Tilgængelighed

Artikel 9: Tilgængelighed. Der skal træffes passende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap på lige fod med andre har adgang til de fysiske omgivelser.

Tilgængelighed er en helt basal forudsætning for, at personer med handicap kan deltage i samfundslivet.

Tilgængelighed dækker over fysisk tilgængelighed til bygninger, transportmidler og udearealer som eksempelvis skov, stand, parkeringspladser og fortove. Men tilgængelighed er også tilgængelighed til information og kommunikation, herunder de digitale medier, webbutikker, offentlige myndigheders hjemmesider, netbanker, sociale medier, fjernsyn og radio.

 

Bygninger

Offentligt såvel som privat byggeri skal følge reglerne i Bygningsreglementet – både ved nybygning af bygninger eller ved ombygning af allerede eksisterende bygninger. I Bygningsreglementet er der en række bestemmelser, der tager højde for tilgængelighed. Eksempelvis er der et krav om, at der skal være et teleslyngeanlæg eller et andet anlæg i lokaler, som er indrettet til fælles aktiviteter som koncerter, foredrag og anden underholdning. Det sikrer, at personer med hørenedsættelse kan få glæde af lyden i lokalet. Et andet krav er kravet om niveaufri adgang til bygningen, dog ikke når vi taler om en-familiehuse. Et tredje eksempel er kravet om, at der ved etablering af parkeringspladser, skal være et passende antal handicapparkeringspladser.

 

Manglende tilgængelighed – trods regler

En undersøgelse fra Statens Byggeforskningsinstitut viser, at Danmark har meget lidt kontrol med overholdelse af bygningsreglementet i sammenligning med andre lande [1].

Den manglende tilgængelighed skyldes også, at mange bygninger er gamle og opført på et tidspunkt, hvor der ikke var regler om tilgængelighed i byggelovgivningen. Derfor giver disse bygninger ofte problemer for personer med handicap.

 

Udearealer og transportmidler

En SFI-undersøgelse fra 2017 viser, at 91 procent af befolkningen uden besvær kan rejse med bus og tog, mens 9 procent giver udtryk for at de slet ikke kan eller kun med besværkan benytte disse transportmidler [2].

                         9 procent giver udtryk for, at de slet ikke kan eller kun med besvær kan rejse med tog og bus.

Nogle gange er det ikke selve transportmidlerne, men omgivelserne omkring dem eller de eksisterende hjælpemidler, der giver udfordringer. For eksempel har mange busser installeret en lift, men som kørestolsbruger kan det være svært selv at betjene liften. Har man et synshandicap, kan det være svært at orientere sig på stationer og busholdepladser samt ved skift mellem transportmidler, da der ikke er lavet ledelinjer overalt. Hvis man har et kognitivt handicap, kan det for eksempel være svært at orientere sig, da det kan være en udfordring at læse skilte og overskue køreplaner.

 

Bestil rejsen i god tid

Det at benytte tog og bus kan være en stor udfordring for nogle personer med handicap, og de må planlægge mere, end personer uden handicap.

Hvis en kørestolsbruger for eksempel skal fra København til Fredericia, skal rejsen bestilles 12 timer i forvejen. Det lange varsel skyldes, at der skal være personale på stationen til at betjene en lift, så man som kørestolsbruger kan komme ind og ud af toget, da tog og perron ikke har samme højde.

 

Individuel kørselsordning

Personer med handicap, som ikke kan benytte kollektiv transport, har mulighed for at blive godkendt til individuel handicapkørsel. Det er primært personer, der bruger ganghjælpemidler, som en rollator, eller som er kørestolsbrugere, der kan godkendes til denne kørselsordning. Kørselsordningerne fungerer lidt forskelligt rundt om i landet, men hovedreglen er, at man bestiller kørslen på forhånd og køres fra hjemmet til bestemmelsesstedet.

 

Digital tilgængelighed

Det kræver noget særligt at lave en hjemmeside, så den kan bruges af alle. Men problemet kan løses ved at følge standarden WCAG 2.0, som er internationale retningslinjer for tilgængelighed. Hvis en hjemmeside overholder disse, kan en person med et synshandicap for eksempel få teksten læst højt. Eller en person, der ikke kan bruge en mus, kan betjene hjemmeside på anden vis.

Danmark har ingen lovgivning, der sikrer digital tilgængelighed, men siden 2008 har offentlige myndigheder skulle følge aftalen om åbne standarder. Det er en aftale, hvor der blandt andet er et krav til offentlige myndigheder om at overholde standarden WCAG 2.0.

 

Webtilgængelighed i EU

EU har vedtaget et webtilgængelighedsdirektiv, hvilket skal sikre tilgængelighed på offentlige hjemmesider og i offentlige myndigheders mobil apps, således at de er tilgængelige for borgere med handicap. Det betyder, at den internationale tilgængelighedsstandard WCAG, nu bliver en del af lovgivningen. Fra den 23. september 2019 er nye hjemmesider omfattet af WCAG-standarden, og den 23. september 2020 skal hjemmesider af ældre dato også overholde WCAG. Apps til mobiltelefoner skal senest være tilgængelige den 23. september 2021.

 

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020

Tilgængelighed til hjemmesider er aktuelt i forbindelse med den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 [3]. Det indgår som en del af strategien at sikre, at digitale selvbetjeningsløsninger er tilgængelige, eller at der er alternative måder at betjene borgerne på. I dag skal alle uanset handicap bruge offentlige myndigheders hjemmesider medmindre man har søgt om fritagelse. For eksempel skal ansøgninger om boligstøtte eller byggetilladelse sendes digitalt ligesom breve fra kommunen, SKAT, sygehuset og andre offentlige instanser også sendes digital.

 

Du kan læse mere om tilgængelighed her:

Krav og inspiration til fysisk tilgængelighed:

Godadgang.dk.

Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet i København.

Bygningsreglementets tilgængelighedsbestemmelser set i forhold til byggeprocessen, SBI 2012:16.

Regulering af tilgængeligheden i udlandet, SBI 2013:28.

Foreløbige resultater fra SHILD 2016.

 

Krav og inspiration til digital tilgængelighed:

Digitaliseringsstyrelsen

 

OBS: Summen af procenttal kan være forskellig fra 100 på grund af afrunding.


[1] Regulering af tilgængeligheden i udlandet, SBI 2013:28.

[2] Foreløbige resultater fra SHILD 2016.