Mobilitet og tilgængelighed

Det Centrale Handicapråd har arbejdet med mobilitet og tilgængelighed på forskellige områder i løbet af året. Rådet har blandt andet talt med transportministeren om, hvordan det kan blive nemmere at rejse med kollektiv transport i Danmark, når man har et handicap.

Én indgang til individuel kørsel

De individuelle kørselsordninger i kommuner og regioner er unødigt komplicerede. Derfor foreslår rådet, at Danmark kigger til Norge og Sverige, som har mere enkle kørselssystemer. Det vil for eksempel være en god idé, at borgere kun skal henvende sig et sted, når de skal bestille kørsel. I dag har regioner og kommuner forskellige systemer. Desuden skal reglerne og kriterierne for kørselsordninger være klarere og mere logiske. Det er rådet i dialog med trafikselskaberne om.

Finansministeriet arbejder på en undersøgelse af de danske kørselsordninger. Sekretariatet har været i dialog med ministeriet for at fremhæve behovet for en enklere indgang. Rådet vil bruge resultaterne fra undersøgelsen i det videre arbejde.

Tilgængelighed på danske togstationer

De europæiske jernbaner skal have ens tekniske standarder, og derfor afleverede Danmark i slutningen af 2016 en statusredegørelse og en handlingsplan om tilgængeligheden til jernbanestationerne og tog. Det Centrale Handicapråd mener, at det er en unik lejlighed til at gennemtænke tilgængeligheden på togrejser.

Rådet følger arbejdet nøje, og Annemette Ruth, der fungerede som formand, indtil Anette Laigaard blev udpeget, har holdt møde med daværende transport- og bygningsminister, Hans Christian Schmidt, om sagen. Hun opfordrede ham til at lave en plan for større sammenhæng i den kollektive trafik og til at udvikle information, så en person med handicap let kan få overblik over sin rejse og mulige udfordringer undervejs.

Tilgængelige hjemmesider og apps

I december 2016 trådte et nyt EU-direktiv i kraft. Det er det såkaldte webtilgængelighedsdirektiv, der skal sikre, at alle offentlige hjemmesider og apps er tilgængelige for borgere med handicap. Det gælder eksempelvis kommuners, bibliotekers og sygehuses hjemmesider.

Alle lande i EU har 21 måneder til at gøre de digitale tjenester tilgængelige og implementere bestemmelserne fra direktivet i den nationale lovgivning. Det er et omfattende arbejde, og rådet følger udviklingen i Danmark.