kommunerne til at blive bedre til at yde specialrdgivning. Det er ogs besluttet, at borgeren kan f rdgivning fra VISO's faglige ekspertnetvrk, s lnge der er brug for et kontinuerligt forlb om srlige problemstillinger. Velfrdsministeren har ivrksat en evaluering af VISO's frste funktionsperiode. Evalueringen forventes afsluttet primo 2009 og skal danne grundlag for at beslutte, om der skal ske ndringer i konstruktionen af VISO. Konsekvenser af strukturreformen Strukturreformens konsekvenser p handicapomrdet undersges i et femrigt forskningsprojekt p AKF. DCH flger projektet og blev i 2008 orienteret om projektets anden afrapportering. Hovedbudskabet fra rapporten er, at brugerne et r efter reformen har oplevet f eller ingen ndringer, som kan kobles til reformen. Det forklares med, at den sociale del af rammeaftalerne i vid udtrkning har ''fredet'' tilbuddene for strre ndringer i de frste r. En rkke af de ndringer, som brugerne oplever, er knyttet til forandringer i lederes og medarbejdernes arbejdsvilkr. Iflge rapporten er der tale om ndringer, som pvirker tilbuddets arbejdsform, organisering og struktur, mere end det pvirker brugernes hverdag. Botilbud og opgr med institutioner Igen i r var botilbud et centralt tema p DCH's mder. Den store opmrksomhed, DCH har haft p dette omrde igennem rene, er blevet yderligere forstrket af Strandvngetsagen og de sager, der fulgte i klvandet i 2007. For at bidrage til en proces, der kan tage hnd om de strukturelle forhold, der har indflydelse p levevilkrene i botilbud, lancerede DCH i 2008 ideen om at etablere en tnketank p botilbudsomrdet. Ved udgangen af 2008 kunne DCH med glde konstatere, at Trygfonden har bevilget midler til projektet, som dermed bliver en realitet. Der er tale om et omfattende og nyskabende initiativ, med det forml at revitalisere og genskabe entusiasmen i indsatsen p botilbudsomrdet. DCH's arbejde med tnketanken beskrives nrmere i temaartiklen om boligomrdet. Som led i opflgningen p de meget problematiske enkeltsager fra 2007 havde DCH inviteret Landsforeningen LEV's landsformand, Sytter Kristensen, til det frste mde i 2008. Sytter Kristensen var positiv over for DCH's ide om en tnketank og oplyste, at det er meget vigtigt for LEV, at der gribes hurtigt ind med de ndvendige tiltag, men det er lige s vigtigt, at det langsigtede perspektiv behandles med samme serisitet. LEV arbejder for at sikre hurtig og resolut indgriben fra den implicerede myndighedsindehaver, nr der kommer et skrkeksempel fra hverdagen i et botilbud. Derudover fokuserer LEV p, at der sker en justering af centrale og lokale politikker, love og regler, og endelig at udviklingen af omrdet lbende tages op til overvejelse. DCH blev prsenteret for de krav og anbefalinger, LEV har udpeget som opflgning p de mange sager. LEV mener, der er brug for en specialiseret gren p grunduddannelsen, pligt til efteruddannelse og obligatorisk supervision. LEV lgger vgt p, at personalet fr efteruddannelse i prrendearbejde og mulighed for at sttte beboernes egen beslutningstagen. Herudover mener LEV, der br vre selvstndige tilsynsorganisationer for driftstilsynet, og har ogs formuleret krav til kvalitetsstandarder, rekruttering af personale, faglig og administrativ ledelse samt fremme af netvrk for beboerne p botilbud. Et opgr med institutionstankegangen DCH's arbejde med boligomrdet har gennemgende vret prget af et opgr med den institutionstankegang, der desvrre stadig alt for ofte sniger sig ind p boligomrdet, nr det glder boliger for mennesker med funktionsnedsttelse. Afskaffelse af servicebetaling er et af de vigtige skridt i afviklingen af institutionstankegangen, som blev taget i 2008. DCH har mange gange kritiseret, at borgere med stort hjlpebehov, som bor i botilbud efter serviceloven, blev opkrvet servicebetaling for den srlige sttte, der gives i sdanne botilbud. Der har endvidere vret en retssag i Landsretten om servicebetalingens overensstemmelse med menneskerettighederne, hvor DCH's sagsmateriale har vret brugt. DCH har fulgt retssagen, som dog endte med, at Landsretten ikke underkendte Velfrdsministeriets ret til at opkrve servicebetaling. Alligevel fremlagde velfrdsministeren i 2008 et lovforslag om servicebetalingens ophvelse. Ved lovforslagets fremsttelse blev forslaget blandt andet begrundet i, at en afskaffelse af servicebetalingen vil understtte institutionsbegrebets ophvelse. Men der skal stadig mange ndringer til, fr institutionslivet i praksis er ophvet for mennesker i botilbud. Derfor var boligomrdet ogs udgangspunktet for en temadrftelse i DCH p rets sidste mde 2008. Temadrftelsen tog udgangspunkt i et analyseprojekt om visiterede boliger til mennesker med funktionsnedsttelse udarbejdet af Center for Ligebehandling af Handicappede i 2008. Analyseprojektet peger blandt andet p, at der er for f boliger, og at