Værktøjskasse til FN's standardregler
Ideer og redskaber til en kommunal handicappolitik

Et skridt foran

Et skridt foran

Kolding som foregangskommune

Kolding kommune har siden 1996 arbejdet med implementeringen af FNs Standardregler ud fra princippet om at tænke de 22 Standardregler ind i forhold til alle nye tiltag. Vi har besøgt Kolding kommune og interviewet teknisk direktør Hans-Jørgen Bøgesø, skoledirektør Ib Hansen og socialdirektør Lars Rasmussen, om hvordan man i Kolding har grebet processen an, og hvilke resultater, der er kommet ud af arbejdet med FNs Standardregler.

"I vores arbejde med FNs Standardregler tager vi udgangspunkt i Kolding kommune, som den ser ud nu" siger Lars Rasmussen, som er socialdirektør i Kolding. "Det handler om at tænke fremadrettet og i helheder. De 22 Standardregler giver os en sikkerhed for, at vi kommer hele vejen rundt, og får tilgængelighedstanken ind på alle områder. Det gælder uanset om vi taler om fysisk tilgængelighed, tilgængelighed til information eller uddannelse. Selve øvelsen går ud på at få tankegangen forankret og integreret i vores medarbejderes daglige måde at tænke og handle på. Det tager tid, og derfor er arbejdet med FNs Standardregler også et langt sejt træk, hvor resultaterne kommer i spring, efterhånden som vi får mulighed for at lave en indsats på de forskellige områder".

"Lige nu laver vi en massiv indsats på skoleområdet for at gøre vores skoler tilgængelige for børn, der har et handicap" fortæller Ib Hansen, som er skoledirektør. "Indsatsen sker efter en systematisk kortlægning af tilgængelighedproblemerne, hvor Center for Tilgængelighed har lavet en status for tilgængeligheden til Koldings skoler for fysisk handicappede, synshandicappede og allergikere. Næste store indsatsområde er fornyelse af belægningen på fortov og gader i bymidten, som skaber en række barrierer for handicappede på grund af spring og trapper."

Ingen selvstændig økonomi

De tre direktører er enige om, at arbejdet med FNs Standardregler handler om at tænke handicapaspektet med i forbindelse med nye tiltag, sådan at tingene gøres rigtigt i første omgang, fremfor senere at skulle laves om. "Vi vil ikke afsætte en særlig pulje penge til arbejdet med Standardreglerne, men når vi for eksempel renoverer en bygning, så gør vi det ud fra princippet om, at bygningen skal være tilgænglig for alle" siger Hans-Jørgen Bøgesø, teknisk direktør. "De midler, vi bruger til konsulentbistand, går over projektomkostningerne, og på den måde koster det ikke ekstra penge. Tværtimod betyder arbejdet med Standardreglerne, at vi tænker tilgængelighedsaspektet ind fra starten, så vi ikke bagefter skal ind og bygge om - så bliver det først dyrt".

Men arbejdet med Standardreglerne er naturligvis ikke omkostningsfrit. Det tager tid, og på den måde koster det medarbejderløn. Men der er ingen selvstændig økonomi i det, og det vil også være forkert, mener Hans-Jørgen Bøgesø. "For os handler det om at tænke Standardreglerne ind i det arbejde, vi i forvejen laver, ligesom når vi tænker miljøhensyn og andre forhold ind."

Politiske ambitioner og personligt engagement

Implementering af Standardreglerne sker i Kolding kommune i et tæt samarbejde med handicaporganisationerne. Ifølge Lars Rasmussen har handicaporganisationerne hele tiden følt sig som en del af processen, og de har deltaget i arbejdet ud fra en realistisk betragtning af, at det handler om at undgå fortidens synder. Samarbejdet med handicaporganisationerne er ikke noget nyt. Helt tilbage i 1980´erne har teknisk forvaltning haft et samarbejde med en gruppe handicappede, som kom med forslag til forbedringer af adgangsforholdene til kommunens bygninger.

"Da FN vedtog Standardreglerne i 1993 var det en kærkommen anledning til at brede samarbejdet med handicaporganisationerne ud til hele den kommunale organisation" fortæller Hans-Jørgen Bøgesø. En snak mellem to forvaltningschefer førte til, at der blev udarbejdet et forslag til direktionen om at arbejde med FNs Standardregler. Efter indstilling fra direktionen besluttede økonomiudvalget at sætte gang i lokomotivet.

"Men det handler også om, at man politisk i Kolding kommune generelt har et højt ambitionsniveau og signalerer, at handicapaspektet er vigtigt. Medarbejderne tager det dybt alvorligt, og de folk, som har arbejdet med de konkrete tiltag, har haft et personligt engagement, som har drevet processen fremad" fortæller Ib Hansen.

