Adgang til beskæftigelse

”Det er en god forretning at få flere med handicap i beskæftigelse – hvis det vel at mærke er et arbejde, der passer til den enkelte og arbejdspladsen. Statistikkerne fra andre lande viser, at vi kan gøre det meget bedre.”

Formand for Det Centrale Handicapråd, Tue Byskov Bøtkjær, på sin blog, 30. april, 2015

 

Mange mennesker med handicap har svært ved at få job, og udviklingen går desværre den gale vej: Siden 2002 er andelen af mennesker med handicap i arbejdet faldet med syv procentpoint. I Det Centrale Handicapråd har vi vist, at der er en enorm gevinst ved, at flere mennesker med handicap får mulighed for at komme på arbejdsmarkedet. Hvis det skal lykkes, er der brug for klare mål og viden om, hvad der virker: Arbejdsgiverne og kommunen skal blive bedre til at samarbejde, jobcentrene skal have mere viden om handicap og specifikke måltal for, hvor mange med handicap, der skal i arbejde.

 

Arbejde er en central del af tilværelsen for de fleste. Derfor er det også en vigtig faktor for inklusion af mennesker med handicap. Desværre kigger vi langt efter en positiv udvikling i beskæftigelsen af personer med handicap:

 I 2012 havde 43,9 procent af alle med handicap i Danmark et arbejde, mens 78 procent af mennesker uden handicap var i job. Forskellen mellem de to grupper er den fjerdestørste i Europa. Der er altså rum for forbedring med en målrettet indsats.

De mange reformer på området berører vilkårene for mennesker med handicap, men beskæftigelsespolitikken mangler stort set en målrettet indsats i forhold til gruppen, påpeger Ph.d. Finn Amby, som har skrevet om beskæftigelsespolitik og jobcentrenes indsats for mennesker med handicap.

 Handicap og beskæftigelse, SFI 2014

 

Stort potentiale for forbedring

Økonomisk giver det god mening at få flere med handicap i arbejde. I januar 2014 udgav vi rapporten ”Samfundsøkonomiske gevinster ved arbejdsmarkedsrettede indsatser for personer med handicap”, som COWI har udarbejdet for os. Rapporten viser blandt andet, at hvis én procent med handicap – omkring 6.000 personer - får et fleksjob frem for førtidspension i løbet af ti år, bliver resultatet en samfundsøkonomisk gevinst på omkring 3,3 milliarder kr. og en gevinst på de offentlige budgetter på knapt 1,6 milliarder kr. over ti år. Den samfundsøkonomiske gevinst bliver tre gange så stor, nemlig 10,1 milliarder kr., hvis de 6.000 personer med handicap kommer i almindelige jobs i stedet for på førtidspension. Den budgetøkonomiske gevinst bliver her på godt 5,9 milliarder kr. over ti år.

 

Det er enorme tal og et stort potentiale, som samfundet går glip af. Men nogle gange kan så lidt som 152 kr. til en lup, gøre forskellen mellem passiv forsørgelse og et fleksjob. Det viser et af eksemplerne fra Specialfunktionen Job & Handicaps pjece ’Kompensering med gevinst’ fra 2014. Pjecen opstiller 25 regneeksempler på mennesker med handicap, der er blevet hjulpet til at blive på arbejdsmarkedet gennem personlig assistance eller hjælpemidler og beskriver, hvordan jobcentrene kan bruge de handicapkompenserende ordninger til at hjælpe mennesker med handicap til at blive på arbejdsmarkedet.

Læs pjecen her: http://bmhandicap.dk/upload/STAR/Subsites/Bmhandicap.dk/Files/Kompenserende-ordninger/Katalog%20-%20Kompensering%20med%20gevinst%20aug.%202015.pdf

 

Handicapperspektivet mangler

Rigtig mange borgere på kanten af arbejdsmarkedet har et handicap. En undersøgelse fra analyse og rådgivningsfirmaet New Insight fra 2009 viser, at 94 procent af de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i Københavns Kommune havde et eller flere helbredsproblemer, som havde betydning for deres matchning.

