Beskæftigelse

Blot 43 procent af personer med et handicap eller længerevarende helbredsproblemer er i beskæftigelse. Det gælder 77 procent af den øvrige befolkning.

Det Centrale Handicapråd mener, at der skal gøres en ekstra indsats for, at dem der kan og vil arbejde, kommer i job. Det vil både være en gevinst for samfundet og for den enkelte. Det er dog også vigtigt at huske de borgere, som hverken kan tage uddannelse eller arbejde og fokusere på deres livskvalitet.

Beskæftigelsesprojekter på dagordenen

Rådet har diskuteret beskæftigelse flere gange i løbet af 2015 og 2016, da der er en lav beskæftigelsesgrad for personer med handicap, samtidig med at konsekvenserne af de fem store reformer, der er gennemført på beskæftigelsesområdet i de senere år, begynder at vise sig.

Rådet har blandt andet hørt om Handicapidrættens Videnscenters ressourceforløb, som er udviklet for at undersøge, om man kan løse nogle af problemerne i social- og beskæftigelsespolitikken med ressourceforløb. Projektet var baseret på, at borgeren deltager frivilligt og viste, at det er meget vigtigt at etablere borgerens tillid og at hjælpe borgeren til at opleve at han eller hun kan bidrage til fællesskabet. Projektet viste, at der tit er private forhold, som står i vejen for, at borgeren kan komme tættere på arbejdsmarkedet.

Rådet har også drøftet, hvordan man sikrer, at jobcentrene og virksomhederne har tilstrækkelig viden om kompensations- og støtteordninger. Hele 66 procent af virksomhederne har lidt eller intet kendskab til de kompensations- og støtteordninger, der findes for mennesker med handicap. Det viser en undersøgelse, der er udarbejdet i forbindelse med Dansk Handicapforbunds beskæftigelsesprojekt om regler og muligheder for kompensation i forbindelse med ansættelse, fastholdelse og afskedigelse af mennesker med handicap.

Arbejde og livskvalitet

Nytænkning og beskæftigelsesprojekter er vigtige. Men samtidig er det vigtigt, at der bliver taget hensyn til de mennesker, som har en meget begrænset arbejdsevne eller som slet ikke kan arbejde. 

Det er vigtigt for rådet, at disse mennesker ikke bliver tvunget ud i unyttige ressourceforløb og arbejdsprøvning, men at de i stedet får rammerne til at leve et godt og meningsfuldt liv.

Et godt liv er ikke altid lig med et aktivt arbejdsliv, fortalte forskeren Iben Nørup på vores fjerde rådsmøde i 2015. Hendes Ph.d.-afhandling viser, at et job ikke nødvendigvis har nogen indflydelse på livskvalitet. Hun har konstateret, at det ligefrem kan forværre folks sociale situation, hvis de bliver presset til at deltage i arbejdsmarkedsindsatser eller på arbejdsmarkedet uden at have tilstrækkelige ressourcer til det.

Husk alle i socialpolitikken

Rådet understreger derfor, at mennesker med meget alvorlige handicap ikke må blive glemt i den meget udviklingsorienterede socialpolitik, hvor fokus er på uddannelse og beskæftigelse. Rådet venter i den forbindelse på en Ph.d.-afhandling fra Statens Institut for Folkesundhed, der kommer i midten af 2017. Formålet med afhandlingen er at udvikle et redskab, som kan måle livskvaliteten hos unge og voksne med handicap. Lykkes det, bliver det for første gang muligt at pege på områder, hvor man kan hæve livskvaliteten, og se om indsatser over for særligt udsatte grupper på handicapområdet har effekt. Det ser rådet frem til.

Anbefalinger på beskæftigelsesområdet:

Det Centrale Handicapråd anbefaler at:

  • Beskæftigelsesministeren indskærper overfor kommunerne, at beskæftigelsesindsatserne skal være relevante set i forhold til borgerens konkrete situation, at borgeren skal inddrages reelt i indsatsen og at indsatsen skal bygge på viden om, hvad der virker. Personer med handicap, som ikke kan bidrage på arbejdsmarkedet eller tage en uddannelse, skal have en socialpolitisk indsats i stedet. Beskæftigelsesindsatsen skal give mening for mennesker med handicap.
  • Beskæftigelsesministeren indskærper, at alle jobcentre løbende skal sikre sig den nyeste viden om kompensationsordninger for personer med handicap i job, så der kan gives den bedst mulige rådgivning til både borgere og virksomheder. Det kan typisk ske gennem dialog med Specialfunktionen Job og Handicap, der udbreder viden om kompensationsordningerne eller Virksomhedsnetværket CABI.