Vrktjskasse til FN's standardregler Ideer og redskaber til en kommunal handicappolitik Kolofon: Udgiver: Det Centrale Handicaprd Bredgade 25 Skt. Ann Passage, opg. F, 4. sal 1260 Kbenhavn K Telefon: 33 11 10 44 Telefax: 33 11 10 82 Skrivetelefon: 33 11 10 81 Hjemmeside: www.dch.dk Email: dch@dch.dk Pjecen er udarbejdet af Mogens Wiederholt (ansvarshavende) Lene Kann-Rasmussen Inge Storgaard Bonfils Henning Strange Layout: Mette Lohse Lotte Dybkjr Foto: Nina Ericson/Billedhuset forside, Bengt Olof Olssen/Billedhuset s. 9, Gerry Johansson/Billedhuset s. 13, Kjell Johansson/Billedhuset s. 19, Bengt Oluf Olsson/Billedhuset s. 24, Bengt Olof Olssen/Billedhuset s. 27, Jan Djenner/Billedhuset s. 36, Per Klaesson/Billedhuset s. 43. Tryk: Scanprint Oplag: 7000 ISBN-nr: 87-90346-34-3 December 1999 Udgivet med sttte fra Sygekassernes Helsefond. Indhold - Forord af Palle Simonsen - Indledning - Starthjlp - Internt i det kommunale regi - Inddragelse af brugerne - Samarbejde med andre - Forarbejdet - Samarbejdsstruktur - Udarbejdelse af handlingsplan - Kommunikation - Bliver det dyrt? - Et skridt foran - Interview med Kolding kommune - Vrktjskasse - Regel 1 - Opmrksomhed - Regel 2 - Behandling - Regel 3 - Revalidering - Regel 4 - Sttteforanstaltninger - Regel 5 - Tilgngelighed - Regel 6 - Uddannelse - Regel 7 - Arbejde - Regel 8 - Indkomst - Regel 9 - Familieliv - Regel 10 - Kultur - Regel 11 - Fritid - Regel 12 - Religion - Samtlige regler i kort form - Relevante adresser Overskrift niveau 1: Forord Har FNs Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede nogen betydning for amter og kommuner? Ja, de har - i hj grad endda. Danmark tiltrdte sammen med alle vrige FN-lande Standardreglerne p FNs Generalforsamling i december 1993. Og selvom ordlyden af FN dokumentet i sagens natur retter sig mod landenes regeringer, s vil opfordringerne i et land, med en s udstrakt decentralisering som Danmark, nok s ofte i realiteten skulle rettes til amter og kommuner. Standardreglerne om Lige muligheder for Handicappede kommer blandt andet ind p omrder af s vital karakter som uddannelse, beskftigelse, kultur, sport og fritid samt tilgngelighed til de fysiske omgivelser og til information for mennesker med handicap - omrder som i meget hj grad er kommunalt ansvar. Reglerne har i 1998 haft 5-rs jubilum, og har siden 1993 vret genstand for stigende interesse fra centralforvaltningens side. Nu er det amternes og kommunernes tur til at tage en trn. Omkring den fysiske tilgngelighed er der allerede fra By- og Boligministeriet opfordret til, at amter og kommuner laver lokale handlingsplaner for handicaptilgngeligheden. Og sdanne handlingsplaner vil netop vre en del af den decentrale gennemfrelse af Standardreglerne. Det er helt afgrende for reglernes succes, at kommuner og amter stter Standardreglerne p dagsordenen. Frst nr amter og kommuner tager denne opgave p sig, vil perspektiverne om handicappedes lige muligheder komme inden for rkkevidde. Amter og kommuner er jo ikke uvante med at rette krfterne mod et specielt indsatsomrde, tnk for eksempel p Agenda 21 om den bredygtige udvikling. Men hvordan kommer vi i gang med handicapomrdet? Hvor skal vi tage fat? Hvordan organiserer vi arbejdet? Hvor kan vi f ideer? Har vi en handicappolitik i vores kommune? Hvis ja, hvem kender den, og hvis nej, hvordan kan sdan en s se ud? Er der nogen, der har erfaringer med dette arbejde? Denne pjece, som er udarbejdet af Center for Ligebehandling af Handicappede p opfordring af Det Centrale Handicaprd, udgr en 'vrktjskasse' til sttte for amter og kommuners indsats for at stte arbejdet med handicappolitik og handlingsplaner i sving. Vi har hentet mange gode ideer, ikke mindst i Kolding kommune, der nu har vret i gang i et par r, og som er net imponerende langt. Palle Simonsen Formand for Det Centrale Handicaprd Overskrift niveau 1: Indledning Iden med denne pjece er at give en rkke bud p, hvad kommuner og amter kan gre for, at FNs Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede fr en praktisk betydning p de omrder, hvor det er kommunen eller amtet, der er den ansvarlige myndighed. Den er et idkatalog over initiativer og indsatsomrder, som kan indg i en lokal eller regional handicappolitik. Vi er klar over, at amter og kommuner lever med en stram konomi, som gr det ndvendigt at prioritere. Derfor er det heller ikke realistisk, at alle initiativer gennemfres p en gang og fra den ene dag til den anden. Men vi m ikke gre det bedste til det godes fjende. En lang rkke initiativer vil kunne gennemfres uden strre omkostninger. Mange initiativer handler blot om at indtnke og inkludere handicapperspektivet i planlgningen. Selv p de mere omkostningstunge omrder vil det vre muligt at skabe udvikling og fremdrift ved at formulere mlstninger, som flges op gennem konkrete og realistiske handlingsplaner. Om tidsperspektivet i handlingsplanen er to, fem eller ti r vil naturligvis afhnge af den konomi, som er involveret. Det afgrende er ikke tidsrammens lngde, men at der er en tidsramme og en plan, der omrde for omrde stter en bevgelse i gang, som sikrer, at vi nr mlet. Selv sm skridt fremad frer lngere end ingen skridt overhovedet. Pjecen udgr bestemt ikke en frdig facitliste, men derimod en samling af ider, som kommuner og amter kan plukke fra og lade sig inspirere af. I det konkrete arbejde vil en rkke lokale forhold spille ind, som vi ikke har kunnet tage hjde for i denne sammenhng, men som selvflgelig vil pvirke forlbet i den enkelte kommune. Pjecen er desuden et forsg p at opsamle og viderebringe nogle af de erfaringer, som allerede er gjort i kommuner, som er godt i gang. Der er jo ingen grund til at begynde forfra hver gang. FNs Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede blev vedtaget p FNs generalforsamling i 1993. Standardreglerne peger p de betingelser og muligheder, som de enkelte lande br sikre er til stede for handicappede borgere. Der er i alt 22 regler, formuleret som mlstninger for hvordan landene kan sikre handicappede lige muligheder med samfundets vrige borgere. I Danmark er vi allerede kommet et godt stykke vej med hensyn til at leve op til de mlstninger, som reglerne giver. Men der er ogs mange punkter, hvor vi kunne gre det bedre. Da der er tale om et FN dokument - og da FN er et mellemstatsligt samarbejde - s henvender reglerne sig sprogligt direkte til de enkelte stater. Og selvflgelig har regering og Folketing et overordnet ansvar som dem, der stter rammerne for handicappolitikken. Men ser man p reglernes konkrete indhold ud fra en dansk administrativ synsvinkel, s vil man hurtigt konstatere, at en lang rkke af de omrder, som Standardreglerne beskftiger sig med, er kommunalt eller amtskommunalt ansvarsomrde. I et samfund med et s udstrakt kommunalt selvstyre som det danske, er det i vid udstrkning kommunerne og amterne, der administrerer de rammer, som Folketinget stter. Derfor er det vigtigt, at der igangsttes en udvikling, hvor primr- og amtskommuner gr ind og tager fat p at lave handlingsplaner og andre initiativer, der sigter mod en gennemfrelse af Standardreglerne p det decentrale niveau. Pjecen bestr af tre dele. Den frste del, 'Starthjlp', rummer en samling ideer til, hvordan kommuner og amter kan g i gang med at indarbejde Standardreglerne i den kommunale praksis. Denne del handler om de interne organisatoriske overvejelser, som typisk vil g forud for arbejdet med at gennemfre en handicappolitik p kommunalt og amtskommunalt niveau. Hvem i de enkelte forvaltninger skal inddrages i arbejdet med reglerne? Hvordan kan det tvrsektorielle aspekt indarbejdes? Hvem skal der samarbejdes med uden for `huset'? Hvordan skal samarbejdet fungere i praksis? Og hvem har det overordnede ansvar? Pjecens anden del indeholder et interview med tre forvaltningschefer fra Kolding Kommune. Kolding Kommune har siden 1996 arbejdet med at efterleve FNs Standardregler, og er i dag en af de kommuner, som er kommet lngst med arbejdet. I interviewet fortller de tre chefer om processen med at implementere reglerne, om nogle af de problemer, som de er stdt p undervejs, og om hvordan de blev lst. Pjecens tredie del, `Vrktjskassen', gennemgr de regler, som vi mener er mest relevante p det kommunale og amtskommunale niveau, og rummer forslag til, hvordan de enkelte regler kan implementeres i den kommunale praksis. Der er tale om et idkatalog over initiativer og indsatsomrder, som kan indg i en lokal eller regional handicappolitik. Vi gr p ingen mde krav p at have lavet en udtmmende liste over de vrktjer, amter og kommuner kan anvende. Formlet med eksemplerne er at give ideer og inspirere ved at pege p omrder, hvor vi umiddelbart kan se mulige kommunale eller amtskommunale initiativfelter. I vrigt skal bemrkes, at nr vi i pjecen fremover bruger udtrykket `kommune', taler vi bde om primr- og amtskommuner. Overskrift niveau 1: Starthjlp At gre FNs Standardregler om Lige muligheder for Handicappede til en del af den kommunale virkelighed er et projekt, som i meget hj grad gr p tvrs af den arbejdsdeling, som er den typiske kommunale virkelighed. At udforme en kommunal handicappolitik er et projekt, der gr p tvrs af forvaltningsgrene, og involverer alle kommunale ansvarsomrder - hvad enten der er tale om kommunen som myndighedsudver, som driftsherre, som anlgsansvarlig eller som arbejdsgiver. Hvordan den enkelte kommune vil angribe og tilrettelgge den proces, som skal fre frem til en flles og sammenhngende handicappolitik, vil vre forskellig fra kommune til kommune. Der er ikke n bestemt mde, som er den rigtige. Hvad der er rigtigt og hensigtsmssigt afhnger af en lang rkke lokale forhold. Ikke desto mindre er mange