rsberetning 1998 Overskrift niveau 1: Forord P forsiden af dette rs beretning har vi fet lov til at bringe Terje Ross Kolbys usdvanlige billede "Monark". Ved frste jekast et helt klassisk portrt af enevoldsherskeren: Magtfuld, imposant og refrygtindgydende. Men ved nrmere eftersyn viser billedet sig at vre noget ganske andet: En mongol i skidragt blot ifrt enevoldsherskerens traditionelle magtpositur. Billedet stter sprgsmlstegn ved vores vante mde at se verden p. Vores forblindelse af fremtrden og altings overfladiskhed, samtidig med at der ogs er en ironisk kommentar til den verden til forskel, der stadig er mellem handicappede og ikke-handicappede. Billedet stiller det provokerende sprgsml, om der bag vores korrekte fremtrden gemmer sig en anden sandhed, en anden holdning, som vi mske ikke s gerne skilter med. P sin egen skve mde bliver billedet derfor en kommentar til diskussionen om vores syn p mennesker med handicap. Ptager vi os en pnhedens overflade, som mske alligevel ikke stikker s voldsomt dybt? I hvert fald er det ogs en del af dagens Danmark, at handicappede p indkb i butikker skal mdes med bemrkninger som: "Skal vi nu ogs se p den slags her!", og at husejere pstr, at huspriserne falder, hvis der flytter et bofllesskab af udviklingshmmede ind i naboejendommen. Derfor er der stadig behov for at forske i og pvirke holdninger. Vi har stort behov for viden om holdninger og den enkelte danskers grundlggende syn p mennesker med handicap. En handicappolitik, der - som den danske - har oplysning og holdningspvirkning som nglebegreber, har brug for eksakt viden om synet p handicappede. Hvordan tilrettelgges informationskampagner om handicappedes adgang til f.eks. uddannelse og arbejde, hvis vi alene bygger vores information p en intuitiv fornemmelse af, hvad studiekammerater, kollegaer og arbejdsgivere lader sig styre af? Der findes kun meget lidt eksakt viden p dette omrde i Danmark. Og en netop gennemfrt undersgelse fra Socialforskningsinstituttet viser, at det samme glder lande som Norge, Sverige og England. Der er alts heller ikke megen hjlp at hente i vores nabolande. Det Centrale Handicaprd ser derfor gerne, at der sttes forskning i gang omkring holdninger til handicappede, ligesom Rdet generelt gerne ser forskningsindsatsen p handicapomrdet styrket betydeligt inden for alle sektorer. Det er sledes med store forventninger, Rdet ser frem til resultaterne af Socialministeriets netop ivrksatte initiativ om kompetenceopbygning p handicapomrdet gennem en styrkelse af Socialforskningsinstituttets handicapforskning. Handicapomrdet har brug for et bredere og bedre dokumenteret vidensfundament, hvis vi fortsat skal udvikle handicappolitikken. Overskrift niveau 1: Antidiskriminationslovgivning og den nye EU-traktat Handicappolitikken indgr i den demokratiske proces som del af en interessepolitisk kamp mellem mange forskellige helt legitime samfundsinteresser. Selv i et relativt rigt samfund som det danske er behovene for og eftersprgslen efter offentlige ydelser strre, end ressourcerne kan efterkomme. Der vil derfor til enhver tid skulle trffes valg og foretages prioriteringer. Handicaporganisationernes og Det Centrale Handicaprds opgave er bl.a. gennem information, argumentation og dokumentation at arbejde for en fordelagtig eller i det mindste retfrdig samfundsmssig prioritering til fordel for handicappede menneskers ligestilling. Derfor opstr der naturligt og lbende en diskussion om, hvordan og med hvilke midler den opgave varetages bedst muligt og mest effektivt. Overskrift niveau 2: Dialog fremmer forstelsen I stor enighed mellem brugerorganisationer og myndigheder har dansk handicappolitik gennem en lang rrkke udviklet en strk strategi for fornyelse og fremskridt gennem dialog og samarbejde brugerorganisationer og myndigheder imellem. Udgangspunktet har vret, at bredt funderede lsninger skabt i konsensus mellem myndigheder og brugere giver de mindst konjunkturflsomme lsninger. Som samfundsmssig minoritet er handicappede til enhver tid afhngig af flertallets politiske vilje og viljen til ogs at lade fllesskabet inkludere mennesker med handicap. Handicappede er p godt og ondt afhngige af at kunne skabe alliancer og samarbejde om og forstelse for de srlige behov, handicappede har. Denne dialogiske model l til grund for etableringen af Det Centrale Handicaprd i 1980 og den paritetiske sammenstning af Rdet, s handicaporganisationer og myndigheder er reprsenteret i Rdet med samme antal medlemmer. Og det var den grundtanke, der l bag, da Det Centrale Handicaprd i 1993 tog initiativ til folketingsbeslutningen om ligestilling mellem handicappede og ikke-handicappede og den samtidige etablering af Center for Ligebehandling af Handicappede. Centret blev netop ikke etableret som en myndighedsinstitution med myndighedsbefjelser, men som et informations- og dokumentationscenter med det forml at styrke det faktuelle grundlag for dialogen mellem brugere og myndigheder. Det Centrale Handicaprd har gentagne gange bekrftet denne holdning, senest i forbindelse med diskussionen om udformningen af EU's nye "grundlov" Amsterdamtraktaten. Overskrift niveau 2: Kritisk over for Amsterdamtraktatens antidiskriminationsbestemmelse Rdet gav i den forbindelse udtryk for, at man hellere s EU-systemet udbygget med nogle relevante politiske instrumenter til fremme af handicappedes ligestilling, frem for et juridisk instrument i form af et diskriminationsforbud i traktaten. Rdet foreslog derfor, at EU's regeringschefer skulle vedtage en politisk bindende tilslutning til princippet om ligebehandling mellem handicappede og ikke-handicappede, samtidig med at man forpligtede sig til at nedstte et paritetisk sammensat Europisk Handicaprd, bestende af reprsentanter for de europiske handicaporganisationer og hjtstende reprsentanter for de enkelte direktorater i Kommissionen. Med den model understregede Rdet, at vi ikke nskede en srlig EU-handicappolitik, men nskede sektoransvarlighedsprincippet integreret i den samlede europiske beslutningsproces. Ved at inddrage de relevante direktorater i en formaliseret dialog med brugerorganisationerne vil man opn at f et handicapperspektiv p alle den Europiske Union's politikomrder, uanset om det handler om indremarkedsdirektiver, standardisering, EU's bistandspolitik eller arbejdsmarkeds- og socialpolitiken etc. Som bekendt gik det ikke sdan. Amsterdamtraktaten blev vedtaget af regeringscheferne med tilfjelse af en ny artikel 13, hvorefter Ministerrdet efter indstilling fra Kommissionen og efter hring af Parlamentet kan trffe foranstaltninger til at bekmpe forskelsbehandling p grund af kn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Vi m konstatere, at den danske model i stigende grad er kommet i modstning til en accelererende europisk tendens til retsliggrelse af handicappolitikken. Flere og flere lande indfrer antidiskriminationsbestemmelser p forskellige niveauer i den nationale lovgivning. Den enkelte handicappede borger gives et retsligt instrument til at hndhve sine egne individuelle rettigheder. Denne tendens er ogs slet igennem p europisk niveau. En rkke regeringer, men ikke mindst Kommissionen og de europiske handicaporganisationer har presset p for at f "menneskerettighedsaspektet" ind i EU's "vedtgt". Hvad enten vi er begejstrede eller ej, s er den realpolitiske virkelighed den, at vi - om man s m sige - har fet diskriminationslovgivning ind i dansk handicappolitik ad bagdren. Artikel 13 er en skaldt bemyndigelsesbestemmelse, som ikke har umiddelbar retsvirkning i de enkelte medlemslande. Men med artikel 13 fr Kommissionen bemyndigelse til at kunne tage initiativer, som kan forhindre og forebygge diskrimination af bl.a. handicappede i de enkelte lande. Samtidig er der indfjet den vsentlige begrnsning i anvendelsen af artikel 13, at det krver enstemmighed mellem landene. Et land kan med andre ord i princippet blokere for, at der trffes beslutninger efter artikel 13. Overskrift niveau 2: Ikke-diskriminationsdirektiver p vej Artikel 13 har sledes ganske vist ikke i sig selv umiddelbare konsekvenser for dansk handicappolitik, men det er den almindelige antagelse, at Kommissionen meget hurtigt efter den endelige ratifikation af Amsterdamtraktaten vil benytte sig af sin nye initiativret. Det er sledes forventningen, at Kommissionen allerede i maj 1999 vil fremstte to direktivforslag med udgangspunkt i artikel 13. Et generelt, skaldt vertikalt direktiv om forbud mod forskelsbehandling p grund af race - og et horisontalt direktiv, som vil forbyde diskrimination p arbejdsmarkedet mod alle de grupper, som er omfattet af artikel 13 - herunder ogs handicappede. Det Centrale Handicaprd vil derfor efter alt at dmme i 1999 komme i en situation, hvor Rdets principielle holdning til antidiskriminationslovgivning vil blive stillet over for et politisk fait accompli i form af et arbejdsmarkedsdirektiv, som vil have ganske bred opbakning fra et stort flertal af EU's regeringer og massiv opbakning fra de europiske handicaporganisationer. Selv om direktivet i skrivende stund endnu ikke er fremsat, s er det - bl.a. med udgangspunkt i tilsvarende engelsk og svensk antidiskriminationslovgivning p arbejdsmarkedet - forudsigeligt, at i hvert fald nogle af flgende problemstillinger vil blive centrale diskussionstemaer, nr de politiske drftelser pbegyndes: Overskrift niveau 3: Hvem er handicappet? Hvem er handicappet og dermed omfattet af direktivet? Der findes ikke nogen flles europisk definition p begrebet handicap. De enkelte lande i EU har i vidt omfang forskellige definitioner, i det omfang der overhovedet findes en officiel definition. I nogle lande omfatter handicap drlig ryg, i andre fedme og i andre igen parfumeallergi, for nu at nvne nogle omrder, der ikke i Danmark har vret opfattet som handicap. I Danmark har vi ikke n bestemt officiel definition. I WHO's klassifikation af lidelser, funktionsnedsttelser og