boligerne er placeret skvt i forhold til borgernes og kommunernes nsker og behov. P baggrund af projektet har DCH anbefalet velfrdsministeren at tage en rkke konkrete initiativer p omrdet. Initiativerne fremgr af temaartiklen om boliger. Rapporter om institutionstankegange Europa Kommissionen udkom i 2008 med en rapport "Deinstitutionalization and Community Living - costs and outcomes", som ogs har fokus p behovet for at afvikle institutioner. DCH blev orienteret om rapporten, hvis primre kritik er rettet mod de mange institutioner, der trods politiske bekendtgrelser om afinstitutionalisering stadig eksisterer bredt i Europa. Rapporten definerer en institution, som et boligkompleks med over 30 beboere, hvor mere end 80 % har en fysisk eller psykisk funktionsnedsttelse. Rapporten anbefaler, at de institutionelle botilbud helt afvikles sidelbende med, at der etableres omsorgsydelser i lokalsamfundet, hvor brugerne er bosat. Servicestyrelsens handicapenhed har udgivet kortlgningen ''Veje til reelt medborgerskab - en kortlgning af udviklingshmmedes vilkr for selvbestemmelse og brugerinddragelse.'' Den konkluderer indledningsvis, at institutionstankegangen ikke er afskaffet, men stadigvk har den betydning, at mange unge og voksne med udviklingshmning er begrnsede i muligheden for at udve den ret til selvbestemmelse, de formelt har. Unge og voksne med udviklingshmning har peget p tre omrder, inden for hvilke de mener, det er centralt at have mere brugerinddragelse. Omrderne er bolig, beskftigelse og kontaktpersoner. Iflge kortlgningen er brugerinddragelsen inden for disse omrder meget ofte indskrnket p grund af administrative, organisatoriske og/eller personalemssige tilsyn. Personkredsen for merudgiftsydelse DCH har i bde 2007 og 2008 haft fokus p praksis for dkning af ndvendige merudgifter som flge af en funktionsnedsttelse efter servicelovens 100. Emnet blev taget op i DCH p baggrund af nogle afgrelser fra Ankestyrelsen i perioden fra 2005 til 2007, hvor der blev lagt srlig vgt p, i hvilket omfang personerne var selvhjulpne i det daglige. Denne fortolkning har haft den betydning, at nogle mennesker med betydelige funktionsnedsttelser selv er kommet til at betale for de merudgifter, de har som flge af deres funktionsnedsttelse. Dette er ikke i overensstemmelse med kompensationsprincippet. DCH opfordrede derfor i 2007 velfrdsministeren til at tydeliggre personkredsen for merudgiftsydelsen i bekendtgrelsen, s personer med betydelige funktionsnedsttelser ikke selv skal betale for deres handicapkompensation. Ministeren svarede, at hun ville se nrmere p, om der var behov for en prcisering af personkredsen. Den 20. november 2008 vedtog Folketinget et lovforslag vedrrende merudgifter. Sammen med lovforslaget blev der fremlagt et forslag til en ny bekendtgrelse om merudgifter. Det fremgr af bemrkningerne til lovforslaget, at det nu forventes, at praksis for personkredsen for merudgiftsydelsen bringes i overensstemmelse med intentionerne med ydelsen og med kompensationsprincippet. Borgerstyret personlig assistance Da velfrdsministeren gstede DCH i 2008, fortalte ministeren ogs om et forslag til en ndring i serviceloven, hvor man ved at udbygge mulighederne for hjlperordninger vil give flere borgere med funktionsnedsttelse mulighed for at f borgerstyret personlig assistance. Forslaget indebrer, at tilskud til ansttelse af hjlpere for personer med funktionsnedsttelse fremover skal betegnes ''borgerstyret personlig assistance'', og at personer med funktionsnedsttelse fr mulighed for at overdrage arbejdsgiveransvaret til andre. Det hidtidige krav om aktivitetsniveau erstattes af en samlet vurdering af borgerens behov, og kommunalbestyrelsen fr mulighed for at tilbyde personer med mindre massivt hjlpebehov borgerstyret personlig assistance. Der er afsat satspuljemidler til forsg i forbindelse med lovforslagets gennemfrelse og forsg med hjlperordninger i vrigt. t forsg vedrrer en rdgivningsfunktion, hvor brugere af hjlperordningerne sikres den ndvendige og opdaterede viden om for eksempel ansttelsesregler, barselsfonde, forsikring mv. Der er ogs afsat satspuljemidler til at igangstte borgerstyrede foreninger, der skal bist brugerne med for eksempel at varetage arbejdsgiveransvaret. Endelig er der forsg med borgerstyret personlig assistance til personer, som ikke umiddelbart er omfattet af personkredsen for hjlperordningen. Det glder srligt personer, der ikke uden sttte vil kunne varetage funktionen som arbejdsleder for hjlperne. DCH har i sit hringssvar udtrykt glde over initiativet til at gre hjlperordningen mere fleksibel, sledes at flere kan benytte sig af den. DCH bemrker dog ogs, at det er beklageligt, at man har valgt ikke at inddrage brn med funktionsnedsttelse og deres familie i mlgruppen for ordningen. DCH har ogs gjort opmrksom p, at hvis