af de problemstillinger, som knytter sig til processen, af mere generel karakter, og de vil derfor vre flles for de fleste kommuner - p trods af de store forskelle kommunerne imellem. De erfaringer, som allerede er gjort, rejser sprgsml, som man m forholde sig til, og peger p arbejdsformer, der kan lette processen, i det jeblik beslutningen om at leve op til Standardreglerne er truffet. I denne pjece er mlgruppen amter og kommuner, og vi tager derfor udgangspunkt i, at initiativerne kommer fra denne side. DSI har udarbejdet tilsvarende materiale henvendt til handicappede, som handler om de skridt, brugerorganisationerne kan tage for at f virkeliggjort tankerne bag Standardreglerne. Overskrift niveau 2: Internt i det kommunale regi Det er vigtigt for realiseringen af projektet, at alle relevante aktrer i det kommunale system inddrages. Uanset hvem og hvor i systemet beslutningen om at efterleve Standardreglerne er fdt, s m beslutningen forankres p bde det politiske niveau, i den verste forvaltningsledelse, det vil sige p direktionsniveau, og i de enkelte forvaltninger og blandt forvaltningernes medarbejdere. Overskrift niveau 3: Den politiske forankring Hvis processen skal gennemfres med succes, s m der vre politisk forankring helt fra starten. Det har vist sig at vre afgrende for et positivt forlb, at kommunalbestyrelsen som sdan og de involverede udvalg fler et ejerskab til de aktiviteter, der sttes i vrk. Det er derfor ikke tilstrkkeligt med en forankring p forvaltningsniveau. Der skal trffes bindende politiske beslutninger om at stte processen i vrk, og kommunalbestyrelsen og de relevante udvalg skal lbende orienteres og inddrages i de aktiviteter, der igangsttes. Det er den politiske forankring, der skal sikre den folkelige opbakning og retfrdiggre, at forvaltningerne bruger tid og ressourcer p projektet. Overskrift niveau 3: Den direktionsmssige forankring Der skal vre fuld ledelsesmssig opbakning. Den administrative ledelse m klart og tydeligt signalere, at man finder projektet vigtigt og str hundrede procent bag det. Den ledelsesmssige opbakning er ndvendig for den enkelte medarbejders engagement og forbrug af tid p aktiviteter, der relaterer sig til projektet. Da det at lave en flles handicappolitik pr. definition gr p tvrs af forvaltningerne, er det vigtigt, at den ledelsesmssige forankring er p et s hjt niveau i organisationen, at der kan trffes beslutninger p tvrs af forvaltningerne. Det kan vre ved at forankre processen hos kommunaldirektren, eller det kan ske ved at etablere en srlig styregruppe bestende af forvaltningscheferne fra de mest involverede forvaltninger. Overskrift niveau 3: Den forvaltningsmssige forankring Ud over den generelle politiske og ledelsesmssige opbakning viser erfaringerne, at netop det tvrfaglige og det tvrsektorielle element er en af de udfordringer, som kan volde store vanskeligheder. Det kan derfor vre en fordel, hvis der kan skabes bde formaliserede og mindre formelle relationer mellem medarbejdere i de forskellige forvaltninger. Vanskeligheden ved det tvrgende samarbejde er ikke blot de formelle strukturer, men i lige s hj grad kulturforskelle og manglende indsigt i hinandens arbejdsomrder og arbejdsvilkr p tvrs af forvaltningerne. n mde at takle problemet p er at etablere en tvrgende arbejdsgruppe af `menige' medarbejdere p tvrs af forvaltningerne, som er ansvarlig for den daglige koordination og problemknusning forvaltningerne imellem. Overskrift niveau 3: Hvilke forvaltninger skal vre med? Organiseringen af forvaltningen varierer fra den ene kommune til den anden. Hvem der har ansvaret for de enkelte delregler i Standardreglerne kan derfor vre forskelligt fra kommune til kommune. Den enkelte kommune m ud fra den organisationsmodel, der lokalt er valgt, placere ansvaret for den enkelte regel i den relevante forvaltning. Nr reglen dkker flere forvaltninger, m der etableres et samarbejde. I de tilflde vil det ofte vre en god id at lade n af forvaltningerne vre hovedansvarlig tovholder. Afhngig af kommunens forvaltningsmssige struktur vil ansvaret for reglerne tilsvarende kunne fordeles p de relevante udvalg i kommunalbestyrelsen. Overskrift niveau 2: Inddragelse af brugerne Samarbejdet med brugerne er s indlysende ndvendigt, at det nsten kan glemmes. Det er vigtigt at inddrage og hre brugerne. Det er dem, der oplever og lever med de problemer, som findes. Og det er brugerne, indsatsen skal komme til gode. Brugerne skal orienteres grundigt, nr man starter processen. Der skal gives realistiske rammer for projektet, og tidshorisonten for arbejdet skal vre klar. Det stiller krav til forvaltningen om at kommunikere med brugerne, som mske taler et andet sprog end det, der tales p Rdhuset. Dele af forvaltningen vil p forhnd kende brugerne, og det er vigtigt at lytte til deres viden og erfaringer. Overskrift niveau 3: Hvem er 'brugerne'? Handicappede udgr ikke en samlet gruppe. De er liges forskellige som alle andre mennesker. Men flles for handicappede er, at en strre eller mindre funktionsnedsttelse gr det svrt eller umuligt at fungere i bestemte sammenhnge og situationer, hvis der ikke er taget hjde for de behov, funktionsnedsttelsen affder. En funktionsnedsttelse kan vre fysisk, psykisk eller begge dele, og variere i omfang og varighed. Ligeledes varierer behovet for kompensation bde i omfang og over tid. Det er vigtigt at holde sig disse forskelle for je, s de mindre og ressourcesvage handicapgrupper ikke overses. Overskrift niveau 2: Samarbejde med andre En lang rkke forhold, som vedrrer handicappedes muligheder for et aktivt liv p lige vilkr med ikke-handicappede, er afhngige af andre myndigheder, organisationer og private aktrer. Derfor m ogs disse aktrer inddrages i projektet, hvis det skal blive en succes. Ogs disse eksterne aktrer skal fle et ejerskab til projektet og spille aktivt med p en positiv mde. Forbliver efterlevelsen af Standardreglerne et `Rdhusprojekt', som presses ned over hovedet p de vrige involverede, risikerer det at skabe en modvilje, som kan vanskeliggre virkeliggrelsen af projektet. Skabes der derimod en positiv stemning og bevidsthed omkring beslutningen, og inddrages eksterne samarbejdsparter aktivt i processen, kan det i sig selv vre med til, at processen breder sig og pvirker omrder uden for det umiddelbare kommunale ansvarsomrde. I en kommune er der mange samarbejdsparter, som m overvejes: De lokale boligselskaber, idrtsforeninger og museer. Politi og redningsvsen. Kirke og forsamlingshus. Eventuelle statsinstitutioner i omrdet - for eksempel Arbejdsformidlingen. Er kommunen med i nogle EU-programmer eller -netvrk? Mske er der behov for et samarbejde med nabokommunerne? Ligeledes kan der vre behov for at inddrage det stedlige amt, for eksempel i forbindelse med sygehusbehandling eller specialundervisning for handicappede eller omkring revalideringsinstitutionerne. Amtets trafikselskab, DSB og mske ogs den nrmeste havn eller lufthavn m overvejes. Ogs eksisterende samarbejdsorganer som Arbejdsmarkedsrd, De Sociale Koordinationsudvalg og de amtslige samarbejdsudvalg kan inddrages. Men der vil ogs vre berringsflader til det private erhvervsliv: Handelsstandsforeningen, den lokale avis, lgerne, apotekerne, fodterapeuterne og fysioterapeuterne, speciallger, tandlger og kiropraktorer. Rkken af mulige eksterne samarbejdspartnere er nsten uendelig. Overskrift niveau 2: Forarbejdet Nr ideen om at arbejde med Standardreglerne er opstet, skal der gres et grundigt forarbejde, fr processen kan sttes i vrk. Et af de frste skridt vil ofte vre at f et overblik over, hvad der allerede findes af viden i kommunen, og hvad der allerede lokalt er gjort for at give handicappede lige muligheder. Det kan ogs vre en id at skele til andre kommuner, som allerede er i gang, og lre af deres erfaringer. Serviceredegrelserne om indhold, omfang og mlstninger for de vsentligste kommunale serviceydelser kan studeres, ligesom Kvalitetsstandarder for indhold og omfang af serviceniveauet ved personlig og praktisk hjlp kan inddrages. Ogs i sundhedsplanlgningen kan der findes oplysninger, og lokalplanerne og bygningsvedtgten kan studeres nrmere. Overskrift niveau 2: Samarbejdsstruktur Ofte viser det sig, at de samarbejdsrelationer, der etableres, bliver afgrende for resultatet. Er samarbejdet frst p plads og fungerer, s kommer resultaterne langt nemmere. Det er derfor vigtigt at ofre tid og tanker p etablering af samarbejdsstrukturen, det glder bde samarbejdet internt p rdhuset mellem de forskellige udvalg og forvaltninger og samarbejdet mellem rdhuset, handicaporganisationerne og andre eksterne aktrer. Man m heller ikke glemme, at der i kommunens decentrale institutioner sidder personer, der har en stor viden om handicapomrdet inden for deres felt. Det vil vre nyttigt at inddrage dem i arbejdet, enten personligt eller ved at trkke p deres viden. Og de skal i hvert fald holdes ordentligt orienteret om projektets forlb og konsekvenserne heraf, ikke mindst for dem og deres institutioner. Overskrift niveau 3: Internt i kommunen Projektarbejdsformen vil ofte vre en meget velegnet arbejdsform for arbejdet med Standardreglerne. Projektarbejdet kan eksempelvis organiseres ved, at der etableres en styregruppe af forvaltningschefer, mens det praktiske daglige koordinationsarbejde forests af projektarbejdsgruppen, som kan best af medarbejdere fra de mest involverede forvaltninger. En vsentlig opgave for projektarbejdsgruppen er at f solgt iderne til deres forvaltninger. Styregruppens hovedopgave bestr typisk i at sikre den overordnede koordination mellem forvaltningerne og forbindelsen til det politiske niveau. Der skal tages stilling