DCH's rsberetning 1999 Det Centrale Handicaprd Bredgade 25 Sankt Ann Passage, opg. F, 4. sal 1260 Kbenhavn K Telefon: 33 11 10 44 Telefax: 33 11 10 82 Teksttelefon: 33 11 10 81 Hjemmeside: www.dch.dk E-mail: dch@dch.dk Beretningen udgives ogs p bnd og diskette. Redaktion: Mogens Wiederholt (ansvarshavende) Lene Kann-Rasmussen Mette Lohse (layout) Illustrationer: Billeder af Jacob Kjeldberg. Tryk: Schultz Grafisk Oplag: 1.800 ISBN-nr: 87-90985-00-1 ISSN-nr: 1395-4660 Marts 2000 Overskrift niveau 1: Indholdsfortegnelse Forord 4 Retssikkerhed 6 Uddannelse for alle - eller...? 16 Det socialpolitiske omrde 26 Det sundhedspolitiske omrde 32 Arbejdsmarkedet 35 Fysisk tilgngelighed 38 Internationalt arbejde 40 Trafik 43 Justitsministeriets omrde 46 Indenrigspolitiske omrde 48 Kultur 50 Udvikling af handicapforskningen 52 Telekommunikation 55 Finansiering af kompensationsprincippet 57 Kommunerne 59 Amterne 60 Vores egen verden 62 Rdets medlemmer 64 Overskrift niveau 1: Forord Et nyt lokomotiv i dansk handicappolitik Med etablering af det tvrgende ministerudvalg p handicapomrdet har dansk handicappolitik fet en ny og lnge efterspurgt dynamo p regeringsniveau. I Det Centrale Handicaprd har vi netop efterspurgt et forum, som p regeringsniveau vil ptage sig frertrjen, nr det handler om at samordne og koordinere den handicappolitiske indsats. Det har vi nu fet med ministerudvalget. Med et dokumentations- og informationscenter i form af Ligebehandlingscentret, et dialog- og rdgivningsforum bestende af brugere og myndigheder i form af Rdet og et tvrgende politisk udvalg af ministre, har vi nu en central organisering af den handicappolitiske indsats som nr paletten rundt. Vi har fet en struktur, som br vre det bedst mulige udgangspunkt for en aktiv og fremadrettet handicappolitik. De problemstillinger, som entydigt vedrrer et bestemt ministeriums resort, skal naturligvis stadig lses i det pgldende ministerium. Men ligesom farverne p forsideillustrationen til denne beretning ikke alene bestr af de rene grundfarver sledes ogs med de handicappolitiske problemstillinger: der findes alle mulige blandingsfarver og facetter. Erfaringen fra bl.a. Rdets arbejde er imidlertid, at en meget betydelig og stigende del af de handicappolitiske problemstillinger, vi beskftiger os med, ikke har et entydigt tilhrsforhold til et enkelt ministerium. Ofte vedrrer problemerne mange eller alle ministeromrder. Det kan f.eks. vre det offentliges informationspolitik, sektoransvar i uddannelsessystemet, tilgngelighed til det fysiske milj og mange flere. Denne type af tvrgende problemstillinger lander ofte mellem s mange stole, at ingen fler sig forpligtet. Sektoransvarsprincippets forudstning om, at alle har et ansvar bliver undertiden til, at ingen har et ansvar. Med det tvrgende ministerudvalg har vi fet det forum, som netop skal vre koordinator i forhold til disse tvrgende problemstillinger. S meget desto mere gldeligt er det derfor, at ministerudvalget har fet et kommissorium, som er meget bredt - nemlig et kommissorium, som bygger p FN's Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede. Det er vigtigt, fordi det giver udvalget mulighed for at beskftige sig med alle de problemstillinger, som er handicappolitisk relevante. Men det er ogs vigtigt, fordi det er med til at cementere FN's Standardregler, som udgangspunktet og grundlaget for dansk handicappolitik. Og det er et politisk meget betydningsfuldt signal. Ikke alene som signal til den statslige administration, men i lige s hj grad som et budskab til hele den offentlige sektor - alts ogs den kommunale og amtskommunale forvaltning af handicappolitikken. Denne beretning gennemgr en lang rkke af de opgaver, Det Centrale Handicaprd har arbejdet med i 1999. Mange af disse opgaver vil det vre naturligt, at det nye tvrgende ministerudvalg tager op til drftelse. Overskrift niveau 1: Retssikkerhed Det Centrale Handicaprd har i 1999 sat srlig fokus p handicappedes retssikkerhed. Herunder i srlig grad de retssikkerhedsproblemer, som udspringer af de ofte ret massive forskelle i serviceniveau, vi har kunnet konstatere, der kan forekomme fra kommune til kommune fra amt til amt. Fokus har sledes vret p den del af retsikkerhedsdiskussionen, som handler om den enkelte handicappede borgers retsstilling i "grzonen" mellem de lokale/regionale myndigheders ret til i et vist omfang selv at fastlgge sit eget serviceniveau og borgernes ret til at f de ydelser, de har krav p efter lovgivningen. Kommunernes og amternes ret til i et ikke nrmere angivet omfang selv at definere deres eget serviceniveau - og de forskelligheder i serviceniveau, det naturligt medfrer, str principielt i logisk modstning til retsgrundstningen om, at det lige skal behandles lige. Det er et dilemma som det danske lokaldemokrati lever med - og ofte lever godt med, som et dynamisk konkurrenceparameter kommunerne imellem. De potentielle retssikkerhedsproblemer p handicapomrdet bliver ikke mindre af, at vi p vigtige lovgivningsomrder - f.eks. sociallovgivningen - har med behovslovgivning at gre, det vil sige lovgivning, hvor ydelsens omfang og karakter fastlgges p baggrund af en konkret individuel vurdering af den enkeltes behov. En sdan behovsvurdering er principielt et positivt element ved lovgivningen, men den vil aldrig vre ens fra sag til sag - heller ikke selv om sagerne tilsyneladende ser ens ud. Alene af den grund er der indbygget et vist "slr" i administrationen af lovgivningen. Endelig er det heller ikke altid sdan, at lovgivningen i sig selv er lysende klar. Uklare og uprcise retsregler, som er vanskelige at fortolke og administrere for kommunerne og amterne er ogs med til at skabe retssikkerhedsproblemer. Endelig er det naturligvis en forudstning for retsikkerheden, at lovgivningen indeholder relevante klagemuligheder, s den enkelte borger har mulighed for at f efterprvet en afgrelse. Omvendt m man bestemt heller ikke gre sig blind for, at den elastiske og behovsorienterede lovgivning netop rummer den fleksibilitet, som gr, at de kommuner/amter, der nsker at fre en fremadrettet og progressiv handicappolitik, har muligheden. Og dem er der da heldigvis en del af. At der kan findes rsager og forklaringer p de forskelle, vi kan konstatere, er imidlertid ikke ensbetydende med, at forholdene er undskyldelige. Det kommunale selvstyre er p ingen mde et carte blanche til, at den enkelte kommune eller det enkelte amt kan forvalte efter forgodtbefindende. Alle myndigheder er selvsagt forpligtet til at overholde lovgivningen, ligesom der naturligvis er en grnse for, hvor store udsving i serviceniveauet der kan accepteres fra lokalomrde til lokalomrde. Nr Rdet finder det srlig vigtigt at fokusere p netop den del af retssikkerhedsaspektet, s skyldes det frst og fremmest, at handicappede som samfundsmssig minoritetsgruppe i meget vidt omfang er sat udenfor de traditionelle demokratiske krfters spil. Handicappede er for f til at kunne stemme sig til direkte politisk indflydelse, ligesom det af samme grund kan vre vanskeligt at organisere sig som en tilstrkkelig gennemslagskraftig pressionsgruppe p lokalt plan. Den stadigt stigende decentralisering udgr en latent risiko for en politisk marginalisering af handicappede. Der er derfor grund til at nre bekymring for, at den strke decentralisering - i kombination med mange kommuners og amters pressede konomi - kan fre til et uacceptabelt lavt og geografisk strkt skvvredet serviceniveau over for handicappede. At der rent faktisk er grund til at vre bekymret, har Rdet kunnet konstatere gennem mange af de sager og undersgelser, Ligebehandlingscentret har prsenteret Rdet for. Her har vi kunnet konstatere, at der rent faktisk forekommer bde ulovlig administration og lokale/regionale variationer, som er s massive, at det ligger ud over, hvad der med rimelighed kan begrundes i den kommunale selvbestemmelsesret. I Ligebehandlingscentrets rsberetning over udviklingen i ligebehandlingen af handicappede for 1999 anfrer Centret sledes en hel stribe eksempler p omrder, hvor den kommunale eller amtskommunale administration enten er i strid med lovgivningen eller s uensartet, at forskellene fra kommune til kommune eller fra amt til amt bliver s massive, at de i sig selv udgr et ligebehandlingsproblem. Overskrift niveau 2: Eksempler p ligebehandlingsproblemer Overskrift niveau 3: Voksne p brneinstitutioner Siden 1995 har Centret rligt undersgt antallet af voksne handicappede, som har ophold p brneinstitutioner efter servicelovens 46 og 51. Den seneste undersgelse af dette forhold er gennemfrt af Amtsrdsforeningen og viser, at der - i strid med lovgivningen - er 20 personer fordelt p 5 amter, som opholder sig p en brneinstitution, selv om de er fyldt 20 r. Overskrift niveau 3: Individuelle krselsordninger I 1994 gennemfrte Ligebehandlingcentret en undersgelse, som viste, at der p en rkke omrder var store problemer med de amtslige trafikselskabers overholdelse af reglerne om individuel befordring af handicappede. Det glder taksterne, det glder definitionen p dr-til-dr-transport, det glder administrationen af retten til 104 ture og det glder brns ret til optagelse i ordningen. Amternes regler p disse omrder er vidt forskellige og i flere tilflde i uoverensstemmelse med loven. Overskrift niveau 3: Brnehaveklasser i den vidtgende specialundervisning Ligebehandlingscentrets undersgelse fra 1997 af muligheden for at komme i brnehaveklasse p specialskoler viste ligeledes, at det er forskelligt, hvordan amterne lser denne opgave. Kun 5 amter havde oprettet brnehaveklasser i forbindelse med specialskolerne. I Viborg, Kbenhavn, Snderjylland og Nordjyllands Amt blev der givet brnehaveklasselignende tilbud i form af et indskolingsforlb. Vejle, Ribe og rhus Amt har alene brnehaveklassetilbud til bestemte handicapgrupper, mens Storstrms og Ringkjbing Amt slet ikke har tilbud om brnehaveklassepladser til handicappede brn. Overskrift niveau 3: Fleks- og sknejob Centret har i de seneste 4 r udarbejdet en oversigt over udviklingen i antallet af fleks- og sknejob. Det har vist sig, at det har overordentlig stor betydning, hvor i landet man bor, hvis man nsker at f enten et fleks- eller sknejob. 75% af de stttede jobs findes vest for Storeblt, og alts alene 25% stp, selv om den strste koncentration af arbejdspladser faktisk findes p Sjlland. Denne geografiske skvhed med hensyn til antal fleks- og sknejob betyder, at den ret, man har til at f hjlp til at komme i fleks- eller sknejob, kun vanskeligt kan bruges, hvis man bor i "den forkerte del" af landet. Chancen for at f et fleksjob er for eksempel 30 gange strre i Vissenbjerg Kommune end i Ishj Kommune. Overskrift niveau 3: Specialundervisning for voksne - ungdomsuddannelse Iflge lov om specialundervisning for voksne skal amtsrdet srge for at stille kompenserende specialundervisning til rdighed for borgere, der har et kompensationsbehov p grund af en nedsat funktionsevne. Da lovens forml er at tilbyde undervisning, som kan kompensere den enkelte for virkningerne af en funktionsnedsttelse, er det ikke prcist defineret, hvad amtsrdet skal levere. Der er tale om en konkret vurdering i det enkelte tilflde. De aktiviteter, der gennemfres efter denne lov, er meget forskellige, og en af aktiviteterne er ungdomsuddannelse til unge med psykisk udviklingshmning. Der str intet om dette ungdomsuddannelsestilbud i loven eller i nogen anden lov, men de fleste amter har dog en eller anden form for tilbud til disse unge. Hvorvidt man som borger har adgang til tilbud om ungdomsuddannelse efter denne lovgivning, er derfor helt afhngig af, hvilket handicap man har og i hvilket amt man bor. Overskrift niveau 3: Ledsageordning Den Sociale Ankestyrelse har foretaget en undersgelse i oktober 1998 af kommuner og amters ivrksttelse af ledsageordningen for handicappede 3 mneder efter, ordningen var trdt i kraft. Undersgelsen viste store forskelle p, hvor langt man i kommunerne og i mindre grad i amterne var kommet med ivrksttelsen af ordningen. Kun 59% af kommunerne havde afsat midler til ordningen p budgettet. Stort set alle amter havde budgetteret med ordningen. Under halvdelen af kommunerne og over 2/3 af amterne havde fastsat retningslinier for ledsageordningen. En rkke mindre kommuner og 3 amter henviste til, at Socialministeriets vejledningsmateriale var tilstrkkeligt til at kunne forvalte ordningen ud fra. Kun lige godt halvdelen af kommunerne, men samtlige amter havde informeret om ordningen. Overskrift niveau 3: Personlige tillg efter pensionslovgivningen ldre Sagen har i 1998 gennemfrt en undersgelse af kommunernes praksis i forbindelse med tildeling af personligt tillg efter pensionslovens 17, stk. 1 og stk. 3. Undersgelsen viser store variationer kommunerne imellem p de interne regler og den praksis, som ligger til grund for tildeling af personligt tillg. Undersgelsen vedrrer kommunernes interne overordnede retningslinier, som omfatter retningslinier for formuegrnser, rdighedsbelbsgrnser og hvilke forml der ydes personligt tillg til. Formuegrnsen varierede fra 10.000 kr. til 100.000 kr. Over 10% af kommunerne havde en formuegrnse p under 25.000 kr., og der var ligeledes 10% af kommunerne, hvor formuegrnsen var over 50.000 kr. 66% af kommunerne opererede med fastlagte rdighedsbelbsgrnser. Rdighedsbelbet er det belb, ansgeren har tilovers pr. mned, nr et udvalg af faste udgifter er betalt. I de kommuner, som havde fastlagt en rdighedsbelbsgrnse, varierede denne grnse mellem 2.000 og 7.700 kr. for enlige og mellem 2.400 og 11.600 kr. for par. Der var derudover stor forskel p, hvilke udgifter kommunerne ville bevilge personlige tillg til. Overskrift niveau 3: Undersgelse af sagsbehandlingsfrister I en ny undersgelse har Centret sat fokus p kommuners og amters gennemfrelse af nogle af de bestemmelser i den ny retssikkerhedslov, som skal styrke borgerens retssikkerhed ved hjlp af nogle af de mere blde instrumenter. Centret har sledes undersgt udmntningen af retssikkerhedslovens 3, stk. 2, om sagsbehandlingsfrister, servicelovens 112 om retningslinier for brugerinddragelse og servicelovens 110 om kvalitetsstandarder p hjemmehjlpsomrdet. Konklusionen p undersgelsen er, at langt de fleste kommuner/amter har en praksis i forvaltningen