Flagdag for hverdagens helte

 

I dag markerer vi en ny festdag i Danmark – den nationale flagdag, som blev indført i 2009 for at hædre den indsats, som tusinder af danske soldater gør over hele kloden hvert eneste år. Soldaternes opgave er ikke let, men de udfører den med beslutsomhed, mod og en dygtighed, som er internationalt anerkendt. Det kan vi være stolte af.

Vi hædrer i dag både de faldne soldater, de der kom hjem i god behold og de, der under missionen pådrag sig skader på sjæl eller legeme. Som formand for Det Centrale Handicapråd er det naturligt for mig at fokusere på de sidstnævnte. Danmark har fået en veteranpolitik og jeg ved, at Forsvaret gør sig de yderste anstrengelser for at støtte veteraner, der har pådraget sig fysiske og psykiske mén under tjeneste. Sådan skal det naturligvis være. Den soldat, som har ydet et stort offer for sit land, bør naturligvis kunne forvente at få den nødvendige støtte af selv samme land i den situation.

Men på et tidspunkt går tilværelsen videre. En dagligdag. Med indkøb i Brugsen, med venner, kærester, studier, idrætsliv, byture, og arbejde. Alle de ting, som kendetegner et almindeligt ungt menneskes liv. Blot med den lille forskel, at der nu er særlige omstændigheder, som skal håndteres bedst muligt. Målet for alle mennesker med handicap er faktisk det samme; de ønsker at leve et så almindeligt liv som de overhovedet kan. Det skal vi som samfund være klar til at bakke op om. Vi har for tre år siden underskrevet FN’s Handicapkonvention, som angiver rammen for arbejdet med at skabe et mangfoldigt samfund uden diskrimination. Men ét er konventioner – noget andet er hverdagens virkelighed.

Efter min mening er en af de helt centrale udfordringer det syn, som alt for mange har på mennesker med handicap - et fordomsfuldt syn præget af medlidenhed eller overdreven medfølelse eller beundring. Det ønsker ingen. Man ønsker selvfølgelig at blive mødt med ligeværdig respekt præcis ligesom alle andre.

Det burde jo være det naturligste i hele verden. Så hvad er problemet? Problemet er langt hen ad vejen frygt, usikkerhed og uvidenhed, som mennesker med handicap mødes med. Forlegne og akavet omgang, hvor folk kigger væk eller hilser overdrevent venligt. Opfører sig unaturligt over for Jørgen eller Jane, der har mistet et ben eller synet i Afghanistan.

Veteraner med handicap kan bidrage med meget til det danske samfund. Først og fremmest ved ganske enkelt at vise, at de er de samme mennesker som før de drog på missionen – nu blot med en særlig udfordring. Dernæst som eksempler på, at man sagtens kan have et godt og velfungerende liv med handicap. Med arbejde, venner, familie og sportsaktiviteter. Sådan nogle rollemodeller kan forsvaret levere og det er med stor glæde jeg hilser jer på denne fjerde officielle flagdag i Danmark.  I er nu hverdagens helte.

Dato: 

Onsdag, 5 september, 2012