FN's standardregler om lige muligheder for handicappede

 

Overskrift niveau 1:
 Forord
 De Forenede Nationers "Standardregler om lige muligheder for handicappede" har til form�l at formulere nogle normer, der i lighed med de internationalt anerkendte menneskerettigheder, skal sikre handicappedes rettigheder og ligestilling. De er resultatet af mange �rs dr�ftelser p� internationalt plan. 
"Verdenshandlingsprogrammet vedr�rende personer med handicap" blev vedtaget af De Forenede Nationers Generalforsamling i 1982. Det dannede grundlag for dr�ftelser i FN's internationale handicap-ti�r 1983 - 1992 og f�rte frem til vedtagelsen af "Standardregler om lige muligheder for handicappede" p� FN's Generalforsamling den 20. december 1993. 
Med FN's Standardregler er de overordnede handicappolitiske m�l om ligestilling og etablering af lige muligheder for mennesker med handicap blevet konkretiseret p� en r�kke centrale samfundsomr�der. 
For eksempel foreskriver FN's Standardregler, at der til stadighed skal skabes opm�rksomhed om handicappedes behov og rettigheder, og at handicappede skal sikres behandling, revalidering og andre st�tteforanstaltninger, s�ledes at handicappede kan deltage p� lige fod med andre i samfundslivet. 
Disse foruds�tninger f�lges op af konkrete retningslinier for, hvorledes handicappede skal sikres tilg�ngelighed til de fysiske omgivelser og til information, oplysning og kommunikation, samt til uddannelse, besk�ftigelse, bevarelse af indkomst og social sikring, familieliv, kultur, fritid, sport og religion. 
FN's Standardregler angiver nogle retningslinier, som regeringerne og andre politisk ansvarlige myndigheder umiddelbart kan anvende som grundlag for initiativer og handlingsprogrammer p� handicapomr�det. 
FN's Standardregler repr�senterer ogs� en nydannelse i den internationale politik p� handicapomr�det i den forstand, at der indeholdt i Standardreglerne er angivet retningslinier for opf�lgning og overv�gning af gennemf�relsen af Standardreglerne. Der er i medf�r af Standardreglerne udpeget en S�rlig Rapport�r, der i FN-regi skal f�lge og dokumentere, hvorledes reglerne gennemf�res i de enkelte lande. Rapport�rens virksomhed kan udvikle sig til en egentlig dialog mellem rapport�ren og de enkelte lande, der ogs� omfatter r�dgivning og organisering af uddannelsesseminarer om gennemf�relsen af Standardreglerne. 
FN's Standardregler er ikke bindende som en international konvention, men den status, de har f�et gennem vedtagelsen p� FN's Generalforsamling, g�r dem til et betydningsfuldt redskab for udvikling af ligestilling og lige muligheder for handicappede. Standardreglerne repr�senterer nogle normer og retningslinier p� handicapomr�det, der kan blive international s�dvaneret, n�r mange lande anvender dem. 
Danmark har som FN's andre medlemslande tiltr�dt FN's "Standardregler om lige muligheder for handicappede". De er i overensstemmelse med dansk handicappolitik, s�ledes som det senest er udtrykt ved Folketingsbeslutningen af 2. april 1993 om ligestilling og ligebehandling af handicappede med andre borgere. 
Med overs�ttelsen af FN's Standardregler bliver de nu tilg�ngelige p� dansk, s�ledes at de direkte kan indg� i de overvejelser, der danner grundlag for politiske initiativer og beslutninger p� alle niveauer i samfundet. Hermed kan Standardreglerne ogs� f� betydning for udviklingen af levevilk�rene for mennesker med handicap i Danmark. 
 
 
Karen Jespersen 
Socialminister 
 

Overskrift niveau 1:
 Indledning
 

Overskrift niveau 3:
 Baggrund og aktuelle behov
 1. Der er mennesker med handicap i alle dele af verden og p� alle niveauer i ethvert samfund. P� verdensplan er antallet af mennesker med handicap stort og i stadig stigning. 
2. B�de �rsagerne til og konsekvenserne af handicap varierer fra sted til sted. Disse variationer er resultatet af forskellige socio-�konomiske vilk�r og de forskellige foranstaltninger, som de enkelte lande gennemf�rer af hensyn til deres indbyggeres livskvalitet. 
3. Den nuv�rende handicappolitik er resultatet af de sidste 200 �rs udvikling. P� mange m�der afspejler den skiftende tiders almindelige levevilk�r og sociale og �konomiske politik. P� handicapomr�det er der imidlertid ogs� mange specifikke omst�ndigheder, der har p�virket handicappedes levevilk�r. Uvidenhed, fors�mmelse, overtro og frygt er sociale faktorer, der igennem handicaphistorien har isoleret mennesker med handicap og forsinket deres udvikling. 
4. I tidens l�b udviklede handicappolitik sig fra element�r omsorg p� institutioner til undervisning af b�rn med handicap og revalidering af personer, der blev handicappede som voksne. Gennem uddannelse og revalidering blev mennesker med handicap mere aktive og en drivende kraft i den videre udvikling af handicappolitikken. Der blev dannet organisationer af mennesker med handicap, deres familier og fortalere, der slog til lyd for bedre vilk�r for mennesker med handicap. Efter anden verdenskrig indf�rtes begreberne integration og normalisering, der afspejler �get opm�rksomhed om handicappedes evner og muligheder. 
5. Hen imod slutningen af 1960erne begyndte organisationer af mennesker med handicap i nogle lande at udforme et nyt handicapbegreb. Dette nye begreb p�viste den t�tte sammenh�ng mellem den begr�nsning, som enkeltpersoner med handicap oplevede, omgivelsernes udformning og den �vrige befolknings holdning. 
P� samme tid blev der fokuseret mere og mere p� handicapproblemer i udviklingslandene. I nogle af disse lande blev procenten af mennesker med handicap ansl�et til at v�re meget h�j, og i de fleste tilf�lde var mennesker med handicap yderst fattige. 

Overskrift niveau 3:
 Hidtidig international indsats
 6. Rettigheder for mennesker med handicap har v�ret genstand for megen opm�rksomhed i De Forenede Nationer og andre internationale organisationer gennem en lang periode. Det vigtigste resultat af Det Internationale Handicap�r, 1981, var "The World Programme of Action concerning Disabled Persons(1)" (Verdenshandlingsprogrammet vedr�rende personer med handicap), der blev vedtaget af Generalforsamlingen ved resolution 37/52 af 3. december 1982. Det Internationale Handicap�r og handlingsprogrammet var et stort incitament til fremskridt p� dette omr�de. Begge understregede handicappedes ret til de samme muligheder som andre borgere og til en lige andel i de forbedringer af levevilk�rene, som f�lger af den �konomiske og sociale udvikling. Ydermere blev handicap her for f�rste gang defineret som en funktion af forholdet mellem mennesker med handicap og deres omgivelser. 
7. I 1987 blev der midtvejs i De Forenede Nationers Handicapti�r afholdt et globalt m�de for eksperter i Stockholm, hvor man gennemgik gennemf�relsen af Verdenshandlingsprogrammet vedr�rende personer med handicap. P� dette m�de blev det foresl�et, at der skulle udvikles en vejledende filosofi, der angav en handlingsprioritering for de kommende �r. Grundlaget for denne filosofi skulle v�re anerkendelsen af handicappedes rettigheder. 
8. Som f�lge heraf blev det p� m�det anbefalet, at Generalforsamlingen skulle indkalde til en s�rkonference med henblik p� at f� udarbejdet en international konvention om udryddelse af alle former for diskrimination af mennesker med handicap, som skulle ratificeres af de enkelte lande inden udgangen af ti�ret. 
9. Italien udarbejdede et konventionsudkast og fremlagde det p� Generalforsamlingens 42. samling. P� Generalforsamlingens 44. samling fremlagde Sverige yderligere et konventionsudkast. Imidlertid kunne man ikke ved nogen af disse lejligheder blive enige om en s�dan konventions form�lstjenlighed. Efter mange repr�sentanters mening syntes eksisterende menneskerettighedsdokumenter at sikre mennesker med handicap de samme rettigheder som andre mennesker. 

Overskrift niveau 3:
 Hen imod standardregler
 10. P� sin f�rste ordin�re samling i 1990 indvilligede Det �konomiske og Sociale R�d p� baggrund af overvejelser i Generalforsamlingen til sidst i at udarbejde et internationalt instrument af en anden art. R�det bemyndigede i sin resolution 1990/26 af 24. maj 1990 Kommissionen for Social Udvikling til, p� dens 32. samling, at overveje at neds�tte en �ben ad-hoc arbejdsgruppe, finansieret af frivillige bidrag, best�ende af regeringseksperter, der skulle udarbejde standardregler for lige muligheder for b�rn, unge og voksne med handicap i n�rt samarbejde med FN's s�rlige institutioner, andre mellemstatslige organer og ikke-offentlige organisationer, navnlig organisationer af mennesker med handicap. R�det anmodede endvidere Kommissionen om at f�rdigg�re teksten til s�danne regler med henblik p� overvejelse i 1993 samt freml�ggelse for Generalforsamlingen p� dens 48. samling. 
11. Den efterf�lgende debat i Generalforsamlingens Tredje Udvalg p� den 45. samling viste, at der var stor tilslutning til det nye initiativ til at udarbejde standardregler for lige muligheder for mennesker med handicap. 
12. P� 32. samling for Kommissionen for Social Udvikling fik initiativet til standardregler st�tte fra mange repr�sentanter, og dr�ftelserne f�rte til vedtagelsen af resolution 32/2 af 20. februar 1991, hvori Kommissionen besluttede at neds�tte en �ben ad-hoc arbejdsgruppe i overensstemmelse med Det �konomiske og Sociale R�ds resolution 1990/26. 