af retssikkerhedsloven, som er inden for de rammer, der gives i lovgivningen. Men undersgelsen viser samtidig, at rammerne er s vide, at de undersgte bestemmelser i retssikkerhedsloven kun i begrnset omfang medvirker til at styrke den enkelte borgers retssikkerhed. Grundideen med bestemmelserne er at styrke borgernes retsstilling ved at sikre gennemskuelighed og forudsigelighed i den kommunale/amtslige sagsbehandling af sager efter sociallovgivningen. Det forml lever bestemmelserne ikke op til. Undersgelsen viser klart, at det kan vre ganske vilkrligt, hvad det er, de tidsfrister man fr oplyst i realiteten dkker over: Er det en frist for, hvornr man modtager en bekrftelse p, at ansgningen er modtaget hos kommunen? Er det en frist for de samlede sagsbehandlingsforlb? Eller er det en frist for, hvornr der foreligger en afgrelse, fra det jeblik sagen er fuldt oplyst? Skal retssikkerhedsloven leve op til sit navn og intentionerne med loven, s er det ndvendigt, at bestemmelserne gres mere prcise. Det m bl.a. indebre: - at der stilles krav om tidsfrister for sagsbehandlingen i alle typer af sager - at det klart og tydeligt prciseres, hvordan sagsbehandlingsforlbet er, s borgerne tydeligt kan se, - hvornr man modtager kvitteringsbrev for en ansgning, - hvor lang tid kommunen/amtet pregner til afklaring af sa- gen, - hvor lang tid der m g, fra sagen er fuldt belyst, til der foreligger en afgrelse, - hvordan og hvornr kommunen/amtet reagerer, hvis en tidsfrist ikke kan overholdes - at der udarbejdes klare og entydige retningslinier for, hvor og hvordan tidsfristerne gres bekendt for borgerne. Herunder ogs retningslinier som sikrer, at fristerne bekendtgres p en mde, som gr dem tilgngelige for alle borgere. Overskrift niveau 2: Hvorfor opstr de store forskelle Man m generelt sprge sig selv, hvorfor s store variationer forekommer - og forekommer p stort set alle omrder? En del af rsagen skal sges i de forklaringer, som er anfrt indledningsvis: elastisk lovgivning, lovgivning som bygger p en konkret vurdering af behov, de enkelte kommuners/amters konomi og endelig - tt forbundet med konomien - den kommunale selvbestemmelsesret, som giver kommuner og amter ret til i et vist omfang selv at fastlgge egne prioriteringer og eget serviceniveau p handicapomrdet. Men det er ikke hele forklaringen. Det handler ogs om politik og management. En vsentlig del af forklaringen skal givetvis findes i, at de kommunale og amtskommunale sagsbehandlere kun i begrnset omfang oplever deres egen funktion og de afgrelser de trffer, som en del af en overordnet handicappolitik. Forvaltningen af de bestemmelser, som lovgiverne har skabt for at sikre handicappede en ligevrdig tilvrelse s tt p det normale som muligt, er i alt for udprget grad blevet til administration. Hvornr har en forvaltning sidst spurgt sig selv: Hvordan skal den afgrelse, vi nu skal trffe se ud, hvis den skal leve op til handicappolitikkens principper om ligebehandling, kompensation og sektoransvar? Realiteten er, at disse helt centrale pejlepunkter, som burde vre grundlaget for enhver afgrelse og disposition, som har betydning for handicappedes tilvrelse, langt hen ad vejen er fravrende i den daglige administration. Kommunerne og den enkelte sagsbehandler oplever ikke sig selv som forvaltere af en handicappolitik, men som administratorer af et regelvrk. Det traditionelle modsvar til de store lokale variationer har typisk vret enten et nske om get centralisering eller minimumsrettigheder i lovgivningen. De fleste er imidlertid ogs enige om, at disse veje er enten politisk ufarbare eller forbundet med s store bivirkninger, at det kun er halvgode lsninger. Derfor kunne en anden og mere frugtbar og positiv vej at g vre at arbejde langt mere bevidst med at f kommuner og amter integreret i den handicappolitiske strategi. En vigtig forudstning for at komme de meget store forskelle kommunerne imellem til livs er, at kommunerne bliver langt mere handicappolitisk bevidste og forstr sig selv som den vsentlige brik i forvaltningen af den samlede danske handicappolitik, de er. Det gr meget f i dag. De kommuner og amter, som i dag har en egentlig formuleret handicappolitik, kan tlles p meget f hnder. En start p denne proces kunne vre, at amter og kommuner gik i gang med at udarbejde handicappolitiske handlingsplaner. Handlingsplaner, som p tvrs af forvaltningsgrenene og i overensstemmelse med grundprincipperne i dansk handicappolitik, udstikker de overordnede politiske retningslinier for den samlede forvaltning, de enkelte forvaltningsgrene og for den enkelte sagsmedarbejder. Det vil give den samlede forvaltning, enkelte forvaltning - og ikke mindre vigtigt den enkelte medarbejder - et politisk pejlepunkt at handle og trffe afgrelser ud fra. Det vil vre begyndelsen p en positiv politisk praksisstyring. Overskrift niveau 1: Uddannelse for alle - eller...? Den teknologiske udvikling og dermed et mere og mere vidensintensivt samfund og arbejdsmarked stiller i stigende grad krav til vores uddannelsesmssige kvalifikationer. Vi uddanner os derfor heller ikke en gang for alle, men m indstille os p, at uddannelse er noget der foregr livet igennem, hvis vi skal bevare vores vrdi p arbejdsmarkedet. Det er et grundvilkr i informationssamfundet, som glder for alle - ogs mennesker med handicap. Det er da ogs erklret dansk handicappolitik, at mennesker med handicap skal have lige muligheder for uddannelse. Og det princip har vi yderligere tilsluttet os ved at underskrive FNs Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede, hvor det i regel 6 sls fast, at uddannelse af mennesker med handicap skal vre en integreret del af uddannelsessystemet, at uddannelsesstederne skal vre tilgngelige, og at der skal kunne leveres den ndvendige kompenserende bistand bl.a. i form af hjlpemidler, tolkebistand og andre relevante sttteforanstaltninger. Men har handicappede i Danmark nu ogs i virkeligheden lige muligheder p uddannelsesomrdet? Er uddannelsestilbuddet til handicappede integreret i de uddannelsestilbud, som str til rdighed for alle andre, er der tilgngeligt til uddannelsesstedet og til alle undervisningslokaler, er der bestemmelser, som sikrer den handicappede elev kompensation for handicappet, s integrationsprincippet og de lige muligheder ogs fungerer i praksis? Bde ja og nej. I folkeskolen har der, p trods af sknhedspletter, over en lang periode udviklet sig en tradition for en ganske velfungerende praksis, men jo lngere frem i uddannelsesforlbet, den handicappede nr, jo svrere bliver det at finde de lige muligheder. Og taler vi om efter- og videreuddannelse, s er der i realiteten tale om noget nrt lukket land for store grupper af handicappede. Undervisningsministeriet ser desvrre ikke ud til fuldt ud at gennemfre, at det er undervisningssektorens ansvar, at handicappede i forbindelse med deres uddannelse fr kompensation for deres handicap. Det, Handicaprdet efterlyser, er, at Undervisningsministeriet tager sektoransvaret p sig og fuldt ud integrerer kompensation for et handicap i Undervisningsministeriets regelst. Overskrift niveau 2: Manglende fysisk tilgngelighed For overhovedet at kunne tale om integration er det som minimum en forudstning, at uddannelsesstederne er fysisk tilgngelige. Og det glder ikke blot adgangen til forhallen, men adgangen til samtlige undervisningslokaler, til toilettet og til biblioteket, sportsfaciliteter og festsalen. Center for Ligebehandling af Handicappedes undersgelse af tilgngelighed til folkeskolerne fra 1995 viste, at kun 5% var fuldt tilgngelige. Og der er desvrre ikke grund til at antage, at det er et problem, som alene angr folkeskolerne. Rdet har senest i et hringssvar vedr. lov om folkeoplysning og folkeuniversiteter opfordret Undervisningsministeriet til i lovteksten at prcisere, at alle lokaler, der benyttes i den sammenhng, br vre fysisk tilgngelige for handicappede. Og tilsvarende skal det vre muligt at komme frem til undervisningsstedet, s bde veje og trafikmidler skal vre tilgngelige for handicappede. Manglende fodgngerovergange med akustiske signaler, farlige op- og nedkrsler over kantsten og utilgngelige busser og tog kan gre det umuligt for en uddannnelsessgende med et handicap blot at n frem til undervisningsstedet. Overskrift niveau 2: Hjemmel til specialpdagogisk bistand Men ikke alene skal de fysiske rammer vre tilgngelige. Selve undervisningen skal ogs vre tilgngelig. Det er derfor vigtigt, at der i den lovgivning, der regulerer det enkelte uddannelsesomrde, er en klar forpligtigelse til at srge for den ndvendige specialpdagogiske bistand for uddannelsessgende med handicap. Det kan vre ndvendige hjlpemidler, undervisningsmaterialer i tilgngeligt medie, sekretr- eller tolkebistand eller regler om fravigelser fra de ordinre eksamens- og prvebestemmelser. Rdet har igennem adskillige r forsgt at f Undervisningsministeriet til at sikre sdanne bestemmelser, og sdan er det da heldigvis ogs blevet p en lang rkke omrder Men der er stadig sorte pletter p landkortet. I oktober fik Rdet et udkast til ndring af loven om almen voksenuddannelse til hring - og ndringsforslaget indeholdt ikke en bestemmelse om specialpdagogisk bistand. Handicappede er stadig afskret fra at benytte tilbuddet under de almene voksenuddannelser. I lov om produktionsskoler (et tilbud til unge under 25 r, der ikke har gennemfrt en ungdomsuddannelse) str det nsten lige s slemt til. Her fremgr det blot, at undervisningstilbuddet kan omfatte specialundervisning og anden specialpdagogisk bistand. Muligheden eksisterer, men eleverne har ikke krav p sttte - og der er ikke afsat midler til de eventuelle udgifter, der flger af den specialpdagogiske sttte. De videregende uddannelser har lnge vret det strste enkeltomrde, hvor der endnu ikke er gennemfrt regler, som sikrer handicappede den ndvendige sttte i forbindelse med undervisningen. Efter kraftigt pres fra ikke mindst Rdet har Undervisningsministeriet gennem lngere tid arbejdet p en lsning, som skal sikre handicappede lige adgang til videregende uddannelse. Det ser imidlertid desvrre ud til, at ministeriet ikke har viljen til at gennemfre sektoransvarlighedsprincippet fuldt ud. Ministeren har fremsat et lovforslag, som giver handicappede studerende ret til kompenserende hjlpemidler og anden specialpdagogisk sttte. Den meget vsentlige del af problemet, som handler om den handicappede studerendes forsrgelse under studierne, er imidlertid ikke lst med lovforslaget. Handicappede studerende ved de videregende uddannelser vil ogs i fremtiden vre henvist til at sge konomisk sttte til gennemfrelsen af uddannelsen over sociallovgivningen. Handicappede studerende vil derfor fortsat vre omfattet af et de facto dobbelt optagelsessystem, hvor man bde skal opfylde de almindelige adgangskrav til uddannelserne og godkendes som studieegnet af de lokale sociale myndigheder. Rdet har ved adskillige lejligheder tilkendegivet sin store skuffelse og utilfredshed med denne lsning. Udover det direkte problem, at handicappede stadig gres til klienter i det sociale system for at oppebre et forsrgelsesgrundlag, som for stort set alle andres vedkommende dkkes af Statens Uddannelsessttte, s flger det tillige heraf, at handicappede ikke har samme muligheder for at studere i udlandet. Sociallovgivningens regler om revalideringshjlp giver kun mulighed for, at sttten kan medbringes til udlandet i - 1 r i modstning til SU-reglerne, som giver mulighed for at studere i udlandet i op til 3 r. Overskrift niveau 2: ndret opgavefordeling Ser vi specielt p den vidtgende specialundervisning i folkeskolen, har Rdet i r haft et lovforslag til hring om ndret opgavefordeling og ndret finansiering heraf. Forhistorien er, at amter og kommuner overtog srforsorgsundervisningen fra staten ved srforsorgens udlgning i 1980. Amtskommunerne fik ved den lejlighed pligten til at srge for undervisningen af elever med svre funktionshmninger og deraf flgende behov for vidtgende specialpdagogiske foranstaltninger, mens kommunerne fik ansvaret for de elever, der kun havde behov for sttte i mindre omfang og som derfor kunne integreres i den almindelige folkeskole. Fra 1990 ndredes opgavefordelingen mellem den amtslige og den kommunale specialundervisning glidende uden principielle ndringer af reglerne. Landsudvalget vedr. folkeskolens vidtgende specialundervisning (1996) foreslog en videre udlgning af opgavefordelingen og en ndring af finansieringen,bortset fra De Samvirkende Invalideorganisationers reprsentant. Det samme gjorde Opgavekommissionen (1998) Det ny lovforslag giver kommunen kompetencen til at afgre,om et barn eller en ung skal tilbydes vidtgende specialundervisning eller ej, mens amtskommunen fr kompetencen til at trffe afgrelse om foranstaltningens art. Amterne fr fortsat forpligtelsen til udvikling og drift af specialskoletilbud, center- og specialklassetilbud, specialrdgivningen samt de lands- og landsdelsdkkende brneinstitutioner, og det er amtskommunen, der bestemmer indholdet af det specialpdagogiske undervisningstilbud. Det takstbelb, som kommunerne skal betale, nr eleven skal have et amtsligt tilbud, forhjes vsentligt, nemlig fra 163 kr. pr. dag til 442 kr pr. dag. Den tilgrundliggende aftale mellem regeringen og de kommunale parter er indget for at undg de tvistigheder, der tidligere har vret mellem amt og kommune om, hvem der skal have ansvaret for specialundervisning og sttte. Nu bliver det nsten 3 gange s dyrt for kommunerne at visitere handicappede brn til vidtgende specialundervisning i en af amtets specialskoler. Tidligere har det vret et problem, at kommunerne kunne have et konomisk incitatament til at overfre en elev til vidtgende specialundervisnng, fordi kommunen aldrig ville kunne etablere et tilsvarende tilbud for den samme konomi. Frygten er selvflgelig, at der nu bliver skabt en omvendt incitamentsstruktur, som tilskynder kommunen til at lave "discounttilbud" hos sig selv frem for at visitere til det relativt dyrere amtskommunale tilbud. Man m derfor forvente, at hovedparten af specialundervisningen fremover bliver et kommunalt anliggende. De Samvirkende Invalideorganisationer, der hidtil har vret imod en yderligere udlgning, er nu tvende positiv, idet loven bner op for, at alene