handicap (ICIDH) og i FN's Standardregler findes der generelt accepterede definitioner, men selv i forhold til disse definitioner er det tvivlsomt, om de vil vre tilstrkkeligt entydige til at vre operative i lovgivningssammenhng. Derfor er en sandsynlig lsning, at der vlges en relativt ben definition p handicapbegrebet, som det s overlades til EF-domstolen at fastlgge en praksis oven p. Overskrift niveau 3: Hvad er arbejde? Ud over at definere, hvem der er handicappet, s m et kommende direktiv om diskrimination p arbejdsmarkedet ndvendigvis ogs tage stilling til, hvad arbejde er - og dermed hvor direktivet glder. Set ud fra en dansk synsvinkel, s er det sprgsml af srlig interesse: Er fleksjob arbejde i direktivets forstand? Er sknejob med lntilskud, er revalidering, er beskyttede vrksteder arbejde? Effekten i Danmark af et kommende direktiv vil ikke mindst afhnge af, om et eller flere af disse omrder vil blive betragtet som omfattet af direktivet. Overskrift niveau 3: Hvad er diskrimination? Det store og altafgrende sprgsml bliver formentlig, hvor vidtrkkende og omfattende definitionen p diskriminationsbegrebet bliver. Der er nppe tvivl om, at et direktiv vil omfatte svel direkte som indirekte diskrimination - det gr al anden moderne antidiskriminationslovgivning i dag. Direkte diskrimination forsts som den bevidste og forstlige forskelsbehandling af det lige, dvs. situationer, hvor en arbejdsgiver f.eks. ngter at anstte en handicappet ansger med henvisning til personens handicap. Mens indirekte diskrimination forsts som generelle bestemmelser eller regler, som indirekte frer til forskelsbehandling af bestemte grupper. Det kan f.eks. vre en generel regel om, at alle medarbejdere skal vre mindst 1,80 m hje. Denne skelnen mellem direkte og indirekte diskrimination kendes i dag ved alle de skaldte "klassiske" diskriminationsgrunde: Race, kn, religion og etnisk oprindelse. Men i forhold til "nye" diskriminationsgrunde som handicap (og alder) vil der rejse sig en rkke specielle problemstillinger: I hvilket omfang findes der f.eks. objektive grunde til at diskriminere mod handicappede - grunde som ville vre rimelige at godtage? De fleste vil formentlig acceptere, at en blind afvises til et job som buschauffr, men hvor gr grnsen? Vil et stort sygefravr, som flger af handicappet, blive betragtet som en objektivt acceptabel begrundelse? I dag betragtes sygefravr som legitim afskedigelsesgrund i Danmark. Og endelig - hvor langt rkker kompensationsprincippet? Dvs. i hvilket omfang skal der ydes sttte til kompensation, fr man ikke lngere vil kunne tale om diskrimination? Det vil givetvis blive opfattet som diskrimination, hvis en arbejdsgiver ngter ansttelse af en krestolsbruger med henvisning til, at der p virksomheden findes to drtrin, som er for hje. Men hvor gr grnsen? Vil der blive fastsat en konomisk grnse for, hvor stor en konomisk udgift, man kan plgge arbejdsgiveren? Og vil gldende dansk lovgivning og aftaler falde inden for eller uden for grnsen? Overskrift niveau 3: Konkurrenceforvridning landene imellem Ud over de definitoriske problemer, som kompensationsprincippet vil rejse, s m det formodes, at netop kompensationsprincippet ogs p anden vis vil komme til at spille en helt central og meget vidtgende rolle i diskussionen - nemlig i forhold til finansieringen af kompensationen. I Danmark er det et helt grundfstet og altafgrende princip, at kompensationen er gratis for brugeren og nsten altid finansieres af det offentlige. Sdan er det langt fra i alle andre medlemslande. Her vil det tvrtimod vre reglen, at udgifterne til kompensation phviler arbejdsgiveren. Diskussionen om kompensationsprincippet indeholder derfor kimen til en overordentligt principiel diskussion om forskellige mder at finansiere velfrdsydelser p. Erhvervslivet i de lande, hvor kompensationsydelser traditionelt finansieres af arbejdsgiveren, vil givetvis hvde, at de er ofre for konkurrenceforvridning i forhold til de landes erhvervsliv, hvor kompensationen finansieres med offentlige midler. Overskrift niveau 3: Omvendt eller delt bevisfrelse Det m ogs forudses, at et kommende direktiv m tage stilling til det meget centrale sprgsml om, hvem der har bevisbyrden i diskriminationssager. I dansk retspraksis er det den altovervejende regel, at den forurettede skal bevise, at der er sket en krnkelse. Med EU's ligestillingsdirektiver mellem mnd og kvinder er der imidlertid skabt en prcedens for, at der kan opereres med delt bevisbyrde. Det indebrer, at den forurettede blot skal sandsynliggre, at der er sket en krnkelse. Kan dt sandsynliggres, s phviler det den, der har krnket, at bevise at der ikke er tale om diskrimination. Overskrift niveau 3: Klageadgang og sanktioner Endelig vil et direktiv naturligt blive fulgt af et krav om, at medlemslandene skal sikre, at direktivet kan hndhves. Dvs. at der vil vre krav om, at der skal etableres en eller anden form for klage- og sanktionssystem. Det er nppe sandsynligt, at direktivet i detaljer vil beskrive et klage- og sanktionssystem. Det vil formentlig blive op til de enkelte lande selv at skabe de forndne organisatoriske rammer herfor. Der vil derfor nok heller ikke vre nogen hindring for, at vi i overensstemmelse med dansk tradition kan opbygge et administrativt klagesystem. Det vil nppe blive et krav, at man skal g via domstolene. Det Centrale Handicaprd har tidligere over for justitsministeren givet udtryk for, at Rdet for s vidt angr handicappede ikke nsker et flles klageorgan, som skal behandle klagesager med baggrund i alle mulige diskriminationsrsager. Rdet har principielt vret betnkelig ved den individualiseringstendens, som ligger i, at det overlades til den enkelte at kmpe sin private sag p et omrde, som klart er et samfundsanliggende. Men Rdets begrundelse har ligeledes vret, at et klageorgan p handicapomrdet m besidde en betydelig kompetence specielt om handicappede, hvis et klageorgan skal give mening. Der er vsensforskel p handicapomrdet og de "klassiske" diskriminationsgrunde. Et begreb som kompensationsprincippet kendes sledes kun fra handicapomrdet, fordi det naturligvis ikke giver mening i forhold til f.eks. race eller kn. Overskrift niveau 2: Nye udfordringer til dansk handicappolitik Der har gennem de seneste r vret frt en spndende og intensiv diskussion om strategier i dansk handicappolitik. Med udsigten til, at EU vil spille ud med et direktiv p et s centralt omrde som arbejdsmarkedet, s fr den diskussion en ny dimension. Der er nppe tvivl om, at EU-sager vil komme til at st lige s hjt p Rdets dagsorden i 1999, som tilfldet var i 1998. Overskrift niveau 1: Handicappolitikken til debat i Folketingssalen Da Folketinget i 1993 vedtog Folketingsbeslutningen om ligestilling og ligebehandling af handicappede med andre borgere, var det Rdets nske og forventning, at den redegrelse, socialministeren en gang om ret skulle give til Folketinget om udviklingen i ligestillingen mellem handicappede og ikke-handicappede, ville blive genstand for en drftelse i Folketingssalen. Men frst i 1998 gik det nske i opfyldelse. I december 1996 var socialminister Karen Jespersen p besg i det Centrale Handicaprd. Ministeren var meget positiv over for nsket om en redegrelsesdebat i Folketingssalen, men foreslog, at redegrelsen blev drftet i sammenhng med et udvalgt tema af central handicappolitisk betydning og kom med den id, at den frste debat i Folketingssalen skulle omfatte bde regeringens redegrelse og boligministerens redegrelse om den fysiske tilgngelighed for handicappede. I juni 1997 var Socialministeriet parat med regeringens redegrelse om den handicappolitiske udvikling 1996/97, udarbejdet hovedsagelig p baggrund af Center for Ligebehandling af Handicappedes rsberetning for 1996. Ministeren sendte regeringens redegrelse til en rkke Folketingsudvalg med anmodning om at vurdere, hvorvidt redegrelsen skulle drftes i de respektive udvalg. Samtidig havde hun aftalt med boligministeren, at denne ville tage initiativ til en bredere handicappolitisk debat i Folketingssalen, nr betnkningen fra det tvrministerielle handicapudvalg og handlingsplanen var frdige. Efter at datoen for Folketingsdebatten fra den oprindelige dato i november 97 var blevet udskudt flere gange, bl.a. p grund af et Folketingsvalg, blev den endeligt fastsat til d. 28. oktober 1998. Der forel nu to redegrelser som udgangspunkt for debatten, nemlig by- og boligministerens redegrelse af oktober 1998 om handicappedes adgang til de fysiske omgivelser og regeringens redegrelse om den handicappolitiske udvikling 1997/1998, afgivet af socialministeren i oktober 1998. Det blev den frste egentlige handicappolitiske Folketingsdebat, siden Folketinget i januar 1986 drftede davrende socialminister Elsebeth Kock-Petersens redegrelse af december 1985 om forholdene for personer med handicap. Dog havde Folketinget en drftelse af ligebehandlingsprincippet i handicappolitiken i forret 1993 i forbindelse med vedtagelsen af Folketingsbeslutningen om ligestilling og ligebehandling af handicappede med andre borgere og dermed oprettelsen af Ligebehandlingscentret. Overskrift niveau 2: By- og boligministerens redegrelse Det blev by- og boligministerens redegrelse, som frst kom til debat i salen. Redegrelsen tager fat p realiseringen af handlingsplanen fra det tvrministerielle handicapudvalg for handicappedes adgang til det fysiske milj "Tilgngelighed for alle" fra maj 1997. Redegrelsen peger p 5 indsatsomrder, hvor regeringen tager initiativer: Bedre tilgngelighed for alle, effektivisering af retshndhvelsen, holdningsbearbejdning, uddannelse og efteruddannelse samt samarbejde med kommuner og amtskommuner. Inden for disse omrder er der en rkke initiativer, der skal medvirke til at skabe tilgngelighed for alle - og dermed for handicappede - til det fysiske milj. En rkke ministerier har ud fra princippet om sektoransvar planer om at tage initiativer inden for hver deres sektor. Det