Det Centrale Handicapråd

Forside | Om Rådet | Rådsmateriale | Årsberetninger | Nyhedsbrev | FN-standardregler | Udgivelser | Søg |

Bekendtgørelse og forretningsorden for Det Centrale Handicapråd


Bekendtgørelse om et Centralt Handicapråd  

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1382 af 12. december 2006 om retssikkerhed og administration på det sociale område, kapitel 11:

 

Det Centrale Handicapråd


§ 52. Socialministeren nedsætter et Centralt Handicapråd, der rådgiver i handicapspørgsmål.


§ 53. Rådet består af 1 formand og 14 medlemmer, der udpeges af socialministeren. 7 medlemmer udpeges efter indstilling fra De Samvirkende Invalideorganisationer, 1 medlem efter indstilling fra KL, 1 medlem efter indstilling fra regionerne i forening, 1 medlem efter indstilling fra Undervisningsministeriet, 1 medlem efter indstilling fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 1 medlem efter indstilling fra Beskæftigelsesministeriet, 1 medlem efter indstilling fra Transport- og Energiministeriet og 1 medlem udpeget af Socialministeriet.

Stk. 2. Socialministeren kan herudover udpege personlige medlemmer af Rådet.

Stk. 3. Til støtte for Handicaprådets arbejde udpeger socialministeren endvidere særligt sagkyndige med sagkundskab vedrørende boligforhold, byggeforhold, kultur, familieforhold samt information og kommunikation.

Stk. 4. Handicaprådet virker for en 4-årig periode fra 1. juli i året efter kommunalvalget, dog således, at medlemmerne fungerer, indtil nyt medlem udpeges.


§ 54. Det påhviler Handicaprådet at følge og vurdere vilkårene i samfundet for personer med handicap, herunder på det forebyggende område. Det Centrale Handicapråd kan inddrage erfaringer fra arbejdet i de kommunale handicapråd i dets arbejde.


§ 55. Folketinget og ministrene kan rådføre sig med Handicaprådet i alle anliggender af generel karakter, der har betydning for vilkårene i samfundet for personer med handicap.

Stk. 2. Med henblik på at sikre, at rimelige hensyn til personer med handicap tilgodeses i samfundets planlægning, kan centrale offentlige myndigheder rådføre sig med Handicaprådet i anliggender, der berører levevilkårene for personer med handicap.

Stk. 3. Handicaprådet kan selv tage initiativ og fremsætte forslag til ændringer på de nævnte områder.


§ 56. Socialministeren fastsætter Rådets forretningsorden. Center for Ligebehandling af Handicappede stiller i henhold til dets vedtægter den fornødne sekretariatsmæssige bistand til rådighed for Rådet.


Til top

Forretningsorden for DET CENTRALE HANDICAPRÅD

I medfør af § 56 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1382 af 12. december 2006 om retssikkerhed og administration på det sociale område fastsættes følgende forretningsorden for Det Centrale Handicapråd:

§ 1. Det Centrale Handicapråd har følgende opgaver:

1) Det påhviler Handicaprådet at følge og vurdere vilkårene i samfundet for personer med handicap, herunder på det forebyggende område.

2) Handicaprådet kan inddrage erfaringer fra arbejdet i de kommunale handicapråd i sit arbejde.

3) Folketinget og ministrene kan rådføre sig med Handicaprådet i alle anliggender af mere generel karakter, der har betydning for vilkårene i samfundet for personer med handicap.

4) Med henblik på at sikre, at rimelige hensyn til personer med handicap tilgodeses i samfundets planlægning, kan centrale offentlige myndigheder rådføre sig med Handicaprådet i anliggender, der berører levevilkårene for personer med handicap.

5) Handicaprådet kan selv tage initiativ og fremsætte forslag til ændringer på de nævnte områder.

Stk. 2. Rådets forslag og udtalelser gives til vedkommende centrale offentlige myndighed.

§ 2. Rådet består af l formand og 14 medlemmer, der udpeges af socialministeren, jvf. § 53, stk. 1 i bekendtgørelsen om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 2, Handicaprådet virker for en 4-årig periode fra l. juli i året efter kommunalvalget, dog således at medlemmerne fungerer, indtil nye medlemmer udpeges.

Stk. 3. For samme periode vælger Rådet af sin midte en næstformand, der er stedfortræder for formanden.

§ 3. I tilknytning til Handicaprådet er oprettet den selvejende institution Center for Ligebehandling af Handicappede.

Stk. 2. Den selvejende institution ledes af en bestyrelse bestående af 6 medlemmer. Formanden og de 4 bestyrelsesmedlemmer udpeges af og blandt medlemmerne af Det Centrale Handicapråd.

§ 4. Rådet afholder møder så ofte, det er fornødent. Formanden indkalder til møde i Rådet med 14 dages varsel og med angivelse af dagsorden. Møde skal afholdes, hvis 3 af Rådets medlemmer fremsætter anmodning ved henvendelse til formanden.

Stk. 2. Møderne ledes af formanden.

Stk. 3. Rådets møder er ikke offentlige.

Stk. 4. Når forholdene taler for det, kan Rådet bestemme, at sagen behandles ved skriftlig høring af medlemmerne.

§ 5. Rådet er beslutningsdygtigt, når formanden og 7 andre medlemmer er tilstede. Alle beslutninger træffes ved almindelig stemmeflertal blandt medlemmerne. I tilfælde af stemmelighed bortfalder forslaget.

Stk. 2. Efter bekendtgørelsens § 50, stk. 3, kan socialministeren udpege særligt sagkyndige til støtte for Handicaprådets arbejde. De særligt sagkyndige rådgivere indkaldes til Rådets møder.

Stk. 3. Der kan indkaldes andre særligt sagkyndige i det omfang, dette skønnes fornødent.

Stk. 4. Rådet kan efter behov nedsætte arbejdsudvalg med arbejdsopgaver inden for kommissoriets rammer. Arbejdsudvalgets forslag forelægges Rådet til godkendelse.

§ 6. Der optages referat over Rådets forhandlinger og beslutninger. Et mindretal kan kræve afvigende meninger tilført referat.

Stk. 2. Referat af Rådets møder udsendes senest l måned efter mødets afholdelse til Rådets medlemmer og de særligt sagkyndige rådgivere.

Stk. 3. Et referat betragtes som godkendt, såfremt ingen af mødedeltagerne inden 10 dage efter afsendelsen har fremsat indsigelse mod referat.

§ 7. Rådets sekretariatsarbejde varetages af Center for Ligebehandling af Handicappede.

Stk. 2. Efter Rådets direktiv udarbejder sekretariatet hvert år en beretning om Rådets virksomhed. Beretningen sendes til Socialministeriet og offentliggøres efter aftale med Socialministeriet.

§ 8. Udgifterne ved Rådets virksomhed afholdes af statskassen.

Stk. 2. Medlemmernes og særligt sagkyndiges rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med Rådets og arbejdsudvalgs møder mv. godtgøres efter de gældende regler i statens tjenesterejseaftale.

§ 9. Rådets medlemmer og særligt sagkyndige har tavshedspligt i henhold til de herom gældende regler om virke i offentlige hverv.

§ 10. Forretningsordenen har virkning fra 1. januar 2007.


Socialministeriet, den 15. juni 2007

EVA KJER HANSEN

l Karin Ingemann

Til top