Overskrift niveau 3:
 Form�l og indhold i "Standardregler om lige muligheder for handicappede"
 13. Standardreglerne om lige muligheder for handicappede er udviklet p� basis af den erfaring, der blev indhentet i l�bet af De Forenede Nationers Handicapti�r (1983-1992)(2). De internationalt anerkendte menneskerettigheder og FN's konventioner, der omfatter Verdenserkl�ringen om menneskerettighederne(3), Den internationale konvention om �konomiske, sociale og kulturelle rettigheder(4) og Den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder8, Konventionen om barnets rettigheder(5) og Konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder(6)samt Verdenshandlingsprogrammet vedr�rende personer med handicap, danner det politiske og moralske grundlag for disse regler. 
14. Selvom disse regler ikke er bindende, kan de blive international s�dvaneret, n�r mange lande anvender dem som internationalt forpligtende regler. De foruds�tter et st�rkt moralsk og politisk engagement hos de enkelte lande med hensyn til at arbejde for lige muligheder for mennesker med handicap. Reglerne angiver vigtige principper for ansvar, handling og samarbejde. Der p�peges omr�der af afg�rende betydning for livskvalitet og for opn�else af fuld deltagelse og lige muligheder. Standardreglerne udg�r et middel for mennesker med handicap og deres organisationer til udarbejdelse af politiske retningslinier og aktiviteter. De danner grundlag for teknisk og �konomisk samarbejde imellem de enkelte lande, De Forende Nationer og andre internationale organisationer. 
 
 
15. Form�let med Standardreglerne er at sikre, at piger, drenge, kvinder og m�nd med handicap som borgere i deres egne samfund har de samme rettigheder og forpligtelser som andre. I alle verdens samfund er der stadig barrierer, der udelukker mennesker med handicap fra at ud�ve deres rettigheder, og som g�r det vanskeligt for dem at deltage fuldt ud i samfundslivet. Det er regeringernes ansvar at tr�ffe de forn�dne foranstaltninger til at fjerne s�danne hindringer. Mennesker med handicap og deres organisationer b�r deltage aktivt p� lige fod i denne proces. Lige muligheder for mennesker med handicap er et vigtigt bidrag til den generelle og verdensomsp�ndende bestr�belse p� at mobilisere menneskelige ressourcer. Det kan v�re n�dvendigt at rette s�rlig opm�rksomhed imod grupper som for eksempel kvinder, b�rn, �ldre, fattige, vandrende arbejdstagere, personer med flere handicap, indf�dte og etniske minoriteter. Derudover er der et stort antal flygtninge med handicap med s�rlige behov, der kr�ver opm�rksomhed. 

Overskrift niveau 3:
 Grundl�ggende begreber i handicappolitik
 16. De efterf�lgende begreber optr�der overalt i Standardreglerne. De bygger hovedsagelig p� begreberne i Verdenshandlingsprogrammet vedr�rende personer med handicap. I visse tilf�lde afspejler de den udvikling, der har fundet sted i l�bet af De Forenede Nationers Handicapti�r. 

Overskrift niveau 3:
 Funktionsneds�ttelse og handicap
 17. Betegnelsen "funktionsneds�ttelse" d�kker et stort antal forskellige funktionsm�ssige begr�nsninger, der forekommer i alle befolkningsgrupper i samtlige lande i verden. Mennesker kan have funktionsneds�ttelse p� grund af en fysisk, intellektuel eller sansem�ssig funktionsh�mning, en medicinsk betinget tilstand eller en sindslidelse. S�danne funktionsh�mninger, tilstande eller sygdomme kan v�re af permanent eller forbig�ende art. 
18. Betegnelsen "handicap" betyder tab eller begr�nsning af mulighederne for at deltage i samfundslivet p� lige fod med andre. Den beskriver relationen mellem et menneske med funktionsneds�ttelse og dets omgivelser. Form�let med denne betegnelse er at s�tte fokus p� mangler ved omgivelserne og mange af de i samfundet iv�rksatte aktiviteter, som for eksempel information, kommunikation og uddannelse, der forhindrer mennesker med funktionsneds�ttelse i at deltage p� lige vilk�r med andre. 
19. Denne anvendelse af de to betegnelser "funktionsneds�ttelse" og "handicap", som defineret i punkterne 17 og 18, b�r ses i lyset af nyere tids handicaphistorie. I 1970erne reagerede repr�sentanter fra organisationer af handicappede og fagfolk p� handicapomr�det kraftigt imod datidens sprogbrug. Betegnelserne "funktionsneds�ttelse" og "handicap" blev ofte brugt p� en uklar og forvirrende m�de, som gav ringe vejledning ved udarbejdelsen af strategier og politiske tiltag. Terminologien afspejlede en l�gelig og diagnostisk synsvinkel, der helt s� bort fra det omgivende samfunds fejl og mangler. 
20. I 1980 vedtog Verdenssundhedsorganisationen, WHO, en international klassifikation af "funktionsh�mning", "funktionsneds�ttelse" og "handicap", der b�de angav en mere pr�cis og p� samme tid relativistisk synsvinkel. Denne internationale klassifikation(7) skelner klart imellem "funktionsh�mning", "funktionsneds�ttelse" og "handicap". Den har vundet udbredelse p� omr�der som f.eks. revalidering, uddannelse, statistik, politik, lovgivning, demografi, sociologi, �konomi og antropologi. Nogle brugere har udtrykt bekymring for, at klassifikationen i sin definition af betegnelsen "handicap" stadig kan betragtes som v�rende for medicinsk og centreret om individet og ikke i tilstr�kkelig grad pr�ciserer samspillet mellem samfundsm�ssige betingelser eller forventninger og individets form�en. Disse og andre bet�nkeligheder, som brugerne har givet udtryk for i l�bet af de sidste 12 �r, siden klassifikationen blev udgivet, vil blive taget op til behandling i forbindelse med kommende revisioner. 
 
 
21. Som resultat af de erfaringer, der blev opn�et i forbindelse med gennemf�relsen af Verdenshandlingsprogrammet og den brede debat, der fandt sted i l�bet af FN's Handicapti�r, er der sket en uddybning af kendskabet til og udbredelse af forst�else for handicapsp�rgsm�l og for den terminologi, der anvendes. Nutidens terminologi anerkender behovet for at besk�ftige sig b�de med den enkeltes behov (s� som revalidering og hj�lpemidler) og med manglerne i samfundet (forskellige hindringer for deltagelse). 

Overskrift niveau 3:
 Forebyggelse
 22. Betegnelsen "forebyggelse" betyder handlinger, der tilsigter at forhindre, at der opst�r fysiske, intellektuelle, psykiatriske eller sansem�ssige funktionsh�mninger (prim�r forebyggelse) eller at forhindre, at funktionsh�mninger for�rsager vedvarende funktionsm�ssige begr�nsninger eller funktionsneds�ttelse (sekund�r forebyggelse). Forebyggelse kan omfatte mange forskellige foranstaltninger som for eksempel prim�r sundhedstjeneste, svangerskabs- og sp�db�rnspleje, ern�ringsl�re, vaccinationsprogrammer til bek�mpelse af smitsomme sygdomme, foranstaltninger til kontrol af geografisk betingede sygdomme, sikkerhedsbestemmelser, programmer til forebyggelse af ulykker i forskellige omgivelser, herunder tilpasning af arbejdspladser med henblik p� at forebygge arbejdsskader og sygdomme, samt forebyggelse af funktionsneds�ttelse som f�lge af forurening af milj�et eller v�bnede konflikter. 

Overskrift niveau 3:
 Revalidering
 23. Betegnelsen "revalidering" anvendes om den proces, der tilsigter at s�tte handicappede i stand til at opn� og bevare det optimale funktionsniveau p� det fysiske, sansem�ssige, intellektuelle, mentale og/eller sociale omr�de og dermed give dem mulighed for at �ndre deres liv og opn� st�rre uafh�ngighed. Revalidering kan omfatte foranstaltninger til at tilvejebringe og/eller genoprette funktioner eller til at kompensere for tabet af eller mangelen p� en funktion eller en funktionsm�ssig begr�nsning. Revalidering omfatter ikke den indledende behandling, men derimod en lang r�kke foranstaltninger og aktiviteter fra mere grundl�ggende og almen revalidering til m�lrettede aktiviteter, som for eksempel erhvervsm�ssig revalidering. 

Overskrift niveau 3:
 Tilvejebringelse af lige muligheder
 24. Betegnelsen "tilvejebringelse af lige muligheder" betegner den proces, der g�r samfundets og omgivelsernes tilbud, som for eksempel serviceydelser, aktiviteter, information og dokumentation tilg�ngelige for alle, og is�r for mennesker med handicap. 
25. Princippet om lige rettigheder indeb�rer, at alle menneskers behov er lige vigtige, at disse behov skal danne grundlag for samfundsplanl�gningen, og at alle ressourcer skal anvendes p� en s�dan m�de, at alle sikres lige muligheder for at deltage. 
26. Mennesker med handicap er borgere i samfundet og har ret til at forblive i deres lokalsamfund. De b�r modtage den st�tte de har behov for inden for de almindelige rammer for uddannelse, sundhed, besk�ftigelse og social bistand. 
27. N�r mennesker med handicap opn�r lige rettigheder, b�r de ogs� have samme forpligtelser som andre. N�r disse rettigheder opn�s, b�r samfundet �ge forventningerne til mennesker med handicap. Som et led i processen frem mod lige muligheder b�r der tr�ffes foranstaltninger, der hj�lper handicappede til at p�tage sig deres fulde ansvar som samfundsborgere. 
 