glder ikke mindst By- og Boligministeriet selv, som er meget langt fremme, mens for eksempel Sundhedsministeriet og Trafikministeriet stadig mangler at demonstrere vilje til resultater. Man er klar over, at en vsentlig barriere for den fysiske til-gngelighed har vret, at arkitekter og ingenirer ikke ndvendigvis fr uddannelse i, hvad tilgngelighed for alle indebrer. Uden at der stilles krav om obligatorisk undervisning heri, sledes som Handicaprdet tidligere har anbefalet ministeren, s tages der dog adskillige initiativer til at ge bevidstheden hos disse faggrupper om det helt ndvendige i, at de fysiske omgivelser skal vre tilgngelige for alle. By- og Boligministerens redegrelse slutter med at love, at man fra ministeriets side vil st for koordineringen af indsatsen i de vrige ministerier, i amter og kommuner. Og man vil, helt i overensstemmelse med FN's Standardregler om Lige muligheder for Handicappede, gennemfre en rlig evaluering af resultaterne af handlingsplanen og efter 5 r tage initiativ til en samlet evaluering af effekten af de gennemfrte initiativer. By- og boligministerens redegrelse blev meget positivt modtaget, og Jytte Andersen hstede megen ros for redegrelsens konstruktive ideer og den fremadrettede indsats. By- og boligministeren kunne konstatere, at stort set hele Folketingssalen kunne tilslutte sig redegrelsens ml, delml og metoder. I sin afslutningstale under redegrelsesdebatten erindrede Jytte Andersen i vrigt om, at Folketingets Ombudsmand nu har det kommunale og amtskommunale omrde med i sin tilsynsforpligtelse, og at han kan g ind og vurdere, om man ogs decentralt havde gjort det ndvendige for at sikre handicappede adgang til det fysiske milj. Ligesom hun bemrkede, at man var i gang med initiativer for at gre Folketinget og Christiansborg Slotskirke tilgngelige. Endelig sagde Jytte Andersen, at der ville blev indrettet et mdevrelse "efter alle kunstens regler" i Slotsholmsgade, i erkendelse af at en del af de historiske ministeriebygninger, i det indre Kbenhavn, ville vre yderst vanskelige at ombygge, s de blev tilgngelige. Ministeren afsluttede med at takke Folketinget for tilslutning til redegrelsen, for "vi str over for en forpligtende opgave, og det er et sejt trk, og vi skal have alle med, hvadenten det drejer sig om kommunale myndigheder eller private aktrer ssom bygherrer og arkitekter osv. eller uddannelsesinstitutioner." Overskrift niveau 2: Socialministeren afgav regeringens redegrelse Herefter afgav socialministeren regeringens redegrelse om den handicappolitiske udvikling 1997/98. Regeringens redegrelse er udarbejdet p baggrund af beretningen for 1997 fra Center for Ligebehandling af Handicappede, idet de enkelte ministerier var blevet bedt om at kommentere de forhold, som beretningen havde peget p inden for deres ressort, og ministerierne har s herudover kunnet oplyse om andre handicaprelevante initiativer. Redegrelsen omfattede forhold som offentlig information, informationsteknologiske initiativer, individuelle krselsordninger, erhvervsrettede initiativer og arbejdsmarkedsforhold, uddannelse, kultur, servicelovens handicapydelser, retssikkerhed, forskning og den internationale udvikling. Der var ogs ros til denne redegrelse og ikke mindst stor tilslutning til, at handicappolitiken tilrettelgges ud fra princippet om ligebehandling. Socialministeren var selv inde p problemet med, at det skal vre socialministeren, der afgiver regeringens redegrelse. Ud fra princippet om sektoransvar kan socialministeren jo for eksempel ikke st for at lave trafikpolitikken, s den tilgodes handicappedes behov, som Karen Jespersen udtrykte det. Her m hun i stedet henvise til trafikministeren, men hun var enig i, at man skulle blive bedre til, inden for de overordnede principper om normalisering, integration og ligebehandling, som hele regeringen stod bag, at koordinere handicappolitikken ved at skabe helhed og forbinde de enkelte sektoromrder. I sin afslutning pegede socialministeren p omrder, der nste r kunne drftes i sammenhng med regeringens redegrelse for den handicappolitiske udvikling, nemlig handicappede p arbejdsmarkedet og handicappedes adgang til offentlig information. Til trods for rosen og den brede opbakning s var der dog flere ordfrere, der fremhvede, at redegrelsen savnede det mere fremadrettede perspektiv, visionerne. Ministeren tilbageviste den kritik med henvisning til, at redegrelsen jo er forpligtet til at forholde sig til de problemstillinger, som rejses i Ligebehandlingscentrets beretning. Derfor fr redegrelsen mere karakter af status end vision. Men ministeren kommenterede samtidig positivt p muligheden af at etablere et departementschefudvalg, som skal sikre en strre koordination og sammenhng i regeringens handicappolitik. Et nske, som bde Det Centrale Handicaprd og Ligebehandlingscentret har givet udtryk for. I maj 1998 skrev Rdet sledes til statsministeren og foreslog, at der dels blev udarbejdet en overordnet handicappolitisk handleplan, og dels handleplaner inden for de enkelte ministeromrder for gennemfrelsen af Standardreglerne i Danmark. Rdet henviste bl.a. til by- og boligministerens handleplan som et forbillede, og vi anfrte, at man var net meget lngere med dette arbejde i bde Sverige og Norge. Rdet foreslog i den forbindelse, at man som dr etablerede en styregruppe p hjt niveau til at varetage den tvrministerielle koordination. I Sverige og Norge bestr udvalget af de politisk valgte viceministre. En sdan funktion findes ikke i Danmark, s vi foreslog, at styregruppen skulle best af departementscheferne fra de mest relevante ministerier. Statsministerens svar fra juni imdekom ikke Rdets nske. Statsministeren er enig i princippet om sektoransvar. Men svaret fra statsministeren tager ikke stilling til opfordringen om at lave handleplaner og nedstte en hjt placeret styregruppe til gennemfrelse af Standardreglerne i Danmark. Rdet skrev derfor igen i december til statsministeren og opfordrede ham pny til at fungere som lokomotiv for processen. Rdet er enig i, at nogle ministeromrder er i gang med handleplaner, men at der endnu er flere omrder, hvor man halter meget bagefter. S der er brug for et initiativ oppefra, der signalerer vigtigheden af at tage ordentligt fat p at implementere Standardreglerne. Vi er p vej til at blive sejlet agterud af de andre nordiske lande, nr det glder om at vre foregangsland i handicappolitikken. Vi savner en koordinerende funktion p regeringsniveau, og vi mangler isr fremadrettede handleplaner, der viser, hvor man vil hen. Overskrift niveau 1: Forskning Overskrift niveau 2: Styrkelse af den samfundsvidenskabelige handicapforskning Det Centrale Handicaprd har lnge efterlyst en styrkelse af forskning p handicapomrdet, og Rdet har bl.a. p denne baggrund i 1997 udarbejdet et notat med forslag til temaer, som Rdet nsker mere forskningsbaseret viden om. I 1998 er der p Socialministeriets initiativ sat skub i processen. Socialministeriet har anmodet Socialforskningsinstituttet om at opbygge deres kompetence p handicapomrdet, hvilket forelbig har resulteret i, at der er taget initiativ til forskningsprojekter om brn og unge med handicap samt forskningsprojekter om voksne med handicap inden for det social- og arbejdsmarkedspolitiske omrde. Overskrift niveau 2: Forskningsprojekter om brn og unge med handicap Forskningsprojekterne om brn og unge med handicap er p nuvrende tidspunkt stadig p tegnebrttet. Der planlgges tre undersgelser. Den ene undersgelse stter fokus p brn med handicap og deres interaktion med de nre omgivelser. Den anden undersgelse vedrrer unge med handicap og deres muligheder for at frigre sig fra forldrene og etablere en selvstndig tilvrelse. Den tredje undersgelse handler om forldre til brn og unge med handicap og koncentrerer sig om forldrenes og familiens situation og deres oplevelse af den samlede indsats fra det offentliges side. Undersgelserne igangsttes i 1999, og der satses p at afstte 2-3 mio. kr. om ret i en 3-rig periode. Overskrift niveau 2: Handicapforskningsseminar Som et led i kompetenceopbygningen har Socialforskningsinstituttet i januar 1999 afholdt et seminar om socialpolitik og handicap. P seminaret deltog forskere svel som reprsentanter fra Handicaprdet, handicaporganisationerne, Socialministeriet, kommuner og amter samt andre interessenter. P seminaret fremlagde Socialforskningsinstituttet deres oplg til forskningstemaer p handicapomrdet og teoretiske overvejelser over, hvordan forskningen i handicappedes forhold kan gribes an. Derudover bidrog forskere fra Sverige og Tyskland med erfaringer fra handicapforskningsomrdet i deres lande. Fra deltagerne kom en rkke forslag til forskningstemaer, der vil blive indarbejdet i Socialforskningsinstituttets oplg. Seminaret bidrog sledes i sin helhed til at knytte forskere og praktikere sammen og blev som sdan meget vellykket. Overskrift niveau 2: Rdsinitiativ til en arbejdsgruppe om informationstilgngelighed Forskningsministeriet afgav i 1997 betnkning om "Information til tiden", som bl.a. fokuserede p handicappedes adgang til offentlig information. P denne baggrund opfordrede Rdet i januar 1998 davrende forskningsminister Jytte Hilden til, at der etableres en arbejdsgruppe mellem ministeriet, Det Centrale Handicaprd, Ligebehandlingscentret og De Samvirkende Invalideorganisationer, som fr til opgave at komme med konkrete forslag til, hvordan betnkningens anbefalinger fres ud i livet. Forskningsministeren var positiv over for initiativet og ville lade det indg i overvejelserne om, hvilke muligheder og strategier der er for at give omrdet det ndvendige lft. Der er dog ikke nedsat en arbejdsgruppe som nsket, men den nuvrende forskningsminister Jan Trjborg har derimod i anledning af betnkningen skrevet til socialministeren og henledt hendes opmrksomhed p de anbefalinger vedrrende tilgngelighed for handicappede, som ligger i betnkningen. Det er tilsyneladende forskningsministerens