forldrene kan klage over kommunens afgrelse til et nyt klagenvn. Undervisningsministeriet ivrkstter tillige et kvalitetsudviklingsprogram, og der sker en evaluering efter 3 r, og nyt lovforslag fremsttes i 2005. Handicaprdet havde p denne baggrund heller ikke afgrende betnkeligheder ved lovforslaget, men anfrte i hringssvaret, at det m vre faglige og ikke konomiske overvejelser, der afgr kommunernes afgrelse. Rdet nskede tillige, at sekretariatet for det nye klagenvn blev fuldstndig upartisk, og ikke som foreslet i lovforslaget knyttet til Kommunernes Landsforening og Amtsrdsforeningen. Overskrift niveau 2: Frafald Det er vsentligt, at eleverne kender deres rettigheder og mulighederne for kompensation, nr de vlger deres uddannelsesforlb. Rdet har i den forbindelse i en hring over bekendtgrelser om uddannelsesplaner og om vejledning og tilmelding til ungdomsuddannelserne for folkeskoleelever pointeret vigtigheden af, at vejledningen til folkeskoleeleven altid omfatter vejledning i kompensationsmuligheder og -rettigheder i ungdomsskoleforlbet. Og Rdet understreger videre, at skolevejlederens opgave ogs omfatter elever med handicap. Nr disse forhold ligger Rdet p sinde, skyldes det blandt andet fravr og frafald af elever med handicap p ungdomsudannelserne. Center for Ligebehandling af Handicappede har i en undersgelse i 1999 set nrmere p disse forhold. En formel adgang til ungdomsuddannelse og kompenserende foranstaltninger er jo blot en sovepude, hvis det rent faktisk viser sig, at eleverne slet ikke kommer der, eller at modtagere af kompenserende foranstaltninger falder fra uddannelsen i hjere grad end vrige elever. Ligebehandlingscentret har gennemfrt en mindre undersgelse i 1999 af handicappedes frafald fra de ordinre ungdomsuddannelser, hvor resultatet peger i retning af, at der mske er en ekstra barriere for handicappedes overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse. I undersgelsen indgik en rkke gymnasie- og HF-skoler og enkelte skoler for erhvervsfaglige uddannelser, der alle var anbefalet, fordi de havde erfaring med handicappede elever. Ofte havde skoler med omkring 500 rselever kun haft 4-5 elever med handicap inden for de seneste 2-3 r. Undersgelsens resultat giver ikke grundlag for en klar konklusion om, at der er for lille en reprsentation af handicappede, men man kan mske undre sig over, at andelen ser ud til at vre s forholdsvis lav. Man m derfor sprge: Er der mon noget, som gr galt i selve folkeskoleforlbet, eller mske i overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelse? Eller har unge med handicap fuld reel mulighed for at gre brug af deres kompetencer og ressourcer p en ungdomsuddannelse? Nogle handicaporganisationer har gennemfrt undersgelser af egne medlemmers forlb i uddannelsessystemet, som kunne danne udgangspunkt for en strre undersgelse af handicappedes forlb fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Det er meget vigtigt at f belyst disse sprgsml, s vi sikrer, at uddannelsessystemet styrker den unge til det videre forlb. Drejer det sig om de svrest handicappede, er der slet ingen garanti for, at de overhovedet fr et tilbud om ungdomsuddannelse, og fr de et, s varierer indhold og omfang iflge Ligebehandlingscentrets undersgelse meget fra amt til amt. Her ligger der et ptrngende behov for, at retten til et ungdomsuddannelsestilbud sikres og formaliseres, s denne gruppe har lige muligheder, og dette nske fremfrte Rdet i sine bemrkninger til Undervisningsministeriets rlige konference om uddannelse og handicap. Overskrift niveau 2: Handicappede stemples i eksamensbeviset Nr man har bestet sin eksamen, dokumenteres uddannelsen med et eksamensbevis. Eksamensbeviset bruges bl.a. som adgangsbillet til det videre forlb i uddannelsessystemet eller som dokumentation for ens faglige kvalifikationer i forbindelse med jobsgning. P en rkke uddannelsesomrder har man imidlertid den praksis at forsyne eksamensbeviserne med ptegninger, hvis den pgldende elev/studerende har fet dispensation fra de ordinre eksamens- og prvebetingelser. Mange handicappede har oplevet denne praksis som et stempel p deres faglige kvalifikationer, selvom fravigelserne udelukkende er af teknisk karakter og ikke angr det faglige niveau for den eksamen, der er aflagt. Det Centrale Handicaprd har efter mange rs pres p Undervisningsministeriet med glde noteret, at folkeskolen ikke lngere ptegner fravigelser fra prveformen p grund af handicappet. Men man m sprge: Hvorfor skal prvebeviser fra den almene voksenuddannelse p VUC - alts samme niveau som folkeskolen - fortsat have ptegning om den srlige prveform p prvebeviset? Rdet har opfordret undervisningsministeren til at fjerne disse bestemmelser fra VUC-reglerne. P erhvervsskoleomrdet er ptegningerne for lngst fjernet fra prvebeviserne. Ogs p gymnasieomrdet er der - efter pres fra Handicaprdet - fra august 1999 sket et fremskridt, idet der i praksis efter en ny bekendtgrelse ikke lngere gives ptegninger p eksamensbeviset om forhold, der alene vedrrer den praktiske gennemfrelse af en prve. Det ville ogs vre naturligt, at eksamensbeviser for videregende uddannelser helt generelt ikke kunne f ptegning om, hvordan eksaminationen var tilrettelagt p grund af pgldendes handicap, sledes at alene den faglige vurdering fremgik af eksamensbeviset. I dag er det op til den enkelte videregende uddannelsesinstitution at tage stilling til, om det skal fremg af prvebeviset eller ej. Overskrift niveau 2: Ingen kompensation ved efter- og videreuddannelse Som nvnt i indledningen, s er kravet i dag, at alle lbende efter- og videreuddanner sig. S meget desto vigtigere er det derfor, at ogs handicappede fr lige adgang til lbende opkvalificering. Der er i dag ca. 100.000 personer med handicap ansat i ordinre stillinger p arbejdsmarkedet. Disse personer har naturligvis samme behov som enhver anden medarbejder for at vedligeholde og udbygge deres kvalifikationer, hvis de skal kunne bevare deres vrdi p arbejdsmarkedet. Men netop nr det glder efter- og videreuddannelse, er handicappedes muligheder for deltagelse meget begrnsede. Uddannelsessystemet har kun i meget begrnset omfang ptaget sig ansvaret for at levere de kompenserende foranstaltninger, som er ndvendige, nr det glder efter- og videreuddannelse. Og problemstillingen bliver ikke lettere af, at en stor del af den efteruddannelse, som udbydes i dag, udbydes af private aktrer. Uddannelsessystemet betragter det tilsyneladende fortsat som en social opgave at srge for kompensation for handicappet ved opkvalificering efter den kompetencegivende uddannelse. Men de sociale myndigheder mener generelt ikke, at revalideringsreglerne kan bruges lngere end til den frste kompetencegivende uddannelse. Sttte til opkvalificering ud over den kompetencegivende uddannelse bliver derfor i meget hj grad den enkelte handicappedes eget problem. Lsningen m vre, at der i selve lovgivningen for den pgldende uddannelsesaktivitet - og dette bliver bestemt ikke mindre aktuelt i lyset af den omfattende efteruddannelsesreform, regeringen har varslet - indsttes en srlig hjemmel, som plgger uddannelsesinstitutionerne at sikre handicappede adgang til den ndvendige kompensation, f.eks. i form af srligt tilrettelagt undervisning eller undervisningsmidler, fysisk tilgngelighed eller personlig assistance. Overskrift niveau 2: Hjskoler for alle? Hjskoler, efterskoler og folkeoplysning i almindelighed har som forudstning, at undervisningstilbuddet er bent for alle. Dette er en forudstning for, at arrangren kan f sttte efter reglerne om sttte til folkeoplysning, til hjskoler m.v. Det er srdeles positivt, at dette er mlstningen, og vi m g ud fra, at der s tilsvarende srges for, at uddannelsen finder sted i omgivelser, der er fysisk tilgngelige for kursister med handicap. I srlige tilflde er der behov for kurser, specielt rettet mod mennesker med handicap. I lov om folkeoplysning er der en srlig hjemmel, der gr det muligt at f strre tilskud til kurser for mennesker med handicap, og tilsvarende glder p efterskoleomrdet. Men der er ikke en tilsvarende mulighed p hjskoleomrdet. Handicappede vil gerne integreres p de hjskoler, hvor andre gr, men bl.a. Landsforeningen LEV har udtrykt nske om en hjskole, der er specielt tilrettelagt til psykisk udviklingshmmedes behov. I Folkehjskoleudvalgets rapport fra maj 1999 foreslr udvalget, at der etableres mulighed for at lave kurser for lukkede grupper, mens der ikke br slkkes p princippet om, at der ikke kan oprettes hele skoler for srlige grupper. Overskrift niveau 2: Hvorfor uddannelse til handicappede? Vi befinder os aktuelt i en situation, hvor alle prognoser peger p, at udbuddet af arbejdskraft langt fra vil vre stort nok til at dkke eftersprgslen. Det giver os en enestende chance for at integrere grupper p arbejdsmarkedet, som ellers har haft vanskeligt ved at gre sig gldende. Det glder ogs handicappede. Men det forudstter, at handicappede uddannelsesmssigt er p niveau med anden arbejdskraft. Derfor m uddannelsessektoren nu for alvor trkke i arbejdstjet og helhjertet sikre handicappedes lige adgang til uddannelse - og ikke mindst til efter- og videreuddannelse. Alle ved, at en velkvalificeret arbejdsstyrke er forudstningen for, at vi kan opretholde velfrden - og alle frygter, at nedgangen i arbejdsstyrken og en manglende uddannelsesvillighed vil gre lige netop os til taberne i en verden, hvor den globale konkurrence bliver stadig strkere. Inddrager vi i hjere grad handicappede i arbejdsstyrken, vil vi ikke alene opn, at flere bidrager til velfrdsproduktionen. Vi vil samtidig reducere presset p forbruget af sociale ydelser og overfrselsindkomster. Effekten af en progressiv uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik p handicapomrdet vil ganske enkelt pvirke den samlede velfrdskonomi med dobbelt effekt. Overskrift niveau 1: Det socialpolitiske omrde Det Centrale Handicaprd er placeret under Socialministeriets omrde, og der var derfor naturligvis meget at tale om, da socialministeren var p besg i Rdet den 17. marts 1999. Overskrift niveau 2: Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste Forldre, der modtager kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, fordi de passer et handicappet barn i hjemmet, har stadigvk problemer med bl.a. dagpengereglerne. Rdet har nu siden 1996 forsgt at f bde Socialministeriet og Arbejdsministeriet i tale, s der kunne findes en lsning p problemet. Det er ikke sket endnu, men der er sket sm fremskridt. Arbejdsministeriet har i 1999 fet vedtaget et lovforslag, der betyder, at disse forldre i tilflde af ledighed vil kunne tage brnepasningsorlov og samtidig bevare den tabte arbejdsfortjeneste. Derved er der bnet mulighed for, at disse forldre ikke skal opfylde den almindelige rdighedsbetingelse, ligesom der bnes mulighed for at modtage sociale ydelser samtidig med orlovsydelse. Socialministeren har nedsat en arbejdsgruppe, som skal se p de problemer, der knytter sig til den tabte arbejdsfortjeneste. Arbejdsgruppen har reprsentanter fra Socialministeriet og Arbejdsministeriet, og den skal have udarbejdet en rapport med lsningsforslag inden udgangen af september 2000. Rdet vil i samarbejde med Center for Ligebehandling af Handicappede blive inddraget ad hoc i arbejdsgruppens arbejde. Overskrift niveau 2: Arbejdsskadeforsikring p beskyttede vrksteder Der hersker usikkerhed om, hvorvidt psykisk udviklingshmmede og andre brugere p beskyttede vrksteder er omfattet af lov om arbejdsskade, og dermed om de kan f erstatning, hvis der opstr en skade i forbindelse med det arbejde, de udfrer p vrkstedet. Hvis personen har udfrt et selvstndigt stykke arbejde af vsentlig nytte for institutionen, kan vedkommende vre omfattet af loven, men det vil altid afhnge af en konkret vurdering. Center for Ligebehandling af Handicappede har beskrevet problemstillingen, og Det Centrale Handicaprd har gentagne gange rettet henvendelse til Socialministeriet for at f ndret loven, s brugere p beskyttede vrksteder altid er omfattet. Socialministeren har oplyst, at der forestod en revision af lovgivningen, men der er ikke gennemfrt eller planlagt en revision af reglerne om, hvem der er omfattet af loven. Rdet vil derfor genoptage arbejdet med dette sprgsml i 2000. Overskrift niveau 2: Hnadicappede forldre Center for Ligebehandling af Handicappede har pvist, at der er tilflde, hvor handicappede forldre ikke fr den ndvendige sttte til at udfre de funktioner, der er en naturlig del af forldreopgaven. I de kommuner, hvor der er vilje til at hjlpe, er der mulighed for at give hjlpen, men der er ikke noget klart retsgrundlag, som sikrer, at kommunen altid yder hjlpen. Derfor har Det Centrale Handicaprd bedt socialministeren om at sikre et solidt lovgrundlag for dette hjlpebehov. Ministeren nsker at begynde med en eventuel forsgsordning, og der er nu afsat midler fra satsreguleringspuljen til et projekt om sttte til handicappede forldre. Overskrift niveau 2: Handicappede og det rummelige arbejdsmarked P Socialministeriets omrde handler handicappede og arbejdsmarkedet blandt andet om adgangen til fleks- og sknejob. Det Centrale Handicaprd holder lbende je med dette omrde og har flere gange ud fra princippet om sektoransvar opfordret regeringen til at overfre reglerne til Arbejdsministeriets omrde. Rdet mener ogs, at ansatte i fleks- og sknejob br have samme ret til arbejdslshedsdagpenge og efterln, som ansatte p ordinre vilkr har. Dette er desvrre endnu ikke sket, men der er vedtaget et lovforslag med forbedringer af reglerne om fleksjob. Forslaget indeholder forbedringer p fire punkter. For det frste er det nu muligt at modtage ledighedsydelse fra det jeblik, personen er visiteret til et fleksjob og indtil vedkommende ansttes i sit frste fleksjob. Dernst er der mulighed for at f udbetalt ledighedsydelse i forbindelse med ferie, sfremt den ansatte ikke har optjent ret til ferie. For det tredje er begrnsningen p 3 mneder p udbetaling af ledighedsydelse i tilflde af uforskyldt ledighed mellem to fleksjob ophvet. Den fjerde og sidste forbedring bestr i, at ansatte i fleksjob kan flytte uden for den kommune, der har bevilget jobbet, uden at det fr betydning for ansttelsen. Bevillingen flytter blot med. Det Centrale Handicaprd