Uddeling af mediepris

Der uddeles årligt en pris til det medie eller det program, som har lavet et særligt godt tiltag, en udsendelse eller en artikel, der fremmer repræsentationen af mennesker med handicap i medierne. Det kan for eksempel være et program med en handicap-vinkel, et indslag, hvor handicap indgår naturligt uden at blive italesat, eller en medievirksomhed, der ansætter fagpersoner med handicap.

Prisen kan eventuelt kombineres med andre ideer, for eksempel ved at blive uddelt i forbindelse med en Handicapfestival, eller som en del af et Tv-show, der formidler muligheder.

HVEM KAN SAMLE IDEEN OP?

Der indgås et samarbejde med Danske Medier (eller andre medieaktører) omkring uddeling af prisen. Herefter nedsættes et udvælgelsesudvalg, som består af fagfolk fra både handicap- og medieverden.

INSPIRATION

Der findes allerede handicappriser på kommunalt plan, som uddeles til mennesker eller virksomheder der yder en ekstra indsats på handicapområdet. Kulturministeriet har også en handicapidrætspris, der uddeles årligt.