En velkommen stemme

Vi må ikke glemme forebyggelsen på sundhedsområdet og det sociale område. Det er formand for Det Centrale Handicapråd helt enig med formanden for socialcheferne, Helle Linnet, om.

Helle Linnet, formand for socialcheferne, efterlyser på Altinget, at regeringen prioriterer forebyggelse på sundhedsområdet og det sociale område. Det er en velkommen stemme på et tidspunkt, hvor økonomisk smalhals betyder, at den langsigtede indsats er truet. Det er jo nemmere at skære ned, der hvor effekterne først viser sig senere. 

Det handler ikke kun om de enkelte ydelser, kommunerne tilbyder. Men om, hvordan man ser på dem og sætter dem i spil. Der er en forebyggelsesmulighed i næsten alle indsatser. For støtter man et menneske i en vanskelig situation, er der også bedre forudsætninger for, at det menneske skaber sig en bedre tilværelse i fremtiden. Et hjælpemiddel kan for eksempel skabe mulighed for et socialt liv, som på den lange bane forebygger ensomhed og depression – og dermed også potentielt store udgifter for samfundet. Det perspektiv må vi ikke tabe af syne.

Tak til Helle Linnet. Vi har brug for den forebyggende indsats. Og det kræver, at der er folk i velfærdssystemerne, der markerer dens betydning.

Læs Helle Linnets debatindlæg på Altinget

Dato: 

Fredag, 4 september, 2015