Et historisk lærestykke

I dag udkommer ”Anbragt i historien”. Et omfattende socialhistorisk værk, der giver os indblik i livet for nogle af de danskere, som blev anbragt på særforsorgens institutioner, ’børnehjem’, ’åndssvageanstalter’ og ’sindssygehospitaler’ fra 1945 til 1980. Gennem 60 øjenvidneskildringer fra nulevende voksne får vi et vigtigt indblik i den hverdag, som udspillede sig på institutionerne. Det er både historier om dyb fortvivlelse, tvangssterilisation, hverdagens tomgang, men også oplevelser af lykke, hvis man kom fra et hjem med stor ustabilitet. Det er tankevækkende læsning, ikke mindst set i lyset af, at mange af de medborgere, som blev anbragt, stadig lever i dag - selvom deres livshistorier oftest er blinde pletter i historieskrivningen.

 

De medborgere, som har været anbragt, har på egen krop mærket konsekvensen af samfundssynet på mennesker med handicap som mindreværdige, udgrænsede fra fællesskabet og fra deltagelse i samfundslivet. Derfor er ”Anbragt i historien” vedkommende læsning og en påmindelse om, at samfundets syn på bestemte befolkningsgrupper og deres ”normalitet” kan have enorme konsekvenser.

 

Vi ser tilbage på denne periode fra en nutid, hvor ideen om ’et liv så tæt på det normale som muligt’ er blevet den officielle norm. I 1980 blev det således politisk vedtaget at nedlægge de store institutioner, og institutionsbegrebet blev bandlyst fra lovgivningen. Men historien er stadig vigtig, for at forstå, hvad vi kommer af, og også hvad vi fortsat kæmper med. Jeg tror, vi har et opgør at tage med arven fra de store institutioner og den tankegang, der ligger bag. Og så skal vi fortsætte med at lære af historien. De, der deltog i vores årsmøde for nylig, fik den pointe stærkt illustreret af forskerne Anne Engelst Nørgaard og Birgit Kirkebæk, der skarpt beskrev de historiske rødder for nutidens demokratiske udfordringer for mennesker med handicap.

 

Jeg håber, at ”Anbragt i historien” kan være et historisk lærestykke for os alle sammen. For mig personligt har rapporten været gribende læsning og en stor øjenåbner i forhold til den handicaphistorie, vi kommer fra. Den er også en påmindelse om at se kritisk på, hvilken retning vores samfundssyn på mennesker med handicap i dag bevæger sig i. Og ikke mindst om vi, uden at have intentionen om det, er ved at gentage dele af handicaphistorien, fx med opførelsen af nye, store institutionsbyggerier og ved at stå fast på muligheden for at fratage nogle mennesker med handicap deres stemmeret? Jeg kan varmt anbefale ”Anbragt i historien”, både som en stærk historisk skildring og et værdifuldt perspektiv på nutiden og den bedre fremtid, vi skal forme.

 

Du kan finde rapporten ”Anbragt i historien” ved at klikke her.

Dato: 

Tirsdag, 3 marts, 2015