Overskrift niveau 1:
 Pr�ambel
 Idet de enkelte lande 
er opm�rksomme p� deres tilsagn i henhold til De Forenede Nationers Pagt om i forening og hver for sig at virke for f�lles og s�rskilte skridt til at samarbejde med organisationen om at fremme forbedringer af levevilk�rene, fuld besk�ftigelse samt fremskridt og udvikling og sociale forhold, 
som igen bekr�fter deres forpligtelse i henhold til menneskerettigheder og fundamental frihedsrettigheder, social retf�rdighed og menneskets v�rdighed og v�rd, som proklameret i Pagten, 
som navnlig genkalder sig de internationale standarder vedr�rende menneskerettigheder, der er fastlagt i Verdenserkl�ringen om menneskerettigheder7, Den internationale konvention om �konomiske, sociale og kulturelle rettigheder8 og Den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder8, 
som understreger, at disse dokumenter proklamerer, at de deri anerkendte rettigheder tilkommer alle personer ligeligt uden diskrimination, 
som genkalder sig Konventionen om barnets rettigheder9, der forbyder diskrimination p� grund af handicap, og som kr�ver s�rlige foranstaltninger til sikring af handicappede b�rns rettigheder, og Den internationale konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder(8), der indeholder visse beskyttelsesforanstaltninger mod handicap, 
som ligeledes genkalder sig bestemmelserne i Konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder10 med henblik p� at sikre handicappede pigers og kvinders rettigheder, 
som under henvisning til Deklarationen om handicappedes rettigheder(9), Deklarationen om psykisk retarderedes rettigheder(10), Deklarationen om social fremgang og udvikling(11), Principperne for beskyttelse af sindslidende og for forbedring af indsatsen for sindslidende(12), og andre relevante dokumenter vedtaget af Generalforsamlingen, 
som ligeledes under henvisning til de relevante konventioner og henstillinger vedtaget af Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) med s�rlig henvisning til deltagelse i besk�ftigelse uden diskrimination af handicappede, 
som er opm�rksomme p� De Forenede Nationers Organisation for Uddannelsesm�ssige, Videnskabelige og Kulturelle Sp�rgsm�ls (UNESCO) relevante henstillinger og arbejde, navnlig Verdensdeklarationen vedr�rende uddannelse for alle(13), Verdenssundhedsorganisationen (WHO), De Forenede Nationers B�rnefond (UNICEF) og andre involverede organisationer, 
som under henvisning til de enkelte landes forpligtelse til at beskytte milj�et, 
som er opm�rksomme p� �del�ggelse for�rsaget af v�bnet konflikt, og som beklager brugen af knappe ressourcer til fremstilling af v�ben, 
som anerkender, at Verdenshandlingsprogrammet vedr�rende personer med handicap og den deri indeholdte definition p� lige muligheder giver udtryk for det internationale samfunds oprigtige �nsker om at till�gge de forskellige internationale erkl�ringer og henstillinger praktisk og konkret betydning, 
som anerkender, at De Forenede Nationers Handicapti�rs (1983-1992) m�l at gennemf�re Verdenshandlingsprogrammet stadig g�lder og kr�ver uops�ttelig og fortsat handling, 
som tager til efterretning, at Verdenshandlingsprogrammet er baseret p� begreber, der g�lder i lige s� h�j grad i udviklingslandene som i de industrialiserede lande, 
som er overbevist om, at det er n�dvendigt med en intensiveret indsats, for at mennesker med handicap kan opn� fulde og lige rettigheder og deltagelse i samfundet, 
som atter understreger, at mennesker med handicap, deres for�ldre, v�rger, talsm�nd og organisationer skal deltage aktivt sammen med de enkelte lande i planl�gningen og gennemf�relsen af alle foranstaltninger, der har indflydelse p� deres civile, politiske, �konomiske, sociale og kulturelle rettigheder, 
som i henhold til Det �konomiske og Sociale R�ds (ECOSOC) resolution 1990/26 og med udgangspunkt i den detaljerede liste i Verdenshandlingsprogrammet over specifikke foranstaltninger, der er n�dvendige for, at mennesker med handicap kan opn� ligestilling, 
har vedtaget "Standardregler om lige muligheder for handicappede", der er gengivet nedenfor, med henblik p�: 
a) at understrege, at alle handlinger p� handicapomr�det foruds�tter tilstr�kkelig viden om og erfaring med handicappedes forhold og s�rlige behov, 
b) at l�gge v�gt p�, at processen, gennem hvilken alle aspekter af samfundets virke g�res tilg�ngelige for alle, er et grundl�ggende m�l for den socio-�konomiske udvikling, 
c) at udpege vigtige socialpolitiske aspekter inden for handicapomr�det, herunder, hvor det er relevant, aktivt tilskynde til teknisk og �konomisk samarbejde, 
d) at opstille modeller for den politiske beslutningsproces, der er n�dvendig for at opn� lige rettigheder, idet der tages hensyn til de yderst forskellige tekniske og �konomiske niveauer, og det faktum, at processen skal afspejle indg�ende forst�else for den kulturelle sammenh�ng, hvori den finder sted, samt den vigtige rolle, mennesker med handicap spiller i den, 
e) at foresl� nationale metoder til t�t samarbejde mellem de enkelte lande, organerne i De Forenede Nationers organisation, andre mellemstatslige instanser og organisationer af mennesker med handicap, 
f) at foresl� et effektivt system til overv�gning af processen, hvormed de enkelte lande s�ger at opn� lige muligheder for mennesker med handicap. 
 

Overskrift niveau 1:
 I. Foruds�tninger
 

Overskrift niveau 3:
 Regel nr. 1 �get opm�rksomhed
 De enkelte lande b�r tr�ffe foranstaltninger til at skabe �get opm�rksomhed om mennesker med handicap, deres rettigheder, behov, medvirken og udviklingsmuligheder. 
1. De enkelte lande b�r sikre, at de ansvarlige myndigheder formidler ajourf�rte oplysninger om tilg�ngelige programmer og tilbud til mennesker med handicap, deres familier, fagfolk p� dette omr�de og befolkningen som helhed. Oplysninger til mennesker med handicap b�r pr�senteres i en tilg�ngelig form. 
2. De enkelte lande b�r iv�rks�tte og st�tte oplysningskampagner om mennesker med handicap og handicappolitik for at formidle et budskab om, at mennesker med handicap er borgere med de samme rettigheder og forpligtelser som alle andre, og s�ledes berettiget til foranstaltninger, der fjerner alle hindringer for fuld deltagelse. 
3. De enkelte lande b�r tilskynde til, at mennesker med handicap beskrives p� en positiv m�de i massemedierne; organisationerne af personer med handicap bør i den forbindelse tages med på råd. 
4. De enkelte lande b�r sikre, at offentlige uddannelsesprogrammer i alle henseender afspejler princippet om fuld deltagelse og lige muligheder. 
5. De enkelte lande b�r opfordre mennesker med handicap og deres familier og organisationer til at deltage i offentlige uddannelsesprogrammer om handicapforhold. 
6. De enkelte lande b�r opfordre virksomheder i den private sektor til at inddrage handicapaspektet i alle deres aktiviteter. 
7. De enkelte lande b�r iv�rks�tte og fremme programmer, der sigter imod at g�re handicappede mere opm�rksomme p� deres rettigheder og udviklingsmuligheder. �get selvhjulpenhed og kompetence vil hj�lpe mennesker med handicap til at udnytte de muligheder, der er til r�dighed for dem. 
8. �get opm�rksomhed b�r v�re en vigtig bestanddel af undervisningen af b�rn med handicap og af revalideringsprogrammerne. Mennesker med handicap kan ogs� hj�lpe hinanden til at opn� �get opm�rksomhed gennem deres egne organisationers virksomhed. 
9. �get opm�rksomhed b�r v�re en del af undervisningen af alle b�rn og b�r indg� som et element i uddannelsen af l�rere og andre fagfolk. 

Overskrift niveau 3:
 Regel nr. 2 Behandling
 De enkelte lande b�r sikre mennesker med handicap effektiv behandling. 
1. De enkelte lande b�r arbejde hen imod tilvejebringelse af ordninger, der styres af tv�rfaglige grupper af fagfolk, med henblik p� tidligt at p�vise, vurdere og behandle funktionsh�mning. Dette kan forebygge, mindske eller fjerne �rsager til invaliditet. S�danne programmer b�r sikre fuld deltagelse for mennesker med handicap og deres familier p� det individuelle plan og for organisationer af mennesker med handicap p� planl�gnings- og evalueringsniveau. 
2. Lokale socialarbejdere b�r uddannes i for eksempel at kunne opdage funktionsh�mninger p� et tidligt tidspunkt, yde den f�rste n�dvendige hj�lp og henvise til relevant behandling. 
3. De enkelte lande b�r sikre, at mennesker med handicap, is�r sp�db�rn og b�rn, f�r behandlingstilbud af samme standard og inden for det samme sundhedssystem som andre medlemmer af samfundet. 
4. De enkelte lande b�r sikre, at alt sundheds- og paramedicinsk personale er tilstr�kkeligt uddannet og udstyret til at yde behandling til mennesker med handicap, og at de har adgang til relevante behandlingsmetoder og -teknologi. 
5. De enkelte lande b�r sikre, at sundheds-, paramedicinsk og lignende personale modtager den forn�dne uddannelse, s� de ikke giver fejlagtig vejledning til for�ldre, der som f�lge heraf begr�nser deres b�rns muligheder. Denne uddannelse b�r v�re en l�bende proces og b�r v�re baseret p� de senest tilg�ngelige oplysninger. 
6. De enkelte lande b�r sikre, at mennesker med handicap f�r den regelm�ssige behandling og medicin, de m�tte beh�ve for at bevare eller forbedre deres funktionsniveau. 

Overskrift niveau 3:
 Regel nr. 3 Revalidering(14)
 De enkelte lande b�r sikre, at der findes revalideringstilbud til mennesker med handicap, s�ledes at de kan opn� og bevare deres optimale funktionsniveau og uafh�ngighed. 
1. De enkelte lande b�r udvikle revalideringsprogrammer for alle grupper af mennesker med handicap. Disse programmer b�r v�re baseret p� handicappedes individuelle behov og p� principperne om fuld deltagelse og lige muligheder. 
2. Disse programmer b�r omfatte en lang r�kke aktiviteter som for eksempel opl�ring i grundl�ggende f�rdigheder med henblik p� at forbedre eller kompensere for en funktionsnedh�mning, r�dgivning af handicappede og deres familier, udvikling af selvhjulpenhed, samt s�rlige tilbud om bistand og vejledning. 
3. Alle mennesker med handicap, herunder personer med sv�re og/ eller flere handicap, der har behov for revalidering, b�r have adgang dertil. 
4. Mennesker med handicap og deres familier b�r have mulighed for at deltage i udformningen og tilrettel�ggelse af de revalideringstilbud, der vedr�rer dem selv. 
5. Alle revalideringstilbud b�r v�re til r�dighed i det lokalsamfund, hvor den handicappede bor. I nogle tilf�lde kan der imidlertid afholdes s�rlige tidsbegr�nsede revalideringskurser uden for lokalsamfundet med henblik p� at gennemf�re en bestemt form for optr�ning. 
6. Mennesker med handicap og deres familier b�r opfordres til at engagere sig i revalideringsarbejdet for eksempel som uddannede l�rere, instrukt�rer eller r�dgivere. 
7. De enkelte lande b�r tr�kke p� den ekspertise, som organisationer af handicappede har, n�r de udarbejder eller evaluerer revalideringsprogrammer. 

