Resume for alle

Resume for alle

Her fortæller vi kort om, hvad du kan læse om i årsberetningen. Vi fortæller også om, hvad vi arbejder med.  

Forord

Socialminister Manu Sareen har skrevet et forord. Formand for Det Centrale Handicapråd, Tue Byskov Bøtkjær, har også skrevet et forord. Han skriver blandt andet om rådet. Han skriver også, at det er positivt med regeringens plan for, hvordan samfundet bliver bedre at leve i for mennesker med handicap. Det er også positivt, at danskere, der lever med et handicap, får mulighed for at klage til FN, hvis de oplever, at deres rettigheder bliver krænket. En rettighed betyder, at man har ret til noget. Det kan for eksempel være, at man har ret til at gå i skole.

Beskæftigelse

Mønter med handicapsymboler påMange mennesker med handicap har svært ved at få job. Vi mener, at flere mennesker med handicap skal have mulighed for at bidrage på arbejdsmarkedet. Det er ærgerligt for hele samfundet, at vi går glip af alt det, som mennesker med handicap kan. Vi har fået firmaet COWI til at lave en rapport om handicap og arbejde. Rapporten viser, at der er en stor gevinst at hente ved at få flere mennesker med handicap i arbejde. Vi kan tjene 10 milliarder kroner ved at finde arbejde til omkring 6.000 personer med handicap, i stedet for at de kommer på førtidspension. Vi har sendt rapporten til politikere på Christiansborg. Så kan de se, at det kan betale sig at få flere mennesker med handicap i arbejde.

Brug borgerne

Mennesker med handicap har ofte brug for støtte for at bestemme over deres eget liv. Derfor er det vigtigt at tale om, hvordan det kan lade sig gøre. I alle kommuner findes der et lokalt handicapråd. I handicaprådet mødes de lokale politikere og handicaporganisationer. De taler om, hvordan man sikrer, at kommunens tiltag også kan blive for mennesker med handicap. Regeringen vil gerne styrke handicaprådenes arbejde. Socialstyrelsen har fået til opgave at hjælpe handicaprådene med det. I foråret blev der holdt fem møder rundt omkring i Danmark for handicaprådene. Her talte handicaprådene om, hvordan de kan blive endnu bedre til deres arbejde.  Vi har været med til at arrangere møderne. Vores formand, Tue Byskov Bøtkjær, holdt tale ved det det første møde. Her kom han med forslag til, hvordan handicaprådene kan få mere indflydelse. Det kan de blandt andet gøre ved at vælge nogle bestemte områder, som de vil arbejde med. 

Handicap i medierne

Når mennesker med handicap ikke er på tv, så kan det få nogle til at tro, at mennesker med handicap ikke kan være med i samfundet. Vi har kontaktet Danmarks Radio for at tale om, hvordan vi kan få flere mennesker med handicap på tv. Vi har set på, hvordan man gør det i andre lande. I England har journalister med handicap været med til at fortælle om de Paralympiske Lege i London i 2012. Her dyster sportsfolk med handicap om sportsmedaljer ligesom ved de Olympiske Lege. Det, synes vi, er en god ide. Sammen med Danmarks Radio har vi ledt efter journalister med handicap. De skal være med til at fortælle om de Paralympiske Lege næste gang. Det sker i Rio i 2016. Vi har fundet en journalist, der bruger kørestol. Sammen med de andre journalister på Danmarks Radio skal han med til Rio i 2016.

Inklusion i folkeskolen

Skolebørn der sidder på rækkeFlere børn med handicap skal gå i en almindelig folkeskole sammen med børn uden handicap. Det hedder inklusion. Vi vil gerne hjælpe skolebestyrelserne med inklusion. Sammen med foreningen Skole og Forældre har vi været rundt i Danmark for at holde møder med skolebestyrelserne om inklusion. Sammen med lederen af skolen, er skolebestyrelserne med til at bestemme, hvordan man skal arbejde med forskellige ting på skolen. På møderne med skolebestyrelserne talte vi om, hvordan man kan arbejde med inklusion. Vi har også talt om, hvad der kan være svært ved at arbejde med inklusion. Vi laver også nogle film og et hæfte om inklusion. Filmene og hæftet er færdige i foråret 2015.

