Værktøjskasse
Regel 7. Arbejde
 
     

Regel 7. Arbejde

De enkelte lande bør anderkende princippet om, at mennesker med handicap skal have mulighed for at udøve deres menneskerettigheder, specielt på beskæftigelsesområdet. I både by- og landområder skal de have lige muligheder for produktiv og udbytterig beskæftigelse på arbejdsmarkedet.

Som arbejdsgiver spiller kommunen en central rolle. I mange kommuner er kommunen selv den største arbejdsgiver, og også amterne er ofte en af regionens meget store arbejdspladser. Amter og kommuner kan gå foran med en personalepolitik, der er rummelig nok til alle - også personer, som har et handicap. Ved selv at fungere som et godt forbillede vil man kunne demonstrere for de private virksomheder, at det kan lade sig gøre, og opnå større vægt bag appellerne til virksomhederne om at påtage sig et socialt ansvar.

Også som myndighed er kommunerne en vigtig aktør på det lokale og regionale arbejdsmarked. I den forbindelse er der mange temaer, som kan inddrages i formuleringen af en handicappolitik:

• Hvad kan man gøre for at forbedre kommunens service over for områdets virksomheder med det formål at få flere handicappede i arbejde? Er kommunen opsøgende nok i forhold til virksomhederne? Er det let for virksomhederne at finde frem til rette person i forvaltningen? Er de relevante personalegrupper tilstrækkeligt godt uddannet til at løse de rådgivningsopgaver, som det forventes, at kommunen skal kunne løse?
• Ligeledes kan ses på, om der er gjort tilstrækkeligt for at få sat fokus på handicappede i de nye koordinationsudvalg. Har kommunen/amtet en målsætning for sin deltagelse i koordinationsudvalget? Er der gennemført efteruddannelse af det personale, som skal indgå i eller servicere koordinationsudvalget?
• Der kan iværksættes en vurdering og evaluering af handicappedes vilkår på arbejdsmarkedet i området, herunder af den forebyggende indsats.
• Det kan være en idé at tage spørgsmålet om ansættelse af handicappede op i hovedsamarbejdsudvalget og i samarbejdsudvalget på de enkelte arbejdspladser. Diskutér, hvad ledelsen og medarbejderne indtil nu har gjort for, at handicappede kan ansættes på de kommunale arbejdspladser. Hvad gør de kommunale arbejdspladser, når en medarbejder sygemeldes for en længere periode, eller kommer ud for en ulykke, som betyder, at vedkommende ikke mere kan varetage sit hidtidige job? Hvad gør man på de enkelte arbejdspladser for at ansætte handicappede på ordinære vilkår? Kender man nok til de regler og muligheder, der findes i lovgivningen, om støtte til ansættelse af handicappede?
• Kommunerne kan også styrke indsatsen for et mere rummeligt arbejdsmarked ved i forbindelse med udbud og udlicitering af offentlige opgaver at lade det indgå i udbudsmaterialet, at en leverandør skal forpligte sig til at ansætte medarbejdere på særlige vilkår. Der kan både være tale om ansættelser på særlige vilkår uden løntilskud fra det offentlige, om fleks- og skånejob eller job efter de sociale kapitler i overenskomsten.

Kig på den kommunale personalepolitik, og indarbejd et afsnit med 
handicappolitisk sigte, hvis det ikke allerede findes.

Regel 8. Bevarelse af indkomst og social sikring

De enkelte lande er ansvarlige for at mennesker med handicap bevarer deres indkomst og opnår social sikring.

Handicappede, der ikke er i stand til at varetage almindelig beskæftigelse, må under hensyn til vedkommendes evner tilbydes beskæftigelse, der er tilrettelagt med henblik på bevarelse og opnåelse af kvalifikationer, der under en eller anden form sigter mod øget integration med det almindelige arbejdsmarked. Er det ikke muligt at opnå ansættelse på ordinære vilkår, eventuelt gennem uddannelse/revalidering, kan ansættelse efter bestemmelserne om fleks- og skånejob være en mulighed.

• Kommunen kan i samarbejde med handicaporganisationerne undersøge effekten af de forskellige beskæftigelsesaktiviteter for handicappede. Fører aktiviteterne til øget aktivering og bedre integrering på det ordinære arbejdsmarked?
• Koordinationsudvalget for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats er tiltænkt en central rolle som rådgiver i forbindelse med den kommunale beskæftigelsespolitik. Kan der i samarbejde med private eller offentlige virksomheder etableres nye metoder for arbejdsfastholdelse af handicappede?

