De unges stemme skal høres

Anette Laigaards grundlovstale på Egmonthøjskolen 5. juni 2016. Hun talte om fællesskab, adgang for alle og gode møder.

Det er en stor ære for mig at få lov at stå her i dag som formand for Det Centrale Handicapråd. Egmonthøjskolen fyldt med mennesker, der er på vej til at forme spændende liv, står for mig som et sted, der virkelig formår at gøre en forskel for mange og skubbe til, at der skabes bæredygtige relationer mennesker imellem.

I dag fejrer vi vores demokrati, - vores frihed og vores rettigheder. Det er nogle store ord, som godt sådan kan forsvinde som sand mellem fingrene, hvis ikke de bliver gjort mere konkrete. For mig er demokrati ensbetydende med fællesskab, altså det, at vi er sammen og at der bliver lyttet til hver af os, at vi har en stemme, så at sige. Frihedsbegrebet er vel så at få lov til at være sig selv i fællesskabet, at være den man er, og endelig er der rettighederne, der handler om fællesskabets forpligtelser over for os alle.

Fællesskab rækker langt! Vi har alle sammen brug for at blive taget alvorligt, som en del af et fællesskab. Når vi mødes og oplever at få noget igen, som vi har brug for, så er det fællesskab. Vi oplever, at vi giver hinanden noget, som vi hver især kan have glæde af at gå videre med. Det er fællesskab, og det styrker. På den måde bliver vi en del af et demokratisk samfund, hvor alles mening har en betydning, og hvor vi skal hjælpe hinanden med at sikre plads til mangfoldigheden, pladsen til at vi alle kan tage del med de ressourcer, vi bringer ind og med de udfordringer, vi har af forskellig art.

Et stærkt demokrati er baseret på gode fællesskaber. Gode fællesskaber baserer sig på gode møder og tillid mellem mennesker. Det er den linje, der driver mig i arbejdet som formand for Det Centrale Handicapråd. At opleve det fællesskab, I har her, er utrolig værdifuldt for mit videre virke.

For nylig besøgte jeg mit barnebarn i Los Angeles, han er 1,5 år, så det var ikke filmpremierer og sportstjerner, der optog os, det var noget helt andet, det var legepladser. Vi kom forskellige steder, men fælles for dem var, at de var indrettet således, at de var for alle børn. Vipper, gynger, legetårne og så videre, alt var indrettet så børn med handicap kunne være med. Og det var de, som noget helt naturligt. At se de yngste børn på den måde mødes og gennem fælles leg, handicap eller ej, skabe et tillidsfuldt møde, det var meget livgivende. Rammerne var jo ikke mere avancerede end, at alle havde adgang, og alle havde mulighed for at deltage, og det er vel også den måde, det skal være i vores samfund i bredere forstand. Samfundets døre skal være åbne for alle, - og de skal ikke bare være åbne, de skal også være brede nok!

Nu havde jeg jo ikke behøvet at rejse over Atlanten for at opleve det med fælles leg og sjov. Jeg kunne jo bare have besøgt jer. Her på Egmont har I en svømmehal på helt samme måde: Familier fra nærområdet pjasker og svømmer og har det sjovt sammen med mange af jer, der bor her. Det er sjovere, når vi alle kan være med, også på vandrutsjebanen.

Men hvad er det så, der driller, når vi oplever forhindringerne for fælleskabet? Jeg tror desværre, at fordommene er en af de største forhindringer for gode møder og gode liv. Fordomme, som jeg tænker ofte opstår omkring det, som man ved for lidt om. I Handicaprådet har vi lavet en undersøgelse om danskernes holdninger til mennesker med handicap, og vi fik nogle overraskende svar – især i forhold til arbejdsmarkedet. For eksempel er det cirka halvdelen af de danskere, vi spurgte, der mener, at det vil være umuligt for en person med handicap at klare det job, de selv har. Det lyder absurd for mig, og der er en rigtig god grund til at arbejde med fordommene og få mere viden og mere åbenhed, som grundlag for et mere mangfoldigt arbejdsmarked.

Noget af det allervigtigste på det helt konkrete plan, tror jeg er at skabe gode møder. Gøre hvad vi hver især kan for at mennesker med og uden handicap kommer i dialog på forskellig vis. Det er mange små skridt, der kan sikre mere rummelighed i vores samfund.

Vi er jo da heldigvis i god udvikling, meget er sket siden 1849, da grundlovens fædre udformede det dokument, som vi fejrer her i dag. Mon de kunne forestille sig, at eksempelvis Sarah Glerup en dag ville komme i folketinget? Mon de havde fantasi til at forestille sig, at kvinder kunne være fuldgyldige medlemmer af det danske folketing. Og gad vide om de havde visioner om, at mennesker med handicap en dag skulle være med til at bestemme samfundets retning.

Men det er jo altså også 167 år siden grundloven så dagens lys, - og i dag er det ikke længere en sensationel nyhed med en kørestol i folketinget, og det skal de da naturligvis heller ikke være, selvfølgelig skal også dørene på Christiansborg være åbne for alle. Sarah Glerup gjorde sin stemme gældende både i Folketinget og i X-faktor, og dermed er hun med til at udvide horisonten og forestillingerne om, hvad det vil sige at fungere med et handicap. – Jeg håber, at også I vil gå i første række for at skabe gode møder mellem mennesker og dermed nedbryde fordomme.

Det er en god start at være her på Egmont, I lærer en masse, og får værktøjer, der kan bruges videre i livet. Jeg håber, at de nye sociale mål som Regeringen har vedtaget, om at flere med handicap skal have mulighed for at gennemføre uddannelse og mulighed for at fungere på arbejdsmarkedet, kan være med til at give jer et rygstød videre i livet. Mål i sig selv flytter naturligvis ikke verden, men de sætter en vigtig retning og kan på den måde åbne fleres øjne for, at vi som samfund har nogle vigtige opgaver at løfte, og som bliver til glæde for fællesskabet, når vi gør det ordentligt.

Jeg håber, I vil nyde jeres tid her på Egmont, og bruge noget af tiden på at give jer selv lov til at drømme. Form visionerne for jeres fremtiden, vær kreative og nysgerrige på de muligheder, der kan være. Sæt ord og billeder på det, der giver jer energi og lad det være styrende for, hvordan I kommer videre herfra. Må jeg ønske alle her en rigtig dejlig sommer og ikke mindst en god grundlovsdag.

-- Anette Laigaard --

Dato: 

Fredag, 3 juni, 2016