hjlperordningerne skal fungere effektivt, er det afgrende, at der kan skaffes personale til at varetage hjlperfunktionerne. Det vil krve, at hjlpernes ln- og ansttelsesforhold er velordnede og sammenlignelige med lnog arbejdsvilkr for ansatte, der varetager tilsvarende arbejdsopgaver i andre funktioner. Ministeren oplyste hertil, at der var en aftale om at lade dette sprgsml indg i forhandlingerne om satspuljen for 2009. Ved udmntningen af satspuljen for 2009 blev der afsat midler til forbedring af ln- og ansttelsesvilkr for handicaphjlpere. Anbragte brns vilkr DCH flger en strre forlbsundersgelse, gennemfrt af SFI, om brn, der er eller har vret anbragt uden for hjemmet. Undersgelsen viser, at anbragte brn i hjere grad end deres jvnaldrende ikkeanbragte har langvarige sygdomme og funktionsnedsttelser. P baggrund af undersgelsens tema drftede DCH ogs den problemstilling, at forldre til brn med funktionsnedsttelse, der er anbragt uden for hjemmet, kan have svrt ved at f handicapkompensation i hjemmet, nr barnet noget af tiden bor p en dgninstitution. DCH har i 2005 skrevet til den davrende socialminister om denne problemstilling og vil nu overveje en anbefaling til velfrdsministeren om, at anbringelse af brn p grund af funktionsnedsttelse ikke skal vre omfattet af de nuvrende anbringelsesregler i serviceloven. Sekretariatet arbejder med forslaget, hvorefter sagen tages op igen. Kvalitetslft for dagtilbud Regeringen stillede i forbindelse med regeringsgrundlaget ("Nye ml" Fogh II) i udsigt, at der over en rrkke vil blive afsat to milliarder til et kvalitetslft p daginstitutionsomrdet - det vil sige til blandt andet vuggestuer, dagpleje, brnehaver, fritidshjem og klubtilbud. Undersgelser fra Center for Ligebehandling af Handicappede viser, at der ogs er behov for at se p kvaliteten i de srlige tilbud. DCH har derfor haft opmrksomheden rettet mod, om der ogs var fokus p kvaliteten i disse tilbud. Velfrdsministeren har i et svar ved en folketingsdrftelse understreget, at det kvalitetslft, som er en del af kvalitetsreformen, omfatter alle brnehaver og dagtilbud og alts ogs specialbrnehaver og specialdagtilbud. DCH besluttede derfor ikke at tage nogle jeblikkelige initiativer, men har bedt sekretariatet udarbejde et oplg, der p et senere mde kan danne grundlag for at drfte kvaliteten i srlige dagtilbud. P sit mde i DCH kunne velfrdsministeren endvidere fortlle, at ministeriet ser p, hvordan man kan samle alle dagtilbud for brn i en flles lovgivning. Planen er at beholde dagtilbudsloven, men at lade den glde for svel almindelige som srlige dagtilbud, s vidt det er muligt. Danske Regioners kvalitetsmodel DCH er blevet orienteret om, at Danske Regioner har udarbejdet en model for sikring og udvikling af kvaliteten i sociale tilbud. Der er tale om en overordnet model, som angiver, hvilke elementer der kan indg i en kvalitetsmodel for bestemte typer tilbud inden for det sociale omrde. Danske Regioner har samtidig udarbejdet et eksempel p, hvordan en sdan kvalitetsmodel kan se ud for regionale botilbud. Den overordnede model udgr en ramme for opbygning af en kvalitetsmodel p det sociale omrde og kan ved at blive fyldt ud med konkrete indholdsbeskrivelser udvikles til specifikke kvalitetsmodeller for forskellige former for tilbud p det sociale omrde. Med lanceringen inviterer Danske Regioner til samarbejde med Velfrdsministeriet, KL, SL og bruger- og prrendeorganisationer om udvikling af modellen. Modellen har tre overordnede perspektiver p kvaliteten; den faglige, den organisatoriske og den bruger- og prrendeoplevede kvalitet. DCH vil med interesse flge udviklingen. Deltagelse i valghandlinger Den 9. december 2008 vedtog Folketinget en ndring af valgloven, som fastsatte nye regler for assistance til personer med funktionsnedsttelse i forbindelse med valghandlingen. DCH har lnge kritiseret, at personer med funktionsnedsttelse, der har brug for assistance ved valghandlingen, ikke selv kunne vlge sin hjlper. FN's Handicapkonvention stiller krav om, at man selv skal have mulighed for at vlge sin hjlper, og konventionen blev derfor anledningen til, at velfrdsministeren fremsatte forslag om ndringer. Iflge den nye lov kan personer, som har brug for hjlp til valghandlingen, selv udpege en personlig hjlper, men der skal derudover medvirke en myndighedsperson. Den personligt udpegede hjlper og myndighedspersonen skal yde assistancen i forening, ogs ved den praktiske handling at stte kryds p stemmesedlen. Med de nye regler ophrer en tidligere srordning om, at man som blind selv kan bestemme, hvem der skal hjlpe med afstemningen uden medvirken af en myndighedsperson. DCH var meget positiv over for, at loven giver mulighed for assistance p grund af svel fysiske som psykiske funktionsnedsttelser, men mente ikke, loven sikrer stemmehemmeligheden. DCH gjorde opmrksom p, at