Overskrift niveau 3:
 Regel nr. 4 St�tteforanstaltninger
 De enkelte lande b�r sikre udvikling og udbud af st�tteforanstaltninger, herunder hj�lpemidler til mennesker med handicap med henblik p� at bist� dem med at �ge deres selvst�ndighed i dagligdagen og med at g�re brug af deres rettigheder. 
1. De enkelte lande b�r stille hj�lpemidler, personlig bistand og tolkebistand til r�dighed i overensstemmelse med handicappedes behov som vigtige foranstaltninger til opn�else af lige muligheder. 
2. De enkelte lande b�r st�tte udvikling, fremstilling, distribution, eftersyn og reparation af hj�lpemidler samt udbrede kendskabet til dem. 
3. For at opn� dette m� der benyttes alment tilg�ngelig teknisk viden. I lande med h�jteknologisk industri b�r denne udnyttes fuldt ud til at forbedre standarden og effektiviteten af hj�lpemidler. Det er vigtigt at stimulere udviklingen og fremstillingen af enkle og billige produkter og, hvor det er muligt, at bruge lokale materialer og lokale produktionsfaciliteter. Mennesker med handicap kan eventuelt selv deltage i fremstillingen af s�danne produkter. 
4. De enkelte lande b�r anerkende, at hj�lpemidler b�r stilles til r�dighed for alle mennesker med handicap, der har behov for det. Dette kan betyde, at hj�lpemidler b�r stilles gratis til r�dighed eller s� billigt, at handicappede og deres familier har r�d til at anskaffe dem. 
5. I revalideringsprogrammer, der sigter p� formidling af hj�lpemidler, b�r de enkelte lande tage hensyn til handicappede piger og drenges s�rlige behov med hensyn til hj�lpemidlers udformning, holdbarhed og alderstilpasning. 
6. De enkelte lande b�r st�tte udviklingen og tilvejebringelsen af tilbud om personlig bistand og tolkebistand, navnlig for personer med sv�re og/eller flere handicap. S�danne programmer vil �ge handicappedes deltagelse i hverdagen, b�de i hjemmet, p� arbejdet, i skolen og i fritidsaktiviteter. 
7. Tilbud om personlig bistand b�r v�re udformet p� en s�dan m�de, at de mennesker med handicap, der bruger programmerne, har en afg�rende indflydelse p�, hvordan programmerne gennemf�res. 
 
  

Overskrift niveau 1:
 II. Indsatsomr�der
 

Overskrift niveau 3:
 Regel nr. 5 Tilg�ngelighed
 De enkelte lande b�r anerkende, at tilg�ngelighed er altafg�rende for opn�else af lige muligheder i alle omr�der af samfundet. De enkelte lande b�r for mennesker med handicap af enhver art (a) indf�re handlingsprogrammer med henblik p� at g�re de fysiske omgivelser tilg�ngelige og (b) tr�ffe foranstaltninger til at s�rge for adgang til oplysning og kommunikation. 

Overskrift niveau 3:
 (a) Adgang til de fysiske omgivelser
 1. De enkelte lande b�r iv�rks�tte foranstaltninger til at fjerne barrierer i de fysiske omgivelser. Disse foranstaltninger b�r best� i at udarbejde standarder og retningslinier samt at overveje at indf�re lovgivning til sikring af tilg�ngelighed til forskellige omr�der i samfundet, for eksempel boliger, bygninger, s�vel offentlige som andre transportmidler, gader og andre udend�rs omgivelser. 
2. De enkelte lande b�r sikre, at arkitekter, bygningsingeni�rer og andre, der er fagligt involveret i udformning og konstruktion af de fysiske omgivelser, har adgang til de forn�dne oplysninger om handicappolitik og foranstaltninger til opn�else af tilg�ngelighed. 
3. Krav om tilg�ngelighed b�r lige fra planl�gningsprocessen indg� i udformningen og konstruktionen af de fysiske omgivelser. 
4. Organisationer af mennesker med handicap b�r h�res, n�r der udarbejdes standarder og normer for tilg�ngelighed. De b�r ligeledes involveres p� lokalt plan fra den indledende planl�gningsfase, n�r offentlige anl�gsprojekter udarbejdes, for s�ledes at sikre maksimal tilg�ngelighed. 

Overskrift niveau 3:
 (b) Adgang til oplysning og kommunikation
 5. Mennesker med handicap og, hvor det er relevant, deres familier og talsm�nd b�r p� samtlige stadier have adgang til alle oplysninger om diagnoser, rettigheder og til r�dighed v�rende tilbud og programmer. Oplysningerne b�r pr�senteres p� en m�de og i en form, der g�r dem tilg�ngelige for mennesker med handicap. 
6. De enkelte lande b�r udarbejde strategier til at g�re oplysningstilbud og dokumentation tilg�ngelige for forskellige grupper af mennesker med handicap. For at synsh�mmede personer kan f� adgang til skriftlig oplysning og dokumentation, b�r der anvendes punktskrift, stor skrift, lydb�nd og andre relevante teknologiske hj�lpemidler. P� samme m�de b�r der anvendes relevante teknologiske hj�lpemidler i forbindelse med mundtlig oplysning til personer med h�retab eller forst�elsesvanskeligheder. 
7. Det b�r overvejes at bruge tegnsprog i undervisningen af d�ve b�rn, i deres familier og lokalsamfund. For at lette kommunikationen mellem d�ve og andre b�r der ligeledes stilles tegnsprogstolkning til r�dighed. 
8. De behov, som mennesker med andre kommunikationshandicap har, b�r ligeledes tages i betragtning. 
9. De enkelte lande b�r opfordre medierne, is�r tv, radio og aviser, til at g�re deres artikler og udsendelser m.v. tilg�ngelige. 
10. De enkelte lande b�r sikre, at nye EDB-styrede oplysnings- og servicesystemer, der tilbydes den almene befolkning, enten g�res umiddelbart tilg�ngelige eller tilpasses, s� de er tilg�ngelige for mennesker med handicap. 
11. Organisationer af mennesker med handicap b�r konsulteres, n�r der udvikles foranstaltninger til at g�re informationstilbud tilg�ngelige. 

Overskrift niveau 3:
 Regel nr. 6 Uddannelse
 De enkelte lande b�r anerkende princippet om lige uddannelsesmuligheder og integration i grundskole, ungdomsuddannelse og h�jere uddannelse for handicappede b�rn, unge og voksne. De b�r sikre, at uddannelse af mennesker med handicap er en integreret del af uddannelsessystemet. 
1. Uddannelsesmyndighederne er ansvarlige for at integrere uddannelsen af mennesker med handicap i de enkelte uddannelsesinstitutioner. Uddannelsen af mennesker med handicap b�r v�re en integreret del af den nationale uddannelsesplanl�gning, l�seplansudformning og skolestruktur. 
2. Uddannelse i almindelige skoler foruds�tter, at der etableres tolkebistand og andre relevante st�tteforanstaltninger. Tilstr�kkelig tilg�ngelighed og st�tteforanstaltninger, der er egnede til at opfylde behovene hos mennesker med forskellige former for handicap, b�r v�re til r�dighed. 
3. For�ldregrupper og organisationer af mennesker med handicap b�r inddrages i uddannelsesprocessen p� alle niveauer. 
4. I lande med undervisningspligt b�r der gives undervisning til piger og drenge med alle former for og grader af handicap, herunder de sv�reste. 
5. Der b�r rettes s�rlig opm�rksomhed mod f�lgende omr�der: 
a) Sm�b�rn med handicap, 
b) B�rn i f�rskolealderen med handicap, 
c) Voksne med handicap, is�r kvinder. 
6. For at kunne opbygge lovgivning om integrerede uddannelsesforanstaltninger for mennesker med handicap b�r de enkelte lande: 
a) have en klart udformet politik, der forst�s og accepteres p� skoleniveau og af den brede befolkning, 
b) indeholde mulighed for en fleksibel undervisningsplanl�gning med mulighed for udvidelser og tilpasning, 
c) s�rge for at der er undervisningsmaterialer af h�j standard, efteruddannelse af l�rere og hj�lpel�rere til r�dighed. 
7. Integreret uddannelse og undervisningsprogrammer i lokalsamfundene b�r betragtes som komplement�re m�der at opn� en l�nsom undervisning og opl�ring af mennesker med handicap. Nationale programmer skal motivere lokalsamfundene til at udvikle ressourcer til lokale l�sninger til etablering af decentral undervisning og uddannelse af mennesker med handicap. 
8. I tilf�lde, hvor det almindelige skolesystem endnu ikke i tilstr�kkeligt omfang opfylder alle handicappedes behov, kan man overveje at g�re brug af specialundervisning. Dens form�l b�r v�re at forberede eleverne til undervisning i det almindelige undervisningssystem. Kvaliteten af en s�dan undervisning b�r svare til den standard og de m�l, der g�lder for den almindelige undervisning, og b�r v�re knyttet t�t sammen med denne. Elever med handicap b�r som minimum tilbydes de samme uddannelsesressourcer som elever uden handicap. De enkelte lande b�r str�be efter en gradvis integrering af specialundervisningen i den almindelige undervisning. Det m� erkendes, at specialundervisning i nogle tilf�lde stadig m� anses for at v�re den mest egnede form for uddannelse af visse elever med handicap. 
9. P� grund af d�ve og d�vblindes s�rlige kommunikationsbehov kan deres uddannelse efter omst�ndighederne mere hensigtsm�ssigt finde sted i s�rlige skoler for personer med disse handicap eller i specialklasser og specialenheder i de almindelige skoler. Navnlig i begyndelsen er det n�dvendigt at fokusere p� den enkelte handicapgruppes s�rlige kultur, s�ledes at undervisningen resulterer i effektive kommunikationsf�rdigheder og maksimal selvst�ndighed for personer, der er d�ve eller d�vblinde. 

