Indledning
 
     

Indledning

Vi er klar over, at amter og kommuner lever med en stram økonomi, som gør det nødvendigt at prioritere. Derfor er det heller ikke realistisk, at alle initiativer gennemføres på en gang og fra den ene dag til den anden. Men vi må ikke gøre det bedste til det godes fjende. En lang række initiativer vil kunne gennemføres uden større omkostninger. Mange initiativer handler blot om at indtænke og inkludere handicapperspektivet i planlægningen.

Selv på de mere omkostningstunge områder vil det være muligt at skabe udvikling og fremdrift ved at formulere målsætninger, som følges op gennem konkrete og realistiske handlingsplaner. Om tidsperspektivet i handlingsplanen er to, fem eller ti år vil naturligvis afhænge af den økonomi, som er involveret. Det afgørende er ikke tidsrammens længde, men at der er en tidsramme og en plan, der område for område sætter en bevægelse i gang, som sikrer, at vi når målet. Selv små skridt fremad fører længere end ingen skridt overhovedet.

Pjecen udgør bestemt ikke en færdig facitliste, men derimod en samling af idéer, som kommuner og amter kan plukke fra og lade sig inspirere af. I det konkrete arbejde vil en række lokale forhold spille ind, som vi ikke har kunnet tage højde for i denne sammenhæng, men som selvfølgelig vil påvirke forløbet i den enkelte kommune. Pjecen er desuden et forsøg på at opsamle og viderebringe nogle af de erfaringer, som allerede er gjort i kommuner, som er godt i gang. Der er jo ingen grund til at begynde forfra hver gang.

FNs Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede blev vedtaget på FNs generalforsamling i 1993. Standardreglerne peger på de betingelser og muligheder, som de enkelte lande bør sikre er til stede for handicappede borgere. Der er i alt 22 regler, formuleret som målsætninger for hvordan landene kan sikre handicappede lige muligheder med samfundets øvrige borgere.

I Danmark er vi allerede kommet et godt stykke vej med hensyn til at leve op til de målsætninger, som reglerne giver. Men der er også mange punkter, hvor vi kunne gøre det bedre.

Da der er tale om et FN dokument - og da FN er et mellemstatsligt samarbejde - så henvender reglerne sig sprogligt direkte til de enkelte stater. Og selvfølgelig har regering og Folketing et overordnet ansvar som dem, der sætter rammerne for handicappolitikken.

Men ser man på reglernes konkrete indhold ud fra en dansk administrativ synsvinkel, så vil man hurtigt konstatere, at en lang række af de områder, som Standardreglerne beskæftiger sig med, er kommunalt eller amtskommunalt ansvarsområde.
I et samfund med et så udstrakt kommunalt selvstyre som det danske, er det i vid udstrækning kommunerne og amterne, der administrerer de rammer, som Folketinget sætter. Derfor er det vigtigt, at der igangsættes en udvikling, hvor primær- og amtskommuner går ind og tager fat på at lave handlingsplaner og andre initiativer, der sigter mod en gennemførelse af Standardreglerne på det decentrale niveau.

Pjecen består af tre dele. Den første del, 'Starthjælp', rummer en samling ideer til, hvordan kommuner og amter kan gå i gang med at indarbejde Standardreglerne i den kommunale praksis. Denne del handler om de interne organisatoriske overvejelser, som typisk vil gå forud for arbejdet med at gennemføre en handicappolitik på kommunalt og amtskommunalt niveau. Hvem i de enkelte forvaltninger skal inddrages i arbejdet med reglerne? Hvordan kan det tværsektorielle aspekt indarbejdes? Hvem skal der samarbejdes med uden for `huset'? Hvordan skal samarbejdet fungere i praksis? Og hvem har det overordnede ansvar?

Pjecens anden del indeholder et interview med tre forvaltningschefer fra Kolding Kommune. Kolding Kommune har siden 1996 arbejdet med at efterleve FNs Standardregler, og er i dag en af de kommuner, som er kommet længst med arbejdet. I interviewet fortæller de tre chefer om processen med at implementere reglerne, om nogle af de problemer, som de er stødt på undervejs, og om hvordan de blev løst.

Pjecens tredie del, `Værktøjskassen', gennemgår de regler, som vi mener er mest relevante på det kommunale og amtskommunale niveau, og rummer forslag til, hvordan de enkelte regler kan implementeres i den kommunale praksis. Der er tale om et idékatalog over initiativer og indsatsområder, som kan indgå i en lokal eller regional handicappolitik. Vi gør på ingen måde krav på at have lavet en udtømmende liste over de værktøjer, amter og kommuner kan anvende. Formålet med eksemplerne er at give ideer og inspirere ved at pege på områder, hvor vi umiddelbart kan se mulige kommunale eller amtskommunale initiativfelter.

I øvrigt skal bemærkes, at når vi i pjecen fremover bruger udtrykket `kommune', taler vi både om primær- og amtskommuner.

Det Centrale Handicapråd Version 1 den 6. januar 2000
Denne publikation findes på adressen: http://www.dch.dk/fnregl/vaerktoej
Copyright (c) Det Centrale Handicapråd