Værktøjskasse til FN's standardregler
Ideer og redskaber til en kommunal handicappolitik

Samtlige regler i kort form

Samtlige regler i kort form

I. Forudsætninger

Regel 1. Øget opmærksomhed

De enkelte lande bør træffe foranstaltninger til at skabe øget opmærksomhed om mennesker med handicap, deres rettigheder, behov, medvirken og udviklingsmuligheder.

Regel 2. Behandling

De enkelte lande bør sikre mennesker med handicap effektiv behandling.

Regel 3. Revalidering.

De enkelte lande bør sikre, at der findes revalideringstilbud til mennesker med handicap, således at de kan opnå og bevare deres optimale funktionsniveau og uafhængighed.

Regel 4. Støtteforanstaltninger.

De enkelte lande bør sikre udvikling og udbud af støtteforanstaltninger, herunder hjælpemidler til mennesker med handicap med henblik på at bistå dem med at øge deres selvstændighed i dagligdagen og med at gøre brug af deres rettigheder.

II. Indsatsområder

Regel 5. Tilgængelighed.

De enkelte lande bør anderkende, at tilgængelighed er altafgørende for opnåelse af lige muligheder i alle områder af samfundet. De enkelte lande bør for mennesker med handicap af enhver art a: indføre handlingsprogrammer med henblik på at gøre de fysiske omgivelser tilgængelige og b: træffe foranstaltninger til at sørge for adgang til oplysning og kommunikation.

Regel 6. Uddannelse.

De enkelte lande bør anderkende princippet om lige uddannelsesmuligheder og integration i grundskole, ungdomsuddannelse og højere uddannelse for handicappede børn, unge og voksne. De bør sikre, at uddannelse af mennesker med handicap er en integreret del af uddannelsessystemet.

Regel 7. Arbejde.

De enkelte lande bør anderkende princippet om, at mennesker med handicap skal have mulighed for at udøve deres menneskerettigheder, specielt på beskæftigelsesområdet. I både by- og landområder skal de have lige muligheder for produktiv og udbytterig beskæftigelse på arbejdsmarkedet.

Regel 8. Bevarelse af indkomst og social sikring.

De enkelte lande er ansvarlige for at mennesker med handicap bevarer deres indkomst og opnår social sikring.

Regel 9. Familieliv og personlig integritet.

De enkelte lande bør fremme fuld deltagelse for mennesker med handicap i familielivet. De bør fremme deres rettigheder med hensyn til personlig integritet og sikre, at lovgivningen ikke diskriminerer mod mennesker med handicap med hensyn til seksuelle forhold, ægteskab og forældreværdighed.

Regel 10. Kultur.

De enkelte lande skal sikre, at mennesker med handicap integreres og kan deltage i kulturelle aktiviteter på lige fod med andre.

Regel 11. Fritid og sport.

De enkelte lande skal træffe foranstaltninger, der sikrer, at mennesker med handicap har lige muligheder for udøvelse af fritids- og sportsaktiviteter.

Regel 12. Religion.

De enkelte lande skal opfordre til, at der træffes foranstaltninger til handicappedes lige deltagelse i det religiøse liv i det samfund, de tilhører.

III. Gennemførelse

Regel 13. Oplysning og forskning

De enkelte lande påtager sig det endelige ansvar for indsamling og formidling af oplysninger om handicappedes levevilkår og at fremme omfattende forskning på alle områder, herunder vedrørende barrierer, der påvirker handicappedes liv.

Regel 14. Strategi og planlægning

De enkelte lande skal sikre, at handicapaspektet indgår i deres strategi og planlægning i alle tilfælde, hvor det er relevant.

Regel 15. Lovgivning

De enkelte lande har ansvaret for at skabe lovgrundlaget for de foranstaltninger, der skal til for at opnå fuld deltagelse og lige muligheder for mennesker med handicap.

Regel 16. Økonomisk politik

De enkelte lande har det økonomiske ansvar for nationale programmer og foranstaltninger til at skabe lige muligheder for mennesker med handicap.

Regel 17. Koordinering af indsatsen

De enkelte lande er ansvarlige for oprettelse og styrkelse af nationale koordinationsudvalg, eller lignende organer, der skal tjene som nationalt samlingspunkt for handicapspørgsmål.

Regel 18. Organisationer af handicappede

De enkelte lande bør anderkende handicaporganisationernes ret til at repræsentere mennesker med handicap nationalt, regionalt og lokalt. De enkelte lande bør også anderkende handicaporganisationernes rådgivende rolle i beslutningsprocessen med hensyn til handicapspørgsmål.

Regel 19. Uddannelse af personale

De enkelte lande er ansvarlige for at sikre tilstrækkelig uddannelse af personale, der på alle niveauer er involveret i planlægningen og tilvejebringelsen af programmer og serviceydelser for mennesker med handicap.

Regel 20. National opfølgning og evaluering af tiltag i forbindelse med gennemførelsen af Standardreglerne.

De enkelte lande er ansvarlige for løbende opfølgning med og evaluering af gennemførelsen af af nationale programmer og ydelser vedrørende lige muligheder for mennesker med handicap.

Regel 21. Teknisk og økonomisk samarbejde

De enkelte lande, industrilande såvel som udviklingslande, har ansvaret for at samarbejde om og træffe foranstaltninger til at forbedre handicappedes levevilkår i udviklingslandene.

Regel 22. Internationalt samarbejde

De enkelte lande skal deltage aktivt i internationalt samarbejde om strategier for tilvejebringelse af lige muligheder for mennesker med handicap.

FNs Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede findes i 
fuld tekst på Det Centrale Handicapråds 
hjemmeside på adressen www.dch.dk

Det Centrale Handicapråd Version 1 den 6. januar 2000
Denne publikation findes på adressen: http://www.dch.dk/fnregl/vaerktoej
Copyright (c) Det Centrale Handicapråd