hilser forslaget velkomment, som et skridt i den rigtige retning. Overskrift niveau 2: Indgreb i selvbestemmelsesretten I maj 1999 vedtog Folketinget ndringer i lov om social service, herunder nye regler om magtanvendelse over for personer med en varigt nedsat psykisk funktionsevne. De vsentligste ndringer vedrrer fiksering og anvendelsesomrdet for magtanvendelsesreglerne. Det er nu ikke lngere tilladt at foretage fiksering med hjemmel i serviceloven. Dette tvangsmiddel kan alene anvendes med hjemmel i lov om tvang i psykiatrien og alene p psykiatriske institutioner. Dette er naturligvis gldeligt, men desvrre er anvendelsesomrdet for reglerne for magtanvendelse udvidet kraftigt, idet reglerne nu kan anvendes overalt og ikke kun p institutioner. Magtanvendelse kan lovligt anvendes p udflugter og i en persons eget hjem, og indgrebet kan foretages af en uuddannet vikar for en social- og sundhedsassistent. Der er nemlig ingen personalemssige krav til, hvem der m udfre indgrebene, og ingen begrnsninger p, hvor disse m udfres. Rdet har kritiseret dette kraftigt, bde inden selve lovndringen blev vedtaget, og i forbindelse med hringssvar til bekendtgrelsen og vejledningen, som er udstedt af Socialministeriet i anledning af de ndrede magtanvendelsesregler, men desvrre uden at dette frte til begrnsning i anvendelsesomrdet for reglerne eller til personalemssige krav til de personer, som udfrer tvangsindgreb. Overskrift niveau 2: Forslag om egenbetaling for hreapparater I november modtog Rdet en hring fra Socialministeriet med forslag til ndringer i serviceloven. Det blev foreslet, at personer med ukomplicerede hrelidelser skulle lgge en egenbetaling p 3.000 kr. for hvert hreapparat, hvortil der sges om sttte efter serviceloven. Unge under 18 r samt personer med svre eller komplicerede hrelidelser skulle fortsat kunne f hreapparat gratis. Rdet protesterede p det kraftigste mod dette lovforslag, da det bryder med kompensationsprincippet, hvorefter et handicap skal kompenseres bedst muligt uden merudgift for den handicappede. En lang rkke handicaporganisationer protesterede ligeledes over forslaget. I januar 2000 har Rdet modtaget et nyt udkast til ndringer i serviceloven, hvor forslaget om brugerbetaling for hreapparater er fjernet. Rdet har i sit hringssvar til det nye udkast udtrykt sin tilfredshed med, at brugerbetaling ikke lngere foresls indfrt. Kompensationsprincippet fortstter dermed ogs p hreapparatomrdet. Overskrift niveau 2: Tilsyn med bitilbud En arbejdsgruppe under Socialministeriet har set nrmere p tilsynet med private botilbud efter servicelovens 91 og 93, hvor der ikke er indget generel driftsoverenskomst med amtet eller kommunen. Botilbuddene er knyttet til tilbud om behandling, uddannelse, aktivering mv., og mlgruppen er i mange tilflde stofmisbrugere, men kan ogs vre sent udviklede, udviklingshmmede og sindslidende. Servicelovens regler om tilsyn stiller krav om, at den kommune eller det amt, der har en borger placeret i et botilbud, skal fre tilsyn bde med botilbuddet som helhed og med den indsats, der ydes over for borgeren i den konkrete placering. Hvis flere kommuner eller amter bruger pladser p samme botilbud, skal de alts alle fre tilsyn med botilbuddet som helhed, og dermed have indsigt i botilbuddets generelle konomiske forhold mv. Dette tilsyn udfres ikke i praksis, og derfor har Socialministeriet nu sendt forslag til nye regler om tilsyn til hring. Efter de nye regler vil den stedlige amtskommune fremover bde skulle forhndsgodkende og fre tilsyn med det samlede tilbud. I sit hringssvar har Rdet tilsluttet sig forslaget. Overskrift niveau 2: Revalideringsydelse til udlandet - Landsretten har talt Rdet har lbende fulgt en principiel sag om bevilling af revalideringsydelse under studier i udlandet. Det er Rdets opfattelse, at handicappede, der har revalideringsydelse som forsrgelsesgrundlag under et studie, br have samme mulighed for at medtage ydelsen ved studier i udlandet, som andre studerende har mulighed for at f deres SU med, nr de studerer i udlandet. I den nvnte sag har Folketingets Ombudsmand tidligere udtalt, at der ikke i den gamle bistandslov var grundlag for at stte en begrnsning p maksimalt rs revalideringsydelse ved studier i udlandet. Sagen har nu vret oppe i Landsretten, som har givet de sociale myndigheder medhold i afslaget. Sagen har principiel betydning for handicappede studerende, og Rdet vil flge en eventuel ankesag med stor interesse. Overskrift niveau 2: Ledsageordningen Den Sociale Ankestyrelse gennemfrte i slutningen af 1998 en undersgelse, der pviste, at mange kommuner p det tidspunkt endnu ikke var kommet i gang med at tilbyde ledsageordningen til borgere med handicap, selvom ordningen var trdt i kraft 3 mneder forinden. Rdet finder dette retssikkerhedsmssigt betnkeligt og mener, at der stadigvk mangler information om muligheden for at f en ledsager. Overskrift niveau 2: Virksomhedspuljen Igen i r uddelte Socialministeriet midler til virksomheder, som vil gre en srlig indsats for at styrke det sociale medansvar over for medarbejderne. Der blev uddelt i alt 30 mio. kr. til 85 projekter. Det Centrale Handicaprd havde ogs i r mulighed for at kommentere de indstillinger, som Socialministeriet havde foretaget blandt de mange ansgninger. Der var tilfredshed med, at s mange projekter med handicapaspekter havde fet sttte. Overskrift niveau 1: Det sundhedspolitiske omrde Overskrift niveau 2: Stop for vederlagsfri fysioterapi til handicappede - et angreb p kompensationsprincippet I sommeren 1999 indgik regeringen en konomiaftale med amterne, hvor man bl.a. enedes om, at der skulle sttes et loft for den vederlagsfri fysioterapi p 72 moduler, svarende til ca. 25 timer p et helt r. Ud over dette loft skulle den handicappede selv betale for fysioterapien, kun med almindelig amtsrefusion. rsagen til indgrebet var, at udgifterne til ordningen havde udviklet sig strkere, end man havde forventet. Derimod var der ikke foretaget nogen undersgelse af, hvad der egentlig l til grund for denne udvikling. Ordningen med vederlagsfri fysioterapi til svrt fysisk handicappede var blevet indfrt ved finanslovsforliget 1989. Hvis denne aftale blev gennemfrt, ville man havde brudt med et af de helt grundlggende principper i dansk handicappolitik, nemlig at den handicappede ikke skal betale for sit handicap, alts at handicappet kompenseres uden udgift for den handicappede, det vre sig i form af behandling, hjlpemidler eller anden srlig bistand og sttte. P Rdets septembermde drftede man dette brud p kompensationsprincippet, samt hvad der kunne vre rsag til udgiftsudviklingen. P det tidspunkt havde sundhedsministeren allerede i Folketinget kunnet oplyse, at i 1998 var der mindst 6200 personer, som var blevet henvist til og havde modtaget vederlagsfri fysioterapi, selvom de ikke var berettiget hertil. Rdet var ogs af den opfattelse, at fejlhenvisninger var en vsentlig rsag til stigningerne i udgifterne, men hertil kom, at svel afinstitutionaliseringen som pensionsudbetalingen til institutionsbeboerne har bevirket, at fysioterapi, der hidtil var konteret som en institutionsudgift, nu figurerede som vederlagsfri fysioterapi. Heri l alts ikke en stigning, blot en anderledes kontering. Rdet opfordrede derfor sundhedsminister Carsten Koch og regeringen til at revurdere aftalen, s mennesker med handicap, der kan kompenseres for handicappet med individuel fysioterapi, ogs fremover kan f denne ydelse vederlagsfrit hele ret rundt. Samtidig opfordrede Rdet til at f undersgt, om administrationen var sket i overensstemmelse med ordningens regler og forml. I december kom sundhedsministerens svar, og han oplyser, at man er i gang med at undersge alternative modeller til begrnsning af udgifterne. For ham er det centrale, at vederlagsfri fysioterapi forbeholdes den gruppe patienter, ordningen er tiltnkt, s disse ikke presses ud af patienter eller patientgrupper, for hvem ordningen ikke er velbegrundet eller ndvendig. Endelig oplyser ministeren, at Sundhedsstyrelsen netop har udarbejdet et udkast til nye retningslinier for fysisk handicappede personers adgang til vederlagsfri fysioterapi, som i det vsentligste er en prcisering af henvisningskriterierne til ordningen med det hovedforml at sikre, at kun de, der opfylder kravene, fr tilbuddet. Det prciseres heri, at personen skal have et svrt fysisk handicap, tilstanden skal vre varig, og fysioterapien skal have til forml at forbedre eller vedligeholde den fysiske funktionsevne eller forhale en forringelse af denne. Udkastet vil, lover ministeren, blive sendt ud til en bredere hring. Og ministeren ser hermed gode muligheder for at finde en lsning, der kan fastholde et godt, fagligt begrundet tilbud om gratis fysioterapi til de alvorligt handicappede, der hele tiden har vret ordningens mlgruppe. Overskrift niveau 2: ICIDH-2 Sundhedsstyrelsen, der er dansk klassifikationsmyndighed for sundhedsvsnet, er p.t. i frd med at overstte Verdenssundhedsorganisationens (WHO) 2. udgave af en klassifikation p handicapomrdet ICIDH-2 (International Classification of Functioning and Disabilities) til dansk. ICIDH-2 hrer til den familie af klassifikationer, der er udviklet af WHO til anvendelse og belysning af forskellige sundhedsaspekter. ICIDH-2 er en gennemgribende revision af International Classification of Impairments, Disabilities and Handicaps (ICIDH), som WHO udsendte i en prveudgave i 1980 med henblik p afprvning, men som aldrig har fet strre udbredelse og ej heller er blevet oversat til dansk. Den frste roversttelse er nu ude til hring med henblik p diskussion om klassifikationens egnethed som vrktj og fllessprog i danske sammenhnge. ICIDH-2 vil blive underkastet systematisk afprvning og yderligere diskussion frem til 2001 og blive frdiggjort i overensstemmelse med resultaterne af afprvningerne. WHO har understreget, at klassifikationen ikke skal klassificere mennesker, men kun helbredstilstande i samspil med den bestemte livssituation og omgivelsernes pvirkning. Det overordnede sigte med ICIDH-2 klassifikationen er at tilbyde et samlet og standardiseret sprog, og en tilsvarende ramme til beskrivelse af menneskers funktionsevne og funktionsnedsttelse, som en vigtig del af den enkeltes helbredstilstand. Det Centrale Handicaprd flger med stor interesse arbejdet med ICIDH-2, der giver mulighed for et mere nuanceret syn p begrebet handicap, idet f.eks. to personer med den samme lidelse kan have forskellige funktionsniveauer, og to personer med samme funktionsniveau kan have forskellige helbredstilstande som baggrund. Overskrift niveau 2: Information og samtykke ved biomedicinske forsg p mennesker I 1999 har Rdet afgivet hringssvar til en bekendtgrelse om information og samtykke ved biomedicinske forsg p mennesker. Det Centrale Handicaprd har tidligere taget skarpt afstand fra, at der tillades forsg p personer, som p grund af et handicap mangler evnen til at handle fornuftsmssigt. I sit hringssvar konstaterer Rdet dog, at lovgivningen nu giver mulighed for dette. Rdet har derfor understreget, at der br faststtes klare og meget strenge regler for, hvornr der kan gennemfres forsg p denne gruppe personer. Overskrift niveau 1: Arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedstemaet indgik i Rdets arbejdsplan i 1999 og var p som temadrftelse ved Rdets junimde. P mdet blev problemstillingerne omkring handicappede og arbejdsmarkedet diskuteret meget bredt, idet diskussionen spndte lige fra problemerne omkring den manglende dokumentation for effekten af de arbejdsmarkedspolitiske initiativer p handicapomrdet til den manglende adgang for handicappede til efter- og videreuddannelse. Overskrift niveau 2: Besg af arbejdsministeren Det var med stor glde, at Rdet havde besg af arbejdsministeren ved rdsmdet i december. Ved dette mde fortalte arbejdsministeren, at der arbejdes p at permanentgre isbryderordningen og ordningen om personlig assistance til handicappede under efter- og videreuddannelse. Disse blev indfrt som forsgsordninger, samtidig med at lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. trdte i kraft i juni 1998. Forelbig er forsgsordningerne forlnget indtil slutningen af 2000. Rdet er meget glad for dette, da Rdet mener, at begge ordninger er med til, at flere handicappede fr/fastholder deres ansttelser p det ordinre arbejdsmarked. Ministeren fortalte bl.a. ogs, at reglerne om fleksjob ville blive forbedret i forhold til reglerne om ledighedsydelse (de nye regler trdte i kraft 1. januar 2000), og at der ogs arbejdes p at forbedre reglerne om seniorydelse. Endelig lovede arbejdsministeren at kigge p problemet med, at handicappede i beskyttet beskftigelse og p beskyttede vrksteder ikke er dkket af arbejdsmiljreglerne. Overskrift niveau 2: Forbedring af kompensationsloven Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. blev i lbet af 1999 forbedret, idet det er muligt frem til 31. december 2001 at rekvirere en personlig assistent fra et vikarbureau. Kravet til indholdet af arbejdsmarkedetsrdets rlige beretninger er udvidet til ogs at skulle indeholde oplysninger om tildeling af personlig assistance under efter- og videreuddannelse, anvendelse af isbryderordningen og tildeling af hjlpemidler. Endelig indeholder ndringen af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. ogs en forbedring af klagemulighederne. Det er nu muligt ogs at klage over afslag over personlig assistance under efter- og videreuddannelse, afslag vedrrende isbryderordningen samt tilskud til ndvendige arbejdsredskaber. Arbejdsmarkedets Ankenvn kan ligeledes udtale sig om, hvorvidt offentlige myndigheder har overtrdt reglerne om samtale- og forhandlingspligt ved fortrinsadgang til ledige stillinger og bevillinger hos offentlige arbejdsgivere/bevilligesmyndigheder. I forbindelse med vedtagelsen af ndringsloven til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. har Rdet afgivet hringssvar, og Rdet er meget tilfreds med de foreslede ndringer. Overskrift niveau 2: Problemer med arbejdsmarkedspensioner Efter fremlggelsen af Center for Ligebehandling af Handicappedes beretning for 1997, hvor Centret gr opmrksom p det ligebehandlingsproblem, der foreligger, nr lnmodtagere med et handicap ikke kan tegne en obligatorisk