Overskrift niveau 3:
 Regel nr. 7 Besk�ftigelse
 De enkelte lande b�r anerkende princippet om, at mennesker med handicap skal have mulighed for at ud�ve deres menneskerettigheder, specielt p� besk�ftigelsesomr�det. I b�de by- og landomr�der skal de have lige muligheder for produktiv og udbytterig besk�ftigelse p� arbejdsmarkedet. 
1. Love og bestemmelser p� besk�ftigelsesomr�det m� ikke diskriminere mod mennesker med handicap og m� ikke stille hindringer i vejen for deres besk�ftigelse. 
2. De enkelte lande b�r aktivt st�tte integration af mennesker med handicap p� det almindelige arbejdsmarked. En s�dan aktiv st�tte kan best� i en r�kke forskellige foranstaltninger, som for eksempel arbejdsmarkedsuddannelse, besk�ftigelsesfremmende kvoteordninger, arbejdspladser med fortrinsadgang og beskyttet besk�ftigelse, l�n eller tilskud til sm� virksomheder, eneretsaftaler eller fortrinsret til produktion, skattelempelser, kontraktfordele eller anden teknisk eller �konomisk st�tte til virksomheder, der ans�tter handicappede medarbejdere. De enkelte lande b�r ogs� opfordre arbejdsgiverne til at foretage rimelige tilpasninger for at im�dekomme de behov, som handicappede medarbejdere har. 
3. De enkelte landes handlingsprogrammer b�r omfatte: 
a) foranstaltninger til udformning og tilpasning af arbejdspladser og arbejdslokaler, s� de bliver tilg�ngelige for personer med forskellige former for handicap, 
b) st�tte til brug af ny teknologi og udvikling og fremstilling af hj�lpemidler, v�rkt�j og udstyr samt foranstaltninger til at lette adgangen for mennesker med handicap til s�danne midler og s�dant udstyr med henblik p� at s�tte dem i stand til at opn� og bevare besk�ftigelse, 
c) tilvejebringelse af relevant arbejdstr�ning og jobformidling samt l�bende st�tte som for eksempel personlig bistand og tolkebistand. 
4. De enkelte lande b�r iv�rks�tte og st�tte offentlige oplysningskampagner, der har til form�l at udrydde negative holdninger og fordomme over for mennesker med handicap. 
5. Offentlige myndigheder b�r i deres egenskab af arbejdsgivere skabe gunstige betingelser for besk�ftigelse af mennesker med handicap i den offentlige sektor. 
6. Offentlige myndigheder, fagforeninger og arbejdsgivere b�r samarbejde om at sikre rimelige ans�ttelses- og forfremmelsesvilk�r, arbejdsbetingelser, l�nninger, foranstaltninger til forbedring af arbejdsmilj�et med henblik p� at forebygge ulykker og arbejdsskader samt revalideringsforanstaltninger for ansatte, der har p�draget sig s�danne. 
7. M�let b�r altid v�re, at mennesker med handicap f�r besk�ftigelse p� det almindelige arbejdsmarked. For mennesker med handicap, hvis behov ikke kan opfyldes p� det almindelige arbejdsmarked, kan sm� enheder med beskyttet eller st�ttet arbejde v�re et alternativ. Det er vigtigt, at kvaliteten af s�danne programmer vurderes p� grundlag af deres relevans og evne til at tilvejebringe besk�ftigelsesmuligheder for mennesker med handicap p� det almindelige arbejdsmarkedet. 
8. Der b�r tr�ffes foranstaltninger til at inddrage mennesker med handicap i uddannelses- og besk�ftigelsesprogrammer b�de i den private sektor og p� det alternative arbejdsmarked. 
9. Offentlige myndigheder, fagforeninger og arbejdsgivere b�r samarbejde med organisationer af mennesker med handicap om alle foranstaltninger til at skabe uddannelses- og besk�ftigelsesmuligheder, herunder flekstid, deltidsbesk�ftigelse, jobdeling, selvst�ndig virksomhed og personlig assistance for mennesker med handicap. 

Overskrift niveau 3:
 Regel nr. 8 Bevarelse af indkomst og social sikring
 De enkelte lande er ansvarlige for at mennesker med handicap bevarer deres indkomst og opn�r social sikring. 
1. De enkelte lande b�r sikre tilstr�kkelig indkomstst�tte til mennesker med handicap, der p� grund af handicappet eller forhold, der har sammenh�ng med handicappet, midlertidigt har mistet eller har f�et nedsat deres indkomst eller har mistet erhvervsevnen. De enkelte lande b�r sikre, at deres st�tteforanstaltninger tager h�jde for de merudgifter, som mennesker med handicap og deres familier ofte har som f�lge af det p�g�ldende handicap. 
2. I lande, hvor der findes social sikring, socialforsikring eller andre sociale velf�rdsordninger, eller hvor s�danne er under udarbejdelse for den almene befolkning, b�r de enkelte lande sikre, at s�danne ordninger ikke udelukker eller diskriminerer mod mennesker med handicap. 
3. De enkelte lande b�r ogs� sikre, at indkomstst�tte og social sikring er tilg�ngelig for enkeltpersoner, der p�tager sig omsorgen for en handicappet. 
4. Sociale sikringsordninger b�r indeholde tilskyndelse til at genoprette indtjeningsevnen for mennesker med handicap. S�danne ordninger b�r omfatte eller medvirke til organisering, udvikling og finansiering af uddannelser til arbejdsmarkedet. De b�r ogs� yde bistand til arbejdsformidling. 
5. Sociale sikringsordninger b�r ogs� anspore mennesker med handicap til at s�ge besk�ftigelse med henblik p� at skabe eller genoprette deres indtjeningsevne. 
6. Indkomstst�tte b�r ydes, s� l�nge de handicapbetingende forhold best�r, og s�ledes, at det ikke afholder handicappede fra at s�ge besk�ftigelse. Den b�r kun neds�ttes eller oph�re, n�r mennesker med handicap har opn�et en tilstr�kkelig og p�lidelig indkomst. 
7. De offentlige myndigheder b�r, i lande hvor social sikkerhed i stort omfang ydes af den private sektor, opfordre lokalsamfund, velf�rdsorganisationer og familier til at udvikle selvhj�lpsforanstaltninger og incitamenter til besk�ftigelse eller besk�ftigelseslignende aktiviteter for mennesker med handicap. 

Overskrift niveau 3:
 Regel nr. 9 Familieliv og personlig integritet
 De enkelte lande b�r fremme fuld deltagelse for mennesker med handicap i familielivet. De b�r fremme deres rettigheder med hensyn til personlig integritet og sikre, at lovgivningen ikke diskriminerer mod mennesker med handicap med hensyn til seksuelle forhold, �gteskab og for�ldrev�rdighed. 
1. Det b�r v�re muligt for mennesker med handicap at leve sammen med deres familier. De enkelte lande b�r fremme familier�dgivning, der omfatter relevante foranstaltninger vedr�rende handicap og dettes indvirkning p� familielivet. Aflastnings- og ledsageordninger b�r v�re til r�dighed for familier med handicappede. De enkelte lande b�r fjerne alle un�dvendige hindringer for personer, der �nsker at passe eller adoptere et barn eller en voksen med handicap. 
2. Mennesker med handicap m� ikke n�gtes mulighed for at opleve deres egen seksualitet, have seksuelle forhold og blive for�ldre. Idet der tages hensyn til, at mennesker med handicap kan have sv�rt ved at blive gift og stifte familie, b�r de enkelte lande st�tte oprettelse af relevant r�dgivning. Mennesker med handicap skal have samme adgang som andre til svangerskabsforebyggende midler samt til oplysning i tilg�ngelig form om deres seksuelle funktion. 
3. De enkelte lande b�r fremme foranstaltninger til at �ndre negative holdninger, der stadig findes i samfundet, til �gteskab, seksualitet og for�ldrev�rdighed for mennesker med handicap, specielt for s� vidt ang�r piger og kvinder med handicap. Medierne b�r opfordres til at spille en vigtig rolle i udryddelsen af s�danne negative holdninger. 
4. Mennesker med handicap og deres familier skal oplyses fuldt ud om foranstaltninger til beskyttelse imod s�vel seksuelle som andre former for misbrug. Mennesker med handicap er s�rligt s�rbare over for misbrug i familien, samfundet eller p� institutioner og skal orienteres om, hvordan man undg�r misbrug, hvordan man erkender, at misbrug har fundet sted, og hvordan man anmelder s�danne handlinger. 

Overskrift niveau 3:
 Regel nr. 10 Kultur
 De enkelte lande skal sikre, at mennesker med handicap integreres og kan deltage i kulturelle aktiviteter p� lige fod med andre. 
1. De enkelte lande b�r sikre, at mennesker med handicap har mulighed for at udnytte deres kreative, kunstneriske og intellektuelle evner, ikke kun til gavn for sig selv, men ogs� til berigelse af det samfund, de lever i, hvadenten det er i by- eller landomr�der. Eksempler p� s�danne aktiviteter er dans, musik, litteratur, teater, keramik, maling og billedhuggerarbejde. Navnlig i udviklingslandene b�r der l�gges v�gt p� traditionelle og moderne kunstformer, som for eksempel marionetteater, recitation og fort�llekunst. 
2. De enkelte lande b�r fremme handicappedes adgang til kulturel udfoldelse og kulturtilbud som for eksempel teatre, museer, biografer og biblioteker. 
3. De enkelte lande b�r igangs�tte udvikling og brug af s�rlige hj�lpemidler, der g�r litteratur, film og teater tilg�ngelig for mennesker med handicap. 

Overskrift niveau 3:
 Regel nr. 11. Fritid og sport
 De enkelte lande skal tr�ffe foranstaltninger, der sikrer, at mennesker med handicap har lige muligheder for ud�velse af fritids- og sportsaktiviteter. 
1. De enkelte lande b�r iv�rks�tte foranstaltninger, der g�r fritids- og sportssteder, hoteller, strande, sportspladser, sportshaller osv. tilg�ngelige for mennesker med handicap. S�danne foranstaltninger b�r omfatte st�tte til personale, der arbejder med fritids- og sportsaktiviteter, herunder projekter til udvikling af metoder til fremme af tilg�ngelighed, deltagelse, oplysning og tr�ningsprogrammer. 
2. Turistmyndigheder, rejsebureauer, hoteller, frivillige organisationer og andre, der besk�ftiger sig med at arrangere fritidsaktiviteter eller rejser, b�r tilbyde deres serviceydelser til alle, idet der tages hensyn til handicappedes s�rlige behov. For at fremme denne proces b�r der gennemf�res relevant opl�ring. 
3. Sportsorganisationer b�r opfordres til at udvikle muligheder for, at mennesker med handicap kan deltage i sportsaktiviteter. I nogle tilf�lde kan tiltag, der sikrer tilg�ngelighed v�re nok til at �bne for mulighederne for at deltage. I andre tilf�lde kan s�rarrangementer eller s�rlige konkurrencer v�re n�dvendige. De enkelte lande b�r st�tte handicappedes deltagelse i nationale og internationale sportsbegivenheder. 
4. Mennesker med handicap, der deltager i sportsaktiviteter, b�r have adgang til instruktion og tr�ning af samme kvalitet som andre sportsud�vere. 
5. Arrang�rer af sports- og fritidsaktiviteter b�r r�df�re sig med organisationer af mennesker med handicap, n�r de udarbejder deres tilbud til handicappede. 