Projektstyring og brugerinddragelse

Et er at træffe beslutning om at implementere Standardreglerne, noget andet er at få sat gang i det praktiske arbejde. I Kolding kommune har man kopieret den organisationsform, som anvendes ved andre projekter. Direktørerne fra teknisk forvaltning, skole- og idrætsforvaltningen og social- og sundhedsforvaltningen udgør en styregruppe for projektet. Styregruppen har udpeget medarbejdere til en parallelgruppe, hvis opgave det var at udarbejde en handlingsplan for at sikre implementeringen. Handlingsplanen bygger på princippet om brugerinvolvering, og på et ønske om at arbejdet skal være fremadrettet.

Efter nedsættelsen af styre- og parallelgruppe blev der dannet arbejdsgrupper inden for de forskellige sagsområder, som kommunen arbejder med. Der har været nedsat grupper, som har arbejdet med uddannelsesområdet, fysisk tilgængelighed, kultur/idræt og beskæftigelse/familieliv. I første omgang bestod grupperne af repræsentanter fra de involverede forvaltninger. Deres opgave var at udarbejde en status for deres område. Det vil sige at udrede hvilke tiltag for handicappede, Kolding havde på de enkelte områder. Derefter blev handicaporganisationerne indkaldt til et stormøde, og der blev valgt repræsentanter fra brugersiden, som skulle deltage i arbejdsgrupperne. Arbejdsgrupperne har siden bestået af repræsentanter fra både forvaltningen og handicaporganisationerne, og det har været og er deres opgave at finde frem til hvilke behov, der er for en yderligere indsats på de enkelte områder. Derudover har man lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt personer med handicap, for at få beskrevet problemer med adgangsforholdene i kommunen. Denne undersøgelse dannede udgangspunkt for nogle af de initiativer, som arbejdsgruppen om tilgængelighed har taget.

"Handicaporganisationerne stiller naturligvis krav - det er deres opgave" siger Lars Rasmussen. "Men det er vores erfaring, at når kravene bliver fremført i et samarbejdsforum, er handicaporganisationernes mulighed for at deltage i den kommunale planlægning væsentligt større. Den prioritering, som foretages fra kommunal side, sker efter en drøftelse med handicaporganisationerne, således at der bliver taget fat på de opgaver, man fra organisationernes side føler er vigtigst. Vi prioriterer et løbende forpligtende samarbejde med handicaporganisationerne højt, og organisationerne er gået ind i arbejdet med et realistisk forhold til, hvad der er økonomisk muligt".

Handicaprådet

I 1998 har Kolding nedsat et Handicapråd, som får forelagt alt det materiale, som arbejdsgrupperne laver, og som høres i alle sager, der vedrører dem. "Vi fremlægger sagerne for Handicaprådet, og de får lejlighed til at udtale sig og på denne måde gøre deres indflydelse gældende" fortæller Ib Hansen. "Vi har oprettet Handicaprådet, fordi det med den nye sociallovgivning blev lovpligtigt at oprette et ældreråd og et klageråd. Vi havde tidligere et socialt forbrugernævn, hvor handicappede var repræsenterede. Men det er nu erstattet af Ældrerådet og Handicaprådet. Handicaprådet består af 9 medlemmer, som repræsenterer forskellige handicaporganisationer. Der er både repræsentanter fra bevægelseshandicappede, psykisk handicappede, hørehæmmede og synshandicappede."

"I dag befinder vi os i en situation, hvor brugerne både er repræsenteret via arbejdsgrupperne og Handicaprådet. Vi skal nu til at finde en ny model, hvor Handicaprådet skal have en central rolle i arbejdet med FNs Standardregler. Spørgsmålet er så, om arbejdsgrupperne fortsat skal have repræsentanter med fra handicaporganisationerne - det er der endnu ikke fundet en løsning på."

At tage enkeltpersoner alvorligt

"Men samarbejdet med brugerne handler også om at tage de enkeltpersoner, som henvender sig, alvorligt" siger Ib Hansen. "Når forældre til et handicappet barn henvender sig til os, skal de naturligvis have en grundig orientering om, hvilke fordele og ulemper der er ved at vælge en bestemt skole. Vi har nu 2 skoler, der har badefaciliteter til multihandicappede børn. Forældrene til et handicappet barn kan godt forstå, at selv om de hører til et andet skoledistrikt og har et frit skolevalg, så kan vi ikke med ét slag lave samme faciliteter på alle skoler. Så skulle alle pengene jo bruges på det."

Brugerinddragelse handler også om at lave informationsmateriale til handicappede brugere. Ifølge Lars Rasmussen har man på beskæftigelsesområdet lavet pjecer, som retter sig mod handicappede. "Vi har ladet nogle af brugerne gennemse materialet for at få en melding på, om det var forståeligt. Af det lærte vi at det, vi troede var tilgængelig information, ikke altid var det. Brugernes råd har givet os mere viden om, hvordan vi informerer forskellige grupper af handicappede."