opfattelse, at disse anbefalinger hrer under Socialministeriets ressort - en opfattelse af sektoransvarlighedsprincippet, som Rdet ikke helt deler. Rdet vil derfor i 1999 se nrmere p, hvordan Rdet kan fremme de handicapinitiativer, "Information til tiden" lagde op til. Overskrift niveau 2: Hring om elektronisk signatur Rdet har i august 1998 afgivet hringssvar til Forskningsministeriet vedr. Kommissionens forslag til et direktiv om flles ramme for elektroniske signaturer. Rdet ppeger, at det er vigtigt ved indfrelse af digital signatur at sikre, at de teknologier, som benyttes i forbindelse med afgivelse og kontrol af digital signatur, kan betjenes af mennesker med handicap, s man ikke kommer til at st i den situation, at nogen udelukkes fra at benytte disse teknologier. Overskrift niveau 2: Hring om Kommissionens Grnbog om konvergens mellem tele-, tv- og computersektorerne Rdet har i hringssvar fra februar 1998 gjort opmrksom p, at Rdet gr ud fra, at handicapaspektet inddrages i udviklingen af de nye typer tjenester og medietyper, sledes at handicappede ikke udelukkes fra de muligheder, der iflge Grnbogen vil vre til rdighed for den enkelte borger og samfundet i fremtiden. Overskrift niveau 1: Forandringer p Det social-politiske omrde Overskrift niveau 2: Socialreformen Den 1. juli 1998 aflste en rkke nye love og lovndringer bistandsloven. Lov om social service og lov om aktiv socialpolitik viderefrer de fleste af bistandslovens bestemmelser, mens den nye lov om retssikkerhed og administration, i overensstemmelse med den nuvrende fokus p retssikkerhedsbegrebet, understreger de grundlggende spilleregler p det sociale omrde. De nye love er i lbet af forret 1998 blevet fulgt op af en stribe af nye bekendtgrelser, cirkulrer og vejledninger, og Det Centrale Handicaprd har i denne forbindelse afgivet adskillige hringssvar, der har pvirket udformningen af forskrifterne i positiv retning inden for lovens rammer. Rdet har bl.a. medvirket til, at man i visse tilflde kan f dkket ledsagerens udgifter, hvor der er et ndvendigt behov for ledsagelse, og at kommunernes generelle oplysningsforpligtelse om de nye serviceydelser i de sociale love er blevet understreget. Overskrift niveau 2: Psykisk handicappedes retssikkerhed Et bredt sammensat udvalg under Socialministeriet afgav i januar en omfattende rapport om psykisk handicappedes retssikkerhed. Rapporten beskriver de nuvrende problemer, der eksisterer omkring pleje og sttte til personer, der mangler evnen til at handle fornuftsmssigt og diskuterer, hvilke initiativer man br tage i forbindelse med de nye sociale love. Her er det srligt ophvelsen af institutionsbegrebet, der giver anledning til overvejelser, fordi der i hjere grad skal trffes flere individuelle afgrelser. Rapporten blev fulgt op af et frste lovudkast. Rapportens anbefalinger og lovudkastet blev mdt med kritik fra Det Centrale Handicaprd, bl.a. fordi anvendelsesomrdet for magtanvendelse udvides fra de amtslige dgninstitutioner til at glde alle omrder, hvor en person modtager en social ydelse. Det Centrale Handicaprd har i lbet af ret vret inddraget i drftelser med Socialministeriet om forbedring af retssikkerheden i lovforslaget. Lovforslaget kan forventes fremsat i begyndelsen af 1999. Overskrift niveau 2: Ophold i udlandet Et omrde, der har haft Rdets srlige bevgenhed i forbindelse med vedtagelsen af de nye sociale love, er handicappedes mulighed for at tage midlertidigt ophold i udlandet. Modtagelsen af sociale ydelser er nemlig som hovedregel betinget af, at man opholder sig her i landet. En ny bekendtgrelse fastlgger betingelserne for at medtage visse ydelser efter serviceloven ved midlertidige udlandsophold, nemlig personlige hjlpere, ledsageordning, dkning af merudgifter, tabt arbejdsfortjeneste, hjlpemidler og sttte til bil. Hjlpen kan medtages under aktivering, revalidering samt under SU-uddannelse, og efter anbefaling fra Det Centrale Handicaprd findes der ikke lngere en fast grnse for varigheden af et ferieophold, hvor sttten kan medtages. Ved arbejdsophold i udlandet, for eksempel ved udstationering, er der desvrre stadig ikke ret til at medtage serviceydelserne. Muligheden for at medtage revalideringsydelsen under studieophold i udlandet vil som led i en realistisk erhvervsplan ved et videregende uddannelsesforlb typisk kunne ske i op til 1-2 semestre i udlandet, jf. aktivloven. Efter Rdets opfattelse br handicappede studerende ikke have drligere vilkr end ikke-handicappede for studieophold i udlandet, s den tidsmssige begrnsning forekommer undvendig. Ombudsmanden har i en konkret sag desuden udtalt, at en kommune ikke alene p grund af opholdets lngde kan begrnse et rimeligt nske om studieophold i udlandet. Overskrift niveau 2: Fleksjobpjecen Rdet har i samarbejde med Center for Ligebehandling af Handicappede, Udviklingscenter for beskftigelse p srlige vilkr og Socialministeriet i forret 1998 arrangeret en informationskampagne om den nye fleksjobordning, der trdte i kraft den 1. januar 1998. Kampagnen var et led i Socialministeriets kampagne "Det angr os alle - om virksomhedernes sociale medansvar". Kampagnen bestod af radiospots, ligesom Center for Ligebehandling af Handicappedes pjece "Job og Handicap" blev distribueret i 100.000 eksemplarer som indstik i udvalgte handicaporganisationers blade. Endelig blev pjecen "Fleksjob" udsendt. Den er udgivet af Socialministeriet og Det Centrale Handicaprd. Den henvender sig til kommunale og amtskommunale sagsbehandlere, potentielle brugere samt organisationer, der rdgiver om eller indgr i fleksjob. I oktober 1998 udkom 5. udgave af pjecen, der nu er udsendt i et samlet oplag p 130.000. Overskrift niveau 2: Sociale Tendenser Socialministeriets sociale danmarkskort "Sociale Tendenser 1998" indeholder igen i r efter pres fra Rdet oplysninger om handicapomrdet. Som srlige handicaptemaer kan nvnes artikler om undersgelse af revalideringsindsatsen, retssikkerhed for psykisk handicappede og desuden indeholder publikationen ngletal for fleks- og sknejob. Overskrift niveau 2: Arbejdsmilj og arbejdsskader Det Centrale Handicaprd har skrevet til socialministeren om et ligebehandlingsproblem, som Center for Ligebehandling af Handicappede har ppeget i rsberetningen for 1997. Problemet bestr i, at dagbrugere p de sociale institutioner, i modstning til dgnbrugere, ikke er omfattet af arbejdsskadelovgivningen, og at revalideringsinstitutionernes brugere heller ikke er omfattet. Socialministeren svarede, at hun ikke har planer om at ndre p denne situation, idet arbejdsskadeloven hviler p en vurdering af, hvorvidt arbejdet er til nytte for institutionen. Dagbrugere, personer i revalideringsoptrning samt personer i beskyttet beskftigelse vil som udgangspunkt ikke vre omfattet af arbejdsskadelovgivningen. Rdet vil arbejde videre p en lsning af dette retssikkerhedsproblem. Overskrift niveau 2: Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste P baggrund af Center for Ligebehandling af Handicappedes status over ligebehandlingssituationen i 1996 rettede Rdet i 1997 henvendelse til bde social- og arbejdsministeren for at gre opmrksom p den manglende overensstemmelse mellem reglerne i social- og arbejdsmarkedslovgivningerne. Rdet har igen i 1998 henvendt sig til social- og arbejdsministrene, idet der endnu ikke er fundet en lsning p problemerne. Det fremgr af arbejdsministerens besvarelser, at han ikke mener, at det er muligt at lse problemerne inden for Arbejdsministeriets ressort ud over, hvad man fra ministeriets side allerede har foretaget sig med hensyn til en forlngelse af referenceperioderne i forbindelse med udbetaling af arbejdslshedsdagpenge. Det er derfor op til Socialministeriet at finde en lsning. Det ser ud, som om Socialministeriet er indstillet p at finde en lsning. Sprgsmlet er bare hvornr. At det er et presserende problem er tydeligt, idet bde Rdet og Center for Ligebehandling af Handicappede til stadighed fr henvendelser fra personer, der mder problemstillingen. Overskrift niveau 1: Forbedringer p det arbejdsmarkedspolitiske omrde Den 1. juni 1998 trdte lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. i kraft. Hermed blev reglerne om kompensation til handicappede samlet i n lov med undtagelse af reglerne om bevilling af arbejdsredskaber og arbejdspladsindretning. Disse regler findes stadig i sociallovgivningen. Rdet havde gerne set, at ogs disse regler var overfrt til Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., idet alle bestemmelser vedrrende handicappedes adgang til og fastholdelse p arbejdsmarkedet derved var blevet samlet inden for Arbejdsministeriets ressortomrde og dermed levede op til kravet om sektoransvar. Rdet er meget positivt overfor Arbejdsministeriets initiativ og er overbevist om, at den nye lov har stor betydning for handicappedes adgang til og fastholdelse p arbejdsmarkedet. Ikke mindst de to nye forsgsbestemmelser om personlig assistance til handicappede under efter- og videreuddannelse og isbryderordningen for nyuddannede personer med handicap forventer Rdet sig meget af. Der bliver i stigende grad stillet krav til arbejdskraften om efter- og videreuddannelse, hvorfor Rdet ofte har ppeget den manglende mulighed for mange handicappede til at deltage i almindelig efter- og videreuddannelse. Rdet har ligeledes ofte gjort opmrksom p, at nyuddannede personer med et handicap forud for deres frste ansttelse kan have svrt ved at dokumentere en arbejdspladserfaring i modstning til nyuddannede personer uden handicap, der fx. ofte har haft arbejde ved siden af studiet. Der er af satsreguleringspuljen afsat 20 mio. kr. bde i 1998 og 1999 til disse to forsgsordninger. Ud over de nye forsgsbestemmelser indeholder lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. regler om fortrinsadgang og personlig assistance til handicappede i erhverv. Ved lovens ikrafttrden blev disse regler ikke ndret vsentligt i forhold til de davrende