Et rummeligt foreningsliv er en gevinst for alle

Marie er 20 år og har ADHD. Hun er frivillig i Herlev/Hjorten Håndboldklub, hvor hun pumper bolde, fylder drikkedunke og sidder ved dommerbord. For Marie er håndboldklubben det sted, hvor hun kan slappe allermest af, være sig selv, få en masse succesoplevelser og et netværk, der bakker op om hende. Marie er heldig, for det kan være svært at blive en del af frivilligmiljøet i foreninger, hvis man har en psykisk diagnose eller et fysisk handicap. Det skal vi have ændret på. 
 
Vi vil gerne appellere til, at de frivillige foreninger giver sig selv et servicetjek og forsøger at finde en vej til at blive mere åben og inkluderende. For desværre ser vi en stigende tendens til, at det primært er de veluddannede, dem i job og dem med et stort netværk, der er frivillige. Arbejdsløse, etniske minoriteter og mennesker med handicap ses sjældnere i den lokale fodboldklub, til spejdermødet eller på scenen i amatørteateret. Det er ærgerligt, for foreningerne går glip af både mangfoldighed og ressourcer, og de frivillige går glip af gode oplevelser, nye venner og glæden ved at kunne bidrage til fællesskabet.
 
Brug for alliancer på tværs
De seneste år har vi i Frivilligrådet og Danske Handicaporganisationer arbejdet sammen med en række andre aktører fra civilsamfundet om ’Strategi for nye alliancer’. Strategien skal skabe alliancer og samarbejde på tværs af aktører i civilsamfundet, så fællesskaberne i højere grad bliver tilgængelige for mennesker med handicap. For der er brug for nye samarbejder og alliancer, hvis der skal være plads til alle i foreningslivet.  
 
En af de alliancer, der er udsprunget af strategien, er mellem DGI og lokale handicaporganisationer i Aalborg. Samarbejdet skal give mennesker med handicap mulighed for at være med til at afvikle DGI’s landsstævne i Aalborg til næste år. Et andet initiativ lægger op til, at frivillige i Ungdommens Røde Kors bliver uddannet til at inddrage unge med handicap i organisationens aktiviteter. Vi er sikre på, at organisationerne bag disse initiativer vil opleve, at det slet ikke behøver at være så svært at få mennesker med handicap med i foreningslivet. I Maries tilfælde handlede det blot om, at en træner hev hende op fra bænken på sidelinjen, hvor hun sad og kiggede og frygtede for, at folk ikke ville ikke ville acceptere hende. Nu har klubben haft glæde af Maries hjælp i fire år, og de ville ønske, at der var flere frivillige som hende. Det er selvfølgelig ikke alle dem, der gerne vil være frivillige, der allerede er i kontakt med en klub som Marie. Men vejen dertil behøver ikke være lang og uoverskuelig. Ofte kræver det blot almindelig omtanke at åbne foreningslivet for mennesker med handicap: Kan alle komme ind i lokalet? Er der passende opgaver til de frivillige? Kan alle forstå vejledninger og materialer? Kort sagt handler det i fleste tilfælde om ting, som de fleste af os vil have glæde af. Og måske vigtigst af alt: Er folk overhovedet er blevet spurgt? Vi ved nemlig, at en af de hyppigste årsager til, at man bliver frivillig, er noget så simpelt som, at man bliver opfordret til det. 
 
Fordomme bliver nedbrudt
Det er dog ikke kun foreningerne, der skal have øjnene op for, at mennesker med handicap kan have en masse af bidrage med. Det gælder i høj grad også personerne med handicap selv. Mange skal gå fra at se sig selv som en, der har brug for hjælp, til at være en der har ressourcer og kan gøre noget for andre. Netop som Marie har oplevet at være til nytte i håndboldklubben -  hvor hun endda har vundet prisen som årets frivillige. På dage, hvor hun har det svært, kigger hun på pokalen, som står i vindueskarmen på hendes værelse og minder hende om, at hun godt kan bruges til noget. At Marie kan få sådan en pris viser, at foreningen kan se gevinsten ved at have fået Marie i klubben og anerkender både hendes indsats og personlighed. 
 
For fordomme bliver nedbrudt, når vi møder andre mennesker. Og foreninger er et fantastisk forum for netop dette, fordi vi samles om fælles interesser på tværs af vores forskelligheder. Det er også grunden til, at foreningerne er en af de målgrupper, som vi i Det Centrale Handicapråd foreslår i vores ’holdningsstrategi’ omkring, hvordan man kan komme fordommene om mennesker med handicap til livs. Denne opfordring er hermed givet videre. Det er nemlig en gevinst for alle, hvis den mangfoldighed, der så fint er skrevet ind i formålsparagrafferne hos de fleste foreninger, for alvor bliver gjort til virkelighed. 
 
Debatindlægget er skrevet af  Anette Laigaard, formand for Det Centrale Handicapråd, Vibe Klarup Voetmann, formand for Frivilligrådet, Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer, og bragt på Altingets portal for Civilsamfund d. 22. november 2016.

Dato: 

Tirsdag, 22 november, 2016