Sæt fokus på ulykkesramte, og gør en særlig indsats 
for, at de kan fastholdes på deres arbejdsplads.

Regel 9. Familieliv og personlig integritet

De enkelte lande bør fremme fuld deltagelse for mennesker med handicap i familielivet. De bør fremme deres rettigheder med hensyn til personlig integritet og sikre, at lovgivningen ikke diskriminerer mod mennesker med handicap med hensyn til seksuelle forhold, ægteskab og forældreværdighed.

Nyere forskning viser, at mange brugere af de kommunale socialforvaltninger oplever sig dårligt eller måske ligefrem nedladende behandlet. Mange handicappede er af forskellige grunde ofte i kontakt med kommunalt personale, og det er vigtigt, at den enkelte handicappede oplever, at de personer, som vedkommende møder i systemet, så vidt muligt respekterer og imødekommer personlige ønsker og behov.

Den væsentligste garanti for, at det enkelte individs integritet respekteres, opnås ved at inddrage den pågældende i beslutninger, som påvirker personens liv. Handicappede bør altid inddrages, når der tages beslutninger, der vedrører deres liv. Dette gælder både for enkeltsager på det personlige plan, men også beslutninger på overordnet plan i kommune og amt, der vedrører handicappedes personlige forhold.

Der er flere måder, hvorpå kommuner og amter kan medvirke til, at handicappede borgere oplever, at deres personlige integritet respekteres:

• De kan overveje, om personalet, som står for den direkte kontakt til handicappede borgere, har modtaget tilstrækkelig og tidssvarende uddannelse. Førhen boede mange handicappede `gratis' på store institutioner, hvor de fik udleveret mad, tøj og lommepenge. I dag får enhver udbetalt pension, betaler husleje, og kan selv bestemme, hvad de vil bruge deres penge på. Det stiller nye krav til det personale, som er involvet i tilbud til og behandling af handicappede. Temaer som etik, rollebevidsthed, service og god `kundebetjening' bør være aktive temaer, som også indgår i (efter-)uddannelsen af kommunens frontpersonale.
• En væsentlig forudsætning for at kunne tale om personlig integritet er muligheden for at kunne foretage personlige valg med hensyn til bolig, transport, indkøb og andet. En måde at skabe sådanne muligheder er, at kommunen arbejder for, at alle sektorer er opmærksomme på at inddrage handicapaspektet i deres beslutninger.
• Handicappede og deres familier bør modtage reel og saglig information og rådgivning om tilbud og muligheder. Inddrag handicappede og handicappedes organisationer i de beslutninger og prioriteringer, som berører handicappedes tilværelse. Servicedeklarationer og Kvalitetsstandarder er gode udgangspunkter for en åben og offentlig debat om serviceniveau.
• Kommunen og amtet har en vigtig rolle at spille med hensyn til at støtte op omkring handicappedes ret til at være forældre. Den nye adoptionslov gør op med fordommen om, at handicappede ikke kan varetage rollen som forældre, og der lægges op til, at der i højere grad skal anlægges en helhedsvurdering af handicappedes forældreevne. Har det involverede personale modtaget tilstrækkelig information om den nye lov og de ændringer, den medfører?
• For at sætte den personlige integritet hos borgere med behov for særlig pleje på dagsordenen kan kommunen tage initiativ til en værdi- og målsætningsdebat med udgangspunkt i det personale, som har den direkte kontakt med disse mennesker. Arbejdsorganisering, kompetencefordeling, informeringsgrad og andre organisatoriske problemstillinger kan også inddrages i en sådan værdi- og målsætningsdebat.

Lav en værdihøring, hvor personale og 
brugere/pårørende kan mødes og 
udveksle synspunkter.

Regel 10, 11 & 12. Kultur, Fritid og sport & Religion

Regel 10. Kultur

De enkelte lande skal sikre, at mennesker med handicap integreres og kan deltage i kulturelle aktiviteter på lige fod med andre.

Regel 11. Fritid og sport

De enkelte lande skal træffe foranstaltninger, der sikrer, at mennesker med handicap har lige muligheder for udøvelse af fritids- og sportsaktiviteter.

Det Centrale Handicapråd Version 1 den 6. januar 2000
Denne publikation findes på adressen: http://www.dch.dk/fnregl/vaerktoej
Copyright (c) Det Centrale Handicapråd