til, om brugerne skal indg i projektgruppen, eller om de skal fungere som medspillere udefra i et formaliseret samarbejdsorgan. Overskrift niveau 3: Samarbejdet mellem kommunen og brugerne Inddragelsen af brugerne kan organiseres ved hringer, ved mder med alle de handicaporganisationer, som er reprsenterede i lokalomrdet, eller ved p anden vis at opfordre til at handicappede giver deres meninger til kende. Det er vigtigt, at arbejdet holdes p et generelt og principielt niveau, s det ikke kommer til at dreje sig om enkelte personers problemer. Etablering af et lokalt Handicaprd kan vre en srdeles positiv mde at udforme et lbende samarbejde p. I et sdant Handicaprd kan foruden reprsentanter for handicaporganisationerne indg svel kommunalbestyrelsesmedlemmer som embedsmnd, jvnfr Kommunestyrelsesloven 17 stk. 4. Et ldrerd, et Klagerd eller et Brugerrd opfylder ikke samme funktion. Dels har disse organer helt andre opgaver, dels sidder der i disse rd reprsentanter fra helt andre interesseorganisationer med andre ml og andre politiske interesser. Handicaprdet kan enten etableres under processen, som en med- og modspiller til projektgruppen, eller etableres som et resultat af projektgruppens arbejde. Et lokalt Handicaprd vil typisk vre den instans, der skal viderefre processen ud over etableringsfasen. Hvis Handicaprdet alene bestr af brugere, bliver det rdets opgave at viderefre dialogen med politikere og ansatte. Overskrift niveau 2: Udarbejdelse af en handlingsplan Projektgruppens arbejde kan munde ud i en handlingsplan for arbejdet, som s kan lgges op til politisk beslutning. Processen kan udmrket opdeles, s der bde opstilles delml og mere langsigtede mlstninger. Det er vigtigt at justere ambitionsniveauet i forhold til de konomiske og praktiske muligheder. Det skal vre klart for alle, hvad rammerne for projektet er. Forventningerne m ikke blive strre, end at de kan opfyldes. Handlingsplaner, delml og mlstning skal vre realiserbare, og tidsrammerne skal vre klare og synlige. Overskrift niveau 2: Kommunikation Handlingsplanen skal kommunikeres bredt ud til bde de kommunale institutioner, offentlige og private samarbejdspartnere og ikke mindst brugerne. Det er vigtigt, at der er benhed og gennemsigtighed omkring bde mlstning og de skridt, der ptnkes for at n de formulerede delml. Der kan arrangeres en form for stop-op-mder, hvor man kan gre status og evaluere delprojekter. En rlig eller halvrlig konference eller et mde mellem brugere, ansatte og politikere vil give lejlighed til at gre status, justere forventninger og muligheder og kan give ider udefra til projektgruppen om den videre proces. Herudover br der informeres bredere ud om handlingsplan, mlstning og projektets fremadskriden. Her kan benyttes de kanaler, som findes og bruges i andre sammenhnge i den enkelte kommune, for eksempel den lokale presse. Overskrift niveau 2: Bliver det dyrt? Ofte lader man frygten for de konomiske konsekvenser blokere for ethvert initiativ p forhnd. Og konomi spiller selvflgelig en rolle for hvilket ambitionsniveau, der er realistisk. Alle initiativer vil ikke blive gennemfrt p n gang, fra den ene dag til den nste. At indarbejde og virkeliggre FNs Standardregler p kommunalt niveau er en proces, der tager tid. Man kan komme et langt stykke ad vejen uden de store omkostninger, hvis man blot tnker sig om og holder sig mlstningen for je. Mange initiativer handler om at indtnke og inkludere handicapperspektivet, allerede nr man planlgger aktiviteter og projekter. Det er oftest langt billigere end at skulle rette op bagefter. Overskrift niveau 1: Et skridt foran Overskrift niveau 2: Kolding som foregangskommune Kolding kommune har siden 1996 arbejdet med implementeringen af FNs Standardregler ud fra princippet om at tnke de 22 Standardregler ind i forhold til alle nye tiltag. Vi har besgt Kolding kommune og interviewet teknisk direktr Hans-Jrgen Bges, skoledirektr Ib Hansen og socialdirektr Lars Rasmussen, om hvordan man i Kolding har grebet processen an, og hvilke resultater, der er kommet ud af arbejdet med FNs Standardregler. "I vores arbejde med FNs Standardregler tager vi udgangspunkt i Kolding kommune, som den ser ud nu" siger Lars Rasmussen, som er socialdirektr i Kolding. "Det handler om at tnke fremadrettet og i helheder. De 22 Standardregler giver os en sikkerhed for, at vi kommer hele vejen rundt, og fr tilgngelighedstanken ind p alle omrder. Det glder uanset om vi taler om fysisk tilgngelighed, tilgngelighed til information eller uddannelse. Selve velsen gr ud p at f tankegangen forankret og integreret i vores medarbejderes daglige mde at tnke og handle p. Det tager tid, og derfor er arbejdet med FNs Standardregler ogs et langt sejt trk, hvor resultaterne kommer i spring, efterhnden som vi fr mulighed for at lave en indsats p de forskellige omrder". "Lige nu laver vi en massiv indsats p skoleomrdet for at gre vores skoler tilgngelige for brn, der har et handicap" fortller Ib Hansen, som er skoledirektr. "Indsatsen sker efter en systematisk kortlgning af tilgngelighedproblemerne, hvor Center for Tilgngelighed har lavet en status for tilgngeligheden til Koldings skoler for fysisk handicappede, synshandicappede og allergikere. Nste store indsatsomrde er fornyelse af belgningen p fortov og gader i bymidten, som skaber en rkke barrierer for handicappede p grund af spring og trapper." Overskrift niveau 3: Ingen selvstndig konomi De tre direktrer er enige om, at arbejdet med FNs Standardregler handler om at tnke handicapaspektet med i forbindelse med nye tiltag, sdan at tingene gres rigtigt i frste omgang, fremfor senere at skulle laves om. "Vi vil ikke afstte en srlig pulje penge til arbejdet med Standardreglerne, men nr vi for eksempel renoverer en bygning, s gr vi det ud fra princippet om, at bygningen skal vre tilgnglig for alle" siger Hans-Jrgen Bges, teknisk direktr. "De midler, vi bruger til konsulentbistand, gr over projektomkostningerne, og p den mde koster det ikke ekstra penge. Tvrtimod betyder arbejdet med Standardreglerne, at vi tnker tilgngelighedsaspektet ind fra starten, s vi ikke bagefter skal ind og bygge om - s bliver det frst dyrt". Men arbejdet med Standardreglerne er naturligvis ikke omkostningsfrit. Det tager tid, og p den mde koster det medarbejderln. Men der er ingen selvstndig konomi i det, og det vil ogs vre forkert, mener Hans-Jrgen Bges. "For os handler det om at tnke Standardreglerne ind i det arbejde, vi i forvejen laver, ligesom nr vi tnker miljhensyn og andre forhold ind." Overskrift niveau 3: Politiske ambitioner og personligt engagement Implementering af Standardreglerne sker i Kolding kommune i et tt samarbejde med handicaporganisationerne. Iflge Lars Rasmussen har handicaporganisationerne hele tiden flt sig som en del af processen, og de har deltaget i arbejdet ud fra en realistisk betragtning af, at det handler om at undg fortidens synder. Samarbejdet med handicaporganisationerne er ikke noget nyt. Helt tilbage i 1980erne har teknisk forvaltning haft et samarbejde med en gruppe handicappede, som kom med forslag til forbedringer af adgangsforholdene til kommunens bygninger. "Da FN vedtog Standardreglerne i 1993 var det en krkommen anledning til at brede samarbejdet med handicaporganisationerne ud til hele den kommunale organisation" fortller Hans-Jrgen Bges. En snak mellem to forvaltningschefer frte til, at der blev udarbejdet et forslag til direktionen om at arbejde med FNs Standardregler. Efter indstilling fra direktionen besluttede konomiudvalget at stte gang i lokomotivet. "Men det handler ogs om, at man politisk i Kolding kommune generelt har et hjt ambitionsniveau og signalerer, at handicapaspektet er vigtigt. Medarbejderne tager det dybt alvorligt, og de folk, som har arbejdet med de konkrete tiltag, har haft et personligt engagement, som har drevet processen fremad" fortller Ib Hansen. Overskrift niveau 3: Projektstyring og brugerinddragelse Et er at trffe beslutning om at implementere Standardreglerne, noget andet er at f sat gang i det praktiske arbejde. I Kolding kommune har man kopieret den organisationsform, som anvendes ved andre projekter. Direktrerne fra teknisk forvaltning, skole- og idrtsforvaltningen og social- og sundhedsforvaltningen udgr en styregruppe for projektet. Styregruppen har udpeget medarbejdere til en parallelgruppe, hvis opgave det var at udarbejde en handlingsplan for at sikre implementeringen. Handlingsplanen bygger p princippet om brugerinvolvering, og p et nske om at arbejdet skal vre fremadrettet. Efter nedsttelsen af styre- og parallelgruppe blev der dannet arbejdsgrupper inden for de forskellige sagsomrder, som kommunen arbejder med. Der har vret nedsat grupper, som har arbejdet med uddannelsesomrdet, fysisk tilgngelighed, kultur/idrt og beskftigelse/familieliv. I frste omgang bestod grupperne af reprsentanter fra de involverede forvaltninger. Deres opgave var at udarbejde en status for deres omrde. Det vil sige at udrede hvilke tiltag for handicappede, Kolding havde p de enkelte omrder. Derefter blev handicaporganisationerne indkaldt til et stormde, og der blev valgt reprsentanter fra brugersiden, som skulle deltage i arbejdsgrupperne. Arbejdsgrupperne har siden bestet af reprsentanter fra bde forvaltningen og handicaporganisationerne, og det har vret og er deres opgave at finde frem til hvilke behov, der er for en yderligere indsats p de enkelte omrder. Derudover har man lavet en sprgeskemaundersgelse blandt personer med handicap, for at f beskrevet problemer med adgangsforholdene i kommunen. Denne undersgelse dannede udgangspunkt for nogle af de initiativer, som arbejdsgruppen om tilgngelighed har