arbejdsmarkedspension p lige vilkr med ikke handicappede lnmodtagere, besluttede Rdet, at der skulle arbejdes videre med problemstillingen. Der har efterflgende vret afholdt et orienteringsmde, hvor Centret og Rdet samt Forsikring og Pension havde mulighed for at udveksle synspunkter og afklare sprgsml af forsikringsmssig karakter. Den 24. august 1999 afholdt Centret i samarbejde med DSI en hring om emnet p Christiansborg. Da der er tale om en kompliceret problemstilling og en problemstilling, der bliver mere og mere udbredt, er der enighed om at forstte arbejdet med at sge at f den lst blandt de implicerede parter. Overskrift niveau 2: AMU Ogs inden for arbejdsmarkedsuddannelserne er der sket meget i lbet af 1999. Arbejdsministeriet har i perioden fra 1998 til 2001 afsat 23 mio. kr. til ivrksttelse af to handlingsplaner: en om undervisningen og en vedrrende den fysiske tilgngelighed. I april afholdt Rdet i samarbejde med Arbejdsmarkedsstyrelsen en konference, hvor mlet var at oplyse de mennesker, som er involverede i tilrettelggelsen og afholdelsen af AMU-uddannelser, om initiativerne. Der er udarbejdet to foldere om ordningerne, som informerer om de muligheder, der er for at hente hjlp i forbindelse med handicappede kursister. Samtidig er et tema-hfte om handicappede og AMU ved at vre klar til udsendelse. Hftet skal oplyse om forsgsordningen og stte temaet `handicap' p dagsordenen. Hftet udarbejdes i et samarbejde mellem Rdet og Arbejdsmarkedsstyrelsen. Endelig kan nvnes, at Rdet har diskuteret diskriminationsforbuddet i Amsterdamtraktatens artikel 13, som forventes at f betydning inden for arbejdsmarkedsomrdet. Se nrmere om dette under det internationale afsnit. Overskrift niveau 1: Fysisk tilgngelighed Det fremgr af regel nr. 5 i FN's Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede, at tilgngelighed er altafgrende for opnelse af lige muligheder i alle omrder af samfundet. Videre fremgr det af regel nr. 5, at de enkelte lande br indfre handlingsprogrammer med henblik p at gre de fysiske omgivelser tilgngelige for mennesker med handicap. Det Centrale Handicaprd er ganske enig i dette, og begrebet tilgngelighed har altid haft hj prioritet i Rdets arbejde. Med udgangspunkt i FN's Standardregler nedsatte regeringen i oktober 1995 det tvrministerielle udvalg, og i 1997 prsenterede by- og boligministeren udvalgets handlingsplan. Siden 1998 har Rdet vret reprsenteret i flgegruppen, der bestr af de involverede ministerier samt reprsentanter for De Samvirkende Invalideorganisationer og Center for Ligebehandling af Handicappede. Flgegruppen skal lbende flge med i arbejdet med udfrelsen af handlingsplanen og i udviklingen af denne. Med oprettelsen af det tvrgende ministerudvalg blev flgegruppen nedlagt. Overskrift niveau 2: Trafikcafe Som et led i regeringens handlingsplan afholdt by- og boligministeren i samarbejde med trafikministeren i september 1999 "Trafikcaf" , hvor man satte fokus p temaet " Den sammenhngende rejse - for alle". Rdet deltog i denne konference, der viste, at der stadig mangler meget, fr vi kan tale om en sammenhngende rejse for alle, men at der trods alt ogs er en del gode eksempler, der viser, at det kan lade sig gre at skabe en sammenhngende rejse for alle. Overskrift niveau 2: Initiativer for handlingsplanen Der er i lbet af 1999 taget forskellige initiativer i forbindelse med regeringens handlingsplan. F.eks. kan nvnes: - By- og Boligministeriet pbegyndte i 1999 udgivelsen af det kvartalsvise nyhedsbrev om tilgngelighed. Nyhedsbrevet stter fokus p information og gode erfaringer om tilgngelig indretning af omgivelser. - By- og Boligministeriet gennemfrte i marts 1999 en landsdkkende informations- kampagne med TV-spot og foldere om tilgngelighed. - Ved statsligt byggeri skal der udnvnes en bygherreansvarlig person, der skal vre ansvarlig for, at byggeriet bliver tilgngeligt for handicappede. - By- og Boligministeriet har i 1999 arbejdet p en vejledning til kommunerne om varetagelse af dispensationskompetencen p handicapomrdet. Dette arbejde har Rdet fulgt tt gennem Center for Ligebehandling af Handicappede. - Udarbejdelsen af en standard for tilgngelighed, som beskriver funktionen af tilgngelighed p de forskellige omrder og giver anvisninger p, hvordan udformningen kan ske. Rdet har ligeledes fulgt dette arbejde tt gennem Center for Ligebehandling af Handicappede. Overskrift niveau 2: Landsplanredegrelsen Begrebet tilgngelighed er ogs kodeordet i Rdets hringssvar vedrrende landsplanredegrelsen "Lokal identitet og nye udfordringer". Forslaget til landsplanredegrelsen 1999 indeholder regeringens ml for landsplanpolitikken og forslag til handlinger, som kan bidrage til at virkeliggre mlstningerne. Forslaget peger eksempelvis p, at amter og kommuner br bruge den fysiske planlgning som led i den lokale erhvervsstruktur, ligesom man i stedet for at bygge nye transportanlg br anvende transportinfrastrukturen fornuftigt, hvis transporten skal blive mere effektiv og miljvenlig. I sit hringssvar henviser Rdet til FN's Standardregler og til Folketingsbeslutning B 137 om forbedring af trafik- og adgangsforhold for handicappede. Overskrift niveau 1: Internationalt arbejde Overskrift niveau 2: Antidiskriminationsdirektiv p beskftigelsesomrdet er p vej I december 1999 modtog Rdet fra EF-Specialudvalget vedr. arbejdsmarkedet og sociale forhold EU-Kommissionens forslag til anti-diskriminationspakken. Anti-diskriminationspakken er en omstning til praksis af befjelserne i EF-Traktatens artikel 13, efter hvilken Rdet med enstemmighed p forslag af Kommissionen og efter hring af Europa Parlamentet kan trffe hensigtsmssige foranstaltninger til at bekmpe forskelsbehandling p grund af kn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Pakken bestr af fire dele: - Udkast til meddelelse om visse fllesskabsforanstaltninger til bekmpelse af diskrimination. - Forslag til Rdets direktiv om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskftigelse og erhverv - Forslag til Rdets direktiv om gennemfrelse af ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse samt - Forslag til Rdets afgrelse om Fllesskabets handlingsprogram for bekmpelse af forskelsbehandling. Det er set ud fra et handicapsynspunkt navnlig den anden del, der pkalder sig opmrksomheden. Det er et skaldt horisontalt direktiv, der er tale om, idet man nsker at beskytte samtlige de i artikel 13 opregnede grupper mod at blive diskrimineret p arbejdsmarkedet. Undtaget er alene knsdiskrimination, som allerede er reguleret i artikel 141 og i to ligebehandlingsdirektiver om ligebehandling mellem mnd og kvinder. Udkastet til det horisontale direktiv har til forml at knstte ligebehandlingsprincippet i medlemslandene hvad angr adgang til beskftigelse og erhverv. Herved forstr man bl.a. forfremmelse, erhvervsuddannelse, ansttelsesvilkr samt medlemskab af visse organisationer. Direktivet er ikke til hinder for et hjere beskyttelsesniveau i de enkelte lande, det er alts et skaldt minimumsdirektiv. Hverken direkte eller indirekte diskrimination er tilladt. Ved indirekte forskelsbehandling forsts nr en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, sknt tilsyneladende neutral, stiller de diskriminationsbeskyttede ringere end andre. Her kan dog gres undtagelser, hvis dette er hensigtsmssigt og ndvendigt og kan begrundes i objektive faktorer. Ogs chikane af de omtalte grupper bliver forbudt, hvis der herved skabes et generelt truende, fjendtligt, krnkende eller forstyrrende arbejdsmilj. Af stor betydning bliver det, at der skal srges for passende faciliteter for at give handicappede personer mulighed for adgang til eller get deltagelse i beskftigelse. Undtaget er dog, hvis det medfrer uforholdsmssigt store ulemper. I svel England som Sverige findes allerede sdanne bestemmelser, men vi har her at gre med et felt, hvor der er modstand, fordi det ofte vil koste penge at stille de omtalte faciliteter til disposition. Der indfres delt bevisbyrde, forstet sledes at den krnkede frst skal sandsynliggre, at der er sket diskrimination, hvorefter den anklagede skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke blev krnket. Der skal sikres nationale retslige og/eller administrative procedurer for hndhvelse af reglerne og 2 r efter vedtagelsen, skal direktivet vre gennemfrt nationalt Der er ikke i direktivforslaget sket en definition af begrebet handicap. En vedtagelse af det horisontale direktiv p arbejdsmarkedsomrdet vil f indgribende betydning ogs i Danmark. Handicaprdet er imod at gennemfre princippet om ligebehandling af handicappede ved bindende regler og sanktioneret med straffebestemmelser. Vi foretrkker i stedet en lbende dialog med myndigheder og private personer og virksomheder. Rdet vil flge direktivets vej gennem instanserne i Danmark og EU, hvor man hber p en vedtagelse i juni 2000. Overskrift niveau 2: Internationalt i vrigt Ministerrdet vedtog i maj 1999 sin resolution om lige muligheder for handicappede for beskftigelse. Et tidligere udkast til resolutionen havde Det Centrale Handicaprd haft til hring, og vi var dengang bekymrede for fokuseringen p srlige job, beregnet for handicappede, og p mindstestandarder. Det Centrale Handicaprd nskede i stedet lige muligheder p arbejdsmarkedet, kompensation for handicappet og s hellere incitamenter i form af handlingsprogrammer frem for lovgivning p omrdet. Den vedtagne resolution er langt bedre end udkastet. Allerede i overskriften nvnes lige muligheder, og fokus ligger p mainstreaming. Handicapintegrationen skal ske inden for de nationale handlingsplaner for beskftigelse, strukturfondene nvnes med de muligheder, der ligger heri, ligesom informationssamfundets muligheder fremhves. Brugerne skal inddrages, og Rdet opfordrer Kommissionen til at fremme lige muligheder for beskftigelse af handicappede i sine egne institutioner - et felt, hvor Kommissionen har vret srdeles sendrgtig. Resolutionen efterlyser analyser p omrdet, man nsker nye strategier udviklet, og det sls fast, at de lige muligheder hnger nje sammen med tilgngelighed, uddannelse og efteruddannelse, med arbejdspladsindretning, med hjlpemidler etc. Overskrift niveau 2: Rdets plads i Rdet for Internationalt Udviklingssamarbejde Rdet har lnge forsgt at f tttere kontakt til Udenrigsministeriet med henblik p at blive hrt, nr handicapsprgsml drftes i internationale sammenhnge. Rdets nsker kom frem i en brevveksling med udenrigsminister Niels Helveg Petersen i 1998, og det endte med, at udenrigsministeren meddelte, at i EU-regi m samarbejdet g gennem de relevante ministerier, mens samarbejdet p udviklingsministerens omrde kunne ske via Rdet for Internationalt Udviklingssamarbejde, hvori Det Centrale Handicaprd kunne f en plads. Rdet for Internationalt Udviklingssamarbejde har til opgave at flge Styrelsen for internationalt Udviklingssamarbejdes virksomhed, modtage beretning fra Styrelsen og fremkomme med rd og henstillinger. Rdet har mere end 70 medlemmer. Handicaprdet indstillede sin nstformand John Mller, som den 11. marts 1999 af udviklingsministeren blev udnvnt til medlem af Rdet for Internationalt Udviklingssamarbejde frem til 31. december 2001. Overskrift niveau 1: Trafik Overskrift niveau 2: Individuelle krselsordninger Siden 1995 har Rdet arbejdet p at f trafikministeren til at rette op p en rkke problemer ved administrationen af de individuelle krselsordninger for bevgelseshmmede. Problemerne handler isr om antallet af ture, aldersgrnser, taksering og krsel fra dr-til-dr i stedet for fra kantsten-til-kantsten. Det arbejde er nu net s langt, at Trafikministeriet er i gang med at se p praksis i sammenhng med regelsttet. Ministerens ml er at finde en lsning i samarbejde med Amtsrdsforeningen. Rdet har ved flere lejligheder udtrykt sin utlmodighed med hensyn til at finde en lsning - ikke mindst fordi Rdet er af den opfattelse, at amternes praksis i flere tilflde er ulovlig. Folketingets Ombudsmand har bedt trafikministeren om at blive holdt orienteret om, hvordan sagen forlber, og holder p den mde je med, at der faktisk sker noget. Overskrift niveau 2: Trafikministeriets rlige status Trafikministeren har i r udarbejdet en status over Trafikministeriets indsats over for handicappede, sdan som ministeren havde lovet p mdet med Det Centrale Handicaprd i september 1998. Ministeriets statusoversigt viser, at der p mange punkter gres meget for at sikre handicappede lige muligheder for at bruge transportsystemet. Samtidig kan Rdet konstatere, at oversigten ikke er udtmmende, og at der stadigvk mangler en indsats p en rkke omrder. Isr er der problemer med sammenhngen mellem forskellige transportformer, og der er ogs eksempler p, at kun enkelte handicapgrupper er inddraget i planlgningen af nye tiltag, hvorefter der senere har vist sig at vre tilgngelighedsproblemer for andre grupper. Generelt ser Rdet meget positivt p trafikministerens indsats med at udarbejde en status, og Rdet har foreslet, at der udarbejdes en redegrelse om trafikomrdet en gang om ret, og at ministeren drfter denne med handicaporganisationerne, s indsatsen kan bedmmes og diskuteres med regelmssige mellemrum. Trafikministeren har meldt tilbage, at hun gerne udarbejder skiftevis en egentlig oversigt det ene r og en kort status det nste, som bagefter bliver drftet med handicaporganisationerne. I den nrmeste fremtid vil ministeren satse p at f en nrmere vurdering af vejreglerne, de individuelle krselsordninger og af togtrafikken. Overskrift niveau 2: Busdirektivet Rdet har vret involveret i forskellige forslag til ndringer i regelsttet for busser og buskrsel. EU's busdirektiv har vret til hring igen i forret 1999 i en ny udgave med EU-parlamentets ndringsforslag til EU-kommissionens oprindelige udkast. Rdet var meget tilfreds med forslaget, der blandt andet gav direktivet et bredere handicapbegreb, som ogs omfattede personer med nedsatte sensoriske og mentale evner. Derudover var direktivet indrettet p at skulle stte standarder, der ogs gr det muligt at rejse med el-krestole. Rdet stttede et forslag om, at der blev nedsat en teknisk arbejdsgruppe med reprsentanter fra bl.a. handicaporganisationerne, som skulle faststte de mere prcise tekniske bestemmelser, og anbefalede i vrigt, at fastspnding af