bestemmelser. Der er i rene 1998 til 2001 afsat i alt 76 mio. kr. til at udvide den eksisterende bevilling til at yde tilskud til ansttelse af personlig assistance til handicappede i erhverv. Med lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. er der stadig mulighed for, at AF-konsulenterne via satspuljemidlerne kan yde hjlp til "straksanskaffelser". Der er ligeledes i loven en bestemmelse om, at de Regionale Arbejdsmarkedsrd mindst en gang om ret sammen med reprsentanter for De Samvirkende Invalideorganisationer skal se nrmere p den arbejdsmarkedspolitiske situation for personer med handicap. Overskrift niveau 2: Nye muligheder for AMU Ogs inden for AMU-uddannelsessystemet er der sket forbedringer set i forhold til handicappedes ligestilling. Der er udarbejdet en handlingsplan, og af satsreguleringspuljen er der afsat 8 mio. kr. til brug i 1998 og 5 mio. kr. for de flgende 3 r. Af de 8 mio. kr. gr de 4 mio. kr. til forbedringer af tilgngeligheden til AMU-centrene og de vrige 4 mio. kr. til uddannelsesmssige foranstaltninger. Rdets sekretariat har indledt et samarbejde med Arbejdsmarkedsstyrelsen omkring udarbejdelse af en opmrksomhedskampagne om AMU-centrenes nye muligheder for at tilbyde specialpdagogisk bistand. Den 9. april 1999 vil der for AMU-centrenes ledelser og faglige udvalg blive afholdt en fokuskonference. Mlet med konferencen er at sikre den ledelsesmssige forankring p de enkelte AMU-centre, idet denne er ndvendig for projektets gennemslagskraft. Andet trin er udarbejdelsen af en informationskampagne, som skal gre relevante mlgrupper opmrksomme p de nye muligheder. Dette glder f.eks. vejledere p AMU-centrene, kursister med handicap samt sagsbehandlere og vejledere, som rdgiver handicappede om uddannelse og erhverv. Overskrift niveau 1: Bolig Tilgngelighed har altid haft hj prioritet for Det Centrale Handicaprds arbejde. Rdet har derfor siden nedsttelsen af Boligministeriets tvrministerielle udvalg i oktober 1995 med stor interesse fulgt arbejdet. Derfor takkede Rdet ogs straks ja til at vre reprsenteret i By- og Boligministeriets flgegruppe, der bestr af de involverede ministerier samt reprsentanter for De Samvirkende Invalideorganisationer, Rdet og Center for Ligebehandling af Handicappede. Flgegruppen skal lbende flge med i arbejdet med udfrelsen af handlingsplanen om tilgngelighed for alle og i udviklingen af denne. I maj 1997 prsenterede boligministeren resultatet af arbejdet i det tvrministerielle udvalg - en handlingsplan med 46 forslag om handicappedes adgang til det fysiske milj. Regeringens initiativer vil iflge den redegrelse, som by- og boligministeren afgav i oktober 1998, vre koncentreret om flgende 5 indsatsomrder: Bedre tilgngelighed for alle, effektivisering af retshndhvelsen, holdningsbearbejdning, uddannelse og efteruddannelse samt samarbejde med kommuner og amtskommuner. Der er p flere af ovenstende omrder taget initiativer i lbet af 1998. F.eks. kan nvnes: -By- og boligministeren afholdt en konference p Den Kommunale Hjskole i Gren i september 1998. Formlet med konferencen var at stte fokus p handlingsplanen og inddrage kommuner og amter i realiseringen af handlingsplanen. -Der arbejdes med udarbejdelsen af en standard for tilgngelighed, som beskriver funktionen af tilgngelighed p de forskellige omrder og giver anvisninger p, hvordan udformningen kan ske. Rdet har i efterret 1998 afgivet et hringssvar p denne standard. -Der arbejdes med informationskampagner i form af TV-spot og pjecer. -I forbindelse med Forskningsministeriets konkurrence om universelt design af IT-produkter har Rdets sekretariatschef vret med til at udpege vinderne. -Byggeloven er ndret sledes, at der nu er bnet mulighed for, at kommunalbestyrelsens afgrelser vedrrende handicapforhold i henhold til byggeloven kan pklages af De Samvirkende Invalideorganisationer og medlemsorganisationer heraf. -By- og Boligministeriet har afsat 20 mio. kr., som kan lnes til en srligt fordelagtig lav rente for at fremme tilgngeligheden for handicappede i statsinstitutionerne. Overskrift niveau 2: Smhusreglementet I 1998 udsendte By- og Boligministeriet efter mange forhindringer det nye bygningsreglement for smhuse. Det Centrale Handicaprd afgav i 1995 hringssvar p forslaget til dette. Set i forhold til Rdets hringssvar er det gldeligt, at der nu er indfrt bestemmelser om niveaufri indgangsdr til enfamiliehuse og krav om, at adgangsarealer skal udformes, s bebyggelsen kan benyttes af personer, som er funktionshmmede, nr der er tale om huse, som delvist anvendes til liberalt erhverv, og sammenbyggede enfamiliehuse. Desvrre er kravet ikke medtaget ved opfrelse af sommerhuse, ligesom der er indfrt en mulighed for kommunalbestyrelsen til at dispensere fra kravet om niveaufri adgang. Overskrift niveau 2: Forebyggelse af kriminalitet Endelig har Rdet afgivet hringssvar p forslag til DS-Information: Anvisning for teknisk forebyggelse af kriminalitet i bycentre og butikscentre. Formlet med anvisningen er at give planlggerne bedre mulighed for i by- og butikscentre at skabe et fysisk milj, der minimerer omfanget af kriminalitet og anden unsket adfrd i centrene, herunder vold, hrvrk og tyveri. Disse centre er prget af, at der kommer mange mennesker, herunder ogs mennesker med funktionsnedsttelser. Det Centrale Handicaprd er derfor enig i, at der skal ske en teknisk forebyggelse af kriminalitet i by- og butikscentre, sledes at det ogs for mennesker med en funktionsnedsttelse bliver trygt at frdes disse steder. Det er derfor vigtigt, at anvisningen tager de ndvendige hensyn til mennesker med funktionsnedsttelse, s man undgr, at de kriminalitetsforebyggende foranstaltninger, i stedet for at bidrage til sikkerheden, bliver til fysiske/psykiske barrierer, der vanskeliggr handicappedes frden og ophold i centrene. Overskrift niveau 1: Telekommunikation Det Centrale Handicaprd har i rets lb besvaret en lang rkke hringer fra Forskningsministeriet vedr. ndringer i telelovgivningen. P de fleste omrder har der vret tale om relativt tekniske problemstillinger fortrinsvis relateret til operatrvilkr og i mindre omfang rettet mod den enkelte privatkunde, hvorfor Rdet oftest kun har haft mindre kommentarer. P et enkelt omrde har der imidlertid vret tale om en meget principiel sag, nemlig i forbindelse med faststtelse af vilkr og priser for de srlige handicaptjenester: Teksttelefonen og handicappedes nummeroplysning (en srlig tjeneste, hvor blinde og andre handicappede, som ikke kan benytte en almindelig telefonbog, kan f nummeroplysninger til reduceret takst). Rdet har i en omfattende korrespondance og mdevirksomhed med Telestyrelsen og Tele Danmark gjort gldende, at de takster, Tele Danmark opkrver for disse ydelser, ikke er i overensstemmelse med princippet om ligebehandling. Overskrift niveau 2: Teksttelefon Almindelige telefonsamtaler takseres efter en fjern- eller en nrtakst afhngig af den geografiske afstand mellem to abonnenter. Tele Danmark opkrver imidlertid (den dyre) fjerntakst for alle samtaler mellem en teksttelefon og en almindelig telefon, uanset den faktiske fysiske afstand mellem de to abonnenter. En samtale tvrs over vejen takseres derfor efter samme takster som en samtale mellem Kbenhavn og Jylland. Forhandlingerne med Telestyrelsen og Tele Danmark er imidlertid resulteret i, at Tele Danmark har accepteret, at alle samtaler mellem teksttelefon og almindelige telefoner fra og med r 2000 takseres efter nrtakst. At der udelukkende takseres efter (den billige) nrtakst er naturligvis heller ikke i overensstemmelse med princippet om ligebehandling. Tele Danmark mener imidlertid ikke, at det er muligt at skelne mellem fjern- og nrtakst p opkald mellem teksttelefon og almindelige telefoner. Derfor har Tele Danmark accepteret, at der udelukkende takseres efter den billige nrtakst. Konsekvensen er vsentligt billigere telefoni for teksttelefonbrugere. Overskrift niveau 2: Handicappedes nummeroplysning Tilsvarende har Rdet kritiseret Telestyrelsen og Tele Danmark for at opkrve en for hj pris for brug af handicappedes nummeroplysning. Af bekendtgrelsen om forsyningspligt fremgr det, at blinde og andre brugere af handicappedes nummeroplysning skal kompenseres for deres merforbrug af nummeroplysningen sammenlignet med andre privatkunder. Rdet har gjort gldende, at det princip ikke - som tilfldet er i dag - kan tilgodeses ved en simpel rabat beregnet som en procentvis reduktion af normaltaksten. Rdet har i stedet foreslet, at man indfrer en abonnementsordning, hvor abonnementsprisen sttes til det belb, som ikke-handicappede privatkunder gennemsnitligt betaler for nummeroplysningen. Herudover br opkald til handicappedes nummeroplysning vre gratis ud fra den betragtning, at forbrug ud over dette gennemsnitsforbrug svarer til handicappedes merforbrug. Tele Danmark har imidlertid ikke kunnet acceptere den model. Tele Danmark er af den opfattelse, at en sdan model bner mulighed for "snyd" - for eksempel ved at udnytte denne fordelagtige ordning i kommercielt jemed. Rdet har derfor mttet acceptere en rabatordning, som fr 2000 bygger p en procentvis reduktion af normaltaksten. Ordningen er dog s fordelagtig, at de fleste brugere af handicappedes nummeroplysning vil opn en rimelig kompensation. Overskrift niveau 1: Trafik Rdet har i 1998 flere gange vret i kontakt med Trafikministeriet, ikke mindst i forbindelse med trafikminister Sonja Mikkelsens besg p rdsmdet d. 23. september 1998. Generelt var ministeren lydhr og positiv i forhold til Rdets nsker og gav udtryk for et nske om at ville medvirke til at sikre lige muligheder for handicappede i trafikken. Overskrift niveau 2: Individuelle krselsordninger Rdet og Centret har siden 1996 siddet i den arbejdsgruppe om de individuelle krselsordninger, som Trafikministeriet nedsatte efter opfordring fra Rdet. Arbejdsgruppen peger i en delrapport fra marts 1998 p problemer med aldersgrnsen p 18 r, administrationen af 