OECD-rapporten Mental Health and Work Denmark fra 2013 viste, at én ud af tre på arbejdsløshedsunderstøttelse, hver anden på social bistand og næsten tre ud af fire på langsigtet sygedagpenge har enten en svær eller moderat psykisk sygdom.

Læs OECD-rapporten på: http://www.bedrepsykiatri.dk/media/11853/mental-health-and-work-denmark-jpj.pdf

Men den store repræsentation af mennesker med handicap i gruppen på kanten af arbejdsmarkedet, er ikke til at se i beskæftigelsespolitikken. Finn Amby viste i sin Ph.d.-afhandling ”Målgruppen der forsvandt”, at fokus på handicap er fraværende både overordnet i beskæftigelsespolitikken, og i jobcentrene. 

Læs afhandlingen på: http://www.cabiweb.dk/media/685929/maalgruppen-der-forsvandt.pdf. En undersøgelse fra PTU (Landsforeningen Af Polio, Trafik og Ulykkesskadede) viser samtidig, at to tredjedele af de jobsøgende personer med handicap oplever, at jobcentrene ikke ved nok om deres jobmuligheder. 

 

Mål gør en forskel

Umiddelbart vurderer vi, at der ikke er brug for flere reformer eller kompensationsordninger. Der er derimod brug for klare mål, retningslinjer og adgang til viden, så de kompensationsordninger, der allerede eksisterer, bliver brugt rigtigt. De gode erfaringer fra blandt andet beskæftigelsesprojekter, Specialfunktionen Job & Handicap og foregangsvirksomheder skal indarbejdes i jobcentrene.

Det var nogle af de pointer, vi formidlede til Carsten Koch-udvalget, inden udvalget udgav deres anden rapport i marts 2015. Her satte udvalget en god retning for indsatsen for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. Udvalget foreslår blandt andet, at beskæftigelsesindsatsen skal tættere på virksomhederne, fordi det er her, indsatsen virker bedst. Den virksomhedsrettede indsats skal styrkes med nye målrettede virksomhedstilbud, stærke incitamenter til at vælge virksomhedstilbud, en styrket mentorordning og mere fokus på at samarbejde med virksomhederne og servicere dem, foreslår udvalget.

Carsten Koch udvalget har lagt vægt på, at der skal højere kvalitet og indhold i den tværfaglige indsats og større fokus på borgerens udvikling. Udvalget peger også på, at både arbejdsgivere og potentielle ansatte skal have meget nemmere ved at gå til kommunen.

Folketingsvalget kom knap tre måneder efter, at udvalget havde afleveret sine anbefalinger til, hvordan vi får mennesker i udkanten af arbejdsmarkedet i gang.  Vi håber, at det nye folketing husker de gode anbefalinger og bruger dem til at styrke beskæftigelsesindsatsen for de alt for mange mennesker med handicap, som ikke får chancen på arbejdsmarkedet. Det kræver, at politikerne fokuserer på udfordringer og løsninger i forhold til handicap og tør sætte nogle klare og ambitiøse mål.

 

Vi anbefaler

Det Centrale Handicapråd anbefaler, at:

  • Regeringen sætter konkret fokus på udfordringerne for mennesker med handicap i beskæftigelsespolitikken som led i den generelle indsats for at få flere i arbejde. Et klart handicapperspektiv i beskæftigelsespolitikken skal styrke indsatsen for dem, der kan bidrage på arbejdsmarkedet. Samtidig skal der gøres op med de eksempler vi har set på udsigtsløse og belastende forløb i beskæftigelsessystemet.
  • Regeringen som en start tager fat på de seneste anbefalinger fra Carsten Koch udvalget og skaber mere målrettet jobmatch med øget virksomhedsfokus og gør processen så enkel som muligt for virksomhederne.
  • Regeringen giver reformen af fleksjob og førtidspension et serviceeftersyn med fokus på at skabe bedre adgang til fastholdelsesfleksjob og sikrer, at ressourceforløb iværksættes og virker efter hensigten og til gavn for borgeren.
  • Kommuner og jobcentre forbedrer arbejdsgange og konkrete vurderinger, så borgerne får en målrettet indsats, som de selv har indflydelse på, og som passer til deres behov og realistiske muligheder på arbejdsmarkedet.