andre nordiske lande, som Sverige og Finland, har regler, som sikrer stemmehemmelighed. Da lovforslaget var til behandling p DCH's septembermde 2008 blev det endvidere kritiseret for ikke at opfylde de kommende forpligtelser i FN's Handicapkonvention, efter hvilken Danmark blandt andet skal sikre, at stemmeprocedurer, afstemningsfaciliteter og valgmateriale er passende, tilgngelige og lette at forst og anvende. I anledning af et lovforslag om elektronisk stemmeafgivelse af brevstemme ved valg til menighedsrd har DCH henvendt sig til Folketingets Kirkeudvalg for at anbefale, at den elektroniske stemmeafgivning udfres p en mde, s ogs personer med funktionsnedsttelse har mulighed for at deltage. Folketingets Kirkeudvalg udbad sig en kommentar fra kirkeministeren, som forsikrede, at der vil vre stor opmrksomhed p problemstillingen. Kirkeministeriet ville inddrage IT- og Telestyrelsen for at sikre tilgngeligheden og ogs lade sprgsmlet om tilgngelighed for personer med funktionsnedsttelse indg i evalueringen af den elektroniske stemmeafgivning. DCH vil flge udviklingen. Sektorartikel Retsvsen P Det Centrale Handicaprds (DCH) septembermde i 2008, drftede DCH to sager om personer med funktionsnedsttelses deltagelse i retssager p hver sin side af loven. Den ene sag vedrrte muligheden for at fungere som lgdommer, nr man har en funktionsnedsttelse, den anden sag vedrrte forholdene for straffelovsovertrdere med psykisk udviklingshmning. Personer med funktionsnedsttelse som lgdommere Muligheden for at blive udpeget som lgdommer, hvis man har en funktionsnedsttelse, blev bragt op i DCH p baggrund af en konkret sag. stre Landsrets prsident ville ikke godkende en lgdommer med den begrundelse, at vedkommende var blind og derfor ikke kunne udfylde funktionen som lgdommer. En del af begrundelsen var, at en lgdommer iflge retsplejeloven skal kunne fungere i enhver sag. Det er derfor ikke muligt at sortere sagerne, s en blind lgdommer kun indgr i sager, hvor synet ikke er afgrende for at vurdere sagens beviser. DCH besluttede at opfordre justitsministeren til at ndre retsplejeloven, s det er muligt at udvlge bestemte sager til bestemte lgdommere. DCH mener ogs, domstolene br tvinges til i hjere grad at inddrage kompensationsmuligheder - bde tekniske og personlige - s eksempelvis en blind person har andre metoder end synet til at vurdere en persons trovrdighed. For at sdanne forslag skal have den nskede virkning, vurderede DCH, at det var ndvendigt med et grundigt forarbejde. Derfor er DCH's sekretariat blevet bedt om at undersge regler og praksis for udpegning af lgdommere. Formlet er at kunne give vejledning om, hvilken betydning forskellige funktionsnedsttelser kan have for lgdommerfunktionen, og angive, hvor i lovgivning og praksis, der skal gennemfres ndringer for at sikre, at personer med funktionsnedsttelse fr lige mulighed for at bidrage som lgdommer. Straffelovsovertrdere med psykisk udviklingshmning Personer med psykisk udviklingshmning, der begr og dmmes for kriminalitet, er en gruppe borgere, som DCH lnge har haft fokus p. I 2008 blev der taget nye initiativer i det samarbejde, som blev pbegyndt i 2007 mellem Landsforeningen LEV, Det landsdkkende Netvrk vedrrende domfldte udviklingshmmede (NDU), Socialpdagogernes Landsforbund og DCH. Der blev afholdt et to-dages-seminar, hvor nogle af de mest vidende praktikere p omrdet drftede mulige anbefalinger for indsatsen for straffelovsovertrdere med psykisk udviklingshmning. Resultatet af seminaret blev en rkke anbefalinger, som DCH sammen med de vrige samarbejdspartnere vil forsge at fremme. Anbefalingerne omhandler mange forskellige aspekter af indsatsen og er derfor ogs rettet mod flere forskellige interessenter, som har andel i opgaven. Anbefalingerne lyder blandt andet p ndring af lovgivning, udarbejdelse af autoriserede vejledninger over det samlede lovomrde, udvikling af pdagogiske metoder og udvikling af srlige botilbud samt bedre adgang til behandlingstilbud. Der anbefales ogs en udvikling af metoder til risikovurdering samt kulegravning af hele omrdet og forskning i specifikke problemstillinger, herunder betydningen af magtanvendelse i forhold til den pdagogiske indsats. DCH har besluttet, sammen med samarbejdspartnerne, at invitere de forskellige interessenter p omrdet til et mde for at drfte, hvordan interessenterne hver for sig kan bidrage til gennemfrelse af anbefalingerne. Sektorartikel Koordination og strategi Den koordinerende minister p handicapomrdet, velfrdsminister Karen Jespersen, besgte Det Centrale Handicaprd (DCH) i juni 2008. Der var mange emner, DCH gerne ville drfte med ministeren p det mde, og en stor del af besget handlede naturligt nok om indsatsen for mennesker med funktionsnedsttelse p det sociale omrde (se mere om dette i afsnittet om velfrd). Der blev dog ogs anledning