104-turs reglen, dr-til-dr begrebet og takseringen. Ministeren anfrte p septembermdet, at der ikke er taget stilling til en aldersgrnse p 18 r i hverken loven eller dens forarbejder, men fandt den ikke rimelig. Ministeren ville bede Amtsrdsforeningen om en forklaring p denne praksis og derp trffe en afgrelse. Hun var umiddelbart enig i Rdets kritik af amternes administration af 104-turs reglen, som beregnes isoleret kvartalsvis fremfor p rsbasis, hvilket hun fandt i strid med lovens intentioner. Hun mente derimod ikke, at amternes fortolkning af dr-til-dr begrebet er i modstrid med loven, men gav udtryk for forstelse for kritikken og benhed for at ndre lovgivningen p omrdet. Ministeren lovede at tage sprgsmlene op med Amtsrdsforeningen, nr hun har modtaget amternes hringssvar p arbejdsgruppens rapport om de individuelle krselsordninger. Trafikminister Sonja Mikkelsen har i et brev af 19. januar 1999 henstillet til samtlige amter og Amtsrdsforeningen, at amterne overvejer de fire kritikpunkter. Ministeren plgger imidlertid ikke amterne at ndre praksis p nogle af de nvnte omrder. Rdet vil i lbet af forret 1999 overveje, hvilke yderligere initiativer Rdet kan tage i sagen. Overskrift niveau 2: Evaluering af buspuljen Der blev i 1991 afsat 50 mio. kr. over en 5 rs periode til forbedring af bussers indretning med hensyn til handicappede, den skaldte "buspulje". Der foreligger nu en evaluering af indsatsen. Her konstateres det, at buspuljen har medvirket til forbedringer srligt for gruppen af gangbesvrede, krestolsbrugere, ldre og passagerer med barnevogne, mens andre handicapgrupper, som for eksempel syns- og hrehmmede, stadig mder vsentlige barrierer i den kollektive trafik. Samlet set har puljen dog virket positivt, ikke mindst i retning af at ge busselskabernes viden om og erfaring med integration af handicappede i den kollektive trafik. Overskrift niveau 2: Busdirektivet Rdet har ogs taget stilling til EUs forslag til busdirektiv. Som forslaget ser ud nu, overlades det til de enkelte medlemslande at konkretisere direktivet, hvilket Rdet finder utilfredsstillende. Trafikministeren har meddelt Rdet, at Danmark ikke sttter forslaget om at gre tilgngelighedskravet obligatorisk, men at hun vil arbejde for, at Rdets synspunkter indarbejdes i forbindelse med den nationale lovgivning p omrdet. Rdet har desuden indvendt, at busdirektivet i sin nuvrende form nsten udelukkende tager hensyn til krestolsbrugere og andre bevgehandicappede og ikke rummer krav, der fremmer tilgngeligheden for andre handicapgrupper, som for eksempel syns- og hrehmmede. Samtidig betyder de ml og vgtangivelser, som direktivforslaget opererer med, at el-krestole fortsat ikke vil kunne medtages. Rdet finder ligeledes, at direktivet br indeholde krav om et fastholdelsessystem for krestole, hvilket i den nuvrende form ikke er tilfldet. Der er fra dansk side taget et generelt undersgelsesforbehold med hensyn til de tekniske detaljer i direktivet, og bidragene fra Rdet vil indg i overvejelserne under de fortsatte drftelser. Overskrift niveau 2: Frger og passagerskibe Frger og passagerskibe hrer under Erhvervsministeriets, nrmere betegnet Sfartsstyrelsens omrde. I By- og Boligministeriets handlingsplan fra 1997 Tilgngelighed for alle" hedder det om tilgngelighed til frger og passagerskibe: Inden for skibstrafikken er det almindeligt, at love og regler aftales p internationalt niveau. Det er ikke lykkedes hidtil at opn flles regler for handicapegnet indretning af skibe og frger, og Sfartsstyrelsen har derfor valgt at satse p nationale regler. Sfartsstyrelsen vil udarbejde en teknisk forskrift med henblik p at faststte handicapkrav for nye danske og udenlandske passagerskibe i fart mellem danske havne." Sfartsstyrelsen oplyser, at et eventuelt kommende EU direktiv p omrdet ikke vil virke hindrende for et sdant regelst. I By- og Boligministeriets flgegruppe til handlingsplanen flger Rdet denne udvikling, som vi lnge har vret optaget af. Overskrift niveau 2: Taxiloven Ogs taxiloven og problemerne med hjere taksering for krsel med lifttaxi har Rdet behandlet. Problemet bestr i, at taxiloven indeholder et forbud mod at opkrve gebyr for krsel med lifttaxi, mens generelt hjere taksering tillades. Rdet har adskillige gange over for Trafikministeriet ppeget, at en sdan generelt hjere taksering udgr et ligebehandlingsproblem, da det betyder, at taxikrsel bliver dyrere for krestolsbrugere, som ikke kan benytte almindelig taxi. Trafikministeren har senest i et notat tilsendt Rdet d. 10. november 1998 givet udtryk for, at hun tolker loven sdan, at den ikke hjemler mulighed for takstopkrvning i forbindelse med krsel med lifttaxi. Hun vil i forbindelse med den kommende ndring af taxibekendtgrelsen overveje, om forbudet skal konkretiseres. Dette perspektiv finder Rdet lovende og vil fortsat flge sagen. Overskrift niveau 2: Kretjers indretning og udstyr Frdselsstyrelsen har bedt Rdet om bemrkninger til udkast til Meddelelse om kretjers indretning og udstyr mv. Det er Rdets opfattelse, at der altid br findes et fastholdelsessystem til krestole i kretjer, der er beregnet til at medtage disse, hvilket Rdet har meddelt Frdselsstyrelsen. Overskrift niveau 1: Undervisningssektoren Overskrift niveau 2: Reform af sttte til handicappede p videregende uddannelser Det Centrale Handicaprd har gennem flere r over for Undervisningsministeriet ppeget de problemer, som handicappede mder, nr de nsker at tage en videregende uddannelse. P et mde i juni mellem Rdets formand og undervisningsminister Margrethe Vestager drftede man problemerne om det dobbelte optagelsessystem, som handicappede skal igennem, nr de nsker at starte p en uddannelse. Ministeren var meget positiv over for Rdets oplg til, hvordan der kan gennemfres sektoransvarlighed p de videregende uddannelser, se beretning for 1997, og der sigtes mod, at et lovforslag kan behandles i efterret 1999. Overskrift niveau 2: Ptegning p prvebeviser Efter at Rdet i flere r har arbejdet p at f afskaffet ptegning p prvebeviser, nr prvens form og rammer har vret ndret for at kompensere for et handicap, er dette nu endelig sket for folkeskolens vedkommende med virkning fra august 1998. Problemet eksisterer dog stadig inden for VUC og gymnasiet, og derfor har Rdet opfordret undervisningsministeren til ogs at f afskaffet ptegningen p disse prvebeviser. Overskrift niveau 2: Hring over ndring af lov om erhvervsgrunduddannelse Allerede i 1994 ppegede Det Centrale Handicaprd, at hjemlen til at yde specialpdagogisk bistand burde fremg direkte af lovteksten. Undervisningsministeriet tog denne bemrkning til efterretning og har i december 1998 fremsat et ndringsforslag til loven, s hjemlen til at yde specialpdagogisk bistand bliver indskrevet i lovteksten. Overskrift niveau 2: Udviklingshmmedes behov for daghjskoleophold Den seneste ndring af daghjskoleloven har begrnset udviklingshmmedes og sindslidendes muligheder for daghjskoleophold. Lovndringen medfrte en prcisering af, at daghjskoletilbuddet skal vre rettet mod det ordinre arbejdsmarked, og alle kurser skal vre bne for alle. Det er dog lovligt at afholde kurser, der er srligt mlrettet mod for eksempel handicappede. Imidlertid har daghjskolerne hidtil i et vist omfang ogs haft undervisningstilbud srligt rettet mod personer med handicap, hvor det ordinre arbejdsmarked ikke var det klare ml. ndringen af daghjskoleloven har medfrt en alvorlig begrnsning i muligheden for daghjskoletilbud til udviklingshmmede og sindslidende, der ikke kan klare sig p det ordinre arbejdsmarked. Der er imidlertid i december 1998 vedtaget et lovforslag, der indeholder ndringer i formlet med kurser p daghjskoler, sledes at daghjskoletilbud ogs kan tilrettelgges med henblik p forbedring af mulighederne for at komme i fleksjob, i sknejob eller lignende. Lovforslaget er trdt i kraft den 1. januar 1999. Overskrift niveau 2: Lejrskoler Der har i mange r hersket tvivl om forldres betaling for deres brns deltagelse i ekskursioner, lejrskoler og skolerejser. Med en ndring af folkeskoleloven er der p opfordring af Folketingets Ombudsmand sket en prcisering heraf. Det Centrale Handicaprd har i sit hringssvar pointeret, at et handicap aldrig m fre til, at en elev forhindres i at deltage i et skolearrangement. Endvidere m et handicap hos barnet eller den unge ikke pfre forldrene yderligere udgifter. Sfremt et barn eller ung har behov for en ekstra lrer eller praktisk medhjlp, m det offentlige efter princippet om sektoransvar vre forpligtet til at betale. Overskrift niveau 2: Ny bekendtgrelse om specialundervisning En ny bekendtgrelse om specialundervisning i dagbehandlingstilbud og sociale anbringelsessteder for brn og unge er blevet vedtaget. Rdet finder det positivt, at forpligtelsen til at flge folkeskolens regler om lseplan og timeplan er fastslet i vejledningen til bekendtgrelsen. Endvidere er Rdet tilfreds med, at det fastsls, at ressourceniveauet br vre p hjde med, hvad der glder ved tilsvarende specialundervisning lokalt. Rdet er imidlertid bekymret for den uklarhed, der er med hensyn til, hvilke kvalifikationer der skal vre hos det personale, der udver specialundervisning p folkeskoleniveau, idet der er mulighed for at lade personale uden en formel lrer- eller pdagoguddannelse varetage dele af specialundervisningen. Rdet anbefaler, at overenskomsten skal indeholde en bilagsoversigt over undervisningspersonalets kvalifikationer. Overskrift niveau 1: Nye love p sundhedsomrdet P Sundhedsministeriets omrde er der vedtaget en rkke nye love. Den 1. oktober 1998 trdte lov om patienters retsstilling i kraft, som bl.a. samler reglerne om samtykke til behandling og videregivelse af sundhedsoplysninger. Den 1. januar 1999 trdte ndringerne i lov om frihedsbervelse og anden tvang i psykiatrien i kraft. Srligt de nye regler om udskrivningsaftaler og koordineringsplaner gav anledning til debat. Positivt er det, at psykiatrilovsomrdet nu primrt administreres af Sundhedsministeriet, som nsket af Rdet ud fra princippet om sektoransvar. Begge love er suppleret af nye bekendtgrelser, cirkulrer og vejledninger. 