Færre fordomme er et lys i mørket

Det er en gammel kendt sandhed, at tilknytningen til arbejdsmarkedet for personer med handicap er væsentlig lavere end for personer uden handicap. Det er også en af konklusionerne i den seneste rapport fra Nationalt Forskningscenter for Velfærd – SFI, som ser på udviklingen i beskæftigelse for personer med og uden handicap mellem 2002 og 2014. I denne periode er beskæftigelsesandelen for personer med handicap faldet fra 51 procent til 43 procent, mens andelen for personder uden handicap er faldet fra 81 procent til 77 procent. Som noget nyt har SFI blandt andet set på muligheden for jobfastholdelse, og her er konklusionen, at det er sværere for lønmodtagere med handicap at fastholde deres arbejde.

Det er femte gang siden 2002, at SFI måler på beskæftigelsen for mennesker med handicap, og overordnet tegner disse undersøgelser et billede af tilknytningen til arbejdsmarkedet for personer med handicap, som er præget af udfordringer. Særligt svært er det for personer med en psykisk lidelse, hvor rapporten konkluderer, at der er brug for en særlig indsats for at ændre på situationen.

Alligevel vil jeg gerne fremhæve et positivt resultat fra undersøgelsen. Holdningerne til personer med handicap på arbejdsmarkedet har flyttet sig i en mere positiv retning. Eksempelvis mener 25,9 procent i 2014, at ansættelse af en person med handicap ville øge arbejdsbelastningen, mod 35,2 procent i 2005. Og andelen, der er betænkelig ved at arbejde sammen med en kollega med humørsvingninger er faldet fra 66 procent i 2005 til 48 procent i 2014.

Det er et signifikant fald, og det viser, at holdninger kan flytte sig – også over en kortere periode. Jeg tror ikke, at de betænkeligheder, som potentielle kolleger har, nødvendigvis handler om fordomme. Uvidenhed kan lige så vel være årsagen til, at en del danskere stadig kan være betænkelige ved at skulle byde en kollega inden for på arbejdspladsen. Og det bider sig selv i halen. Jo lavere beskæftigelsesgraden er for mennesker med handicap, jo mindre er sandsynligheden for at møde en kollega med handicap. Og så er muligheden tilsvarende lille for selv at erfare, hvad et fysisk eller psykisk handicap betyder, og om det overhovedet har en betydning for evnen til at løse opgaverne og til at skabe resultater. 

Vi har dokumenteret de betydelige gevinster, der er, ved at få flere med handicap i arbejde. At gøre det muligt er ikke bare godt for de mennesker, der får en mulighed på arbejdsmarkedet, det er også en god investering.

Men hvad er så vejen frem herfra? Jeg tror på, at flere møder mellem mennesker med og uden handicap er en del af den rigtige medicin – sammen med målrettet oplysning til arbejdsgivere og støtte til arbejdssøgende med handicap. Og så skal vi have respekt for, at rammerne skal være de rigtige for den enkelte og det handicap, der er tale om. Derfor skal vi hellere give folk muligheder på et arbejdsmarked, der åbner sig, end presse folk i arbejde for enhver pris. Beskæftigelsessystemet kan yde et vigtigt bidrag til et mere mangfoldigt arbejdsmarked – men kun hvis vi ser det som en hjælp til dem, der har hovedrollerne på arbejdsmarkedet, nemlig arbejdsgivere og arbejdstagere – med og uden handicap. Og hvis det kan gå hånd i hånd med en tendens til færre fordomme om handicap på arbejdsmarkedet, kan vi nå langt. Derfor er SFI’s konklusion om færre fordomme et lys i mørket.

Du kan finde rapporten ved at klikke her. 

Dato: 

Fredag, 20 februar, 2015