til at tale om ministerens rolle som koordinerende p handicapomrdet, hvor Karen Jespersen fortalte, at hun overvejede at genindfre den tidligere tradition om en rlig redegrelse fra regeringen p handicapomrdet. FN's Handicapkonvention FN's konvention om rettigheder for personer med handicap forventes at blive ratificeret af Danmark i 2009. Under sit besg i DCH blev velfrdsministeren opfordret til at genoverveje sin udmelding om, at Danmark ikke vil tiltrde konventionens tillgsprotokol. Tillgsprotokollen giver den enkelte statsborger mulighed for at klage til FN-systemet over brud p konventionen i landet. Ved rsskiftet 2008/2009 har ministeren udtalt, at regeringen fortsat ikke nsker at tiltrde protokollen. Der er siden fremsat beslutningsforslag i Folketinget om tillgsprotokollen. DCH har lbende holdt sig orienteret om arbejdet med FN-konventionens oversttelse og udgivelse samt om planerne for ratificering. I 2008, hvor oversttelsen blev officiel, har Det Centrale Handicaprd udgivet konventionsteksten i pjeceform. Pjecen med konventionsteksten er sendt til alle kommunale handicaprd, handicaporganisationerne og andre handicappolitiske aktrer. Velfrdsministeriet har oplyst DCH om, at der vil blive udarbejdet en ls-let-udgave, som vil gre konventionen mere tilgngelig for personer med kognitive funktionsnedsttelser. Som forberedelse til at kunne ratificere konventionen efterspurgte Velfrdsministeriet i efterret 2008 DCH's, handicaporganisationernes og andres vurdering af, om der er brug for at ndre i dansk lovgivning for at leve op til kravene i konventionen. Det Centrale Handicaprd mener, at den vurdering bedst foretages af de enkelte ministerier. Samtidig har DCH tilkendegivet, at DCH gerne vil inddrages i den proces, der sttes i vrk, nr der skal udarbejdes en statusrapport til FN, ligesom DCH og Center for Ligebehandling af Handicappede forventer at indg med stor vgt i de opgaver, der indebrer, at rapportere til FN om implementeringen af konventionen i Danmark. Nyt EU-direktiv p vej I sommeren 2008 udsendte EU udkast til et nyt direktiv om forbud mod forskelsbehandling. Der har i mange r vret overvejelser om et sdant direktiv, men der har ikke vret enighed i EU om, hvorvidt direktivet skulle omfatte alle diskriminationsgrunde med det samme, eller man skulle begynde med et direktiv som kun omfattede. eksempelvis personer med funktionsnedsttelse. Det aktuelle forslag indeholder et bredt forbud, som omfatter alle de seks diskriminationsgrunde fra Amsterdamtraktatens artikel 13 og en rkke meget forskelligartede samfunds- og livssituationer, hvor der kan forekomme diskrimination. Som koordinerende ministerium p handicapomrdet, er det Velfrdsministeriet, der har ansvar for Danmarks bidrag til EU's arbejde med direktivet. I 2007 nedsatte regeringen et udvalg, som fik til opgave at undersge de konomiske, adminstrative og juridiske konsekvenser af at indfre et forbud mod diskrimination p grund af handicap. Da der var meget fokus i EU p at f forhandlingerne om direktivet afsluttet hurtigt, vurderede regeringen dog, at det ikke var hensigtsmssigt at fortstte udvalgsarbejdet samtidig med direktivarbejdet. I efterret 2008 besluttede regeringen derfor at stte arbejdet i antidiskriminationsudvalget i bero, indtil arbejdet med EU's nye direktiv er afsluttet. Det sociale tolkeprojekt I 2008 er der taget nye skridt i retning af at f en permanent ordning med social tolkning for dve og hrehmmede. Den permanente ordning vil vre afslutningen p en lang proces, hvor DCH har arbejdet for udviklingen og fulgt den tt. I 2000 blev der etableret en pulje til dkning af tolkeudgifter i forbindelse med sociale arrangementer. Puljen har igennem rene vist sig helt uundvrlig, og har i flere r ogs vist sig at vre for lille. I 2008 opstod pengemanglen allerede frst p ret, og Velfrdsministeriet reagerede ved at tilfre flere midler og tilpasse kriterierne for tolkebevillinger fra det sociale tolkeprojekt, s der kunne gives mest mulig tolkning gennem hele ret. Til DCH har Velfrdsministeriet oplyst, at der er nedsat et tvrministerielt udvalg, som skal se p, hvordan det sociale tolkeprojekt kan gres permanent p en mde, som sikrer, at mennesker med hrehandicap kun skal henvende sig t sted for at f tolk. Kommunale Handicaprd I forbindelse med etableringen af de obligatoriske kommunale handicaprd i 2006 planlagde Det Centrale Handicaprd en rkke initiativer for at hjlpe de kommunale rd i deres arbejde og fremme dialogen med de lokale rd. Et af initiativerne indebar, at formanden fra Esbjerg Handicaprd og nstformanden fra Odense Handicaprd kom for at fortlle om deres erfaringer med arbejdet i et kommunalt handicaprd p DCH's mde i september 2008. De to handicaprdsmedlemmer kommer fra handicaprd, som arbejder meget forskelligt, og besget var derfor bde informativt og illustrativt i