Inklusion i folkeskolen

”Ved at fokusere på og lære af de områder, eller de grupper, hvor inklusionen ikke går så godt, kan vi forbedre inklusionsarbejdet og gøre det til den succes, det kunne være. God inklusion skal opleves positivt for både lærere, forældre og ikke mindst det enkelte barn. Inklusion eller ej - hvert eneste barns trivsel og faglige udvikling er skolens vigtigste opgave”.

Formand for Det Centrale Handicapråd, Tue Byskov Bøtkjær, på sin blog, 5. november 2015

 

I Det Centrale Handicapråd mener vi, at inklusion er en god idé, hvis rammerne er i orden for alle børn. Men god inklusion kan være svært at skabe, og der har desværre været flere eksempler på inklusion, der er gået skævt. Sammen med interesseorganisationen Skole og Forældre har vi lavet et projekt målrettet skolebestyrelserne om, hvordan de kan arbejde for god inklusion. Men det er også vigtigt at tage fat i det, der går galt. Vi opfordrer børne- og undervisningsministeren til at sikre, at der følges systematisk op på de grupper af børn, hvor der er flest dårlige eksempler.

 

Inklusion – ja tak!

Inklusion betyder, at alle elever er med. På Undervisningsministeriets hjemmeside om inklusion står:

”Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt for at lære noget og for at udvikle sig. Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med pædagoger, lærere og andre børn og unge. Inklusionstankegangen betyder et perspektivskifte fra det enkelte barn til fokus på det fælles”.

 

På skoleområdet stammer begrebet fra Salamanca-erklæringen fra 1994 om børns ret til uddannelse uanset handicap.

Inklusionensprocessen i folkeskolen tog fart efter, at den tidligere regering og kommunerne aftalte, at 96 procent af alle elever skal modtage almindelig undervisning i 2015. I årene forinden var udviklingen gået den modsatte vej. Både stat og kommuner arbejder på skabe de rigtige rammer for, at flere elever kan blive i den almindelige skole. Siden er omkring 6.800 flere elever kommet til at gå i almindelig folkeskole. Det svarer til fem elever per skole i gennemsnit.

Vi i Det Centrale Handicapråd bakker op om inklusionen, hvis rammerne vel at mærke er i orden for det enkelte skolebarn. En inkluderende skole harmonerer med Danmarks ambition om at skabe et samfund, hvor flest muligt kan deltage. Og det er i tråd med FN’s handicapkonvention. Der står blandt andet i konventionen, at Danmark skal sikre, at elever med handicap ikke udelukkes fra det almindelige uddannelsessystem på grund af handicap, og at der foretages rimelig tilpasning ud fra den enkelte elevs behov.

Vi mener, at vellykket inklusion i folkeskolen har et enormt potentiale for at skabe et mangfoldigt samfund, hvor flere er mere med i fællesskabet. Videnskaben bakker os også op: Et forskningsreview, som Dansk Clearinghouse lavede i 2012, viste, at god inklusion gavner alle elever. Ikke kun eleverne med handicap.

Der findes tegn på, at inklusionen fungerer godt mange steder. SFI følger elevernes egne oplevelser af inklusion frem mod 2016. Den første spørgerunde blandt 9.000 elever fra 5. og 7. klasse i 2014 viser, at eleverne trives godt. Udgangspunktet for inklusion er altså ganske godt, men der er stadig udfordringer. Undersøgelsen viser for eksempel, at de inkluderede elever generelt trives dårligere end deres klassekammerater og deltager mindre i klassen både fagligt og socialt.

Der er desværre også en række eksempler på børn, der mistrives i folkeskolen og i nogle tilfælde slet ikke kommer i skole. Dårlig inklusion kan skade eleverne, og problemer med inklusionen skal vi tage meget alvorligt. Vi må aldrig acceptere mistrivsel ”i inklusionens navn”.

 

Inklusion i folkeskolen er inklusion i samfundet

Som råd har vi gjort en indsats for, at inklusionen bliver vellykket. Frem til foråret 2015 har vi drevet projektet ’Forældre fremmer fællesskabet’ med interesseorganisationen Skole og Forældre. Vores fokus har været på forældrene, da flere undersøgelser har vist, at de har blandede holdninger til inklusion. Undersøgelserne viser også, at forældrene er vigtige, når inklusionen skal lykkes. Kampagnen har kørt fra 2012 til 2015, og har modtaget 3,5 mio. kr. i støtte fra Ministeriet for Børn og Undervisning.

Vi har blandt andet lavet redskaber til, hvordan skolebestyrelserne kan inddrage forældrene i arbejdet med inklusion. Vi har lavet korte film og vejledninger om, hvordan man kan have en god dialog om inklusion. Se alle redskaber og den samlede kampagne på: www.inklusionsklar.dk.

Vores næstformand, Thorkild Olsen, formulerede vores bud på, hvordan inklusion bliver en succes i en kronik i Berlingske sammen med skoleeleverne og forældrenes organisationer. Læs kronikken i Berlingske af vores næstformand, Thorkild Olesen, formanden for Danske Skoleelever, Miranda Wernay Dagsson og formanden for Skole og Forældre, Mette With Hagensen: http://www.b.dk/kronikker/inklusion-en-opgave-for-alle

Hovedpointerne i kronikken er, at der er brug for en kommunal strategi for inklusionen, at skoleledelsen skal fastholde en målrettet udvikling og gå forrest, at lærere og pædagoger skal være veluddannede og opdateret på inklusion og at der skal lægges individuelle handlingsplaner for udfordrede elever. Forældrene kan hjælpe ved at omtale inklusionen åbent og konstruktivt og omtale klassekammerater med handicap med respekt.

Vi inviterede daværende undervisningsminister Christine Antorini på rådsmødet i april 2015 for at få en status på udviklingen og dialog om indsatsen. Her fortalte ministeren, at det er hendes vurdering, at det går fremad med inklusionen; Kommunerne gør relevante erfaringer og retter til, ministeriet støtter op med viden og praksisredskaber, alle parter kan tale sammen og er indstillet på at søge efter pædagogiske løsninger på udfordringerne. Hun var dog opmærksom på, at der er nogle kommuner og skoler, hvor det ikke går godt. Ministeren lagde vægt på, at inklusion kan lade sig gøre, og at ministeriet forsøger at følge udviklingen og pengestrømmen, så midler, der spares på specialtilbud, kommer tilbage til folkeskolen.

En af ministerens pointer var, at det er vigtigt, at offentligheden får at vide, at inklusion i folkeskolen handler om inklusion i samfundet og senere på arbejdsmarkedet, og at opgaven omfatter os alle.

I forbindelse med regeringsskiftet i sommeren 2015 kom en udmelding fra den nye regering om at inklusionsindsatsen skulle til serviceeftersyn blandt andet for at sikre, at pengene følger børnene fra specialtilbud til almentilbud.  

 

Vi anbefaler

Det Centrale Handicapråd anbefaler, at:

  • Stat, kommuner og skoler følger tæt op på inklusionsindsatsen med det perspektiv, at mistrivsel og for lidt læring altid er uacceptabelt. Der skal reageres med handling på de problemer, der viser sig.
  • Regeringens serviceeftersyn eller en selvstændig fokuseret undersøgelse afdækker, hvad der går galt i inklusionen af de grupper af børn, hvor der viser sig særlig store udfordringer. Så kommuner og skoler kan sætte systematisk ind med de rigtige tilbud til hvert enkelt barn.
  • Der også er en vedvarende opmærksomhed på specialtilbudene, så kvaliteten der bliver fastholdt og udviklet.