Overskrift niveau 3:
 Regel nr. 12. Religion
 De enkelte lande skal opfordre til, at der tr�ffes foranstaltninger til handicappedes lige deltagelse i det religi�se liv i det samfund, de tilh�rer. 
1. De enkelte lande b�r i samr�d med de kirkelige myndigheder opfordre til, at der tr�ffes foranstaltninger til at udrydde diskrimination og g�re religionsud�velse tilg�ngelig for mennesker med handicap. 
2. De enkelte lande b�r opfordre til, at oplysning om handicapsp�rgsm�l formidles til kirkelige institutioner og religi�se organisationer. De enkelte lande b�r ogs� opfordre de kirkelige myndigheder til at lade handicappolitik indg� i de teologiske uddannelser samt i religionsundervisningen. 
3. De b�r ogs� opfordre til, at religi�s litteratur g�res tilg�ngelig for personer med sansem�ssige funktionsh�mninger. 
4. De enkelte lande og/eller religi�se organisationer b�r r�df�re sig med organisationer af mennesker med handicap, n�r de udvikler foranstaltninger til lige deltagelse i religi�se aktiviteter. 
 
  

Overskrift niveau 1:
 III. Gennemf�relse
 

Overskrift niveau 2:
 Regel nr. 13. Oplysning og forskning
 De enkelte lande p�tager sig det endelige ansvar for indsamling og formidling af oplysninger om handicappedes levevilk�r og at fremme omfattende forskning p� alle omr�der, herunder vedr�rende barrierer, der p�virker handicappedes liv. 
1. De enkelte lande b�r regelm�ssigt indsamle k�nsspecifikke statistikker og andre oplysninger om handicappedes levevilk�r. En s�dan dataindsamling kan eventuelt udf�res i forbindelse med nationale folket�llinger og husstandsunders�gelser og kan gennemf�res i n�rt samarbejde blandt andet med universiteter, forskningsinstitutter og organisationer af mennesker med handicap. Dataindsamlingen b�r omfatte sp�rgsm�l om programmer og tilbud samt om deres anvendelse. 
2. De enkelte lande b�r overveje at oprette en handicapdatabank, der b�r indeholde statistikker over de tilbud og programmer, der er til r�dighed, og over de forskellige grupper af mennesker med handicap. I den forbindelse b�r der tages hensyn til at privatlivets fred og den personlige integritet bliver respekteret. 
3. De enkelte lande b�r iv�rks�tte og st�tte forskningsprogrammer om sociale og �konomiske emner samt emner om aktiv deltagelse, der p�virker handicappedes og deres familiers liv. Forskningen b�r omfatte unders�gelse af �rsagerne til, formerne for og hyppigheden af handicap, eksisterende programmers tilg�ngelighed og effektivitet samt behovet for udvikling og vurdering af serviceydelser og st�tteforanstaltninger. 
4. De enkelte lande b�r udvikle og vedtage en terminologi og kriterier for udf�relse af nationale unders�gelser i samarbejde med organisationer af mennesker med handicap. 
5. De enkelte lande b�r g�re det lettere for mennesker med handicap at deltage i indsamling af data og forskning. De enkelte lande b�r is�r opfordre til, at kvalificerede mennesker med handicap ans�ttes til at varetage denne forskning. 
6. De enkelte lande b�r st�tte udveksling af forskningsresultater og erfaringer. 
7. De enkelte lande b�r tr�ffe foranstaltninger til at udbrede oplysninger og viden om handicap til alle politiske og administrative niveauer p� nationalt, regionalt og lokalt plan. 

Overskrift niveau 2:
 Regel nr. 14 Strategi og planl�gning
 De enkelte lande skal sikre, at handicapaspektet indg�r i deres strategi og planl�gning i alle tilf�lde, hvor det er relevant 
1. De enkelte lande b�r iv�rks�tte og planl�gge relevante strategier for mennesker med handicap p� nationalt plan og stimulere og st�tte handling p� regionalt og lokalt plan. 
2. De enkelte lande b�r inddrage organisationer af mennesker med handicap i alle beslutninger, der vedr�rer planer og programmer for handicappede, eller som p�virker deres �konomiske og sociale forhold. 
3. Handicappedes behov og anliggender b�r indarbejdes i generelle udviklingsplaner og ikke behandles isoleret. 
4. De offentlige myndigheders endelige ansvar for handicappedes situation fritager ikke andre for deres ansvar. Alle, der er ansvarlige for serviceydelser, aktiviteter eller tilvejebringelse af oplysning i samfundet, b�r opfordres til at tage ansvar for, at s�danne programmer er til r�dighed for mennesker med handicap. 
5. De enkelte lande b�r lette lokalsamfundenes udvikling af programmer og foranstaltninger for mennesker med handicap. �n m�de at g�re dette p� er at udarbejde h�ndb�ger eller checklister og etablere uddannelsesprogrammer for lokale medarbejdere. 

Overskrift niveau 2:
 Regel nr. 15. Lovgivning
 De enkelte lande har ansvaret for at skabe lovgrundlaget for de foranstaltninger, der skal til for at opn� fuld deltagelse og lige muligheder for mennesker med handicap. 
1. National lovgivning, der fastl�gger borgernes rettigheder og forpligtelser, b�r omfatte rettigheder og forpligtelser for mennesker med handicap. De enkelte lande er forpligtede til at s�tte mennesker med handicap i stand til at ud�ve deres rettigheder, herunder deres menneskerettigheder, civile og politiske rettigheder, p� lige fod med andre borgere. De enkelte lande skal sikre, at organisationer af mennesker med handicap involveres i udarbejdelsen af national lovgivning om handicappedes rettigheder, samt i den l�bende vurdering af denne lovgivning. 
2. En lovgivningsm�ssig indsats kan v�re n�dvendig for at f� afskaffet forhold, der har en negativ indvirkning p� handicappedes liv, herunder chikane og diskrimination. Eventuelle bestemmelser, der diskriminerer mod mennesker med handicap, skal oph�ves. Den nationale lovgivning b�r indeholde passende sanktioner i tilf�lde af, at principperne om ligebehandling kr�nkes. 
3. National lovgivning om mennesker med handicap kan udarbejdes p� to m�der. Rettigheder og forpligtelser kan inkorporeres i den almindelige lovgivning eller rummes i s�rlovgivning. En s�rlovgivning for mennesker med handicap kan indf�res p� forskellige m�der: 
a) ved at vedtage s�rlovgivning, der udelukkende vedr�rer handicapforhold, 
b) ved at inkludere handicapsp�rgsm�l i lovgivning om s�rlige emner, 
c) ved specielt at n�vne mennesker med handicap i de tekster, der har til form�l at fortolke eksisterende lovgivning. 
En kombination af de forskellige fremgangsm�der kan v�re at foretr�kke. Bestemmelser om positiv forskelsbehandling kan ligeledes overvejes. 
4. De enkelte lande kan overveje at oprette lovhjelmede klageinstans er med henblik p� at beskytte handicappedes interesser. 

Overskrift niveau 2:
 Regel nr. 16. �konomisk politik
 De enkelte lande har det �konomiske ansvar for nationale programmer og foranstaltninger til at skabe lige muligheder for mennesker med handicap. 
1. De enkelte lande b�r inkludere handicapsp�rgsm�l i de ordin�re budgetter for alle nationale, regionale og lokale myndigheder. 
2. Offentlige myndigheder, ikke-offentlige organisationer og andre interesserede b�r samarbejde om at finde frem til de mest effektive metoder til at st�tte projekter og foranstaltninger, der vedr�rer mennesker med handicap. 
3. De enkelte lande b�r overveje at bruge �konomiske foranstaltninger (l�n, skattelempelser, �rem�rkede tilskud, s�rlige fonde osv.) til at stimulere og st�tte lige deltagelse for mennesker med handicap i samfundet. 
4. I mange lande kan det v�re tilr�deligt at oprette en udviklingsfond for mennesker med handicap, der kan st�tte forskellige pilotprojekter og selvhj�lpsprogrammer p� gr�srodsniveau. 

Overskrift niveau 2:
 Regel nr. 17. Koordinering af indsatsen
 De enkelte lande er ansvarlige for oprettelse og styrkelse af nationale koordinationsudvalg, eller lignende organer, der skal tjene som nationalt samlingspunkt for handicapsp�rgsm�l. 
1. Det nationale koordinationsudvalg eller lignende organer b�r v�re permanente og baseret p� lovbestemmelser samt relevante administrative bestemmelser. 
2. En kombination af repr�sentanter fra private og offentlige organisationer vil v�re mest egnet til at opn� en tv�rg�ende og tv�rfaglig sammens�tning. Repr�sentanter kan hentes fra implicerede ministerier, organisationer af mennesker med handicap og ikke-offentlige organisationer. 
3. Organisationerne af personer med handicap b�r have betydelig indflydelse i det nationale koordinationsudvalg med henblik p� at sikre beh�rig tilbagemelding om deres anliggender. 
4. Det nationale koordinationsudvalg b�r have tilstr�kkelige bef�jelser og ressourcer til at kunne opfylde sine forpligtelser i henhold til sin beslutningskompetence. Det nationale koordinationsudvalg b�r referere til h�jeste regeringsniveau. 

Overskrift niveau 2:
 Regel nr. 18. Organisationer af handicappede
 De enkelte lande b�r anerkende handicaporganisationernes ret til at repr�sentere mennesker med handicap nationalt, regionalt og lokalt. De enkelte lande b�r ogs� anerkende handicaporganisationernes r�dgivende rolle i beslutningsprocessen med hensyn til handicapsp�rgsm�l. 
1. De enkelte lande b�r opfordre til, og yde, �konomisk og anden st�tte til dannelse og styrkelse af organisationer af mennesker med handicap, familiemedlemmer og/eller disses talsm�nd. De enkelte lande b�r anerkende, at disse organisationer spiller en rolle i udvikling af handicappolitik. 
2. De enkelte lande b�r etablere l�bende kommunikation med organisationer af mennesker med handicap og sikre deres deltagelse i udarbejdelse af regeringspolitik. 
3. Handicaporganisationernes opgave kan v�re at p�pege behov og prioritere opgaver, at deltage i planl�gning, gennemf�relse og evaluering af serviceydelser og foranstaltninger, der vedr�rer handicappedes liv, og at p�virke offentlighedens opm�rksomhed samt at v�re fortalere for �ndringer. 
4. Som midler til selvhj�lp tilvejebringer og fremmer handicaporganisationerne muligheder for udvikling af f�rdigheder p� forskellige omr�der, gensidig st�tte blandt medlemmerne og udveksling af oplysninger. 
5. Organisationer af mennesker med handicap kan anvende deres r�dgivende rolle p� mange forskellige m�der, som for eksempel ved at have permanente repr�sentanter i bestyrelserne for offentligt finansierede foretagender, v�re medlemmer af offentlige udvalg samt ved at bidrage med ekspertviden til forskellige projekter. 
6. Handicaporganisationerne b�r l�bende fungere som r�dgivere, for at udvikle og uddybe udveksling af synspunkter og oplysninger mellem de offentlige myndigheder og organisationerne. 
7. Organisationerne b�r v�re fast repr�senteret i det nationale koordinationsudvalg eller lignende organer. 
8. Lokale handicaporganisationers rolle b�r udvikles og styrkes for at sikre, at de f�r indflydelse p� sp�rgsm�l p� lokalt plan. 