Samarbejde med foreningslivet

For Hans-Jørgen Bøgesø har implementeringen af FNs Standardregler også betydet et øget samarbejde med foreningslivet. "Ofte vedrører de tiltag, som vi sætter i gang, det private eller foreningernes arbejde" siger Hans-Jørgen Bøgesø. "Vi har for eksempel et samarbejde med Kolding Handelsråd. Vi har lavet et initiativ med vores gågade, hvor vi fik organiseret alle de butiksvarer, der står i gågaden. Det var et stort problem for mange handicappede, både bevægelseshæmmede og synshandicappede, at der på gågaden stod butiksvarer både her og der. Vi har nu markeret med broncesøm i belægningen, hvor butikkerne må have varer stående. Hvis de rammer overholdes, så er der sikret ganglinier igennem gågaden. Kritikken fra brugerne går nu på, at butikkerne ikke altid overholder de rammer, der er sat. Der skal Handelsrådet fortælle deres medlemmer, at de skal overholde reglerne. Vi prøver med `den gode vilje' at få tingene til at fungere. Det har været et stort fremskridt at få organiseret byrummet, så man kan færdes. Det gør samtidig gågaden tilgængelig for folk med barnevogne."

Tilgængelighed og æstetik

"Når man gør tingene tilgængelige for handicappede, så har det betydning for vores alles komfort" mener Hans-Jørgen Bøgesø. "Har man den tankegang inde, så skaber vi jo ikke kun tilgængelighed for mennesker, som har et handicap, men tilgængelighed for alle. Vi arbejder også meget med, at tingene ikke alene skal være tilgængelige og funktionelle, de skal også designes, så de har en æstetisk dimension. Det gælder bænke, toiletter og lysregulerede fodgængerovergange, hvor vi har lavet ledelinier for blinde og svagtseende".

"I vores arbejde med ledelinier har vi oplevet, at synshandicappede og bevægelseshandicappede har forskellige interesser" fortæller Hans-Jørgen Bøgesø. "En ledelinie som består af forhøjninger i fortovsbelægningen, kan udgøre en barriere for kørestolsbrugere og gangbesværede. I sådanne tilfælde er det vores opgave at finde en fællesnævner for de modsatrettede interesser, som handicappede kan have, og at sikre, at den æstetiske dimension er med. Det kan godt lade sig gøre, når man er bevidst om problemet."

At samle det hele under én hat

"Arbejdet med FNs Standardregler har også betydet, at vi har fået synliggjort de ting, vi allerede gør på handicapområdet" siger Ib Hansen. "På skoleområdet fik vi kortlagt, hvor mange handicappede børn vi har i folkeskolen, og hvordan det fungerer. Vi har hele tiden arbejdet med at integrere handicappede børn i folkeskolen, og på dette område skal vi jo ikke starte forfra, blot fordi FN har vedtaget disse regler."

"Vi har tidligere haft projekter kørende, som har haft en eller anden relation til handicappolitikken. Det tidligere samarbejde mellem teknisk forvaltning og handicaporganisationerne er blevet erstattet af samarbejdet med arbejdsgruppen om fysisk tilgænglighed og Handicaprådet. Vores projekt med ledelinier hører nu ind under arbejdet med FNs Standardregler. På den måde har vi nu fået samlet de ting, vi hele tiden har arbejdet med, under samme hat".

Fremtiden handler om holdningsbearbejdelse

De kommende år vil der i Kolding blive gjort en indsats for at fremme den fysiske tilgængelighed til skolerne, til bymidten og også i forhold til trafiksystemet. "Vi tror på, at vi nok skal få styr på det med den fysiske tilgængelighed" siger Ib Hansen. "Et andet indsatsområde vil være holdningsbearbejdelse. Vi har talt meget om mennesker, som ikke kan gå, høre eller se. Men hvad med de skæve eksistenser? Er vi også tolerante over for dem? Vi kan integrere en, som er blind, men hvad med psykisk handicappede? Kan vi integrere dem i skolen og på arbejdspladserne? Der har vi et område, som vi skal arbejde mere med".

I Kolding kommune har man erfaret, at det tager tid, før man kan se de konkrete resultater af arbejdet med Standardreglerne. Projekterne bevæger sig ikke altid frem med den hastighed, som man kunne tænke sig. Men for Kolding kommune er arbejdet med FNs Standardregler en proces, som ikke kan stoppes eller afsluttes. Alle nye tiltag, som iværksættes, vil være forankret i Standardreglerne og tilgængelighedstanken. For de tre forvaltningschefer er det det, hele øvelsen går ud på.

Det Centrale Handicapråd Version 1 den 6. januar 2000
Denne publikation findes på adressen: http://www.dch.dk/fnregl/vaerktoej
Copyright (c) Det Centrale Handicapråd