forhold til bredden i de kommunale handicaprds arbejdsvilkr og -metoder. Et af rdets vrige tiltag for at sttte indsatsen i de kommunale rd er at afholde en rlig national konference for de kommunale handicaprd og andre handicappolitisk interesserede. I 2008 havde konferencen blandt andet fokus p de forskellige rollers betydning for samarbejdet og p FN's Handicapkonvention. DCH flger endvidere de kommunale rds arbejde via undersgelser gennemfrt af Center for Ligebehandling af Handicappede. I 2008 udarbejdede centret blandt andet en gennemgang af rsrapporter fra kommunale handicaprd. Ny undersgelse af levevilkr SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfrd afsluttede i 2008 en bred undersgelse om muligheden for at deltage i samfundet, nr man har et handicap. Undersgelsen er en opflgning p en lignende undersgelse fra 1996. Da DCH havde besg af undersgelsens hovedforfatter, seniorforsker Steen Bengtsson, kunne han oplyse, at handicap ofte erhverves senere i livet, kun for 11 % af de voksne med handicap er det medfdt. Helt generelt viser undersgelsen, at handicap relateret til intellektet generelt opleves mest belastende, men der er ogs store belastninger for personer med handicap relateret til gangfunktion og adfrd. Undersgelsen indeholder resultater om s forskellige forhold som personlig hjlp, boligforhold, transportmuligheder, uddannelse, socialt liv og familieforhold, medlemskab af handicaporganisation samt oplevelse af lykke og meningsfuldhed i livet. Steen Bengtssons konklusion var, at det at have et handicap begrnser brugen af boligen, begrnser mobiliteten og muligheder for at deltage i samfundets forskellige aspekter, herunder i helt nre sociale forhold. Dertil kommer at tilstedevrelsen af handicap begrnser menneskers oplevelse af meningsfuldhed og lykke. Ud over disse meget generelle fllestrk er det en vigtig pointe, at der er meget stor forskel p, hvilke konsekvenser forskellige former for funktionsnedsttelser har. Nordiske love mod forskelsbehandling 1. januar 2009 fik bde Norge og Sverige ny lovgivning om forbud mod forskelsbehandling. DCH har haft begge love til orientering i lbet af 2008. Den svenske lov er mest af alt en samling af eksisterende regler, men ogs en ensretning, som sikrer, at forskelsbehandling vurderes ens, uanset hvilken diskriminationsgrund der er i spil. I Norge er der tale om en helt ny lov, som er resultatet af et meget langt forarbejde. DCH har i en rrkke lbende fulgt med i de norske initiativer p dette omrde. I 2005 havde DCH blandt andet besg af en reprsentant fra de norske handicaporganisationer, som havde vret centralt placeret i det udvalg, der formulerede det oprindelige forslag til en ny lov mod forskelsbehandling p grund af funktionsnedsttelse. Loven er meget omfattende og har et betydeligt fokus p fysisk tilgngelighed. Forskning i samfundsforhold og handicap I 2006 besluttede DCH at gre en ny indsats for at fremme forskning p handicapomrdet. Der blev indledt et samarbejde med Danske Handicaporganisationer og handicapforskernetvrket NNDR.dk. I dette forum blev der planlagt et seminar, der skulle afholdes i maj 2008, hvor ambitionen var at samle forskere, beslutningstagere, handicaporganisationer og andre interessenter. Seminaret skulle munde ud i en drftelse af, hvordan man kunne sammenstte et forskningsprogram for den samfundsvidenskabelige og humanistiske forskning p handicapomrdet. Seminaret mtte desvrre aflyses p grund af for f tilmeldinger. DCH er derfor p udkig efter andre muligheder for at f gennemfrt initiativer, som kan styrke forskning p handicapomrdet. P DCH's sidste mde i 2008 blev det besluttet at arbejde for, at der etableres et omfattende og lngerevarende forskningsprogram inden for handicapomrdet, evt. med sttte fra private fonde. DCH arbejder, som nvnt i forordet til denne beretning, med ideer om et program, som omfatter etablering af et professorat, der kan vre omdrejningspunkt for et nyt forskningsmilj for samfundsforskning p handicapomrdet. Der er tale om et langsigtet projekt, som vil have betydning for DCH's opgaver i de kommende r. Fra vores egen verden Det Centrale Handicaprd holder fire mder rligt, som falder i henholdsvis marts, juni, september og december. Mderne i marts, juni og december er af ca. tre en halv times varighed og mdet i september er et heldagsmde af ca. seks timers varighed. Mderne bestr af en rkke orienterings- og drftelsespunkter, hvor DCH's medlemmer henholdsvis orienteres om og drfter forskellige handicappolitiske emner, nyheder og begivenheder. Drftelsespunkterne ender ofte med en beslutning om, at DCH skal reagere p en bestemt sag, for eksempel ved at skrive et brev eller p anden mde kontakte den ansvarlige p omrdet. Flere af rets mder indeholder desuden en temadrftelse, hvor et strre emne bliver gennemget og drftet grundigt. Dagsorden til