krestole blev en obligatorisk anordning. Desvrre er direktivforslaget forelbig strandet i EU-systemet, hvor Kommissionen er imod den del af forslaget, der handler om, at en teknisk arbejdsgruppe skal finde frem til de mere detaljerede regler. I forbindelse med hring over ndringer i busbekendtgrelsen og buskravsbekendtgrelsen har Rdet udtalt anerkendelse af, at Frdselsstyrelsen i samarbejde med Dansk Standard og handicaporganisationerne arbejder p at lse de tekniske problemer omkring sikkerhedsseler til krestolsbrugere i busser, hvor krestolen er fastspndt i bussen. Overskrift niveau 2: Taxibekendtgrelsen Rdet har afgivet hringssvar p Trafikministeriets ndringer af taxiloven og -bekendtgrelsen. I denne sag er det afgrende for Rdet at f gennemfrt kompensationsprincippet, s der ikke opkrves srlig betaling for krestolsbrugeres eller andre handicappedes krsel med taxi. I 1999 har Trafikministeriet gennemfrt ndringer af taxibekendtgrelsen, s der nu str tydeligt, at man ikke kan krve srlig betaling for en passagers behov for at benytte en lift til for eksempel krestole. Alts forbud mod srligt gebyr for krsel med lifttaxi og forbud mod srligt gebyr for brug af liften i en lifttaxi. Rdet havde derudover foreslet, at ministeriet ogs indfrte et forbud mod opkrvning af en hjere takst for krsel med lifttaxi, men dette forslag blev ikke gennemfrt, og det er derfor stadigvk lovligt at gre det dyrere for krestolsbrugere at kre med taxi, nr de har brug for en lifttaxi. Overskrift niveau 2: Parkeringskort Rdet har afgivet hringssvar til Trafikministeriets udkast til ny bekendtgrelse om parkeringskort for handicappede. Rdet har rost, at kortet foresls at blive personligt, og ogs vil kunne bevilges til personer, der benytter den individuelle krselsordning. Det gr parkeringskortet langt mere fleksibelt og anvendeligt ogs i de situationer, hvor den bevgelseshmmede ikke krer i sin egen bil. Overskrift niveau 2: Nye vejregler Rdet har haft nye regler om tilrettelggelsen af vejarealerne til hring. Her har Rdet lagt vgt p Folketingsbeslutning B 137 fra 1987 om forbedring af trafik- og adgangsforholdene for handicappede og p FN's Standardregler. Rdet har forespurgt i Dansk Blindesamfund om, hvorledes fodgngerovergange br udformes af hensyn til synshandicappede, og har givet Dansk Blindesamfunds anbefalinger videre til Vejdirektoratet. Overskrift niveau 1: Justitsministeriets omrde Overskrift niveau 2: Tidsubestemte domme Straffelovrdet barslede med en betnkning om tidsbegrnsning af de tidsubestemte domme til psykisk udviklingshmmede og sindslidende i 1999. Betnkningen er et resultat af justitsministerens henstilling til Straffelovrdet om at se p de tidsubestemte domme, efter at Center for Ligebehandling af Handicappede i 1995-96 gennemfrte en undersgelse om brugen af tidsubestemte retsflger over for psykisk udviklingshmmede lovovertrdere. Rdets formand havde mde med justitsministeren herom i vinteren 1997. Straffelovrdet afviser en konsekvent gennemfrelse af et tidsbestemt sanktionssystem. Men i 4 forskellige modeller bnes der op for, at der kan ske en ndring af det nuvrende system. Model 1, som er den, justitsministeren har fremlagt i et lovforslag om ndring af straffeloven i efterret 1999, indebrer, at der indfres en tidsgrnse p 5 r for lovovertrdelser af "ikke-personfarlig" karakter, hvis foranstaltningen lyder p institutionsanbringelse eller bner mulighed herfor. I srlige tilflde kan dommen udstrkkes i yderligere 2 r, s den samlede varighed bliver 7 r. Er der tale om en dom til andet end institutionsanbringelse (f.eks. tilsyn), indfres en tidsgrnse p 3 r, der ligeledes i srlige tilflde kan udstrkkes yderligere 2 r. Er der tale om lovovertrdelser af "personfarlig" karakter, s idmmes der som i dag tidsubegrnsede foranstaltninger. Rdet fandt det dybt skuffende, at Straffelovrdet alene havde baseret sig p udtalelser fra Retslgerdet, da de i betnkningen konkluderede, at tidsubestemte foranstaltninger stemte bedst overens med de forebyggende og terapeutiske retningslinier. Handicaprdet kunne derfor ikke tiltrde betnkningens forslag og anbefalede, at man fik undersgt det terapeutiske perspektiv i dommene hos de sociale myndigheder og andre med viden om udviklingshmmede samt afventede resultaterne af de overvejelser, der pgr i de vrige nordiske lande om sanktionssystemet til udviklingshmmede, inden en ndring af straffeloven. Dette er imidlertid ikke sket. Lovforslaget er fremsat. Overskrift niveau 2: Adoptionsloven I juni 1999 vedtog Folketinget en rkke ndringer af adoptionsloven. I forbindelse med lovforslagets fremsttelse og under Folketingets behandling af forslaget blev der bl.a. sat fokus p de krav, der stilles til adoptionsansgeres helbredsmssige forhold. Der br ske en lempelse af praksis, sledes at personer med handicap i hjere grad end i dag kan godkendes som adoptanter. Handicappede skal naturligvis individuelt vurderes som adoptanter ligesom alle andre. Civilretsdirektoratet besluttede, som led i den nrmere udmntning af lovndringen, at nedstte en arbejdsgruppe vedrrende kravene til adoptionsansgeres helbredsmssige forhold. Det Centrale Handicaprd blev bedt om at udpege to reprsentanter, hvorefter en medarbejder fra Center for Ligebehandling af Handicappede og en afdelingsleder fra Center for Sm Handicapgrupper blev udpeget. Rdet imdeser med forventning resultatet af arbejdsgruppens indstillinger. Overskrift niveau 2: Arveloven P baggrund af den kritik, der har vret af arveloven, er der blevet udarbejdet en "Redegrelse om behovet for ndringer af arveloven". Rdet havde i sit hringssvar enkelte bemrkninger til afsnittet om psykisk udviklingshmmede. Rdet fandt det fornuftigt at lovfste den praksis, som gennem en rrkke har fundet sted i Justitsministeriets forvaltning af sager, hvor forldre nsker at testamentere p vegne af deres psykisk udviklingshmmede brn. Nr der er tale om psykisk udviklingshmmede, som ikke opfylder de fornuftsmssige krav for at kunne oprette testamente, er det hensigtsmssigt at formalisere forldres mulighed for at indstte arvinger, der kan arve, hvad der mtte vre tilbage af arven efter forldrene, den dag den udviklingshmmede falder bort. Rdet fandt dog redegrelsens formulering: "en psykisk udviklingshmmet, som ikke selv opfylder de fornuftsmssige minimumskrav for at kunne oprette testamente" uheldig. Med denne formulering er der ikke sat nogen grnse for, hvem der kan testere. Der skal derfor tages stilling til, hvornr en psykisk udviklingshmmet person kan oprette eget testamente. Det kan ikke generelt udelukkes, at nogle psykisk udviklingshmmede kan oprette testamente. Der er endnu ikke fremsat lovforslag om ndring af arveloven, men nr dette sker, vil Rdet anbefale, at det nje defineres, hvilke personer reglerne kan rettes imod. Overskrift niveau 1: Indenrigspolitiske omrde Overskrift niveau 2: Diskriminering i integrationsloven Det Centrale Handicaprd og De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) har rettet henvendelse til indenrigsministeren og udtrykt bekymring for, om handicappede tilgodeses i tilstrkkelig grad i forbindelse med integrationsloven. Kommunalbestyrelsen kan undlade at give udlndinge tilbud om aktivering, hvis den pgldende ikke er i stand til at deltage i aktivering p grund af et handicap. Indenrigsministeriet har fastsat bestemmelser i integrationslovgivningen om, at kommunerne ikke er forpligtet til at tilbyde udlndinge med handicap aktivering. Denne forskelsbehandling fandt Rdet og DSI helt uacceptabel, og derfor blev indenrigsministeren opfordret til at revurdere integrationslovgivningen. Indenrigsministeren mente imidlertid ikke, at der var behov for at faststte srlige regler for handicappede udlndinge, der er omfattet af integrationsloven. Rdet og DSI er ikke enig heri, men afventer forelbig resultatet af en lovndring af integrationsloven. Af lovndringen fremgr bl.a., at udlndinge med handicap skal kunne tilbydes revalidering eller fleksjob efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik i stedet for et introduktionsprogram efter integrationsloven. Rdet imdeser derfor med interesse den praktiske udmntning af ndringen af integrationsloven. Overskrift niveau 2: Tilgngelighed til offentlig information Tilgngelighed bliver traditionelt knyttet tt sammen med fysisk tilgngelighed som adgangsforhold, transportmuligheder m.v. Men tilgngelighed er ogs relevant, nr vi taler om tilgngelighed til offentlig information. I 1997 kom en betnkning "Information til tiden" - en betnkning som i hj grad fokuserer p handicappedes adgang til information. Siden betnkningen fremkom, er der imidlertid sket meget lidt. Arbejdet med at sikre handicappede adgang til information ligger ikke i et bestemt ministerie. Det er en flles opgave, der her skal lftes. Rdet har derfor rettet henvendelse til justitsminister Frank Jensen, som er ansvarlig for de overordnede principper for offentlig forvaltningsvirksomhed, for at f ham til at ptage sig ansvaret. Indenrigsminister Thorkild Simonsen er ogs blevet kontaktet, da mange informationsaktiviteter til borgerne ligger i kommunerne. Begge ministersvar er positive, men indeholder ikke konkrete forslag til initiativer, de to ministerier vil stte i vrk for at sikre handicappedes adgang til information. Dog har indenrigsministeren orienteret de kommunale parter om korrespondancen med Rdet. Overskrift niveau 2: Nej til antidiskriminationsklageorgan Rdet er kritisk over for et flles klageorgan i diskriminationssager mod bestemte, diskriminerede minoritetsgrupper, som foreslet af Nvnet for Etnisk Ligestilling. Der findes endnu ikke i Danmark regler, der forbyder diskrimination af mennesker p grund af handicap, og Rdet er kritisk over for indfrelsen af sdanne regler. Forebyggelse af diskrimination mod handicappede skal efter Rdets opfattelse ske gennem oplysning, information og pvirkning af befolkningens holdninger til handicappede. Diskriminationslovgivning og individuel klageadgang lser efter Rdets opfattelse ikke handicappedes problemer. Overskrift niveau 1: Kultur Overskrift niveau 2: Kulturministeriets handlingsplan Kulturministeriets handlingsplan for handicappedes adgang til kulturen blev endelig offentliggjort 18. oktober 1999. Handlingsplanen satser p indarbejdelse af tilgngelighedskrav i kontrakter og bekendtgrelser og p en oplysningskampagne rettet mod de forskellige kultursektorer. Oplysningskampagnen vil best i udgivelse af temahfter og eksempelsamlinger samt afholdelse af konferencer og seminarer. Blandt de enkelte initiativer, som handlingsplanen nvner, skal en ndring af bekendtgrelsen om arkitektuddannelsen fremhves. Fremover stilles et nyt frdighedskrav om, at de studerende skal kende til og have viden om tilgngelighed. Dette er en sag, som Rdet lnge har arbejdet for, og vi er glade for initiativet. Et andet konkret punkt i handlingsplanen drejer sig om handicappedes mulighed for at gennemfre de uddannelser, som ligger under Kulturministeriet. Kulturministeren vil her tage skridt til sikre, at alle handicappede, der ivrigt opfylder optagelseskravene, fr mulighed for at gennemfre uddannelse p de pgldende institutioner. Overskrift niveau 2: Tekstning af TV for dve og hrehmmede TV-stationernes mangelfulde tekstning af dansksprogede TV-udsendelser, som gr en lang rkke TV-udsendelser utilgngelige for dve og hrehmmede, er en gammel traver i Rdets arbejde. Der har ogs i 1999 vret flittig brevveksling mellem Danske Dves Landsforbund, Landsforeningen for Bedre Hrelse, Det Centrale Handicaprd, bestyrelserne for DR og TV2, kulturministeren og statsministeren om den mangelfulde tekstning af ikke mindst nyheds- og aktualitetsudsendelser. Efter opfordring fra kulturministeren er der nu etableret en arbejdsgruppe med reprsentanter for Danske Dves Landsforbund, Landsforeningen for Bedre Hrelse, DR og TV2 med henblik p at udarbejde en flles indstilling til ministeren. Denne indstilling skal vre frdig i begyndelsen af r 2000. Overskrift niveau 2: Centrets undersgelse af tilgngelighed til folkebiblioteker Center for Ligebehandling af Handicappede offentliggjorde i april 1999 resultatet af deres undersgelse af tilgngeligheden til de danske folkebiblioteker. Undersgelsen peger p udbredte problemer, bde hvad angr den fysiske tilgngelighed, tilgngelighed til materialer og bibliotekernes elektroniske sgefaciliteter og i bibliotekspersonalets kendskab til betjening af handicappede brugere. Oven p dette triste resultat kontaktede Rdet kulturministeren og bad hende om at rette henvendelse til samtlige kommuner med opfordring til, at bibliotekerne gres tilgngelige for alle, og til at handicapaspektet integreres i Danmarks Biblioteksskoles bibliotekaruddannelse via lov om Danmarks Biblioteksskole. Endelig opfordredes ministeren til at tage initiativ til etablering af en tilgngelighedspulje, der kan yde kommunerne tilskud til forbedring af bibliotekers tilgngelighed. Samtidig sendte Rdet kopi af brevet til borgmestrene i landets kommuner med en opfordring til, at der ogs herfra sttes fokus p problemstillingen. Kulturministeren understreger i sit svar, at hun anser folkebibliotekerne som et af de vsentligste kulturpolitiske indsatsomrder. Hun mener, at rapporten om bibliotekers tilgngelighed udgr et godt udgangspunkt dels for revision af lov om biblioteksvirksomhed, dels for forhandlinger med Danmarks BlindeBibliotek (DBB) om den fremtidige rdgivningsfunktion for folkebibliotekerne og endelig for forhandlingerne om resultatkontrakt med Danmarks Bibliotekskole. Overskrift niveau 2: Lov om Biblioteksvirksomhed Kulturministeren fremsatte i efterret s sit lovforslag til lov om biblioteksvirksomhed, som erstatter biblioteksloven. Blandt de vigtigste elementer i forslaget er en udvidelse af de medietyper, som folkebiblioteket skal stille til rdighed. Danmarks BlindeBibliotek fr med loven rolle som en `overcentral' for folkebibliote-kerne, for s vidt angr materiale til blinde, svagtseende, ordblinde og andre, der p grund af handicap er ude af stand til eller har vanskeligt ved at lse trykt tekst. Samtidig tildeles DBB med forslaget en rdgivningsfunktion i forhold til folkebibliotekernes betjening af blinde, svagtseende og lsesvage brugere, herunder rdgivning i, hvordan biblioteker udformer deres hjemmeside, s den er tilgngelig for denne gruppe. Rdet ser meget positivt p den rolle, DBB med loven tildeles. Rdet fik inden fremsttelsen af forslaget lejlighed til at afgive hringssvar. I sit hringssvar foreslr Rdet forskellige tydeliggrelser med henblik p at fremme bibliotekernes tilgngelighed (i bred forstand) for handicappede. Det endelige lovforslag inddrager tilgngelighedsaspektet i bemrkningerne til loven, men Rdet ville have foretrukket en klar lovbestemmelse. Overskrift niveau 1: Udvikling af handicapforskningen Det er titlen p den pjece, der i 1999 blev udgivet af Socialforskningsinstituttet. Hermed blev det initiativ publiceret, som Socialministeriet, Det Centrale Handicaprd og Socialforskningsinstituttet har stet fadder til. Socialforskningsinstituttet har set i jnene, at forskning i handicapsprgsml har vret nedprioriteret, og med igangstningen af handicapforskning som et srligt tvrgende udviklingsomrde i 4 rsperioden 1999 - 2002 bliver der nu igangsat en kompetenceopbygning p handicapomrdet i Socialforskningsinstituttet. Handicapforskningen skal ske i tilknytning til fem af Socialforskningsinstituttets ti programomrder, og nogle projekter er allerede i fuld gang, andre er i planlgningsfasen. Inden for programomrdet Socialpolitik er der 7 handicapprojekter: 1) Forldre til handicappede brn og deres mde med systemet, som er et af de felter, hvor Rdet lnge har gjort opmrksom p behovet for forskningsbaseret viden. Det samme glder 2) Brugerinddragelsens omfang og former. 