Gode inklusionsanbefalinger, men vi er ikke i mål

Det Centrale Handicapråd har længe anbefalet eftersyn og evalueringer, som en vigtig forudsætning for, at arbejdet med at skabe et inkluderende læringsmiljø lykkes.

Så er den her endelig, rapporten fra regeringens eftersyn af inklusion i folkeskolen. Den er et vigtigt stykke arbejde, og jeg synes det er godt at regeringen har fokus på, hvad der skal til for at få inklusionen til at lykkes.  Rapportens fund og anbefalinger er særligt velkomne netop nu, hvor folkeskolereformen er implementeret mange steder, og har bidraget til mangfoldighed og sammenhæng i børns liv. Ved at rette op på inklusionsindsatsen kan vi skabe bedre forudsætninger for, at alle børn i Danmark kan få en god skolegang.

Grundlaget for vellykket inklusion er gode faglige vurderinger og solidt socialt arbejde. Jeg støtter udvalgets tanker om en mindre firkantet tilrettelæggelse af støtten. Fleksible ordninger med barnet i centrum kan betyde, at vi går fra at arbejde for inklusion for inklusionens skyld, til at arbejde for det enkelte barn for det enkelte barns skyld. Men det er vigtigt at understrege, at fleksibilitet betyder flere veje for det enkelte barn, til det samme mål. Og det mål må altid være, at barnet gennemfører afgangsprøven i niende klasse. Vi ved meget om, at det er afgørende for at kunne klare sig senere i livet, og må derfor skabe de bedste rammer omkring børnene, med det mål for øje. Det handler om at se hvert enkelt barn, handicap eller ej, individuelt, og huske på, at skolen er der for barnet og ikke omvendt. Og inklusion handler om mere end skole. Måske ligger nøglen til et barns succes og trivsel, et andet sted end man kunne forvente, og da kan samarbejde på tværs, med inddragelse af en bredere social indsats, tit være nødvendigt. Derfor er det brede og målrettede samarbejde omkring barnet, en forudsætning for god inklusion.

Anbefalingerne lægger nogle gode linjer for det videre arbejde, men nu skal arbejdet gøres. Det er vigtigt at der stadigt følges tæt op på de grupper af børn, hvor det viser sig særlig store udfordringer. Det kræver en indsats at styrke den praksisnære kompetenceudvikling, så vi bliver bedre til at forstå, hvorfor det er gået galt for nogle grupper, og bedre til at reagere med relevant handling, når problemer viser sig, - men meget gerne før. 

Samtidig skal vi også fastholde opmærksomhed på specialtilbuddene. Kvaliteten i tilbuddet til de børn, hvor inklusion ikke er den rigtige løsning lige nu, skal stadig fastholdes og forbedres. Vi må ikke tabe den viden på gulvet, som findes i specialtilbuddene. Dels er specialtilbuddenes viden vigtig at knytte til den brede inklusionsindsats, men den er også afgørende for, at de elever, som ikke profiterer af at gå i almindelig folkeskole, også har et godt tilbud med høj faglig kvalitet.

Skolen er en arena for faglig og social udvikling, uanset hvem du er, eller hvilken skole du går på. Jeg er optimistisk på folkeskolens vegne. Men jeg mener, at det er vigtigt at vi anser rapporten som et springbræt for videre arbejde, og holder snor i at skolens aktører handler på de anbefalinger ekspertgruppen har givet. 

Læs hele inklusionsrapporten her

Dato: 

Onsdag, 11 maj, 2016