1. juni 1998 trdte en ndring af lov om offentlig sygesikring i kraft om indfrelse af tilskud til ernringsprparater, forsg mv. Rdet foreslog i hringsfasen, at der ved samme lejlighed blev indfrt hjemmel for Sundhedsstyrelsen til krav om indretning af tilgngelige klinikker, men dette blev ikke imdekommet. Sundhedsudvalget forbereder desuden for tiden vedtagelsen af et beslutningsforslag om ratifikation af Europardets konvention om menneskerettigheder om biomedicin, hvis indhold Rdet tidligere har kommenteret. Overskrift niveau 1: Kultur Overskrift niveau 2: Kulturministeriets handleplan lader vente p sig Kulturministeriets opflgning af H-udvalgets betnkning fra marts 1997 om handicappedes adgang til kulturen har forelbig kun frt til enkelte initiativer. Kulturministeren har fordelt 5 mio. kr. til forbedring af handicappedes forhold p Kulturministeriets institutioner. Pengene bruges til handicaplifte, PCere med syntetisk tale til blinde, indretning af lsesalspladser for blinde og svagtseende p det Kongelige Bibliotek samt bedre forhold for handicappede p brnemuseet p Statens Museum for Kunst. Endvidere er der udskrevet en arkitektkonkurrence med det forml at skabe bedre adgang til kulturen og udvikle nytnkning og forslag til arkitektoniske rammer om borgernes deltagelse i kulturlivet. Rdet hber, at det vil anspore de kommende arkitekter til at arbejde p en mere tilgngelig arkitektur. Men vi venter fortsat p Kulturministeriets handleplan til opflgning af betnkningen fra 1997. Overskrift niveau 2: Betnkningen om bibliotekerne i informationssamfundet Rdet har haft Kulturministeriets betnkning om bibliotekerne i informationssamfundet til hring. Rdet har i sit hringssvar gjort opmrksom p, at man skal srge for, at de mder, hvorp infor-mationerne prsenteres, og de vrktjer, man benytter til at navigere og sge i dem, skal vre udformet sdan, at de kan bruges af alle - ogs af handicappede. Rdet gjorde endvidere opmrksom p vigtigheden for blinde og svagsynedes adgang til information af, at der i biblioteksverdenen er fokus p, hvordan elektronisk bren digital information tilrettelgges, s den kan omsttes til syntetisk tale. Det Centrale Handicaprd opfordrede til, at Kulturministeriet medtager og opprioriterer disse problemstillinger i et kommende lovgivningsarbejde p omrdet. Overskrift niveau 2: Direktivforslag om ophavsret EU-Kommissionen har fremsat et forslag til direktiv om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslgtede rettigheder i informationssamfundet. Rdet har i sit hringssvar til dette forslag henvist til den ndring, der skete i den danske ophavsretslov pr. 1. januar 1997. Her skete der en indskrnkning i ophavsmandens reproduktionsret, hvorved det blev tilladt at gengive og udsprede eksemplarer af udgivne vrker, nr gengivelsen og de spredte eksemplarer er srligt bestemt til brug for blinde, svagtseende, dve og talelidende samt personer i vrigt, der p grund af handicap er ude af stand til at lse trykt tekst. Handicappede fik derved mulighed for at f adgang til litterre og musikalske vrker samt kunst- og filmvrker i en form, der er tilgngelig for dem. Efter Rdets opfattelse er de danske undtagelsesbestemmelser p dette felt bredere, end hvad der vil vre acceptabelt ud fra direktivforslaget. Rdet opfordrede derfor i sit hringssvar til, at direktivforslaget blev sgt udvidet til ogs at rumme de gldende danske undtagelsesbestemmelser. Rdet henviste til Amsterdamtraktatens slutakt, hvorefter Fllesskabets institutioner ved udarbejdelse af foranstaltninger skal tage hensyn til handicappedes behov, samt til FNs Standardregel nr. 5 om handicappedes ret til oplysning og kommunikation. Overskrift niveau 1: Straffeloven og adoptionsloven Overskrift niveau 2: Tidsubestemte domme til udviklingshmmede Ligebehandlingscentrets undersgelse af bestemmelserne i straffeloven om tidsubestemte retsflger til udviklingshmmede lovovertrdere har bl.a. dokumenteret, at udviklingshmmede lovovertrdere underlgges betydeligt lngerevarende retsforanstaltninger end andre lovovertrdere. De samlede resultater af Centrets undersgelse blev prsenteret i en rapport, der udkom sommeren 1998, med en detaljeret gennemgang af den sprgeskemaundersgelse, der ligger til grund for rapportens resultater og konklusioner. Rapporten afsluttes med en rkke kritiske retspolitiske bemrkninger til den retstilstand, udviklingshmmede lovovertrdere er underlagt. Rdet og Ligebehandlingscentret havde allerede i 1997, som omtalt i sidste rsberetning, mde med justitsministeren, hvorefter justitsministeren bad Straffelovrdet om at undersge, hvorvidt de tidsubestemte domme til udviklingshmmede skal opretholdes. Rdet imdeser med spnding resultatet af Straffelovrdets arbejde. Overskrift niveau 2: Adoptionsloven I december 1997 fremsatte justitsministeren forslag til lov om ndring af adoptionsloven. Det fremgik af bemrkningerne til lovforslaget, at der br ske en lempelse af praksis, sledes at personer med handicap i hjere grad end i dag, efter en individuel vurdering af deres evne til at tage sig af et barn, kan godkendes som adoptanter. Dette m siges at bne lidt op for handicappedes mulighed for at blive godkendt som adoptanter. Lovforslaget nede ikke at blive vedtaget, men blev stort set undret genfremsat i oktober 1998. Dog er der sket en ny tilfjelse i bemrkningerne med hensyn til, hvilke sygdomme der i almindelighed br fre til afslag. Det bemrkes heri, at der lbende m ske overvejelser af, om nyere udvikling p det medicinske omrde giver grund til at ndre praksis, og at det kan vre hensigtsmssigt at inddrage ekstern sagkundskab. Det foresls, at loven trder i kraft den 1. oktober 1999, hvilket Rdet imdeser med tilfredshed. Overskrift niveau 1: Friere valg i den kommunale servicesektor Regeringen og Kommunernes Landsforening har nedsat et udvalg med reprsentanter fra Kommunernes Landsforening, Amtsrdsforeningen og en rkke ministerier. Udvalget skal blandt andet afdkke muligheder og barrierer for frit valg p de kommunale serviceomrder. Udvalget har i december 1998 bedt blandt andre Det Centrale Handicaprd om at bidrage med erfaringer og relevante forslag til dette arbejde. Det Centrale Handicaprd er positiv over for initiativer, som kan udbrede det frie valg, hvis det kan fre til bedre tilbud for den handicappede og ikke svkker retssikkerheden. Rdet har ppeget, at den fysiske tilgngelighed og tilgngelighed til information kan udgre vsentlige barrierer for, at borgere med handicap har et reelt frit valg. Som forslag til, hvordan frit valg kan udbredes, har Rdet blandt andet anbefalet et bedre samarbejde mellem kommuner og amter, oprettelse og inddragelse af lokale handicaprd og en styrkelse af den enkelte borgers indflydelse p udformningen af den hjlp, der ydes fra det offentlige. Overskrift niveau 1: Internationale emner Overskrift niveau 2: Rdets kontakt til Udenrigsministeriet Rdet har gennem flere r sgt at f en tttere kontakt til Udenrigsministeriet med det forml at f strre indflydelse p fastlggelsen af den danske holdning til handicappolitiske problemstillinger i internationale fora. Hidtil er Rdet blevet inddraget i det internationale arbejde af de ressortministerier, der har vret opmrksomme herp, men det er desvrre kun sket sporadisk. Rdet henvendte sig derfor til udenrigsministeren og opfordrede til, at Rdet blev inddraget tttere i fastlggelsen af den danske holdning i forbindelse med Danmarks deltagelse i handicappolitiske diskussioner og initiativer i internationale sammenhnge. Rdet henviste til sin lovbundne rolle som rdgiver for ministre og Folketing i handicapsprgsml. Socialministeren stttede i et brev til udenrigsministeren strkt Rdets nske, og ministeren understregede Rdets centrale rolle i dansk handicappolitik. Udenrigsministeren svarede positivt tilbage. Han oplyste, at ministeriet ville fortstte det gode samarbejde med de frivillige organisationer, ministerier og styrelser, og at han s meget positivt p at inddrage Rdet i dette arbejde, men at han fandt det mest naturligt, at samarbejdet blev formidlet via Socialministeriet. Udenrigsministeren oplyste desuden, at ogs udviklingsministeren s positivt p at inddrage Handicaprdet i et tttere samarbejde, og at udviklingsministeren var ben for, at Handicaprdet fik en plads i Rdet for Internationalt Udviklingssamarbejde. Rdet var naturligvis yderst tilfreds med den positive tilbagemelding, og har indstillet Rdets nstformand John Mller som medlem af Rdet for Internationalt Udviklingssamarbejde. Overskrift niveau 2: Rdets sttte til Bengt Lindqvists arbejde Ogs i anden forbindelse har Rdet haft en meget positiv kontakt med udviklingsministeren. I forret fik Rdet en henvendelse fra den Srlige Rapportr for FNs Standardregler Bengt Lindqvist med anmodning om konomisk sttte til gennemfrelsen af hans anden trerige periode fra 1998 - 2000. Rdet, der iflge Regel 17 er udpeget til nationalt dansk koordinationsudvalg, opfordrede udviklingsministeren til at sttte den Srlige Rapportrs betydningsfulde arbejde med et remrket belb. Udviklingsministeren kunne i juli 1998 meddele Handicaprdet, at Danmark vil yde 100.000 USD til den Srlige Rapportrs arbejde for perioden 1998 - 2000, ligesom Danmark allerede havde gjort for den Srlige Rapportrs frste periode 1995 - 1997. Overskrift niveau 2: Handicappede brns rettigheder Danmark ratificerede i 91 FN's Konvention om Barnets Rettigheder, der faststter en rkke borgerlige, politiske, konomiske, sociale og kulturelle rettigheder, der tager srligt sigte p brn. Hvert femte r afgiver hvert land over for FNs Brnekomit en rapport om, hvordan konventionens bestemmelser bliver gennemfrt i det enkelte land. I Rdets hringssvar til Jusitsministeriet pegede vi p en lang rkke punkter, hvor handicappede brns forhold kunne blive eller allerede var blevet