taget. "Handicaporganisationerne stiller naturligvis krav - det er deres opgave" siger Lars Rasmussen. "Men det er vores erfaring, at nr kravene bliver fremfrt i et samarbejdsforum, er handicaporganisationernes mulighed for at deltage i den kommunale planlgning vsentligt strre. Den prioritering, som foretages fra kommunal side, sker efter en drftelse med handicaporganisationerne, sledes at der bliver taget fat p de opgaver, man fra organisationernes side fler er vigtigst. Vi prioriterer et lbende forpligtende samarbejde med handicaporganisationerne hjt, og organisationerne er get ind i arbejdet med et realistisk forhold til, hvad der er konomisk muligt". Overskrift niveau 3: Handicaprdet I 1998 har Kolding nedsat et Handicaprd, som fr forelagt alt det materiale, som arbejdsgrupperne laver, og som hres i alle sager, der vedrrer dem. "Vi fremlgger sagerne for Handicaprdet, og de fr lejlighed til at udtale sig og p denne mde gre deres indflydelse gldende" fortller Ib Hansen. "Vi har oprettet Handicaprdet, fordi det med den nye sociallovgivning blev lovpligtigt at oprette et ldrerd og et klagerd. Vi havde tidligere et socialt forbrugernvn, hvor handicappede var reprsenterede. Men det er nu erstattet af ldrerdet og Handicaprdet. Handicaprdet bestr af 9 medlemmer, som reprsenterer forskellige handicaporganisationer. Der er bde reprsentanter fra bevgelseshandicappede, psykisk handicappede, hrehmmede og synshandicappede." "I dag befinder vi os i en situation, hvor brugerne bde er reprsenteret via arbejdsgrupperne og Handicaprdet. Vi skal nu til at finde en ny model, hvor Handicaprdet skal have en central rolle i arbejdet med FNs Standardregler. Sprgsmlet er s, om arbejdsgrupperne fortsat skal have reprsentanter med fra handicaporganisationerne - det er der endnu ikke fundet en lsning p." Overskrift niveau 3: At tage enkeltpersoner alvorligt "Men samarbejdet med brugerne handler ogs om at tage de enkeltpersoner, som henvender sig, alvorligt" siger Ib Hansen. "Nr forldre til et handicappet barn henvender sig til os, skal de naturligvis have en grundig orientering om, hvilke fordele og ulemper der er ved at vlge en bestemt skole. Vi har nu 2 skoler, der har badefaciliteter til multihandicappede brn. Forldrene til et handicappet barn kan godt forst, at selv om de hrer til et andet skoledistrikt og har et frit skolevalg, s kan vi ikke med t slag lave samme faciliteter p alle skoler. S skulle alle pengene jo bruges p det." Brugerinddragelse handler ogs om at lave informationsmateriale til handicappede brugere. Iflge Lars Rasmussen har man p beskftigelsesomrdet lavet pjecer, som retter sig mod handicappede. "Vi har ladet nogle af brugerne gennemse materialet for at f en melding p, om det var forsteligt. Af det lrte vi at det, vi troede var tilgngelig information, ikke altid var det. Brugernes rd har givet os mere viden om, hvordan vi informerer forskellige grupper af handicappede." Overskrift niveau 3: Samarbejde med foreningslivet For Hans-Jrgen Bges har implementeringen af FNs Standardregler ogs betydet et get samarbejde med foreningslivet. "Ofte vedrrer de tiltag, som vi stter i gang, det private eller foreningernes arbejde" siger Hans-Jrgen Bges. "Vi har for eksempel et samarbejde med Kolding Handelsrd. Vi har lavet et initiativ med vores ggade, hvor vi fik organiseret alle de butiksvarer, der str i ggaden. Det var et stort problem for mange handicappede, bde bevgelseshmmede og synshandicappede, at der p ggaden stod butiksvarer bde her og der. Vi har nu markeret med broncesm i belgningen, hvor butikkerne m have varer stende. Hvis de rammer overholdes, s er der sikret ganglinier igennem ggaden. Kritikken fra brugerne gr nu p, at butikkerne ikke altid overholder de rammer, der er sat. Der skal Handelsrdet fortlle deres medlemmer, at de skal overholde reglerne. Vi prver med `den gode vilje' at f tingene til at fungere. Det har vret et stort fremskridt at f organiseret byrummet, s man kan frdes. Det gr samtidig ggaden tilgngelig for folk med barnevogne." Overskrift niveau 3: Tilgngelighed og stetik "Nr man gr tingene tilgngelige for handicappede, s har det betydning for vores alles komfort" mener Hans-Jrgen Bges. "Har man den tankegang inde, s skaber vi jo ikke kun tilgngelighed for mennesker, som har et handicap, men tilgngelighed for alle. Vi arbejder ogs meget med, at tingene ikke alene skal vre tilgngelige og funktionelle, de skal ogs designes, s de har en stetisk dimension. Det glder bnke, toiletter og lysregulerede fodgngerovergange, hvor vi har lavet ledelinier for blinde og svagtseende". "I vores arbejde med ledelinier har vi oplevet, at synshandicappede og bevgelseshandicappede har forskellige interesser" fortller Hans-Jrgen Bges. "En ledelinie som bestr af forhjninger i fortovsbelgningen, kan udgre en barriere for krestolsbrugere og gangbesvrede. I sdanne tilflde er det vores opgave at finde en fllesnvner for de modsatrettede interesser, som handicappede kan have, og at sikre, at den stetiske dimension er med. Det kan godt lade sig gre, nr man er bevidst om problemet." Overskrift niveau 3: At samle det hele under n hat "Arbejdet med FNs Standardregler har ogs betydet, at vi har fet synliggjort de ting, vi allerede gr p handicapomrdet" siger Ib Hansen. "P skoleomrdet fik vi kortlagt, hvor mange handicappede brn vi har i folkeskolen, og hvordan det fungerer. Vi har hele tiden arbejdet med at integrere handicappede brn i folkeskolen, og p dette omrde skal vi jo ikke starte forfra, blot fordi FN har vedtaget disse regler." "Vi har tidligere haft projekter krende, som har haft en eller anden relation til handicappolitikken. Det tidligere samarbejde mellem teknisk forvaltning og handicaporganisationerne er blevet erstattet af samarbejdet med arbejdsgruppen om fysisk tilgnglighed og Handicaprdet. Vores projekt med ledelinier hrer nu ind under arbejdet med FNs Standardregler. P den mde har vi nu fet samlet de ting, vi hele tiden har arbejdet med, under samme hat". Overskrift niveau 3: Fremtiden handler om holdningsbearbejdelse De kommende r vil der i Kolding blive gjort en indsats for at fremme den fysiske tilgngelighed til skolerne, til bymidten og ogs i forhold til trafiksystemet. "Vi tror p, at vi nok skal f styr p det med den fysiske tilgngelighed" siger Ib Hansen. "Et andet indsatsomrde vil vre holdningsbearbejdelse. Vi har talt meget om mennesker, som ikke kan g, hre eller se. Men hvad med de skve eksistenser? Er vi ogs tolerante over for dem? Vi kan integrere en, som er blind, men hvad med psykisk handicappede? Kan vi integrere dem i skolen og p arbejdspladserne? Der har vi et omrde, som vi skal arbejde mere med". I Kolding kommune har man erfaret, at det tager tid, fr man kan se de konkrete resultater af arbejdet med Standardreglerne. Projekterne bevger sig ikke altid frem med den hastighed, som man kunne tnke sig. Men for Kolding kommune er arbejdet med FNs Standardregler en proces, som ikke kan stoppes eller afsluttes. Alle nye tiltag, som ivrksttes, vil vre forankret i Standardreglerne og tilgngelighedstanken. For de tre forvaltningschefer er det det, hele velsen gr ud p. Overskrift niveau 1: Vrktjskasse FNs Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede bestr af i alt 22 regler, som er opdelt i tre hovedafsnit. De frste 4 regler handler om de grundlggende forudstninger, som krves for at handicappede mennesker i videst muligt omfang kan leve et liv p lige fod med ikkehandicappede. De nste 8 regler omhandler de indsatsomrder, der har srlig betydning for handicappedes deltagelse i samfundet, mens de sidste 10 regler omhandler den praktiske gennemfrelse af mlstningen om lige muligheder for handicappede p overvejende centralt niveau. Den flgende gennemgang er begrnset til reglerne 1-12, da det isr er disse, som er relevante p kommunalt og amtsligt niveau. Samtlige regler kan ses i oversigt p side 50. Overskrift niveau 2: Regel 1. get opmrksomhed De enkelte lande br trffe foranstaltninger til at skabe get opmrksomhed om mennesker med handicap, deres rettigheder, behov, medvirken og udviklingsmuligheder. Det er en vsentlig forudstning for lige muligheder, at befolkningen som helhed har indblik i og forstelse for de vilkr, som glder for mennesker med handicap. Den almindelige borgers kendskab til handicappedes srlige livssituation er bde forudstningen for en positiv accept af den enkelte handicappede som medborger, og forudstningen for en generel accept af, at der bruges penge og personaleressourcer p at sikre handicappede et liv p lige fod med andre borgere. For at opn en sdan forstelse kan kommunerne aktivt medvirke til at udbrede kendskabet til handicappedes livssituation. Kommunen er gennem driften af forskellige institutioner, som brnehaver, folkeskoler, kulturhuse og lignende, i tt kontakt med bde handicappede og ikke-handicappede borgere. At skabe get kendskab til handicappede kan naturligvis ske p mange mder, og hvilken, der er bedst egnet, afhnger af de lokale forhold og traditioner. Nedenfor er oplistet nogen ider til tiltag, som kan ge opmrksomheden og kendskabet til handicappedes livssituation: - Kommunen kan formulere en handicappolitik. Kommunens handicappolitik kan gres til et synligt og positivt aktiv p niveau med gode brneinstitutioner, et godt skolevsen, omrdets kulturtilbud, korte ventelister til sygehusvsenet etc. En fornuftig handicappolitik er ikke bare passive udgifter. Den kan sagtens gres til en del af et levende og velfungerende lokalmilj og -demokrati. - Kommunen kan g foran som opinionsdanner. Kommunen kan vre model for andre ved at demonstrere hensyntagen til handicappede i alle de aktiviteter, som kommunen er ansvarlig for. Gennem