mderne og fremstillingen af orienterings- og drftelsespunkter bliver lavet af DCH's sekretariat, Center for Ligebehandling af Handicappede. Dagsorden og beslutninger fra de enkelte mder kan ses p www.dch.dk. Ministerbesg og andre gster Det Centrale Handicaprd havde i 2008 besg af flgende ministre: Velfrdsminister Karen Jespersen (juni). Derudover har Det Centrale Handicaprd i 2008 haft besg af: o Sytter Kristensen, landsformand for Landsforeningen LEV (marts) o Steen Bengtsson, seniorforsker ved SFI (juni) o Bent Greve, professor ved Roskilde Universitet, Carl Henning Mller formand for Esbjerg Handicaprd og Anna Rytter, nstformand for Odense Handicaprd (september) o Niels Egelund, professor i specialpdagogik ved Danmarks Pdagogiske Universitet (december) Temadrftelser o Rehabilitering (marts) o Kommunale handicaprd (september) o Boliger til mennesker med funktionsnedsttelse (december) Konferencer Den 9. juni 2008 inviterede Det Centrale Handicaprd til national konference for de kommunale handicaprd og andre handicappolitisk interesserede. Konferencens overordnede tema var: At stte borgere med handicap p den kommunalpolitiske dagsorden. P konferencen blev der i plenum sat fokus p, hvordan man strmliner sin kommunale praksis, s de ting, der har srlig betydning for borgere med funktionsnedsttelse, tnkes med ind i processen p rette tid og sted. Derudover var de forskellige roller i handicaprdet p programmet, hvor Forumteatergruppen Teaterspektrum gennemspillede nogle karikerede samarbejdessituationer fra et handicaprd, der lagde op til dialog med konferencens deltagere. Som noget helt nyt var der mulighed for at f synstolket Teaterspektrums optrden. Konferencen bd ogs p workshops, hvor der var mulighed for at vlge mellem en rkke vigtige handicappolitiske problemfelter. Konferencen sluttede af med at stille skarpt p det nyeste handicappolitiske vrktj, FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, og give et bud p, hvordan konventionen kan bruges i det kommunale handicappolitiske arbejde. Seminarer Det Centrale Handicaprd arrangerede i samarbejde med Landsforeningen LEV, Det landsdkkende Netvrk vedrrende domfldte udviklingshmmede (NDU), Socialpdagogernes Landsforbund (SL) en konference den 7. november 2007 om indsatsen for domfldte udviklingshmmede i Danmark set i lyset af indsatsen i Norge og Sverige. Formlet med konferencen var at stte nyt fokus p de mange pointer, der blev dokumenteret tilbage i 2003, herunder de srlige udfordringer med at sikre sammenhng mellem de sociale og strafferetlige regler og srlige udfordringer i forhold til at en ny mlgruppe for indsatsen. Som en opflgning p konferencen inviterede DCH, LEV, NDU og SL et mindre ekspertpanel af centrale videnshavere og interessenter til i samarbejde at finde frem til nogle mere prcise lsningsforslag, der kunne videregives til de rette myndigheder. Dette arbejdsseminar fandt sted den 3.-4. juni 2008. Publikationer udgivet i 2008 DCH's publikationer udleveres gratis ved henvendelse til DCH. Samtlige publikationer findes p DCH's hjemmeside, og de kan desuden bestilles p diskette og i Daisy-udgave. Flgende publikationerne er udgivet i 2008: Fleksjob Pjecen om fleksjob er udarbejdet i samarbejde med Beskftigelsesministeriet. I oktober 2008 udkom 18. udgave i et oplag p 10.000 eksemplarer. Det samlede oplag af pjecen er nu 670.000. Ud over reglerne om fleksjob til ansatte og selvstndige erhvervsdrivende giver pjecen et overblik over de vrige bestemmelser, der kan vre nyttige at kende, nr man ansttes i et fleksjob eller modtager tilskud til at fastholde beskftigelsen i egen virksomhed. FN's Konvention om rettigheder for personer med handicap I november 2008 valgte Det Centrale Handicaprd at udgive den danske oversttelse i en trykt udgave i et oplag p 5.000 eksemplarer. Beretning Iflge forretningsordenen for Det Centrale Handicaprd skal sekretariatet efter DCH's direktiv udarbejde en beretning om rdets virksomhed hvert r. Beretningen sendes til velfrdsministeren og offentliggres efter aftale med Velfrdsministeriet. Beretningen for 2007 udkom i 1.500 eksemplarer. Nyhedsbreve Center for Ligebehandling af Handicappedes nyhedsbrev ''Lighedstegn'', der siden 2001 har vret talerr for DCH, udkommer i forlngelse af DCH's mder med de seneste nyheder og beslutninger. Lighedstegns oplag er 2.000. I forbindelse med DCH's nationale konference for de kommunale handicaprd valgte Center for Ligebehandling af Handicappede at udgive et temanummer af Lighedstegn. Temanummeret satte fokus p de kommunale handicappolitikker ved at interviewe tre kommuner om deres arbejde med at udforme en kommunal handicappolitik, processen bag og inddragelsen af kommunens borgere. DCH's sekretariat og sekretariatsbetjeningen DCH har siden september 2000 haft elektronisk dokumenthndtering. Materiale til medlemmer og srligt