3) Den sociale dkning af handicappede i forhold til nutidens levevilkr, herunder betydningen af de mange skne-og fleksjob, og betydningen af et eventuelt privatfinansieret forsikringssystem i fremtiden, hvilket Rdet ogs finder ndvendigt. 4) Evaluering af rdgivningsfunktionerne i Fyns Amt, et evaluerings- og organisationsprojekt. 5) Funktionshmmedes brug af de offentlige systemer, ssom social-, sundheds- og arbejdsmarkedspolitiske ydelser. 6) Begreber i dansk handicappolitik, som skal beskrive integrations- og normaliseringspolitikkens baggrund, realisering og konsekvenser samt udviklingen i begreberne over tid. Ogs dette er et felt, hvor Rdet har peget p behovet for forskning. Og sidst, men ikke mindst, et projekt, som Rdet lnge har haft placeret meget hjt p nskesedlen: 7) Befolkningens viden om og holdninger til handicappede. Projektet belyser, hvad danskerne forstr ved at vre handicappet, og hvem der har negative, henholdsvis positive generelle eller specifikke holdninger. Det stter holdninger, viden og adfrd i forhold til hinanden. Projektet vil give os viden om, hvilke parametre, der er bestemmende for holdningerne, og vil dermed pege p vrktjer i integrations- og ligebehandlingsarbejdet. Bde Rdet og Center for Ligebehandling af Handicappede er reprsenteret i flgegruppen til denne undersgelse. Inden for programomrdet Komparativ velfrdsforskning findes projekt 8) Reintegration af langtidssygemeldte p arbejdsmarkedet, hvor man vil undersge effekten af forskelle i regler omkring fyring og arbejdsgiveransvar og vurdere effekten af forskelle i kompensationsgrader i overfrselsindkomsterne i Danmark og Holland. Programomrdet Brn, unge og familier har to handicapprojekter, nemlig 9) Brn med handicap i dagtilbud og klub-fritidstilbud. Projektet stter fokus p mdet mellem handicappede og ikke-handicappede brn i legen for at belyse processer og mekanismer, der hmmer eller fremmer deres sociale udvikling. Og 10) Unge handicappede, med fokus p overgangen fra barn til voksen. Hvilken grad af integration og segregation er optimal i overgangsfasen, nr den handicappede unge skal udvikle selvstndighed og modenhed? Kontinuiteten i indsatsen skal sikres, selvom brnereglerne adskiller sig vsentligt fra voksenreglerne. Ogs dette forskningsfelt har Rdet efterlyst. I programomrdet Social integration og marginalisering finder vi 11) Handicaps betydning for arbejdsmarkedsstatus. Projektet vil vurdere en arbejdsudbudsfunktion for handicappede og se p indkomst, lnelasticiteter, arbejdsudbuddets og beskftigelsesomfangets flsomhed over for handicappets omfang og karakter samt betydningen af overfrselsindkomsterne. Og i programomrdet Arbejdsmarkedets rummelighed har vi 12) Mling af virksomhedernes sociale engagement, der vil belyse udviklingen i virksomhedernes beskftigelse af handicappede, og hvor p arbejdsmarkedet ansatte med handicap er beskftiget. Samt 13) Effekten af adfrden hos bde medarbejdere og ledere i virksomheder p integrationen af svagere grupper, herunder handicappede. Hvordan spiller de to gruppers adfrd sammen i forhold til ansttelse og fastholdelse af ressourcesvage medarbejdergrupper som bl.a. handicappede? Det m ogs nvnes, at Rdet har fet en plads i Socialforskningsinstituttets Rdgivende Forskningsudvalg. Socialforskningsinstituttet holdt i januar 1999 et handicapforskningsseminar om socialpolitik og handicap som et led i kompetenceopbygningen. Her kom der en god dialog i stand mellem forskerne og interessenter som f.eks., Socialministeriet kommuner, amter og handicaporganisationer og Det Centrale Handicaprd. Socialforskningsinstituttet har ydermere taget initiativ til at skabe et dansk netvrk af handicapforskere. P en workshop i november 1999 fremlagde og drftede en rkke af disse deres planlagte, igangvrende eller netop afsluttede projekter p handicapomrdet. Workshoppen viste klart, at der er et stort behov for at udveksle erfaringer, og Socialforskningsinstituttet vil ogs i 2000 samle handicapforskere til en workshop. Alt i alt er der inden for den sociale sektor nu sket en bemrkelsesvrdig opprioritering af handicapforskningen, der vil give os eksakt viden p en rkke vsentlige felter af stor handicappolitisk betydning. Rdet hber, at denne satsning vil f en dominoeffekt, s handicapforskning ogs bliver genstand for interesse og satsning i Forskningsministeriet, i Forskningsforum, i forskningsrdene og i de vrige sektorforskningsinstitutioner. Overskrift niveau 1: Telekommunikation Telekommunikation flyder uden hensyn til landegrnser og fr stigende indflydelse i hverdagen. Det er derfor af stor betydning, at nye tjenester og nyt udstyr udvikles, s det ogs kan benyttes af handicappede. Som eksempel p udviklingsmuligheder kan nvnes, at Telestyrelsen i 1999 har udarbejdet "Udredningen om UMTS" (Universal Mobile Telecommunications System), som Det Centrale Handicaprd har haft til hring. Konceptet for UMTS indebrer, at brugerne skal have adgang til personlig kommunikation, i princippet hvor som helst og nr som helst, det vil sige individualiseret kommunikation med global anvendelighed. Blandt de muligheder, der forventes, er f.eks. kommunikationstjenester ssom videotelefoni og videokonferencer. Det er vigtigt, at Det Centrale Handicaprd som aktiv hringspart har mulighed for at fremstte handicappolitiske synspunkter, nr Forskningsministeriet skal fastlgge den danske holdning med henblik p stemmeafgivning i EU-Kommissionen, nr der stemmes om nye direktiver p telekommunikationsomrdet, og efterflgende nr direktiverne skal implementeres i dansk telelovgivning. EU er som udgangspunkt opmrksom p, at alle borgere i EU br have adgang til at udnytte de muligheder, som telekommunikation rummer, bl.a. for at fremme og styrke EU's position og konkurrenceevne. Det Centrale Handicaprd har ogs i 1999 ved Forskningsministeriets hringer over EU-initiativer gentagne gange ppeget vigtigheden af, at handicapaspektet inddrages i udviklingen af nye tjeneste- og medietyper og udstyr, sledes at ogs handicappede har mulighed for at deltage i og tage medansvar for det samfund, de lever i. Men trods de gode intentioner er handicapaspektet (fortsat) ikke indfjet blandt de "vsentlige krav" i Europa-Parlamentets og Ministerrdets direktiv (99/5/EF) om radio- og terminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse, til trods for at direktivet er udstedt ud fra en betragtning om bl.a., at telekommunikation er af afgrende betydning for handicappedes livskvalitet og beskftigelse. I hringssvar til Forskningsministeriet over forslaget til dansk lovgivning, hvori oven for omtalte EU-direktiv om radio- og terminaludstyr implementeres, anfrte Det Centrale Handicaprd, at man var af den opfattelse, at de krav, der skal vre opfyldt, for at apparaterne frit kan markedsfres, hvilket loven bl.a. har til forml, br udbygges med kravet om tilgngelighed for handicappede. Overskrift niveau 2: Information Det Centrale Handicaprd har i 1999 deltaget i et udvalgsarbejde med tilknytning til "Det Digitale Danmark", hvor kommissoriet flyttede fokus fra udviklingen af de infrastrukturelle forudstninger for informationssamfundet til det liv, der leves i og med informationssamfundet. I et notat konstaterede Det Centrale Handicaprd i den anledning, at den nuvrende forsyningspligtlovgivning er meget drlig, nr det glder om at sikre forskning, udvikling og implementering af nye lsninger og nye tjenester, og at der derfor er et presserende behov for at f suppleret forsyningspligtstrategien med nye elementer, som sikrer, at eksisterende tjenester fornyes i takt med den teknologiske udvikling, og at der sker forskning i og udvikling af nye tjenester. Det Centrale Handicaprd har i januar 2000 ppeget dette i et hringssvar til Forskningsministeriet over forslag til ny forsyningspligtlovgivning. Forskningsministeren fremlagde den 9. december 1999, en uge efter lanceringen af udvalgsrapporten om "Det Digitale Danmark", en IT-og telepolitisk redegrelse i Folketinget med titlen "Omstilling til Netvrkssamfundet". Iflge redegrelsen vil Forskningsministeriet bl.a. gre status over de hidtidige IT-initiativer, der retter sig mod handicapomrdet. Mlet er at samle op og eventuelt komme med forslag til nye initiativer i forbindelse med forskningsministerens nste redegrelse til Folketinget. Samtidig skal det sikres, at regeringens nye IT-politiske initiativer indeholder overvejelser om tilgngelighed for alle, herunder handicappede. Redegrelsen nvner ogs, at der, for at hjne de offentlige hjemmesiders kvalitet, skal gennemfres kvalitetstjek fire gange rligt, bl.a. ogs for at sikre strre brugervenlighed, herunder almen tilgngelighed for handicappede. Ogs nedsttelsen af det tvrgende ministerudvalg for handicapomrdet, der er omtalt i forordet er omtalt i IT-redegrelsen. Overskrift niveau 1: Finansiering af kompensationsprincippet I 1998 aftalte regeringen og de kommunale parter at sge at fjerne en rkke barrierer for effektiv drift p hjlpemiddelomrdet, s det herved blev lettere at realisere de opsatte mlstninger. I perioden 1987-1997 var udgifterne p omrdet steget med ca. 33% fra 1,5 mia. kr. til 2,0 mia. kr, hvilket svarer til en gennemsnitlig rlig stigning p 2,9%. Der blev nedsat en arbejdsgruppe, som skulle gennemg de offentlige tilskudsordninger. Arbejdsgruppen skulle bl.a se p hensigtsmssigheden i den nuvrende tilskudsstruktur og udgiftsstyring p sygesikrings- og hjlpemiddelomrdet. Arbejdsgruppen skulle vurdere, om de offentlige tilskud fordeles hensigtsmssigt, og om de rette incitamenter sikres. Samtidig skulle arbejdsgruppen undersge muligheden for at kombinere adgangen til frit valg med egenbetaling, hvis der vlges et dyrere hjlpemiddel end det tilbudte. I juni 1999 udkom rapporten "Offentlige tilskud p hjlpemiddelomrdet" som et resultat af arbejdet. Rapporten kommer med forslag til, hvordan udgifterne til hjlpemidler kan begrnses, sledes at udgiftsniveauet ikke stiger s voldsomt fremover: Modtagerkredsen kan begrnses, begrnsning i antallet af hjlpemidler, der ydes sttte til, og begrnsning af den offentlige sttte til det enkelte hjlpemiddel. Hvis sdanne indskrnkninger i grundlaget for tildeling af hjlpemidler gennemfres, vil det f alvorlige konsekvenser for de personer, som er afhngige af at f sttte til hjlpemidler for at kunne klare f.eks. hverdag, job m.v. Det ville vre et brud p det kompensationsprincip, hvorefter et handicap skal kompenseres bedst muligt gennem sttte fra det offentlige, uafhngigt af modtagerens konomiske vilkr i vrigt. P baggrund af rapporten rettede Rdet henvendelse til finansministeren. I henvendelsen advarede Rdet kraftigt mod et angreb p kompensationsprincippet. Desuden henledte Rdet opmrksomheden p nogle faktorer, som ogs kunne vre rsag til den voldsomme stigning i udgifterne til hjlpemidler, herunder ophvelsen af institutionsbegrebet, hvorved alene konteringen af udgiften blev anderledes. Finansministeren har besvaret Rdets henvendelse og oplyst, at regeringen ikke har planer om at ndre p kriterierne for tildeling af hjlpemidler. Overskrift niveau 2: Friere valg p de kommunale serviceydelser? Regeringen og Kommunernes Landsforening har indget en aftale om, at borgerne p de relevante kommunale serviceomrder br have flere valgmuligheder mellem kommunale institutioner inden for og p tvrs af kommunegrnserne og/eller mellem kommunale og private udbydere. Som resultat af aftalen har der vret nedsat et flles udvalg, som havde til forml at: - kortlgge i hvilket omfang kommunerne allerede tilbyder borgerne frit valg p de kommunale serviceomrder - ogs frit valg, der ikke er lovbestemt - identificere barrierer for yderligere udbredelse af frit valg - stille forslag til yderligere udbredelse af frit valg i kommunerne - udvikle mulighederne for at stille kvalitetsvurdering og sammenligning institutionerne imellem til rdighed for borgerne i sammenlignelig form.Udvalget har haft reprsentanter for Stats-, konomi-, Indenrigs-, Social-, Undervisnings-, Sundheds-, Forsknings- og Finansministeriet, Kommunernes Landsforening, Amtsrdsforeningen, Kbenhavns og Frederiksberg kommuner. Der er kun i meget begrnset omfang en ret til valgfrihed inden for kommunale serviceydelser, men i en lang rkke tilflde er muligheden til stede. Denne mulighed udnyttes dog kun i meget begrnset omfang. Udvalget foreslr, at adgangen til friere valg kan ges ved at udvide borgernes lovfstede ret til frit valg, ved at indg forpligtende aftaler mellem stat og kommuner om udvidelse af de eksisterende aftaler p landsplan, ved tilskyndelse gennem konomiske incitamenter og ved at understtte den igangvrende udvikling gennem analyser, forsg, vejledning og fjernelse af barrierer. Udvalgets arbejde har vret begrnset til en rkke kommunale ydelser, ssom hjemmehjlp, hjlpemidler, ledsagelse