kommunens adfrd som myndighed, som planlgger, som arbejdsgiver, som arrangr af mder og kulturelle aktiviteter kan vises, at kommunen er helt opmrksom p, at en del af kommunens borgere er handicappede. Angiv for eksempel i kommunens annonceringer, at der er teleslynge for hrehmmede ved borgermder, at blinde og svagtseende kan henvende sig for at f byrdsmaterialet p bnd, oplys, at der er adgang for krestolsbrugere ved arrangementer, angiv i stillingsopslag, at handicappede ansgere er velkomne og s videre. Ofte findes mulighederne i forvejen, og at nvne dem er en god mde at skabe opmrksomhed om emnet. - Kommunen kan arbejde for at sikre offentlighed og mediebevgenhed om de initiativer, som kommunen tager p handicapomrdet. Lokalavis, -radio og andre kan gres opmrksomme p, at kommunens nye idrtshus, parkanlg, legeplads eller lignende ogs rummer muligheder for mennesker med handicap. - Etablering af et lokalt handicaprd er en god mde at sikre, at handicappede brugere inddrages, nr der trffes beslutninger, der pvirker deres liv, og kan samtidig medvirke til at skabe opmrksomhed om emnet. Mange kommuner har allerede i dag gode erfaringer med et formaliseret samarbejde med brugerorganisationerne. Brugerne reprsenterer i kraft af deres daglige erfaringer med de kommunale tilbud en betydelig faglig ekspertise. En tt dialog med brugerne er ligeledes en god basis for en optimal udnyttelse af de kommunale ressourcer og et godt udgangspunkt for opbakning bag de prioriteringer, som kan vre ndvendige. Lav en temauge for alle kommunens skoler og brnehaver, hvor handicapomrdet er i fokus. Prv for eksempel at lade brnene finde rundt p deres egen skole og p biblioteket med bind for jnene ved hjlp af en stok. Eller at skulle kommunikere uden lyd. Eller 'g' en tur i byen i krestol. Overskrift niveau 2: Regel 2. Behandling De enkelte lande br sikre mennesker med handicap effektiv behandling. Handicappede er generelt sikret njagtig samme behandling i det danske sundhedsvsen som enhver anden borger i dette land. En styrket kommunal indsats p behandlingsomrdet vil frst og fremmest vre relevant i forhold til get koordination af den tvrsektorielle indsats, hurtig opflgning, nr der er indtruffet eller konstateret et handicap, og forebyggelse. Der er flere temaer, som kan indg i en kommunal handicappolitik p sundhedsomrdet: - Der kan ivrksttes en styrket uddannelsesindsats over for sundhedspersonalet. Personalet br modtage undervisning om handicappedes forhold og sttes i stand til, i forebyggende jemed, at kunne opdage og afhjlpe et handicap s tidligt som muligt. - Undersg, om koordinationen mellem det amtslige sundhedssystem og den sundhedsmssige indsats i kommunen fungerer bedst muligt. - Lav en grundig gennemgang og vurdering af den tidlige indsats i forbindelse med ulykke eller invaliderende sygdom. Det vil ofte vre bedst, at en koordineret og sammenhngende rehabiliteringsindsats igangsttes allerede p hospitalet - for eksempel ved inddragelse af talepdagoger, socialrdgivere, socialpdagoger, praktiserende lge og s videre. En del amter og kommuner har gode erfaringer med det, man kalder "case management", det vil sige, at n person gres ansvarlig for at koordinere indsatsen fra de mange forskellige faggrupper, som kan vre involveret i et rehabiliteringsforlb. Det er sjldent mangel p tilbud, der er problemet - problemet er derimod ofte, at der ikke er nogen sikkerhed for, at brugeren rent faktisk kommer i kontakt med de relevante tilbud. - Kan den forebyggende indsats styrkes? Det kan for eksempel ske gennem fokus p strre trafiksikkerhed, forebyggelse af badeulykker, bedre arbejdsmilj og andre tiltag. Det er velkendt, at social- og sundhedssektoren er rsag til mange arbejdsskader - ikke mindst p grund af tunge lft. Det m der kunne gres noget ved. - Undersg, om lgehuse, speciallgeklinikker, tandlgeklinikker, fysio- og ergoterapeutklinikker, kiropraktorer, fodterapeutklinikker, apoteker og andre, som er involveret i sundhed og helse, er tilgngelige for mennesker med handicap - jvnfr ogs regel 5 om den fysiske tilgngelighed. Der kan eventuelt udarbejdes en fortegnelse, s den handicappede kan f overblik over, hvor det kan betale sig at henvende sig, og hvilken klinik, der skal vlges. Send "Bygningsreglement 1995 - Om tilgngelighedskravene" (fs gratis hos Center for Ligebehandling af Handicappede) til dem i kommunen, som er involverede i sundhed og behandling. Samtidig kan de modtage adresse og telefonnummer p Center for Tilgngelighed. Overskrift niveau 2: Regel 3. Revalidering De enkelte lande br sikre, at der findes revalideringstilbud til mennesker med handicap, sledes at de kan opn og bevare deres optimale funktionsniveau og uafhngighed. Muligheden for revalidering er en afgrende forudstning for, at handicappede kan opn fuld deltagelse og lige muligheder i samfundet. Revalidering m altid forsges, inden der etableres srlige beskftigelsesordninger, som for eksempel fleksjob og beskyttet beskftigelse, eller der tildeles pension. Det er kommunen, som administrerer tilbuddene om revalidering. For at sikre en optimal udnyttelse af tilbuddene, er det en god id at g disse efter i smmene, og stte temaet p dagsordenen. - Kommunen kan ivrkstte en undersgelse af, hvad der sker med de personer, som kommunen revaliderer. Kommer de i arbejde, uddannelse eller overgr de til sygedagpenge eller frtidspension? Undersgelsen kan bruges til at stte fokus p, i hvilke tilflde revalideringen gr godt, og i hvilke det gr mindre godt. Hvad er rsagen til, at revalidering i nogen tilflde ikke rkker til at bringe et menneske tilbage til arbejdsmarkedet? Har revalideringsplanerne vret urealistiske? Og hvad er modsat rsagen til, at det i andre tilflde gr godt? Kommunerne kan udarbejde `revalideringsprofiler', som er en slags jebliksbillede over hvilke mlgrupper, der er i systemet, hvad de er sat i gang med, og hvordan det gr dem efter revalideringen. - Det br samtidig vurderes, om brugerne i tilstrkkelig grad hres og inddrages ved tilrettelggelse og evaluering af revalidering. Kontakt med brugerne kan skabe viden om behov og kaste lys over, hvad tidligere og nuvrende brugere mener om revalideringsindsatsen, og kan for eksempel munde ud i konkrete initiativer til nye revalideringstiltag. - Revalideringsindsatsen kan mlrettes til virksomhederne i lokalomrdet. En sdan mlretning vil medvirke til, at revalideringen resulterer i beskftigelse, og kan desuden skabe lokal opbakning bag kommunens initiativer p omrdet. Hold en temadag om revalidering, hvor kommunen, amtet og evt. nabokommunen deltager, sammen med revalideringsinstitutionerne og virksomhederne. Overskrift niveau 2: Regel 4. Sttteforanstaltninger De enkelte lande br sikre udvikling og udbud af sttteforanstaltninger, herunder hjlpemidler til mennesker med handicap med henblik p at bist dem med at ge deres selvstndighed i dagligdagen og med at gre brug af deres rettigheder. Det er et grundlggende princip i dansk handicappolitik, at det offentlige har en forpligtelse til at srge for gratis kompensation for virkningerne af et handicap. Familier til mennesker med handicap skal ikke plgges flere byrder end andre familier, men derimod understttes i at kunne leve et liv s normalt som muligt. Et anden vigtig forudstning for ligebehandling af handicappede er, at handicappedes srlige behov m lses i den del af kommunen/administrationen, hvor de opstr (sektoransvarlighedsprincippet). Det er ikke ndvendigvis en opgave for socialforvaltningen at srge for en tolk eller et hjlpemiddel. De enkelte grene af forvaltningen har et selvstndigt ansvar for, at handicappedes behov kan lses inden for afdelingens rammer. Det kan vre ndvendigt at foretage en omfordeling af konomiske midler inden for kommunen for at kunne opfylde dette ml om sektoransvarlighed. Med de nye sociallove er princippet om en helhedsorienteret rdgivning blevet yderligere understreget. Ogs det betyder, at der stilles yderligere krav til kvalifikationerne hos det sagsbehandlende personale. Kommunerne og amterne kan tage flere initiativer, som gr i retning af at styrke opfyldelsen af regel nummer 4: - Der kan formuleres en efter- og videreuddannelsespolitik for de personalegrupper, som har ansvaret for bevilling af hjlpemidler og andre sttteforanstaltninger. En sdan uddannelsespolitik kan med fordel ogs omfatte personalegrupper uden for socialforvaltningerne - for eksempel personale fra skoleforvaltningen og teknisk forvaltning. Det vil vre en god id at tage brugerne med p rd, for eksempel ved at inddrage Handicaprdet, hvis et sdant findes i kommunen. - Der kan ogs formuleres en samarbejdspolitik for arbejdet mellem de amtslige specialrdgivningsinstitutioner og de kommunale sagsbehandlere. Ttte relationer mellem for eksempel de amtslige videnscentre, hjlpemiddelcentralerne, specialkonsulentordningerne og kommunerne er en stor fordel. Herved kan man blive i stand til at trkke p viden og erfaringer hos hinanden med henblik p en mere effektiv sagsbehandling. Arrangr et mde for de forvaltninger og institutioner, som arbejder med sttteforanstaltninger til handicappede, hvor de kan lre hinanden bedre at kende og fortlle om arbejdet p hvert deres omrde. Overskrift niveau 2: Regel 5. Tilgngelighed De enkelte lande br anderkende, at tilgngelighed er altafgrende for opnelse af lige muligheder i alle omrder af samfundet. De enkelte lande br for mennesker med handicap af enhver art a: indfre handlingsprogrammer med henblik p at gre de fysiske omgivelser tilgngelige og b: trffe foranstaltninger til at srge for adgang til oplysning og kommunikation. Overskrift niveau 3: a: Fysisk tilgngelighed Den fysiske tilgngelighed er en afgrende forudstning