Overskrift niveau 2:
 Regel nr. 19. Uddannelse af personale
 De enkelte lande er ansvarlige for at sikre tilstr�kkelig uddannelse af personale, der p� alle niveauer er involveret i planl�gningen og tilvejebringelsen af programmer og serviceydelser for mennesker med handicap. 
1. De enkelte lande b�r sikre, at alle myndigheder, der tilbyder serviceydelser p� handicapomr�det, uddanner deres personale beh�rigt. 
2. I uddannelsen af specialister p� handicapomr�det samt ved tilvejebringelse af oplysninger p� handicapomr�det i almindelige uddannelsesprogrammer b�r princippet om fuld deltagelse og lige muligheder v�re beh�rigt afspejlet. 
3. De enkelte lande b�r udvikle uddannelsesprogrammer i samr�d med organisationer af mennesker med handicap, og mennesker med handicap b�r medvirke som l�rere, instrukt�rer eller r�dgivere i uddannelsesprogrammer for personale. 
4. Uddannelsen af socialarbejdere er af stor strategisk betydning, is�r i udviklingslandene. Den b�r omfatte mennesker med handicap og bl.a. best� i udvikling af relevante v�rdinormer, kompetence og teknologi samt f�rdigheder, der kan udnyttes af mennesker med handicap, deres for�ldre, familier og medlemmer af lokalsamfundet. 

Overskrift niveau 2:
 Regel nr. 20 National opf�lgning og evaluering af tiltag i forbindelse med gennemf�relsen af Standardreglerne
 De enkelte lande er ansvarlige for l�bende opf�lgning med og evaluering af gennemf�relsen af nationale programmer og ydelser vedr�rende lige muligheder for mennesker med handicap. 
1. De enkelte lande b�r regelm�ssigt og systematisk evaluere nationale handicapprogrammer og offentligg�re b�de grundlaget for og resultaterne af s�danne evalueringer. 
2. De enkelte lande b�r udarbejde og vedtage en terminologi og kriterier for vurderingen af handicapprogrammer og ydelser. 
3. Disse kriterier og terminologien b�r udarbejdes i n�rt samarbejde med organisationer af mennesker med handicap fra de allerf�rste begrebs- og planl�gningsstadier. 
4. De enkelte lande b�r deltage i internationalt samarbejde med henblik p� at udvikle f�lles standarder for national evaluering p� handicapomr�det. De enkelte lande b�r opfordre nationale koordinationsudvalg til ligeledes at deltage. 
5. Evalueringen af forskellige programmer p� handicapomr�det b�r indbygges i planl�gningsfasen, s�ledes at den samlede effektivitet med hensyn til opfyldelse af programmernes m�ls�tning kan evalueres. 

Overskrift niveau 2:
 Regel nr. 21. Teknisk og �konomisk samarbejde
 De enkelte lande, industrilande s�vel som udviklingslande, har ansvaret for at samarbejde om og tr�ffe foranstaltninger til at forbedre handicappedes levevilk�r i udviklingslandene. 
1. Foranstaltninger til tilvejebringelse af lige muligheder for mennesker med handicap, herunder handicappede flygtninge, b�r integreres i generelle udviklingsprogrammer. 
2. Disse foranstaltninger skal integreres i alle former for teknisk og �konomisk samarbejde, bilateralt og multilateralt, p� offentligt og ikke-offentligt plan. De enkelte lande b�r medtage handicapsp�rgsm�l i dr�ftelser om et s�dant samarbejde med modtagerlandene. 
3. N�r programmer for teknisk og �konomisk samarbejde planl�gges og gennemg�s, b�r der l�gges s�rlig v�gt p� disse programmers indvirkning p� handicappedes situation. Det er af yderste vigtighed, at mennesker med handicap og deres organisationer r�dsp�rges om alle udviklingsprojekter, der udarbejdes for mennesker med handicap. De b�r inddrages direkte i udviklingen, gennemf�relsen og vurderingen af projekterne. 
4. Prioriteringsomr�der for teknisk og �konomisk samarbejde b�r omfatte: 
a) Udvikling af menneskelige ressourcer ved hj�lp af udviklingen af handicappedes f�rdigheder, evner og muligheder samt iv�rks�ttelse af besk�ftigelsesfremmende aktiviteter for og af mennesker med handicap. 
b) Udvikling og udbredelse af teknologier og viden, der er relevant for handicappede. 
5. De enkelte lande opfordres ligeledes til at st�tte oprettelse og styrkelse af organisationer af mennesker med handicap. 
6. De enkelte lande b�r tr�ffe foranstaltninger til at forbedre viden om handicapsp�rgsm�l blandt personale, der p� alle niveauer besk�ftiger sig med administration af tekniske og �konomiske samarbejdsprogrammer. 

Overskrift niveau 2:
 Regel nr. 22. Internationalt samarbejde
 De enkelte lande skal deltage aktivt i internationalt samarbejde om strategier for tilvejebringelse af lige muligheder for mennesker med handicap. 
1. I De Forende Nationer, FN's s�rlige institutioner og andre implicerede mellemstatslige organisationer b�r de enkelte lande deltage i udviklingen af handicappolitik. 
2. De enkelte lande b�r, hvor det er relevant, rejse handicapsp�rgsm�l i generelle forhandlinger om standarder, udveksling af oplysninger, udviklingsprogrammer m.v.. 
3. De enkelte lande b�r opfordre til og st�tte udveksling af viden og erfaringer blandt: 
a) Ikke-offentlige organisationer, der besk�ftiger sig med handicapsp�rgsm�l. 
b) Forskningsinstitutioner og forskere, der besk�ftiger sig med handicapsp�rgsm�l. 
c) Repr�sentanter for programmer "i marken" og for grupper af sagkyndige p� handicapomr�det. 
d) Organisationer af mennesker med handicap. 
e) Nationale koordinationsudvalg. 
4. De enkelte lande b�r sikre, at De Forenede Nationer og de s�rlige institutioner samt alle mellemstatslige og interparlamentariske organer inddrager globale og regionale organisationer af mennesker med handicap i deres arbejde p� globalt og regionalt plan. 
 
  

Overskrift niveau 1:
 IV. Overv�gning
 1. Form�let med overv�gningen er at fremme den effektive gennemf�relse af Standardreglerne. Den vil kunne hj�lpe de enkelte lande med at vurdere deres niveau med hensyn til gennemf�relse af Standardreglerne og med at m�le deres fremskridt. Overv�gningen b�r p�pege hindringer og foresl� relevante foranstaltninger, der kan bidrage til en vellykket gennemf�relse af Standardreglerne. Overv�gningen skal tage de enkelte landes �konomiske, sociale og kulturelle forhold i betragtning. Et vigtigt element b�r ogs� v�re at tilvejebringe r�dgivning samt udveksling af erfaringer og oplysninger landene imellem. 
2. Overv�gningen af Standardreglerne skal foreg� inden for rammerne af Kommissionen for Social Udviklings samlinger. Der skal udpeges en S�rlig Rapport�r med relevant og bred erfaring med handicapsp�rgsm�l samt internationale organisationer, om n�dvendigt finansieret af midler uden for budgettet, for en tre�rig periode med henblik p� at overv�ge gennemf�relsen af Standardreglerne. 
3. Internationale organisationer af mennesker med handicap med r�dgivende status i forhold til Det �konomiske og Sociale R�d (ECOSOC) samt organisationer, der repr�senterer mennesker med handicap, der endnu ikke har dannet deres egne organisationer, b�r opfordres til indbyrdes at danne et ekspertpanel, hvor organisationer af mennesker med handicap skal udg�re st�rstedelen af medlemmerne, idet der tages h�jde for de forskellige former for handicap og en n�dvendig rimelig geografisk fordeling, som den S�rlige Rapport�r og Sekretariatet skal r�dsp�rge, n�r det er relevant. 
4. Ekspertpanelet vil af den S�rlige Rapport�r blive opfordret til at gennemg�, r�dgive og afgive tilbagemeldinger om og forslag til, hvordan Standardreglerne kan fremmes, gennemf�res og overv�ges. 
5. Den S�rlige Rapport�r skal sende et s�t sp�rgsm�l til de enkelte lande, enheder inden for De Forenede Nationers organisation og mellemstatslige og ikke-offentlige organisationer, herunder organisationer af mennesker med handicap. Sp�rgsm�lene b�r vedr�re landenes gennemf�relsesplaner for Standardreglerne. Sp�rgsm�lene b�r v�re af selektiv art og omfatte en r�kke specifikke regler for uddybende evaluering. N�r den S�rlige Rapport�r udarbejder sp�rgsm�lene, b�r han r�df�re sig med ekspertpanelet og Sekretariatet. 
6. Den S�rlige Rapport�r skal fors�ge at skabe en direkte dialog, ikke kun med de enkelte lande, men ogs� med lokale ikke-offentlige organisationer, for at f� deres synspunkter og kommentarer til oplysninger, som det er hensigten at indf�je i rapporterne. Den S�rlige Rapport�r skal r�dgive om gennemf�relse og opf�lgning af Standardreglerne og bist� med udarbejdelsen af svar p� de stillede sp�rgsm�l. 
7. "Afdelingen for Politisk Koordinering og B�redygtig Udvikling" i Sekretariatet, som er FN's samlingspunkt for handicapsp�rgsm�l, FN's udviklingsprogram (UNDP) og andre instanser og mekanismer i FN-organisationen, som f.eks. de regionale udvalg og s�rlige institutioner og m�der p� tv�rs af organisationerne, skal samarbejde med den S�rlige Rapport�r om gennemf�relse og opf�lgning af Standardreglerne p� nationalt plan. 
8. Den S�rlige Rapport�r skal, assisteret af Sekretariatet, udarbejde rapporter, der skal forel�gges Kommissionen for Social Udvikling p� dens 34. og 35. samling. Ved udarbejdelsen af disse rapporter skal den S�rlige Rapport�r r�df�re sig med ekspertpanelet. 
9. De enkelte lande b�r opfordre nationale koordinationsudvalg eller lignende organer til at deltage i gennemf�relsen og opf�lgningsforanstaltningerne. Som br�ndpunkt for handicapsp�rgsm�l p� nationalt plan b�r de opfordres til at fastl�gge procedurer for koordineringen af foranstaltningerne til opf�lgning af Standardreglerne. Organisationer af mennesker med handicap b�r opfordres til at deltage aktivt i opf�lgning af processen p� alle niveauer. 
10. Hvis der findes ressourcer ud over budgettet, b�r der oprettes en eller flere stillinger som tv�rregional r�dgiver om Standardreglerne med henblik p� at yde direkte service til de forskellige lande, herunder: 
a) organisering af nationale og regionale uddannelsesseminarer om Standardreglernes indhold, 
b) udarbejdelse af retningslinier, der kan v�re en hj�lp til udarbejdelse af strategier for gennemf�relsen af Standardreglerne, 
c) udbredelse af oplysninger om de bedste metoder til gennemf�relse af Standardreglerne. 
11. Kommissionen for Social Udvikling b�r p� sin 34. samling neds�tte en �ben arbejdsgruppe, der skal gennemg� den S�rlige Rapport�rs rapport og komme med henstillinger om, hvordan anvendelsen af Standardreglerne kan forbedres. N�r Kommissionen for Social Udvikling gennemg�r den S�rlige Rapport�rs rapport, skal den gennem sin �bne arbejdsgruppe r�df�re sig med internationale organisationer af mennesker med handicap og FN's s�rlige institutioner i overensstemmelse med regel nr. 71 og 76 i procedurereglerne for Det �konomiske og Sociale R�ds funktionsudvalg. 
12. Efter at den S�rlige Rapport�rs mandat er oph�rt, b�r Kommissionen p� sin samling unders�ge muligheden for enten at forny mandatet, udpege en ny S�rlig Rapport�r eller overveje andre overv�gningsforanstaltninger og b�r komme med relevante henstillinger til Det �konomiske og Sociale R�d. 
13. De enkelte lande b�r opfordres til at bidrage til FN's frivillige handicapfond med henblik p� at fremme gennemf�relsen af Standardreglerne. 
 