Handlingsplan for handicapområdet

Regeringen har lavet en handlingsplan for handicapområdet. Den hedder 'Et samfund for alle'. Det er en plan for, hvordan samfundet kan blive bedre at leve i for mennesker med handicap. Vi er glade for handlingsplanen. Ifølge handlingsplanen skal flere mennesker med handicap selv bestemme over deres eget liv og være mere med i samfundet. Mennesker med handicap skal også bruge det, de kan, noget mere. Det skal for eksempel ske ved, at flere mennesker med handicap får en uddannelse og kommer i arbejde. Det er vigtigt, at alle gør noget for, at planen kommer til at virke. Vi følger med i, hvordan det går med at gøre noget ved det, der står i planen.

Retssikkerhed

Mennesker med handicap har ofte brug for hjælp fra deres kommune for at kunne arbejde eller klare forskellige ting i hverdagen. Hvis man har brug for hjælp, kan man søge hos kommunen. Mange oplever, at det er svært at sætte sig ind i reglerne for, hvad man har ret til. Mange oplever også, at de ikke bliver lyttet til, og at det er svært at finde ud af, hvordan deres sag kommer til at forløbe.

Vi mener, det er vigtigt at gøre noget ved retssikkerheden. Vi har talt med eksperter, der er kommet med anbefalinger til, hvordan man kan gøre retssikkerheden bedre. Vi holder også møder med folk, som kan være med til at gøre retssikkerheden bedre for mennesker med handicap. 

Pjece med viden om handicap

Forside til pjecen Mennesker med handicap i DanmarkVi har lavet en pjece med viden om mennesker med handicap.  I pjecen kan man læse, hvor mange mennesker med handicap, der findes i Danmark. Man kan også læse, hvilke udfordringer mennesker med handicap har, for eksempel i forhold til at deltage i demokratiet.  Vi har sendt pjecen til alle ministre og politikere i Folketinget. Alle politikere i kommunerne har også fået pjecen. Vi håber, at mange politikere vil læse pjecen og bruge den. Når politikere tager forskellige beslutninger, har det tit betydning for mennesker med handicap. Det kan for eksempel være beslutninger om, hvordan et nyt kulturhus skal bygges, eller hvor et stoppested skal placeres. Så er det godt at vide noget om vilkårene for menneske med handicap.

'Det er ikke et handicap'

I starten af 2014 overtog vi facebooksiden 'Det er ikke et handicap'. Facebooksiden er før blevet brugt til en kampagne, der skulle nedbryde fordomme om handicap. Kampagne blev støttet af tv-vært Thomas Skov og Jacob Nossell, som er komiker, journalist og spastiker. Nu bruger vi facebooksiden til at arbejde med holdninger til handicap. Det gør vi blandt andet, fordi vi har fået til opgave at lave en plan for, hvordan vi skaber flere positive holdninger til handicap. Vi kalder planen for en holdningsstrategi. På facebooksiden lægger vi op til debat om handicap. Alle kan skrive om deres oplevelser og sige deres mening. Man kan også se Det Handicappede Talkshow med Christina Davidsen. Her interviewer hun forskellige kendte mennesker om handicap.  Christina spørger også, hvordan det er at være ’normal’.

Her kan du se talkshowet.  

Holdninger til handicap

Vi har fået til opgave at lave en plan for, hvordan vi skaber flere positive holdninger til handicap. Vi kalder planen for en holdningsstrategi. Vi holder møder med eksperter, der ved noget om, hvordan man kan ændre folks holdninger. Vi bruger deres gode ideer, når vi skal lave vores strategi. Vi skal lave strategien, fordi mange mennesker med handicap ofte møder fordomme. En fordom betyder, at man har en negativ holdning til en person, uden at man kender personen. Vi skal lave en undersøgelse sammen med nogle andre om, hvilke fordomme der er om handicap. Vi skal finde ud af, hvad mennesker med handicap tror, at andre tænker om deres handicap.