og andre tilskud til psykisk og fysisk handicappede. I Rdets hringssvar blev fysisk tilgngelighed og informationstilgngelighed anfrt som forudstninger for reelt frit valg. Rdet anfrte samarbejdsaftaler som en mulighed for at ge frit valg af dagbeskftigelse m.v., og til fremme af brugerindflydelse har Rdet anbefalet, at der indfres ret til frit valg af botilbud, specialundervisning, srlige dagtilbud til brn, valg mellem offentlig og privat leverandr samt personligt udpegede hjlpere. Overskrift niveau 1: Kommunerne Det Centrale Handicaprd har siden FN's vedtagelse i 1993 af FN's Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede arbejdet p at f reglerne efterlevet i Danmark. Det Centrale Handicaprd er af regeringen udpeget til nationalt koordinationsudvalg for FN's Standardregler, se regel nr. 17, og skal i denne egenskab "tjene som nationalt samlingspunkt for handicapsprgsml". I frste omgang rettede Rdets bestrbelser sig mod de centrale myndigheder, men ved 5 rs jubilet for Standardreglerne i 1998 besluttede Rdet at forsge ogs at f amter og kommuner til at tage fat p implementeringen af Standardreglerne. Nr dette er specielt vigtigt, er rsagen jo, at overordentlig mange af de offentlige beslutninger, som har betydning for handicappedes lige muligheder her i landet, er decentraliseret til amter og kommuner. S hvis Standardreglerne skal f succes, er det helt afgrende, at ogs amter og kommuner tager opgaven p sig. Rdet besluttede, at der skulle udarbejdes en pjece, der som vrktjskasse kunne anvendes af kommuner og amter i implementeringen af Standardreglerne netop p de omrder, hvor det direkte ansvar for handicaprelevante afgrelser ligger i det decentrale niveau. Kolding kommune, der allerede var i fuld gang med at gennemfre Standardreglerne kommunalt, var en god inspiration. Pjecen blev frdig i r og blev den 1. september sendt ud til borgmestre, udvalgsformnd, kommunalbestyrelse og kommunaldirektr i alle landets kommuner, og til amtsborgmester, udvalgsformnd, amtsrd og amtskommunaldirektr i alle landets amter. Pjecen bestr, udover et forord ved Rdets formand, af et afsnit kaldet `Starthjlp' med ideer til organisering af arbejdet, et afsnit `Et skridt foran' med interview med tre ildsjle fra Kolding kommune og endelig af `Vrktjskassen', der regel for regel kommer med ideer til kommunale initiativer. I erkendelse af, at der nok skal mere til for generelt at gre kommunerne interesserede i FN's Standardregler, har Rdet i november skrevet til Kommunernes Landsforenings formand Anker Boye og opfordret til, at man mdes for at drfte, om Rdet og Kommunernes Landsforening i fllesskab kan gre en indsats og tage nogle initiativer, som kan vre med til at stte fokus p kommunernes rolle i handicappolitiken. Overskrift niveau 1: Amterne Overskrift niveau 2: Voksne p brneinstitutioner Siden 1995 har Det Centrale Handicaprd beskftiget sig med antallet af handicappede voksne, der ulovligt bor p dgninstitutioner for brn og unge. Center for Ligebehandling af Handicappede har undersgt antallet rligt. Antallet af voksne p brneinstitutioner er faldet for hvert r, men samtidig har der i 1997 og 1998 vret et voksende antal konverterede pladser, hvor voksne formelt har ophold i et tilbud for voksne, men den enkelte placering er stadig rent fysisk p en dgninstitution for brn og unge.Der er flere problemer i forhold til voksnes ophold p institutioner for brn og unge. Det ene bestr i, at serviceloven giver mulighed for, at unge mellem 18 og 20 r kan have ophold p en institution for brn og unge, hvis den unge/voksne er indforstet. Servicelovens regler om institutioner for brn og unge giver derimod ikke mulighed for at forlnge opholdet udover det fyldte 20. r. Derudover er der et mere principielt problem i, at voksne vedbliver at opholde sig i et milj for brn og unge.Den seneste undersgelse af problemet er gennemfrt af Amtsrdsforeningen i januar/februar 1999. Iflge Amtsrdsforeningens undersgelse har i alt 50 personer over 18 r, heraf 20 personer over 20 r, nu ophold p en institution for brn og unge. Samlet set viser Amtsrdsforeningens undersgelse et fald p ca. 10% i antallet af voksne, der fysisk befinder sig p en institution for brn og unge. Men antallet af personer over 20 r, der bor p institution efter servicelovens brneregler, er faktisk steget med 3, siden Centrets undersgelse i juli/august 1998. P rdsmdet i juni blev dette problem diskuteret. Da der var bred enighed om, at problemerne med voksne p brneinstitutioner br lses, blev konklusionen, at Amtsrdsforeningen en gang rligt gennemfrer en undersgelse af, hvor mange voksne der fortsat opholder sig p en brneinstitution. Den fortsatte fokus p omrdet vil forhbentlig medfre, at reglerne flges, sledes at ingen voksne skal have ophold p brneinstitutioner i strid med lovgivningen p omrdet. Overskrift niveau 2: Brnehaveklassetilbud p specialskolerne I 1998 gennemfrte Ligebehandlingscentret en undersgelse af amternes tilbud om brnehaveklassepladser til brn omfattet af den vidtgende specialundervisning efter folkeskolelovens 20, stk. 2. Det viste sig, at nogle amter slet ikke havde tilbud til denne gruppe brn, hvilket indebrer, at et antal brn med behov for vidtgende specialundervisning ikke tilbydes 11 rs skolegang sledes som andre brn. Rdet henvendte sig i maj 1999 til Amtsrdsforeningen p baggrund af resultaterne af Centrets undersgelse. I henvendelsen gjorde Rdet opmrksom p den forskelsbehandling, der sker mellem brn med behov for vidtgende specialundervisning og andre brn, nr det glder tilbud om brnehaveklasse. Amtsrdsforeningen svarede, at man er opmrksom p dette problem, og at situationen vil blive ndret i forbindelse med en igangvrende reform af reglerne om vidtgende specialundervisning, hvor brnehaveklasser vil blive sidestillet med det vrige skoleforlb. Overskrift niveau 2: Amternes specialrdgivning p handicapomrdet Udviklingscenter for Specialrdgivning har i april 1999 udgivet rapporten "Amternes specialrdgivning p handicapomrdet - status, tendenser og anbefalinger". Rapporten gennemgr den samlede amtslige specialrdgivning p handicapomrdet, det vil sige det enkelte amts indsats, de amtslige specialkonsulentordninger, amternes videnscentre og de lands- og landsdelsdkkende institutioner. Rapporten giver en kort status over de enkelte omrder og peger samtidig p problemstillinger inden for de enkelte omrder, som det er vigtigt at arbejde videre med. I rapportens afsluttende kapitel opsamles disse problemstillinger i i alt 10 meget prcist beskrevne initiativer, som br ivrksttes. Der er tale om en usdvanlig god og spndende rapport, som udmrker sig ved at vre meget direkte og prcis. Udover at vre arbejdsprogram for Udviklingscentret, s er rapporten ogs et meget nyttigt informationsmateriale for enhver, som nsker overblik over den amtslige specialrdgivning p handicapomrdet. Overskrift niveau 1: Vores egen verden Overskrift niveau 2: Rdets arbejdsplan for 1999 - 2000 Det Centrale Handicaprd har for rene 1999 - 2002 udarbejdet en arbejdsplan. P marts-mdet drftede Rdet forslag til temaer, der tages op bde p kort sigt for 1999 og p lidt lngere sigt frem til 2002. Det blev p mdet ogs besluttet at tage arbejdsplanen op hvert r i marts med henblik p eventuel justering. I 1999 har Rdet haft besg af socialminister Karen Jespersen p marts-mdet og arbejdsminister Ove Hygum p december-mdet. Der har vret temadrftelser om handicappede og arbejdsmarkedet p juni-mdet, retssikkerhed p september-mdet og handicappede og uddannelse p december-mdet. Overskrift niveau 3: Fleksjobpjecen Det Centrale Handicaprd har i samarbejde med Socialministeriet udgivet pjecen Fleksjob. 1. oplag blev udgivet i januar 1998, og pjecen er s efterspurgt, at den med den seneste rettede version forel i 6. udgave i marts 1999. Det samlede oplag er nu p 210.000. Overskrift niveau 3: Beretning og nyhedsbreve Iflge forretningsordenen for Det Centrale Handicaprd skal sekretariatet efter Rdets direktiv udarbejde en beretning om Rdets virksomhed hvert r. Beretningen sendes til socialministeren og offentliggres efter aftale med Socialministeriet. Beretningen for 1998 udkom i marts 1999 i et oplag p 1.800 eksemplarer. Det Centrale Handicaprd udsendte i maj 1995 sit frste nyhedsbrev, som for en bred kreds af interesserede aflste rdsmdereferater. Siden er nyhedsbrevene udkommet 4 gange rligt umiddelbart efter rdsmderne. Nyhedsbrevene indeholder mindre artikler med udgangspunkt i de emner, Rdet har haft oppe til diskussion. I 1999 er nyhedsbrevene udkommet i januar i et oplag p 1.000, og i maj, juni og oktober har oplaget vret 1.200. Overskrift niveau 1: Rdets medlemmer Iflge Socialministeriets bekendtgrelse nr. 988 af 11. december 1997 om et Centralt Handicaprd 1 virker Handicaprdet for en 4-rig periode fra 1. juli i ret efter kommunalvalget, dog sledes at medlemmerne fungerer, indtil nyt medlem udpeges. Formanden og de 14 medlemmer udpeges af socialministeren, de 14 medlemmer efter indstilling fra nedennvnte organisationer, ministerier og kommuner. Rdets medlemmer og srligt sagkyndige, der er beskikket for perioden 1. juli 1998 til udgangen af juni 2002, er flgende: Overskrift niveau 2: Formand Palle Simonsen, formand for Det Centrale Handicaprd Fhv. social-og finansminister Palle Simonsen Overskrift niveau 2: Medlemmer Indstillet af De Samvirkende Invalideorganisationer: Formand for DSI, John Mller, valgt til Rdets nstformand Medlem af forretningsudvalget i Nyreforeningen, Willy Jagd Jensen Formand for Danske Dves Landsforbund, Knud Sndergaard Nstformand i Landsforeningen for Laryngectomerede, Gudrun Mrup Medlem af Scleroseforeningen, Henny Jacobsen Formand for Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede - PTU,Holger Kallehauge Medlem af DAMP-foreningen Birgit Christiansen Indstillet af Amtsrdsforeningen: Amtsborgmester Sren Eriksen,Vestsjllands Amt Indstillet af Kommunernes Landsforening: Viceborgmester Anny Winther, Stvring Kommune Indstillet af Kbenhavns og Frederiksberg Kommune: Socialudvalgsformand Lilian Nilsson, Frederiksberg kommune Indstillet af Arbejdsministeriet: Konsulent Elsebeth Foged Indstillet af Socialministeriet: Afdelingschef Grethe Buss Indstillet af Sundhedsministeriet: Kontorchef Peter Bak Mortensen Fratrdt den 9. september 1999 og efterfulgt af: Kontorchef Sren Hansen Thomsen Indstillet af Undervisningsministeriet: Undervisningsinspektr Jrgen Hansen, Kontoret for brn, unge og voksne med srlige behov Overskrift niveau 2: Srligt sagkyndige Boligforhold: Kontorchef Ella Blousgaard, By- og Boligministeriet Trafikforhold: Fuldmgtig Bente Moeslund Laursen, Trafikministeriets planlgningsafdeling Fratrdt den 9.december 1999 og efterfulgt af: Kontorchef Helga Theil Thomsen, Trafikministeriets planlgningsafdeling Forvaltningsret: Fuldmgtig Lars Findsen, Justitsministeriet Fratrdt den 6. april 1999, og der er ikke beskikket en efterflger. Kultur: Afdelingschef Lene Witte, Kulturministeriet Kommunikation: Kontorchef Jette Plenge Jakobsen, Telestyrelsen, Forskningsministeriet Tvrsektoriel sagkundskab i forskning: Professor, dr.med. Thomas Sinkjr, Center for Sansemotorisk Interaktion, Aalborg Universitet Overskrift niveau 2: Sekretariat Sekretariatschef Mogens Wiederholt Sekretariatsleder Lene Kann-Rasmussen Inspektr Lise From Overassistent Elsebet Bonde Jakobsen Overskrift niveau 2: Illustrationer Det er Jacob Kjeldberg, der med sine oliekridttegninger og akvarelbilleder har illustreret Rdets beretning 1999. Jacob Kjeldberg er 54 r og udviklingshmmet. Billederne fremstiller han i aktivitetscentret Rrhuset, som er tilknyttet Slund i Skanderborg. Jacob benytter sine billeder som sit sprog til at fortlle omverdenen om de indtryk han mder, og om nsker han mtte have. En varm tak til Jacob Kjeldberg og til hans lrer Else Marie Mortensen, for lov til at bruge Jacobs billeder til illustrationer i beretningen. Overskrift niveau 1: Bekendtgrelse om et Centralt Handicaprd I henhold til 87, stk. 2, i lov nr. 453 af 10. juni 1997 om retssikkerhed og administration p det sociale omrde faststtes flgende: 1. Socialministeren nedstter et Centralt Handicaprd, der rdgiver i handicapsprgsml. 2. Rdet bestr af 1 formand og 14 medlemmer, der udpeges af socialministeren. 7 medlemmer udpeges efter indstilling fra De Samvirkende Invalideorganisationer, 1 medlem efter indstilling fra Amtsrdsforeningen, 1 medlem efter indstilling fra Kommunernes Landsforening, 1 medlem efter indstilling fra Kbenhavns og Frederiksberg kommuner, 1 medlem efter indstilling fra Undervisningsministeriet, 1 medlem efter indstilling fra Sundhedsministeriet, 1 medlem efter indstilling fra Arbejdsministeriet og 1 medlem efter indstilling fra Socialministeriet. Stk. 2. Til sttte for Handicaprdets arbejde udpeger socialministeren endvidere srligt sagkyndige med sagkundskab vedrrende boligforhold, trafikforhold, kultur, kommunikation og tvrsektorial sagkundskab i forskning. Stk. 3. Socialministeren kan herudover udpege personlige medlemmer af Rdet. Stk. 4. Handicaprdet virker for en 4-rig periode fra 1. juli i ret efter kommunalvalget, dog sledes, at medlemmerne fungerer, indtil nyt medlem udpeges. 3. Det phviler Handicaprdet at flge og vurdere vilkrene i samfundet for personer med handicap, herunder p det forebyggende omrde. 4. Folketinget og ministrene kan rdfre sig med Handicaprdet i alle anliggender af generel karakter, der har betydning for vilkrene i samfundet for personer med handicap. Stk. 2. Med henblik p at sikre, at rimelige hensyn til personer med handicap tilgodeses i samfundets planlgning, kan centrale offentlige myndigheder rdfre sig med Handicaprdet i anliggender, der berrer levevilkrene for personer med handicap. Stk. 3. Handicaprdet kan selv tage initiativ og fremstte forslag til ndringer p de nvnte omrder. 5. Socialministeren faststter Rdets forretningsorden og stiller den forndne sekretariatsmssige bistand til rdighed. 6. Bekendtgrelsen trder i kraft den 1. juli 1998. Socialministeriets bekendtgrelse nr. 988 af 11. december 1997 Socialmin. j.nr. 7.kt.,j.nr. 0610-6 / Birgit Elvang Socialministeriet, den 11. december 1997 Karen Jespersen Version 1 den 3. april 2000 Denne publikation findes p adressen http://www.dch.dk/beret/beret99 Copyright (c) Det Centrale Handicaprd