Teknologi og velfærd

Ny teknologi giver nye muligheder til alle mennesker - også mennesker med handicap. Sociale medier kan for eksempel give en ny form for socialt liv, hvis man har et bevægehandicap, og folk med kognitive handicap kan få støtte til at begå sig gennem applikationer til Smartphones.

Derfor skal vi gribe de elektroniske og digitale muligheder, som udviklingen byder os, og udnytte dem til at inkludere og give flere muligheder til mennesker med handicap. For når ny teknologi fremmer inklusion af mennesker med handicap, er det en gevinst for hele samfundet, som også står i de mål om tilgængelighed, selvbestemmelse, deltagelse og inklusion, som findes i FN’s handicapkonvention. Der står også i konventionen, at Danmark skal fremme forskning og udvikling af ny teknologi, som er egnet for personer med handicap. Det kan både være i form af IT-hjælpemidler eller andre former for hjælpemidler.
 

Det, der for mange gør hverdagen lettere, kan dog også blive en forhindring for nogle personer med handicap. For personer med et kognitivt handicap eller læsehandicap kan eksempelvis elektroniske selvbetjeningsløsninger blive begrænsninger, fordi man kan have problemer med at tale, læse, forstå og overskue løsningen.

Derfor er det vigtigt at medtænke og involvere alle borgergrupper, når der indføres ny ”samfundsteknologi”.

Vores mål er blandt andet...
  • At fremme udviklingen og udbredelsen af ny teknologi, der kan være med til at sikre inklusion af personer med handicap.
  • At de alternative løsninger for den gruppe af personer med handicap, som ikke vil kunne anvende de digitale løsninger, er lettilgængelige og værdige.
  • At fokus på brugerinddragelse i velfærdsteknologi bliver et element i den handlingsplan for handicapområdet, som regeringen har på vej.

Her kan du læse mere om baggrunden for temaet, initiativer og finde materiale.

 

"Involvér altid brugeren"

Rådsmedlem Lone Malmborg er lektor på IT-Universitetet i København.
Hun synes, det er meget vigtigt at involvere brugerne i udviklingen af teknologiske løsninger, når man arbejder med velfærdsteknologi. Så vil det nemlig være brugernes behov, der bestemmer, hvad det er for en slags velfærdsteknologi, der bliver lavet, og hvordan teknologien kommer ind i brugernes liv.

Brugerinddragelse er den pointe, hun gennem rådets arbejdstema "Teknologi og velfærd" gerne vil have bredt ud til så mange som muligt.
 

Se, hør og læs hendes synspunkter i videoen her til venstre.

Du kan læse mere om Lone Malmborgs arbejde i rådet her.

 

 

Refleksionspapir om teknologi og velfærdFoto af første side af rådets refleksionspapir om velfærd og teknologi

Det er en stor udfordring at indrette alle elektroniske løsninger og hjælpemidler, så de er tilgængelige for alle mennesker. Derfor er vi i rådet kommet med en række forslag til, hvordan man bedst udvikler teknologien, så flest mulige mennesker kan få glæde af den. Vi har samlet forslagene i et refleksionspapir.
Ét af forslagene er, at man altid skal inddrage brugerne, når man udvikler, designer og indfører teknologi i brugernes hverdag - vi mener kun, at teknologien får værdi, hvis den giver mening og glæde for de mennesker, der skal bruge den. Et andet af forslagene er at lave en langsigtet ramme for, hvordan man skal lave og indføre de velfærdsteknologiske løsninger. Kun på den måde får man et effektivt resultat. Her-og-nu-løsninger dur ikke.

Læs refleksionspapiret om teknologi og velfærd her eller ved at trykke på ikonet til højre.

 

 

 

 

Formand på hjælpemiddelmesse

Rådets formand Tue Byskov Bøtkjær besøgte Health and Rehab Scandinavia, som er Skandinaviens største messe inden for sundhedsområdet. Her skulle han holde et oplæg til en debat.
Inden oplægget gik han rundt og så de forskellige stande - og der var noget, der faldt ham for brystet.

Se og hør, hvad der forargede formanden i videoen her til venstre.

I dette dokument kan du læse, hvad formanden siger i videoen.

 

 

 

VIDSTE DU...

at regeringen, kommunerne og regionerne har besluttet, at man i den offentlige sektor skal benytte sig meget mere af digitale løsninger? Beslutningen hedder "den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015."

Der er tre overordnede beslutninger i strategien:
1) I stedet for, at myndighederne og borgerne sender papirbreve til hinanden, skal de nu sende mails og udfylde formularer på nettet.

2) Den offentlige service skal være mere digital - for eksempel skal børn benytte sig af mere IT i skolen, og man skal bruge flere teknologiske løsninger til at behandle patienter.

3) Og så skal staten, kommunerne og regionerne dele flere af deres data ét sted i stedet for at have oplysninger liggende forskellige steder.

 

Her kan du læse om baggrunden for Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi og om, hvad beslutningerne indeholder mere præcist.