  

Overskrift niveau 1:
 Bilag
 DE FORENEDE NATIONER 
Generalforsamling 
48. samling 
109. punkt p� dagsordenen 

Overskrift niveau 2:
 RESOLUTION VEDTAGET AF GENERALFORSAMLINGEN
 [p� grundlag af rapport fra Tredje Udvalg (A/48/627)] 
48/96.Standardregler om lige muligheder 
for handicappede 
Generalforsamlingen, 
som henviser til Det �konomiske og Sociale R�ds resolution 1990/26 af 24. maj 1990, hvori R�det bemyndigede Kommissionen for Social Udvikling til, p� dens 32. samling, at overveje neds�ttelsen af en �ben ad-hoc arbejdsgruppe, finansieret af frivillige bidrag, best�ende af regeringseksperter, der skulle udarbejde standardregler for lige muligheder for handicappede b�rn, unge og voksne i n�rt samarbejde med FN's s�rlige institutioner, andre mellemstatslige organer og ikke-offentlige organisationer, navnlig organisationer af personer med handicap, og hvori det anmodede Kommissionen, s�fremt den nedsatte en s�dan arbejdsgruppe, om at f�rdigg�re teksten for s�danne regler, s� R�det kunne overveje dem i 1993, og de kunne freml�gges for Generalforsamlingen p� dens 48. samling, 
som ogs� henviser til, at Kommissionen for Social Udvikling i sin resolution 32/2 af 20. februar 1991(15) besluttede at neds�tte en �ben ad-hoc arbejdsgruppe best�ende af regeringseksperter i overensstemmelse med Det �konomiske og Sociale R�ds resolution 1990/26, 
som med p�sk�nnelse konstaterer, at mange lande, FN's s�rlige institutioner, mellemstatslige organer og ikke-offentlige organisationer, navnlig organisationer af personer med handicap, har deltaget i arbejdsgruppens overvejelser, 
som med p�sk�nnelse ogs� konstaterer, at medlemslandene gener�st har bidraget finansielt til arbejdsgruppen, 
som med gl�de ser, at arbejdsgruppen var i stand til at opfylde sit mandat i l�bet af tre samlinger p� hver fem arbejdsdage, 
som med p�sk�nnelse anerkender rapporten fra den �bne ad-hoc arbejdsgruppe til udarbejdelse af standardregler om lige muligheder for handicappede(16), 
som tager debatten i Kommissionen for Social Udvikling p� dens 33. samling(17) om udkastet til standardregler indeholdt i arbejdsgruppens rapport til efterretning, 
 
 
1. som vedtager de Standardregler om lige muligheder for handicappede, der er anf�rt i bilaget til n�rv�rende resolution, og 
2. som anmoder medlemslandene om at anvende Standardreglerne i udviklingen af nationale handicapprogrammer, 
3. som henstiller til medlemslandene, at de im�dekommer den s�rlige rapport�rs(18)anmodninger om oplysninger om gennemf�relsen af Standardreglerne, 
4. som anmoder generalsekret�ren om at fremme gennemf�relsen af Standardreglerne og rapportere derom til Generalforsamlingen p� dens 50. samling, 
5. henstiller til medlemslandene, finansielt eller p� anden m�de, at st�tte gennemf�relsen af Standardreglerne. 
Bilag 

Overskrift niveau 2:
 Note vedr�rende terminologi i overs�ttelsen
 De engelske betegnelser 'impairment', 'disability' og 'handicap' har et betydningsindhold p� engelsk, som ikke umiddelbart kan overs�ttes med tilsvarende danske betegnelser. I den foreliggende tekst f�lges den danske version af ISO-klassifikationen, hvor 'impairment' overs�ttes med 'funktionsh�mning', 'disability' med 'funktionsneds�ttelse', og 'handicap' med 'handicap'. 
I FN's Standardregler anvendes betegnelsen 'people with disabilities', der p� dansk overs�ttes til 'mennesker med handicap' og ikke til 'mennesker med funktionsneds�ttelser', fordi denne formulering er indarbejdet i dansk sprogbrug. Betegnelsen 'disability' overs�ttes ogs� visse andre steder i teksten med 'handicap'. 
Formuleringen 'mennesker med handicap' betoner, at hovedv�gten l�gges p� ordet 'mennesker' (b�rn, unge, voksne, gamle, kvinder og m�nd) medens betegnelsen 'handicap' er sekund�r. Af sproglige grunde anvendes dog ogs� den enklere betegnelse 'handicappede', n�r teksten ellers ville blive for tung. 
Den engelske titel 'The Standard Rules on the Equalization of Opportunities for Persons with Disabilities' er oversat til dansk med 'Standardregler om lige muligheder for handicappede'. Det aktive aspekt, der ogs� indg�r i det engelske begreb 'Equalization', og som f.eks. kunne v�re oversat med 'tilvejebringelse af ligestilling' er udeladt til fordel for denne mere enkle og mundrette formulering. 
Den engelske betegnelse 'States' overs�ttes i de fleste tilf�lde med 'de enkelte lande', n�r det af sammenh�ngen fremg�r, at der generelt henvises til en beslutningskompetence i FN's medlemslande. Det kan v�re regeringen, men det kan ogs� v�re kommunalbestyrelser og amtsr�d samt bestyrelser for organisationer, institutioner og private virksomheder. 
I visse tilf�lde anvendes betegnelsen 'states' med et betydningsindhold, hvor 'den offentlige sektor' modstilles 'den ikke-offentlige sektor'. I s� fald overs�ttes 'states' med betegnelsen 'offentlige myndigheder'. 
Den engelske betegnelse 'non-governmental organizations' er oversat med ikke-offentlige organisationer som en f�llesbetegnelse for private og frivillige organisationer, der ikke er underlagt direkte offentlig kontrol og styring. 
Begrebet 'monitoring' er b�de oversat med 'opf�lgning' og med 'overv�gning'. 'Opf�lgning' er anvendt til at betegne de initiativer, der b�r tages i de enkelte lande i medf�r af bestemmelserne i Standardreglerne, medens begrebet 'overv�gning' betegner de forholdsregler, der har til form�l at p�se om disse initiativer finder sted. 
 
 

Overskrift niveau 1:
Noter
 
1. A/37/351/Add.1 og Corr.1, bilag, afsnit VIII, recommendation 1 (IV). 
2. Bekendtgjort af generalforsamlingen i dens resolution 37/53. 
3. Resolution 217 A (III) 
4. Resolution 2200 A (XXI), bilag. 
5. Resolution 44/25, bilag. 
6. Resolution 34/180, bilag. 
7. World Health Organization, International Classification of Impairments, Disabilities, and Handicaps: A manual of classification relating to the consequences of disease (Geneve, 1980). 
8. Resolution 45/158, bilag. 
9. Resolution 3447 (XXX). 
10. Resolution 2856 (XXVI). 
11. Resolution 2542 (XXIV). 
12. Resolution 46/119, bilag. 
13. Final report of the World Conference on Education for All: Meeting Basic Learning Needs, Jomtien, Thailand, 5-9 March 1990, Inter-Agency Commission (UNDP, UNESCO, UNICEF, World Bank) for the World Conference on Education for All, New York, 1990, appendix 1. 
14. Revalidering er et grundl�ggende begreb i handicappolitik og er defineret ovenfor i Indledningens pkt. 23. 
15. Se Official Records of the Economic and Social Council, 1991, Supplement No. 6 (E/1991/26), kapitel I, afsnit D. 
16. E/CN.5/1993/5, bilag. 
17. Se Official Records of the Economic and social Council, 1993, Supplement No. 4 (E/1993/24), kapitel III, afsnit E. 
18. Se afsnit IV, pkt. 2, i bilaget til n�rv�rende resolution 
 
 


Version 1 den 25. november 1999
Denne publikation findes p� adressen http://www.dch.dk/fnregl
Copyright (c) Socialministeriet