for ligebehandling af handicappede. Mulighederne for at klare sig selv, arbejde og deltage i det almindelige samfundsliv kan vre nok s gode - hvis ikke den handicappede kan komme hen, hvor det foregr, nytter det ikke noget. Hvis ikke det fysiske milj er indrettet, s ogs handicappede kan frdes, vil det vre til stor gene for den enkelte og betyde undige udgifter for kommunen til assistance og kompenserende hjlpemidler. Kommunen spiller en helt central rolle med hensyn til planlgningen af det fysiske milj og kan udmnte denne rolle positivt ved at lade krav om fysisk tilgngelighed indg alle relevante steder i den kommunale forvaltning. Det glder bde i planlgningsprocessen og ved konstruktionen og udformningen af de fysiske omgivelser. Ikke kun teknisk forvaltning spiller en rolle her, ogs andre forvaltningsgrene som for eksempel skole-, kultur- og socialforvaltningen kan med fordel vre opmrksom p de steder, hvor det i den fysiske planlgning er muligt at medtnke hensynet til handicappede. Som tilsynsmyndighed er kommunerne ikke alene ansvarlige for tilgngeligheden til deres eget byggeri. Kommunerne spiller ogs en central rolle i forhold til privat byggeri. Det ansvar er yderligere udvidet med det nye smhusreglement, hvor der nu er medtaget krav om tilgngelighed, ogs ved byggeri af private enfamiliehuse. Kommunen har dermed en enestende chance for at medtnke tilgngelighed, nr der bygges nyt. Det vil vre et klart signal at sende, hvis kommunen formulerer en tilgngelighedspolitik, som ogs kan indeholde en klar stillingtagen til kommunens politik vedrrende byggesagsbehandling og dispensationspraksis p tilgngelighedsomrdet. - Udarbejd en handlingsplan for den fysiske tilgngelighed til kommunens bygninger og anlg. En sdan handlingsplan kan for eksempel tage sit udgangspunkt i en kortlgning af steder, hvor der i dag er problemer med den fysiske tilgnglighed.Et 'tilgngelighedstjek' kan omfatte: - de (amts)kommunale dag- og dgninstitutioner, skoler, gymnasier og voksenuddannelsescentre - det lokale bymilj: gader og fortove, fodgnger over gange, offentlige toiletter etc. - kommunale bygninger: rdhuset, amtsgrden, biblioteker, museer og kulturhuse, idrtsfaciliteter etc. - hospitaler og klinikker - den lokale og regionale kollektive trafik - private institutioner og aktiviteter, som modtager offentligt tilskud Husk p, at fysisk tilgngelighed ikke alene handler om at sikre krestolsbrugere gode adgangforhold. Ogs blinde, svagtseende, dve, udviklingshmmede og andre handicapgrupper har nogle srlige behov, nr det glder tilgangen til det fysiske milj. Kortlgningen af det fysiske milj giver mulighed for at planlgge, hvordan den fysiske tilgngelighed kan forbedres og sikres omrde for omrde. - Handlingsplanen kan bde benyttes som grundlag for initiativer, der kan forbedre tilgngeligheden i det eksisterende milj, men kan ogs benyttes som grundlag for fremtidige byggeprojekter, sledes at fortidens synder ikke gentages. - Kortlgningen af tilgngeligheden til kommunens bygninger kan danne baggrund for information til kommunens indbyggere og turister om, hvor der er tilgngeligt. Det vil gre det nemt at overskue, hvad der findes af muligheder, som kan bruges af mennesker med et handicap, der giver behov for srlig indretning. Lav en fortegnelse over tilgngeligheden til bygninger og anlg i kommunen og lg den p biblioteker og turistinformationer. Overskrift niveau 3: b: Tilgngelighed til information Handicappedes lige adgang til den information, som offentlige myndigheder formidler til borgerne, er helt afgrende for handicappedes ligestilling og mulighed for at nyde de rettigheder og efterkomme de pligter, som glder i et demokratisk samfund. Kommunerne er ansvarlige for strstedelen af det offentlige biblioteksvsen. Det er vsentligt for handicappedes adgang til information, at folkebibliotekerne er tilgngelige for mennesker med handicap. Mange biblioteker er allerede i dag fysisk tilgngelige for bevgelseshandicappede, men der er fortsat lang vej, fr bibliotekerne kan tilbyde tilgngelig service over for mennesker med synshandicap, hrehandicap, udviklingshmmede og andre personer med svre lse- og kommunikationshandicap. Udvalget om offentlig informationspolitik har i sin betnkning "Information til tiden" fastlagt, hvilke principper en informationspolitik br tilrettelgges efter for at leve op til FNs Standardregler. I betnkningen kan der hentes inspiration til, hvordan man tilrettelgger en fornuftig informationspolitik, som ogs tager hensyn til handicappedes behov. Blandt de anbefalinger, som betnkningen nvner, er: - at vsentlig borgerrettet information, som for eksempel pjecer, offentligt hringsmateriale og lignende, kan fs i en samtidig version p lydbnd. - at informationsmateriale kan udleveres p diskette eller udprintet i stor skrift. - at hjemmesider og publikationer p Internettet gres tilgngelige for synshandicappede. Med meget sm midler kan web-sider tilrettelgges p en sdan mde, at de bliver umiddelbart brugbare ogs for handicappede. Det koster faktisk kun lidt omtanke. - at der ved offentlige mder tilbydes tegnsprogstolkning og teleslynge til dve og hrehmmede deltagere. - at man, for at sikre at man nr alle handicappede - ogs de handicappede borgere, som for eksempel bor p dgninstitution - benytter flere informationsveje end de traditionelle. Det kan for eksempel vre at g gennem foreninger, klubber, hjemmehjlpere, lger, socialrdgivere etc. Tjk kommunens hjemmeside med en `Bobby-test' (kan findes p adressen www.clh.dk). Den kan vise, om hjemmesiden kan bruges af mennesker med handicap. Overskrift niveau 2: Regel 6. Uddannelse De enkelte lande br anderkende princippet om lige uddannelsesmuligheder og integration i grundskole, ungdomsuddannelse og hjere uddannelse for handicappede brn, unge og voksne. De br sikre, at uddannelse af mennesker med handicap er en integreret del af uddannelsessystemet. Princippet om integration og normalisering er et brende element i dansk handicappolitik p uddannelsesomrdet. Det betyder, at handicappede s vidt muligt skal have de samme uddannelsesmuligheder som andre, og at uddannelsen normalt skal foreg samme sted som andre uddanner sig inden for et givet omrde. For eksempel skal handicappede brn kun som en sidste lsning tilbydes plads p en specialskole. For dve og dvblinde brn kan der dog vre behov for, at gennemfre undervisningen i srlige klasser eller skoler. Denne mlstning stiller en rkke konkrete krav til uddannelsesinstitutionerne og kommunerne kan gre meget for at sikre efterlevelsen af denne regel: - Se p de lokale uddannelsesinstitutioner og overvej, om de er parate til at modtage handicappede elever. Den fysiske tilgngelighed til uddannelsesinstitutionerne er en ndvendig forudstning for, at mlstningen om integration og normalisering kan efterleves. Hvis ikke eleven, barn eller voksen, kan komme hen, hvor uddannelsen foregr, kan vedkommende selvflgelig ikke deltage. Det er ikke nok, at eleven kan komme ind i klassevrelset, adgang til fllessal, musiklokale, geografilokale og s videre er ogs vigtig. Og hvad med SFO'en? Det er relativt enkelt at inddrage dette aspekt, hvis uddannelsesinstitutionerne alligevel skal renoveres eller nyindrettes. - Undersg samtidig, om skolerne er i stand til at stille hjlpemidler til rdighed for elever med srlige behov. Det letteste og hurtigste vil ofte vre, at en elevs problemer lses der, hvor de opstr. Det vil vre en stor fordel for den enkelte, hvis der for hver enkelt uddannelsesinstitution findes et system, som hurtigt og effektivt kan stille ndvendige hjlpemidler til rdighed til elever med srlige behov. - Overvej allerede ved udarbejdelsen af undervisningsmateriale, hvordan materialet kan omsttes til andre relevante medier (stor udskrift, lydbnd og s videre). - Lrerne p skolerne skal vre i stand til at undervise elever med srlige behov og kende til mulighederne for at hjlpe handicappede elever med kompenserende sttte. Ikke alle handicap erkendes, fr skolegangen pbegyndes, og her er det vigtigt, at lreren kan opdage en elevs eventuelle srlige problemer. Der kan i nogle tilflde vre behov for, at lrerne modtager tilbud om (efter-) uddannelse, der stter dem i stand til at undervise elever med srlige behov. - Forldre/skole-samarbejdet i forbindelse med overvejelser om visitering til specialtilbud er en vigtig faktor, som kan vre afgrende for de impliceredes oplevelse af forlbet. Det er derfor en god id at holde je med, om samarbejdet fungerer optimalt. - Der kan udarbejdes en undersgelse af, om frafaldet i for eksempel gymnasiet og andre uddannelsestilbud er strre blandt handicappede elever end andre, og i givet fald hvorfor. Det kan samtidig, p baggrund af undersgelsen, overvejes om indsatsen for at handicappede elever kommer videre i uddannelsessystemet, kan styrkes. - P samme mde kan undersges, om brn, som gennemfrer deres grundskole i specialskole, har samme muligheder som andre. Har for eksempel brn, som modtager specialtilbud, samme mulighed for at g i brnehaveklasse som brn i det almindelige kommunale skoletilbud? Og er der senere et ungdomsuddannelsestilbud til disse elever, som tler sammenligning med de ungdomsuddannelsestilbud, der i vrigt gives? - Det vil vre en god id, at man p skolerne bde blandt lrere og i forldrebestyrelsen diskuterer holdningen til elever med srlige behov. Diskussionen er vigtig at tage fr den dag, skolen modtager henvendelse fra forldre til et handicappet barn. Der kan lgges op til et fllesarrangement for bde skoleledelse, lrere, forldrebestyrelse og forldre, eller til en flertrinsraket, hvor temaet diskuteres i forldrebestyrelsen som oplg til en drftelse i lrergruppen, fr temaet tages op i