sagkyndige distribueres elektronisk. Det udsendte materiale bestr af indkaldelser og dagsordener, mdematerialer med dagsordenspunkter i form af sagsfremstillinger, bilag til dagsordenspunkter, bilag, der udsendes mellem mderne (rapporter, notater, hringssvar og rdskorrespondance), samt referater af rdsmderne. Nr referatet fra rdsmderne foreligger, bliver det offentliggjort p www.dch.dk sammen med det materiale, der i vrigt er udsendt til DCH. De fleste bilag er offentligt tilgngelige. Dog kan der vre ophavsretsregler, som gr, at visse bilag ikke m stilles til rdighed for offentligheden. Ligeledes kan enkelte bilag vre begrnset til brug for medlemmer og srligt sagkyndige. Hringssvar DCH's hringssvar p lovforslag fra Folketinget kan lses p DCH's hjemmeside www.dch.dk i oversigten over udsendte bilag. Nyt handicaprd Iflge bekendtgrelse nr. 1382 af 12. december 2006 om et Centralt Handicaprd virker DCH for en firerig periode fra 1. juli i ret efter kommunevalget, dog sledes at medlemmerne fungerer, indtil nyt medlem udpeges. Som flge heraf blev DCH i 2006 konstitueret med ny sammenstning for perioden 1. januar 2007 til 30. juni 2010. Formanden og de 14 medlemmer udpeges af velfrdsministeren. Medlemmerne indstilles af deres respektive organisationer, ministerier og kommuner. Se DCH's medlemmer ved udgangen af 2008 nedenfor. DCH's medlemmer 2008 Formand Fhv. sundhedsminister Ester Larsen Nstformand Formand for Danske Handicaporganisationer: Stig Langvad Medlemmer 2008 Indstillet af Danske Handicaporganisationer: PTU: Holger Kallehauge Landsforeningen Sind: Finn Graa Jakobsen Hjerneskadeforeningen: Niels-Anton Svendsen Danske Dves Landsforbund: Anne Vikkels Dansk Blindesamfund: Helle Kaas Schmidt Dansk Epilepsiforening: Berit Andersen Indstillet af Danske Regioner: Sren Eriksen Indstillet af Kommunernes Landsforening: Birthe Andersen Indstillet af Beskftigelsesministeriet: vakant Indstillet af Velfrdsministeriet: Birgitte Olesen Indstillet af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse: Katrine Schjnning Indstillet af Undervisningsministeriet: Finn Christensen Indstillet af Transport- og Energiministeriet: Casper Andersen Srligt sagkyndige Bolig- og Byggeforhold: Katrine Krone, Erhvervs- og Byggestyrelsen Kultur: Rosa Cedermark, Kulturministeriet Information og Kommunikation: Peter Gylden Houmann, IT- og Telestyrelsen Sekretariat Sekretariatsfunktionen varetages af Center for Ligebehandling af Handicappede Sekretariatschef: Mogens Wiederholt Sekretariatskoordinator: Ane Esbensen Sekretariatsmedarbejder: Helle Winnie Johansen Listen omfatter de medlemmer, som var tilknyttet DCH pr. 31.12.2008. Bekendtgrelse om et Centralt Handicaprd Socialministeriets bekendtgrelse nr. 1382 af 12. december 2006 om retssikkerhed og administration p det sociale omrde, kapitel 11: 52. Socialministeren nedstter et Centralt Handicaprd, der rdgiver i handicapsprgsml. 53. Rdet bestr af 1 formand og 14 medlemmer, der udpeges af socialministeren. 7 medlemmer udpeges efter indstilling fra De Samvirkende Invalideorganisationer, 1 medlem efter indstilling fra KL, 1 medlem efter indstilling fra regionerne i forening, 1 medlem efter indstilling fra Undervisningsministeriet, 1 medlem efter indstilling fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 1 medlem efter indstilling fra Beskftigelsesministeriet, 1 medlem efter indstilling fra Transport-og Energiministeriet og 1 medlem udpeget af Socialministeriet. Stk. 2. Socialministeren kan herudover udpege personlige medlemmer af Rdet. Stk. 3. Til sttte for Handicaprdets arbejde udpeger socialministeren endvidere srligt sagkyndige med sagkundskab vedrrende boligforhold, byggeforhold, kultur, familieforhold samt information og kommunikation. Stk. 4. Handicaprdet virker for en 4-rig periode fra 1. juli i ret efter kommunalvalget, dog sledes, at medlemmerne fungerer, indtil nyt medlem udpeges. 54. Det phviler Handicaprdet at flge og vurdere vilkrene i samfundet for personer med handicap, herunder p det forebyggende omrde. Det Centrale Handicaprd kan inddrage erfaringer fra arbejdet i de kommunale handicaprd i dets arbejde. 55. Folketinget og ministrene kan rdfre sig med Handicaprdet i alle anliggender af generel karakter, der har betydning for vilkrene i samfundet for personer med handicap. Stk. 2. Med henblik p at sikre, at rimelige hensyn til personer med handicap tilgodeses i samfundets planlgning, kan centrale offentlige myndigheder rdfre sig med Handicaprdet i anliggender, der berrer levevilkrene for personer med handicap. Stk. 3. Handicaprdet kan selv tage initiativ og fremstte forslag til ndringer p de nvnte omrder. 56. Socialministeren faststter Rdets forretningsorden. Center for Ligebehandling af Handicappede stiller i henhold til dets vedtgter den forndne sekretariatsmssige bistand til rdighed for Rdet.