Folkemøde 2014

Hvert år samles forskellige organisationer, politikere og borgere til Folkemøde på Bornholm. Det er en slags festival for politik, hvor deltagerne diskuterer forskellige emner. Formålet med Folkemødet er at styrke dialogen i Danmark. Borgerne skal også have mulighed for at møde politikerne ansigt til ansigt. Vi deltog på Folkemødet i år med forskellige arrangementer. Vi diskuterede, hvordan demokratiet opleves af mennesker med handicap. Vi diskuterede også, hvordan vi skaber flere positive holdninger til mennesker med handicap. Vi interviewede også kendte mennesker til et talkshow. Her talte vi om, hvad vi forstår ved et handicap, og hvad det vil sige at være normal. Det er blevet til tre afsnit af Det Handicappede Talkshow. 

Demokrati for mennesker med handicap

Blyant der sætter et krydsMennesker med handicap kan have svært ved at deltage i vores demokrati. Demokrati betyder, at vi stemmer om, hvilke politikere der skal bestemme i Danmark.

Nogle har svært ved at læse og forstå partiernes valgpjecer, fordi de er skrevet i et svært sprog. Nogle har brug for en hjælper for at stemme, når der er valg. Man kan selv udpege hjælperen, men så skal der være en valgtilforordnet i stemmeboksen. En valgtilforordnet er en person, der arbejder på valgstedet. Han eller hun sørger for, at der for eksempel ikke er nogen, der stemmer to gange. Når der er en valgtilforordnet i stemmeboksen, stemmer man ikke hemmeligt, ligesom alle andre. Man skal nemlig sige højt, hvem man stemmer på. Det arbejder vi for at ændre.

Nogle mennesker med handicap kan ikke stemme, fordi de er under værgemål. Værgemål betyder, at man ikke selv bestemmer over sin økonomi. Når man er under en bestemt form for værgemål, mister man stemmeretten. Det vil vi gerne lave om på. Vi mener, at man godt kan tage stilling til, hvilken politiker eller parti man er mest enig med, selvom man ikke kan styre sin egen økonomi.

På Folkemødet inviterede vi forskellige politikere og organisationer til debat. Her diskuterede vi, hvad vi kan gøre for, at demokratiet bliver bedre for mennesker med handicap. Der kom mange gode ideer til, hvordan demokratiet kan blive mere åbent for mennesker med handicap. Vi vil bruge ideerne i vores arbejde fremover til at skabe et demokrati for alle.

Presse og sociale medier

Det er vigtigt, at folk i Danmark ved, at mennesker med handicap kan og vil være med i samfundet. Politikere og andre, der tager vigtige beslutninger, skal også være opmærksomme på, at mennesker med handicap skal være med i samfundet. Deres beslutninger kan nemlig have stor betydning for hverdagen for mennesker med handicap.

Vi arbejder for, at medierne skriver om ting, som har betydning for mennesker med handicap. Vi kommer også selv med historier eller debatindlæg om forholdene for mennesker med handicap. Fra august 2013 til juli 2014 var vi i medierne 348 gange. Vi blev omtalt i både dagblade, regionale aviser, lokalaviser, fagblade, TV, radio og på internettet. Vi har haft vores egne indlæg i medierne 18 gange. Vi lægger også nyheder på vores hjemmeside om det, vi arbejder med. Vores formand, Tue Byskov Bøtkjær, har en blog på vores hjemmeside. Her kan du læse om hans holdninger.  Vi har også en side på Facebook, hvor vi fortæller om vores arbejde eller ting, som vi synes er interessante eller vigtige for mennesker med handicap. 

Sådan arbejder vi

Vi arbejder for, at mennesker med handicap kan være med i samfundet. Det gør vi blandt andet ved at se på, om udviklingen i samfundet går i den rigtige retning i forhold til i FN’s handicapkonvention. Vi har udvalgt nogle bestemte områder, som vi arbejder særligt med. Det er blandt andet inklusion i folkeskolen, beskæftigelse og handicap i medierne. Vi kommer med gode råd til regeringen, Folketinget og myndigheder om, hvordan forholdene for mennesker med handicap kan blive bedre. Vi går også i dialog med organisationer og beslutningstagere, som har indflydelse eller tager vigtige beslutninger.

 

Her kan du se årsberetningen på tegnsprog.