hele forldrekredsen. - Endelig m undervisning af voksne handicappede ikke glemmes. Folkeoplysning og anden uddannelse for voksne br tilrettelgges, s handicappede kan deltage i undervisningen p lige fod med ikke-handicappede. Lav et debatoplg til skolerne, som kan danne baggrund for en vrdidebat om holdningen til elever med srlige behov. Overskrift niveau 2: Regel 7. Arbejde De enkelte lande br anderkende princippet om, at mennesker med handicap skal have mulighed for at udve deres menneskerettigheder, specielt p beskftigelsesomrdet. I bde by- og landomrder skal de have lige muligheder for produktiv og udbytterig beskftigelse p arbejdsmarkedet. Muligheden for at opn beskftigelse er en af de helt afgrende faktorer i en ligebehandlingspolitik. Bde samfundskonomisk og menneskeligt er den passive forsrgelse en dyr lsning. Som arbejdsgiver spiller kommunen en central rolle. I mange kommuner er kommunen selv den strste arbejdsgiver, og ogs amterne er ofte en af regionens meget store arbejdspladser. Amter og kommuner kan g foran med en personalepolitik, der er rummelig nok til alle - ogs personer, som har et handicap. Ved selv at fungere som et godt forbillede vil man kunne demonstrere for de private virksomheder, at det kan lade sig gre, og opn strre vgt bag appellerne til virksomhederne om at ptage sig et socialt ansvar. Ogs som myndighed er kommunerne en vigtig aktr p det lokale og regionale arbejdsmarked. I den forbindelse er der mange temaer, som kan inddrages i formuleringen af en handicappolitik: - Hvad kan man gre for at forbedre kommunens service over for omrdets virksomheder med det forml at f flere handicappede i arbejde? Er kommunen opsgende nok i forhold til virksomhederne? Er det let for virksomhederne at finde frem til rette person i forvaltningen? Er de relevante personalegrupper tilstrkkeligt godt uddannet til at lse de rdgivningsopgaver, som det forventes, at kommunen skal kunne lse? - Ligeledes kan ses p, om der er gjort tilstrkkeligt for at f sat fokus p handicappede i de nye koordinationsudvalg. Har kommunen/amtet en mlstning for sin deltagelse i koordinationsudvalget? Er der gennemfrt efteruddannelse af det personale, som skal indg i eller servicere koordinationsudvalget? - Der kan ivrksttes en vurdering og evaluering af handicappedes vilkr p arbejdsmarkedet i omrdet, herunder af den forebyggende indsats. - Det kan vre en id at tage sprgsmlet om ansttelse af handicappede op i hovedsamarbejdsudvalget og i samarbejdsudvalget p de enkelte arbejdspladser. Diskutr, hvad ledelsen og medarbejderne indtil nu har gjort for, at handicappede kan ansttes p de kommunale arbejdspladser. Hvad gr de kommunale arbejdspladser, nr en medarbejder sygemeldes for en lngere periode, eller kommer ud for en ulykke, som betyder, at vedkommende ikke mere kan varetage sit hidtidige job? Hvad gr man p de enkelte arbejdspladser for at anstte handicappede p ordinre vilkr? Kender man nok til de regler og muligheder, der findes i lovgivningen, om sttte til ansttelse af handicappede? - Kommunerne kan ogs styrke indsatsen for et mere rummeligt arbejdsmarked ved i forbindelse med udbud og udlicitering af offentlige opgaver at lade det indg i udbudsmaterialet, at en leverandr skal forpligte sig til at anstte medarbejdere p srlige vilkr. Der kan bde vre tale om ansttelser p srlige vilkr uden lntilskud fra det offentlige, om fleks- og sknejob eller job efter de sociale kapitler i overenskomsten. Kig p den kommunale personalepolitik, og indarbejd et afsnit med handicappolitisk sigte, hvis det ikke allerede findes. Overskrift niveau 2: Regel 8. Bevarelse af indkomst og social sikring De enkelte lande er ansvarlige for at mennesker med handicap bevarer deres indkomst og opnr social sikring. Mennesker med handicap har ret til s vidt muligt at have samme indkomstniveau som ikke-handicappede. Selve indkomstniveauet vil, hvad enten der er tale om ln, revalideringsydelse, pension eller andet, naturligvis blive bestemt p statsligt niveau. Alligevel kan kommunen, isr gennem fastholdelse og revalidering, gre sit til, at mennesker med handicap kan bevare et vist indkomstniveau. Ud over at opfylde forpligtelserne efter sociallovgivningen kan kommunen arbejde aktivt for at sikre handicappedes lige deltagelse p arbejdsmarkedet, aktivt arbejde for vedligeholdelse af personlige fysiske og mentale frdigheder og i vrigt srge for opkvalificering eller revalidering. Integration af handicappede p arbejdsmarkedet er det sikreste middel til, at de kan opn eller bevare en normal indkomst. Handicappede, der ikke er i stand til at varetage almindelig beskftigelse, m under hensyn til vedkommendes evner tilbydes beskftigelse, der er tilrettelagt med henblik p bevarelse og opnelse af kvalifikationer, der under en eller anden form sigter mod get integration med det almindelige arbejdsmarked. Er det ikke muligt at opn ansttelse p ordinre vilkr, eventuelt gennem uddannelse/revalidering, kan ansttelse efter bestemmelserne om fleks- og sknejob vre en mulighed. - Kommunen kan i samarbejde med handicaporganisationerne undersge effekten af de forskellige beskftigelsesaktiviteter for handicappede. Frer aktiviteterne til get aktivering og bedre integrering p det ordinre arbejdsmarked? - Koordinationsudvalget for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats er tiltnkt en central rolle som rdgiver i forbindelse med den kommunale beskftigelsespolitik. Kan der i samarbejde med private eller offentlige virksomheder etableres nye metoder for arbejdsfastholdelse af handicappede? St fokus p ulykkesramte, og gr en srlig indsats for, at de kan fastholdes p deres arbejdsplads. Overskrift niveau 2: Regel 9. Familieliv og personlig integritet De enkelte lande br fremme fuld deltagelse for mennesker med handicap i familielivet. De br fremme deres rettigheder med hensyn til personlig integritet og sikre, at lovgivningen ikke diskriminerer mod mennesker med handicap med hensyn til seksuelle forhold, gteskab og forldrevrdighed. Retten til personlig integritet glder alle steder i samfundet. Uanset at man som handicappet har behov for srlig hjlp og sttte, m indsatsen tilrettelgges i respekt for og under hensyn til den personlige integritet. Nyere forskning viser, at mange brugere af de kommunale socialforvaltninger oplever sig drligt eller mske ligefrem nedladende behandlet. Mange handicappede er af forskellige grunde ofte i kontakt med kommunalt personale, og det er vigtigt, at den enkelte handicappede oplever, at de personer, som vedkommende mder i systemet, s vidt muligt respekterer og imdekommer personlige nsker og behov. Den vsentligste garanti for, at det enkelte individs integritet respekteres, opns ved at inddrage den pgldende i beslutninger, som pvirker personens liv. Handicappede br altid inddrages, nr der tages beslutninger, der vedrrer deres liv. Dette glder bde for enkeltsager p det personlige plan, men ogs beslutninger p overordnet plan i kommune og amt, der vedrrer handicappedes personlige forhold. Der er flere mder, hvorp kommuner og amter kan medvirke til, at handicappede borgere oplever, at deres personlige integritet respekteres: - De kan overveje, om personalet, som str for den direkte kontakt til handicappede borgere, har modtaget tilstrkkelig og tidssvarende uddannelse. Frhen boede mange handicappede `gratis' p store institutioner, hvor de fik udleveret mad, tj og lommepenge. I dag fr enhver udbetalt pension, betaler husleje, og kan selv bestemme, hvad de vil bruge deres penge p. Det stiller nye krav til det personale, som er involvet i tilbud til og behandling af handicappede. Temaer som etik, rollebevidsthed, service og god `kundebetjening' br vre aktive temaer, som ogs indgr i (efter-)uddannelsen af kommunens frontpersonale. - En vsentlig forudstning for at kunne tale om personlig integritet er muligheden for at kunne foretage personlige valg med hensyn til bolig, transport, indkb og andet. En mde at skabe sdanne muligheder er, at kommunen arbejder for, at alle sektorer er opmrksomme p at inddrage handicapaspektet i deres beslutninger. - Handicappede og deres familier br modtage reel og saglig information og rdgivning om tilbud og muligheder. Inddrag handicappede og handicappedes organisationer i de beslutninger og prioriteringer, som berrer handicappedes tilvrelse. Servicedeklarationer og Kvalitetsstandarder er gode udgangspunkter for en ben og offentlig debat om serviceniveau. - Kommunen og amtet har en vigtig rolle at spille med hensyn til at sttte op omkring handicappedes ret til at vre forldre. Den nye adoptionslov gr op med fordommen om, at handicappede ikke kan varetage rollen som forldre, og der lgges op til, at der i hjere grad skal anlgges en helhedsvurdering af handicappedes forldreevne. Har det involverede personale modtaget tilstrkkelig information om den nye lov og de ndringer, den medfrer? - For at stte den personlige integritet hos borgere med behov for srlig pleje p dagsordenen kan kommunen tage initiativ til en vrdi- og mlstningsdebat med udgangspunkt i det personale, som har den direkte kontakt med disse mennesker. Arbejdsorganisering, kompetencefordeling, informeringsgrad og andre organisatoriske problemstillinger kan ogs inddrages i en sdan vrdi- og mlstningsdebat. Lav en vrdihring, hvor personale og brugere/prrende kan mdes og udveksle synspunkter. Overskrift niveau 2: Regel 10, 11 12. Kultur, Fritid og sport Religion Overskrift niveau 3: Regel 10. Kultur De enkelte lande skal sikre, at mennesker med handicap integreres og kan deltage i kulturelle aktiviteter p lige fod med andre. Overskrift niveau 3: Regel 11. Fritid og sport De enkelte lande skal trffe foranstaltninger, der sikrer, at