forbedret. I Justitsministeriets rapport af august 1998 er der beklageligvis ikke medtaget nogen oplysninger om de srlige forhold for brn med handicap. Overskrift niveau 2: Retningslinjer for beskftigelse i EU EU-Rdet vedtog i 1997 en Rdsresolution med Retningslinjer for beskftigelse i EU. Retningslinjerne henvender sig til medlemsstaterne og opfordrer disse til at ivrkstte initiativer p en rkke omrder. P baggrund af Retningslinjerne skal staten bl.a. udarbejde en national handlingsplan for beskftigelse. Regeringens nationale handlingsplan for beskftigelse fra april 1998 nvner i et meget kort afsnit om handicappede, at handicappedes integration p arbejdsmarkedet skal fremmes. Nye Retningslinjer for 1999 er under udarbejdelse, og derfor opfordrede det Europiske Handicap Forum (EDF), hvori der sidder reprsentanter for 15 nationale handicaporganisationer, herunder De Samvirkende Invalideorganisationer, samt 12 europiske handicaporganisationer, til at indsatsen for handicappede skal vre et tvrgende hensyn i Retningslinjerne. Rdet blev af Socialministeriet bedt om at udtale sig herom, og Rdet var helt enig med EDF i dette synspunkt og i, at handicappede i hjere grad skal betragtes som aktive deltagere i samfundet frem for som passive modtagere af sttte. Overskrift niveau 2: Museer skal vre mere tilgngelige Rdet samarbejder fortsat med NSH, det nordiske samarbejdsorgan for handicapsprgsml. I r har vi vret inddraget i NSHs arbejde med - i samarbejde med den Nordiske Museumskomit - at nordiske museer hjlpes til at inspirere hinanden til at forbedre den fysiske og formidlingsmssige tilgngelighed til museer i Norden. Projektet tegner meget lovende, og der er efter et mde i Kbenhavn skabt et strkt nordisk netvrk. Et synligt resultat vil blive en elektronisk konference p Internettet, hvor nordiske museer og folk, der har forstand p eller p anden vis interesse i tilgngelighed, kan dele information, diskutere og stille sprgsml om tilgngelighed til museer. Overskrift niveau 1: Amterne har nogle opgaver at lse Overskrift niveau 2: Fortsat et problem med voksne med handicap p brneinstitutioner I 1998 har Det Centrale Handicaprd anmodet Center for Ligebehandling af Handicappede om at gentage sin undersgelse af antallet af voksne med handicap, der bor p brneinstitutioner. Ligebehandlingscentret har siden 1995 rligt indsamlet oplysninger om antallet af voksne, der bor p en institution for brn og unge. Efter sociallovgivningen skal ophold p disse institutioner ophre, nr den unge fylder 18 r, eller senest nr den unge fylder 20. Centrets undersgelse i 1998 viste, at antallet af personer over 20 r nu er faldet markant fra 27 i 1997 til 17 i 1998, - og her er tale om personer, som har overskredet den ultimative aldersgrnse p 20 r. Antallet af personer over 18 r var ligeledes faldet fra 61 i 1997 til 41 i 1998. I en del amter har man desuden konverteret enkelte pladser p brneinstitutionerne til at vre pladser for voksne, der flger reglerne om botilbud for voksne, mens resten af institutionen drives efter brnereglerne. P den mde bliver den voksnes ophold formelt lovligt, men samtidig bliver det svrt at gennemskue alderssammenstningen p institutionen og omfanget af de faktiske problemer, der kan vre ved at lade voksne have fortsat ophold p en institution, der retter sig mod brn og unge. Antallet af sdanne enkeltkonverterede pladser - bortset fra konvertering af hele afdelinger og hele institutioner - var i 1998 p i alt 81 pladser. Det samlede resultat af undersgelsen er dermed, at ialt 122 personer over 18 r fysisk opholder sig p en institution for brn og unge. Heraf har 17 personer ophold p en brneinstitution i strid med servicelovens regler, og 81 personer har ophold i enkeltkonverterede pladser. Det Centrale Handicaprd har p den baggrund konkluderet, at antallet af voksne handicappede med bolig i brneinstitutioner fortsat udgr et problem. Iflge Centrets undersgelse er flere amter i gang med udvidelser og omstruktureringer, og Rdet har derfor besluttet forelbigt at afvente disse initiativer. Overskrift niveau 2: bningstider i specialdaginstitutionerne Rdet har desuden ligesom i 1997 ogs i 1998 bedt Ligebehandlingscentret foretage en undersgelse af bningstiderne i specialdaginstitutionerne. Centrets undersgelse viste i 1998 stort set samme resultat som i 1997. Specialdaginstitutionerne havde stadig generelt kortere bningstid end de almindelige kommunale pasningstilbud. En del amter havde overvejet ndringer, men kun f amter havde taget konkret initiativ til at udvide bningstiden. Rdet har opfordret Amtsrdsforeningen til at rette henvendelse til de amter, der havde korte bningstider, og som alligevel ikke har taget konkrete initiativer. Amtsrdsforeningen har derefter fremsendt Rdets henvendelse til alle amtskommuner og samtidig anmodet amterne om at tilstrbe den forndne fleksibilitet og at tilpasse bningstiderne til forldrenes behov. Overskrift niveau 1: Fra vores egen verden Overskrift niveau 2: Besg i Rdet Rdet har megen glde af at invitere nglepersoner inden for Rdets arbejdsomrde med til et Rdsmde, hvor den inviterede indleder med et indlg om sin indsats p handicapomrdet, hvorefter Rdets medlemmer kan kommentere indlgget, stille sprgsml og komme med ideer til indsatsomrder. I 1998 har bde trafikminister Sonja Mikkelsen, leder af Udviklingscentret for specialrdgivning Mona Holm og Folketingets Ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen vret Rdets gster. Overskrift niveau 2: Sekretariatet Den sekretariatsmssige bistand for Rdet har hidtil iflge bekendtgrelse om et Centralt Handicaprd vret stillet til rdighed af Socialministeriet. Fra 1. januar 1999 er sekretariatsbetjeningen overfrt fra ministeriet til Center for Ligebehandling af Handicappede. Der er tale om en rent administrativ ndring, som betyder, at svel drift som ln til sekretariatsmedarbejderne ligger i Ligebehandlingscentret. Tidligere var det udelukkende driften, som l i Ligebehandlingscentrets regi. Centret har i den forbindelse fet forhjet sin bevilling p Finansloven 1999 med 1 mio. kr. rligt og fet ansvaret for Rdets 3 medarbejdere. Ved en ndring af Centrets vedtgt prciseres det, at Centret skal afstte personale svarende til minimum to fuldtids AC-stillinger og en fuldtids HK-stilling. Overskrift niveau 2: Afsked med Svend Jensen P junimdet i 1998 tog Rdet afsked med Svend Jensen, der havde vret nstformand i Rdet siden oprettelsen i 1980. Svend Jensen havde nsket at ophre med alle sine poster, fordi han nrmede sig de 70, og det betd s, at ogs Rdet mtte sige farvel til Svend Jensen. Svends indsats i Rdets arbejde kan ikke vurderes hjt nok. Vi kunne trkke p hans overordentligt store viden, hvor ikke mindst hans historiske interesse gjorde, at vi aldrig savnede baggrund for, hvorfor handicappolitiken ser ud, som den gr i dag. Hans vidtforgrenede netvrk i handicapverdenen i ind- og udland og i den politiske verden kombineret med en sjlden politisk tft var strkt medvirkende til, at vi kunne manvrere i politisk flsomme sager. Ved afskeden med Svend mindede formanden om det kinesiske ordsprog: "Nr forandringens vinde blser, er der nogle, der bygger lhegn. Andre foretrkker at bygge vindmller." Svend Jensen hrer klart til dem, der skyndsomst bygger vindmller. Palle Simonsen nskede Svend Jensen et godt og aktivt otium og takkede ham for hans engagerede og helhjertede indsats som nstformand i Rdet under hele tre Rdsformnd. Overskrift niveau 2: Nyt Handicaprd Iflge Socialministeriets bekendtgrelse nr. 988 af 11. december 1997 om et Centralt Handicaprd 1, virker Handicaprdet for en 4-rig periode fra 1. juli i ret efter kommunalvalget, dog sledes at medlemmerne fungerer, indtil nyt medlem udpeges. Formanden og de 14 medlemmer udpeges af socialministeren, de 14 medlemmer efter indstilling fra nedennvnte organisationer, ministerier og kommuner. Rdets medlemmer og srligt sagkyndige, der er beskikket for perioden 1. juli 1998 til udgangen af juni 2002, er flgende: Overskrift niveau 3: Formand Fhv. social-og finansminister Palle Simonsen Medlemmer Indstillet af De Samvirkende Invalideorganisationer: Formand for DSI, John Mller, valgt til Rdets nstformand Medlem af forretningsudvalget i Nyreforeningen, Willy Jagd Jensen Direktr i Danske Dves Landsforbund, Knud Sndergaard Nstformand i Landsforeningen for Laryngectomerede, Gudrun Mrup Medlem af Scleroseforeningen, Henny Jacobsen Formand for Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede - PTU, Holger Kallehauge Medlem af DAMP-foreningen Birgit Christiansen Indstillet af Amtsrdsforeningen: Amtsborgmester Sren Eriksen,Vestsjllands Amt Indstillet af KOMMUNERNES LANDSFORENING: Viceborgmester Anny Winther, Stvring Kommune Indstillet af Kbenhavns og Frederiksberg kommuner: Socialudvalgsformand Lilian Nilsson, Frederiksberg kommune Indstillet af Arbejdsministeriet: Fuldmgtig Elsebeth Foged Indstillet af Socialministeriet: Afdelingschef Grethe Buss Indstillet af Sundhedsministeriet: Kontorchef Peter Bak Mortensen Indstillet af Undervisningsministeriet: Undervisningsinspektr Jrgen Hansen, Kontoret for brn, unge og voksne med srlige behov Overskrift niveau 3: Srligt sagkyndige Boligforhold: Kontorchef Ella Blousgaard, By- og Boligministeriet Trafikforhold: Fuldmgtig Bente Moeslund Laursen, Trafikministeriets planlgningsafdeling Forvaltningsret: Fuldmgtig Lars Findsen, Justitsministeriet Kultur: Afdelingschef Lene Witte, Kulturministeriet Kommunikation: Specialkonsulent Jette Plenge Jakobsen, Telestyrelsen, Forskningsministeriet Tvrsektoriel sagkundskab i forskning: Professor, dr.med. Thomas Sinkjr, Center for Sansemotorisk Interaktion, Aalborg Universitet Overskrift niveau 3: Sekretariat Sekretariatschef Mogens Wiederholt Sekretariatsleder Lene Kann-Rasmussen Inspektr Lise From Oass. Elsebet Bonde Jakobsen Version 1 den 23. marts 1999 Denne publikation findes p adressen http://www.dch.dk/beret/beret98 Copyright (c) Det Centrale Handicaprd