mennesker med handicap har lige muligheder for udvelse af fritids- og sportsaktiviteter. Overskrift niveau 3: Regel 12. Religion De enkelte lande skal opfordre til, at der trffes foranstaltninger til handicappedes lige deltagelse i det religise liv i det samfund de tilhrer. Handicappede har samme behov som alle andre for at udfolde sig fysisk, kreativt og mentalt. En forudstning for, at det kan lade sig gre er, at de steder, hvor der foregr kulturelle og religise aktiviteter i kommunen, for eksempel teatre, biblioteker, museer, medborgerhuse og s videre, er indrettet, s handicappede har mulighed for at benytte de tilbud og aktiviteter, der findes. Det er vigtigt, at tilgngelighed til disse aktiviteter defineres bredt, s det ogs omfatter for eksempel tolkebistand til dve og hrehmmede, information p bnd og punkt for blinde og svagsynede etc. Adgang til sportslige, kulturelle og religise aktiviteter er ikke alene et sprgsml om at kunne se p. Handicappede har ogs brug for at vre aktivt udvende. Det er derfor vigtigt, at den kommunale kultur- og fritidspolitik ogs tager hensyn til handicappedes mulighed for selv at deltage i de aktiviteter, som finder sted. - Kommunen og amtet kan medvirke til at sttte og fremme mulighederne for sportsaktiviteter for handicappede. Sportshaller og sportspladser br indrettes, s de er tilgngelige for handicappede, og kommunen kan opfordre sportsorganisationer og klubber til at udvikle muligheder for, at mennesker med handicap kan deltage. Kan dette ikke ske i de tilbud, som glder alle, kan handicappede tilbydes adgang til instruktion og trning p samme niveau som de vrige tilbud. - Generelle tilbud om folkeoplysning og voksenundervisning br vre suppleret med tilsvarende tilbud for mennesker med handicap, enten via integreret undervisning eller oprettelse af srlige hold i tilflde, hvor de generelle tilbud ikke kan benyttes. - Det er en stor hjlp for handicappede, hvis turistinformationen har klare oplysninger om overnatningsmuligheder og kulturelle aktiviteter, sledes at de p forhnd kan afgre, om kommunen er attraktiv for mennesker med netop deres behov. - Ikke bare bygninger, men ogs anlg og naturomrder rummer et tilgngelighedsaspekt. Kommunen kan arbejde for at sikre, at handicappede har adgang til de naturomrder, som findes i omrdet. Det kan for eksempel vre offentlige strande, stianlg i skov- og naturomrder, fiskepladser ved ser, parker etc. Det er en god id, hvis turistinformationen ogs har information om adgangsforholdene til disse steder. - Afst en dag, hvor 2-3 ansatte i kultur- og fritidsforvaltningen tager en tur rundt i kommunen og kigger p kommunens kultur- og fritidstilbud med lige muligheder for alle som ml. Lav en tjekliste og sprg jer selv, hver gang I kommer til en svmmehal, biograf, kirke eller lignende, hvordan det ville vre at vre dv, blind eller bevgelseshandicappet dette sted. Lav en positiv-liste over aktiviteter, restauranter mv. i kommunen, hvor handicappede har mulighed for at deltage. Overskrift niveau 1: Samtlige regler i kort form Overskrift niveau 2: I. Forudstninger Overskrift niveau 3: Regel 1. get opmrksomhed De enkelte lande br trffe foranstaltninger til at skabe get opmrksomhed om mennesker med handicap, deres rettigheder, behov, medvirken og udviklingsmuligheder. Overskrift niveau 3: Regel 2. Behandling De enkelte lande br sikre mennesker med handicap effektiv behandling. Overskrift niveau 3: Regel 3. Revalidering. De enkelte lande br sikre, at der findes revalideringstilbud til mennesker med handicap, sledes at de kan opn og bevare deres optimale funktionsniveau og uafhngighed. Overskrift niveau 3: Regel 4. Sttteforanstaltninger. De enkelte lande br sikre udvikling og udbud af sttteforanstaltninger, herunder hjlpemidler til mennesker med handicap med henblik p at bist dem med at ge deres selvstndighed i dagligdagen og med at gre brug af deres rettigheder. Overskrift niveau 2: II. Indsatsomrder Overskrift niveau 3: Regel 5. Tilgngelighed. De enkelte lande br anderkende, at tilgngelighed er altafgrende for opnelse af lige muligheder i alle omrder af samfundet. De enkelte lande br for mennesker med handicap af enhver art a: indfre handlingsprogrammer med henblik p at gre de fysiske omgivelser tilgngelige og b: trffe foranstaltninger til at srge for adgang til oplysning og kommunikation. Overskrift niveau 3: Regel 6. Uddannelse. De enkelte lande br anderkende princippet om lige uddannelsesmuligheder og integration i grundskole, ungdomsuddannelse og hjere uddannelse for handicappede brn, unge og voksne. De br sikre, at uddannelse af mennesker med handicap er en integreret del af uddannelsessystemet. Overskrift niveau 3: Regel 7. Arbejde. De enkelte lande br anderkende princippet om, at mennesker med handicap skal have mulighed for at udve deres menneskerettigheder, specielt p beskftigelsesomrdet. I bde by- og landomrder skal de have lige muligheder for produktiv og udbytterig beskftigelse p arbejdsmarkedet. Overskrift niveau 3: Regel 8. Bevarelse af indkomst og social sikring. De enkelte lande er ansvarlige for at mennesker med handicap bevarer deres indkomst og opnr social sikring. Overskrift niveau 3: Regel 9. Familieliv og personlig integritet. De enkelte lande br fremme fuld deltagelse for mennesker med handicap i familielivet. De br fremme deres rettigheder med hensyn til personlig integritet og sikre, at lovgivningen ikke diskriminerer mod mennesker med handicap med hensyn til seksuelle forhold, gteskab og forldrevrdighed. Overskrift niveau 3: Regel 10. Kultur. De enkelte lande skal sikre, at mennesker med handicap integreres og kan deltage i kulturelle aktiviteter p lige fod med andre. Overskrift niveau 3: Regel 11. Fritid og sport. De enkelte lande skal trffe foranstaltninger, der sikrer, at mennesker med handicap har lige muligheder for udvelse af fritids- og sportsaktiviteter. Overskrift niveau 3: Regel 12. Religion. De enkelte lande skal opfordre til, at der trffes foranstaltninger til handicappedes lige deltagelse i det religise liv i det samfund, de tilhrer. Overskrift niveau 2: III. Gennemfrelse Overskrift niveau 3: Regel 13. Oplysning og forskning De enkelte lande ptager sig det endelige ansvar for indsamling og formidling af oplysninger om handicappedes levevilkr og at fremme omfattende forskning p alle omrder, herunder vedrrende barrierer, der pvirker handicappedes liv. Overskrift niveau 3: Regel 14. Strategi og planlgning De enkelte lande skal sikre, at handicapaspektet indgr i deres strategi og planlgning i alle tilflde, hvor det er relevant. Overskrift niveau 3: Regel 15. Lovgivning De enkelte lande har ansvaret for at skabe lovgrundlaget for de foranstaltninger, der skal til for at opn fuld deltagelse og lige muligheder for mennesker med handicap. Overskrift niveau 3: Regel 16. konomisk politik De enkelte lande har det konomiske ansvar for nationale programmer og foranstaltninger til at skabe lige muligheder for mennesker med handicap. Overskrift niveau 3: Regel 17. Koordinering af indsatsen De enkelte lande er ansvarlige for oprettelse og styrkelse af nationale koordinationsudvalg, eller lignende organer, der skal tjene som nationalt samlingspunkt for handicapsprgsml. Overskrift niveau 3: Regel 18. Organisationer af handicappede De enkelte lande br anderkende handicaporganisationernes ret til at reprsentere mennesker med handicap nationalt, regionalt og lokalt. De enkelte lande br ogs anderkende handicaporganisationernes rdgivende rolle i beslutningsprocessen med hensyn til handicapsprgsml. Overskrift niveau 3: Regel 19. Uddannelse af personale De enkelte lande er ansvarlige for at sikre tilstrkkelig uddannelse af personale, der p alle niveauer er involveret i planlgningen og tilvejebringelsen af programmer og serviceydelser for mennesker med handicap. Overskrift niveau 3: Regel 20. National opflgning og evaluering af tiltag i forbindelse med gennemfrelsen af Standardreglerne. De enkelte lande er ansvarlige for lbende opflgning med og evaluering af gennemfrelsen af af nationale programmer og ydelser vedrrende lige muligheder for mennesker med handicap. Overskrift niveau 3: Regel 21. Teknisk og konomisk samarbejde De enkelte lande, industrilande svel som udviklingslande, har ansvaret for at samarbejde om og trffe foranstaltninger til at forbedre handicappedes levevilkr i udviklingslandene. Overskrift niveau 3: Regel 22. Internationalt samarbejde De enkelte lande skal deltage aktivt i internationalt samarbejde om strategier for tilvejebringelse af lige muligheder for mennesker med handicap. FNs Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede findes i fuld tekst p Det Centrale Handicaprds hjemmeside p adressen www.dch.dk Overskrift niveau 1: Relevante adresser Det Centrale Handicaprd Bredgade 25 Skt. Ann Passage opg. F, 4. sal 1260 Kbenhavn K Tlf. 33 11 10 44 Fax 33 11 10 82 Teksttlf. 33 11 10 81 E-mail dch@dch.dk Hjemmeside www.dch.dk Center for Ligebehandling af Handicappede Bredgade 25 Skt. Ann Passage opg. F, 4. sal 1260 Kbenhavn K Tlf. 33 11 10 44 Fax 33 11 10 82 Teksttlf. 33 11 10 81 E-mail clh@clh.dk Hjemmeside: www.clh.dk De Samvirkende Invalideorganisationer Klverprisvej 10 B 2650 Hvidovre Tlf. 36 75 17 77 Fax 36 75 14 03 E-mail dsi@handicap.dk Hjemmeside: www.handicap.dk Center for Tilgngelighed Graham Bells Vej 1 A 8200 rhus N Tlf. 87 41 24 24 Fax 86 78 37 30 E-mail centil@hmi.dk Hjemmeside www.centil.dk P adressen http://www.handicap.dk/links.htm findes links til en rkke relevante handicaporganisationer og videnscentres hjemmesider Version 1 den 6. januar 2000 Denne publikation findes p adressen http://www.dch.dk/fnregl/vaerktoej Copyright (c) Det Centrale Handicaprd